L 220 Forslag til lov om anlæg af Lynetteholm.

Af: Transportminister Benny Engelbrecht (S)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 28-04-2021

Fremsættelse: 28-04-2021

Skriftlig fremsættelse (28. april 2021)

20201_l220_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (28. april 2021)

Transportministeren (Benny Engelbrecht):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om anlæg af Lynetteholm

(Lovforslag nr. L 220)

Formålet med lovforslaget er at give hjemmel til, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S kan anlægge en ny halvø i Københavns Havn.

Lynetteholm etableres som et 2,8 km² opfyldt område øst for Trekroner Søfort mellem Nordhavn og Refshaleøen.

Herudover bemyndiges Udviklingsselskabet By & Havn I/S også til at anlægge et modtageanlæg til nyttiggørelse af ren og ikke rensningsegnet forurenet jord på Refshaleøen, anlægge en adgangsvej fra Prøvestenen til modtageanlægget på Refshaleøen, benytte et eksisterende areal på Kraftværkshalvøen til arbejdsareal med tilhørende arbejdskaj, foretage uddybning af sejlrenden i Kronløbet og syd for Middelgrunden og foretage klapning af materiale i Køge Bugt.

Anlægget af Lynetteholm beror på en aftale indgået i 2018 mellem staten og Københavns Kommune, hvor det bl.a. blev aftalt, at Lynetteholm anlægges med overskudsjord fra bl.a. byggeri i byen, der dermed dækker Københavns Kommunes behov for at komme af med jord i mange år fremover. Lynetteholm vil ligeledes bidrage til at klimasikre København mod stormflod fra nord.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.