L 227 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af: Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S)
Udvalg: Indfødsretsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 29-04-2021

Fremsættelse: 29-04-2021

Skriftlig fremsættelse (29. april 2021)

20201_l227_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (29. april 2021)

Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

(Lovforslag nr. L 227)

Lovforslaget omfatter 1.944 personer og ca. 597 bipersoner, som vil få indfødsret sammen med deres forældre.

Lovforslaget er det andet af i alt to lovforslag om indfødsrets meddelelse, der fremsættes i denne samling.

Behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation ved optagelse af personer på dette lovforslag om indfødsrets meddelelse er sket i overensstemmelse med retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation, som ændret ved cirkulæreskrivelse nr. 9043 af 28. januar 2020 om ændring af cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation (Ændrede krav til dansksindede sydslesvigere), samt det skærpede vandelskrav, der følger af aftale om indfødsret af 20. april 2021, vedrørende ansøgere, der er idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf.

Som følge af situationen med COVID-19 og sundhedsmyndighedernes fortsatte anbefaling om ikke at give hånd, lægges der med lovforslaget endnu en gang op til, at kravet om håndtryk suspenderes på samme måde som i de tidligere lovforslag om indfødsrets meddelelse, der blev fremsat i april 2020 og oktober 2020.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.