Fremsat den 5. maj 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Forlængelse af uddannelsesløftet med forhøjet dagpengesats på 110 pct. til 2022 samt undtagelse for genindplacering i en ny dagpengeperiode for personer omfattet af uddannelsesløftet)

§ 1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret bl.a. ved lov nr. 1051 af 30. juni 2020 og senest ved § 4 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 97 a, stk. 1, ændres »31. december 2021« til: »31. december 2022«.

§ 2

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 53, stk. 8, indsættes efter »dog ikke medlemmer,«: »som er omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller medlemmer,«.

§ 3

Loven træder i kraft den 14. juni 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet har den 9. februar 2021 indgået Aftale om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om at forlænge retten til at påbegynde et uddannelsesløft til 110 pct. af deres hidtidige dagpengesats med yderligere et år. Dette indebærer konkret en forlængelse af initiativerne i Aftale om ekstraordinært løft af ledige fra juni 2020 og Finanslovsaftalen for 2021.

Dette lovforslag udmønter aftalens initiativ vedrørende forlængelsen af uddannelsesløft for ledige med retten til en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge i 2020-2021, så retten også er gældende i 2022.

Derudover indeholder lovforslaget en ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der undtager medlemmer, som er omfattet af et uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge, fra automatisk at blive genindplaceret i en dagpengeperiode og dermed få beregnet en ny dagpengesats i dagpengesystemet, når de har haft et års beskæftigelse på fuldtid.

Formålet med denne ændring er at sikre den politiske intention om, at man skal kunne tage et uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge inden for den resterende del af ens nuværende dagpengeperiode.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af uddannelsesløft for ledige med ret til en erhvervsuddannelse med forhøjet dagpengesats på 110 pct. med ét år

2.1.1. Gældende ret

I den gældende § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der indført en midlertidig ordning med ret for dagpengemodtagere til tilbud om en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Efter § 97 a, stk. 1, i loven har dagpengemodtagere, som er fyldt 30 år, i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2021, ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, i følgende tilfælde:

1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, dvs. personen er ufaglært.

2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år, dvs. personen er faglært med forældet uddannelse.

Dermed har dagpengemodtagere under den midlertidige ordning i § 97 a ret til et uddannelsesløft i form af ret til tilbud om en erhvervsuddannelse, som fremgår af en positivliste, i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2021, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter lovens § 97 a, stk. 2, udarbejder Beskæftigelsesministeriet den landsdækkende positivliste, hvor der er behov for arbejdskraft, som afgrænser, hvilke erhvervsuddannelser personen kan vælge imellem. Den landsdækkende positivliste er udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet med inddragelse af Beskæftigelsesrådets teknikergruppe, og positivlisten omfattede pr. 1. august 2020 uddannelser (trin og specialer), der tilsammen udgjorde op til 23 pct. af den samlede uddannelsesaktivitet på erhvervsuddannelserne. Med finanslovsaftalen for 2021 blev positivlisten pr. 1. januar 2021 udvidet, så den fremover også omfatter SOSU-assistentuddannelsen og erhvervsuddannelser inden for grønne jobs. Positivlisten er offentliggjort på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR's) hjemmeside.

Efter lovens § 97 a, stk. 3, er en person, som er under uddannelse efter bestemmelsen, fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Dermed er personen fritaget for både at søge og tage job, herunder dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, mens personen deltager i uddannelsen.

Efter lovens § 97 a, stk. 4, kan der ikke gives tilbud om en erhvervsuddannelse efter bestemmelsen, hvis en person inden for de seneste 6 måneder er ophørt med et tilbud efter § 96, som er påbegyndt forud for den 1. august 2020. Bestemmelsen betyder, at der er en karensperiode, således at en dagpengemodtager ikke har ret til, og at jobcenteret ikke kan give et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 97 a, før der er gået 6 måneder efter ophøret med den tidligere uddannelse efter lovens § 96.

Et tilbud efter lovens § 97 a kan alene gives efter aftale med personen, jf. lovens § 101, stk. 2. Personen har dermed ikke pligt til at tage imod et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 97 a, men når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har personen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.

En personen, der ved ydelsesskift overgår til en anden målgruppe i lovens § 6, har efter lovens § 55, stk. 4, ret til at fortsætte tilbuddet, selvom personer i den nye målgruppe ikke i øvrigt har ret til eller kan få tilbud om en erhvervsuddannelse. Dermed vil personen have mulighed for at kunne færdiggøre den erhvervsuddannelse, som personen påbegyndte som dagpengemodtager.

Retten til at fortsætte uddannelsen giver ikke i sig selv ret til en forsørgelsesydelse. Tilbuddet fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift. Hvis personen ikke har ret til en ydelse efter ydelseslovgivningen, vil personen kunne færdiggøre uddannelsen på SU, hvis personen har ret til det, eller som selvforsørgende, det vil sige uden ydelse. Hvis personen har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, vil pågældende endvidere kunne fortsætte uddannelsen som voksenlærling, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter lovens § 196 a, refunderer staten 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud efter § 97 a, herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe, jf. lovens § 55, stk. 4.

Efter den gældende § 48 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager et medlem dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb, hvis medlemmet påbegynder en erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dagpengene udbetales med satsen, så længe personen deltager i tilbuddet. Deltagelse i tilbuddet vil dog ikke give ret til dagpenge efter udløb af dagpengeretten, herunder en eventuel forlænget dagpengeret.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende, at aftalepartierne er enige om at forlænge retten til at påbegyndte et uddannelsesløft til 110 pct. af deres hidtidige dagpengesats med yderligere et år, og at dette konkret indebærer en forlængelse af initiativerne i Aftale om ekstraordinært løft af ledige fra juni 2020 og Finanslovaftalen for 2021.

Det foreslås, at den midlertidige ordning i § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forlænges med ét år, så dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2022, har ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse, som fremgår af positivlisten.

Dermed vil dagpengemodtagere også i 2022 have ret til et uddannelsesløft i form af ret til tilbud om en erhvervsuddannelse efter lovens § 97 a, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Flere dagpengemodtagere vil dermed kunne påbegynde en erhvervsuddannelse på positivlisten, hvor de modtager dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb.

De øvrige regler og betingelser for tilbuddet finder fortsat anvendelse, herunder reglerne og betingelserne om følgende:

- Personen skal være ufaglært eller faglært med forældet uddannelse.

- Erhvervsuddannelsen skal fremgå af positivlisten.

- Personen er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde under uddannelsen.

- Der er en karensperiode på 6 måneder for ret til tilbud fra ophøret med en erhvervsuddannelse efter lovens § 96.

- Tilbuddet gives efter aftale med personen.

- Der er ret til at fortsætte tilbuddet ved ydelses- og målgruppeskift, hvis personen fortsat er omfattet af en målgruppe i lovens § 6. Tilbuddet fortsættes på den evt. ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift.

- Kommunerne modtager 80 pct. i refusion fra staten for udgifter til tilbuddet, herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe.

- Dagpengene udbetales med satsen, så længe personen deltager i tilbuddet. Deltagelse i tilbuddet vil dog ikke give ret til dagpenge efter udløb af dagpengeretten, herunder en eventuel forlænget dagpengeret.

2.2. Undtagelse for automatisk genindplacering i en dagpengeperiode for medlemmer omfattet af uddannel­sesløftet efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigel­ses­indsats

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, at for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, dog ikke medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, er genoptjeningen af retten til dagpenge, jf. dog stk. 12, betinget af, at en af følgende betingelser er opfyldt:

1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.924 løntimer.

2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.258 løntimer.

3) At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54.

Det fremgår videre af § 55 a, stk. 1, i loven, at for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i loven registreres indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015, siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. § 53, stk. 15, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan registreres på beskæftigelseskontoen. Der kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, i loven er udløbet.

Der er med hjemmel i § 55 a, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge i § 23 ff, fastsat nærmere regler om opgørelse af beskæftigelseskontoen.

Det fremgår bl.a. af § 23, stk. 3, i bekendtgørelsen, at for et ledigt medlem skal beskæftigelseskontoen løbende opdateres på baggrund af indberettede oplysninger i indkomstregisteret. For et ikke-ledigt medlem, der er indplaceret i en dagpengeperiode og hvis dagpengeret efter lovens § 55, stk. 1 og stk. 2, ikke er udløbet, skal beskæftigelseskontoen opdateres på baggrund af indberettede oplysninger i indkomstregisteret, hvis medlemmet anmoder arbejdsløshedskassen om det.

Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 6, at løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, kan medregnes til genoptjeningen af retten til dagpenge.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 7, at et medlem kan anmode arbejdsløshedskassen om, at der på baggrund af oplysningerne på beskæftigelseskontoen bliver truffet afgørelse om den aktuelle ret til dagpenge.

Der er videre i § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat regler om dagpengeperiodens længde, herunder en eventuel forlængelse af dagpengeperioden efter § 56 i loven, og hvorledes forbrug af dagpengeperioden opgøres. Der er med hjemmel i § 55, stk. 6, i loven fastsat nærmere regler for anvendelsen af § 55 i loven, herunder regler om periodernes varighed og beregning efter stk. 4 og 5 (om opgørelsen af forbruget). Med hjemmel i denne bestemmelse er der i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dagpengeperioden fastsat regler om, at indplacering i dagpengeperioden sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra den 1. i den måned, hvor medlemmet

1) har ret til og får udbetalt dagpenge eller

2) deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger videre af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om dagpengeperioden, at et medlem, som genoptjener retten til dagpenge, jf. bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskrav for ret til dagpenge, bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode fra den 1. i måneden efter den måned, hvori de sidste løntimer til brug for opfyldelse af beskæftigelseskravet er indberettet til indkomstregisteret.

Det følger endvidere af § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om dagpengeperioden, at indplacering i den forlængede dagpengeperiode, jf. § 3, stk. 2, sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra den 1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge efter § 3, stk. 1, er udløbet.

Det følger heraf, at genindplacering i en ny dagpengeperiode sker automatisk, når medlemmet har genoptjent dagpengeretten efter 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på grundlag af registrerede timer på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a i loven.

Efter den gældende § 48 a, stk. 3, i loven modtager et medlem dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb, hvis medlemmet påbegynder en erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dagpengene udbetales med satsen, så længe personen deltager i tilbuddet. Deltagelse i tilbuddet vil dog ikke give ret til dagpenge efter udløb af dagpengeretten, herunder en eventuel forlænget dagpengeret.

Det følger videre af § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der skal foretages en ny beregning af medlemmets dagpengesats, når medlemmet indplaceres i en ny dagpengeperiode efter § 53, stk. 8 og 13, i loven.

Reglerne betyder, at et medlem af en arbejdsløshedskasse, som ved påbegyndelsen af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov en aktiv beskæftigelsesindsats allerede er indplaceret i en dagpengeperiode, og dermed har forbrugt af den aktuelle dagpengeperiode, løbende skal genindplaceres i en ny dagpengeperiode, hvis medlemmet genoptjener dagpengeretten i løbet af dagpengeperioden.

Det følger videre, at de i forbindelse med genoptjeningen af dagpengeretten skal have beregnet en ny dagpengesats.

Det fremgår af § 29 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge, at løn eller elevgodtgørelse, som er knyttet til deltagelse i et tilbud om uddannelse efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fradrages krone-for-krone i dagpengene. Det betyder, at medlemmer, som er omfattet af et tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder § 97 a om retten til et uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge, kan få suppleret deres elevløn op til deres hidtidige dagpengesats, hvis elevlønnen er lavere end vedkommendes dagpengesats.

Samlet set betyder det, at medlemmer, som hidtil har fået suppleret deres elevløn op med dagpenge, ikke under den resterende del af uddannelsesløftet vil kunne få suppleret deres elevløn op med dagpenge efter § 29 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, da den nye beregnede dagpengesats vil være lavere end medlemmets elevløn.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er ikke i overensstemmelse med den politiske intention om uddannelsesløftet med en højere dagpengesats, hvorefter man har skulle kunne tage et uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge inden for den resterende del af ens nuværende dagpengeperiode, at reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om genindplacering i en ny dagpengeperiode og dermed beregning af en ny dagpengesats kan betyde, at medlemmet efter genindplaceringen får beregnet en lavere dagpengesats.

Det foreslås på den baggrund, at reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ændres således, at reglerne om automatisk genindplacering i en ny dagpengeperiode ikke vil omfatte medlemmer, som vil være omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget betyder, at medlemmer, som vil være indplaceret i en dagpengeperiode, og som vil være omfattet et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke automatisk vil blive genindplaceret i en ny dagpengeperiode, hvis de i løbet af perioden under uddannelsesløftet skulle opfylde et nyt beskæftigelseskrav.

Forslaget betyder videre, at der i løbet af perioden under uddannelsesløftet ikke vil være ret til en ny beregning af dagpengesatsen, da der kun vil blive foretaget nyberegning af dagpengesatsen i forbindelse med genindplacering i en ny dagpengeperiode, jf. § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Når medlemmet ikke længere er omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil medlemmet blive omfattet af de almindelige regler, hvilket vil betyde, at der efter 1.924 løntimer vil ske en genindplacering med deraf følgende nyberegning af dagpengesatsen for dem som under uddannelsesløftet har været undtaget af genindplacering. Dette vil kunne betyde, at medlemmet vil kunne få en lavere beregning af dagpengesatsen end den dagpengesats, som medlemmet har modtaget under uddannelsesløftet.

Det vurderes, at den foreslåede ændring vil betyde, at personer, som blev omfattet af uddannelsesløftet med 110 pct. dagpenge på det tidligst mulige tidspunkt den 1. august 2020, vil undgå en lavere satsberegning. Dette skyldes, at lovforslaget træder i kraft den 14. juni 2021, og dermed før personerne vil kunne have optjent løntimer nok til en ny indplacering i dagpengesystemet. Det vurderes, at der dermed ikke vil være personer, der som følge af en genindplacering undervejs i uddannelsesløftet vil få beregnet af ny lavere dagpengesats.

Beskæftigelse under et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil fortsat kunne medregnes til opgørelsen af et indkomst- eller beskæftigelseskrav (genindplacering) ved vurderingen af dagpengeretten på et senere tidspunkt, hvis fx medlemmet afbryder uddannelsen for at modtage fulde dagpenge eller dimitterer fra uddannelsen.

Det bemærkes for god ordens skyld, at a-kasserne fortsat løbende vil skulle indsætte timer med præsteret beskæftigelse på medlemmets beskæftigelseskonto i disse tilfælde. Beskæftigelseskontoen har betydning i forhold til en løbende opgørelse af en ny indplacering og i forhold til opgørelsen af en mulig forlængelse af dagpengeretten med højst 1 år inden for 1½ år.

Dette betyder, at en person, som ikke vil blive genindplaceret vil kunne anvende timer med beskæftigelse til en forlængelse af dagpengeperioden med op til èt år, jf. § 55, stk. 2, i loven. Dette vil gælde uanset, at medlemmet måtte have mere end 1.924 løntimer registreret på sin beskæftigelseskonto, jf. § 55 a i loven. Konsekvensen af dette er, at det i langt de fleste tilfælde vil være muligt at forlænge dagpengeperioden med èt år, idet beskæftigelsen i elevforløbet vil kunne medregnes hertil. Det betyder videre, at uddannelsesløftet og hermed retten til at supplere elevlønnen op med dagpenge under uddannelsesløftet, vil kunne løbe videre i den forlængede dagpengeperiode.

Det vil efter nærmere drøftelse med arbejdsløshedskasserne blive vurderet, om der vil være behov for at fastsætte nærmere regler efter bemyndigelsesbestemmelsen i § 53, stk. 19, i loven.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon­se­kvenser for det offentlige

3.1. Forlængelse af uddannelsesløft for ledige med ret til en erhvervsuddannelse med forhøjet dagpengesats på 110 pct. med ét år

Forslaget om forlængelse af uddannelsesløft på 110 pct. i 2022 skønnes at medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb på 188,0 mio. kr. i 2022, 75,8 mio. kr. i 2023, -1,4 mio. kr. i 2024 og -12,9 mio. kr. i 2025. Forslaget skønnes at medføre offentlig merudgifter efter skat og tilbageløb på 214,9 mio. kr. i 2022, 83,6 mio. kr. i 2023, -4,9 mio. kr. i 2024 og -17,4 mio. kr. i 2025. Fra 2025 og ca. 30 år frem skønnes uændrede økonomiske konsekvenser i fht. 2025, herefter bortfalder forslagets konsekvenser, jf. tabel 3.1.

Merforbruget skyldes øgede udgifter til uddannelse som følge af mertilgang, øgede dagpengeudgifter i uddannelsesløft samt adfærd som følge af en øget tilgang til dagpengesystemet. På længere sigt er der indregnet positive opkvalificeringseffekter som følge af opkvalificeringseffekter af de uddannelser, der ventes at blive gennemført som uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge. Udgifterne til uddannelse afholdes uden for puljen til uddannelsesløft på en lovbunden bevilling med 80 pct. statsrefusion, og der er 20 pct. kommunale udgifter, der er omfattet af budgetgarantien.

Merudgifterne efter skat og tilbageløb på 214,9, 83,6, -4,9, og -17,4 mio. kr. fra 2022 og frem håndteres som et led i FFL 2022.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter til uddannelse på 69,4 mio. kr. i 2022, 29,7 mio. kr. i 2023, 4,0 mio. kr. i 2024. Merudgifterne til dagpenge udgør 119,7 mio. kr. i 2022, 47,5 mio. kr. i 2023 og -5,0 mio. kr. i 2024 og -12,9 i 2025. Mindreudgifterne til dagpenge opstår som følge af positive opkvalificeringseffekter af gennemførte uddannelser.

Mindreudgifterne til SU skønnes at opstå som følge af, at personer i det ordinære uddannelsessystem overgår til dagpengesystemet for at tage et uddannelsesløft på 110 pct. af dagpengene. Mindreudgifterne udgør -1,1 mio. kr. i 2022, -1,4 mio. kr. i 2023 og -0,4 mio. kr. i 2024.

Forslaget skønnes at medføre statslige merudgifter på 95,8 mio. kr. i 2022, 38,9 mio. kr. i 2023, 1,1 mio. kr. i 2024 og -4,5 mio. kr. i 2025, jf. tabel 3.2. Forslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter på 92,2 mio. kr. i 2022, 36,9 mio. kr. i 2023, -2,5 mio. kr. i 2024 og -8,4 mio. kr. i 2025. Alle kommunale merudgifter er omfattet af budgetgarantien.

3.2. Undtagelse for automatisk genindplacering i en dagpenge­periode for medlemmer omfattet af uddannelses­løftet på 110 pct. dagpenge

Det vurderes, at muligheden for at blive undtaget for automatisk genindplacering i en ny dagpengeperiode, vil medføre, at der til personer omfattet af forslaget udbetales dagpenge med en højere sats under uddannelsesløftet.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forslaget vil medføre merudgifter til dagpenge på 0,9 mio. kr. i 2021, 4,0 mio. kr. i 2022, 5,0 mio. kr. i 2023, 1,5 mio. kr. i 2024 og 0,2 mio. kr. i 2025. Forslaget er midlertidigt og medfører merudgifter i et år efter udløbet af ordningen om uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge.

Merudgifterne efter skat og tilbageløb på 0,4 i 2021 finasieres af § 35.11.06. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. uden for udgiftslofterne. Mens merudgifterne efter skat og tilbageløb fra 2022 og frem håndteres på FFL 2022.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter til staten på 0,3 mio. kr. i 2021, 1,4 mio. kr. i 2022, 1,7 mio. kr. i 2023, 0,5 mio. kr. i 2024 og 0,1 mio. kr. i 2025. For kommunerne medfører forslaget på 0,9 mio. kr. i 2021, 4,0 mio. kr. i 2022, 5,0 mio. kr. i 2023, 1,5 mio. kr. i 2024 og 0,2 mio. kr. i 2025.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administration i regioner og staten.

3.3. Implementeringskonsekvenser

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget indhold understøtter muligheden for digital administration og sikrer, at dagpengeudbetalingerne fortsat kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse. Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det samlede lovforslag vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere kommentarer.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima - og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. april 2021 til og med den 26. april 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Danmark, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationens Fællesudvalg CFU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Professionshøjskoler, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, FSR - danske revisorer, Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR - Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Lederforeningen (VUC), Producentforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, SMV Danmark, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende regel i § 97 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personer omfattet af § 6, nr. 1 (dagpengemodtagere), som er fyldt 30 år, i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2021, ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, i følgende tilfælde:

1) Personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, dvs. personen er ufaglært.

2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år, dvs. personen er faglært med forældet uddannelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 97 a, stk. 1, ændres datoen »31. december 2021« til »31. december 2022«.

Forslaget betyder, at den midlertidige ordning med ret til en erhvervsuddannelse efter lovens § 97 a, forlænges med ét år, så dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december 2022, har ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse, som fremgår af positivlisten, hvis de øvrige betingelser for tilbuddet er opfyldt. Dermed vil dagpengemodtagere også i 2022 have ret til et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter lovens § 97 a.

Med forslaget vil flere dagpengemodtagere kunne påbegynde en erhvervsuddannelse på positivlisten, hvor de modtager dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb.

De øvrige regler og betingelser for tilbuddet finder fortsat anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til dagpenge betinget af opfyldelse af et beskæftigelseskrav inden for de sidste 3 år på mindst 1.924 løntimer for fuldtidsforsikrede eller mindst 1.258 løntimer for deltidsforsikrede, eller at medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54 i loven.

Det fremgår videre af § 55 a, stk. 1, i loven, at for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i loven registreres indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto.

Det er videre i § 55 i loven fastsat regler om dagpengeperiodens længde, herunder en eventuel forlængelse af dagpengeperioden efter § 56 i loven, og hvorledes forbrug af dagpengeperioden opgøres.

Der er i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dagpengeperioden fastsat regler om, at indplacering i dagpengeperioden sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra den 1. i den måned, hvor medlemmet har bl.a. ret til og får udbetalt dagpenge.

Det følger videre af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at et medlem, som genoptjener retten til dagpenge, bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode fra den 1. i måneden efter den måned, hvori de sidste løntimer til brug for opfyldelse af beskæftigelseskravet er indberettet til indkomstregisteret.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at indplacering i den forlængede dagpengeperiode, jf. § 3, stk. 2, sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra den 1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge efter § 3, stk. 1, er udløbet.

Det følger heraf, at genindplacering i en ny dagpengeperiode sker automatisk, når medlemmet har genoptjent dagpengeretten efter 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på grundlag af registrerede timer på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a i loven.

Efter den gældende § 48 a, stk. 3, i loven modtager et medlem dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb, hvis medlemmet påbegynder en erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dagpengene udbetales med satsen, så længe personen deltager i tilbuddet. Deltagelse i tilbuddet vil dog ikke give ret til dagpenge efter udløb af dagpengeretten, herunder en eventuel forlænget dagpengeret.

Det følger videre af § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der skal foretages en ny beregning af medlemmets dagpengesats, når medlemmet indplaceres i en ny dagpengeperiode efter § 53, stk. 8 og 13, i loven.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at det i § 53, stk. 8, efter »dog ikke medlemmer,« indsættes »som er omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller medlemmer,«.

Forslaget betyder, at medlemmer, som vil være indplaceret i en dagpengeperiode, og som vil være omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke automatisk vil blive genindplaceret i en ny dagpengeperiode, hvis de i løbet af perioden under uddannelsesløftet skulle opfylde et nyt beskæftigelseskrav.

Forslaget betyder videre, at der i løbet af perioden under uddannelsesløftet ikke vil være ret til en ny beregning af dagpengesatsen, da der kun vil blive foretaget nyberegning af dagpengesatsen i forbindelse med genindplacering i en ny dagpengeperiode, jf. § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Beskæftigelse under et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil dog fortsat kunne medregnes til opgørelsen af et indkomst- eller beskæftigelseskrav (genindplacering) ved vurderingen af dagpengeretten på et senere tidspunkt, hvis fx medlemmet afbryder uddannelsen for at modtage fulde dagpenge eller dimitterer fra uddannelsen.

Dette betyder, at en person, som ikke vil blive genindplaceret vil kunne anvende timer med beskæftigelse til en forlængelse af dagpengeperioden med op til èt år, jf. § 55, stk. 2, i loven. Dette vil gælde uanset, at medlemmet måtte have mere end 1.924 løntimer registreret på sin beskæftigelseskonto, jf. § 55 a i loven. Konsekvensen af dette er, at det i langt de fleste tilfælde vil være muligt at forlænge dagpengeperioden med èt år, idet beskæftigelsen i elevforløbet vil kunne medregnes hertil. Det betyder videre, at uddannelsesløftet og hermed retten til at supplere elevlønnen op med dagpenge under uddannelsesløftet, vil kunne løbe videre i den forlængede dagpengeperiode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 14. juni 2021.

Forslagets § 2 betyder, at medlemmer, der er omfattet af et uddannelsesløft, og som efter gældende regler vil kunne opleve en nedsættelse af dagpengesatsen et år efter påbegyndt uddannelsesløft (typisk den 1. august 2021 som det tidligste tidspunkt), ikke vil blive genindplaceret og derved vil kunne bevare deres hidtidige dagpengesats under uddannelsesløftet.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 105 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 210 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov