Fremsat den 23. april 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge

(Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge, mulighed for fravalg af årsopgørelsen for 2020 ved satsberegningen for selvstændige erhvervsdrivende samt forlængelse af retten til sygedagpenge som følge af covid-19)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 49, stk. 2, indsættes som 4. og 5. pkt.:

»Uanset 1. pkt. kan et medlem, hvor indtægtsgrundlaget helt eller delvist omfatter en indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 3, ved fastlæggelsen af beregningsperioden, vælge af se bort fra årsopgørelsen for indkomståret 2020 samt for eventuel indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 1 og 2, for samme periode, og i stedet vælge at benytte de 2 forudgående årsopgørelser. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den selvstændige erhvervsdrivende kommer ud med et underskud for indkomståret 2020.«

2. I § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., § 55, stk. 8, 3. pkt., § 56 a, stk. 9, 1., 2., og 3. pkt., § 60, stk. 9, 1. pkt., og § 73, stk. 10, 1. pkt., ændres »30. april 2021« til: »30. juni 2021«.

3. I § 55, stk. 8, 3. pkt., § 60, stk. 10, 2. pkt., og § 73, stk. 11, 2. pkt., ændres »28. februar 2022« til: »30. april 2022«, og »30. april 2022« til: »30. juni 2022«.

§ 2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 12. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 2 i lov nr. 467 af 20. marts 2021 og § 1 i lov nr. 527 af 27. marts 2021, foretages følgende ændring:

1. Efter § 26 h indsættes i kapitel 8 a:

»§ 26 i. En sygedagpengemodtager, der i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, har i 2 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Har kommunen for en person omfattet af stk. 1, 1. pkt., truffet afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, uden at der samtidig er fastsat en forlængelse efter stk. 1, 2. pkt., regnes forlængelsen på de 2 måneder fra datoen fastsat i den allerede trufne afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer afgørelse om forlængelsen og om den nye dato for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det gælder, uanset om sygedagpengemodtageren allerede er overgået til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Stk. 3. For sygedagpengemodtagere omfattet af stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, hvor kommunen senest har truffet afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter en af de øvrige bestemmelser i dette kapitel, skal kommunen inden udløbet af de 2 måneders forlængelse efter stk. 1 og 2 træffe fornyet afgørelse om, hvorvidt udbetalingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Stk. 4. En sygedagpengemodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til at overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, hvis personen inden 4 uger fra en afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2 anmoder kommunen om at ændre denne afgørelse, således at tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021 fastholdes.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 14. maj 2021.

Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet har den 22. marts 2021 indgået en samlet rammeaftale for genåbningen af Danmark.

Heraf fremgår det, at aftalepartierne er enige om, at hjælpepakkerne forlænges i lyset af den gradvise genåbning, således at de gælder til og med den 30. juni 2021.

Som følge heraf er der bl.a. enighed om at udvide suspensionen af dagpengeforbruget, der blev genindført ved Aftale om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensationsordninger og udvidet med aftalen af 25. januar 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19, og yderligere udvidet med aftalen af 9. februar 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende.

Dagpengeforbruget vil dermed samlet set være suspenderet i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med 30. juni 2021. Perioden medregnes ikke i den lediges dagpengeanciennitet. Det vil være en betingelse, at den ledige er medlem af arbejdsløshedskassen i perioden. Suspensionen af dagpengeforbruget udmøntes i øvrigt på samme vis, som genindførelsen af suspensionen af dagpengeforbruget i perioden den 1. januar 2021 - 30. april 2021. Lovforslaget omhandler således også yderligere forlængelse af suspensionen af opgørelsen af 4-månedersperioden i karensreglerne og yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved udbetaling af supplerende dagpenge.

Aftalepartierne er endvidere enige om at forlænge retten til sygedagpenge.

Der er blandt partierne bag aftale om et tryggere dagpengesystem (S, V, DF, K og LA) enighed om at give selvstændige erhvervsdrivende i tilfælde af ledighed mulighed for at vælge at få beregnet en dagpenge- eller efterlønssats, hvor regnskabsåret 2020 ikke indgår. Det vil indebære, at satsberegningsperioden for selvstændige erhvervsdrivende fortsat vil være de 12 bedste måneder inden for de seneste 24 måneder, men med mulighed for at vælge at se bort fra årsopgørelsen for 2020. For så vidt angår beregningen af syge- og barselsdagpenge til selvstændige erhvervsdrivende er der enighed om at give selvstændige erhvervsdrivende mulighed for at vælge at få beregnet syge- eller barselsdagpengene med udgangspunkt i regnskabsåret 2019 i stedet for regnskabsåret 2020.

Dette lovforslag udmønter ovenstående elementer, bortset fra beregningen af syge- og barselsdagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, hvor beskæftigelsesministeren vil fastsætte reglerne på bekendtgørelsesniveau.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af perioder, der ses bort fra ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge

2.1.1. Gældende ret

Dagpengeperiodens længde er reguleret i de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021. Det følger af bestemmelsen, at et medlem, der har opnået ret til dagpenge, herunder opfylder et indkomst- eller beskæftigelseskrav, kan modtage dagpenge i en periode (dagpengeperioden), der er sammenlagt 2 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 3 år (referenceperioden). Der opnås ret til påbegyndelse af en ny dagpengeperiode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1½ år (referenceperioden).

I bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dagpengeperioden er der i § 3 fastsat nærmere regler om, at dagpengeperioden svarer til sammenlagt 3.848 timer for fuldtidsforsikrede og 3.120 timer for deltidsforsikrede (ydelsesperiode) inden for 36 måneder (referenceperiode).

Der er videre fastsat regler om, at efter udløbet af dagpengeperioden kan et medlem, som har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, modtage dagpenge svarende til højst 1.924 timer for fuldtidsforsikrede og 1.560 timer for deltidsforsikrede inden for 18 måneder.

Forbrug af ydelsesperioden er reguleret i de gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse opgøres forbruget af perioden på 2 år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer. Ved forbruget af perioden medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 16. maj 2020,

3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020,

4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020 eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,

7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og

8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. inden for medlemmets dagpengeperiode.

Udtrykket "dagpenge" omfatter også feriedagpenge, jf. § 75 h i loven.

Indplacering i dagpengesystemet sker altid fra den første i den måned, hvori personen tilmelder sig som ledig og starter med at modtage dagpenge. Der kan dog først udbetales dagpenge fra den dato, hvor personen er tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende. Forbruget af ydelsesperioden begynder fra det tidspunkt, hvor der udbetales dagpenge.

Referenceperioden på 3 år henholdsvis 1½ år for den forlængede dagpengeperiode løber fra den 1. i den måned, hvori personen begynder at modtage arbejdsløshedsdagpenge (indplacering).

Dagpengeretten anses for opbrugt alt efter, hvilken dato for udløb af ydelsesperioden eller udløb af referenceperioden, der kommer først. Tilsvarende gælder for forbrug og udløb af den forlængede dagpengeperiode efter § 56 i loven.

Forlængelse af referenceperioden sker efter de gældende regler i § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse opgøres referenceperioden på 3 år eller højst 1½ år i hele måneder, og der medregnes ikke

1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, og

3) perioder med støtte efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

4) perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december 2021.

Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade, at personen ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpengeretten som følge af de situationer, der er omfattet af forlængelsesmulighederne.

Fleksibel forlængelse af dagpengeperioden sker efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse har et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a i loven.

Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år, hvis personen har ret til at få forlænget. dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.

Det er valgfrit for medlemmet, om personen ønsker forlængelse eller ej. Medlemmet kan løbende fremsætte sit ønske om udbetaling af dagpenge og dermed forlængelse af dagpengeperioden. Dette sker ved indsendelse af dagpengekortet, hvilket betyder, at forlængelsen sker for én måned ad gangen.

Indplacering i den forlængede dagpengeperiode for såvel ydelses- som referenceperioden sker fra den 1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge er udløbet.

Det bemærkes, at der med lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19 (Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) som § 55, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikrings m.v. bl.a. blev indført regler om, at forbruget af dagpengeperioden samt en eventuelt forlænget dagpengeperiode vil være sat i bero i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020. Det betyder, at der kan modtages dagpenge i op til tre måneder længere.

Ved lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden) og lov nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge) blev suspensionsperioden først forlænget til og med den 30. juni 2020 og derefter til og med den 31. august 2020.

Ved lov nr. 1642 af 19. november 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af ikke-medlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning og fast arbejdsgiverbidrag m.v.) som § 55, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bl.a. indført regler om, at personer, der opbruger deres dagpengeret, herunder en forlænget dagpengeret, i perioden fra den 1. november 2020 og indtil den 1. november 2021, vil få forlænget deres dagpengeret med to måneder. Personer, der opbruger dagpengeretten, vil automatisk få forlænget dagpengeretten. Dagpengeretten kan kun forlænges én gang.

Ved lov nr. 57 af 19. januar 2021 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Suspension af dagpengeforbrug og forlængelse af retten til sygedagpenge som følge af covid-19) blev der bl.a. i lovens § 55, stk. 7 og 8, indført regler om suspension af forbrug af dagpenge i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Ved lov nr. 467 af 20. marts 2021 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv social politik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge, forlængelse af retten til sygedagpenge og forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 m.v.), blev suspensionsperioden af forbruget af dagpenge, forlænget frem til og med den 30. april 2021.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet har den 22. marts 2021 indgået en samlet rammeaftale for genåbningen af Danmark.

Aftalepartierne er således enige om at forlænge suspensionen af dagpengeforbruget for alle dagpengemodtagere med to måneder, således at perioden med suspension af forbrug af dagpenge bliver fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021.

Perioden vil ikke blive medregnet i den lediges dagpengeanciennitet. Det vil være en betingelse, at den ledige er medlem af arbejdsløshedskassen i perioden.

Ved udmøntningen skal det sikres, at der er sammenhæng mellem suspensionen og forlængelsen af dagpengeperioden på 2 måneder, som blev indgået med aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020 udmøntet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1642 af 19. november 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og lov om seniorjob (Forlængelse af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge, genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen og konsekvensrettelse i lov om seniorjob som følge af dagpengeperiodens forlængelse).

Det betyder, at ingen dagpengemodtagere vil miste retten til de to måneders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020 som konsekvens af den gennemførte 2 måneders suspension, de ekstra to måneders suspension, jf. aftale af 25. januar 2021 om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19 og aftale af 9. februar 2021 om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende, og den yderligere suspension med to måneder.

Suspensionen med yderligere to måneder (maj og juni) vil sikre, at ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden 1. november 2021 til og med den 30. april 2022.

Det foreslås derfor, at lediges forbrug af deres dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år samt eventuelt en forlænget dagpengeperiode på højst 1 år inden for 1½ år, jf. § 55, stk. 4 og 5, i loven vil blive sat på pause. Dette vil også omfatte forbrug som følge af udbetaling af feriedagpenge.

Konkret foreslås det, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden.

Hvis personen indplaceres i løbet af perioden, vil dagpengeudbetaling i perioden ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget, og personen vil den 1. juli 2021 have en dagpengeret på 2 år inden for 3 år.

Det er en generel betingelse for ret til dagpenge, at personen skal være medlem af en arbejdsløshedskasse, jf. § 53, stk. 1, i loven. Det vil derfor være en betingelse, at personen er medlem af arbejdsløshedskassen i perioden frem til og med den 30. juni 2021.

Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt i perioden fra den 1. maj 2021 og til lovens ikrafttræden den 14. maj 2021, og som i denne periode eventuelt har meldt sig ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne genindmelde sig.

Tilsvarende regel blev gennemført i forbindelse med implementeringen af aftalerne af henholdsvis aftale af 25. januar 2021 om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19 og aftale af 9. februar 2021 om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende, som blev udmøntet ved lov nr. 467 af 20. marts 2021 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv social politik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge, forlængelse af retten til sygedagpenge og forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 m.v.)

Der vil med hjemmel i § 77, stk. 9, i loven blive fastsat regler således, at genindmeldelse vil kunne ske i hele den periode, hvor der ikke vil blive forbrugt af dagpengene - dvs. perioden fra og med den 1. januar til 2021 til og med den 30. juni 2021, og at medlemmet skal efterbetale medlemsbidrag for perioden.

Det betyder, at medlemskabet vil kunne genoprettes med virkning fra udmeldelsestidspunktet således, at medlemmet vil opnå ret til dagpenge fra udmeldelsestidspunktet og frem til og med den 30. juni 2021. Der vil skulle efterbetales medlemsbidrag for udmeldelsesperioden, og personen vil fra genindmeldelsestidspunktet ligeledes skulle melde sig ledig hos jobcenteret, såfremt medlemmet ikke allerede er det.

Lovens øvrige regler vil skulle finde anvendelse for udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021.

Det betyder f.eks.:

- At personen skal opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, hvis personen overgår til dagpenge i perioden.

- At personen skal have beregnet en dagpengesats, hvis personen overgår til dagpenge i perioden.

- At medlemmet skal udfylde et månedligt dagpengekort, som danner grundlag for dagpengeudbetalingen, og at der efterfølgende foretages en eventuel efterregulering på grundlag af oplysninger om løntimer i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

- At beskæftigelse i perioden kan medregnes til fleksibel genoptjening og kan indgå på beskæftigelseskontoen.

- At alle effektive karantæner også vil kunne afvikles i dagpenge udbetalt i perioden fra og med 1. maj 2021 til og med 30. juni 2021. Det drejer sig om karantæner for personer, der uberettiget har modtaget dagpenge (svig og uagtsomhed) og ved selvforskyldt ledighed, f.eks. personer, der selv opsiger deres job.

- At regler, der i øvrigt gælder for dagpengemodtagere på beskæftigelsesområdet, dvs. bl.a. indsatsreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, der fraviges i anledning af covid-19, finder anvendelse.

Det foreslås videre, at udvidelsen af suspensionsperioden også kommer til at omfatte medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 30. april 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden for forlængelsen af dagpengeperioden, dog højst til og med den 30. juni 2022.

Forslaget betyder, at suspensionen af dagpengeforbrug fra og med januar til og med juni måned 2021 ikke vil have betydning for retten til den forlængede dagpengeperiode på samlet 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, i loven.

Det betyder, at de samlede 6 måneders forlængelse også gives til personer, der opfylder begge af følgende to objektive betingelser:

1) Har fået suspenderet dagpengeforbrug i januar, februar, marts, april, maj eller juni måneder 2021.

2) Opbruger dagpengeretten i løbet af november eller december 2021 eller januar, februar, marts eller april 2022.

Det bemærkes, at dagpengeretten kan opbruges enten som følge af udløb af ydelsesperioden eller som følge af udløb af referenceperioden alt efter, hvad der kommer først. Suspensionen omfatter også referenceperioden.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, med tilhørende bemærkninger.

2.2. Forlængelse af perioder, der ses bort fra ved karens hver fjerde måned

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengene hver 4. måned med et beløb svarende til én dags dagpenge for medlemmet. 4-månedersperioden regnes fra og med den måned, hvor medlemmet påbegynder sin dagpengeperiode. Der sker dog ikke nedsættelse af dagpengene, hvis et fuldtidsforsikret medlem for 4-månedersperioden som lønmodtager har fået indberettet 148 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, eller 97 løntimer som deltidsforsikret lønmodtager, jf. § 56 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det følger af § 56 a, stk. 5, i loven, at perioden på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet har modtaget

1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller

3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Bestemmelsen er udtømmende.

Dagpengemodtagere kan miste én dags dagpenge hver 4. måned (karensdag), hvis de ikke har haft en vis beskæftigelse i perioden.

Det bemærkes, at der med lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19 (Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) bl.a. blev indført regler om, at i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 vil dagpengemodtagere ikke automatisk få en karens, da opgørelsen af 4-månedersperioden sættes i bero.

Ved lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden) og lov nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge) blev suspensionsperioden først forlænget til og med den 30. juni 2020 og derefter til og med den 31. august 2020.

Ved lov nr. 57 af 19. januar 2021 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Suspension af dagpengeforbrug og forlængelse af retten til sygedagpenge som følge af covid-19) blev der bl.a. i lovens § 56 a, stk. 9, indført regler om suspension af opgørelsen af 4-månedersperioden ved opgørelsen af karens i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Ved lov nr. 467 af 20. marts 2021 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv social politik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge, forlængelse af retten til sygedagpenge og forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 m.v.) blev der bl.a. i lovens § 56 a, stk. 9, indført regler om suspension af opgørelsen af 4-månedersperioden ved opgørelsen af karens i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet har den 22. marts 2021 indgået en samlet rammeaftale for genåbningen af Danmark.

Der er således enighed om at forlænge perioden, der ses bort fra ved karens hver fjerde måned således, at perioden med suspension også gælder i maj og juni måned 2021, så den samlede suspensionsperiode bliver fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021.

Forslaget betyder, at dagpengemodtagere ikke vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021.

Løntimer, som bliver indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021, vil blive medregnet ved opgørelsen efter § 56 a, stk. 2, i loven.

Forslaget betyder, at løntimer indberettet til indkomstregisteret forud for perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021 samt løntimer indberettet til indkomstregisteret i perioden, vil kunne medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet i § 56 a, stk. 2, i loven. Dette betyder, at disse løntimer vil kunne medregnes således, at det ledige medlem vil kunne undgå en karens.

Efter udløbet af perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021 vil "forbruget" af 4-månedersperioden fortsætte, og dagpengemodtagere vil herefter igen kunne få en karensdag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.

2.3. Videreførelse af perioder, der ses bort fra ved udbetaling af supplerende dagpenge

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., for fuldtidsforsikrede og § 73, stk. 2, 1. pkt., for deltidsforsikrede i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge.

Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. En uge indgår dog ikke i opgørelsen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede vedrørende ugen. For et medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen, uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige virksomhed.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, og § 73, stk. 4, i loven for fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede, har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse.

Forlængelsen sker på baggrund af:

1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 7, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registreret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1.

Det bemærkes, at der med lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19 (Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) bl.a. blev indført regler om, at forbruget af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuelt forlænget periode med supplerende dagpenge, vil være sat i bero i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020. Det betyder, at der kan modtages supplerende dagpenge i tre måneder længere.

Ved lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden) og lov nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge) blev suspensionsperioder først forlænget til og med den 30. juni 2020 og derefter til og med den 31. august 2020.

Ved lov nr. 57 af 19. januar 2021 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Suspension af dagpengeforbrug og forlængelse af retten til sygedagpenge som følge af covid-19) blev der bl.a. i lovens § 60, stk. 9 og 10, og § 73, stk. 10, 1. pkt., og stk. 11, indført regler om suspension af forbrug af supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Ved lov nr. 467 af 20. marts 2021 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv social politik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge, forlængelse af retten til sygedagpenge og forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 m.v.), blev forbruget af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuelt forlænget periode med supplerende dagpenge, sat i bero i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet har den 22. marts 2021 indgået en samlet rammeaftale for genåbningen af Danmark.

Der er således enighed om at forlænge perioden, hvor der ses bort fra lediges forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, til også at omfatte maj og juni måned 2021.

Konkret foreslås det, at udbetaling af supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med uge 17 (26. april - 2. maj 2021) til og med uge 25 med udløb den 27. juni 2021, ikke vil blive medregnet i opgørelsen af forbruget af de supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det følger af § 38 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge, at tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge opgøres i uger. Det følger videre af bekendtgørelsens § 41, at en uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvor ugen afsluttes. Det betyder, at opgørelsen af suspensionen for uge 26 (mandag den 28. juni 2021 - onsdag den 30. juni 2021) vil blive opgjort i juli måned 2021, og vil derfor ikke indgå i suspensionsperioden, der udløber 30. juni 2021. Dette svarer til gældende praksis ved udmøntning af reglerne om supplerende dagpenge og udmøntningspraksis i forbindelse med udløb af suspensionsperioden den 30. april 2021, jf. lov nr. 467 af 20. marts 2021 om ændring af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge, forlængelse af retten til sygedagpenge og forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 m.v.).

Sammen med den tidligere indførte suspension for januar til april 2021 betyder forslaget overordnet set, at ledige vil have den samme ret til supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, efter den 30. juni 2021, som personen havde forud for den 1. januar 2021.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge i ovennævnte periode, vil den 1. juli 2021 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger eller op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge af forlængelsen.

Det foreslås videre, at medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 30. april 2022 som følge af den yderligere suspension af dagpengeperioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021, har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til forlængelse af dagpengeperioden efter § 55, stk. 8. Forlængelsen af dagpengeperioden på 2 måneder efter § 55, stk. 8, i loven kan dog højst vare til og med den 30. juni 2022.

Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af perioden med ret til dagpenge i 2 måneder - og dermed ret til supplerende dagpenge - også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af perioden med ret til supplerende dagpenge med i alt 6 måneder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3 med tilhørende bemærkninger.

2.4. Mulighed for at se bort fra årsopgørelsen for 2020 ved satsberegningen for selvstændige erhvervsdrivende

2.4.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 48, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengene højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt.

Efter § 48, stk. 6, i loven kan dagpengene ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. lovens §§ 47 og 70. Disse beløb udgør pr. 1. januar 2021 19.322 kr. henholdsvis 12.881 kr. pr. måned.

Efter gældende regler i § 48, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beregnes dagpengenes størrelse til det enkelte medlem på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 49. I indtægtsgrundlaget indgår:

1) A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt tillagt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.

2) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.

3) En selvstændig virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster samt A-indkomst, som er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, og som fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Efter gældende regler i § 49, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opgøres A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 2.

Det følger videre af § 49, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret og skattemæssigt overskud ved selvstændig virksomhed, samt A-indkomst, som er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, opgøres på grundlag af oplysninger på årsopgørelsen.

Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, omregnes til måneder til brug for fastlæggelsen af beregningsperioden ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret overskuddet er fremkommet. Overskud af selvstændig virksomhed tages fra den skattemæssige årsopgørelse, som frigives i slutningen af juni for det foregående regnskabsår, dvs. for 2020 frigives årsopgørelsen juni 2021. Det månedlige udgangspunkt for optjening og satsberegning udregnes ved at dele årets overskud med 12.

Efter § 49, stk. 2, i loven opgøres beregningsperioden som de 12 måneder med den højeste indkomst, jf. stk. 1, inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, jf. dog stk. 4 (såkaldte trin 1).

For medlemmer, som opnår dagpengeret efter lovens § 53, stk. 5 eller 11 (selvstændig erhvervsdrivende som ikke kan opnå en beregning inden for 24 måneder), beregnes dagpengenes størrelse som et gennemsnit af de 2 år med det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden (såkaldte trin 2). A-indkomst udbetalt af et selskab til en ejer, som har afgørende indflydelse, jf. lovens § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., indgår i opgørelsen.

Efter § 49, stk. 3, i loven kan beregningsperioderne forlænges efter reglerne i lovens § 53, stk. 17, hvis der i perioden på 24 måneder, jf. stk. 2, 1. pkt., eller perioden på 5 år, jf. stk. 2, 2. pkt., forekommer perioder, hvor medlemmet modtager

1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller

3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Efter § 49, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder, hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden foreligger den fornødne indtægt i 12 måneder. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder indtægt i 12 måneder, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder.

Efter § 74 l, stk. 1, i loven ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet.

2.4.1. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er blandt partierne bag aftale om et tryggere dagpengesystem (S, V, DF, K og LA) enighed om at giver selvstændige erhvervsdrivende mulighed for at vælge at få beregnet en dagpenge- eller efterlønssats, hvor regnskabsåret 2020 ikke indgår. Det vil indebære, at satsberegningsperioden for selvstændige erhvervsdrivende fortsat vil være de 12 bedste måneder inden for de seneste 24 måneder, men med mulighed for at vælge at se bort fra årsopgørelsen for 2020.

Den efterhånden lange periode med diverse covid-19 restriktioner for erhvervslivet, betyder at selvstændig erhvervsdrivende ikke altid har kunnet opretholde fuld drift og omsætning.

Selvstændige, der optjener dagpengeret via det såkaldte trin 1 (hvor modtagere af dagpenge har optjent retten til dagpenge på baggrund af indkomst tre år tilbage i tid), vil kunne blive ramt særligt hårdt, hvis indkomståret 2020 indgår i beregningen af deres dagpengesats.

Selvstændige, der optjener dagpengeret via det såkaldte trin 2 (hvor modtagere af dagpenge har optjent retten til dagpenge på baggrund af indkomst 5 år tilbage i tid), vil ikke opleve samme problemstilling, da indkomståret 2020 vil kunne springes over.

Nedlukningen medfører en række udfordringer:

Selvstændige kan under covid-19 have været direkte nedlukket og derfor have en lav indtjening for 2020. Hvis de har haft et begrænset overskud i 2020 - f.eks. hvis de alene har haft normal virksomhedsdrift i januar og februar 2020 inden nedlukningen - vil virksomhedens årlige overskud primært være baseret på disse to måneder, og blive delt med 12. Alle 12 måneder af 2020 vil indgå i satsberegningen og give en lav månedlig indtægt til satsberegningen.

Samtidig kan den selvstændige virksomheds resultat/overskud også være påvirket af, at der f.eks. ikke gives fuldstændig kompensation for faste udgifter eller (højt) lønnede medarbejdere.

For selvstændige, som blive ledige i løbet af 2021, vil der ikke være overskud fra den selvstændige virksomhed for 2021, idet årsregnskabet først vil blive frigivet medio 2022. Det vil betyde, at de 12 måneders indtægt/overskud for 2020 vil blive en del af satsberegningen. Efter gældende regler vil det således ikke være muligt at "springe" de 12 måneder af 2020 over på baggrund af reglen om, at satsberegningen anvender gennemsnittet af de bedste 12 måneder ud af de seneste 24 måneder forud for ledighedstidspunktet.

Lønmodtagere står ikke i samme situation, idet de ikke direkte har været tvangslukkede og har i mange tilfælde fået fuld løn under lønkompensation. For lønmodtagere på den midlertidige arbejdsfordelingsordning, er der indført en ordning, hvor der ses bort fra perioden under en arbejdsfordeling ved satsberegning.

Længden af beregningsperioden på 2 år betyder, at udfordringen ikke vil omfatte alle ny-ledige, da tidligere årsopgørelse, særligt i forhold til optjening, vil kunne benyttes. Men virksomheder, som er startet op inden for de sidste år, vil kunne blive berørt af denne problemstilling.

Problemstillingen gælder også for beregningen af efterlønssatsen.

Det foreslås derfor, at ved fastsættelse af beregningsperioden vil medlemmet kunne vælge, om der vil skulle ses bort fra indtægter i 2020, som fremgår af årsopgørelsen for 2020. Det vil således være valgfrit at benytte sig af muligheden for, at 2020 ikke indgår i beregningsperioden.

Konkret foreslås det, at medlemmet kan vælge, at der ses bort fra indtægt fra selvstændig virksomhed (jf. lovens § 48, stk. 1 nr. 3) og fra lønmodtagerbeskæftigelse (A- og B-indkomst med arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovens § 48, stk. 1, nr. 1 og 2,) i året. Det foreslås videre, at dette vil gælde tilsvarende, hvis den selvstændige erhvervsvirksomhed kommer ud med et underskud for indkomståret 2020.

Beregningsperioden vil i disse tilfælde fortsat være på 2 år, idet indkomstårene 2019 og 2018 vil kunne danne grundlag for opgørelsen af beregningsperioden.

Det foreslås videre, at der kun vil kunne ses bort fra indtægterne i 2020, hvis der indgår overskud/underskud af selvstændig virksomhed i beregningsgrundlaget. Hvis der for året samtidig indgår indtægt som lønmodtager med A- eller B-indkomst efter lovens § 48, stk. 1, nr. 1 eller 2, i 2020, vil også blive set bort fra denne indtægt i de situationer, hvor der samtidig ses bort fra overskud af selvstændig virksomhed for året.

Er indtægtsgrundlaget derimod udelukkende indtægt som lønmodtager med A- eller B-indkomst efter lovens § 48, stk. 1, nr. 1 eller 2, kan den foreslåede undtagelse ikke finde anvendelse.

Forslaget betyder, at der ved beregningen af dagpengesatsen bliver kompenseret for, at 2020 ikke i alle tilfælde giver et retvisende billede af indtægt fra selvstændig virksomhed.

I de tilfælde, hvor der i 2020 har været tilstrækkelig indtægt således, at indtægten ikke påvirker beregningsrundlaget negativt, vil årets resultat fortsat kunne indgå i beregningsgrundlaget, idet medlemmet kan vælge dette.

Forslaget vil også have virkning for beregningen af efterlønssatsen, idet reglerne om beregning af dagpengesatsen også vil finde anvendelse ved beregningen af efterlønssatsen, jf. lovens § 74 l, stk. 1. Der er således ikke behov for en særskilt lovændringer herom.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, med tilhørende bemærkninger.

2.5. Forlængelse af retten til sygedagpenge

2.5.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 7, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 12. februar 2021, er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

Efter gældende regler i § 7, stk. 5, i loven ophører sygedagpengene helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2, i loven.

Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revurderingstidspunktet, jf. §§ 24 eller 25, i loven medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter §§ 27 eller 29 i loven er opfyldt.

Efter gældende regler i § 24, stk. 1, i loven ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation. Efter § 24, stk. 2, i loven har den sygemeldte, hvis pågældende ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27 i loven, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 27, stk. 1, i lov om sygedagpenge træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,

4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,

5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Efter gældende regler i § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge har den pågældende, hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge træffer kommunen afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven, når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 26 f i lov om sygedagpenge har en sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i de første 3 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Efter gældende regler i § 26 g, stk. 1, i lov om sygedagpenge har en sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, § 26 f eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i 1 måned fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet, jf. dog stk. 2. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Efter gældende regler i § 26 g, stk. 2, i lov om sygedagpenge træffer kommunen, for sygedagpengemodtagere, hvor kommunen har truffet afgørelse efter § 26 f om, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre og personen i perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, inden ophøret af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløbet fornyet afgørelse om, hvorvidt udbetalingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7. Kan udbetalingen ikke forlænges efter disse bestemmelser, træffer kommunen afgørelse om forlængelsen efter stk. 1.

Efter gældende regler i § 26 h, stk. 1, i lov om sygedagpenge har en sygedagpengemodtager, der i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i 2 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Efter gældende regler i § 26 h, stk. 2, i lov om sygedagpenge regnes forlængelsen på de 2 måneder, hvis kommunen for en person omfattet af stk. 1, 1. pkt., har truffet afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, uden at der samtidig er fastsat en forlængelse efter stk. 1, 2. pkt., fra datoen fastsat i den allerede trufne afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer afgørelse om forlængelsen og om den nye dato for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det gælder, uanset om sygedagpengemodtageren allerede er overgået til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Efter gældende regler i § 26 h, stk. 3, i lov om sygedagpenge skal kommunen, for sygedagpengemodtagere omfattet af stk. 1 og 2, hvor kommunen senest har truffet afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter § 26 f, inden udløbet af de 2 måneders forlængelse efter stk. 1 og 2 træffe fornyet afgørelse om, hvorvidt udbetalingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Efter gældende regler i § 26 h, stk. 4, i lov om sygedagpenge har en sygedagpengemodtager, der er omfattet af stk. 1, ret til at overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, hvis personen inden 4 uger fra en afgørelse efter stk. 1 eller 2 anmoder kommunen om at ændre denne afgørelse, således at tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 fastholdes.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forslaget betyder overordnet set, at udbetalingen af sygedagpenge forlænges i 2 måneder for sygedagpengemodtagere, der ikke (længere) kan få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter de gældende regler, og som derfor i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021 skulle overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det vil indebære, at ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse til og med den 30. juni 2021.

Forslaget betyder, at disse personer vil få ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i 2 måneder, idet overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse udskydes i 2 måneder.

Det afgørende vil være, om personen har ret til sygedagpenge og har fået eller skulle have tilbud om at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden. En sygedagpengemodtager, der når revurderingstidspunktet, jf. sygedagpengelovens § 24, stk. 1, i løbet af juni 2021, vil således f.eks. ikke være omfattet af den foreslåede § 26 i, stk. 1, idet denne person (tidligst) vil skulle overgå til et jobafklaringsforløb pr. 1. juli 2021.

Når kommunen træffer afgørelse om, at en sygedagpengemodtager ikke opfylder betingelserne i nogen af de almindelige forlængelsesregler og dermed skal ophøre med at modtage sygedagpenge og overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil kommunen som udgangspunkt samtidig skulle træffe afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden efter den foreslåede bestemmelse og om den dato (2 måneder senere), hvor den sygemeldte vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Kommunen vil således ikke skulle tage stilling til, om personen undervejs eller efter de ekstra 2 måneder f.eks. ville kunne opfylde betingelserne i en af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, i loven, jf. dog nedenfor for så vidt angår sager, som tidligere er blevet forlænget efter bestemmelserne i sygedagpengelovens kapitel 8 a.

Forslaget betyder endvidere, at hvis kommunen allerede har truffet afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, vil forlængelsen på de 2 måneder efter den foreslåede § 26 i skulle regnes fra datoen fastsat i den allerede trufne afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet.

Det gælder også, hvis udbetalingen af sygedagpenge er forlænget efter § 26 h, og personens overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse dermed er udsat i op til 2 måneder efter denne bestemmelse, jf. dog nedenfor om situationen, hvor kommunen efter § 26 h, stk. 3, inden udløbet af de 2 måneders forlængelse i § 26 h skulle træffe fornyet afgørelse om, hvorvidt udbetalingen kunne forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Kommunen vil af egen drift skulle træffe afgørelse om forlængelsen i sager, hvor der allerede er truffet afgørelse om overgang fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden fra 1. maj 2021. Kommunen vil nu (alene) skulle træffe afgørelse om 2 måneders forlængelse regnet fra den dato, der allerede er fastsat for ophøret. Kommunen vil således ikke igen skulle tage stilling til, om der kan ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler, men vil alene skulle træffe en ny afgørelse om, at de berørte personer får ret til at få udbetalt sygedagpenge i 2 måneder regnet fra den dato, hvor de ifølge kommunens tidligere afgørelse skulle overgå/er overgået til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og herefter skal overgå til jobafklaringsforløbet.

Kommunen har ikke pligt til at partshøre borgeren om, at reglerne er ændret, og at der på et uændret oplysningsgrundlag vil blive truffet en anden afgørelse (om datoen for stop af sygedagpengeudbetaling og overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse) alene på grund af ændrede regler.

Forslaget betyder også, at for personer, der tidligere har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter de midlertidige regler (som udgangspunkt efter § 26 h, men også evt. sager efter tidligere bestemmelser, hvor kommunen ikke efterfølgende har kunnet træffe afgørelse efter § 26 h, fordi man har afventet oplysninger), og som skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden 1. maj 2021 til 30. juni 2021, vil kommunen igen skulle tage stilling til, om udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges efter de almindelige regler i loven.

Det vil sige, at hvis en sag f.eks. senest er afgjort efter § 26 h, og der er truffet en afgørelse om ophør af sygedagpenge, forlængelse med 2 måneder samt overgang til jobafklaringsforløb i perioden 1. maj 2021 - 30. juni 2021, vil kommunen inden udløbet af de foreslåede 2 måneders forlængelse efter § 26 i skulle tage stilling til, om personen kan få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler.

Dermed vil sager, der tidligere er forlænget efter en eller flere af de midlertidige regler i kapitel 8 a, og hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløb i perioden 1. maj 2021 til og med 30. juni 2021, få en ekstra vurdering af, om udbetalingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7, som skal foretages inden udløb af forlængelsen på de 2 måneder. De 2 måneder vil efter den foreslåede § 26 i, stk. 2, skulle regnes fra den dato, hvor personen efter den afgørelse, der er truffet efter § 26 h, skulle ophøre med sygedagpengene og overgå til jobafklaringsforløbet.

Det gælder også, selvom der f.eks. er sket en sådan vurdering efter § 26 f i januar 2021, og derefter igen er sket vurdering af, om udbetalingen kunne forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7 efter § 26 h i april (hvor udbetalingen af sygedagpenge blev forlænget til juni 2021). Personen vil nu få ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge i yderligere 2 måneder til august 2021 og det vil inden forlængelsen udløber igen skulle vurderes, om personen opfylder betingelserne for at få udbetalingen forlænget efter de almindelige bestemmelser i loven.

Kommunen skal sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til at kunne træffe afgørelse om eventuel forlængelse af sygedagpengeperioden (undersøgelsesprincippet).

Hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst - f.eks. fordi der ikke foreligger oplysninger om den sygemeldtes helbredstilstand - skal kommunen indhente de oplysninger, der er nødvendige for at oplyse sagen tilstrækkeligt. Der vil først kunne træffes en gyldig afgørelse efter, at sagen er blevet tilstrækkeligt oplyst, hvilket betyder, at udbetalingen af sygedagpenge skal fortsætte, indtil kommunen på et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag har truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge.

Forslaget betyder endelig, at de omfattede sygedagpengemodtagere vil kunne vælge at overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, hvis de foretrækker det.

Det vil sige, at hvis en person, der får udbetalingen af sygedagpenge forlænget efter de foreslåede bestemmelser i § 26 i, stk. 1 eller 2, i stedet foretrækker at forblive i/overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløb uden de 2 måneders forlængelse, vil personen have ret til det, hvis personen henvender sig til kommunen og anmoder om det inden 4 uger fra afgørelsen om forlængelse.

Det kan f.eks. være en selvstændig, hvor sygedagpengene på grund af den indkomst, der er lagt til grund for beregningen af sygedagpengene, ikke har ret til at få udbetalt det maksimale sygedagpengebeløb, og hvor den selvstændige ville kunne få mere udbetalt i ressourceforløbsydelse.

Kommunen vil skulle træffe en ny afgørelse om datoen for personens overgang til jobafklaringsforløb. For personer, hvor der allerede er truffet afgørelse om overgang til jobafklaringsforløb, vil datoen skulle være den samme som den dato, der er fastsat i afgørelsen fra inden lovens ikrafttræden.

Hvis der er tale om en sag, hvor kommunen samtidig med en afgørelse om forlængelse sætter en dato 2 måneder frem i tiden for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, jf. den foreslåede § 26 i, stk. 1, vil datoen skulle være minus de 2 måneder, der i afgørelsen om forlængelse blev lagt til tidspunktet for ophør af sygedagpengene og overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Det er en forudsætning for at blive omfattet af den foreslåede midlertidige forlængelse, at personen har ret til sygedagpenge. En person, der ikke har ret til sygedagpenge på sin første fraværsdag, får ikke ret til at få sygedagpenge, og dermed heller ikke til at få sygedagpengeperioden forlænget.

Den sygemeldte vil efter de almindelige regler kunne klage over kommunens afgørelse, herunder over afgørelsen om ikke at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige forlængelsesregler samt over, at personen vil skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Klagefristen vil som sædvanligt regnes fra afgørelsesdatoen og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge i forlængelsesperioden, at personen opfylder sygedagpengelovens betingelser. Det vil sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og at personen skal medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.

Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen vil ikke give ret til dobbeltforsørgelse og vil således ikke gælde, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her vil sygedagpengene ophøre efter de almindelige regler.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 med tilhørende bemærkninger.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Forlængelse af perioder, der ses bort fra ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge

Med lovforslaget foreslås at forlænge suspensionen af dagpengeforbruget (herunder supplerende dagpenge) for alle dagpengemodtagere i perioden 1. maj 2021 - 30. juni 2021. Udbetaling af dagpenge i denne periode vil derfor ikke forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden, og dermed ikke medtælles i den lediges dagpengeanciennitet.

Forslaget vurderes samlet set at have konsekvenser i 2021, 2022 og 2023. Den yderligere forlængelse af suspension af dagpengeforbruget med maj og juni måneder skønnes at medføre direkte merudgifter på godt 880 mio. kr. i hele perioden før skat og tilbageløb, svarende til godt 735 mio. kr. efter skat og tilbageløb af afgifter samt adfærdsmæssige konsekvenser, jf. tabel 1. Det er skønnet, at forslaget medfører en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på godt 420 fuldtidspersoner i 2021, 960 fuldtidspersoner i 2022 og 290 fuldtidspersoner i 2023.

Forslaget medfører merudgifter til dagpenge, samt merudgifter til aktivering af og samtaler med dagpengemodtagere. Merudgifterne modgås delvist af mindreudgifter til kontanthjælp, sygedagpenge og seniorjob, samt mindreudgifter til aktivering af modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge. Dette er en følge af, at perioden på dagpenge forlænges, og overgangen til disse ydelser dermed udskydes.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af suspension af forbrug af dagpenge fordelt på stat og kommuner.

Merudgifterne i 2021 som følge af lovforslaget på 219,4 mio. kr. (før skat og tilbageløb) bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2021. Tilsvarende reduceres § 35.11.06. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af covid-19 mv. uden for udgiftslofterne, som forventes oprettet ved vedtagelse af aktstykke nr. 227 om tilførsel til reserve til håndtering af udfordringer i lyset af covid-19 fremsat den 21. april 2021 med i alt 184,1 mio. kr. i 2021, svarende til merudgifterne efter skat og tilbageløb.

De økonomiske konsekvenser for 2022-2023 indarbejdes på forslag til finansloven for 2022.

3.2. Mulighed for at se bort fra årsopgørelsen for 2020 ved satsberegningen for selvstændige erhvervsdrivende

Efter gældende regler sker satsberegningen for selvstændige på baggrund af indtægter i de seneste 24 måneder forud for ledighedstidspunktet, og et år med meget lav indtjening/resultat, som det har været tilfældet for flere selvstændige erhvervsdrivende i 2020, vil derfor af flere årsager have væsentlige negative konsekvenser for satsberegningen. Med lovforslaget foreslås derfor, at det ved fastsættelse af beregningsperioden vil være valgfrit for medlemmet om der vil skulle ses bort fra indtægter i 2020.

Forslaget medfører merudgifter til dagpenge og til efterløn, idet muligheden for at se bort fra årsopgørelsen for 2020 skønnes at ville påvirke satsberegningen positivt for de pågældende ydelser. Efterløn er påvirket idet reglerne om beregning af dagpengesatsen også vil finde anvendelse ved beregningen af efterlønssatsen.

Forslaget vurderes samlet set at have konsekvenser i 2021, 2022 og 2023, og skønnes med betydelig usikkerhed at medføre merudgifter på knap 43 mio. kr. i hele perioden før skat og tilbageløb inkl. adfærd, svarende til godt 45 mio. kr. efter skat og tilbageløb inkl. adfærd, jf. tabel 2.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af suspension af forbrug af dagpenge fordelt på stat og kommuner.

Merudgifterne i 2021 som følge af lovforslaget på 9,6 mio. kr. (før skat og tilbageløb) bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2021. Tilsvarende reduceres § 35.11.06. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af covid-19 mv. uden for udgiftslofterne, som forventes oprettet ved vedtagelse af aktstykke nr. 227 om tilførsel til reserve til håndtering af udfordringer i lyset af covid-19 fremsat den 21. april 2021, med i alt 9,6 mio. kr. i 2021, svarende til merudgifterne efter skat og tilbageløb.

De økonomiske konsekvenser for 2022-2023 indarbejdes på forslag til finansloven for 2022.

3.3. Forlængelse af retten til sygedagpenge

Det foreslås at forlænge retten til sygedagpengeydelse midlertidigt, så ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden 1. maj 2021 - 30. juni 2021.

Samlet set skønnes denne del af lovforslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 51 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb inkl. adfærd, svarende til ca. 34 mio. kr. i 2021 efter skat og tilbageløb inkl. adfærd, jf. tabel 3.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til sygedagpengeydelse på ca. 350 mio. kr. i alt, og offentlige mindreudgifter til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på ca. 289 mio. kr. i alt. Hertil skønnes der at være offentlige merudgifter til aktivering for sygedagpengemodtagere på ca. 13 mio. kr. i alt og offentlige mindreudgifter til aktivering af personer i jobafklaring på ca. 25 mio. kr. i alt. Endelig skønnes der at være merudgifter på cirka 2 mio. kr. til administration i kommunerne som følge af, at kommunerne blandt andet skal træffe afgørelse om forlængelse af sygedagpenge for de berørte personer samt for en delmængde af de berørte tage stilling til, om udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges efter de almindelige regler i loven.

De samlede merudgifter fordeler sig med ca. 23 mio. kr. vedrørende staten og ca. 27 mio. kr. vedrørende kommunerne. Merudgifterne til sygedagpengeydelse fordeler sig med ca. 98 mio. kr. vedrørende staten og 252 mio. kr. vedrørende kommunerne, mens mindreudgifterne til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fordeler sig med ca. 62 mio. kr. til staten og 227 mio. kr. til kommunerne, jf. tabel 3.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 11.300 personer, der får forlænget deres sygedagpengeperiode i to måneder frem for at overgå til jobafklaringsforløb i perioden 1. maj 2021 - 30. juni 2021. Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en midlertidig negativ arbejdsudbudseffekt på ca. 80 fuldtidspersoner i alt i 2021. Merudgifterne i 2021 som følge af lovforslaget på 50,7 mio. kr. (før skat og tilbageløb) bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2021. Tilsvarende reduceres § 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af covid-19 mv. med i alt 33,9 mio. kr. i 2021, svarende til merudgifterne efter skat og tilbageløb.

3.4. Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre merudgifter for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 262,9 mio. kr. i 2021, 532,8 mio. kr. i 2022 og 162,9 mio. kr. i 2023. For fordeling af de økonomiske konsekvenser mellem stat og kommune henvises til tabellerne under de enkelte delforslag.

I nedenstående tabel 4 fremgår lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser fordelt på henholdsvis før og efter skat og tilbageløb. Alle beløb er angivet i 2021-pl.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.

De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

3.5. Implementeringskonsekvenser

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administrationen af suspensionen af dagpengeperioden samt eventuel genindmeldelse i en arbejdsløshedskasse som udgangspunkt kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse.

Der genbruges data, som allerede er tilgængelige i arbejdsløshedskasserne om medlemskab af en arbejdsløshedskasse, og der benyttes allerede gældende regler ved administrationen af suspensionen af dagpengeperioden og ved eventuel tildeling af dagpenge.

Anvendelse af fællesoffentlig infrastruktur er ikke relevant i dette lovforslag.

Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne vil få en større meradministration i perioden maj og juni 2021 som følge af, at arbejdsløshedskasserne skal sørge for, at udbetalte dagpenge i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke vil forbruge af retten til dagpenge, herunder supplerende dagpenge, og at opgørelsen af karens hver 4. måned ikke gennemføres således, som de administrative systemer ellers er indrettet til.

I forhold til forslaget om forlængelse af sygedagpengeperioden følger lovforslaget de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administrationen af den midlertidige forlængelse af retten til sygedagpenge kan ske digitalt og ved brug af de it-systemer, kommunerne allerede har i anvendelse.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslagene vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for ændringerne i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslagene om yderligere suspension af forbrug af retten til dagpenge, herunder supplerende dagpenge, og at opgørelsen af karens hver 4. måned ikke gennemføres, vurderes ikke at medføre konsekvenser for medlemmerne af en arbejdsløshedskasse, da arbejdsløshedskasserne forventes at gennemføre tilpasningen af arbejdsløshedskassernes administrative systemer på en måde, så det berører borgerne mindst muligt.

Medlemmerne af en arbejdsløshedskasse undgår dermed, at retten til dagpenge, herunder supplerende dagpenge udløber, og de undgår ligeledes at blive mødt med en karens hver 4. måned.

Forslaget om muligheden for at se bort fra årsopgørelsen for 2020 for selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med beregningen af dagpengesatsen, vurderes ikke at have administrative konsekvenser for den tidligere selvstændig erhvervsdrivende.

Forslaget om forlængelse af retten til sygedagpenge har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. april 2021 til den 26. april 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension, BDO Danmark, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen Danske revisorer, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frie Funktionærer, FSR - Danske Revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lederne, SMV Danmark, Rigsrevisionen og Udbetaling Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Efter § 49, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opgøres beregningsperioden som de 12 måneder med den højeste indkomst, jf. stk. 1, inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, jf. dog stk. 4 (såkaldte trin 1).

For medlemmer, som opnår dagpengeret efter lovens § 53, stk. 5 eller 11 (selvstændig erhvervsdrivende som ikke kan opnå en beregning inden for 24 måneder), beregnes dagpengenes størrelse som et gennemsnit af de 2 år med det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden (såkaldte trin 2). A-indkomst udbetalt af et selskab til en ejer, som har afgørende indflydelse, jf. lovens § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., indgår i opgørelsen.

Efter § 49, stk. 3, i loven kan beregningsperioderne forlænges efter reglerne i lovens § 53, stk. 17, hvis der i perioden på 24 måneder, jf. stk. 2, 1. pkt., eller perioden på 5 år, jf. stk. 2, 2. pkt., forekommer perioder, hvor medlemmet modtager

1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller

3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Efter § 49, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder, hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden foreligger den fornødne indtægt i 12 måneder. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder indtægt i 12 måneder, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 49, stk. 2, som 4. pkt., indsættes, at ved fastlæggelsen af beregningsperioden efter 1. pkt., vil et medlem, hvor indtægtsgrundlaget helt eller delvist vil omfatte indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 3, kunne vælge af se bort for årsopgørelsen for indkomståret 2020 samt for eventuel indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 1 og 2, for samme periode, og i stedet vælge at benytte de 2 forudgående årsopgørelser.

Det foreslås, at der i § 49, stk. 2, som 5. pkt., indsættes, at 4. pkt. vil skulle finde tilsvarende anvendelse, hvis den selvstændige erhvervsvirksomhed kommer ud med et underskud for indkomståret 2020.

Forslagene betyder, at et medlem ved fastsættelse af beregningsperioden vil kunne vælge, at der ses bort fra indtægt fra selvstændig virksomhed (jf. lovens § 48, stk. 1 nr. 3) og fra lønmodtagerbeskæftigelse (A- og B-indkomst med arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovens § 48, stk. 1, nr. 1 og 2,) i indkomståret. Tilsvarende vil der også kunne ses bort fra indkomståret 2020, hvis virksomheden kommer ud med et underskud.

Beregningsperioden vil i disse tilfælde fortsat være på 2 år, idet indtægt fra 2020 ikke indgår i opgørelsen. I disse tilfælde vil indkomstårene 2019 og 2018 skulle danne grundlag for opgørelsen af beregningsperioden.

Forslaget betyder videre, at der kun vil kunne ses bort fra indtægterne i 2020, hvis der indgår overskud af selvstændig virksomhed i beregningsgrundlaget, eller der er tale om, at virksomheden kommer ud med et underskud for indkomståret 2020.

Hvis der for året samtidig indgår indtægt som lønmodtager med A- eller B-indkomst efter lovens § 48, stk. 1, nr. 1 eller 2, i 2020, vil der også kunne blive set bort fra denne indtægt i de situationer, hvor der samtidig ses bort fra overskud af selvstændig virksomhed for året. I den situation kan medlemmet ikke vælge kun at se bort fra overskuddet fra den selvstændige virksomhed. Dette gælder uanset, at indtægten som lønmodtager isoleret set kunne danne grundlag for en satsberegning, som kunne medføre en maksimal dagpengesats. Det må således bero på en konkret vurdering, om det kan betale sig for medlemmet, at se bort for indtægt for 2020.

Er indtægtsgrundlaget derimod udelukkende indtægt som lønmodtager med A- eller B-indkomst efter lovens § 48, stk. 1, nr. 1 eller 2, kan den foreslåede undtagelse ikke finde anvendelse.

Forslaget betyder videre, at der ved beregningen af dagpengesatsen vil blive kompenseret for, at 2020 ikke i alle tilfælde giver et retvisende billede af indtægt fra selvstændig virksomhed herunder særdeles, hvis virksomheden som følge af covid-19 kommer ud med et underskud for 2020.

I de tilfælde, hvor der i 2020 har været tilstrækkelig indtægt således, at indtægten ikke påvirker beregningsrundlaget negativt, vil årets resultat fortsat kunne indgå i beregningsgrundlaget. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2.

Efter gældende regler i § 55, stk. 7, 1 og 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er forbrug af dagpenge suspenderet i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021. Det betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Der vil således ikke være nogen indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i perioden.

Efter gældende regler i § 55, stk. 8, 3. pkt., i loven har medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 28. februar 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7, fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021, ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 30. april 2022.

Det betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af dagpengeperioden med 2 måneder.

Efter § 56 a, stk. 9, 1., 2. og 3. pkt., i loven får dagpengemodtagere i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021 ikke en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden.

Efter § 60, stk. 9, 1. pkt., i loven er forbrug af supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret, herunder en eventuel forlængelse af perioden med ret til supplerende dagenge, suspenderet i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021.

Efter § 73, stk. 10, 1. pkt., i loven er forbrug af supplerende dagpenge som deltidsforsikret, herunder en eventuel forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge, suspenderet i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. 2.2.1, og 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., § 55, stk. 8, 3. pkt., § 56 a, stk. 9, 1., 2., og 3. pkt., § 60, stk. 9, 1. pkt., og § 73, stk. 10, 1. pkt., at datoen for udløb af suspensionsperioderne ved forbrug af dagpenge, herunder supplerende dagpenge og eventuel forlængelse heraf, samt suspension af 4-månedersperioden ved opgørelsen af karens, ændres fra den 30. april 2021 til den 30. juni 2021.

Forslaget til § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Der vil således ikke være nogen indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i perioden.

Tilsvarende vil det betyde, at for personer, som indplaceres i dagpengesystemet i løbet af perioden, vil dagpengeudbetaling ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget. Personen vil den 1. juli 2021 derfor have en dagpengeret på 2 år inden for 3 år svarende til den ordinære dagpengeperiode.

Det bemærkes, at udbetaling af feriedagpenge i forhold til reglerne om forbrug af dagpenge betragtes som dagpenge, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Forslaget omfatter således også udbetaling af feriedagpenge, hvorefter disse således heller ikke vil indgå i opgørelsen af forbrug af dagpenge m.v.

Forslaget til § 55, stk. 8, 3. pkt. betyder, at udvidelsen af suspensionsperioden også kommer til at omfatte medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 30. april 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden for forlængelsen af dagpengeperioden, dog højst til og med den 30. juni 2022.

Forslaget betyder, at suspensionen af dagpengeforbrug fra og med januar til og med juni måned 2021 ikke vil have betydning for retten til den forlængede dagpengeperiode på samlet 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, i loven.

Forslaget til § 56 a, stk. 9, 1., 2., og 3. pkt., betyder, at dagpengemodtagere i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden.

Der vil således i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke være nogen dagpengemodtagere, som får en karens.

Efter udløbet af suspensionsperioden fortsætter opgørelsen af "forbruget" af 4-månedersperioden, og dagpengemodtagere vil herefter igen kunne få en karensdag, hvis de efter den 30. juni 2021 når opfyldelsen af 4-månedersperioden.

Forslaget til § 60, stk. 9, 1. pkt., betyder, at udbetaling af supplerende dagpenge til fuldtidsforsikrede medlemmer i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke vil forbruge af tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge. Der vil således ikke være nogen modtagere af supplerende dagpenge, som vil kunne støde imod tidsbegrænsningen i perioden.

Ledige vil have mindst den samme ret til supplerende dagpenge herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge efter den 30. juni 2021, som personen havde forud for den 1. januar 2021.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021, vil den 1. juli 2021 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger eller op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge af en eventuel forlængelse.

Forslaget til § 73, stk. 10, 1. pkt., betyder, at udbetaling af supplerende dagpenge til deltidsforsikrede medlemmer i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke vil forbruge af tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge. Der vil således ikke være nogen modtagere af supplerende dagpenge, som vil kunne støde imod tidsbegrænsningen i perioden.

Ledige vil have mindst den samme ret til supplerende dagpenge herunder en eventuelt forlænget periode med supplerende dagpenge efter den 1. juli 2021, som personen havde forud for den 1. januar 2021.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021, vil den 1. juli 2021 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger eller op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge af en eventuel forlængelse.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det følger af § 38 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge, at tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge opgøres i uger. Det følger videre af bekendtgørelsens § 41, at en uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvor ugen afsluttes. Det betyder, at opgørelsen af suspensionen for uge 26 (mandag den 28. juni 2021 - onsdag den 30. juni 2021) vil blive opgjort i juli måned 2021, og vil derfor ikke indgå i suspensionsperioden, der udløber 30. juni 2021. Dette svarer til gældende praksis ved udmøntning af reglerne om supplerende dagpenge og udmøntningspraksis i forbindelse med udløb af suspensionsperioden den 30. april 2021, jf. lov nr. 467 af 20. marts 2021 om ændring af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge, forlængelse af retten til sygedagpenge og forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 m.v.).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3.

Efter gældende regler i § 55, stk. 8, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 28. februar 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7, fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021, ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 30. april 2022.

Efter gældende regler i § 60, stk. 10, 2. pkt., har medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 28. februar 2022 som følge af suspension af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 9, ret til supplerende dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 30. april 2022.

Efter gældende regler i § 73, stk. 11, 2. pkt., har medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 28. februar 2022 som følge af suspension af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 11, ret til supplerende dagpenge i periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 30. april 2022.

Det foreslås i § 55, stk. 8, 3. pkt., at medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 30. april 2022 som følge af yderligere suspension af dagpengeperioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden for forlængelsen af dagpengeperioden (2 måneder), dog højst til og med den 30. juni 2022.

Ændringsforslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af dagpengeperioden med i alt 6 måneder (fra januar til juni).

Det foreslås i § 60, stk. 10, 2. pkt., og § 73, stk. 11, 2. pkt., at datoen for udløb af sikring af forlængelse af dagpengeperioden med 2 måneder, også finder anvendelse i forbindelse med den yderligere forlængelse af suspensionsperioderne for ret til dagpenge, herunder supplerende dagpenge, ændres fra den 28. februar 2022 til den 30. april 2022 og at datoen for den maksimale forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder højst kan vare til og med den 30. juni 2022.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. og 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1.

Efter gældende regler i § 24, stk. 1, i loven ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation. Efter § 24, stk. 2, i loven har den sygemeldte, hvis pågældende ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27 i loven, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 27, stk. 1, i lov om sygedagpenge træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,

4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,

5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Efter gældende regler i § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge har den pågældende, hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge træffer kommunen afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven, når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 26 i, stk. 1, 1. pkt., at en sygedagpengemodtager, der i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i 2 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, har ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet.

Forslaget betyder, at udbetalingen af sygedagpenge forlænges i 2 måneder for sygedagpengemodtagere, der ikke (længere) kan få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter de gældende regler, og som derfor i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021 skulle overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Disse personer vil få ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i 2 måneder, idet overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse udskydes i 2 måneder.

Eksempel:

En sygedagpengemodtager, der den 10. maj 2021 har fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, og dermed når revurderingstidspunktet i § 24, stk. 1, i loven med udgangen af maj 2021. Her vil kommunen efter de almindelige regler inden udgangen af maj 2021 skulle tage stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges efter en af mulighederne i § 27, stk. 1, i loven. Er dette ikke tilfældet, skulle personen den 1. juni 2021 overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 24, stk. 2, i loven, men personen vil i stedet få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 2 måneder, dvs. til og med udgangen af juli 2021 (med overgang til jobafklaringsforløb 1. august 2021).

Det afgørende vil være, om personen har ret til sygedagpenge og har fået eller skulle have tilbud om at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden. En sygedagpengemodtager, der når revurderingstidspunktet i løbet af juni 2021, vil således f.eks. ikke være omfattet af den foreslåede § 26 i, stk. 1, idet denne person (tidligst) vil skulle overgå til et jobafklaringsforløb pr. 1. juli 2021. Pensionister vil ikke være omfattede, da de ikke har ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og deres evt. forlængelse af sygedagpenge afgøres efter lovens §§ 25 og 29.

Da forlængelsen vil blive givet for en på forhånd fastsat periode til en bestemt dato, vil datoen for ophøret af sygedagpengene ligge fast, uanset om sygedagpengemodtageren f.eks. afholder ferie i perioden.

Lovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengeudbetalingen i den foreslåede forlængelsesperiode f.eks. vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder klagereglerne, kommunens opfølgningsindsats m.v. Hvis der undervejs træffes afgørelse om, at personen f.eks. er berettiget til førtidspension eller ressourceforløb, vil retten til sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 26 i, stk. 1, 2. pkt., at kommunen ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig træffer afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Forslaget betyder, at når der bliver truffet afgørelse om, hvorvidt sygedagpengene kan forlænges efter lovens almindelige bestemmelser, vil kommunen - hvis udbetalingen ikke kan forlænges efter de almindelige bestemmelser - samtidig skulle træffe afgørelse om forlængelsen efter den foreslåede § 26 i, stk. 1, og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, således at der lægges 2 måneder til tidspunktet for ophør af sygedagpengene og overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Lovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengeudbetalingen i den foreslåede forlængelsesperiode f.eks. vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder klagereglerne, kommunens opfølgningsindsats m.v. Hvis der undervejs træffes afgørelse om, at personen f.eks. er berettiget til førtidspension eller ressourceforløb, vil retten til sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 26 i, stk. 2, at hvis kommunen for en person omfattet af stk. 1, 1. pkt., har truffet afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, uden at der samtidig er fastsat en forlængelse efter stk. 1, 2. pkt., regnes forlængelsen på de 2 måneder fra datoen fastsat i den allerede trufne afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer afgørelse om forlængelsen og om den nye dato for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det gælder uanset, om sygedagpengemodtageren allerede er overgået til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Forslaget betyder, at hvis der allerede er truffet afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, vil forlængelsen på de 2 måneder skulle regnes fra datoen fastsat i den allerede trufne afgørelse. Det gælder også, hvis sygedagpengemodtageren allerede er overgået til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Forslaget betyder også, at kommunen af egen drift vil skulle træffe afgørelse om forlængelsen i sager, hvor der er truffet afgørelse om overgang fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden fra 1. maj 2021, herunder sager, hvor personen allerede er overgået til jobafklaringsforløb. Det gælder herunder i alle sager, hvor der er truffet afgørelse efter § 26 h om forlængelse i 2 måneder med udløb i løbet af marts 2021. Kommunen vil nu skulle træffe afgørelse om 2 måneders forlængelse regnet fra den dato, der allerede er fastsat for ophøret.

Eksempel

En sygedagpengemodtager når revurderingstidspunktet i april 2021, og der er ikke grundlag for at forlænge udbetalingen efter de almindelige forlængelsesregler i sygedagpengeloven. Kommunen træffer derfor den 22. april 2021 afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpengene skal ophøre pr. 30. april 2021 og overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse den 1. maj 2021.

Da der således allerede er truffet afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse med en fastsat dato, og da der ved denne afgørelse ikke er fastsat en forlængelse efter § 26 i, stk. 2, vil den nye forlængelse efter § 26 i, stk. 2, skulle regnes fra datoen fastsat i den allerede trufne afgørelse, dvs. den 30. april 2021. Kommunen vil derfor nu skulle træffe afgørelse om at forlænge udbetalingen til den 30. juni 2021 med overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse den 1. juli 2021. Kommunen vil ikke igen skulle tage stilling til, om der kan ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler (jf. dog nedenfor under bemærkningerne til den foreslåede § 26 i, stk. 3), men vil alene skulle træffe en ny afgørelse om, at de berørte personer får ret til at få udbetalt sygedagpenge i 2 måneder regnet fra den dato, hvor de ifølge kommunens tidligere afgørelse skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og herefter skal overgå til jobafklaringsforløbet.

Det kan også være en sag, hvor der er truffet afgørelse efter § 26 h, og hvor kommunen ikke efter § 26 h, stk. 3, inden udløbet af de 2 måneders forlængelse efter § 26 h skulle træffe fornyet afgørelse om, hvorvidt udbetalingen kunne forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7. Det vil sige, at kommunen allerede ved afgørelsen efter § 26 h har fastsat en dato for ophøret af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Eksempel

En sygedagpengemodtager havde fået forlænget sygedagpengene efter § 27, stk. 1, nr. 2, og tidsbegrænsningen for denne bestemmelse udløb den 15. april 2021. Der var ikke grundlag for at forlænge udbetalingen efter de øvrige forlængelsesregler i sygedagpengeloven. Kommunen traf derfor forinden afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpengene skulle ophøre pr. 15. april 2021, og traf samtidig afgørelse om forlængelse efter § 26 h, stk. 1, til den 15. juni 2021, samt om datoen for overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, dvs. den 16. juni 2021.

Da der således allerede er truffet afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse med en fastsat dato, og da der ved denne afgørelse ikke er fastsat en forlængelse efter § 26 i, stk. 2, vil den nye forlængelse efter § 26 i, stk. 2, skulle regnes fra datoen fastsat i den allerede trufne afgørelse, dvs. den 15. juni 2021. Kommunen vil derfor nu skulle træffe afgørelse om at forlænge udbetalingen til den 15. august 2021 med overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse den 16. august 2021.

Hvis kommunen efter § 26 h, stk. 3, inden udløbet af de 2 måneders forlængelse efter § 26 h skulle træffe fornyet afgørelse om, hvorvidt udbetalingen kunne forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7, og denne afgørelse først er truffet efter de to måneders forlængelse efter § 26 h, stk. 1 og 2, er udløbet - f.eks. fordi sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, og kommunen måtte afvente oplysninger - vil forlængelsen efter den foreslåede § 26 i, stk. 1, først skulle regnes fra, at der er truffet en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpenge. Dette skyldes, at udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler ikke ophører, før kommunen har truffet en gyldig afgørelse herom. Kommunen vil i det tilfælde skulle færdiggøre vurderingen efter § 26 h, stk. 3. Derefter vil der, hvis der træffes afgørelse om, at sygedagpengeudbetalingen ikke kan forlænges efter de almindelige regler og personen skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden 1. maj 2021 til 30. juni 2021, skulle ske forlængelse efter § 26 i, stk. 1.

Kommunen har ikke pligt til at partshøre borgeren om, at reglerne er ændret, og at der på et uændret oplysningsgrundlag vil blive truffet en anden afgørelse (om datoen for stop af sygedagpengeudbetaling og overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse) alene på grund af ændrede regler.

Lovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengeudbetalingen i den foreslåede forlængelsesperiode f.eks. vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder klagereglerne, kommunens opfølgningsindsats m.v. Hvis der undervejs træffes afgørelse om, at personen f.eks. er berettiget til førtidspension eller ressourceforløb, vil retten til sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 26 i, stk. 3, at for sygedagpengemodtagere omfattet af stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, hvor kommunen senest har truffet afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter en af de øvrige bestemmelser i dette kapitel, skal kommunen inden udløbet af de 2 måneders forlængelse efter stk. 1 og 2 træffe fornyet afgørelse om, hvorvidt udbetalingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Forslaget betyder, at for personer, der tidligere har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter de midlertidige regler i kapitel 8 a, og som skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden 1. maj 2021 til 30. juni 2021, vil kommunen igen skulle tage stilling til, om udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges efter de almindelige regler i loven.

Det vil sige, at hvis en sag f.eks. senest er afgjort efter § 26 h, dvs. at der er truffet en afgørelse efter § 26 h om ophør af sygedagpenge, forlængelse med 2 måneder samt overgang til jobafklaringsforløb i perioden 1. maj 2021 - 30. juni 2021, vil kommunen skulle tage stilling til, om personen kan få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler.

Eksempel:

En sygedagpengemodtager, hvor sygedagpengene var forlænget i 69 uger, fordi personens arbejdsevne skulle klarlægges, jf. § 27, stk. 1, nr. 2, i loven. Hvis personen den 5. april 2021 nåede til det tidspunkt, hvor sygedagpengene havde været forlænget i 69 uger, skulle kommunen inden da tage stilling til, om der kunne ske forlængelse efter en af de øvrige bestemmelser i § 27, stk. 1, i loven. Kunne der ikke det, fik personen ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling i 2 måneder efter § 26 h. Kommunen skulle derfor træffe afgørelse om, at personen efter den 5. april 2021 ikke opfyldte betingelserne for at få udbetalingen forlænget efter bestemmelserne i § 27, stk. 1, i loven, og at udbetalingen af sygedagpenge derfor skulle ophøre, samt om datoen for ophøret af sygedagpenge (den 5. juni 2021), og overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (den 6. juni 2021).

Personen vil nu få ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge til den 5. august 2021. Inden forlængelsen udløber, vil kommunen igen skulle træffe afgørelse om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for at få udbetalingen forlænget efter de almindelige bestemmelser i loven.

Eksempel:

En sygedagpengemodtager, hvor sygedagpengene var forlænget i 69 uger, fordi personens arbejdsevne skulle klarlægges, jf. § 27, stk. 1, nr. 2, i loven. Hvis personen den 10. januar 2021 nåede til det tidspunkt, hvor sygedagpengene havde været forlænget i 69 uger, skulle kommunen inden da tage stilling til, om der kunne ske forlængelse efter en af de øvrige bestemmelser i § 27, stk. 1, i loven. Kunne der ikke det, fik personen ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling i 3 måneder efter § 26 f. Kommunen traf derfor afgørelse om, at personen efter den 10. januar 2021 ikke opfyldte betingelserne for at få udbetalingen forlænget efter bestemmelserne i § 27, stk. 1, i loven, og at udbetalingen af sygedagpenge derfor skulle ophøre, samt om datoen for ophøret af sygedagpenge (den 10. april 2021), og overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (den 11. april 2021).

Personen fik derefter ret til efter § 26 h at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge til den 10. juni 2021 med overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse den 11. juni 2021. Inden forlængelsen udløb, skulle kommunen efter § 26 h, stk. 3, igen træffe afgørelse om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for at få udbetalingen forlænget efter de almindelige bestemmelser i loven.

Personen vil nu få ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge til den 10. august 2021 og vil skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse den 11. august 2021. Inden forlængelsen udløber, vil kommunen igen skulle træffe afgørelse om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for at få udbetalingen forlænget efter de almindelige bestemmelser i loven.

Kommunen skal sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til at kunne træffe afgørelse om eventuel forlængelse af sygedagpengeperioden (undersøgelsesprincippet).

Spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at indhente yderligere lægelig dokumentation i forbindelse med vurderingen af, om udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt kan forlænges, beror på en konkret vurdering. De lægelige oplysninger skal som udgangspunkt beskrive tilstanden på revurderingstidspunktet. Ældre lægelige oplysninger kan inddrages, hvis der ikke har været en udvikling i helbredstilstanden, eller hvis udviklingen i helbredstilstanden har været som forventet. Hvis ældre lægelige oplysninger lægges til grund for kommunens afgørelse, skal der være dokumentation i sagen i øvrigt for, at der ikke har været en udvikling i helbredstilstanden, eller at tilstanden har udviklet sig som forventet. Der skal kun indhentes nye lægelige akter, hvis det er relevant for kommunens vurdering, fordi der er tale om væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer, som har betydning for arbejdsevnen. I andre tilfælde skal kommunen anvende de foreliggende lægeoplysninger, herunder attester, og evt. rådføre sig med sundhedskoordinatoren og lægekonsulenten.

Da udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler ikke ophører, før kommunen har truffet en gyldig afgørelse herom, kan sygedagpengene ikke standses, før kommunen har truffet en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse. Sygedagpengene kan dog under alle omstændigheder ikke standses, før efter de 2 måneder.

Eksempel:

En person, der løbende har fået forlænget udbetalingen efter de midlertidige regler. Personen har senest fået forlænget sygedagpengene i 2 måneder til den 10. maj 2021 efter § 26 h i loven. Inden denne afgørelse blev truffet, tog kommunen først stilling til, om udbetalingen kunne forlænges efter lovens almindelige regler.

Der vil nu skulle ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge til den 10. juli 2021 efter den foreslåede § 26 i, stk. 1 og 2. Og da sagen senest er afgjort efter § 26 h, vil kommunen efter den foreslåede § 26 i, stk. 3, skulle tage fornyet stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges efter lovens almindelige forlængelsesregler. Når kommunen har oplyst sagen, og hvis personen fortsat ikke kan få forlænget udbetalingen efter de almindelige regler, men stadig er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, vil der skulle træffes afgørelse om overgang til jobafklaringsforløb den 11. juli 2021. Hvis kommunen undtagelsesvist ikke når at træffe afgørelse inden da, kan sygedagpengene ikke standses, før kommunen har truffet en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse. Dette skyldes, at udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler ikke ophører, før kommunen har truffet en gyldig afgørelse herom. Det vil sige, at hvis kommunen f.eks. på grund af forsinkede lægelige oplysninger ikke når at vurdere sagen på ny og træffe en afgørelse inden den 10. juli 2021, må udbetalingen af sygedagpenge fortsætte, til kommunen er færdig med at vurdere, om personen kan få forlænget udbetalingen efter de almindelige regler, og - hvis dette ikke er tilfældet - har truffet afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Hvis kommunen finder, at personen er berettiget til forlængelse efter § 27, stk. 1, vil forlængelsen efter den relevante bestemmelse i § 27, stk. 1, skulle iværksættes med det samme og ikke afvente udløbet af den midlertidige forlængelse på 2 måneder efter § 26 i, idet den specielle regel om forlængelse i § 27, stk. 1, går forud for den generelle regel i § 26 i.

Lovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengeudbetalingen i den foreslåede forlængelsesperiode f.eks. vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder klagereglerne, kommunens opfølgningsindsats m.v. Hvis der undervejs træffes afgørelse om, at personen f.eks. er berettiget til førtidspension eller ressourceforløb, vil retten til sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 26 i, stk. 4, at en sygedagpengemodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til at overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, hvis personen inden 4 uger fra en afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2 anmoder kommunen om at ændre denne afgørelse, således at tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021 fastholdes.

Forslaget betyder, at en sygedagpengemodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til at overgå til eller forblive i jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse med virkning fra den oprindelige dato, hvis personen ønsker det.

Eksempel:

En person, der overgik til jobafklaringsforløb den 1. maj 2021. Der vil nu skulle ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge til den 30. juni 2021 efter den foreslåede § 26 i, stk. 1 og 2. Men hvis den pågældende, efter at have fået kommunens afgørelse om forlængelsen, anmoder kommunen om, at tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløbet skal fastholdes, vil kommunen skulle træffe afgørelse efter den foreslåede § 26 i, stk. 4, om at udbetalingen af sygedagpenge alligevel ophører pr. 30. april 2021, og at overgangen til jobafklaringsforløb med udbetaling af ressourceforløbsydelse skal være den 1. maj 2021. Det kan f.eks. være en selvstændig, hvor sygedagpengene på grund af den indkomst, der er lagt til grund for beregningen af sygedagpengene, ikke har ret til at få udbetalt det maksimale sygedagpengebeløb, og hvor den selvstændige ville kunne få mere udbetalt i ressourceforløbsydelse.

Når kommunen orienterer de sygedagpengemodtagere, der er omfattet af den foreslåede § 26 i om afgørelsen om forlængelse af perioden med sygedagpenge, vil kommunen samtidig skulle orientere om muligheden for inden 4 uger fra afgørelsen at anmode om at vælge at blive i/ overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Hvis sygedagpengemodtageren anmoder om det, vil kommunen ligeledes skulle vejlede om konsekvenserne af at overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløb, herunder om beregning af ressourceforløbsydelse.

Kommunen vil skulle træffe en ny afgørelse om datoen for personens overgang (tilbage) til jobafklaringsforløb med virkning fra den oprindelige dato. For personer, hvor der allerede er truffet afgørelse om overgang til jobafklaringsforløb, vil datoen skulle være den samme som den dato, der er fastsat i den allerede trufne afgørelse.

Eksempel:

En person, der senest har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge i 2 måneder til den 2. maj 2021 efter § 26 h i loven - dvs. overgang til jobafklaringsforløb den 3. maj 2021. Inden denne afgørelse blev truffet, tog kommunen først stilling til, om udbetalingen kunne forlænges efter lovens almindelige regler.

Der vil nu skulle ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge til den 2. juli 2021 efter den foreslåede § 26 i, stk. 1 og 2. Da sagen senest er afgjort efter § 26 h, skulle der egentlig også ske en ny vurdering af, om personen opfylder betingelserne for at få udbetalingen forlænget efter de almindelige bestemmelser i loven. Men hvis den pågældende, efter at have fået kommunens afgørelse om forlængelsen, anmoder kommunen om, at tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløbet skal fastholdes, vil kommunen skulle træffe afgørelse efter den foreslåede § 26 i, stk. 4, om at udbetalingen af sygedagpenge alligevel ophører pr. 2. maj 2021, og at overgangen til jobafklaringsforløb skal regnes for at være den 3. maj 2021. Og kommunen vil ikke skulle træffe afgørelse efter den foreslåede § 26 i, stk. 3. Det skyldes, at en person, der efter den foreslåede stk. 4 bliver i/overgår til jobafklaringsforløbet uden 2 måneders forlængelse, ikke vil være omfattet af den foreslåede § 26 i, stk. 1 eller 2, idet personen efter sin anmodning og forbliven i/overgang til jobafklaringsforløb ikke har ret til de 2 måneders forlængelse af udbetalingen af sygedagpengene.

Hvis der er tale om en sag, hvor kommunen samtidig med en afgørelse om forlængelse sætter en dato 2 måneder frem i tiden for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, jf. den foreslåede § 26 i, stk. 1, vil datoen skulle være minus de 2 måneder, der i afgørelsen om forlængelse blev lagt til tidspunktet for ophør af sygedagpengene og overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Eksempel:

En sygedagpengemodtager, hvor der den 10. juni 2021 bliver truffet afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetalingen med virkning fra den 15. juni 2021, fordi udbetalingen ikke kan forlænges efter en af mulighederne i § 27, stk. 1, i loven. Personen skulle den 16. juni 2021 overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 27, stk. 3, i loven, men personen vil i stedet efter den foreslåede § 26 i, stk. 1, få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 2 måneder, dvs. til og med 15. august 2021 (med overgang til jobafklaringsforløb 16. august 2021). Anmoder personen imidlertid om, at tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløbet skal fastholdes, vil kommunen skulle træffe afgørelse efter den foreslåede § 26 i, stk. 4, om at udbetalingen af sygedagpenge alligevel ophører pr. 15. juni 2021, og at overgangen til jobafklaringsforløb med udbetaling af ressourceforløbsydelse skal være den 16. juni 2021.

Den sygemeldte kan f.eks. henvende sig skriftligt eller telefonisk til kommunen med sin anmodning om, at kommunen ændrer afgørelsen om forlængelse, således at tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse fastholdes til det oprindelige tidspunkt i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021.

Der kan klages over afgørelsen efter lovens almindelige regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 14. maj 2021.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget vil kunne stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom.

I den forbindelse bemærkes, at forslaget vil skulle medvirke til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få, og at det er afgørende, at dette vil ske snarest. Da de foreslåede tiltag tidligst vil kunne finde sted efter lovens ikrafttrædelse er det derfor nødvendigt, at disse træder i kraft så hurtigt som muligt af hensyn til, at arbejdsløshedskasserne kan iværksætte de fornødne tiltag efter lovens ikrafttræden med henblik på, at der i praksis kan administreres efter de nye regler fra de relevante tidspunkter, og af hensyn til, at de personer, som er omfattet af den midlertidige forlængelse af retten til sygedagpenge, får en hurtig afklaring i forhold til deres videre forsørgelsesgrundlag efter 30. april 2021.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge i øvrigt ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 105 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 83 i lov om sygedagpenge.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov