Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 26. november 2020
1. Ændringsforslag
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har
stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (V, S, RV, SF, KF, NB, IA, SIU, JF og Simon Emil
Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (EL og Sikandar Siddique (UFG)) vil stemme hverken for
eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
imod de stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet og
Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal
(DF):
1) I
den under nr. 3 foreslåede § 119 b ændres »bøde
eller fængsel« til: »fængsel fra 1
år«.
[Minimumsstraf på 1 års
fængsel]
2) Nr. 5
affattes således:
»5. I §
252, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.:
»Begås forhold, der er nævnt i
stk. 1, ved kast eller affyring af genstande, straffes med
fængsel i mindst 1 år.««
[Minimumsstraf på 1 års
fængsel]
3)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
252, stk. 2, indsættes efter »måde«:
»som i stk. 1, 1. pkt.,«.«
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås
det at fastsætte en minimumsstraf på 1 års
fængsel for overtrædelse af den i lovforslaget
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 119 b.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås
det at fastsætte en minimumsstraf på 1 års
fængsel for overtrædelse af straffelovens § 252,
stk. 1, ved kast eller affyring af genstande.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvensrettelse
som følge af ændringsforslag nr. 2.
4. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
stemmer for lovforslaget, ikke fordi DF synes, det er et
særlig vidtgående og tilstrækkeligt lovforslag,
men fordi det trods alt er et lille skridt i den rigtige retning.
DF finder ikke, at det at tillægge en beskeden ekstra straf
reelt vil gøre nogen forskel. At man forhøjer 30
dages betinget fængsel til 40 dages betinget fængsel,
tror DF ikke gør den store forskel, særlig ikke
når straframmen går op til 8 års ubetinget
fængsel.
Vi skal have stoppet de vanvittige forhold,
vi bl.a. så mange tydelige eksempler på omkring
nytårsskiftet 2019/2020, hvor bl.a. indvandrerdrenge stod bag
beskydning med fyrværkeri af gående, cyklister, biler,
busser, politi og beredskab. Her ønsker DF, at der
indføres minimumsstraffe for at sikre, at folk, der bevidst
forvolder andre fare, bliver straffet behørigt. Derfor har
DF stillet ændringsforslag, som indebærer, at man skal
kunne blive idømt en minimumsstraf på 1 års
ubetinget fængsel i de tilfælde, som lovforslaget
omfatter.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget bakker op om lovforslaget, der skærper straffen,
når det handler om angreb på personer i offentlig
tjeneste, og skærper straffen for forsætlig
fareforvoldelse. Men SF vil også kraftigt understrege, at
partiet ikke kan bakke op om, at regeringen fortsætter kursen
fra tidligere borgerlige regeringer med at insistere på
ufinansierede strafskærpelser. Det burde kvalificere
forslaget til forkastelse.
I forvejen er Kriminalforsorgen
spændt til bristepunktet, idet meget lidt af den ekstra
strafmasse, der lige nu plager vores fængsler, kan
henføres til finansierede strafskærpelser. Derfor
bør der afsættes penge til lovforslaget.
Men SF bakker alligevel op om lovforslaget,
fordi det var voldsomt, hvad vi var vidne til på
Nørrebro omkring nytår 2019/2020, hvor der blev kastet
farligt fyrværkeri efter politi og beredskab og mod
tilfældigt forbipasserende. Det lignede nærmest
gadekampe på tv-billederne og gjorde lokalområdet
utrygt at færdes i. Derfor er det selvfølgelig
også på sin plads at skærpe straffen for angreb
med genstande mod f.eks. politi og beredskab eller for at fremkalde
fare for de personer, der tilfældigvis befinder sig et
sted.
SF er klar over, at straffen ikke kommer
til at gøre forskellen. Derfor er SF glade for, at
lovforslaget også anerkender, at strafskærpelser ikke
kan stå alene, men at det også kræver en
forebyggende indsats at stoppe den slags episoder. Det nævnes
for eksempel, at lokalpolitiet bør samarbejde med
lokalområdets aktører og ikke mindst de unge i
området om at forebygge voldelige episoder. Det kan SF bakke
op om, for vi så jo, hvordan den strategi virkede på
Nørrebro, da politiet gik ind i sagen, bankede på
døren til familierne og forklarede alvoren i
handlingerne.
Det er desuden afgørende for SF, at
vi styrker lokalpolitiet i de igangværende
politiforhandlinger. I den forbindelse er det efter SF's opfattelse
helt nødvendigt, at vi også uddanner lokalbetjentene
til den opgave.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget finder
det vigtigt at sikre trygge rammer for offentligt ansatte. Samtidig
mener EL, at der skal gøres, hvad der er muligt, for at
mindske personfarlig kriminalitet. Derfor finder EL det relevant at
sikre mennesker i offentlig tjeneste mod overfald og angreb.
Imidlertid mener EL, at veldokumenterede
kriminalpræventive indsatser bør prioriteres over
skærpede straffe. I enkelte tilfælde kan
signalværdien ved en strafskærpelse dog udtrykke, at
noget er særlig fordømmelsesværdigt. Det er en
afvejning af disse forhold, EL har forholdt sig til i forbindelse
med dette lovforslag.
EL hæfter sig ved, at lovforslaget er
rettet mod politiet, ambulanceberedskabet og det øvrige
redningsberedskab. Imidlertid mener EL, at et forslag, der skal
sikre offentligt ansattes sikkerhed, bør favne en bredere
målgruppe.
EL noterer sig desuden, at regningen for
forslaget placeres hos Kriminalforsorgen. Det er en uheldig
tendens, at Kriminalforsorgen gang på gang ender med
regningen for skærpede straffe, uden at der tilføres
flere ressourcer.
Af disse grunde stemmer EL hverken for
eller imod lovforslaget.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober
2020 og var til 1. behandling den 5. november 2020. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Den 7. oktober 2020 sendte
justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
3 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus
(S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Annette
Lind (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Jens Rohde (RV) Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Rosa Lund (EL)
Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja
Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V) Britt
Bager (V) Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael
Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF)
Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF)
Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)
Liberal Alliance, Alternativet og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 48 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Radikale Venstre (RV) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 4 | |