Skriftlig fremsættelse (5. maj 2021)

Skatteministeren (Morten Bødskov):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteforvaltningsloven og dødsboskatteloven (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer til nyt inddrivelsessystem, automatiseret modregning og håndtering af indbetalinger på gæld med retskrafttvivl eller mistanke om datafejl m.v.)

(Lovforslag nr. L 232)

Som led i »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse«, der den 8. juni 2017 blev indgået af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, blev partierne enige om tiltag, der sikrer grundlaget for en sikker og effektiv fremadrettet inddrivelse af gæld til det offentlige. I forlængelse heraf foreslås regler for at understøtte den automatiserede modregningsproces, at lette overførslen af fordringer til det nye inddrivelsessystem med henblik på mere effektiv inddrivelse og at lette håndteringen af indbetalinger på ikkeinddrivelsesparat gæld m.v.

I forhold til modregningsprocessen indeholder lovforslaget bl.a. et forslag om at forenkle reglerne om »overskydende beløb« og om virkningstidspunkt m.v. for modregning. Herudover foreslås det, at modregning skal kunne ske på baggrund af de registrerede oplysninger, og at reglerne om indhold og fremsendelse af modregningsmeddelelser m.v. forenkles. Det foreslås at indføre klare og ensartede regler om forrentning og tilbageholdelse af udbetalinger samt at udvide mulighederne for at undlade modregning og at fravige dækningsrækkefølgen. Endelig foreslås det at afskære skyldnere fra konneks modregning.

Med henblik på at lette overførslen af fordringer til det nye inddrivelsessystem indeholder lovforslaget forslag om at regulere op- og nedskrivninger, at give mulighed for at lade mindre renter bortfalde, at regulere fordringshaverens ansvar for at opgøre og udbetale evt. tilbagebetalingsbeløb og at give mulighed for at suspendere inddrivelsen ved nedskrivninger. Derudover foreslås initiativer, der skal understøtte administrationen af ikkeinddrivelsesparat gæld og give mulighed for at afvise eller returnere fordringer uden tilstrækkelige oplysninger om skyldneren. Endelig foreslås en mindre justering i dødsboskatteloven, således at det klargøres, fra hvilket tidspunkt fristen på 3 måneder for Skatteforvaltningen til at gøre krav mod et dødsbo gældende regnes. Den eksterne høring over denne del af lovforslaget sker først ved fremsættelsen.

Det foreslås, at loven med enkelte undtagelser skal træde i kraft den 1. juli 2021.

Den sene fremsættelse af lovforslaget skyldes, at der er tale om et omfangsrigt og komplekst lovforslag, hvor der har været behov for kontinuerlige tilpasninger og dialog med flere styrelser i Skatteministeriets regi for at sikre, at reglerne er afstemt med it-understøttelsen på området. Herudover er arbejdet forsinket som følge af stor travlhed i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af flere hastelovforslag som følge af restriktionerne på grund af covid-19. Det er afgørende, at lovforslaget fremsættes i denne folketingssamling med henblik på ikrafttrædelse den 1. juli 2021, da loven skal understøtte oprydningsarbejdet, herunder muligheden for at overføre fordringer til mere effektiv inddrivelse i det nye inddrivelsessystem, PSRM, og en effektiv automatiseret modregning.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.