Fremsat den 23. april 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om lov om aktiv
socialpolitik
(Yderligere forlængelse af
12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af
covid-19)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, som
ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 20. marts 2021 og §
3 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 13 h, stk. 3, ændres
»30. april 2021« til: »30. juni 2021«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 14. maj 2021.
Stk. 2. Lovforslaget kan
stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3. For personer,
der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar
2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 20. marts 2021
og § 3 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, og hvor kommunen forud
for den 14. maj 2021 har truffet afgørelse om
nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g
og § 26, stk. 5-8, i lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, som
ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 20. marts 2021 og §
3 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, der endnu ikke er effektueret,
skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt
orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af
bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af
12-månedersperioden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | | Indholdsfortegnelse: | 1. | Indledning | 2. | Yderligere forlængelse af
12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af
covid-19 | 2.1. | Gældende ret | 2.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 3.1. | Samlede økonomiske konsekvenser af
lovforslaget | 3.2. | Implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Klima- og miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 9. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og
Alternativet har den 22. marts 2021 indgået en samlet
rammeaftale for genåbningen af Danmark.
Heraf fremgår det, at aftalepartierne er
enige om, at hjælpepakkerne forlænges i lyset af den
gradvise genåbning, således at de gælder til og
med d. 30. juni 2021.
Som følge heraf er der bl.a. enighed om
at forlænge suspensionen af 225-timersreglen, som blev
genindført ved aftale af 27. oktober 2020 mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og
Alternativet om udvidelse af hjælpepakker og yderligere
forlænget to gange med aftale af 16. december 2020 mellem
regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti
og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af
generelle kompensationsordninger og aftale af 9. februar 2021
mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti
og Alternativet om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne
for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende i forbindelse med
covid-19.
Ved lov nr. 1642 af 19. november 2020
(Forlængelse af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge,
genindførelse af forlængelse af
12-månedersperioden i 225-timersreglen og konsekvensrettelse
i lov om seniorjob som følge af dagpengeperiodens
forlængelse) blev forlængelsen af
12-månedersperioden til opfyldelse af det skærpede
rådighedskrav om 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde genindført fra og med den 1. november 2020 til og
med den 31. januar 2021 på grund af covid-19.
Efterfølgende blev
12-månedersperioden i 225-timersreglen ved lov nr. 59 af 19.
januar 2021 (Yderligere forlængelse af
12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af
covid-19) og lov nr. 467 af 20. marts 2021 (Forlængelse af
suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved
opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge,
forlængelse af retten til sygedagpenge og forlængelse
af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af
covid-19 m.v.) forlænget først til og med den 28.
januar 2021 og derefter til og med den 30. april 2021,
således at perioden fra og med den 1. november 2020 til og
med den 30. april 2021 samlet set skal anses for yderligere en
forlængelsesgrund.
Med nærværende lovforslag
foreslås der som led i den samlede rammeaftale for
genåbningen af Danmark en yderligere forlængelse af
12-månedersperioden. Det forslås således, at
12-månedersperioden forlænges med yderligere 2
måneder, så der samlet set sker en forlængelse af
12-månedersperioden med 8 måneder som følge af
covid-19 og genåbningen af beskæftigelsesindsatsen. Det
indebærer, at 12-månedersperioden forlænges fra
og med den 1. november 2020 og til og med den 30. juni 2021, dog
således at arbejdstimer, der optjenes i perioden, fortsat
tæller med i opgørelsen af 225 timers ordinært
og ustøttet arbejde.
Personer, der allerede har fået nedsat
hjælpen som følge af 225-timersreglen før den
1. maj 2021, vil ikke i perioden fra og med 1. maj 2021 til og med
30. juni 2021 få sat ydelsen op til hidtidigt niveau.
Personer, der har fået nedsat hjælpen, eller hvor
hjælpen er bortfaldet, og som i perioden har ordinære
arbejdstimer, kan tælle disse med til opfyldelse af
arbejdskravet på 225 timer.
Samtidig vil nye ansøgere om
hjælp ikke blive omfattet af 225-timersreglen i perioden fra
og med 1. maj 2021 til og med 30. juni 2021.
1. Yderligere
forlængelse af 12-månedersperioden til at opfylde
kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde som
følge af covid-19
1.1. Gældende
ret
Det fremgår af gældende regler i
§§ 13 f og g i lov om aktiv socialpolitik, at
hjælpen til et ægtepar eller en ugift person
nedsættes, når ægteparret eller den ugifte person
har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3
år, og ægtefællen eller den ugifte person ikke
opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. I visse
tilfælde kan perioden på de 12 kalendermåneder,
inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt,
forlænges. En forlængelse kan bl.a. ske på
baggrund af egen sygdom, barsel m.v. Der er 6 grunde, der kan
begrunde en forlængelse af 12-månedersperioden, jf.
§ 13 f, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik.
Som udgangspunkt er alle modtagere af
kontanthjælp m.v. omfattet af 225-timersreglen. Dog er
personer, hvis arbejdsevne vurderes at være så
begrænset, at de ikke kan opnå beskæftigelse
på det ordinære arbejdsmarked, ikke omfattet af
225-timersreglen.
Af den gældende regel i § 13 f,
stk. 1, i loven fremgår det, at for så vidt angår
ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er
berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter §
11 i loven, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes
efter § 26, stk. 1, i loven på baggrund af satserne i
§§ 23-25 i loven, anses en ægtefælle for ikke
at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om
rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a
i loven, når ægteparret har modtaget hjælp efter
§ 11 beregnet efter § 26, stk. 1, i sammenlagt 1 år
eller derover inden for 3 år, og den pågældende
ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 12 kalendermåneder.
Af den gældende regel i § 13 f,
stk. 3, i loven fremgår det, at for så vidt angår
ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er
berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 11 i loven, og hvor hjælpen
beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, i loven på baggrund
af satserne i §§ 22-25 i loven, anses en
ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder
efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk.
1-6, og § 13 a i loven og efter reglerne i lov om integration
af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, når
ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 beregnet
efter § 26, stk. 1 eller 2, i sammenlagt 1 år eller
derover inden for 3 år, og den pågældende
ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 12 kalendermåneder.
Af den gældende regel i § 13 f, stk. 6, i loven
fremgår det, at en ugift modtager af uddannelses- eller
kontanthjælp efter § 11 i loven, hvis hjælp
beregnes på baggrund af satserne i §§ 23-25 i
loven, anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter
reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og
§ 13 a i loven, når personen har modtaget hjælp
efter § 11 i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3
år, og den pågældende ikke har dokumenteret at
have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Af den gældende regel i § 13 h,
stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at en
person, som ansøger om hjælp efter § 11 i loven
(kontanthjælp m.v.) i perioden fra og med den 9. marts 2020
til og med den 8. september 2020, som følge af covid-19
først vil blive omfattet af § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk.
3, nr. 2, og stk. 6, nr. 2, i loven efter periodens
udløb.
I perioden fra og med 9. september 2020 til og
med 31. oktober 2020 blev 12-månedersperioden i
225-timersreglen ikke forlænget.
Af den gældende regel i § 13 h,
stk. 2, i loven fremgår, at perioden på 12
kalendermåneder for både en ægtefælle, jf.
§ 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person,
jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven, ud over mulighederne for
forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f,
stk. 12, i loven, forlænges med perioden fra og med den 9.
marts 2020 til og med den 8. september 2020 på grund af
covid-19.
Af den gældende regel i § 13 h,
stk. 3, i loven fremgår, at perioden på 12
kalendermåneder for både en ægtefælle, jf.
§ 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person,
jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, ud over mulighederne for
forlængelse af 12-månedersperioden efter stk. 2 og
§ 13 f, stk. 12, forlænges med perioden fra og med den
1. november 2020 til og med den 30. april 2021 på grund af
covid-19.
Det fremgår således af § 13
h, stk. 3, i loven, at personer i perioden fra og med den 1.
november 2020 og til og med den 30. april 2021 ikke får
nedsat hjælpen, og at hjælpen ikke bortfalder i
perioden som følge af, at de ikke har opfyldt betingelsen om
at have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde
inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Eventuelle arbejdstimer med ordinært og
ustøttet arbejde i perioden fra og med den 1. november 2020
til og med den 30. april 2021 medregnes til at opfylde kravet om
225 timers arbejde, ligesom det er gældende for de
øvrige forlængelsesgrunde for både personer, som
skulle have haft deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen
skulle bortfalde i ovennævnte periode, og for personer, som
endnu ikke skulle have deres hjælp nedsat, eller hvor
hjælpen ikke skulle bortfalde i perioden.
Administrationen af bestemmelsen i § 13
h, stk. 3, i loven følger de samme regler, som i
øvrigt er gældende for personer, som får
forlænget 12-månedersperioden efter § 13 h i
loven.
Af den gældende regel i § 13 h,
stk. 4, i loven fremgår, at forlængelsen i § 13 h,
stk. 2 og 3 indgår i § 13 f, stk. 13, i loven på
tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f,
stk. 12, i loven. Det betyder, at en forlængelse efter §
13 h, stk. 3, i loven i lighed med en forlængelse efter
§ 13 f, stk. 12, i loven medfører, at hvis der ved
opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder indgår måneder, der ligger mere
end 3 år før opgørelsestidspunktet, skal der
ses bort fra sådanne måneder. I et sådant
tilfælde får ægtefællen eller den ugifte
person tillagt yderligere måneder fremadrettet svarende til
antallet af måneder, der er set bort fra.
Af den gældende regel i § 13 h,
stk. 5, i loven fremgår, at stk. 1-4 finder tilsvarende
anvendelse for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp,
som er omfattet af § 10 g, stk. 1, og § 10 i, stk. 1.
Baggrunden for disse bestemmelser er, at personer, som er omfattet
af reglerne i §§ 10 f og 10 h i loven om
nedsættelse af hjælpen til et niveau svarende til
niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse for dømte fremmedkrigere og bandekriminelle,
skal have deres ydelsessager behandlet efter reglerne for modtagere
af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse.
Af § 6 i lov nr. 467 af 20. marts 2021 om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov
om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats fremgår, at for personer, der er
omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, hvor kommunen
forud for den 22. marts 2021 har truffet afgørelse om
nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g
og § 26, stk. 5-8, i lov om aktiv socialpolitik, der endnu
ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen
og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag
for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af
forlængelsen af 12-månedersperioden.
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og
Alternativet har den 22. marts 2021 indgået en samlet
rammeaftale for genåbningen af Danmark, hvoraf det
fremgår, at aftalepartierne er enige om, at
hjælpepakkerne forlænges i lyset af den gradvise
genåbning, således at de gælder til og med d. 30.
juni 2021.
Som følge heraf er der bl.a. enighed om
at forlænge suspensionen af 225-timersreglen, som blev
genindført ved aftale af 27. oktober 2020 mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og
Alternativet om udvidelse af hjælpepakker, og som derefter
yderligere er forlænget to gange med aftale af 16. december
2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti og Alternativet om tillæg til aftale om
genåbning af generelle kompensationsordninger og aftale af 9.
februar 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti og Alternativet om yderligere forbedringer
af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende
i forbindelse med covid-19.
Med nuværende lovforslag foreslås
det, at perioden i § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv social
politik forlænges med yderligere to måneder fra og med
den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021, således at
perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 30. juni
2021 samlet set skal anses for en forlængelsesgrund.
Personer vil i perioden fra og med den 1. maj
2021 og til og med den 30. juni 2021 således ikke få
nedsat hjælpen, og hjælpen vil ikke bortfalde i
perioden som følge af, at de ikke har opfyldt betingelsen om
at have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde
inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Den foreslåede lovændring skal
sikre, at der sker endnu en forlængelse af
12-månedersperioden med yderligere to måneder for
personer, som er omfattet af 225-timersreglen.
Eventuelle arbejdstimer med ordinært og
ustøttet arbejde i perioden fra og med den 1. maj 2021 til
og med den 30. juni 2021 vil skulle medregnes til at opfylde kravet
om 225 timers arbejde, ligesom det er gældende for de
øvrige forlængelsesgrunde for både personer, som
skulle have haft deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen
skulle bortfalde i ovennævnte periode, og for personer, som
endnu ikke skulle have deres hjælp nedsat, eller hvor
hjælpen ikke skulle bortfalde i perioden.
Administrationen af den foreslåede
ændring af bestemmelsen i § 13 h, stk. 3, i loven vil
skulle følge de samme regler, som i øvrigt er
gældende for personer, som får forlænget
12-månedersperioden efter § 13 h, i loven, jf.
gennemgangen ovenfor under afsnit 2.1. om gældende
regler.
Det foreslås videre, at for personer,
der er omfattet af det fremsatte lovforslag, og hvor kommunen forud
for lovens ikrafttræden den 14. maj 2021 har truffet en
afgørelse om nedsættelse eller bortfald af
hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i loven,
der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde
afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at
der vil være grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen
som følge af forlængelsen af
12-månedersperioden.
Det betyder, at hvis en person har modtaget en
afgørelse forud for ikrafttræden af denne lov den 14.
maj 2021 om, at den pågældendes hjælp vil blive
nedsat, eller hjælpen vil bortfalde som følge af, at
personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, §
13 g og § 26, stk. 5-8, i loven, i perioden fra og med fra og
med 1. maj 2021 og til og med 30. juni 2021, men hvor
afgørelsen endnu ikke er effektueret, vil kommunen skulle
tilbagekalde afgørelsen og samtidigt skriftligt orientere
personen om, at denne vil få udskudt datoen for
nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge
af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf. forslaget
til § 2, stk. 3.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Samlede
økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Samlet set skønnes forslaget med
betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter
på i alt 32,6 mio. kr. i 2021 og 37,7 mio. kr. i 2022
før skat og tilbageløb inkl. adfærd. Når
der tages højde for skat og tilbageløb skønnes
forslaget at svække de offentlige finanser med 19,7 mio. kr.
i 2021 og 22,8 mio. kr. i 2022 inkl. adfærd, jf. tabel 1.
Det er skønnet, at forslaget vil
medføre en midlertidig reduktion i beskæftigelsen
på i alt ca. 50 fuldtidspersoner over perioden 2021-2022.
Tabel
1. Økonomiske konsekvenser af
yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i
225-timersreglen, mio. kr. (2021-pl.) | | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | I alt statslige
udgifter | 6,5 | 7,5 | 0 | 0 | Heraf til kontanthjælp inkl.
adfærd | 4,8 | 5,5 | 0 | 0 | Heraf til uddannelseshjælp inkl.
adfærd | 1,0 | 1,2 | 0 | 0 | Heraf til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse inkl. adfærd | 0,6 | 0,7 | 0 | 0 | Heraf aktiveringsudgifter | 0,1 | 0,1 | 0 | 0 | I alt kommunale
udgifter | 26,1 | 30,2 | 0 | 0 | Heraf budgetgaranti | 26,1 | 30,1 | 0 | 0 | Heraf administration | 0,0 | 0,1 | 0 | 0 | I alt,
inkl. adfærd (før skat
og tilbageløb) | 32,6 | 37,7 | 0 | 0 | I alt,
inkl. adfærd (efter skat og
tilbageløb) | 19,7 | 22,8 | 0 | 0 | Anm: Tallene er afrundet til
nærmest 100.000 kr. |
|
Forslaget medfører merudgifter til
både ydelse, aktivering og administration samt et
ændret provenu fra skat og tilbageløb.
De offentlige merudgifter til
kontanthjælp, uddannelseshjælp og
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,
herunder merudgifter som følge af ændret ydelsesniveau
og adfærd skønnes at udgøre ca. 32,2 mio. kr. i
2021 og 37,1 mio. kr. i 2022 før skat og
tilbageløb.
De offentlige merudgifter til aktivering
skønnes at udgøre ca. 0,5 mio. kr. i 2021 og 0,5 mio.
kr. i 2022.
Endelig skønnes der at være
administrative udgifter for kommunerne på ca. 0,1 mio. kr. i
2022, som følge af at kommunerne skal ændre varslingen
for og eventuelt høringen af de borgere, der kan få
nedsat ydelsen som følge af 225-timersreglen.
De økonomiske og administrative
konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de
kommunale parter.
Merudgifterne i 2021 som følge af
lovforslaget på 32,6 mio. kr. (før skat og
tilbageløb) bliver indarbejdet på lov om
tillægsbevilling for 2021. Tilsvarende reduceres §
35.11.06. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af
COVID-19 mv. uden for udgiftslofterne, som forventes oprettet ved
vedtagelse af aktstykke nr. 227 om tilførsel til reserve til
håndtering af udfordringer i lyset af covid-19 fremsat den
21. april 2021, med i alt 19,7 mio. kr. i 2021, svarende til
merudgifterne efter skat og tilbageløb.
De økonomiske konsekvenser for 2022
indarbejdes på forslag til finansloven for 2022.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget lever op til de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning, jf. aftale om
digitaliseringsklar lovgivning indgået af Folketingets
partier i januar 2018, idet lovforslagets ovennævnte indhold
understøtter muligheden for digital administration under
hensyntagen til borgernes data- og retssikkerhed.
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til
ambitionen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så
loven kan understøttes digitalt. Lovteksten er i videst
muligt omfang udformet med objektive kriterier, så
lovgivningen er digitaliseringsklar, og der er mulighed for
effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.
Reglerne er formuleret teknologineutralt,
så de også kan rumme fremtidig teknologisk udvikling,
og med lovforslaget bliver flere ordninger understøttet af
digitale løsninger.
Ved udarbejdelse af lovforslaget er der taget
højde for at anvende den eksisterende offentlige
it-infrastruktur, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan
finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.
Hensigten er, at de mange data på
beskæftigelsesområdet bringes bedre i spil til gavn for
kommuner, borgere og virksomheder.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Forslaget har positive administrative
konsekvenser for borgerne, idet det er kommunerne, som skal
underrette borgerne om, at deres hjælp ikke bliver nedsat
eller bortfalder i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med
den 30. juni 2021.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget indeholder ikke
miljømæssig konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
elementer.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Forud for lovens fremsættelse har det
ikke været muligt at afslutte den eksterne høring af
tidsmæssige årsager. Et udkast til lovforslag er i
perioden fra den 22. april til 26. april 2021 sendt i høring
hos Arbejdsmarkedets tillægspension (ATP),
Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende
(ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,
Centralorganisationens Fællesudvalg (CFU), Danmarks Frie
Fagforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske
Handicaporganisationer, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver-
og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige Konsulentforening
på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det
Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af
kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af
Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet,
Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR - Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Frivilligrådet, Institut for
Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening,
Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Fagbevægelse,
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
(LAP), Landsforeningen SIND, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen,
Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet,
Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses
landsorganisation, Udbetaling Danmark og Ældresagen.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat: Ingen Kommuner: Ingen Regioner: Ingen | Stat; 2021: 6,5 mio. kr. 2022: 7,5 mio. kr. Kommuner; 2021: 26,1 mio. kr. 2022: 30,2 Regioner: Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klima- og miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
konsekvenser | Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering / Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ | | X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1.
Det fremgår af gældende regler i
§§ 13 f og g i lov om aktiv socialpolitik, at
hjælpen til et ægtepar eller en ugift person
nedsættes, når ægteparret eller den ugifte person
har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3
år, og ægtefællen eller den ugifte person ikke
opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. I visse
tilfælde kan perioden på de 12 kalendermåneder,
inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt,
forlænges. En forlængelse kan bl.a. ske på
baggrund af egen sygdom, barsel m.v. Der er 6 grunde, der kan
begrunde en forlængelse af 12-månedersperioden, jf.
§ 13 f, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik.
Som udgangspunkt er alle modtagere af
kontanthjælp m.v. omfattet af 225-timersreglen. Dog er
personer, hvis arbejdsevne vurderes at være så
begrænset, at de ikke kan opnå beskæftigelse
på det ordinære arbejdsmarked, ikke omfattet af
225-timersreglen. For en nærmere gennemgang af gældende
regler henvises til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Af den gældende regel i § 13 h,
stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at perioden
på 12 kalendermåneder for både en
ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3,
nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven,
ud over mulighederne for forlængelse af
12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, i loven
forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og
med den 8. september 2020 på grund af covid-19.
Af den gældende regel i § 13 h,
stk. 3, i loven fremgår, at perioden på 12
kalendermåneder for både en ægtefælle, jf.
§ 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person,
jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, ud over mulighederne for
forlængelse af 12-månedersperioden efter stk. 2 og
§ 13 f, stk. 12, forlænges med perioden fra og med den
1. november 2020 til og med den 30. april 2021 på grund af
covid-19.
Af den gældende regel i § 13 h,
stk. 4, i loven fremgår, at forlængelsen i stk. 2 og 3
indgår i § 13 f, stk. 13, på tilsvarende
måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12.
Af den gældende regel i § 13 h,
stk. 5, i loven fremgår, at stk. 1-4 finder tilsvarende
anvendelse for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp,
som er omfattet af § 10 g, stk. 1, og § 10 i, stk. 1.
Det foreslås, at i § 13 h, stk. 3, i loven ændres
»30. april 2021« til: »30. juni 2021«.
Med forslaget til ændringen i § 13
h, stk. 3, i loven, hvor »30. april 2021« ændres
til: »30. juni 2021«, sker der en yderligere
forlængelse af 12-månedersperioden i
225-timersreglen.
Forslaget indebærer således, at
perioden i § 13 h, stk. 3, i loven vil blive forlænget
med yderligere 2 måneder fra og med den 1. maj 2021 til og
med den 30. juni 2021, således at perioden fra og med den 1.
november 2020 til og med den 30. juni 2021 samlet set skal anses
for en forlængelsesgrund. 12-månedersperioden, inden
for hvilket kravet om 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde skal være opfyldt, bliver således
forlænget med i alt op til 8 måneder fra og med den 1.
november 2020 og til og med den 30. juni 2021.
Personer vil i perioden ikke få nedsat
hjælpen, og hjælpen vil ikke bortfalde i perioden som
følge af, at de ikke har opfyldt betingelsen om at have haft
225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 12 kalendermåneder.
For personer, der inden den 1. maj 2021 er
blevet omfattet af 225-timersreglen, og som skulle have haft
hjælpen nedsat i perioden fra den 1. maj til den 30. juni
2021, vil hjælpen ikke blive nedsat eller bortfalde i denne
periode. Hjælpen vil først skulle nedsættes
eller bortfalde, når forlængelsen af
12-månedersperioden, inden for hvilken arbejdskravet skal
opfyldes, er udløbet.
For en person, hvis hjælp f.eks. skulle
bortfalde den 1. maj 2021, vil hjælpen således
først bortfalde den 1. juli 2021. En person, som har
været omfattet af en anden forlængelsesgrund i §
13 f, stk. 12, i dele af perioden fra og med den 1. november 2020
til og med den 30. april 2021, vil ligeledes få
forlænget 12-månedersperioden, inden for hvilken
arbejdskravet skal opfyldes, med yderligere 2 måneder. Hvis
forlængelsen f.eks. ophørte den 9. maj 2021, fordi
personen ikke længere var syg, vil pågældende
således få forlænget 12-månedersperioden,
dels med den periode, som pågældende har været
syg, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 1, dels med
forlængelsesperioden efter forslaget til § 13 h, stk. 3,
som samlet set udgør perioden fra og med 1. november 2020
til og med 30. juni 2021, dvs. i alt 8 måneder.
En person, som er på barsel og dermed er
omfattet af forlængelsesreglen i § 13 f, stk. 12, nr. 2,
frem til f.eks. den 1. november 2020, vil ligeledes få
forlænget 12-månedersperioden, inden for hvilken
arbejdskravet skal opfyldes, med op til 8 måneders efter
forslaget til § 13 h, stk. 3.
For øvrige personer, som er omfattet af
225-timersreglen, vil der ske en forlængelse af
12-månedersperioden, inden for hvilken arbejdskravet skal
være opfyldt, med yderligere 2 måneder som følge
af covid-19, hvis de har været omfattet af § 13 f, stk.
1, nr. 2, stk. 3, nr. 2 og stk. 6, nr. 2, i perioden fra og med den
1. november 2020 til og med den 30. april 2021.
Eventuelle arbejdstimer med ordinært og
ustøttet arbejde i perioden fra og med den 1. maj 2021 til
og med den 30. juni 2021 vil skulle medregnes til at opfylde kravet
om 225 timers arbejde, ligesom det er gældende for de
øvrige forlængelsesgrunde for både personer, som
skulle have haft deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen
skulle bortfalde i ovennævnte periode, og for personer, som
endnu ikke skulle have deres hjælp nedsat, eller hvor
hjælpen ikke skulle bortfalde i perioden.
Administrationen af den foreslåede
ændring af bestemmelsen i § 13 h, stk. 3, i loven vil
skulle følge de samme regler, som i øvrigt er
gældende for personer, som får forlænget
12-månedersperioden efter § 13 h i loven.
Til §
2
Det foreslås i stk.
1, at loven vil træde i kraft den 14. maj 2021.
Det foreslås i stk.
2, at lovforslaget vil kunne stadfæstes straks efter
dets vedtagelse.
Ifølge grundlovens § 42, stk. 7,
kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i
særdeles påtrængende tilfælde
stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget
indeholder bestemmelse herom.
Baggrunden for, at lovforslaget foreslås
at kunne stadfæstes straks efter dets vedtagelse er, at
kommunerne skal kunne nå at udskyde bortfaldsdatoen for
personer, hvis hjælp ellers ville skulle nedsættes
eller bortfalde ved udgangen af maj måned 2021. Det
således nødvendigt, at den foreslåede
forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen
træder i kraft så hurtigt som muligt af hensyn til, at
kommunerne kan iværksætte de fornødne tiltag
efter lovens ikrafttræden med henblik på, at der i
praksis kan administreres efter de nye regler snarest muligt.
Da lov om aktiv socialpolitik, som i
lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder for
Færøerne og Grønland, jf. § 118 i lov om
aktiv socialpolitik, og ikke kan sættes i kraft for disse
dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for
Færøerne og Grønland.
Det foreslås i stk.
3, at for personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3,
i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241
af 12. februar 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af
20. marts 2021 og § 3 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, hvor
kommunen forud for denne lovs ikrafttræden har truffet en
afgørelse om nedsættelse eller bortfald af
hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu
ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen
og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag
for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af
forlængelsen af 12-månedersperioden.
Det betyder, at hvis en person har modtaget en
afgørelse forud for lovens ikrafttræden om, at den
pågældendes hjælp vil blive nedsat, eller at
hjælpen vil bortfalde som følge af, at personen ikke
har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26,
stk. 5-8, i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30.
juni 2021, men afgørelsen endnu ikke er effektueret, vil
kommunen skulle tilbagekalde afgørelsen. Det betyder, at
afgørelser om nedsættelse eller bortfald af
hjælpen med virkning fra 1. maj 2021 først effektueres
ved kommunens udbetaling af hjælp ultimo maj måned
2021, da udbetaling af hjælp sker bagud for 1 måned.
Kommunen vil samtidig skriftligt skulle orientere personen om, at
denne vil få udskudt datoen for nedsættelse eller
bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af
12-månedersperioden, jf. forslaget til ændring af
§ 13 h, stk. 3.
Personer, der forud for den 1. maj 2021 har
fået en afgørelse om, at hjælpen nedsættes
eller bortfalder med virkning fra den 1. maj 2021, der effektueres
ved den månedsvis bagudbetalte hjælp ved udgangen af
maj 2021, skal således orienteres om forlængelsen og
have udskudt bortfaldsdatoen samtidig med, at afgørelsen om
nedsættelse eller bortfald tilbagekaldes.
Kommunen vil endvidere ifølge
gældende regler i bekendtgørelse om kommunernes pligt
til varsling, vejledning m.v. af modtagere af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp
kan bortfalde eller blive nedsat som følge af
225-timersreglen, skulle orientere en person om, hvornår
hjælpen herefter forventes at skulle nedsættes eller
bortfalde, hvis personen ikke har opfyldt arbejdskravet på
dette tidspunkt.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, som
ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 20. marts 2021 og §
3 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, foretages følgende
ændring: | | | | § 13 h. . .
. Stk. 2. . .
. Stk. 3.
Perioden på 12 kalendermåneder for både en
ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3,
nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, vil ud
over mulighederne for forlængelse af
12-månedersperioden efter stk. 2 og § 13 f, stk. 12,
kunne forlænges med perioden fra og med den 1. november 2020
til og med den 30. april 2021 på grund af covid-19. Stk. 4-5. . .
. | | 1. I § 13 h, stk. 3, ændres »30.
april 2021« til: »30. juni 2021«. |
|