L 22 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om erstatningsansvar.

(Anmeldelse af arbejdsulykker, opdatering af kapitaliseringsfaktorer m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 07-10-2020

Fremsættelse: 07-10-2020

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2020)

20201_l22_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2020)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om erstatningsansvar (Anmeldelse af arbejdsulykker, opdatering af kapitaliseringsfaktorer m.v.)

(Lovforslag nr. L 22)

Det er regeringens ambition, at arbejdsskadeområdets regler skal være enkle, opdaterede og overskuelige.

I dag er der forskellige anmeldekriterier og frister for anmeldelse af arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven. Det er unødigt kompliceret. Derfor ønsker regeringen at etablere ét regelsæt for anmeldelse af arbejdsulykker. Det skal gøre anmeldereglerne mere gennemskuelige og medvirke til at forbedre rammevilkårene for erhvervslivet. De nye fælles anmeldekriterier har sit afsæt i arbejdsmiljølovens nuværende fraværskriterium og arbejdsskadesikringslovens kriterium om ulykker med erstatningsberettigede følger.

Det er et generelt princip i arbejdsskadesikringsloven, at en erstatning skal have samme værdi, uanset om den udbetales som en løbende erstatning eller som en kapitaliseret engangserstatning. Sammen med en række andre forudsætninger anvendes levetidsforudsætninger til at omsætte løbende erstatninger til engangserstatninger. G82-grundlaget, der anvendes som levetidsgrundlag i dag, bygger på data om levetid i 1970'erne.

Regeringen finder det derfor nødvendigt at udskifte G82-grundlaget med Finanstilsynets Benchmark for Levetidsforudsætninger, som er det mest retvisende grundlag, der eksisterer i dag. Benchmarket sikrer, at tilskadekomne får udmålt erstatning på et opdateret grundlag, uanset om erstatningen udbetales løbende eller som en engangserstatning, fordi det opdateres løbende i takt med udviklingen i levetid.

Samtidig lægger regeringen op til at udfase tidligere kapitaliseringsfaktorer med henblik på, at alle erstatninger efter den 1. januar 2030 bliver udmålt på et opdateret grundlag. Undtaget herfra er tilskadekomne, der efter det oprindelige lovgrundlag vil kunne opnå en højere erstatning.

Endvidere foreslås en række mindre ændringer, der blandt andet har til formål at præcisere gældende lovhjemmel samt efterlevelse af en EU-dom, der indebærer, at arbejdsskadeforsikringsselskaberne og selvforsikrede enheder kan få udgifter til arbejdsskadeerstatninger udbetalt fra produktansvarsforsikringer, hvis arbejdsskaden skyldes et defekt produkt.

Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2021, bortset fra ændringerne af anmeldelsesreglerne, som af hensyn til driften og udskiftningen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings digitale sagssystem, først træder i kraft den 1. juli 2022.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.