L 223 Forslag til lov om ændring af købeloven og lov om markedsføring.

(Ændring af reglerne om forbrugerkøb som følge af implementering af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold).

Af: Justitsminister Nick Hækkerup (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 27-05-2021

Afgivet: 27-05-2021

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 27. maj 2021

20201_l223_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 27. maj 2021

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, DF, SF, EL, RV, SIU, JF, Sikandar Siddique (UFG) og Inger Støjberg (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. 

Et mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (KD) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Et tredje mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et fjerde mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling .

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget bl.a. udvider anvendelsesområdet for reglerne om forbrugerkøb i købeloven, således at reglerne udtrykkeligt kommer til at gælde for køb af digitalt indhold og digitale tjenester. Det betyder, at der i store træk vil komme til at gælde de samme regler, uanset om forbrugeren køber en vare eller digitalt indhold og digitale tjenester. Venstre mener, at lovforslaget er et udtryk for en fornuftig balance mellem hensynene til forbruger- og erhvervsinteresser. Venstre ser ligeledes positivt på, at handel med levende heste undtages fra reglerne om forbrugerkøb. En undtagelse af handel med levende heste løser en mangeårig udfordring i forbindelse med forbrugerreglernes anvendelse på området. Lovforslaget giver en mere retfærdig retsstilling end den nuværende lovramme, der har afstedkommet mange retstvister og en deraf følgende forringet hestevelfærd. Der er tale om en meget bred opbakning til den del af lovforslaget fra hestesektorens sælgere og købere såvel som hestevelfærdsorganisationen Hestens Værn. Sælgerne af heste, der er repræsenteret af Landsudvalget for Heste og Landbrug & Fødevarer, har i deres høringssvar udtrykt tilfredshed med, at lovændringen undtager handel med levende heste fra forbrugerreglerne. Køberne af heste er hovedsagelig repræsenteret i organisationerne Dansk Ride Forbund og Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop, som alle bakker op om, at handel med heste ikke bør reguleres af forbrugerreglerne. Endvidere har hestesektorens velfærdsorganisation Hestens Værn afgivet høringssvar, hvor brancheorganisationernes ønske om en lovændring også bakkes op. Hestens Værn præciserer ydermere i høringssvaret, at man oplever negative dyrevelfærdsmæssige aspekter ved den nuværende praksis.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti ser positivt på, at forbrugernes rettigheder ved køb af digitale tjenester og digitalt indhold styrkes. Herunder er det positivt, at brug af digitale tjenester, hvor forbrugeren »betaler« med personlige oplysninger, omfattes af reglerne om forbrugerkøb. Dansk Folkeparti er derimod bekymret for konsekvenserne, ved at handel med levende heste undtages fra reglerne om forbrugerkøb.

Dansk Ride Forbund bakker ligesom flere andre høringsparter op om høringssvaret fra Landsudvalget for Heste og SEGES Heste og støtter dermed lovændringen om, at handel med levende heste undtages fra reglerne om forbrugerkøb. Dansk Ride Forbund m.fl. anfører, at den nuværende lovgivning giver anledning til adskillige konflikter og forringet dyrevelfærd, og ønsker på den baggrund aftalefrihed og balancering af forholdet mellem købere og sælgere af heste.

På den anden side anfører Den Danske Dyrlægeforening i sit høringssvar, at man med den foreslåede ændring risikerer en forringelse af hestevelfærden i Danmark. Den Danske Dyrlægeforening har på anmodning fra Justitsministeriet tidligere afgivet udtalelse i forbindelse med det af justitsministeren nedsatte uafhængige, sagkyndige udvalg, som i sin delbetænkning har udarbejdet et udkast til lovforslaget, og som heller ikke mener, at der er grundlag for at undtage køb af levende dyr fra købelovens regler om forbrugerkøb, dvs. i modsætning til den foreslåede ændring i justitsministerens fremsatte lovforslag.

Den Danske Dyrlægeforening har som repræsentant for dyrlægerne i Danmark ingen økonomisk interesse i forbrugerreglernes udformning, men ser de foreslåede regler som en trussel mod god hestevelfærd og mener, at forslaget er en klar forringelse af forbrugerbeskyttelsen på området, da sælger og køber stilles mere ulige end i dag. Dyrlægeforeningen peger bl.a. på, at man med den foreslåede ændring risikerer, at der vil blive solgt flere fejlbehæftede heste, der ikke burde sælges som rideheste, og at der vil komme flere »nomadeheste«, som handles igen og igen. Dyrlægeforeningen mener også, at styrkeforholdet mellem sælger og køber i størstedelen af tilfældene ikke er ligeværdigt, da det professionelle miljø i højere grad er repræsenteret på sælgersiden.

Dansk Folkeparti frygter ligesom Den Danske Dyrlægeforening, at den foreslåede lovændring vil påvirke dyrevelfærden negativt, og at forbrugersikkerheden falder. Den ikkeprofessionelle hesteejer med et privat hestehold uden formel brancheuddannelse eller erhvervsstatus er ikke ligeværdig i en handelssituation med en professionel. Dansk Folkeparti mener, at det er bekymrende, at lovændringen ikke tager hensyn til den almindelige dansker, der gerne vil have en hest i sin fritid. At mindske forbrugernes rettigheder udelukkende på baggrund af købsgenstanden vil have negative konsekvenser for forbrugerne med begrænset hestekendskab, som eksempelvis forældre, der gerne vil købe en pony til deres børn. Dansk Folkeparti bakker derfor op om vurderingen fra Justitsministeriets ekspertudvalg og Den Danske Dyrlægeforening om, at handel med levende heste ikke skal undtages loven om forbrugerkøb.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at med lovforslaget forbedres forbrugernes retsstilling på nogle områder. Socialistisk Folkeparti er dog skuffet over, at regeringen ikke har valgt at ændre længden af reklamationsretten for forbrugerkøb med lovforslaget. Ligeledes er Socialistisk Folkeparti uenig i, at handel med levende heste undtages fra reglerne om forbrugerkøb, et synspunkt, der bl.a. bakkes op af Forbrugerrådet Tænk og Den Danske Dyrlægeforening.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. april 2021 og var til 1. behandling den 7. maj 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring i forbindelse med justitsministerens høring over »Delbetænkning I om gennemførelse af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold« (Betænkning nr. 1576/2021), og justitsministeren sendte den 27. januar 2021 delbetænkningen til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 168. Den 28. april 2021 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Jens Rohde (KD) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (KF) Inger Støjberg (UFG) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Anne Honoré Østergaard (V) Peter Skaarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Mads Andersen (KF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Dansk Folkeparti (DF)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)7