Fremsat den 25. maj 2021 af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

(Midlertidig fravigelse af visse betingelser for at modtage specialpædagogisk støtte)

§ 1

I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 28. januar 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 2 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler, der fraviger stk. 1, nr. 4 og 5, §§ 5-9 samt §§ 10 og 11, så studerende uanset disse regler kan modtage støtte.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Der skal ikke ske tilbagesøgning af støtte modtaget i strid med § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, §§ 5-9 samt §§ 10 og 11 i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser forud for ikrafttræden af regler, der fastsættes i medfør af § 1, nr. 1.

Stk. 3. § 2, stk. 5, i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. juli 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Ordningen for specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser er på visse punkter ikke blevet administreret i overensstemmelse med reglerne i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (SPS-loven). Administrationen af SPS-ordningen er delegeret fra uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), der er en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet.

Det har således været praksis i styrelsens administration af ordningen, at SPS ydes uden central kontrol af de i loven fastsatte tidsbegrænsninger og uden central kontrol af den studerendes studieaktivitet.

Studerende, der modtager SPS, er dermed ikke blevet kontrolleret centralt i forhold til SPS-lovens regler om støtteramme og støttetid eller i forhold til lovens regler om studieaktivitet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har iværksat et forløb med henblik på at afdække spørgsmålet om administrationen i forhold til bl.a. den hidtidige administration, og hvordan administrationen bringes i overensstemmelse med lovgrundlaget.

Forløbet har vist, at en omlægning af administrationen i henhold til SPS-lovens regler om støtteramme og støttetid samt studieaktivitetskrav kræver en række yderligere afklaringer m.v. af betydning for den tid, en omlægning af administrationen vil tage.

En omlægning af administrationen i henhold til gældende regler for SPS forventes endvidere at medføre, at nogle studerende med funktionsnedsættelse mister retten til fortsat at modtage SPS, hvilket i yderste konsekvens kan medføre, at de ikke kan gennemføre deres uddannelse.

Med henblik på at sikre, at studerende med funktionsnedsættelse, som med den hidtidige praksis modtager eller ville komme til at modtage SPS-støtte i strid med SPS-lovens regler, kan afslutte deres uddannelse med den nødvendige støtte til rådighed, foreslås det, at der etableres en midlertidig hjemmel i SPS-loven til, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler, der fraviger visse betingelser for at modtage SPS.

Der lægges også op til at fastsætte, at der ikke skal ske tilbagesøgning mod studerende, som forud for ikrafttrædelsen af de ovenfor nævnte regler om fravigelse af visse betingelser for at modtage SPS, har modtaget SPS i strid med SPS-lovens regler om støtteramme, støttetid og studieaktivitet.

Administrationen af SPS-ordningen vil på den baggrund midlertidigt kunne varetages i overensstemmelse med styrelsens hidtidige praksis, mens der findes en varig løsning på, hvordan ordningen bedst indrettes. Det bemærkes i den forbindelse, at der i den mellemliggende periode, frem til dette lovforslag måtte blive vedtaget, er taget visse tiltag med henblik på at bringe administrationen i overensstemmelse med de nugældende regler, som blandt andet sigter mod at undgå, at der træffes afgørelser, som ikke har hjemmel i SPS-loven. Samtidig vil studerende med funktionsnedsættelse, som på grund af styrelsens praksis har modtaget SPS i strid med SPS-lovens regler om støtteramme, støttetid og studieaktivitet, ikke blive mødt med tilbagesøgningskrav.

Det bemærkes, at der foreslås en solnedgangsklausul, hvorefter den foreslåede bemyndigelse ophæves igen den 1. juli 2022.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Midlertidig fravigelse af visse betingelser for at modtage specialpædagogisk støtte (SPS)

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Generelle betingelser for at modtage specialpædagogisk støtte (SPS)

SPS-loven har til formål at sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der er optaget på en videregående uddannelse, uanset funktionsnedsættelsen kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre studerende. Der henvises til § 1, stk. 1, i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 28. januar 2020.

Lovens § 2, stk. 1, fastlægger fem generelle betingelser for at modtage SPS. Efter bestemmelsen kan en studerende efter ansøgning få SPS, når vedkommende 1) på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen, jf. § 3, 2) er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, hvortil der kan ydes støtte, jf. § 4, 3) har dansk statsborgerskab, efter international overenskomst har ret til støtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere efter uddannelses- og forskningsministerens bestemmelse, 4) ikke overskrider støtterammen og støttetiden, jf. §§ 5-9, og 5) er studieaktiv, jf. §§ 10 og 11.

Efter § 2, stk. 2, gives SPS til uddannelse i udlandet til uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, og som har en særlig tilknytning til Danmark. Efter § 2, stk. 3, er det en forudsætning for fortsat at modtage støtten, at den studerende opfylder betingelserne i stk. 1, jf. dog § 11 a.

Efter § 3, stk. 1, kan SPS ydes i flere støtteformer. Der kan være tale om løbende ydelser som f.eks. støttetimer, praktisk hjælp og tegnsprogstolkning. Der kan også være tale om hjælpemidler som f.eks. læse- og skrivestøttende software og særligt udformede undervisningsmaterialer.

Administrationen af SPS-ordningen er delegeret til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK), der er en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet. Dette følger af § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 659 af 19. juni 2014 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser. Tilsynet med administrationen af SPS-ordningen varetages af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som er en styrelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ordningen fungerer på den måde, at studerende på videregående uddannelser drøfter støttebehov med de SPS-ansvarlige på institutionerne. Det er herefter den SPS-ansvarlige, som indsender ansøgning om støtte på vegne af den studerende til styrelsen. Styrelsen træffer herefter afgørelse, om der kan tildeles støtte. Afhængig af den konkrete støttetype, bliver støtten enten tildelt for et semester ad gangen, eller til udgangen af den måned, hvor uddannelsen slutter.

2.1.1.2. Støtteramme og støttetid

I lovens kapitel 5 fastlægges nærmere regler om støtteramme og støttetid.

Efter § 5, 1. pkt., kan SPS ydes i indtil 70 måneder (støtterammen). Efter § 5, 2. pkt., kan støtterammen forlænges, i det omfang den normerede uddannelsestid for en uddannelse overstiger 58 måneder, og kan forlænges, hvis 1) den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, overstiger 58 måneder, 2) den studerende har gennemført en uddannelse, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, som adgangsgivende uddannelse til den uddannelse, der gives støtte til, uden at have gennemført en anden adgangsgivende uddannelse, eller 3) den studerende gennemgår sidefagssupplering eller pædagogikum.

SPS til den enkelte uddannelse kan inden for støtterammen, jf. § 5, ydes i det antal måneder, der svarer til den normerede uddannelsestid, herunder eventuel obligatorisk praktik, med et tillæg på 12 måneder (støttetiden). Der henvises til lovens § 6.

Efter § 7 kan støtterammen, jf. § 5, og støttetiden, jf. § 6, forlænges under visse betingelser. Støttetiden og støtterammen kan således forlænges 1) med indtil 12 måneder, hvis den studerende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, 2) hvis den studerende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold, 3) med indtil 12 måneder for moderen og 6 måneder for faderen i forbindelse med fødsel eller adoption, og 4) hvis den studerende har opbrugt støttetiden og skønnes at kunne afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

Støtterammen, jf. § 5, kan forlænges for en uddannelse, den studerende er i gang med, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den studerende ikke har gennemført en tidligere påbegyndt uddannelse og derfor har skiftet til en ny uddannelse. Der henvises til lovens § 8.

Efter § 9, stk. 1, træffes afgørelse om forlængelse af støtteramme og støttetid efter ansøgning fra den studerende og indstilling fra uddannelsesinstitutionen. Efter § 9, stk. 2, kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte nærmere regler om forlængelse af støtteramme og støttetid.

Med hjemmel i en række bestemmelser i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser er der udstedt bekendtgørelse nr. 819 af 2. juli 2007 om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelse (SPS-bekendtgørelsen).

Efter § 1, stk. 1, i SPS-bekendtgørelsen kan Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (nu STUK) efter ansøgning yde SPS til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og bekendtgørelsen tillægger styrelsen kompetencen til at træffe alle afgørelser herom, bortset fra klage over styrelsens afgørelser, jf. bekendtgørelsens § 14. Herudover tillægges styrelsen efter bekendtgørelsens § 13 kompetence til at føre tilsyn med institutionerne i forbindelse med administrationen af SPS.

Det følger af bekendtgørelse nr. 267 af 23. marts 2015 om ændring af bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelse (SPS-bekendtgørelsen), at alle kompetencer, der i bekendtgørelsen er tillagt "styrelsen", varetages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

2.1.1.3. Studieaktivitet

I lovens kapitel 6 fastlægges nærmere regler om studieaktivitet.

Efter § 10, stk. 1, kan SPS ydes til studerende, som er studieaktive, jf. stk. 2. Kravet om studieaktivitet gælder ikke for den periode, hvor studerende, der har fået bevilget hjælpemidler, kan anvende de tildelte hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse, jf. § 11 a. STUK træffer afgørelse om studieaktiviteten.

En studerende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12 måneder forsinket i uddannelsen. Forsinkelsen er forskellen mellem det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, og den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, målt i måneder. Der henvises til § 10, stk. 2.

Efter § 10, stk. 3, medregnes forlængelse af støttetiden i henhold til § 7 ikke i opgørelsen af det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, jf. stk. 2.

Ved uddannelse, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1 og 3, kontrollerer uddannelsesinstitutionen løbende den studerendes studieaktivitet og indberetter til STUK, når den studerende ikke længere er studieaktiv. Ved uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2, varetages kontrol og indberetning af ansættelsesinstitutionen. Der henvises til § 10, stk. 4.

Ved uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, sørger den studerende ved dokumentation fra den udenlandske uddannelsesinstitution for, at den danske uddannelsesinstitution får meddelelse om studieaktiviteten efter den danske uddannelsesinstitutions bestemmelse i det enkelte tilfælde. På grundlag heraf foretager den danske uddannelsesinstitution indberetning til STUK, jf. stk. 4. Der henvises til § 10, stk. 5.

Ved uddannelse, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 4, sørger den studerende ved dokumentation fra den udenlandske uddannelsesinstitution for, at STUK får meddelelse om studieaktiviteten. Der henvises til § 10, stk. 6.

Efter § 11 kan SPS ydes til studerende, som ikke opfylder betingelsen i § 10, stk. 2, hvis STUK på baggrund af en indstilling fra uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en sådan fremgang i den studerendes studieforløb, at det er rimeligt, at der fortsat tildeles støtte.

Der henvises generelt til det ovenfor anførte, afsnit 2.1.1.2. om delegation af kompetence til STUK.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Uddannelses- og Forskningsministeriet er blevet gjort opmærksom på, at SPS-ordningen på visse punkter ikke er blevet administreret i overensstemmelse med reglerne i SPS-loven.

Det er således konstateret, at det har været praksis i den administrerende styrelse, at SPS ydes uden central kontrol af de i loven fastsatte tidsbegrænsninger og uden central kontrol af den studerendes studieaktivitet.

Studerende, der modtager SPS, er dermed ikke blevet kontrolleret centralt i forhold til lovens regler om støtteramme og støttetid, jf. afsnit 2.1.1.1. og 2.1.1.2., eller i forhold til lovens regler om studieaktivitet, jf. afsnit 2.1.1.1. og 2.1.1.3.

Uddannelsessøgende kan søge information om SPS på hjemmesiden www.spsu.dk, og oplysninger om støtteramme, støttetid og studieaktivitet har været tilgængelige der frem til marts 2021. Hjemmesiden er styrelsens vejledning til de studerende om SPS-ordningen og støttemuligheder. Hjemmesiden informerer ligeledes uddannelsesinstitutionerne og de SPS-ansvarlige om rammerne for institutionernes SPS-arbejde.

Studerende er ved styrelsens afgørelser om tildeling af SPS imidlertid som udgangspunkt ikke hidtil blevet orienteret om de lovgivningsmæssige rammer for, hvor længe de kan modtage SPS, eller om reglerne for studieaktivitet, da den administrerende styrelse ikke har administreret i henhold til disse regler. Styrelsen har oplyst, at det ikke kan udelukkes, at nogle institutioner har vejledt studerende omkring muligheden for forlængelser i forbindelse med støtteramme, støttetid og studieaktivitet. Institutionerne har dog ikke afgørelseskompetencen og skal således sende forlængelsessager med institutionens indstilling til afgørelse i styrelsen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har iværksat et forløb med henblik på at afdække spørgsmålet om administrationen i forhold til bl.a. den hidtidige administration, og hvordan administrationen bringes i overensstemmelse med lovgrundlaget.

Forløbet har vist, at en omlægning af administrationen i henhold til SPS-lovens regler om støtteramme og støttetid samt studieaktivitetskrav kræver en række yderligere afklaringer m.v. af betydning for den tid, en omlægning af administrationen vil tage.

En omlægning af administrationen i henhold til gældende regler for SPS forventes endvidere at medføre, at nogle studerende med funktionsnedsættelse mister retten til fortsat at modtage SPS, hvilket i yderste konsekvens kan medføre, at de ikke kan gennemføre deres uddannelse.

Med henblik på at sikre, at studerende med funktionsnedsættelse, som med den hidtidige praksis modtager eller ville komme til at modtage SPS-støtte i strid med SPS-lovens regler, kan afslutte deres uddannelse med den nødvendige støtte til rådighed, foreslås det, at der etableres en midlertidig hjemmel i SPS-loven til, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler, der fraviger lovens § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, §§ 5-9 samt §§ 10 og 11, dvs. lovens regler om støttetid og støtteramme samt om studieaktivitet.

Det foreslås desuden at fastsætte, at der ikke skal ske tilbagesøgning mod studerende, der som følge af den hidtidige praksis vedrørende støtteramme, støttetid og studieaktivitet uberettiget har modtaget SPS i perioden forud for ikrafttrædelsen af de regler, der med lovforslaget vil kunne fastsættes om fravigelse af lovens regler om støttetid og støtteramme samt om studieaktivitet.

Det foreslåede vil - ved en udmøntning af den omhandlede bemyndigelse - indebære, at administrationen af SPS-ordningen midlertidigt vil kunne varetages i overensstemmelse med styrelsens hidtidige praksis, således at studerende med funktionsnedsættelse kan afslutte deres uddannelse med den nødvendige støtte til rådighed, mens der findes en varig løsning på, hvordan ordningen for specialpædagogisk støtte bedst indrettes. Det bemærkes i den forbindelse, at der i den mellemliggende periode frem til dette lovforslag måtte blive vedtaget, er taget visse tiltag med henblik på at bringe administrationen i overensstemmelse med de nugældende regler, som blandt andet sigter mod at undgå, at der træffes afgørelser, som ikke har hjemmel i SPS-loven. Det foreslåede vil endvidere indebære, at myndighederne ikke skal rette tilbagesøgningskrav mod studerende med funktionsnedsættelse, der i perioden forud for de nye midlertidige regler har modtaget SPS i strid med SPS-lovens regler om støtteramme, støttetid og studieaktivitet.

Lovforslaget indeholder en solnedgangsklausul, der indebærer, at den foreslåede bemyndigelse til at fravige visse betingelser for at modtage SPS vil bortfalde den 1. juli 2022.

Uddannelses- og forskningsministeren vil inden dette tidspunkt udarbejde et forslag til en permanent løsning efter drøftelse med Folketingets partier. På baggrund af disse drøftelser kan der fremsættes et lovforslag om en ændring af SPS-loven i folketingsåret 21/22.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre en mindre merudgift i forhold til den gældende lov. Forslaget forventes imidlertid som udgangspunkt ikke at medføre merudgifter i forhold til bevillingerne i finansloven for 2021, der afspejler den hidtidige praksis i den administrerende styrelse. Der tages dog forbehold for, om der måtte være visse studerende, som hidtil helt har afholdt sig fra at søge om støtte grundet de nugældende regler, men som fremadrettet søger støtte på baggrund af de ændrede regler. Der foreligger ikke tilstrækkelige oplysninger til at opgøre den nøjagtige økonomiske konsekvens af den hidtidige praksis og dermed heller ikke de mulige merudgifter ved lovforslaget.

Den foreslåede bestemmelse om, at der ikke skal rettes tilbagesøgningskrav mod studerende med funktionsnedsættelse, der i perioden forud for de nye midlertidige regler har modtaget SPS i strid med SPS-lovens regler om støtteramme, støttetid og studieaktivitet, vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser af betydning for det offentlige, da betingelserne for tilbagesøgning formentlig kun sjældent vil være opfyldt.

Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget følger i relevant omfang principperne for digitaliseringsklar lovgivning, idet forslaget understøtter genbrug af eksisterende it-infrastruktur i forbindelse med ansøgning om SPS, jf. herved princip 6 for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring forud for fremsættelsen. Lovforslaget er ved fremsættelsen sendt i høring fra den 25. maj 2021 til og med den 27. maj 2021 til følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Danske Erhvervsakademier, Danske Handicaporganisationer, Danske Professionshøjskoler, Danske Universiteter, Datatilsynet, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business, Erhvervsakademiet Dania, Institut for Menneskerettigheder, IT-Universitetet, Kunstakademiets Billedkunstskoler, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Professionshøjskolen Absalon, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rytmisk Musikkonservatorium, SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Studenterrådgivningen, Studievalg Danmark, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA University College, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af SPS-lovens § 2, stk. 1, at der er fem generelle betingelser for at modtage SPS, herunder at den studerende ikke overskrider støtterammen og støttetiden, jf. §§ 5-9, og at den studerende er studieaktiv, jf. §§ 10 og 11.

Lovens §§ 5-9 indeholder nærmere regler om støtterammen og støttetiden. Det følger af § 5, at SPS kan ydes i indtil 70 måneder (støtterammen), og at støtterammen kan forlænges, i det omfang den normerede uddannelsestid for en uddannelse overstiger 58 måneder, og kan forlænges under visse andre betingelser. Det følger af § 6, at SPS til den enkelte uddannelse inden for støtterammen kan ydes i det antal måneder, der svarer til den normerede uddannelsestid, herunder eventuel obligatorisk praktik, med et tillæg på 12 måneder (støttetiden). Efter § 7 kan støtterammen, jf. § 5, og støttetiden, jf. § 6, forlænges under visse betingelser.

Lovens §§ 10 og 11 indeholder nærmere regler om studieaktivitet. Det følger af § 10, stk. 1, at SPS kan ydes til studerende, som er studieaktive. Efter § 10, stk. 2, er en studerende studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12 måneder forsinket i uddannelsen. Efter § 10, stk. 4, kontrolleres den studerendes studieaktivitet løbende og indberettes af uddannelsesinstitutionen eller ansættelsesinstitutionen til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Administrationen af SPS-ordningen er delegeret til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK), der er en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet. Dette følger af § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 659 af 19. juni 2014 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser. I henhold til cirkulære nr. 9656 af 25. september 2020 om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen varetager Uddannelses- og Forskningsstyrelsen opgaver, herunder gennemfører tilsyn i forhold til bl.a. SPS-loven.

Uddannelses- og Forskningsministeriet er blevet gjort opmærksom på, at SPS-ordningen på visse punkter ikke er blevet administreret i overensstemmelse med reglerne i SPS-loven.

Det er således konstateret, at det har været praksis i den administrerende styrelse, at SPS ydes uden central kontrol af de i loven fastsatte tidsbegrænsninger og uden central kontrol af den studerendes studieaktivitet.

Det foreslås, at der i SPS-loven indsættes et nyt § 2, stk. 5, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler, der fraviger § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, §§ 5-9 samt §§ 10 og 11, så studerende uanset disse regler kan modtage støtte.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte nærmere regler - enten i SPS-bekendtgørelsen eller i en ny bekendtgørelse særskilt til dette formål - der midlertidigt fraviger lovens regler om støttetid og støtteramme samt om studieaktivitet.

Den foreslåede ordning vil indebære, at administrationen af SPS-ordningen midlertidigt vil kunne varetages i overensstemmelse med den administrerende styrelses hidtidige praksis, enten indtil bortfald af den foreslåede bemyndigelse, jf. dette lovforslags § 2, stk. 3, eller indtil der er etableret en ændret ordning for SPS til studerende på videregående uddannelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til § 2

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås med stk. 2, at der ikke skal ske tilbagesøgning af støtte modtaget i strid med § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, §§ 5-9 samt §§ 10 og 11 i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser forud for ikrafttræden af regler, der fastsættes i medfør af § 1, nr. 1.

Bestemmelsen indebærer, at myndighederne ikke skal rette tilbagesøgningskrav mod studerende med funktionsnedsættelse, der som følge af den hidtidige praksis har modtaget SPS i strid med SPS-lovens regler om støtteramme, støttetid og studieaktivitet.

Betingelserne for at rette tilbagesøgningskrav mod studerende, der som følge af den hidtidige praksis uberettiget har modtaget SPS, vil formentlig kun sjældent være opfyldt, men det er fundet rigtigst med dette lovforslag at fastslå, at studerende ikke vil blive mødt med tilbagesøgningskrav som følge af den hidtidige praksis.

Det foreslås med stk. 3, at § 2, stk. 5, i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. juli 2022. Forslaget indebærer, at den foreslåede bemyndigelse til at fravige visse betingelser for at modtage specialpædagogisk støtte (SPS), der gennemføres med lovforslaget, automatisk ophæves den 1. juli 2022, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge reglernes gyldighedsperiode.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov