Fremsat den 28. april 2021 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af tobaksafgiftsloven

(Skærpede krav til og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak)

§ 1

I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 8. januar 2018, som ændret ved § 21 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 28 i lov nr. 1126 af 19. november 2019, § 7 i lov nr. 1295 af 5. december 2019 og § 1 i lov nr. 1588 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Varer, der er overgået til forbrug, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, må ikke sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Stk. 3. Virksomheder, der ikke er autoriseret som oplagshaver, må ikke opbevare varer, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.«

2. Efter § 6 indsættes i kapitel 1:

»§ 6 a. Told- og skatteforvaltningen kan fra og med den 1. august 2021 til og med den 31. december 2021 mod fuld sikkerhedsstillelse udlevere stempelmærker til de autoriserede oplagshavere til følgende afgiftssatser:

1) For cigaretter: 193,54 øre pr. styk og 1 pct. af detailsalgsprisen, jf. § 28.

2) For røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af § 1, stk. 2, er defineret som groftskåret røgtobak: 1.500,90 kr. pr. kilogram.

3) For røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af § 1, stk. 2, er defineret som finskåret røgtobak: 1.550,90 kr. pr. kilogram.

Stk. 2. Varer med stempelmærker omfattet af stk. 1 må ikke overgå til forbrug i perioden fra og med den 1. august 2021 til og med den 31. december 2021. Der gives kredit til og med den 31. december 2021 for stempelmærker omfattet af stk. 1, når stempelmærker til cigaretter er udleveret til og med den 1. december 2021, og når stempelmærker til røgtobak er udleveret til og med den 5. november 2021.

Stk. 3. Virksomheder, der ikke er autoriseret som oplagshaver, må til og med den 31. december 2021 ikke opbevare varer, som er påført stempelmærker omfattet af stk. 1.«

3. I § 25, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 2«: », stk. 1-3«.

§ 2

I lov nr. 1588 af 27. december 2019 om ændring af tobaksafgiftsloven og lov om forskellige forbrugsafgifter (Forhøjelse af afgiften på tobak), som ændret ved § 9 i lov nr. 168 af 29. februar 2020 og § 5 i lov nr. 871 af 14. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 16, ophæves.

Stk. 17 bliver herefter stk. 16.

2. § 3, stk. 18, ophæves.

Stk. 19 bliver herefter stk. 17.

3. I § 3, stk. 19, der bliver stk. 17, ændres »stk. 17« til: »stk. 16«, og »stk. 21, 23 og 37« ændres til: »stk. 18, 19 og 26«.

4. § 3, stk. 20, ophæves.

Stk. 21 bliver herefter stk. 18.

5. I § 3, stk. 21, der bliver stk. 18, ændres i 1. pkt. »stk. 17« til: »stk. 16«, og i 2. pkt. ændres »stk. 19« til: »stk. 17«.

6. § 3, stk. 22, ophæves.

Stk. 23 bliver herefter stk. 19.

7. I § 3, stk. 23, der bliver stk. 19, ændres i 1. pkt. »stk. 17« til: »stk. 16«, og i 2. pkt. ændres »stk. 19« til: »stk. 17«.

8. § 3, stk. 24, ophæves.

Stk. 25 bliver herefter stk. 20.

9. I § 3, stk. 25, der bliver stk. 20, ændres i 1. pkt. »stk. 17« til: »stk. 16«, og i 2. pkt. ændres »stk. 19« til: »stk. 17«.

10. § 3, stk. 26, ophæves.

Stk. 27 bliver herefter stk. 21.

11. I § 3, stk. 27, der bliver stk. 21, ændres i 1. pkt. »stk. 17« til: »stk. 16«, og i 2. pkt. ændres »stk. 19« til: »stk. 17«.

12. § 3, stk. 28, ophæves.

Stk. 29 bliver herefter stk. 22.

13. I § 3, stk. 29, der bliver stk. 22, ændres i 1. pkt. »stk. 17« til: »stk. 16«, og i 2. pkt. ændres »stk. 19« til: »stk. 17«.

14. § 3, stk. 30, ophæves.

Stk. 31 bliver herefter stk. 23.

15. I § 3, stk. 31, der bliver stk. 23, ændres i 1. pkt. »stk. 17« til: »stk. 16«, og i 2. pkt. ændres »stk. 19« til: »stk. 17«.

16. § 3, stk. 32, ophæves.

Stk. 33 bliver herefter stk. 24.

17. I § 3, stk. 33, der bliver stk. 24, ændres i 1. pkt. »stk. 17« til: »stk. 16«, og i 2. pkt. ændres »stk. 19« til: »stk. 17«.

18. § 3, stk. 34, ophæves.

Stk. 35 bliver herefter stk. 25.

19. I § 3, stk. 35, der bliver stk. 25, ændres i 1. pkt. »stk. 17« til: »stk. 16«, og i 2. pkt. ændres »stk. 19« til: »stk. 17«.

20. § 3, stk. 36, ophæves.

Stk. 37 og 38 bliver herefter stk. 26 og 27.

21. I § 3, stk. 37, der bliver stk. 26, ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.

22. I § 3, stk. 38, der bliver stk. 27, ændres »stk. 16-37« til: »stk. 16-26«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1 og 3, finder ikke anvendelse for afgiftsstigninger, der er trådt i kraft inden lovens ikrafttræden. For sådanne afgiftsstigninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre to ud af syv initiativer fra regeringens handleplan om Skærpede krav og styrket kontrol med handel af tobak: begrænsning af tobakssalg med gamle stempelmærker og bødestraf for salg af tobak med gamle stempelmærker. Arbejdet med de øvrige initiativer pågår fortsat og forventes at blive en del af et senere lovforslag. Det drejer sig om: pres i EU for minimumspriser på tobak, afsøgning af muligheden for afgift på nye nikotinprodukter og styrket kontrol med handel af tobak.

Som det fremgår af regeringens handleplan, foreslås det, at kravene til handel med tobak skærpes, så afgiftsforhøjelser på cigaretter og røgtobak slår hurtigere igennem. Endvidere foreslås, at kontrollen med handel med tobak styrkes for at sikre, at tobaksproducenter og -forhandlere overholder reglerne. Det skal have mærkbare konsekvenser at bryde reglerne.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de afgiftsforhøjelser på tobak, som regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti og Alternativet aftalte i forbindelse med Finansloven for 2020.

Det blev i den forbindelse vedtaget, at afgiftsforhøjelserne skulle gennemføres ad to omgange, og at prisen for en pakke med 20 cigaretter skulle stige markant med i alt ca. 19 kr. En pakke med 20 cigaretter skulle dermed koste ca. 55 kr. efter den første afgiftsforhøjelse i april 2020 og 60 kr. efter den anden afgiftsforhøjelse i januar 2022. Formålet med afgiftsforhøjelserne er at styrke folkesundheden i Danmark.

Siden den første afgiftsforhøjelse trådte i kraft den 1. april 2020, er der set flere eksempler på, at tobaksproducenter og -forhandlere ikke har fulgt intentionen bag lovgivningen om, at priserne på tobak skulle stige.

Forslaget skal derfor sikre, at hensigten med den lovgivning, der vedtages i Folketinget, også slår igennem, som den skal.

1.1 Lovforslagets formål og baggrund

Et meget bredt flertal i Folketinget er blevet enige om, at priserne på tobak skal stige for at reducere antallet af rygere, og i den forbindelse er der vedtaget store afgiftsforhøjelser. Afgiftsforhøjelser har hidtil slået igennem i priserne og dermed medført prisstigninger på tobak nogenlunde svarende til afgiftsforhøjelsen. Dette er dog ikke sket ved den afgiftsforhøjelse, der trådte i kraft den 1. april 2020. Det skyldes både, at der er blevet opbygget meget store lagre med cigaretter med gamle stempelmærker med den lave afgift fra før den 1. april 2020, og at nogle cigaretproducenter har indledt priskrig ved at dumpe priserne.

Med dette lovforslag udmøntes dele af regeringens handleplan om Skærpede krav og styrket kontrol med handel af tobak, som skal bidrage til, at de allerede vedtagne afgiftsforhøjelser på tobak slår igennem i priserne.

Med lovforslaget foreslås det at forbyde salg af cigaretter og røgtobak med stempelmærker med "gammel" afgift i detailhandlen, når der er forløbet 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft. Dvs. "clean-market" efter 3 måneder. Det foreslås desuden, at de eksisterende regler mod hamstring ophæves, da de vil blive overflødiggjort af forbuddet mod salg efter 3 måneder og kan fordreje konkurrencen mellem producenterne på baggrund af de seneste ændringer i producenternes markedsandele. Herudover foreslås det at forbyde opbevaring af cigaretter og røgtobak med stempelmærker med "gammel" afgift, når der er forløbet 4 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft.

Det forslås endvidere at indføre bødestraf for grossister og detailhandlere m.v. for salg og opbevaring af cigaretter og røgtobak med gamle stempelmærker efter henholdsvis 3 måneder og 4 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Begrænsning af salg og opbevaring af cigaretter og røgtobak med gamle stempelmærker

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret forfalder tobaksafgiften ved varens overgang til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 2, 4. pkt. Af tobaksafgiftslovens § 8 fremgår, hvad der forstås ved varens overgang til forbrug. Det følger bl.a. heraf, at der ved varens overgang til forbrug forstås, når varer forlader afgiftssuspensionsordningen, jf. § 8, stk. 1, nr. 1.

Det betyder, at autoriserede oplagshaveres lager af cigaretter og røgtobak, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, men som ikke er overgået til forbrug, det vil sige solgt, inden afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, efter gældende ret ikke må sælges efter, at afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft, da afgiften, som det påsatte stempelmærke repræsenterer, i så fald ikke svarer til den afgiftssats, der gælder på forfaldstidspunktet.

Efter gældende ret er der ingen regler for, hvor lang tid efter en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, der må sælges og opbevares tobaksvarer med stempelmærker, som var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Grossister og detailhandlere m.v. kan derfor lovligt sælge og opbevare tobaksvarer med stempelmærker, som var gældende før en afgiftsforhøjelse, længe efter, at afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft, når blot tobaksvarerne er købt og udleveret før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det alene skal være tilladt at sælge cigaretter og røgtobak med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, i en begrænset periode på 3 måneder fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Det foreslås desuden, at det alene skal være tilladt at opbevare cigaretter og røgtobak med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, i en begrænset periode på 4 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft.

Begrænsningen af salg af cigaretter og røgtobak med gamle stempelmærker medfører, at det ikke vil være tilladt for grossister og detailhandlere m.v. at sælge cigaretter og røgtobak med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, når der er forløbet 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Begrænsningen vil desuden medføre, at det ikke vil være tilladt for grossister og detailhandlere m.v. at opbevare cigaretter og røgtobak med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, efter 4 måneder fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft.

Forslaget ændrer ikke ved, at autoriserede oplagshavere ikke må sælge cigaretter og røgtobak med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, men som ikke er overgået til forbrug inden afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

2.2. Indførelse af bødestraf

2.2.1. Gældende ret

I skatte- og afgiftslovgivningen findes en lang række bestemmelser, der hjemler straf i form af bøde eller frihedsstraf, hvis den pågældende lovgivning overtrædes.

Hvis en overtrædelse vedrører unddragelse af punktafgifter, kan straffen være bøde og - hvis unddragelsen overstiger 100.000 kr. - frihedsstraf. Det kan f.eks. være aktuelt ved salg af varer, hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, herunder i den situation, hvor en tobaksproducent sælger cigaretter med gamle stempelmærker, efter en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft. Bøde­ni?veauet udgør to gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse, og én gang den samlede unddragelse, når unddragelsen er begået ved grov uagtsomhed. Hvad angår den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes normalbøden som én gang det unddragne beløb ved forsæt og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed. I sager om forsætlig unddragelse af punktafgifter over 100.000 kr., der kan afgøres med frihedsstraf, nedlægges der - foruden påstanden om frihedsstraf - påstand om en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, svarende til størrelsen af de unddragne punktafgifter.

Hvis en overtrædelse ikke vedrører unddragelse af skatter eller afgifter, således at overtrædelsen alene er af ordensmæssig karakter, kan sagen afgøres med en såkaldt ordensbøde. Derudover kan sagen afgøres med en ordensbøde, hvis det ikke kan bevises, at en unddragelse overstiger minimumsgrænserne for en såkaldt takstmæssig bøde, der udmåles i sager om unddragelse af skatter og afgifter. Minimumsgrænserne for en takstmæssig bøde i sager om unddragelse af punktafgifter, herunder overtrædelser af tobaksafgiftsloven, udgør 5.000 kr., når der er tale om en førstegangsovertrædelse, der er begået med forsæt, og 10.000 kr., når der er tale om en førstegangsovertrædelse, der er begået ved grov uagtsomhed.

Størrelsen af ordensbøder afhænger af det pågældende skatte- eller afgiftsområde, og hvilken bestemmelse der er overtrådt. De ordensbøder, der er fastsat på de enkelte skatte- og afgiftsområder, fremgår af Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit A. C. 3.5.4.

Reglerne om strafansvar for juridiske personer findes i straffelovens 5. kapitel, hvoraf det bl.a. følger, at en juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov, jf. straffelovens § 25.

Efter straffelovens § 26, stk. 1, omfatter bestemmelser om strafansvar for juridiske personer enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder, medmindre andet er bestemt. Der er ikke tale om en udtømmende opregning. Betegnelsen juridisk person omfatter således alle organisationsformer m.v., der kan optræde i retsforhold, uanset om de driver kommerciel virksomhed eller er ikkeerhvervsdrivende. Efter straffelovens § 26, stk. 2, omfatter bestemmelser om strafansvar for juridiske personer endvidere enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1 nævnte selskaber. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, s. 4051ff., at det er en forudsætning for et sådant ansvar, at enkeltmandsvirksomheden med hensyn til kompetence- og ansvarsfordeling er organiseret på en sådan måde, at det findes naturligt at sidestille virksomheden med en juridisk person, og at enkeltmandsvirksomheden på gerningstidspunktet beskæftiger omkring 10-20 ansatte eller flere.

Det er en forudsætning for at pålægge en juridisk person strafansvar, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan, jf. straffelovens § 27, stk. 1.

Enkeltmandsvirksomheder, der ikke beskæftiger flere end omkring 10-20 ansatte og således ikke er omfattet af reglerne i straffelovens 5. kapitel om strafansvar for juridiske personer, kan også ifalde strafansvar, dog således at det i denne situation er ejeren af enkeltmandsvirksomheden, der er strafsubjekt.

Bestemmelsen om juridiske personers ansvar udelukker ikke, at der samtidig eller alene kan gøres et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, særligt hvis denne indtager en overordnet stilling og har handlet med forsæt eller udvist grov uagtsomhed. Udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt er imidlertid, at der rejses tiltale mod den juridiske person, jf. Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5/1999.

Som eksempel på tilfælde, hvor det kan være relevant at overveje at gøre ansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, kan nævnes mindre detailsalgsvirksomheder drevet i selskabsform, hvor ejeren af selskabet står for den daglige drift.

Det følger af opkrævningslovens § 1, stk. 1, at loven gælder for opkrævning af skatter og afgifter m.v., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til Skatteforvaltningen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser i anden lovgivning eller i EU-forordninger. Endvidere følger det af stk. 3, at loven derudover gælder for opkrævning af andre skatter og afgifter m.v. end de i stk. 1 nævnte, i det omfang der i anden lovgivning henvises til denne lov.

Opkrævningslovens §§ 18 og 19 indeholder en række straffeprocessuelle regler, der gælder i sager, der kan med­fø?re strafansvar for overtrædelser omfattet af opkrævningsloven.

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen ved et bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at retsplejelovens § 752, stk. 1, om regler for afhøringer af sigtede finder anvendelse i sager omfattet af opkrævningslovens § 18, stk. 1. Endvidere fremgår det af opkrævningslovens § 18, stk. 2, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarende anvendelse ved udfærdigelse af bødeforlæg i sagerne.

Betales bøden i henhold til bødeforelægget i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning, jf. opkrævningslovens § 18, stk. 3. Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af Skatteforvaltningen, jf. stk. 4.

I de tilfælde, hvor betingelserne for, at sagen kan afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen, ikke er opfyldt, oversender Skatteforvaltningen sagen til politiet med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene.

Det følger af opkrævningslovens § 19, at ransagning i sager om overtrædelser omfattet af opkrævningsloven sker i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder de tidsmæssige begrænsninger beskrevet i afsnit 2.1.2., som gælder for salg eller opbevaring af varer med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelse, straffes med bøde. Det betyder, at det objektive gernings­ind?hold vil være realiseret, hvis en grossist eller detailhandler m.v. sælger cigaretter eller røgtobak med gamle stempelmærker, når der er forløbet 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil en grossist eller detailhandler m.v. kunne ifalde strafansvar, hvis denne sælger cigaretter eller røgtobak med gamle stempelmærker den 1. april eller senere. Det samme gælder, hvis en grossist eller detailhandler ikke har returneret ikke-solgte cigaretter eller røgtobak med gamle stempelmærker efter 4 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft.

En overtrædelse vil være begået, når det er konstateret, at en af de tidmæssige begrænsninger er overtrådt i relation til en eller flere varer. Hvis den pågældende gøres bekendt med overtrædelsen, og det efterfølgende igen konstateres, at en af de tidsmæssige begrænsninger er overtrådt, vil der være tale om endnu en overtrædelse.

Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelserne vil skulle udgøre 15.000 kr. pr. overtrædelse. Det er endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, således at der udmåles en bøde på 15.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Juridiske personer, der begår overtrædelserne, vil kunne pålægges strafansvar herfor efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Enkeltmandsvirksomheder, der ikke beskæftiger flere end omkring 10-20 ansatte og således ikke er omfattet af reglerne i straffelovens 5. kapitel om strafansvar for juridiske personer, vil også kunne ifalde strafansvar for overtrædelserne, dog således at det i denne situation vil være ejeren af enkeltmandsvirksomheden, der er strafsubjekt.

De straffeprocessuelle regler i opkrævningslovens §§ 18 og 19 vil gælde ved behandlingen af straffesager om overtrædelse af bestemmelserne. Skatteforvaltningen vil således have kompetence til at afslutte disse straffesager ved bødeforelæg, såfremt betingelserne nævnt i § 18, stk. 1, er opfyldt, ligesom reglerne i § 18, stk. 2-4, og § 19 vedrørende behandlingen m.v. af disse sager vil finde anvendelse.

De almindelige bøder, der kan gives ved afgiftsunddragelse, er ikke ændret med forslaget.

3. Økonomiske konsekvenser og implementerings­konse­kvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget foreslås det at forbyde salg af cigaretter og røgtobak med stempelmærker med gammel afgift i detailhandlen, når der er forløbet 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft. Dvs. "clean-market" efter 3 måneder. Derudover ophæves begrænsningen for den mængde stempelmærker ("hamstringsreglerne"), som en virksomhed må købe til gammel afgift forud for tobaksafgiftsforhøjelsen den 1. januar 2022.

Forslaget vurderes at bidrage til, at den ønskede effekt af tobaksafgiftsforhøjelsen pr. 1. januar 2022 i form af højere tobakspriser - svarende til en prisstigning på ca. 5 kr. for en pakke med 20 cigaretter - slår hurtigere igennem set i forhold til situationen med gældende hamstringsregler.

I forbindelse med vedtagelsen af afgiftsforhøjelsen pr. 1. januar 2022 blev der forudsat hurtigt gennemslag af afgiftsforhøjelsen på tobakspriserne, hvilket dette forslag bidrager til at sikre. På den baggrund skønnes forslaget ikke at indebære provenuvirkning ud over det, som allerede er lagt til grund ved vedtagelsen af afgiftsforhøjelsen pr. 1. januar 2022, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg B, L 75, s. 6 og 7. Der må forventes forskydninger mellem årene i indtægter på tobaksafgiftskontoen i det omfang, at lageropbygning (hamstring) af stempelmærker mindskes, jf. også Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 75 som fremsat, s. 6.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes samlet set at medføre merudgifter på 2,2 mio. kr. i 2022 og 0,2 mio. kr. i 2023. Udgifterne knytter sig primært til kontrol, prøvesager og vejledning.

Det vurderes, at lovforslaget opfylder principperne om digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs­livet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget forventes at indebære en mindre reduktion i tobaksproducenternes omsætning i 2022, da forslaget vurderes at bidrage til hurtigere gennemslag på tobakspriserne af tobaksafgiftsforhøjelsen pr. 1. januar 2022.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante, idet lovforslaget ikke påvirker virksomhederne i at teste, udvikle og anvende nye digitale forretningsmodeller.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klima- eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 22. januar 2021 til og med den 21. februar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Astma og Allergiforbundet, BECIG, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Coop, DADAFO, Danmarks Lungeforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, De Samvirkende Købmænd, DI, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Justitia, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landsskatteretten, Lægeforeningen, Nærbutikkernes Landsforening, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Tobaksindustrien og Tobaksproducenterne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter tobaksafgiftslovens § 2, 4. pkt. forfalder tobaksafgiften ved varernes overgang til forbrug. Af tobaksafgifts­lo?vens § 8 fremgår, hvad der forstås ved varernes overgang til forbrug. Det følger bl.a. heraf, at der ved varens overgang til forbrug forstås, når varer forlader afgiftssuspensions­ordnin?gen, jf. § 8, stk. 1, nr. 1.

Det betyder, at autoriserede oplagshaveres lager af cigaretter og røgtobak, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, men som ikke er overgået til forbrug, hvilket vil sige solgt, inden afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, efter gældende ret ikke må sælges efter, at afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft, da afgiften, som det påsatte stempelmærke repræsenterer, i så fald ikke svarer til den afgiftssats, der gælder på forfaldstidspunktet.

Efter tobaksafgiftsloven er der ingen regler for, hvor lang tid efter, at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, grossister og detailhandlere m.v. må sælge og opbevare tobaksvarer med stempelmærker, som var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft.

Tobaksafgiftslovens § 2 fastsætter blandt andet, at pakninger med cigaretter og røgtobak, der er overgået til forbrug, og som er beregnet til forbrug i Danmark, skal forsynes med stempelmærker, herunder hvornår stempelmærket skal påføres.

Det foreslås at indsætte stk. 2 i tobaksafgiftslovens § 2, som fastsætter, at cigaretter og røgtobak, der er overgået til forbrug, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft.

Det foreslåede betyder, at salg i erhvervsmæssigt øjemed af cigaretter og røgtobak, som er overgået til forbrug i henhold til lovens § 8, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, alene må finde sted i en begrænset periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Salg af cigaretter og røgtobak i erhvervsmæssigt øjemed omfatter enhver virksomhed, der som led i udøvelsen af sit erhverv sælger cigaretter og røgtobak, efter at varen er overgået til forbrug. Bestemmelsen omfatter således blandt andet grossister og detailhandlere, der handler med cigaretter og røgtobak. Grossister og detailhandlere m.v. har således 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, til at sælge cigaretter og røgtobak, som er påført stempelmærker, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte 3 måneders periode være fra og med den 1. januar til og med den 31. marts. Forbuddet mod salg af cigaretter og røgtobak med gamle stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. april.

Det foreslåede betyder desuden, at grossister og detailhandlere m.v., når der er gået 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, har pligt til at sikre, at der er betalt afgift efter de satser, som er gældende efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, af cigaretter og røgtobak, som de sælger. Grossister og detailhandlere m.v. kan blandt andet sikre, at der er betalt korrekt afgift ved at kontrollere varens afgiftskode.

Hvis den nye bestemmelse i tobaksafgiftslovens § 2, stk. 2, overtrædes, vil der være tale om, at den, der har solgt de pågældende cigaretter i erhvervsmæssigt øjemed, har overdraget varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt, hvorved der vil være tale om en afgiftsunddragelse.

Hvis der er forløbet 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, og det konstateres, at en grossist, detailhandler m.v. omfattet af bestemmelsen fortsat har cigaretter eller røgtobak med gamle stempelmærker i forretningslokalet, vil der - med mindre det konstateres i umiddelbar nærhed af 3-månedersfristens udløb - være en formodning for, at den pågældende har solgt varerne i erhvervsmæssigt øjemed ef?ter 3-månedersfristens udløb og dermed overtrådt den foreslåede bestemmelse i tobaksafgiftslovens § 2, stk. 2.

Det foreslåede ændrer ikke ved, at autoriserede oplagshaveres lagre af cigaretter og røgtobak, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, men som ikke er overgået til forbrug inden afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, fortsat ikke må sælges efter, at afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft.

Det foreslås at indsætte stk. 3 i tobaksafgiftslovens § 2, som fastsætter, at virksomheder, der ikke er autoriseret som oplagshaver, ikke må opbevare varer, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, når der er forløbet 4 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft.

Det foreslåede betyder, at virksomheder, der ikke er autoriseret som oplagshaver, og som efter 4 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, stadig har et lager af cigaretter og røgtobak, som er påført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelses ikrafttræden, enten skal returnere disse varer til den autoriserede oplagshaver eller ødelægge dem. Bestemmelsen omfatter blandt andet grossister og detailhandlere, der handler med cigaretter og røgtobak. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Varerne skal returneres senest 4 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte periode på 4 måneder løbe fra og med den 1. januar til og med den 30. april. Forbuddet mod opbevaring af cigaretter og røgtobak med gamle stempelmærker træder dermed i kraft fra og med 1. maj. Det er den enkelte grossist og detailhandler m.v., der bærer ansvaret for, at der 4 måneder efter, at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, ikke opbevares cigaretter og røgtobak, som er påført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Hvis der er forløbet 4 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, og det konstateres, at en grossist, detailhandler m.v. omfattet af bestemmelsen fortsat opbevarer cigaretter eller røgtobak med gamle stempelmærker, vil der - med mindre det konstateres i umiddelbar nærhed af 4-månedersfristens udløb - være en formodning for, at den pågældende har solgt eller forsøgt at sælge varerne i erhvervsmæssigt øjemed, og således har unddraget eller forsøgt at unddrage afgift. Det betyder, at Skatteforvaltningen med hjemmel i toldlovens § 83 efter en konkret vurdering vil have mulighed for at tage varerne i bevaring eller anmode om, at de pågældende varer beslaglægges, selvom der alene straffes for overtrædelse af den foreslåede § 2, stk. 3, om opbevaring.

Til nr. 2

Ved lov nr. 1588 af 27. december 2019 blev det vedtaget at forhøje afgifterne på cigaretter og røgtobak ad to omgange. Den første forhøjelse trådte i kraft den 1. april 2020, og den anden forhøjelse træder i kraft den 1. januar 2022, jf. lovens § 1, nr. 2- 5, og § 3, stk. 2 og 3.

Der er ikke fastsat regler for, hvordan og hvornår bestilling af stempelmærker med afgiftssatser, som træder i kraft den 1. januar 2022, skal foregå.

Det følger af tobaksafgiftslovens § 2, 3. pkt., at der betales et beløb svarende til stempelmærkeværdien ved stempelmærkernes udlevering.

Det følger endvidere af tobaksafgiftslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at autoriserede virksomheder mod fuld sikkerhed kan få kredit ved køb af stempelmærker til cigaretter på 1 måned og til røgtobak på 1 måned og 25 dage.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i tobaksafgiftsloven efter § 6 som § 6 a.

Det foreslås, at § 6 a består af 3 stykker.

Det foreslås i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., at told- og skatteforvaltningen fra og med den 1. august 2021 til og med den 31. december 2021 mod fuld sikkerhedsstillelse kan udlevere stempelmærker til de autoriserede oplagshavere til følgende afgiftssatser:

1) For cigaretter: 193,54 øre pr. styk og 1 pct. af detailsalgsprisen, jf. § 28.

2) For røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af § 1, stk. 2, er defineret som groftskåret røgtobak: 1.500,90 kr. pr. kilogram.

3) For røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af § 1, stk. 2, er defineret som finskåret røgtobak: 1.550,90 kr. pr. kilogram.

Afgiftssatserne svarer til de i § 1, nr. 5, i lov nr. 1588 af 27. december 2019 fastsatte afgiftssatser, der træder i kraft 1. januar 2022.

Det foreslåede betyder, at virksomheder, der er registreret som autoriseret oplagshaver efter tobaksafgiftslovens § 9, stk. 1, har mulighed for at få udleveret stempelmærker til cigaretter og røgtobak til de afgiftssatser, der træder i kraft den 1. januar 2022, før afgiften træder i kraft. Udleveringen vil dog kun kunne ske mod fuld sikkerhedsstillelse. Udleveringen vil derimod ikke kunne ske uden fuld sikkerhedsstillelse eller imod kontant betaling inden den 1. januar 2022. Det foreslåede giver autoriserede oplagshavere mulighed for i rimelig tid at kunne tilrettelægge deres produktion af varer med stempelmærker til de afgiftssatser, der træder i kraft den 1. januar 2022. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter varer, der er overgået til forbrug, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Det foreslås i § 6 a, stk. 2, 1. pkt., at varer med stempelmærker omfattet af stk. 1 ikke må overgå til forbrug i perioden fra og med den 1. august 2021 til og med 31. december 2021.

Det foreslåede betyder, at stempelmærker med afgiftssatser, der træder i kraft den 1. januar 2022, jf. § 1, nr. 5, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, men som i henhold til stk. 1. udleveres til en autoriseret oplagshaver inden den 1. januar 2022, må påsættes pakker med cigaretter og røgtobak inden den 1. januar 2022, men at varerne først må overgå til forbrug i henhold til tobaksafgiftslovens § 8 fra og med den 1. januar 2022.

Det foreslås i § 6 a, stk. 2, 2. pkt., at der gives kredit til og med den 31. december 2021 for stempelmærker omfattet af stk. 1, når stempelmærker til cigaretter er udleveret til og med den 1. december 2021, og når stempelmærker til røgtobak er udleveret til og med den 5. november 2021. For stempelmærker, der udleveres efter hhv. den 1. december 2021 (cigaretter) og den 5. november 2021 (røgtobak), finder de almindelige regler om kredit i tobaksafgiftslovens § 5, stk. 1, 1. pkt. anvendelse.

Det foreslåede betyder, at betalingen af stempelmærkeværdien for cigaretter og røgtobak, der er påført stempelmærker til de afgiftssatser, der træder i kraft fra og med den 1. januar 2022, tidligst forfalder den 1. januar 2022. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 2, stk. 1, 4. pkt., hvorefter afgiften forfalder ved varens overgang til forbrug, og det foreslåede § 6 a, stk. 2, 1. pkt. hvorefter varer omfattet af stk. 1 først må overgå til forbrug fra og med den 1. januar 2022.

Baggrunden for det foreslåede er, at opkrævning af afgift for cigaretter og røgtobak skal ske til de i lovens § 1, stk. 1, gældende satser. De afgiftssatser, der er fastsat i stk. 1, og som svarer til de i § 1, nr. 5, i lov nr. 1588 af 27. december 2019 fastsatte afgiftssatser, træder først i kraft den 1. januar 2022, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Varer med stempelmærker til de i stk. 1 fastsatte afgiftssatser, som kan opkræves fra og med den 1. januar 2022, må af den grund først overgå til forbrug fra og med den 1. januar 2022. Det findes dog hensigtsmæssigt, at virksomhederne i perioden op til den 1. januar 2022 har mulighed for at bestille, modtage og påsætte stempelmærker til de afgiftssatser, der træder i kraft fra og med den 1. januar 2022. Derved har virksomhederne mulighed for at tilrettelægge deres produktion således, at de, når afgiften forhøjes, jf. lovens § 1, nr. 5 og § 3, stk. 3, har varer med stempelmærker til de fra og med den 1. januar 2022 gældende satser. Virksomhederne kan dermed bestille og påsætte stempelmærker på varer med de i lovens § 1, nr. 5, fastsatte afgiftssatser, så varerne er klar til at overgå til forbrug, når afgiftsforhøjelsen træder i kraft.

Det betyder, at de stempelmærker, som bestilles og udleveres inden afgiftsforhøjelsens ikrafttrædelse, først vil skulle betales, når afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at stempelmærkerne efter det foreslåede § 6 a, stk. 1, alene kan udleveres mod fuld sikkerhedsstillelse.

Det foreslås i § 6 a, stk. 3, at virksomheder, der ikke er autoriseret som oplagshaver, i perioden fra og med den 1. august 2021 til og med 31. december 2021 ikke må opbevare varer, som er påført stempelmærker omfattet af stk. 1.

Det foreslåede betyder, at virksomheder, der ikke er autoriseret som oplagshaver, tidligst må opbevare cigaretter og røgtobak, som er påført stempelmærker til de afgiftssatser, der er fastsat i stk. 1, og som svarer til de i § 1, nr. 5, i lov nr. 1588 af 27. december 2019 fastsatte afgiftssatser, fra og med den 1. januar 2022. Bestemmelsen omfatter blandt andet grossister og detailhandlere, der handler med cigaretter og røgtobak. Grossister og detailhandlere m.v. kan blandt andet sikre, at der ikke er tale om stempelmærker til de i stk. 1 fastsatte afgiftssatser ved at kontrollere varens afgiftskode. Stempelmærker til de i stk. 1 fastsatte afgiftssatser vil være påført afgiftskode 8 for så vidt angår cigaretter og afgiftskode 6 for så vidt angår røgtobak. Cigaretter med afgiftskode 8 og røgtobak med afgiftskode 6 må således tidligst forefindes hos virksomheder, der ikke er autoriseret som oplagshaver, fra og med den 1. januar 2022.

Til nr. 3

Regler om straf for overtrædelse af tobaksafgiftsloven fremgår af tobaksafgiftslovens §§ 25 og 26.

Det følger af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder en række nærmere angivne bestemmelser oplistet i nr. 1-5, straffes med bøde. I nr. 2 henvises bl.a. til § 2, hvoraf det følger af 1. pkt., at pakninger med afgiftspligtige varer til forbrug her i landet skal forsynes med et stempelmærke i forbindelse med fremstillingen her i landet eller senest ved modtagelsen fra udlandet, jf. dog § 9, stk. 5, og § 29. For røgtobak er fristen dog senest 1 måned efter varens modtagelse eller pakning, jf. 2. pkt.

Det følger af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Reglerne om strafansvar for juridiske personer findes i straffelovens 5. kapitel, hvoraf det bl.a. følger, at en juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov, jf. straffelovens § 25.

Efter straffelovens § 26, stk. 1, omfatter bestemmelser om strafansvar for juridiske personer enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder, medmindre andet er bestemt. Der er ikke tale om en udtømmende opregning. Betegnelsen juridisk person omfatter således alle organisationsformer m.v., der kan optræde i retsforhold, uanset om de driver kommerciel virksomhed eller er ikkeerhvervsdrivende. Efter straffelovens § 26, stk. 2, omfatter bestemmelser om strafansvar for juridiske personer endvidere enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1 nævnte selskaber. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1995-96, A, side 4051ff., at det er en forudsætning for et sådant ansvar, at enkeltmandsvirksomheden med hensyn til kompetence- og ansvarsfordeling er organiseret på en sådan måde, at det findes naturligt at sidestille virksomheden med en juridisk person, og at enkeltmandsvirksomheden på gerningstidspunktet beskæftiger omkring 10-20 ansatte eller flere.

Det er en forudsætning for at pålægge en juridisk person strafansvar, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan, jf. straffelovens § 27, stk. 1.

Enkeltmandsvirksomheder, der ikke beskæftiger flere end omkring 10-20 ansatte og således ikke er omfattet af reglerne i straffelovens 5. kapitel om strafansvar for juridiske personer, kan også ifalde strafansvar, dog således at det i denne situation er ejeren af enkeltmandsvirksomheden, der er strafsubjekt.

Bestemmelsen om juridiske personers ansvar udelukker ikke, at der samtidig eller alene kan gøres et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, særligt hvis denne indtager en overordnet stilling og har handlet med forsæt eller udvist grov uagtsomhed. Udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt er imidlertid, at der rejses tiltale mod den juridiske person, jf. Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5/1999.

Som eksempel på tilfælde, hvor det kan være relevant at overveje at gøre ansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, kan nævnes mindre detailsalgsvirksomheder drevet i selskabsform, hvor ejeren af selskabet står for den daglige drift.

Det følger af opkrævningslovens § 1, stk. 1, at loven gælder for opkrævning af skatter og afgifter m.v., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til Skatteforvaltningen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser i anden lovgivning eller i EU-forordninger. Endvidere følger det af stk. 3, at loven derudover gælder for opkrævning af andre skatter og afgifter m.v. end de i stk. 1 nævnte, i det omfang der i anden lovgivning henvises til denne lov.

Det følger af tobaksafgiftslovens § 26, at reglerne i opkrævningslovens §§ 18 og 19 finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af tobaksafgiftsloven.

Opkrævningslovens §§ 18 og 19 indeholder en række straffeprocessuelle regler, der gælder i sager, der kan medføre strafansvar for overtrædelser omfattet af opkrævningsloven.

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen ved et bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at retsplejelovens § 752, stk. 1, om regler for afhøringer af sigtede finder anvendelse i sager omfattet af opkrævningslovens § 18, stk. 1. Endvidere fremgår det af opkrævningslovens § 18, stk. 2, at retsplejelovens regler om kravet til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarende anvendelse ved udfærdigelse af bødeforlæg i sagerne.

Betales bøden i henhold til bødeforelægget i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning, jf. opkrævningslovens § 18, stk. 3. Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af Skatteforvaltningen, jf. stk. 4.

I de tilfælde, hvor betingelserne for, at sagen kan afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen, ikke er opfyldt, oversender Skatteforvaltningen sagen til politiet med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene.

Det følger af opkrævningslovens § 19, at ransagning i sager om overtrædelser omfattet af opkrævningsloven sker i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Det foreslås, at der i tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2, efter »§ 2« indsættes: », stk. 1-3«

Det betyder, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 2 eller 3, vil kunne straffes med bøde. Der vil således kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 2, stk. 2, hvorefter varer, der er overgået til forbrug, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Ligeledes vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 2, stk. 3, hvorefter virksomheder, der ikke er autoriseret som oplagshaver, ikke må opbevare varer, som er påført stempelmærker, der var gældende før, afgiftsforhøjelsen trådte i kraft, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

En overtrædelse vil være begået, når det er konstateret, at en af de tidmæssige begrænsninger er overtrådt i relation til en eller flere varer. Hvis den pågældende gøres bekendt med overtrædelsen, og det efterfølgende igen konstateres, at en af de tidsmæssige begrænsninger er overtrådt, vil der være tale om endnu en overtrædelse.

Juridiske personer, der begår overtrædelserne, vil kunne pålægges strafansvar herfor efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 4.

Enkeltmandsvirksomheder, der ikke beskæftiger flere end omkring 10-20 ansatte og således ikke er omfattet af reglerne i straffelovens 5. kapitel om strafansvar for juridiske personer, vil også kunne ifalde strafansvar for overtrædelserne, dog således at det i denne situation vil være ejeren af enkeltmandsvirksomheden, der er strafsubjekt.

De straffeprocessuelle regler i opkrævningslovens §§ 18 og 19 vil gælde ved behandlingen af straffesager om overtrædelse af bestemmelserne, jf. tobaksafgiftslovens § 26. Skatteforvaltningen vil således have kompetence til at afslutte disse straffesager ved bødeforelæg, såfremt betingelserne nævnt i opkrævningslovens § 18, stk. 1, er opfyldt, ligesom reglerne i § 18, stk. 2-4, og § 19 vedrørende behandlingen m.v. af disse sager vil finde anvendelse.

Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelser af de nye bestemmelser i tobaksafgiftslovens § 2, stk. 2 eller 3, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, vil skulle udgøre 15.000 kr. pr. overtrædelse. Det er endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, således at der ved overtrædelser af bestemmelserne i alle tilfælde udmåles en bøde på 15.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Efter den foreslåede ændring vil den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder tobaksafgiftslovens § 2, stk. 1, som hidtil kunne straffes med bøde.

Til § 2

Til nr. 1

Ved lov nr. 1588 af 27. december 2019 blev afgifterne på cigaretter og røgtobak forhøjet ad to omgange. Den første forhøjelse trådte i kraft den 1. april 2020, og den anden forhøjelse træder i kraft den 1. januar 2022, jf. lovens § 1, nr. 2-5, og § 3, stk. 2 og 3.

I forhold til den anden afgiftsforhøjelse, dvs. den 1. januar 2022, blev der indsat en værnsregel i § 3, stk. 16, jf. lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Værnsreglen er udformet sådan, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 køber stempelmærker til mere end 5 pct. flere styk cigaretter eller 5 pct. flere kilogram røgtobak, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses det overskydende køb for foretaget den 1. januar 2022. Det overskydende køb vil herefter blive reguleret i henhold til de afgiftssatser, som er gældende fra og med den 1. januar 2022, jf. § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Værnsreglen hindrer således ikke, at der kan købes flere stempelmærker end de tilladte over "normalen", men blot at det bliver til den højere afgiftssats.

I forhold til den anden afgiftsforhøjelse, der træder i kraft den 1. januar 2022, har værnsreglen således virkning for de stempelmærker, som virksomheden køber fra og med den 1. april 2020 (den første afgiftsforhøjelse) til og med den 31. december 2021, hvilket er 640 dage.

§ 3, stk. 18, fastsætter, at referenceperioden for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021 i henhold til stk. 16 er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Ved referenceperioden forstås den periode, som der tages udgangspunkt i, ved afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed normalt ville købe stempelmærker til i en periode på 640 dage.

Det foreslås, at § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019 ophæves.

Baggrunden for det foreslåede er, at værnsreglen i § 3, stk. 16, kan have en konkurrenceforvridende effekt, idet grænsen for, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed må købe stempelmærker frem mod afgiftsforhøjelserne den 1. januar 2022, er så lav, at nogle virksomheder ikke vil kunne imødekomme den reelle forbrugerefterspørgsel i 2021. Det vil være tilfældet for virksomheder, der siden referenceperioden (1. april 2020 til og med 31. december 2021) har opnået en større markedsandel. Virksomheden vil derfor være nødt til at betale afgift til den sats, der er gældende fra og med 1. januar 2022, ved køb af stempelmærker i 2021, mens konkurrerende virksomheder - der har bevaret eller tabt markedsandele i forhold til referenceperioden - fortsat vil kunne imødekomme den reelle forbrugerefterspørgsel med varer, som der alene er betalt afgift af efter de før 1. januar gældende satser.

Det foreslåede betyder, at der ikke er et loft over, hvor mange styk cigaretter og kilogram røgtobak registrerede virksomheder må købe stempelmærker til efter de satser, der er gældende før den 1. januar 2022.

Til nr. 2

§ 3, stk. 18, i lov nr. 1588 af 27. december 2019 fastsætter, at der ved afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed normalt ville købe stempelmærker i en periode på 640 dage, jf. stk. 16, tages udgangspunkt i, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden i gennemsnit har købt stempelmærker pr. dag fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Antallet ganges herefter med 640.

§ 3, stk. 18, fastsætter således, at referenceperioden for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021 i henhold til stk. 16 er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019.

Det foreslås, at § 3, stk. 18, ophæves.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås at ophæve § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Til nr. 3

Ved lov nr. 1588 af 27. december 2019 blev afgifterne på cigarer, cerutter og cigarillos forhøjet ad to omgange. Den første forhøjelse trådte i kraft den 1. april 2020, og den anden forhøjelse træder i kraft den 1. januar 2022, jf. § 1, nr. 7 og 8, og § 3, stk. 2 og 3, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

I forhold til den anden afgiftsforhøjelse blev der indsat en værnsregel i § 3, stk. 17, jf. lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Værnsreglen er udformet sådan, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 lader flere end 5 pct. cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 8, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses den mængde, der overstiger de 5 pct., som overgået til forbrug den 1. januar 2022 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 1, nr. 8, fastsatte afgiftssatser.

§ 3, stk. 19, fastsætter, at referenceperioden for hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage, jf. stk. 17, er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 19, der bliver stk. 17, således at »stk. 17« bliver til: »stk. 16«, og således at »stk. 21, 23 og 37« bliver til: »stk. 18, 19 og 26«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1, 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 16, 18 og 20, foreslås at ophæve § 3, stk. 16, 18, 20, 22, 24, 26, 28, 30, 32, 34 og 36, i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Stk. 17 bliver herefter stk. 16, og stk. 21, 23 og 37 bliver herefter stk. 18, 19 og 26.

Til nr. 4

Det følger af § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 køber stempelmærker til mere end 5 pct. flere styk cigaretter eller 5 pct. flere kilogram røgtobak, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses det overskydende køb for foretaget den 1. januar 2022. Det overskydende køb vil herefter blive reguleret i henhold til de afgiftssatser, som er gældende fra og med den 1. januar 2022, jf. § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Det følger endvidere af § 3, stk. 18, at referenceperioden for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021 i henhold til stk. 16 er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Ved referenceperioden forstås den periode, som der tages udgangspunkt i, ved afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed normalt ville købe stempelmærker til i en periode på 640 dage.

I § 3, stk. 20, tages der højde for den situation, at en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. januar 2019 til og med den 31. marts 2019. For disse virksomheder kan referenceperioden i stk. 18 ikke anvendes til at opgøre, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 640 dage, jf. stk. 16. I stedet anvendes referenceperioden fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. juni 2019 for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021.

Det foreslås, at § 3, stk. 20, ophæves.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås at ophæve § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Til nr. 5

Det følger af § 3, stk. 17, der bliver stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 lader flere end 5 pct. cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 8, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses den mængde, der overstiger de 5 pct., som overgået til forbrug den 1. januar 2022 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 1, nr. 8, fastsatte afgiftssatser.

Det følger endvidere af § 3, stk. 19, der bliver stk. 17, at referenceperioden for hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage, jf. stk. 17, er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Ved referenceperioden forstås den periode, som der tages udgangspunkt i, ved afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage.

I § 3, stk. 21, tages der højde for den situation, hvor en virksomhed først fra og med den 1. januar 2019 til og med den 31. marts 2019 lod cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug for første gang. For disse virksomheder kan referenceperioden i stk. 19, der bliver stk. 17, ikke anvendes til at opgøre hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt ville lade overgå til forbrug i en periode på 640 dage. I stedet anvendes referenceperioden fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. juni 2019 til, hvor mange cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden må lade overgå til forbrug i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 21, der bliver stk. 18, således at »stk. 17« i 1. pkt. ændres til: »stk. 16«, og således at »stk. 19« i 2. pkt. ændres til: »stk. 17«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, foreslås at ophæve § 3, stk. 16 og 18, i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Stk. 17 bliver herefter stk. 16, og stk. 19 bliver herefter 17.

Til nr. 6

Det følger af § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 køber stempelmærker til mere end 5 pct. flere styk cigaretter eller 5 pct. flere kilogram røgtobak, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses det overskydende køb for foretaget den 1. januar 2022. Det overskydende køb vil herefter blive reguleret i henhold til de afgiftssatser, som er gældende fra og med den 1. januar 2022, jf. § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Det følger endvidere af § 3, stk. 18, at referenceperioden for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021 i henhold til stk. 16 er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Ved referenceperioden forstås den periode, som der tages udgangspunkt i, ved afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed normalt ville købe stempelmærker til i en periode på 640 dage.

I § 3, stk. 22, tages der højde for den situation, at en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. september 2019. For disse virksomheder kan referenceperioden i stk. 18 ikke anvendes til at opgøre, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 640 dage, jf. stk. 16. I stedet anvendes referenceperioden fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 1. november 2019 for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021.

Det foreslås, at § 3, stk. 22, ophæves.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås at ophæve § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Til nr. 7

Det følger af § 3, stk. 17, der bliver stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 lader flere end 5 pct. cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 8, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses den mængde, der overstiger de 5 pct., som overgået til forbrug den 1. januar 2022 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 1, nr. 8, fastsatte afgiftssatser.

Det følger endvidere af § 3, stk. 19, der bliver stk. 17, at referenceperioden for hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage, jf. stk. 17, er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Ved referenceperioden forstås den periode, som der tages udgangspunkt i, ved afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage.

I § 3, stk. 23, tages der højde for den situation, hvor en virksomhed først fra og med den 1. april 2019 til og med den 30. september 2019 lod cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug for første gang. For disse virksomheder kan referenceperioden i stk. 19, der bliver stk. 17, ikke anvendes til at opgøre hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt ville lade overgå til forbrug i en periode på 640 dage. I stedet anvendes referen?ce­perioden fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 1. november 2019 til, hvor mange cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden må lade overgå til forbrug i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 23, der bliver stk. 19, således at »stk. 17« i 1. pkt. ændres til: »stk. 16«, og således at »stk. 19« i 2. pkt. ændres til: »stk. 17«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, foreslås at ophæve § 3, stk. 16 og 18, i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Stk. 17 bliver herefter stk. 16, og stk. 19 bliver herefter 17.

Til nr. 8

Det følger af § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 køber stempelmærker til mere end 5 pct. flere styk cigaretter eller 5 pct. flere kilogram røgtobak, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses det overskydende køb for foretaget den 1. januar 2022. Det overskydende køb vil herefter blive reguleret i henhold til de afgiftssatser, som er gældende fra og med den 1. januar 2022, jf. § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Det følger endvidere af § 3, stk. 18, at referenceperioden for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021 i henhold til stk. 16 er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Ved referenceperioden forstås den periode, som der tages udgangspunkt i, ved afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed normalt ville købe stempelmærker til i en periode på 640 dage.

I § 3, stk. 24, tages der højde for den situation, at en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 31. marts 2020. For disse virksomheder kan referenceperioden i stk. 18 ikke anvendes til at opgøre, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 640 dage, jf. stk. 16. I stedet anvendes referenceperioden fra og med den 1. april 2020 til og med den 30. juni 2020 for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021.

Det foreslås, at § 3, stk. 24, ophæves.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås at ophæve § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Til nr. 9

Det følger af § 3, stk. 17, der bliver stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, at hvis en virksomhed, som er registreret efter to?baks­afgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 lader flere end 5 pct. cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 8, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses den mængde, der overstiger de 5 pct., som overgået til forbrug den 1. januar 2022 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 1, nr. 8, fastsatte afgiftssatser.

Det følger endvidere af § 3, stk. 19, der bliver stk. 17, at referenceperioden for hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage, jf. stk. 17, er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Ved referenceperioden forstås den periode, som der tages udgangspunkt i, ved afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage.

I § 3, stk. 25, tages der højde for den situation, hvor en virksomhed først fra og med den 1. oktober 2019 til og med den 31. marts 2020 lod cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug for første gang. For disse virksomheder kan referenceperioden i stk. 19, der bliver stk. 17, ikke anvendes til at opgøre hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt ville lade overgå til forbrug i en periode på 640 dage. I stedet anvendes referenceperioden fra og med den 1. april 2020 til og med den 30. juni 2020 til, hvor mange cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden må lade overgå til forbrug i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021.

Det foreslås at ændre§ 3, stk. 25, der bliver stk. 20, således at »stk. 17« i 1. pkt. ændres til: »stk. 16«, og således at »stk. 19« i 2. pkt. ændres til: »stk. 17«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, foreslås at ophæve § 3, stk. 16 og 18, i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Stk. 17 bliver herefter stk. 16, og stk. 19 bliver herefter 17.

Til nr. 10

Det følger af § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 køber stempelmærker til mere end 5 pct. flere styk cigaretter eller 5 pct. flere kilogram røgtobak, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses det overskydende køb for foretaget den 1. januar 2022. Det overskydende køb vil herefter blive reguleret i henhold til de afgiftssatser, som er gældende fra og med den 1. januar 2022, jf. § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Det følger endvidere af § 3, stk. 18, at referenceperioden for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021 i henhold til stk. 16 er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Ved referenceperioden forstås den periode, som der tages udgangspunkt i, ved afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed normalt ville købe stempelmærker til i en periode på 640 dage.

I § 3, stk. 26 tages der højde for den situation, at en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. april 2020 til og med den 30. juni 2020. For disse virksomheder kan referenceperioden i stk. 18 ikke anvendes til at opgøre, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 640 dage, jf. stk. 16. I stedet anvendes referenceperioden fra og med den 1. juli 2020 til og med den 30. september 2020 for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021.

Det foreslås, at § 3, stk. 26, ophæves.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås at ophæve § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Til nr. 11

Det følger af § 3, stk. 17, der bliver stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 lader flere end 5 pct. cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, jf. to?baks­afgiftslovens § 8, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses den mængde, der overstiger de 5 pct., som overgået til forbrug den 1. januar 2022 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 1, nr. 8, fastsatte afgiftssatser.

Det følger endvidere af § 3, stk. 19, der bliver stk. 17, at referenceperioden for hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage, jf. stk. 17, er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Ved referenceperioden forstås den periode, som der tages udgangspunkt i, ved afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage.

I § 3, stk. 27, tages der højde for den situation, hvor en virksomhed først fra og med den 1. april 2020 til og med den 30. juni 2020 lod cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug for første gang. For disse virksomheder kan referenceperioden i stk. 19, der bliver stk. 17, ikke anvendes til at opgøre hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt ville lade overgå til forbrug i en periode på 640 dage. I stedet anvendes referenceperioden fra og med den 1. juli 2020 til og med den 30. september 2020 til, hvor mange cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden må lade overgå til forbrug i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 27, der bliver stk. 21, således at »stk. 17« i 1. pkt. ændres til: »stk. 16«, og således at »stk. 19« i 2. pkt. ændres til: »stk. 17«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, foreslås at ophæve § 3, stk. 16 og 18, i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Stk. 17 bliver herefter stk. 16, og stk. 19 bliver herefter 17.

Til nr. 12

Det følger af § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 køber stempelmærker til mere end 5 pct. flere styk cigaretter eller 5 pct. flere kilogram røgtobak, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses det overskydende køb for foretaget den 1. januar 2022. Det overskydende køb vil herefter blive reguleret i henhold til de afgiftssatser, som er gældende fra og med den 1. januar 2022, jf. § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Det følger endvidere af § 3, stk. 18, at referenceperioden for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021 i henhold til stk. 16 er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Ved referenceperioden forstås den periode, som der tages udgangspunkt i, ved afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed normalt ville købe stempelmærker til i en periode på 640 dage.

I § 3, stk. 28, tages der højde for den situation, at en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. juli 2020 til og med den 30. september 2020. For disse virksomheder kan referenceperioden i stk. 18 ikke anvendes til at opgøre, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 640 dage, jf. stk. 16. I stedet anvendes referenceperioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. december 2020 for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021.

Det foreslås, at § 3, stk. 28, ophæves.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås at ophæve § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Til nr. 13

Det følger af § 3, stk. 17, der bliver stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 lader flere end 5 pct. cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 8, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses den mængde, der overstiger de 5 pct., som overgået til forbrug den 1. januar 2022 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 1, nr. 8, fastsatte afgiftssatser.

Det følger endvidere af § 3, stk. 19, der bliver stk. 17, at referenceperioden for hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage, jf. stk. 17, er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Ved referenceperioden forstås, den periode, som der tages udgangspunkt i, ved afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage.

I § 3, stk. 29, tages der højde for den situation, hvor en virksomhed først fra og med den 1. juli 2020 til og med den 30. september 2020 lod cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug for første gang. For disse virksomheder kan referenceperioden i stk. 19, der bliver stk. 17, ikke anvendes til at opgøre hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt ville lade overgå til forbrug i en periode på 640 dage. I stedet anvendes referenceperioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. december 2020 til, hvor mange cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden må lade overgå til forbrug i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 29, der bliver stk. 22, således at »stk. 17« i 1. pkt. ændres til: »stk. 16«, og således at »stk. 19« i 2. pkt. ændres til: »stk. 17«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, foreslås at ophæve § 3, stk. 16 og 18, i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Stk. 17 bliver herefter stk. 16, og stk. 19 bliver herefter 17.

Til nr. 14

Det følger af § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 køber stempelmærker til mere end 5 pct. flere styk cigaretter eller 5 pct. flere kilogram røgtobak, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses det overskydende køb for foretaget den 1. januar 2022. Det overskydende køb vil herefter blive reguleret i henhold til de afgiftssatser, som er gældende fra og med den 1. januar 2022, jf. § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Det følger endvidere af § 3, stk. 18, at referenceperioden for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021 i henhold til stk. 16 er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Ved referenceperioden forstås den periode, som der tages udgangspunkt i, ved afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed normalt ville købe stempelmærker til i en periode på 640 dage.

I § 3, stk. 30, tages der højde for den situation, at en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. december 2020. For disse virksomheder kan referenceperioden i stk. 18 ikke anvendes til at opgøre, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 640 dage, jf. stk. 16. I stedet anvendes referenceperioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021.

Det foreslås, at § 3, stk. 30, ophæves.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås at ophæve § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Til nr. 15

Det følger af § 3, stk. 17, der bliver stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 lader flere end 5 pct. cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 8, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses den mængde, der overstiger de 5 pct., som overgået til forbrug den 1. januar 2022 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 1, nr. 8, fastsatte afgiftssatser.

Det følger endvidere af § 3, stk. 19, der bliver stk. 17, at referenceperioden for hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage, jf. stk. 17, er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Ved referenceperioden forstås den periode, som der tages udgangspunkt i, ved afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage.

I § 3, stk. 31, tages der højde for den situation, hvor en virksomhed først fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. december 2020 lod cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug for første gang. For disse virksomheder kan referenceperioden i stk. 19, der bliver stk. 17, ikke anvendes til at opgøre hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt ville lade overgå til forbrug i en periode på 640 dage. I stedet anvendes referenceperioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 til, hvor mange cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden må lade overgå til forbrug i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021.

Det foreslås, at § 3, stk. 31, der bliver stk. 23, således at »stk. 17« i 1. pkt. ændres til: »stk. 16«, og »stk. 19« i 2. pkt. ændres til: »stk. 17«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, foreslås at ophæve § 3, stk. 16 og 18 i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Stk. 17 bliver herefter stk. 16, og stk. 19 bliver herefter 17.

Til nr. 16

Det følger af § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 køber stempelmærker til mere end 5 pct. flere styk cigaretter eller 5 pct. flere kilogram røgtobak, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses det overskydende køb for foretaget den 1. januar 2022. Det overskydende køb vil herefter blive reguleret i henhold til de afgiftssatser, som er gældende fra og med den 1. januar 2022, jf. § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Det følger endvidere af § 3, stk. 18, at referenceperioden for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021 i henhold til stk. 16 er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Ved referenceperioden forstås den periode, som der tages udgangspunkt i, ved afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed normalt ville købe stempelmærker til i en periode på 640 dage.

I § 3, stk. 32, tages der højde for den situation, at en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021. For disse virksomheder kan referenceperioden i stk. 18 ikke anvendes til at opgøre, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 640 dage, jf. stk. 16. I stedet anvendes referenceperioden fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021.

Det foreslås, at § 3, stk. 32, ophæves.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås at ophæve § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Til nr. 17

Det følger af § 3, stk. 17, der bliver stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 lader flere end 5 pct. cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 8, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses den mængde, der overstiger de 5 pct., som overgået til forbrug den 1. januar 2022 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 1, nr. 8, fastsatte afgiftssatser.

Det følger endvidere af § 3, stk. 19, der bliver stk. 17, at referenceperioden for hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage, jf. stk. 17, er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Ved referenceperioden forstås den periode, som der tages udgangspunkt i, ved afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage.

I § 3, stk. 33, tages der højde for den situation, hvor en virksomhed først fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 lod cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug for første gang. For disse virksomheder kan referenceperioden i stk. 19, der bliver stk. 17, ikke anvendes til at opgøre hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt ville lade overgå til forbrug i en periode på 640 dage. I stedet anvendes referenceperioden fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 til, hvor mange cigarer, cerutter eller cigarillos virksomheden må lade overgå til forbrug i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 33, der bliver stk. 24, således at »stk. 17« i 1. pkt. ændres til: »stk. 16«, og således at »stk. 19« i 2. pkt. ændres til: »stk. 17«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, foreslås at ophæve § 3, stk. 16 og 18, i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Stk. 17 bliver herefter stk. 16, og stk. 19 bliver herefter 17.

Til nr. 18

Det følger af § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 køber stempelmærker til mere end 5 pct. flere styk cigaretter eller 5 pct. flere kilogram røgtobak, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses det overskydende køb for foretaget den 1. januar 2022. Det overskydende køb vil herefter blive reguleret i henhold til de afgiftssatser, som er gældende fra og med den 1. januar 2022, jf. § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Det følger endvidere af § 3, stk. 18, at referenceperioden for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021 i henhold til stk. 16 er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Ved referenceperioden forstås den periode, som der tages udgangspunkt i, ved afgørelsen af, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak en virksomhed normalt ville købe stempelmærker til i en periode på 640 dage.

I § 3, stk. 34, tages der højde for den situation, at en virksomhed først blev registreret efter tobaksafgiftsloven fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021. For disse virksomheder kan referenceperioden i stk. 18 ikke anvendes til at opgøre, til hvor mange styk cigaretter eller kilogram røgtobak virksomheden normalt ville købe stempelmærker i en periode på 640 dage, jf. stk. 16. I stedet anvendes referenceperioden fra og med den 1. juli 2021 til og med den 30. september 2021 for virksomhedens køb af stempelmærker i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021.

Det foreslås, at § 3, stk. 34, ophæves.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås at ophæve § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Til nr. 19

Det følger af § 3, stk. 17, der bliver stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, at hvis en virksomhed, som er registreret efter tobaksafgiftsloven, fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2021 lader flere end 5 pct. cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, jf. tobaksafgiftslovens § 8, end virksomheden normalt ville gøre i en periode på 640 dage, anses den mængde, der overstiger de 5 pct., som overgået til forbrug den 1. januar 2022 og vil blive efterreguleret i henhold til de i § 1, nr. 8, fastsatte afgiftssatser.

Det følger endvidere af § 3, stk. 19, der bliver stk. 17, at referenceperioden for hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage, jf. stk. 17, er perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019. Ved referenceperioden forstås den periode, som der tages udgangspunkt i, ved afgørelsen af, hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt lader overgå til forbrug i en periode på 640 dage.

I § 3, stk. 35, tages der højde for den situation, hvor en virksomhed først fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 lader cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug for første gang. For disse virksomheder kan referenceperioden i stk. 19, der bliver stk. 17, ikke anvendes til at opgøre hvor mange styk cigarer, cerutter eller cigarillos en virksomhed normalt ville lade overgå til forbrug i en periode på 640 dage. I stedet anvendes referenceperioden fra og med den 1. juli 2021 til og med den 30. september 2021 til, hvor mange cigarer, cerutter eller cigarillos virksom­he?den må lade overgå til forbrug i perioden fra og med den 1. april 2020 til og med 31. december 2021.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 35, der bliver stk. 25, således at »stk. 17« i 1. pkt. ændres til: »stk. 16«, og således at »stk. 19« i 2. pkt. ændres til: »stk. 17«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, foreslås at ophæve § 3, stk. 16 og 18, i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Stk. 17 bliver herefter stk. 16, og stk. 19 bliver herefter 17.

Til nr. 20

§ 3, stk. 36, i lov nr. 1588 af 27. december 2019 fastsætter, at hvis en virksomhed fra og med den 1. juli 2021 registreres efter tobaksafgiftsloven, finder reglen i stk. 16 ikke anvendelse.

Det foreslås, at § 3, stk. 36, ophæves.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås at ophæve § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Til nr. 21

§ 3, stk. 37, i lov nr. 1588 af 27. december 2019 fastsætter, at hvis en virksomhed fra og med den 1. juli 2021 for første gang har ladet cigarer, cerutter eller cigarillos overgå til forbrug, finder reglen i stk. 17 ikke anvendelse.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 37, der bliver stk. 26, således at »stk. 17« ændres til: »stk. 16«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås at ophæve § 3, stk. 16, i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Stk. 17 bliver herefter stk. 16.

Til nr. 22

Det følger af § 3, stk. 38, i lov nr. 1588 af 27. december 2019, at såfremt en virksomhed er koncernforbundet med en anden virksomhed, vil de i relation til stk. 16-37 blive betragtet som én virksomhed.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 38, der bliver stk. 27, således at »stk. 16-37« ændres til: »stk. 16-26«.

Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 2, nr. 1, 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 16, 18 og 20, foreslås at ophæve § 3, stk. 16, 18, 20, 22, 24, 26, 28, 30, 32, 34 og 36, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 1 og 3, ikke finder anvendelse for afgiftsstigninger, der er trådt i kraft inden lovens ikrafttræden. For sådanne afgiftsstigninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det betyder, at lovens § 1, nr. 1 og 3, kun gælder for fremtidige afgiftsstigninger.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov