Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 26. maj 2021
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af NB og LA) indstiller
lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal i
udvalget (NB og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget anerkender,
at mange ufaglærte har mistet deres arbejde under
coronakrisen, og at de personer fortsat vil have gavn af muligheden
for at tage en uddannelse, som også fremadrettet vil
være efterspurgt.
Det har været en klar prioritet for
Venstre at sikre et kompetenceløft til ufaglærte. Det
er derfor fortsat relevant at forlænge muligheden for et
uddannelsesløft og automatisk genindplacering i en
dagpengeperiode for medlemmer, som er omfattet af den
forhøjede dagpengesats på 110 pct.
I februar 2021 var Venstre med til at
indgå »Aftale om yderligere forbedringer af
hjælpepakker for ikke mindst de mindre
erhvervsdrivende«. Forslaget om at forlænge retten til
at starte på en uddannelse, hvor der er mangel på
arbejdskraft, til 110 pct. skal ses i forbindelse med aftalens
øvrige elementer, herunder støtten til de små
erhvervsdrivende og idræts- og erhvervslivet, som er vigtige
for Venstre.
Venstre bakker derfor op om forslaget om at
forlænge uddannelsesløftet med forhøjet
dagpengesats på 110 pct. frem til 2022 og kan derfor
støtte lovforslaget.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
støtter lovforslaget, da det er med til at sikre, at flere
får de rigtige kompetencer, hvilket bidrager til mere
kvalificeret arbejdskraft, som arbejdsgiverne
efterspørger.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. maj 2021
og var til 1. behandling den 11. maj 2021. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 22. april 2021 dette
udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 270. Den 3. maj 2021
sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag
på lovforslaget.
Bjørn Brandenborg (S)
Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan
Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær
(S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira
Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF) Halime
Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian
Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré
Østergaard (V) nfmd.
Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla
Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mads Andersen (KF)
Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh
(LA)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 7 | |