Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. maj 2021

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at en afgift på e-cigaretter altid vil give anledning til diskussion. Argumentet mod afgifter på e-cigaretter er, at e-cigaretter kan være effektive i forbindelse med tobaksafvænning eller rygereduktion, og ved at beskatte nikotinholdige væsker til e-cigaretter kan man risikere, at færre rygere vælger at skifte over til netop e-cigaretter og dermed ikke holder op med at ryge. På den anden side kan man også være bekymret for, at børn og unge, der er begyndt at dampe e-cigaretter, bliver afhængige af nikotin, og så er risikoen for, at de begynder at ryge senere, betydelig større. Foruden at skærpe kravene til nikotinprodukter, så børn og unge ikke fristes og ender i afhængighed, er vi i Venstre åbne for at se nærmere på at udvide afgiftsgrundlaget for tobak til at omfatte e-cigaretter. I Venstre bliver vi dog også altid bekymrede, når vi kan se, at regeringen endnu engang hæver skatterne. Ministeriet estimerer et provenu ved lovforslaget på omkring 50 mio. kr. årligt. Venstre er som bekendt for et skattestop. Det skal ikke være dyrere at være dansker. Venstre stemmer imod lovforslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 14 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.,«.«

[Præcisering af henvisning]

2) I den under nr. 3 foreslåede § 14 b indsættes i stk. 2, 1. pkt., efter »stk. 1«: », 3. pkt.,«.

[Præcisering af henvisning]

3) I det under nr. 6 foreslåede § 17, stk. 6, indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.,«.

[Præcisering af henvisning]

Til § 3

4) I stk. 2 indsættes efter »nr. 1, 2«: », 01«.

[Ikrafttrædelsestidspunkt for og konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med lovforslaget foreslås det at indføre en afgift på nikotinholdige væsker. Afgiften foreslås indført fra og med den 1. juli 2022.

Efter § 14 a, stk. 1, 1. pkt., i forbrugsafgiftsloven skal virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, registreres som oplagshavere hos Skatteforvaltningen. Det betyder, at virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet modtager nikotinholdige væsker, fra og med den 1. juli 2022 skal lade sig registrere som oplagshavere. Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås der indsat et nyt punktum i forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 1, som bestemmelsens 2. pkt., hvorefter virksomheder, der omhælder eller ompakker varer omfattet af det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede afsnit IX a i forbrugsafgiftsloven, ligeledes skal registreres som oplagshavere hos Skatteforvaltningen efter stk. 1.

Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 2, at virksomheder omfattet af stk. 1 dog kan undlade at lade sig registrere som oplagshavere og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at der i forbrugsafgiftsloven indsættes et nyt afsnit IX a, som skal indeholde reglerne for den foreslåede afgift. I dette afsnit foreslås der bl.a. indsat en bestemmelse som forbrugsafgiftslovens § 13 i, hvorefter enkelte bestemmelser i Afsnit X - Fællesbestemmelser ikke vil skulle finde anvendelse på den foreslåede afgift af nikotinholdige væsker. En af disse bestemmelser er forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 2.

Det betyder, at virksomheder, der skal lade sig registrere efter det i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 14 a, stk. 1, 2. pkt., efter det foreslåede ikke vil kunne undlade at lade sig registrere efter forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 2.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at henvisningen til forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 1, i bestemmelsens stk. 2 præciseres, således at der henvises til forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 1, 1. pkt.

Det bemærkes, at virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet modtager nikotinholdige væsker og derfor skal lade sig registrere efter forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 1, 1. pkt., ikke vil kunne være omfattet af bagatelgrænsereglen i § 14 a, stk. 2, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 13 i.

Til nr. 2

Med lovforslaget foreslås det at indføre en afgift på nikotinholdige væsker. Afgiften foreslås indført fra og med den 1. juli 2022. Det betyder, at virksomheder, der fremstiller, ompakker, omhælder eller fra udlandet modtager nikotinholdige væsker fra og med den 1. juli 2022 skal lade sig registrere for afgift, bestille og påsætte stempelmærker og afregne afgift af nikotinholdige væsker. For at give virksomhederne mulighed for at forberede sig på den foreslåede afgift foreslås det, at virksomhederne allerede fra og med den 1. april 2022 skal kunne lade sig registrere for afgift og bestille stempelmærker m.v.

Denne mulighed foreslås indsat i forbrugsafgiftsloven som lovens § 14 b med lovforslagets § 1, nr. 3. Efter den i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede § 14 b, stk. 1, 1. pkt., vil virksomheder, der fremstiller, ompakker, omhælder eller fra udlandet modtager nikotinholdige væsker, kunne registrere sig som oplagshaver fra og med den 1. april 2022. Efter det foreslåede § 14 b, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil disse virksomheder mod fuld sikkerhed kunne bestille stempelmærker til påsætning på detailsalgspakninger med nikotinholdige væsker.

Efter det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede § 14 b, stk. 2, i forbrugsafgiftsloven foreslås det, at stempelmærker bestilt efter stk. 1 fremstilles ved Skatteforvaltningens foranstaltning og udleveres af Skatteforvaltningen til de registrerede oplagshavere. Henvisningen i det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede § 14 b, stk. 2, er dog ikke præciseret, i forhold til hvilket punktum i det foreslåede § 14 b, stk. 1, der henvises til. Hensigten er, at der skal henvises til de stempelmærker, som virksomhederne kan bestille efter det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede § 14 b, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget at præcisere henvisningen i det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede § 14 b, stk. 2, i forbrugsafgiftsloven, således at der henvises til stk. 1, 3. pkt.

Til nr. 3

Efter forbrugsafgiftslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., har Skatteforvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance m.v. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal virksomhederne og myndighederne på begæring meddele enhver oplysning til brug for kontrollen med afgifterne.

I lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det at indsætte to nye stykker i forbrugsafgiftslovens § 17 som bestemmelsens stk. 6 og 7. Efter det foreslåede stk. 6 skal det i stk. 1 nævnte materiale på begæring udleveres eller indsendes til Skatteforvaltningen.

I henvisningen til forbrugsafgiftslovens § 17, stk. 1, i det i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede stk. 6 er det ikke præciseret, hvilket punktum i forbrugsafgiftslovens § 17, stk. 1, der henvises til. Hensigten er, at det er materialet omfattet af forbrugsafgiftslovens § 17, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget at præcisere henvisningen i det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede § 17, stk. 6, i forbrugsafgiftsloven, således at der henvises til stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 4

I ændringsforslag nr. 1 foreslås det at præcisere forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 2, således at bestemmelsen henviser til § 14 a, stk. 1, 1. pkt., i stedet for blot § 14 a, stk. 1. Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås indsat et nyt punktum i forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 1, som bestemmelsens 2. pkt.

Det foreslås med nærværende ændringsforslag, at ændringsforslag nr. 1 skal træde i kraft den 1. juli 2022 sammen med lovforslagets § 1, nr. 2.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 21. april 2021 og var til 1. behandling den 5. maj 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 20. november 2020 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 61. Den 21. april 2021 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 21 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) Kenneth Mikkelsen (V) nfmd. Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.