Fremsat den 21. april 2021 af transportministeren (Benny Engelbrecht)

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som ændret senest ved lov nr. 534 af 27. marts 2021, foretages følgende ændringer:

1. § 59 a, stk. 2 og 3, ophæves.

2. §§ 124 a-124 i ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 124 a. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve, herunder afholdelse af teoriprøve og praktisk prøve, kontrollerende køreprøve, kørelærerprøve, udeblivelse fra teoretisk eller praktisk køreprøve, og hvis en del af prøven ikke bestås.

Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for udstedelse, ombytning og fornyelse af kørekort, herunder for udstedelse eller ombytning af kørekort i forbindelse med frakendelse eller generhvervelse af førerretten.

Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for ombytning af kørekort med vilkår om alkolås til kørekort uden vilkår om alkolås.

Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for udstedelse af takografkort.

§ 124 b. I tillæg til betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve fastsat i medfør af § 124 a, stk. 1, skal ansøger betale en afgift på 200 kr.

§ 124 c. For udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods skal ansøger betale en afgift på 290 kr.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb anvendes afrundet som grundlag for reguleringen af beløbet det følgende år. Det årlige beløb afrundes til nærmeste med ti delelige kronebeløb. Transportministeriet bekendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted.«

3. Overskriften før overskriften før § 124 q ophæves.

4. I § 134 a, stk. 2, indsættes efter »ministeren«: », og at afgørelserne skal kunne påklages til en sideordnet myndighed inden for ministerens ressortområde«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning og baggrund

Regeringen har som led i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 af 15. december 2020 sammen med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige besluttet at overdrage en række færdselsopgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet. Opgaverne, der ligger under Justitsministeriets ressort i dag, vil blive overdraget til Transportministeriets ressort pr. 1. oktober 2021. Opgaverne omfatter afvikling af køreprøver, udstedelse og administration af kørekort, udstedelse af takografkort, der fremover skal løses af Færdselsstyrelsen, samt udstedelse af særtransporttilladelser, der fremover skal løses af Vejdirektoratet. Transportministeriet har i forvejen ressortansvar for lovgivning på færdselsområdet.

Der er med aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 samtidig indgået aftale om, at de ca. 115 politiårsværk, som i dag er normeret til disse færdselsopgaver, frigøres, så de kan forblive i politiet og indgå i en styrkelse af politiets operative kapacitet.

Ressortoverdragelsen er blandt andet begrundet i et ønske om at skabe en serviceforbedring, muliggøre digitalisering på de fire områder og samle regeludstedelsen og opgavevaretagelsen under samme myndighed. Desuden har hensigten med ressortoverdragelsen været at frigive politibetjente til operativt politiarbejde. Færdselsopgaverne er primært opgaver af administrativ eller ikke-politifaglig karakter.

Ressortoverdragelsen indebærer et behov for finansiering af en række meromkostninger til opgaverne på kørekortområdet, der flyttes til Færdselsstyrelsen. Dels nødvendiggør overdragelsen til Færdselsstyrelsen finansiering til en modernisering af systemunderstøttelsen. Der er særligt behov for investering i IT, herunder til et nyt kørekortregister og til digitalisering af afholdelse af teoriprøver. Der er endvidere meromkostninger forbundet med at flytte opgaverne fysisk ud af politikredsene og samtidig leve op til et ønske om, at serviceniveauet ikke bør ændres væsentligt i forhold til lokal tilgængelighed. Dette gør sig eksempelvis gældende for køreprøveafholdelse.

For at tilvejebringe den nødvendige finansiering er det derfor besluttet med ovennævnte aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi, at den samlede betaling for køreprøver stiger fra nuværende 600 kr. til 1.000 kr. Heraf skal de 200 kr. finansiere de nødvendige meromkostninger forbundet med selve ressortoverdragelsen, og de resterende 200 kr. skal medfinansiere fastholdelse af politiårsværk i politiet.

Det er derfor regeringens formål med lovforslaget at tilvejebringe den nødvendige hjemmel til at hæve betalingen på køreprøver. Det foreslås i lovforslaget, at betalingen for køreprøver hæves fra 600 kr. til 800 kr. for at dække omkostningerne forbundet med opgavernes overdragelse fra politiet til Færdselsstyrelsen og den modernisering af systemunderstøttelsen, der skal ske i den forbindelse.

Det foreslås dertil, at der indføres en ny særskilt afgift på køreprøver på 200 kr., som skal medfinansiere de politiårsværk, det er valgt at fastholde i politiet i forbindelse med, at opgaverne flyttes.

Desuden foreslår regeringen med lovforslaget at omlægge de nugældende betalingsbestemmelser på kørekort- og takografområdet, så betalingerne fremfor at være lovfastsatte afgifter bliver administrative gebyrer, som fremover foreslås fastsat i bekendtgørelse efter principperne om omkostningsdækning. Det drejer sig om de betalingsbestemmelser i færdselslovens kapitel 10 og 17 a, der vedrører køreprøver samt udstedelse, ombytning eller fornyelse af kørekort og udstedelse af takografkort.

Færdselsstyrelsen er i dag rekursinstans for en række afgørelser på kørekortområdet. Som følge af aftalen af 15. december 2020 om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 kan Færdselsstyrelsen ikke længere varetage opgaven som rekursinstans for disse afgørelser. Derfor foreslås det, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om klageadgang, som vil indebære, at Trafikstyrelsen pr. 1. oktober 2021 overtager klagesagsbehandlingen på kørekortområdet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Omlægning fra afgift til gebyr på kørekortområdet

2.1.1. Gældende ret

En del af reguleringen på kørekortområdet sker ved EU-retsakter. De kørekort, som medlemsstaterne udsteder, anerkendes gensidigt, jf. Europa-Parlamentets- og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort med senere ændringer (kørekortdirektivet) artikel 1, stk. 1.

Fastsættelsen af de kørekortkategorier, der kan erhverves kørekort til, fremgår af kørekortdirektivets artikel 4, stk. 2-4.

I færdselsloven er afgiftsbestemmelserne om køreprøver, kørekort, ombytning m.v. fastsat i § 59 a, stk. 2 og 3, §§ 124 a-f, 124 h-i samt 124 q.

Ifølge færdselslovens § 59 a, stk. 1, kan transportministeren fastsætte bestemmelser om, at allerede udstedte kørekort skal ombyttes. For ombytningen betales 120 kr., jf. § 59 a, stk. 2. Det følger af § 59 a, stk. 3, at det i stk. 2 nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb anvendes afrundet som grundlag for reguleringen af beløbet det følgende år. Det årlige beløb afrundes til nærmeste med ti delelige kronebeløb. Transportministeriet bekendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 59 a, stk. 2, nævnte beløb 140 kr., jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1674 af 23. november 2020 om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Det fremgår af lov om en satsreguleringsprocents §§ 2 og 4, hvordan satsreguleringsprocenten og satstilpasningsprocenten for et finansår opgøres.

Bemyndigelsen i færdselslovens § 59 a, stk. 1, er udnyttet i flere bekendtgørelser i forbindelse med tvungen ombytning af kørekort, herunder bekendtgørelse nr. 21 af 9. januar 1991 om ombytning af kørekort og bekendtgørelse nr. 42 af 22. januar 1992 om ombytning af kørekort. Bekendtgørelserne blev udstedt med henblik på ombytning af ældre danske kørekort, der ikke var af EF-model, til et kørekort af EF-model. Derudover fremgår det af bekendtgørelse nr. 906 af 27. august 2019 om kørekort med senere ændringer (kørekortbekendtgørelsen) § 84, at for kørekort udstedt før den 19. januar 2013 udløber gyldigheden senest den 18. januar 2033. Det betyder, at alle gamle kørekortmodeller skal være ombyttet til den nye model den 19. januar 2033.

I medfør af færdselslovens § 63, stk. 4, gælder § 59 a også med hensyn til kørekort til lille knallert.

Ifølge færdselslovens § 124 a, stk. 1, 1. pkt., betales 600 kr. for afholdelse af køreprøve. Dette gælder dog ikke afholdelse af teoriprøve og udstedelse af kørekort til lille knallert til personer, der er fyldt 18 år, jf. færdselslovens § 124 d, stk. 1, eller for afholdelse af køreprøve til stor knallert, jf. færdselslovens § 124 d, stk. 5.

En køreprøve består af en teoretisk og en praktisk prøve. Køreprøven aflægges i forbindelse med førstegangserhvervelse af den pågældende kørekortskategori og forudsætter, at ansøgeren har modtaget undervisning af en godkendt kørelærer, jf. kørekortbekendtgørelsens § 38, stk. 1.

Det er i kørekortbekendtgørelsens § 7, fastsat, hvilke kategorier, som kørekort kan udstedes til. Bekendtgørelsen implementerer således kørekortdirektivets krav om kørekortkategorier i dansk ret.

Afgiften på 600 kr. betales i forbindelse med køreprøver til kørekortkategorierne A1 (Lille Motorcykel), A2 (Mellemstor motorcykel), A (Stor motorcykel), B (Almindelige bil), C1 (Lille lastbil), C1/E (Lille lastbil med stort påhængskøretøj), C (Stor lastbil), C/E (Stor lastbil med stort påhængskøretøj), D1 (Lille bus), D1/E (Lille bus med stort påhængskøretøj), D (Stor bus) og D/E (Stor bus med stort påhængskøretøj) samt for køreprøve til traktor/motorredskab og erhvervsmæssig personbefordring, jf. kørekortbekendtgørelsens § 133, stk. 1, 1. pkt.

Der betales således en afgift på 600 kr. for køreprøve for alle kørekortkategorier undtagen AM (Stor knallert), B/E (Almindelig bil med stort påhængskøretøj) og lille knallert, jf. kørekortbekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 1 og nr. 10, samt stk. 2.

Det følger af færdselslovens § 124 a, stk. 1, 2. pkt., at hvis køreprøven afholdes til erhvervsmæssig personbefordring samtidig med køreprøve til bus, betales 600 kr. for den første prøve og 580 kr. for den anden af prøverne.

Erhvervsmæssig personbefordring er ikke nærmere defineret i reguleringen. Begrebet er udviklet i praksis og anses som kørsel med personer uden en nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføre, som udføres mod vederlag, eller som udgør den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære formål.

Kørekort til erhvervsmæssig befordring giver ret til at føre kategorierne D1 (Lille bus) eller D (Stor bus) med henblik på erhvervsmæssig befordring af personer, jf. kørekortbekendtgørelsens § 18, stk. 1. Det er en forudsætning, at man forinden erhvervelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring har erhvervet kørekort til kategorierne D1 (Lille bus) eller D (Stor bus). Det er dog muligt at aflægge køreprøve til D1/D (Bus) og til erhvervsmæssig personbefordring samtidig. I de tilfælde betales der en afgift på 600 kr. til køreprøve til bus og 580 kr. til køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring.

Der kan ligeledes være tilfælde, hvor kørekort til D1/D (Bus) er erhvervet forud for kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor kørekort til D1/D (Bus) er erhvervet i udlandet, og hvor der ansøges om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring i Danmark. I de tilfælde betales 600 kr. for afholdelse af køreprøve, jf. færdselslovens § 124 a, stk. 1, 1. pkt.

I forbindelse med erhvervelse af kørekort til en række kørekortkategorier stilles der alene krav om aflæggelse af en praktisk prøve. Det vil være i de tilfælde, hvor ansøgeren allerede har erhvervet kørekort til en af de øvrige kørekortkategorier omfattet af kørekortbekendtgørelsens § 7. I de tilfælde følger det af færdselslovens § 124 a, stk. 2, at for praktiske prøver til kategorierne A2 (Mellemstor motorcykel), A (Stor motorcykel) og B/E (Almindelig bil med stort påhængskøretøj) betales 280 kr.

Betalingen for en praktisk prøve i medfør af færdselslovens § 124 a, stk. 2, finder således sted i de tilfælde, hvor der søges om kørekort til kategori A2 (Mellemstor motorcykel), men hvor personen er fyldt 20 år og har mindst to års erfaring som fører af en lille motorcykel, jf. kørekortbekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 1, samt i de tilfælde, hvor der søges om kørekort til stor motorcykel, men hvor personen er fyldt 24 år og har erhvervet kørekort til en mellemstor motorcykel, jf. kørekortbekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 2, eller hvor personen er fyldt 22 år og har mindst to års erfaring som fører af mellemstor motorcykel, jf. kørekortbekendtgørelsens § 23, stk. 2.

Køretøjskombinationen "almindelig bil med stort påhængskøretøj", der er fastsat som køretøjskategori B/E (B med stort påhængskøretøj), jf. kørekortbekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 10, litra a, omfatter ifølge forarbejderne til færdselslovens § 124 a, stk. 2, (Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 6613), et vogntog med en samlet tilladt totalvægt på over 3.500 kg, bestående af bil med højst 8 siddepladser foruden førerens siddeplads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, tilkoblet et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg.

Det er således nødvendigt at gennemføre en særlig køreuddannelse og praktisk prøve, hvis ansøgeren har erhvervet kørekort til kategori B (Almindelig bil), men samtidig ønsker at føre et vogntog bestående af en person- eller varebil og påhængskøretøj, hvis samlede tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, men som ikke må overstige 4.250 kg, jf. kørekortbekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 4, 3. pkt., jf. § 38, stk. 1 og 5.

Ifølge færdselslovens § 124 a, stk. 3, 1. pkt., betales 890 kr. for kontrollerende køreprøver. Dette gælder dog ikke for kontrollerende køreprøve til stor knallert, jf. færdselslovens § 124 d, stk. 6. Afgiften i § 124 a, stk. 3, 1. pkt., omfatter således kontrollerende køreprøve til kategori A1/A2/A (Motorcykel), kategori B (Almindelig bil), kategori C1/C (Lastbil), kategori D1/D (Bus) eller traktor/motorredskab.

I medfør af færdselslovens § 124 a, stk. 3, 2. pkt., 1. led, betales dog ikke for første kontrollerende køreprøve. Der skal for eksempel ikke ske betaling ved en kontrollerende køreprøve i forbindelse med ombytning af udenlandsk kørekort, medmindre ansøger ikke består prøven første gang.

Det fremgår dog af færdselslovens § 124 a, stk. 3, 2. pkt., 2. led, at der skal ske betaling, hvis prøven aflægges i medfør af §§ 60 a-60 c.

Færdselslovens § 60 a fastsætter de nærmere betingelser for generhvervelse ved ubetinget frakendelse af førerretten, mens færdselslovens § 60 b regulerer betingelserne for generhvervelse ved betinget frakendelse af førerretten.

Færdselslovens § 60 c, stk. 1, fastsætter betingelserne for at gengive førerretten i forbindelse med et kørselsforbud pålagt i medfør af færdselslovens § 127, jf. § 125, stk. 1, nr. 1-4, 6 eller 8, eller stk. 3. Færdselslovens § 60 c, stk. 2, regulerer betingelserne for at gengive førerretten i forbindelse med et kørselsforbud pålagt i medfør af § 127, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 5 eller 6, eller § 126, stk. 2, jf. § 126, stk. 1, nr. 1 eller 2. Færdselslovens § 60 c, stk. 3, nr. 1-3, regulerer betingelserne for generhvervelse af førerretten, hvis denne er frakendt ubetinget i medfør af § 126, stk. 1, nr. 4, som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af § 125, stk. 1-3, hvoraf et af forholdene er omfattet af stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3, og dette forhold er begået inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerretten, eller som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i forhold, der er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3, der medfører en ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7 eller 9.

En kontrollerende køreprøve består af en teoretisk og praktisk prøve på samme vilkår, som ved førstegangserhvervelse af kørekort. Den kontrollerende køreprøve gennemføres som udgangspunkt i overensstemmelse med bestemmelserne for kategori B (Almindelig bil), jf. kørekortbekendtgørelsens § 67, stk. 2. Dog kan politiet i en række tilfælde bestemme, at den kontrollerende køreprøve skal aflægges i en anden kategori, jf. kørekortbekendtgørelsens § 69, stk. 1.

Ifølge færdselslovens § 124 b skal der, hvis en ansøger udebliver fra en berammet teoretisk eller praktisk køreprøve uden at have meddelt forfald senest kl. 12 fem hverdage før prøven, eller bestås en del af prøven ikke, før ny prøve berammes, ske fornyet betaling, medmindre forfaldet skyldes ansøgerens eller kørelærerens dokumenterede sygdom, eller at øvelseskørsel ikke har kunnet gennemføres inden for de sidste to hverdage inden den teoretiske eller praktiske prøve, og dette skyldes vejrliget.

Det er nærmere beskrevet i bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende, 2011-12, A, L 179 som fremsat, side 9), hvornår vejrliget kan anses for at være til hinder for gennemførelse af øvelseskørsel.

Ifølge færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 1, betales 280 kr. for ombytning af et udenlandsk kørekort til et dansk kørekort, dog ikke ombytning af et udenlandsk kørekort til et dansk kørekort til lille eller stor knallert efter færdselslovens § 124 d, stk. 7.

Ifølge færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 2, betales 280 kr. for udstedelse af duplikatkørekort, dog ikke udstedelse af duplikatkørekort til lille eller stor knallert efter færdselslovens § 124 d, stk. 8.

Betalingsbestemmelser om fornyelse af kørekort fremgår af færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 3-6, samt stk. 3 og 4.

Ifølge færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 3, betales 120 kr. for fornyelse af kørekort, jf. dog nr. 4 og 5 og stk. 3 og 4. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 124 c, stk. 1, nr. 3, nævnte beløb 140 kr., jf. § 2 i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Det følger af færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 4, at der betales 155 kr. for fornyelse af kørekort til lille lastbil, lastbil, lille bus, bus samt henholdsvis lille lastbil, lastbil, lille bus og bus med stort påhængskøretøj for ansøgere, der ikke er fyldt 75 år. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 124 c, stk. 1, nr. 4, nævnte beløb 180 kr., jf. § 3 i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Det følger af færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 5, at der betales 280 kr. for fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse.

Det følger af færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 6, at der betales 280 kr. for fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig befordring. Dette gælder dog ikke for fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset, jf. § 124 c, stk. 4.

Det følger af færdselslovens § 124 c, stk. 2, at for udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til kørsel i udlandet betales 170 kr., dog ikke udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til lille eller stor knallert efter § 124 d, stk. 9.

Det følger af færdselslovens § 124 c, stk. 3, at fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som følge af helbredsmæssige forhold, sker uden betaling.

Ifølge færdselslovens § 124 c, stk. 4, betales 120 kr. for fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset.

Ifølge færdselslovens § 124 c, stk. 5, betales 25 kr. for udstedelse af internationalt kørekort.

Ifølge færdselslovens § 124 c, stk. 6, kan transportministeren fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for ombytning af kørekort med vilkår om alkolås til kørekort uden vilkår om alkolås.

Bemyndigelsen i færdselslovens § 124 c, stk. 6, er endnu ikke udnyttet.

Betalingsbestemmelserne for en række forskellige prøver vedrørende erhvervelse og generhvervelse af kørekort til stor og lille knallert samt udstedelse og ombytning af kørekort til knallert fremgår af færdselslovens § 124 d.

Ifølge færdselslovens § 124 d, stk. 1, betales 120 kr. for afholdelse af teoriprøve og udstedelse af kørekort til lille knallert til personer, der er fyldt 18 år. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 1, nævnte beløb 140 kr., jf. § 4 i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Det følger af færdselslovens § 124 d, stk. 2, at der betales 440 kr. for udstedelse af kørekort til lille knallert til personer under 18 år, som har modtaget undervisning i færdselsreglerne og kørsel med lille knallert og bestået en teoriprøve og en praktisk prøve i tilknytning hertil, jf. § 63, stk. 2, 1. pkt. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 2, nævnte beløb 510 kr., jf. § 5 i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Ifølge færdselslovens § 124 d, stk. 3, betales 200 kr. for afholdelse af teoriprøve eller praktisk prøve til lille knallert for personer under 18 år ud over første prøve, jf. stk. 2. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 3, nævnte beløb 230 kr., jf. § 6 i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Det følger af færdselslovens § 124 d, stk. 4, at der betales 120 kr. for udstedelse af kørekort til lille knallert efter udløbet af en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert, jf. § 129, stk. 3. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 4, nævnte beløb 140 kr., jf. § 7 i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Det følger af færdselslovens § 124 d, stk. 5, at for afholdelse af køreprøve til stor knallert betales 245 kr. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 5, nævnte beløb 290 kr., jf. § 8 i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Ifølge færdselslovens § 124 d, stk. 6, 1. pkt., betales 245 kr. for kontrollerende køreprøve til stor knallert. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 6, nævnte beløb 290 kr., jf. § 9 i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Derudover følger det af færdselslovens § 124 d, stk. 6, 2. pkt., at der ikke betales for første kontrollerende køreprøve, medmindre prøven aflægges i medfør af § 60 a, stk. 1, § 60 b eller § 60 c. Bestemmelserne i færdselslovens §§ 60 a-60 c er nærmere beskrevet under § 124 a, stk. 3, 2. pkt., i indeværende punkt.

Det følger af færdselslovens § 124 d, stk. 7, at der betales 120 kr. for ombytning af et udenlandsk kørekort til et dansk kørekort til lille eller stor knallert. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 7, nævnte beløb 140 kr., jf. § 10 i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Det følger af færdselslovens § 124 d, stk. 8, at der betales 120 kr. for udstedelse af duplikatkørekort til lille eller stor knallert. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 8, nævnte beløb 140 kr., jf. § 11 i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Ifølge færdselslovens § 124 d, stk. 9, betales 120 kr. for udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til lille eller stor knallert til kørsel i udlandet. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 9, nævnte beløb 140 kr., jf. § 12 i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Det fremgår af færdselslovens § 124 d, stk. 10, at der betales 120 kr. for udstedelse af kørekort til lille knallert til personer, der har ret til at føre lille knallert, og som har måttet aflevere deres kørekort i medfør af § 60 d. Det følger af færdselslovens § 60 d, at den, hvis førerret midlertidigt eller endeligt er inddraget eller frakendt, skal aflevere sit kørekort til politiet. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 124 d, stk. 10, nævnte beløb 140 kr., jf. § 13 i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Reglerne om betaling i forbindelse med kørelærerprøver fremgår af færdselslovens § 124 e. Ifølge § 124 e, stk. 1, 1. pkt., betales 340 kr. for den første og 320 kr. for hver efterfølgende kategori. Såfremt der aflægges prøve til almindelig bil samtidig med prøve til motorcykel, betales dog 460 kr., jf. stk. 1, 2. pkt.

Kørelærerprøve kan aflægges til kategorierne A (Stor motorcykel), B (Almindelig bil) og en samlet storvognsprøve, der omfatter kategorierne C (Lastbil), D (Bus) og E (Stort påhængskøretøj), jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 99 af 29. januar 2015 om godkendelse af kørelærere med senere ændringer.

Kørelærerprøven til kategori B (Almindelig bil) skal være bestået, forinden der kan aflægges kørelærerprøver til de øvrige kategorier, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Det følger af færdselslovens § 124 e, stk. 2, 1. pkt., at betalingen både omfatter den skriftlige og den mundtlige prøve. Udebliver en ansøger fra en berammet prøve uden at have meddelt forfald senest kl. 12 dagen før, eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve afholdes, ske fornyet betaling, jf. stk. 2, 2. pkt. Dette gælder både, når den skriftlige prøve ikke bestås, og når den er bestået, samt når ansøgeren udebliver fra en af disse prøver, jf. stk. 2, 3. pkt.

Det følger af færdselslovens § 124 e, stk. 3, at der betales 120 kr. for udstedelse af kørekort til personer, der har førerret til en eller flere kategorier, og som har måttet aflevere deres kørekort i medfør af § 66 a, stk. 4, 1. pkt. Det fremgår af færdselslovens § 66 a, stk. 4, 1. pkt., at den, der har fået frakendt retten til at udøve virksomhed som kørerlærer, skal aflevere sit kørekort til politiet. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 124 e, stk. 3, nævnte beløb 140 kr., jf. § 14 i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Ifølge færdselslovens § 124 f, stk. 1, betales 525 kr. for udstedelse af takografkort til brug for takografen.

Takografkort anvendes inden for vejtransport og er chipkort, der aflæses af en takograf med henblik på at identificere kortindehaveren samt overføre og gemme data om kørsel for at sikre overholdelse af reglerne om blandt andet køre- og hviletid. Politiet udsteder i dag takografkort, som omfatter førerkort, virksomhedskort, værkstedskort og kontrolkort.

I medfør af færdselslovens § 124 f, stk. 2, betales 250 kr. for udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 124 f, stk. 2, nævnte beløb 290 kr., jf. § 15 i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Ifølge færdselslovens § 124 h, stk. 1, betales 120 kr. for udstedelse af kørekort til personer, der har førerret til en eller flere kategorier, og som har måttet aflevere deres kørekort i medfør af § 63, stk. 7, eller § 129 b, stk. 5. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 124 h, stk. 1, nævnte beløb 140 kr., jf. § 16 i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Det fremgår af færdselslovens § 63, stk. 7, at den, der midlertidigt eller endeligt har mistet retten til at føre lille knallert, skal aflevere sit kørekort eller knallertbevis til politiet. Kørekortet skal dog kun afleveres, hvis retten til at føre lille knallert er angivet på kørekortet. Det følger af færdselslovens § 129 b, stk. 5, at den, hvis førerret til kategorierne omfattet af stk. 1, er frakendt eller midlertidigt eller endeligt inddraget, skal aflevere sit kørekort til politiet. § 129 b, stk. 1, omfatter lille og stor lastbil med og uden stort påhængskøretøj (kategori C1/C1/E, C og C/E), lille og stor bus med og uden påhængskøretøj (D1, D1/E, D og D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E).

Ifølge færdselslovens § 124 h, stk. 2, betales 120 kr. for ombytning af kørekort med kode om frakendelse af retten til at føre lille knallert til kørekort uden sådan kode, når frakendelsestiden er udløbet. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 124 h, stk. 2, nævnte beløb 140 kr., jf. § 17 i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Det følger af færdselslovens § 124 h, stk. 3, at der betales 120 kr. for udstedelse af kørekort i forbindelse med generhvervelse af førerretten uden krav om kontrollerende køreprøve, jf. § 60 a, stk. 11, eller § 129, stk. 4. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 124 h, stk. 3, nævnte beløb 140 kr., jf. § 18 i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Færdselslovens § 124 h, stk. 3, vedrører kørekortudstedelse i tilfælde, hvor en person generhverver førerretten efter en frakendelse pålagt i medfør af § 60 a, stk. 11, eller § 129, stk. 4, og hvor der ikke stilles krav om kontrollerende køreprøve som betingelse for generhvervelse af førerretten efter frakendelsestidens udløb.

Det følger af færdselslovens § 60 a, stk. 1, at har førerretten været frakendt ubetinget, kan retten efter frakendelsestidens udløb kun generhverves, hvis en kontrollerende køreprøve bestås, jf. dog stk. 11. Det fremgår af § 60 a, stk. 11, 1. pkt., at har retten til at føre lille og stor lastbil med og uden stort påhængskøretøj (kategori C1/C1/E, C og C/E), lille og stor bus med og uden påhængskøretøj (D1, D1/E, D og D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) været frakendt ubetinget i mindre end 3 år i medfør af § 129 b, stk. 1, kræver generhvervelse af førerretten efter frakendelsestidens udløb ikke beståelse af en kontrollerende køreprøve. Efter stk. 11, 2. og 3. pkt., er der dog tilfælde, hvor der kræves gennemførelse af kursus, forinden retten kan generhverves.

Det følger af færdselslovens § 129, stk. 4, at hvis den fører, der ubetinget frakendes retten til at føre lille knallert efter stk. 3, er under 18 år på gerningstidspunktet, udskydes det tidspunkt, hvor den pågældende efter sin alder kan erhverve førerret, desuden i 6 måneder, for så vidt angår kørekort med et alderskrav på 18 år. Har føreren på afgørelsestidspunktet erhvervet førerret, frakendes førerretten ubetinget i 6 måneder. Bestemmelsen i § 60 a finder herved ikke anvendelse. Under særlige omstændigheder kan frakendelse af førerretten undlades.

Ifølge færdselslovens § 124 i reguleres de i § 124 c, stk. 1, nr. 3, § 124 d, stk. 1-10, § 124 e, stk. 3, § 124 f, stk. 2, og § 124 h, stk. 1-3, nævnte beløb en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb anvendes uafrundet som grundlag for reguleringen af beløbene det følgende år. De årlige beløb afrundes til nærmeste med ti delelige kronebeløb. Transportministeriet bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted. 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det i § 124 c, stk. 1, nr. 4, nævnte beløb med fradrag af 10 kr.

Bemyndigelsen i færdselslovens § 124 i er udnyttet i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven. For en nærmere henvisning til regulering af betalingsbeløb for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 henvises til de relevante bestemmelser i indeværende punkt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til færdselslovens § 59 a, stk. 3, i indeværende punkt.

Ifølge færdselslovens § 124 q kan justitsministeren og transportministeren fastsætte bestemmelser om betalinger efter denne lov. Bemyndigelsen i § 124 q er blandt andet udnyttet i kørekortbekendtgørelsens §§ 133-139 om betalingsbestemmelser.

2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Omlægning af den eksisterende afgift for teori- og køreprøver til et administrativt gebyr, som forhøjes til 800 kr.

Det følger af aftale af 15. december 2020 om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, at der skal ske en omlægning af den eksisterende afgift for køreprøve til et administrativt gebyr, som forhøjes fra 600 kr. til 800 kr. Lovforslaget er en udmøntning heraf.

Ved at bemyndige transportministeren til at fastsætte gebyr for køreprøver vil ministeren kunne sikre sammenhæng mellem omkostningerne til drift af kørekortområdet og den gebyrbelagte ydelse fremadrettet uden, at det nødvendiggør Folketingets inddragelse.

I forbindelse med ressortoverdragelse af opgaver på kørekortområdet fra politiet til Færdselsstyrelsen i forlængelse af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 har Færdselsstyrelsen foretaget en vurdering af omkostningsdækningen på kørekortområdet, dvs. en vurdering af, hvorvidt den aktuelle indtægt fra køreprøver samt indtægterne fra de øvrige afgifter på kørekortområdet dækker de samlede omkostninger til administrationen af kørekortopgaverne i Færdselsstyrelsen.

Det er i den forbindelse vurderet, at det aktuelle afgiftsniveau ikke vil dække administrationen af kørekortområdet, og at der vil være en række merudgifter. Færdselsstyrelsen har vurderet, at merudgifterne primært har karakter af etableringsomkostninger, som er nødvendige for, at opgaverne kan overtages og varetages i Færdselsstyrelsen.

Det drejer sig blandt andet om nødvendige investeringer i nyetablering af systemunderstøttelse på kørekortområdet, herunder en modernisering af væsentlige it-systemer såsom et nyt kørekortregister, udrulning af et sagsbehandlingssystem til kørekortadministrationen, digitalisering af teoriprøveafholdelse m.v. Den eksisterende systemunderstøttelse på kørekortområdet har ikke løbende været opdateret. Hertil kommer ligeledes IT-udgifter i Rigspolitiet til sikring af, at politiets systemer integreres med et nyt kørekortregister i Færdselsstyrelsen til brug for den almindelige færdselskontrol. Endelig kommer en række etableringsmæssige udgifter til fysisk tilrettelæggelse af opgaverne, så eksempelvis køreprøver fortsat kan aflægges lokalt, selvom de ikke længere er forankret i de enkelte politikredse.

Merudgifterne til ressortoverdragelsen forventes at beløbe sig til ca. 79 mio. kr. i 2021, ca. 16 mio. kr. årligt fra 2022 til 2024 faldende til ca. 14 mio. kr. årligt fra 2025.

Der er på baggrund af oplysninger om den aktuelle indtægt fra køreprøver, indtægter fra de øvrige afgifter på kørekortområdet samt oplysninger om det årlige antal køreprøver foretaget en beregning af, hvor meget betalingen for en køreprøve skal være for at finansiere de ovennævnte meromkostninger. Det er på den baggrund vurderet, at betalingen for en køreprøve skal forhøjes til 800 kr. for, at de samlede omkostninger til drift, administration og etablering i Færdselsstyrelsen er dækket. Forhøjelsen på 200 kr. skal som nævnt primært finansiere de beskrevne etableringsomkostninger. Disse er ikke blivende omkostninger.

Det skal bemærkes, at den foreslåede betalingsforhøjelse for køreprøver er udtryk for det bedste estimat ud fra tilgængelige data. Det er i dag kommunerne, der opkræver en stor del af betalingerne omfattet af færdselslovens kapitel 10 og 17 a, hvorefter de afregner til Justitsministeriets konto § 11.23.02. Bøder, parkeringsafgift, salg af pas, køreprøver og kørekort mv. Datagrundlaget for disse indtægter fra kørekortafgifterne indeholder ikke en nærmere specifikation af indtægternes fordeling på de enkelte betalingsbestemmelser, og der foreligger alene data om betalinger for afholdte køreprøver til kategori B-kørekort (Almindelig bil), på baggrund af hvilke indtægten fra køreprøveafholdelse er estimeret.

Det følger af Finansministeriets Budgetvejledning kapitel 2.3.1.2, at taksten for gebyrer skal fastsættes, så der opnås fuld dækning for omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område, over en løbende periode på maksimalt fire år. Det følger endvidere, at det mindst en gang årligt skal vurderes, om omkostningerne skal reduceres eller gebyrsatsen justeres for at sikre balance. Hvis der opstår over- eller underdækning, skal der således foretages en justering på enten omkostningernes størrelse eller gebyrsatsen.

Betalingsforhøjelsen er fastlagt, så stigningen på 200 kr. dækker de samlede meromkostninger ved ressortoverdragelse af kørekortområdet over en balanceperiode på fire år. Dette indebærer, at de forventede samlede indtægter fra køreprøver svarer til de forventede samlede omkostninger i fire fulde år, dvs. i perioden fra den 1. oktober 2021 til den 1. oktober 2025. På det foreliggende grundlag forventes det således, at der med forhøjelsen til 800 kr. er balance mellem udgifter og indtægter - og dermed ikke overdækning - over den fireårige periode.

Det er valgt at lade balanceperioden være det maksimalt mulige antal år, dvs. fire. Dette er med henblik på at fordele gebyrfinansieringen af de omtalte meromkostninger ud over en så lang periode som muligt således, at beløbsstigningen ikke bliver højere end nødvendigt. Det følger heraf, at balancen mellem indtægter og udgifter først ventes at indtræde ved balanceperiodens udløb, dvs. med udgangen af 2025.

I den fireårige periode, i takt med at Færdselsstyrelsen etablerer det nødvendige datagrundlag om indtægter og udgifter, vil der ske en løbende monitorering for at sikre, at der ikke sker afvigelser, der nødvendiggør justering af gebyrstørrelserne før balanceperiodens udløb.

Efter balanceperiodens udløb, dvs. med udgangen af 2025, vil der blive foretaget genberegning af udgifter og indtægter, og genberegning vil herefter ske årligt. Gebyret vil blive fastsat således, at det svarer til de faktiske udgifter til kørekortområdet, når etableringsomkostningerne er afholdt, og opgaverne implementeret i Færdselsstyrelsen, og at det sikres, at der ikke sker overdækning.

Størstedelen af meromkostningerne ved ressortoverdragelse af kørekortområdet falder i 2021 i forbindelse med ressortoverdragelsens ikrafttræden den 1. oktober 2021. I starten af balanceperioden vil udgifterne således være højere end indtægterne, og i slutningen af balanceperioden vil indtægterne være højere end udgifterne. Finansieringsmankoen i 2021 håndteres inden for Transportministeriets ramme.

Det bemærkes, at forhøjelsen af betalingen for køreprøve, som fremover omlægges til et gebyr, jf. pkt. 2.1.2.2, med 200 kr. som nævnt skal finansiere de forventede meromkostninger, som relaterer sig til ressortoverdragelsen af det samlede kørekortområde og indeholder udgifter til nyetablering af systemunderstøttelsen, lokaleetablering, digitalisering m.v. Gebyret for køreprøve skal endvidere dække de omkostninger, der i øvrigt har en naturlig forbindelse til kørekortområdet. Disse omfatter administration, drift og udvikling af det samlede område, herunder eksempelvis vedligehold og opdatering af systemunderstøttelsen, vedligehold og opdatering af det juridiske grundlag, tilsyn og vejledning, m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2.

Den i lovforslaget omtalte gebyrordning angår alene den statslige andel af omkostningerne. Kommunernes borgerservicecentre er ofte første led i sagsbehandlingen på kørekortområdet, da kommunerne modtager ansøgninger om kørekort og sender dem videre til politiet (frem over Færdselsstyrelsen) eller træffer afgørelse i sager, hvor der ikke er helbredsoplysninger eller andre oplysninger, der kræver øvrige myndigheders stillingtagen. Kommunernes omkostninger til sagsbehandling af kørekortsager indgår ikke i den foreslåede gebyrordning. Det skal derfor bemærkes, at der med den foreslåede gebyrordning ikke er fuld omkostningsdækning på kørekortområdet for det offentlige som helhed, men alene for det statslige område.

I lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås, at den nugældende § 124 a, stk. 1, ophæves, og der i stedet indsættes en ny § 124 a, stk. 1, i færdselsloven, hvormed der vil blive indført en bemyndigelse til transportministeren til at fastsætte regler for opkrævning af betaling for køreprøve.

Det er Transportministeriets vurdering, at Færdselsstyrelsen vil være bedst egnet til at fastsætte regler om gebyr på køreprøveområdet, idet det er Færdselsstyrelsen, som skal varetage drift og administration af området. Kompetencen til at fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve påtænkes derfor delegeret til Færdselsstyrelsen. Gebyret for afholdelse af køreprøve påtænkes fastsat i en bekendtgørelse, som vil regulere gebyrer på kørekortområdet.

2.1.2.2. Omlægning af øvrige betalingsbestemmelser i færdselslovens kapitel 10 og 17 a til gebyrer

Samtlige betalinger for ydelser på kørekortområdet har i dag karakter af lovfastsatte afgifter, der fremgår af færdselslovens kapitel 10 og 17 a. Disse afgifter kan derfor kun ændres ved lov. Færdselslovens kapitel 10 og 17 a indeholder til sammen mere end 30 betalingsbestemmelser, hvoraf langt størstedelen omhandler kørekort.

Det er Transportministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt fremover at skabe sammenhæng mellem størrelsen på disse betalinger og de ydelser, som de skal dække. Afgifterne er fastlagt under meget anderledes forudsætninger, end fremover vil gøre sig gældende, når opgaven med afvikling af køreprøver og administration af kørekort og takografkort overdrages til Færdselsstyrelsen. Ved at omlægge afgifterne til gebyrer vil de endvidere kunne justeres på bekendtgørelsesniveau i forhold til omkostningsniveauet uden, at dette hver gang vil kræve en lovændring.

Transportministeriet foreslår derfor, at der med lovforslaget sker en omlægning af samtlige betalingsbestemmelser i færdselslovens kapitel 10 og 17 a, der vedrører kørekort, til administrative gebyrer. Det drejer sig blandt andet om betaling for køreprøve til de køretøjskategorier, der falder uden for den nugældende § 124 a, stk. 1, 1. pkt., og til dels 2. pkt., betaling for kontrollerende køreprøve samt kørelærerprøver og fornyet betaling i forbindelse med udeblivelse fra prøver, og hvis en del af prøven ikke bestås. Det drejer sig endvidere om betaling for udstedelse, ombytning og fornyelse af kørekort, herunder betaling for udstedelse eller ombytning af kørekort i forbindelse med frakendelse eller generhvervelse af førerretten.

Fastlæggelse af størrelsen på administrative gebyrer sker almindeligvis løbende og i overensstemmelse med omkostningerne forbundet med at administrere og drive de gebyrbelagte ydelser i overensstemmelse med principperne i Finansministeriets Budgetvejledning.

Som beskrevet i pkt. 2.1.2.1 er der i forbindelse med ressortoverdragelse af opgaver på kørekortområdet fra politiet til Færdselsstyrelsen i forlængelse af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 foretaget en vurdering af omkostningsdækningen på kørekortområdet, dvs. en vurdering af, hvorvidt den aktuelle indtægt fra samtlige betalingsbestemmelser dækker de samlede omkostninger forbundet med overdragelsen og administrationen af kørekortopgaverne i Færdselsstyrelsen. Det er i den forbindelse på det foreliggende grundlag vurderet, at der med en forhøjelse af gebyret på køreprøver til 800 kr. over en fireårig periode vil være fuld omkostningsdækning.

I dag er indtægterne fra kørekortområdet ikke opgjort specifikt for de enkelte betalingsbestemmelser, men er alene opgjort samlet. Dertil foreligger der ikke tilstrækkelig data om de nuværende administrationsomkostninger forbundet med de enkelte betalingsbestemmelser. Det er derfor ikke muligt at estimere, hvor meget hver enkelt af disse ydelser vil indbringe af indtægt og koste i administration i Færdselsstyrelsen forud for overtagelsen af disse opgaver.

Transportministeriet vurderer derfor, at samtlige betalinger - med undtagelse af køreprøvegebyret, som hæves med 200 kr. - bør omlægges til gebyrer og fastsættes på bekendtgørelsesniveau uden, at der på nuværende tidspunkt ændres på de nugældende beløbsstørrelser.

Transportministeriet bemærker endvidere, at de samlede indtægter på kørekortområdet, herunder indtægterne fra samtlige gebyrer på kørekort samt indtægterne fra det forhøjede gebyr på køreprøve, indgår i Færdselsstyrelsens beregnede økonomi på kørekortområdet, der som nævnt i lovforslagets pkt. 2.1.2.1 skal balancere efter en fireårig periode efter ressortoverdragelsen.

Dette indebærer, at de pågældende kørekortgebyrer - ligesom køreprøvegebyret - først genberegnes på årlig basis efter balanceperiodens udløb. I den fireårige periode i takt med, at Færdselsstyrelsen etablerer det nødvendige datagrundlag om indtægter og udgifter, vil der ske en løbende monitorering for at sikre, at der ikke sker afvigelser, der nødvendiggør justering af gebyrstørrelserne før balanceperiodens udløb.

Lige som det vil gøre sig gældende for gebyret på køreprøver, vil balancen mellem indtægter og udgifter i udgangspunktet sikres for det samlede kørekortområde og ikke for de enkelte gebyrer. Det bemærkes i den sammenhæng, at gebyrforhøjelsen på 200 kr. til brug for finansiering af meromkostninger til at drive det samlede kørekortområde i Færdselsstyrelsen alene pålægges gebyret på køreprøve, mens de øvrige gebyrer på kørekortområdet ikke påvirkes. Dette indebærer, at køreprøvegebyret pålægges en forholdsmæssig højere andel af omkostningerne end de øvrige gebyrer. Samlet set indebærer ordningen imidlertid, at gebyrindtægterne for det samlede kørekortområde ikke overstiger omkostningerne forbundet med administrationen af området.

Omkostningerne forbundet med de gebyrbelagte ydelser skal endvidere forstås bredt og omfatter de omkostninger, der har en naturlig forbindelse til kørekortområdet. Disse omfatter administration, drift og udvikling af det samlede område, herunder eksempelvis vedligehold og opdatering af systemunderstøttelsen, vedligehold og opdatering af det juridiske grundlag, tilsyn og vejledning m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.

I årene efter ressortoverdragelsen vil der pågå en konsolideringsperiode, hvor Færdselsstyrelsen skal tilrettelægge opgaverne og få overblik over indtægterne på de forskellige enkelte gebyrbelagte ydelser. Eksempelvis kan kørekortadministrationen forventes påvirket af, at der skal udvikles et nyt kørekortregister og foretages en øget digitalisering af sagsbehandlingen.

Senest fra udgangen af 2025, når finansieringen af meromkostningerne er afholdt, og der er overblik over omkostningsfordelingen på kørekortområdet, vil gebyrerne blive genberegnet årligt på baggrund af de løbende og forventede indtægter og udgifter på samme vis som øvrige gebyrer på Færdselsstyrelsens område. Med henblik på at sikre overblik over udgifter vil Færdselsstyrelsen indrette en registreringsramme, der giver mulighed for at opdele udgifter på de enkelte gebyrer.

Tilsvarende vil Færdselsstyrelsen - for at etablere et tilstrækkeligt datagrundlag for at kunne genberegne de enkelte gebyrer - gå i dialog med eksterne samarbejdspartnere, herunder Kommunernes Landsforening, for på samme vis at få delt indtægterne op på de enkelte gebyrer og derved etablere mulighed for at kunne fastsætte omkostningsdækkende gebyrsatser for hvert enkelt gebyr. Dette bør tilstræbes for at sikre, at borgerne så vidt muligt alene skal betale for den konkrete ydelse, som gives.

Transportministeriet skal dog bemærke, at det forventes, at der vil være afvigelser herfra på enkelte gebyrtyper. I dag er eksempelvis fornyelse af kørekort som følge af helbredsmæssige forhold friholdt fra betaling, ligesom der er nedsat betaling for visse aldersgrupper for visse ydelser. Hvis disse ordninger skal bibeholdes, vil der i disse tilfælde ikke være omkostningsdækning på enkelte gebyrtyper.

Det kan endvidere være hensigtsmæssigt fremadrettet at foretage omorganiseringer eller forenklinger af gebyrerne. I dag er der over 30 forskellige betalingsbestemmelser, som kan være svære at overskue for såvel borgere som sagsbehandlere. Det kan derfor på sigt være hensigtsmæssigt at forenkle betalingsstrukturen på området. Det er vel at mærke ikke hensigten med omlægningen til administrative gebyrer, at gebyrerne skal forhøjes ud over den med lovforslaget foreslåede forhøjelse af køreprøvegebyret på 200 kr.

Det foreslås således med lovforslagets § 1, nr. 2, at færdselslovens §§ 124 a - 124 i ophæves. Det foreslås i stedet, at der indføres en ny § 124 a, stk. 1, hvoraf vil følge, at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve, herunder afholdelse af teoriprøve og praktisk prøve, kontrollerende køreprøve, kørelærerprøve, udeblivelse fra teoretisk eller praktisk køreprøve, og hvis en del af prøven ikke bestås.

Derudover foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 2, at der indføres en ny § 124 a, stk. 2, hvoraf vil følge, at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for udstedelse, ombytning og fornyelse af kørekort, herunder for udstedelse eller ombytning af kørekort i forbindelse med frakendelse eller generhvervelse af førerretten.

De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i lovforslagets § 124 a, stk. 1 og 2, vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om, at der ikke skal ske betaling. Det er i dag tilfældet i for eksempel færdselslovens § 124 c, stk. 3, hvor fornyelse af kørekort som følge af helbredsmæssige forhold er friholdt fra betaling. Det foreslås, at den nugældende retstilstand videreføres.

Endvidere foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 2, at der indføres en ny § 124 a, stk. 3, som vil medføre, at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for ombytning af kørekort med vilkår om alkolås til kørekort uden vilkår om alkolås. Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 124 a, stk. 3, vil være en videreførelse af den nugældende bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 124 c, stk. 6.

Udstedelse af takografkort er, ligesom opgaver på kørekortområdet, omfattet af den kommende ressortoverdragelse af færdselsopgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen.

Det foreslås ligeledes at omlægge den nugældende afgift for udstedelse af takografkort i færdselslovens § 124 f, stk. 1, til et administrativt gebyr. Det foreslås på den baggrund med lovforslagets § 1, nr. 2, at færdselslovens § 124 f, stk. 1, ophæves, og at der indføres en ny § 124 a, stk. 4, som vil medføre, at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for udstedelse af takografkort.

Det er Transportministeriets vurdering, at Færdselsstyrelsen, som skal varetage drift og administration af kørekortområdet samt udstedelsen af takografkort, vil være bedst egnet til at fastsætte regler om gebyr på disse områder. Kompetencen til at fastsætte regler om betaling af gebyrer på kørekortområdet samt gebyr for takografkort påtænkes derfor delegeret til Færdselsstyrelsen. Gebyr for takografkort påtænkes fastsat i bekendtgørelse nr. 1763 af 1. december 2020 om Færdselsstyrelsens gebyrer og afgifter på vejtransportområdet, der i dag regulerer en række gebyrer på vejtransportområdet.

Det er Transportministeriets vurdering, at den nugældende afgiftsbestemmelse i færdselslovens § 124 f, stk. 2, for udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods, forbliver en afgift fremadrettet. Dette skyldes, at opgaven med udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods ligger hos Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet og derfor ikke på noget tidspunkt har været genstand for drøftelse i forhandlingerne om ressortaftalen, herunder drøftelse om at omlægge afgiften for uddannelsesbevis fra en afgift til et administrativt gebyr.

Det foreslås derfor med lovforslagets § 1, nr. 2, at der indføres en ny § 124 c, stk. 1, om, at for udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods skal ansøger betale 290 kr. Betalingens størrelse er fastsat efter det i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven § 15 angivne beløb for 2021.

Endelig finder Transportministeriet, at der fortsat skal være mulighed for, at afgiften for udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods i den foreslåede færdselslovens § 124 c, stk. 1, skal kunne reguleres en gang årligt med 2 procent tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2, vil medføre, at færdselslovens § 124 i ophæves, og at der indføres en ny § 124 c, stk. 2, om, at det i stk. 1, nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb anvendes afrundet som grundlag for reguleringen af beløbet det følgende år. Det årlige beløb afrundes til nærmeste med ti delelige kronebeløb. Transportministeriet bekendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.

2.2. Etablering af en ny afgift på 200 kr. for afholdelse af køreprøve

2.2.1. Gældende ret

Den gældende færdselslov indeholder ikke hjemmel til at opkræve en særskilt afgift for afholdelse af køreprøve.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.1.

2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som en del af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 af 15. december 2020 skal der ske en styrkelse af politiets operative kapacitet med ca. 115 politiårsværk, der fastholdes i politiet i forbindelse med en ressortoverdragelse af afviklingen af køreprøver, udstedelse og administration af kørekort samt udstedelse af takografkort fra politiet til Færdselsstyrelsen. Samtidig overdrages opgaven vedrørende udstedelse af særtransporttilladelser fra politiet til Vejdirektoratet.

De frigjorte betjente forbliver i politiet og vil medvirke til at styrke politiets operative kapacitet.

Med henblik på at medfinansiere fastholdelsen af de ca. 115 politiårsværk i politiet foreslås det at indføre en ny afgift på køreprøver på 200 kr. ud over det administrative gebyr på 800 kr., jf. pkt. 2.1.2.1 i lovforslaget således, at den samlede betaling for køreprøve udgør 1.000 kr. Afgiften skal betales af den, der ansøger om køreprøve, foreløbigt til Transportministeriet.

Afgiften på de 200 kr. vil gå til medfinansiering af fastholdelsen af de ca. 115 politiårsværk i politiet. Afgiften medfører et finansieringsbidrag til aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 på ca. 8 mio. kr. i 2021 stigende til ca. 30 mio. kr. årligt fra 2022 og frem efter tilbageløb og adfærd.

Dette er baggrunden for forslaget om, at der indføres en ny bestemmelse i færdselslovens § 124 b, der giver hjemmel til opkrævning af den nævnte afgift.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Klageadgang på kørekortområdet

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Klageadgangen på kørekortområdet

Bemyndigelses- og beføjelsesbestemmelserne til at træffe afgørelser som første instans i sager om kørekort, køre- og kørelæreruddannelse og godkendelse af kørelærere er fastsat i færdselslovens kapitel 10 om førere af køretøjer m.v. De nærmere bestemmelser om adgangen til at træffe afgørelser er fastsat i en række bekendtgørelser udstedt med hjemmel i færdselsloven.

Beføjelsen til at træffe afgørelser om kørekort og køreuddannelse er fastsat i § 130 i bekendtgørelse nr. 906 af 27. august 2019 om kørekort med senere ændringer. Beføjelsen til at træffe afgørelser om godkendelse af kørelærere er fastsat i bekendtgørelse nr. 99 af 29. januar 2015 om godkendelse af kørelærere med senere ændringer samt i kørekortbekendtgørelsen.

Det er kommunen og politiet, der træffer afgørelse som første instans i sager om kørekort og køreprøver. Det er som udgangspunkt Prøvekommissionen og politiet, der træffer afgørelse som første instans i sager om godkendelse af kørelærere.

Bestemmelserne om adgang til klage over afgørelser om kørekort og køreprøver er fastsat i kørekortbekendtgørelsens § 131. Bestemmelsen udnytter den hjemmel, som ministeren efter færdselslovens §§ 134 b, stk. 2, og 134 c har til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af henholdsvis politiet og kommunalbestyrelsen.

Det fremgår af kørekortbekendtgørelsens § 131, stk. 1, at klager over køreprøver, praktiske prøver og vejledende helbredsmæssige køretest afholdt af politiet, jf. § 58, stk. 1, og teoriprøver afholdt af politiet, jf. § 71, stk. 3, afgøres af vedkommende politidirektør. Ifølge kørekortbekendtgørelsens § 131, stk. 2, afgøres klager over teoriprøver og praktiske prøver, der afholdes i medfør af § 75, stk. 1, af kommunalbestyrelsen.

Endvidere fremgår det af kørekortbekendtgørelsens § 131, stk. 3, at kommunalbestyrelsens og politiets afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages til Færdselsstyrelsen. Det følger af kørekortbekendtgørelsens § 131, stk. 4, at Færdselsstyrelsens afgørelser efter kørekortbekendtgørelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Bestemmelserne om adgang til at klage over afgørelser om godkendelse af kørelærere er fastsat i bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 26, stk. 1, at Prøvekommissionens afgørelser kan påklages til Færdselsstyrelsen. Det følger af bekendtgørelsens § 26, stk. 2, at Færdselsstyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Færdselsstyrelsen og politidirektørerne fungerer således som anden instans i sager om kørekort, køreprøver samt godkendelse af kørelærere.

2.3.1.2. Transportministerens beføjelser i medfør af færdselslovens § 134 a, stk. 1 og stk. 2

Færdselslovens kapitel 19 a fastsætter regler om administrative bestemmelser og kundgørelse. I kapitlet er der blandt andet fastsat regler om regulering af delegations- og klageadgang.

Det følger af færdselslovens § 134 a, stk. 1, at transportministeren kan bemyndige Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller en anden under Transportministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt transportministeren.

Det følger af færdselslovens § 134 a, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Regler om adgangen til at påklage afgørelser inden for færdselslovens område er blandt andet fastsat ved bekendtgørelse nr. 2243 af 29. december 2020 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter.

I bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifters § 7 fastsættes, at transportministerens beføjelser i færdselslovens § 32 a, stk. 2, og § 52 b udøves af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det vedrører beføjelser om krav til lyd- og lyssignaler på letbanekøretøjer, jf. færdselslovens § 32 a, stk. 2, og bestemmelser om særlige forhold for letbaner, herunder om tekniske krav til letbaner, ansvarsforsikring og krav til førere af letbanekøretøjer, jf. færdselslovens § 52 b. Det følger af bekendtgørelsens § 24, stk. 1, at klage over Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens afgørelser efter § 7, skal være indgivet senest 4 uger efter, at den afgørelse, der klages over, er meddelt den pågældende.

2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Færdselsstyrelsen er i dag rekursinstans for afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen og politiet efter kørekortbekendtgørelsen, afgørelser truffet af Prøvekommissionen efter bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere samt afgørelser truffet af politiet efter bekendtgørelse nr. 687 af 29. juni 2005 om udstedelse af takografkort med senere ændringer. Derudover er Færdselsstyrelsen rekursinstans for afgørelser truffet af politiet efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1328 af 10. december 2014 om særtransport med senere ændringer.

Som følge af aftale af 15. december 2020 om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, hvormed der pr. 1. oktober 2021 skal foretages en ressortoverdragelse af tre færdselsopgaver fra Rigspolitiet til Færdselsstyrelsen, herunder afviklingen af teori- og køreprøver, udstedelse og administration af kørekort samt udstedelse af takografkort, kan Færdselsstyrelsen ikke længere varetage opgaven som rekursinstans på de tre ovennævnte områder.

Færdselsstyrelsens tal viser, at der i perioden 2018 til 2020 i gennemsnit er modtaget 361 klagesager på området årligt. Det er særligt afgørelser om kørekort, køreuddannelse og kørelæreruddannelse, som påklages til Færdselsstyrelsen i dag.

Det er Transportministeriets vurdering, at der efter ressortoverdragelsen pr. 1. oktober 2021 fortsat skal være klageadgang på de sager på kørekortområdet, som omhandler køreprøver, kørekort og kørelærerprøver. Begrundelsen herfor er, at sagerne er borgernære, og at der i dag er en del sager, som bliver påklaget til Færdselsstyrelsen som rekursinstans.

Det foreslås derfor med lovforslagets § 1, nr. 4, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 134 a, stk. 2, som vil medføre, at der kan fastsættes regler om, at de afgørelser inden for kørekortområdet, som pr. 1. oktober 2021 træffes af Færdselsstyrelsen som 1. instans, skal kunne påklages til en sideordnet myndighed inden for ministerens ressort.

Bemyndigelsesbestemmelsen indsættes som en tilføjelse til bemyndigelsesbestemmelsen i færdselslovens § 134 a, stk. 2.

Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen i færdselslovens § 134 a, stk. 2, vil medføre, at transportministeren får bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om, at en sideordnet myndigheden inden for Transportministeriets ressort skal kunne agere som rekursinstans for en anden sideordnet myndighed.

Trafikstyrelsen, der ligesom Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, har i forvejen juridiske kompetencer og stor erfaring med sagsbehandling, herunder sager på jernbane- og luftfartsområdet.

Det er derfor tanken med den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen i færdselslovens § 134 a, stk. 2, at Trafikstyrelsen pr. 1. oktober 2021 bliver klagemyndighed i forhold til de administrative afgørelser, som Færdselsstyrelsen i dag træffer som klagemyndighed.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 4, forventes udmøntet i kørekortbekendtgørelsen, hvorefter Trafikstyrelsen vil blive tildelt beføjelse til at stadfæste, omgøre, hjemvise og afvise de afgørelser på kørekortområdet vedrørende blandt andet udstedelse og fornyelse af kørekort, inddragelse og generhvervelse af førerretten, samt ombytning af kørekort, som Færdselsstyrelsen har truffet som første instans. Trafikstyrelsen får derudover ikke i øvrigt instruktionsbeføjelser eller yderligere beføjelser over for Færdselsstyrelsen.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at Trafikstyrelsens afgørelser i klagesagerne på kørekortområdet ikke kan påklages til Transportministeren. Dette vil være en videreførelse af den nugældende retstilstand, hvor der ligeledes er mulighed for en to-instansprøvelse i sager på kørekortområdet. Disse regler vil blive fastsat med hjemmel i den gældende bestemmelse i færdselslovens § 134 a, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes regler om, at afgørelser ikke kan påklages til transportministeren.

3. Forholdet til grundloven

Grundlovens § 43, 1. led, bestemmer, at ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov.

Bestemmelsen indeholder et delegationsforbud, således at reguleringen af skatter kun kan ske umiddelbart ved lov.

Skattebegrebet i grundlovens § 43 omfatter ikke alene direkte skatter, men også indirekte skatter, herunder afgifter.

Uden for skattebegrebet - og dermed delegationsforbuddet - i grundlovens § 43 falder bl.a. gebyrer for udstedelse af offentlige tilladelser m.v., for så vidt gebyrerne ikke overstiger de omkostninger, der er forbundet med den pågældende ordning, men står i forhold til de administrative omkostninger, der er forbundet med at udstede den pågældende tilladelse m.v. Inden for disse rammer vil størrelsen af betalingen og reguleringen heraf kunne delegeres til en administrativ myndighed. Det bemærkes i den forbindelse, at offentlig myndighedsudøvelse som f.eks. meddelelse af tilladelser i almindelighed sker uden betaling, og opkrævning af et gebyr for myndighedsudøvelse kræver derfor lovhjemmel.

Det følger af Højesterets dom af 29. juni 1993, optrykt i UfR 1993.757 H, at grundlovens § 43 ikke er til hinder for, at der ved fastsættelse af gebyrer også kan tages hensyn til de udgifter af mere generel art, som efter et rimeligt skøn medgår til administrationen af det pågældende forvaltningsområde, herunder til kontrolforanstaltninger, som har en naturlig tilknytning til den ydelse, for hvilken gebyret er betaling.

Med henblik på at gennemføre aftale af 15. december 2020 om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 lægges der med lovforslaget op til at omlægge de gældende afgiftsbestemmelser vedrørende afholdelse af køreprøver, udstedelse af kørekort m.v. i færdselslovens §§ 59, stk. 2 og 3, 124 a - 124 c, stk. 5, 124 d - 124 f, stk. 1, og 124 h til en gebyrordning, således at der indføres hjemmel til administrativt at fastsætte regler om opkrævning af gebyr for disse ydelser. Foruden omkostninger til afholdelse af køreprøver m.v. omfatter de foreslåede gebyrbestemmelser de omkostninger, der i øvrigt har en naturlig forbindelse til kørekortområdet. Disse omfatter administration, drift og udvikling af området, herunder eksempelvis vedligehold og opdatering af systemunderstøttelsen, vedligehold og opdatering af det juridiske grundlag, tilsyn og vejledning m.v. Udgifterne angår således administrationen af det pågældende forvaltningsområde og må anses for at have en naturlig tilknytning til den ydelse, for hvilken gebyret udgør betaling. Det er på den baggrund vurderingen, at fastsættelse af regler om betaling af gebyr for de omhandlede ydelser og størrelsen af gebyrerne kan ske administrativt med hjemmel i de foreslåede bestemmelser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den foreslåede ændring af færdselsloven i lovforslagets § 1, nr. 2, vil medføre, at der blandt andet gives bemyndigelse til, at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve.

Forhøjelsen af gebyret for køreprøve fra 600 kr. til 800 kr. vil medføre en merindtægt til det offentlige på 9,5 mio. kr. i 2021 og 38 mio. kr. årligt i de følgende år. Merindtægten vil tilfalde Transportministeriet og skal finansiere meromkostninger forbundet med ressortoverdragelse af opgaver på kørekortområdet.

Lovforslagets § 1, nr. 2, og den foreslåede ændring i færdselslovens § 124 b vil endvidere medføre, at der indføres en ny afgift på køreprøve på 200 kr., som vil være ud over den ovennævnte gebyrforhøjelse. Dette vil medføre en merindtægt på ca. 8 mio. kr. i 2021 og ca. 30 mio. kr. årligt i de følgende år efter fraregnet tilbageløb og adfærd. Merindtægten vil skulle anvendes til at medfinansiere frigivne politiårsværk som følge af ressortoverdragelsen af opgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet.

Forhøjelsen af den nugældende afgift for køreprøve, som bliver omlagt til et gebyr, vurderes ikke direkte at have implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

Den eksisterende systemunderstøttelse på kørekortområdet har ikke løbende været opdateret. Ressortoverdragelsen af kørekortområdet fra Rigspolitiet til Færdselsstyrelsen pr. 1. oktober 2021 vil derfor have de implementeringskonsekvenser for det offentlige, at der skal foretages nyetablering af systemunderstøttelse på kørekortområde, herunder en modernisering af væsentlige it-systemer såsom et nyt kørekortregister, udrulning af et sagsbehandlingssystem til kørekortadministrationen, digitalisering af teoriprøveafholdelse m.v. Derudover skal det sikres, at politiets systemer integreres med et nyt kørekortregister i Færdselsstyrelsen til brug for den almindelige færdselskontrol. Endelig skal der ske en fysisk tilrettelæggelse af opgaverne, så eksempelvis køreprøver fortsat kan aflægges lokalt, selvom de ikke længere er forankret i de enkelte politikredse.

Idet finansieringen af ovenstående implementeringsmæssige tiltag vil ske med midler fra merindtægten på køreprøver, vurderes den del af lovforslagets § 1, nr. 2, som omhandler forhøjelsen af den nugældende afgift for køreprøve, og som bliver omlagt til et gebyr, derfor at få indirekte implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 124 b, hvorefter der vil blive indført en ny afgift på 200 kr. for køreprøve, og hvor merindtægten vil skulle anvendes til at medfinansiere frigivne ca. 115 politiårsværk som følge af ressortoverdragelsen af opgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet, vurderes ikke at få implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige, idet der er tale om fastholdelse af medarbejdere.

Lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 2, og de foreslåede ændringer i færdselslovens § 124 a, stk. 1-2 og 4, vil endvidere medføre, at der sker en omlægning af de nugældende afgifter vedrørende køreprøver, kørekort og takografkort i færdselslovens kapitel 10 og 17 a til gebyrer fastsat på bekendtgørelsesniveau.

Indtægterne herfra vil fremadrettet tilfalde Færdselsstyrelsen i stedet for statskassen, ligesom Færdselsstyrelsen vil skulle administrere gebyrerne og sikre omkostningsdækning af ydelserne på disse ordninger. Dette vil medføre et behov for en mere detaljeret registrering ved indbetalinger, end tilfældet er i dag, og en tilpasset administrativ praksis i kommunerne.

Omlægningen af de nugældende afgifter vurderes ikke have økonomiske konsekvenser for det offentlige, da området i stedet foreslås gebyrfinansieret.

På takografkortområdet kan det nuværende system ikke udskilles fra politiets øvrige IT-systemer. Ressortoverdragelsen af takografkortområdet fra Rigspolitiet til Færdselsstyrelsen pr. 1. oktober 2021 vil derfor have den implementeringskonsekvens for det offentlige, at der skal udvikles et nyt IT-system til takografkortområdet. Det er forventningen, at finansieringen hertil vil ske med midler fra gebyret på udstedelse af takografkort i den foreslåede § 124 a, stk. 4.

Den foreslåede ændring af færdselsloven i lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter den nugældende bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 134 a, stk. 2, foreslås udvidet til også at omfatte muligheden for transportministeren til at fastsatte regler om, at afgørelser, som er truffet i henhold til bemyndigelsen efter § 134 a, stk. 1, kan påklages til en sideordnet myndighed inden for ministerens ressortområde, vil medføre, at muligheden for rekursbehandling på kørekortområdet, som i dag varetages af Færdselsstyrelsen, fremadrettet vil blive varetaget af Trafikstyrelsen.

Færdselsstyrelsen har oplyst, at opgaven i dag varetages af to årsværk.

Lovforslagets § 1, nr. 4, vil derfor medføre, at to årsværk inden for Transportministeriets ressort, som i dag varetager opgaven i Færdselsstyrelsen, pr. 1. oktober 2021 i stedet vil skulle varetage opgaven i Trafikstyrelsen. Opgaven med varetagelse af klagesagsbehandlingen på kørekortområdet forventes således hverken at medføre administrative eller økonomiske konsekvenser af betydning for det offentlige.

Det er vurderingen, at principper for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt, idet det er hensigten, at behandlingen af klagesager på kørekortområdet og kommunikation med borgere i den forbindelse vil foregå digitalt i overensstemmelse med lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 med senere ændringer, og da det er Transportministeriets vurdering, at det vil være muligt at anvende eksisterende IT-systemer, for eksempel digital post. Datahåndteringen i forbindelse med klagesagsbehandlingen vil foregå inden for databeskyttelseslovgivningens rammer, således at håndteringen af borgernes personoplysninger foregår trygt og sikkert.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets § 1, nr. 2, og de foreslåede bestemmelser i færdselslovens § 124 a, stk. 1, og § 124 b vil medføre en forhøjelse af betalingen for køreprøver fra 600 kr. til i alt 1.000 kr. I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver betaler for arbejdstagerens erhvervelse af kørekort, vil det således medføre en økonomisk konsekvens for arbejdsgiveren.

Ændringen af færdselsloven i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og omlægningen af de nugældende afgifter til gebyrer vedrørende køreprøve og kørekort i de foreslåede bestemmelser i § 124 a, stk. 1-2 og 4, vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da der ikke med gebyromlægningen ændres på de nugældende beløbsstørrelser for så vidt angår de gebyrbelagte ydelser for kørekort og takografkort. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil ske ændringer i disse beløbsstørrelser i fremtiden.

Omlægning af de nugældende afgifter til gebyrer ventes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet, da betaling for de forskellige ydelser på kørekortområdet forventes at skulle ske på samme måde som i dag. Det er endvidere tanken, at den samlede betaling på 1.000 kr. (gebyret på 800 kr. og afgiften på 200 kr.) for afholdelse af køreprøve efter de foreslåede bestemmelser i færdselslovens § 124 a, stk. 1, og § 124 b vil skulle ske ved én indbetaling.

Den ændrede klageadgang i lovforslagets § 1, nr. 4, vil medføre, at klager på kørekortområdet fremadrettet vil skulle sendes til Trafikstyrelsen og ikke Færdselsstyrelsen. Det er ligeledes ikke tanken, at der med den ændrede rekursadgang skal ske betaling for indgivelse af en klagesag til Trafikstyrelsen. Ændringerne af færdselsloven i lovforslagets § 1, nr. 4, og den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 134 a, stk. 2, vurderes derfor ikke at få administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevante for lovforslaget, da lovforslaget ikke omhandler forretningsmodeller, innovation eller særlige teknologier.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, vil ikke medføre administrative konsekvenser for borgerne, da betaling for de forskellige ydelser på kørekortområdet forventes at skulle ske på samme måde som i dag. Det er endvidere tanken, at den samlede betaling på 1.000 kr. (gebyret på 800 kr. og afgiften på 200 kr.) for afholdelse af køreprøve efter de foreslåede bestemmelser i færdselslovens § 124 a, stk. 1, og § 124 b vil skulle ske ved én indbetaling.

Ændringerne af færdselsloven i lovforslagets § 1, nr. 4, og den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 134 a, stk. 2, vil medføre, at klager på kørekortområdet, som er truffet af Færdselsstyrelsen som første instans, skal behandles af Trafikstyrelsen. Den ændrede klageadgang vil således ikke få nogen konsekvenser for borgerne, idet borgerne i stedet for at sende en klage til Færdselsstyrelsen, som i dag er rekursinstans, fremadrettet vil skulle sende en klage til Trafikstyrelsen.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har i perioden fra den 12. februar 2021 til den 12. marts 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Alkohol og Samfund, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL), Arbejdsgiverforeningen KA, ATAX Arbejdsgiverforening for indehavere af taxi-, OST-, limousine- og sygetransport, Autobranchen Danmark, AUTIG - Autobranchens Handels- og Industriforening, AutoCamperRådet (ACR), Bilbranchen, Bilsynsbranchen, Brancheforeningen for Forretningslimousiner, Samtlige byretter, Camping Branchen, Cyklistforbundet, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Motor Union, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Kranforening, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk PersonTransport, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Handicaporganisationer, Danske Kørerlæreres Landsforbund, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske MotorCyklister, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Speditører, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, DFIM, DI Transport, DTL - Danske Vognmænd, DTU Transport, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Fælles Forbund (3F), Falck Danmark ApS, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen Tekniske Konsulenter for Vejtransport, Forsikring og Pension, Forsvarets Færdselsskole, Forskningsgruppe for Trafik, Frie Danske Lastbilsvognmænd, Fynbus, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Helsingør Kørelærerforening, SMVDanmark, Institut for Menneskerettigheder, International Transport Danmark, Kombit, Kommunernes Landsforening, Krifa, Kørelærerforeningen, Køreprøvesagskyndiges Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, PolioForeningen, Midtsjællands Kørelærerforening, Motorhistorisk Samråd, Movia, NOAH-Trafik, Nordjyllands Trafikselskab, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Sikre Veje, SLD, SMVdanmark, Sydtrafik, Trafikforbundet, Trafikselskaberne i Danmark, Transporterhvervets Uddannelser, UlykkesPatientForeningen, Vestre Landsret, Veteranknallertklubben AKTIV, Ældre Sagen og Østre Landsret.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge færdselslovens § 59 a, stk. 1, kan transportministeren fastsætte bestemmelser om, at allerede udstedte kørekort skal ombyttes. For ombytningen betales 120 kr., jf. § 59 a, stk. 2. Det følger af § 59 a, stk. 3, at det i stk. 2 nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb anvendes afrundet som grundlag for reguleringen af beløbet det følgende år. Det årlige beløb afrundes til nærmeste med ti delelige kronebeløb. Transportministeriet bekendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted. Med virkning for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021 udgør det i lovens § 59 a, stk. 2, nævnte beløb 140 kr., jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1674 af 23. november 2020 om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven.

Bemyndigelsen i færdselslovens § 59 a, stk. 1, er udnyttet i flere bekendtgørelser i forbindelse med tvungen ombytning af kørekort.

I medfør af færdselslovens § 63, stk. 4, gælder § 59 a også med hensyn til kørekort til lille knallert.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at færdselslovens § 59 a, stk. 2 og 3, ophæves.

Ophævelse af færdselslovens § 59 a, stk. 2 og 3, vil medføre, at den nugældende betalingsbestemmelse i § 59 a, stk. 2, ikke længere vil gælde. Betalingsbestemmelsen i § 59 a, stk. 2, foreslås i stedet at blive omlagt fra en afgift til et administrativt gebyr.

Muligheden for at opkræve gebyr for ombytning af allerede udstedte kørekort efter bemyndigelsesbestemmelsen i færdselslovens § 59 a, stk. 1, vil med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 2, fremadrettet ske på baggrund af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 124 a, stk. 2.

Fastsættelsen af gebyret, som påtænkes fastsat i medfør af den foreslåede § 124 a, stk. stk. 2, påtænkes ligeledes pr. 1. oktober 2021 fastsat til det beløb, som udgøres i dag (2021-niveau).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Færdselslovens kapitel 17 a indeholder i dag en lang række bestemmelser om individuelle afgifter for køreprøver, kørekort m.v., herunder blandt andet færdselslovens § 124 a, stk. 1, 1. pkt., og til dels 2. pkt., hvoraf det fremgår, at der betales 600 kr. for afholdelse af køreprøve.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at færdselslovens §§ 124 a-124 i ophæves, og at §§ 124 a-124 c i stedet indsættes.

Med § 124 a, stk. 1, foreslås det, at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve, herunder afholdelse af teoriprøve og praktisk prøve, kontrollerende køreprøve, kørelærerprøve, udeblivelse fra teoretisk eller praktisk køreprøve, og hvis en del af prøven ikke bestås.

Det forslås i § 124 a, stk. 1, at der vil ske en omlægning af den eksisterende afgift på 600 kr. for en køreprøve i den nugældende færdselslovens § 124 a, stk. 1, 1. pkt., og til dels 2. pkt., til, at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve.

Bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at transportministeren kan fastsætte et administrativt gebyr. Det er hensigten, at transportministeren vil fastsætte regler om, at gebyret for skal forhøjes fra 600 kr. til 800 kr.

Der vil således skulle ske betaling af et gebyr på 800 kr. i forbindelse med en køreprøve til de i bekendtgørelse nr. 906 af 27. august 2019 om kørekort med senere ændringer § 7 fastsatte kørekortkategorier A1 (Lille Motorcykel), A2 (Mellemstor motorcykel), A (Stor motorcykel), B (Almindelige bil), C1 (Lille lastbil), C1/E (Lille lastbil med stort påhængskøretøj), C (Stor lastbil), C/E (Stor lastbil med stort påhængskøretøj), D1 (Lille bus), D1/E (Lille bus med stort påhængskøretøj), D (Stor bus) og D/E (Stor bus med stort påhængskøretøj) samt for køreprøve til traktor/motorredskab og erhvervsmæssig personbefordring.

Det er vurderet, at betalingen for en køreprøve skal forhøjes til 800 kr. for, at de samlede omkostninger til drift, administration og etablering i Færdselsstyrelsen er dækket.

Betalingsforhøjelsen er fastlagt, så stigningen på 200 kr. dækker de samlede meromkostninger ved ressortoverdragelse af kørekortområdet over en balanceperiode på fire år. Dette indebærer, at de forventede samlede indtægter fra køreprøver svarer til de forventede samlede omkostninger i fire fulde år, dvs. i perioden fra den 1. oktober 2021 til den 1. oktober 2025. På det foreliggende grundlag forventes det således, at der med forhøjelsen til 800 kr. er balance mellem udgifter og indtægter - og dermed ikke overdækning - over den fireårig periode.

Efter balanceperiodens udløb, dvs. med udgangen af 2025, vil der blive foretaget genberegning af udgifter og indtægter, og genberegning vil herefter ske årligt. Gebyret vil blive fastsat således, at det svarer til de faktiske udgifter til kørekortområdet, når etableringsomkostningerne er afholdt, og opgaverne implementeret i Færdselsstyrelsen, og at det sikres, at der ikke sker overdækning.

Forhøjelsen af betalingen for køreprøve, som fremover omlægges til et gebyr, med 200 kr. skal finansiere de forventede meromkostninger, som relaterer sig til ressortoverdragelsen af det samlede kørekortområde, og indeholder udgifter til nyetablering af systemunderstøttelsen, lokaleetablering, digitalisering m.v.

Gebyret for køreprøver skal endvidere dække de omkostninger, der i øvrigt har en naturlig forbindelse til kørekortområdet. Disse omfatter administration, drift og udvikling af det samlede område, herunder eksempelvis vedligehold og opdatering af systemunderstøttelsen, vedligehold og opdatering af det juridiske grundlag, tilsyn og vejledning m.v.

Gebyret for afholdelse af køreprøve påtænkes fastsat i en bekendtgørelse, som vil regulere gebyrer på kørekortområdet. Kompetencen til at fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve påtænkes delegeret til Færdselsstyrelsen.

Betalingen på 800 kr. vil inkludere afholdelse af en teoretisk og en praktisk prøve. I tilfælde af, at ansøgeren ikke består den ene af prøverne, vil der skulle ske betaling af et nyt gebyr på 800 kr.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 124 a, stk. 1, vil ligeledes medføre, at transportministeren får beføjelse til at fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af teoriprøve og praktisk prøve, kontrollerende køreprøve, kørelærerprøve, udeblivelse fra teoretisk eller praktisk køreprøve, og hvis en del af prøven ikke bestås. Det er hensigten, at transportministeren vil fastsætte regler om, at de nugældende betalingsbestemmelser i færdselslovens kapitel 17 a, som omhandler betalinger for afholdelse af teoriprøve og praktisk prøve, kontrollerende køreprøve, kørelærerprøve, udeblivelse fra teoretisk eller praktisk køreprøve, og hvis en del af prøven ikke bestås, vil blive omlagt fra afgifter til administrative gebyrer.

Gebyrerne påtænkes fastsat i en bekendtgørelse, som vil regulere gebyrer på kørekortområdet. Kompetencen til at fastsætte regler om betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve påtænkes delegeret til Færdselsstyrelsen.

De gebyrer, som påtænkes fastsat i medfør af den foreslåede § 124 a, stk. 1, og som ikke vedrører gebyret for afholdelse af en køreprøve efter den foreslåede § 124 a, stk. 1, påtænkes pr. 1. oktober 2021 fastsat til samme beløbsstørrelse, som de har i dag (2021-niveau).

Dette betyder ligeledes, at størrelsen af de afgifter, som i dag er indeksreguleret efter den nugældende færdselslovens § 124 i, og som fremgår af bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven, med lovforslagets § 1, nr. 2, påtænkes at blive videreført i den bekendtgørelse, som vil regulere gebyrer på kørekortområdet.

Fastlæggelse af størrelsen på administrative gebyrer skal almindeligvis ske løbende og i overensstemmelse med omkostningerne forbundet med at administrere og drive de gebyrbelagte ydelser i overensstemmelse med principperne i Finansministeriets Budgetvejledning. Senest fra udgangen af 2025, når finansieringen af meromkostningerne er afholdt, og der er overblik over omkostningsfordelingen på kørekortområdet, vil gebyrerne blive genberegnet årligt på baggrund af de løbende og forventede indtægter og udgifter på samme vis som øvrige gebyrer på Færdselsstyrelsens område.

Er en køreprøve aflagt med automatgear, må man som udgangspunkt alene føre køretøjer med automatgear. Ønsker en ansøger at ophæve begrænsningen på kørekortet, der bestemmer, at ansøger alene må føre køretøjer med automatgear, skal der aflægges en praktisk prøve. En sådan afgift er ikke fastsat særskilt i de nugældende betalingsbestemmelser i færdselsloven.

Det er derfor tanken, at der med hjemmel i den foreslåede § 124 a, stk. 1, vil blive fastsat nærmere regler om betaling for afholdelse af praktisk prøve for en kørekortindehaver, der tidligere har aflagt køreprøve i et køretøj med automatgear.

Det er endvidere tanken, at bemyndigelsen i den foreslåede § 124 a, stk. 1, skal anvendes til at fastsætte regler om, at der ikke skal ske betaling af et nyt gebyr i tilfælde, hvor der af generelle samfundsmæssige årsager ikke er mulighed for at gennemføre køreprøver.

Med § 124 a, stk. 2, foreslås det, at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for udstedelse, ombytning og fornyelse af kørekort, herunder for udstedelse eller ombytning af kørekort i forbindelse med frakendelse eller generhvervelse af førerretten. Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 124 a, stk. 2, giver transportministeren bemyndigelse til at fastsætte administrative gebyrer for udstedelse, ombytning og fornyelse af kørekort, herunder for udstedelse eller ombytning af kørekort i forbindelse med frakendelse eller generhvervelse af førerretten.

Det er tanken, at de nugældende betalingsbestemmelser i færdselslovens kapitel 17 a, som omhandler betalinger for udstedelse, ombytning og fornyelse af kørekort, herunder udstedelse eller ombytning af kørekort i forbindelse med frakendelse eller generhvervelse af førerretten, vil blive omlagt fra afgifter til administrative gebyrer.

De gebyrer, som påtænkes fastsat i medfør af den foreslåede § 124 a, stk. 2, påtænkes ligeledes pr. 1. oktober 2021 fastsat til de beløb, som de udgør i dag (2021-niveau). Størrelsen af de afgifter, som i dag er indeksreguleret efter den nugældende færdselslovens § 124 i, og som fremgår af bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven, vil blive videreført i den bekendtgørelse, som vil regulere gebyrer på kørekortområdet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Med § 124 a, stk. 3, foreslås det, at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for ombytning af kørekort med vilkår om alkolås til kørekort uden vilkår om alkolås.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 124 a, stk. 3, vil være en videreførelse af den nugældende bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 124 c, stk. 6, og hermed en videreførelse af gældende ret.

Den nugældende bemyndigelse i færdselslovens § 124 c, stk. 6, er endnu ikke udnyttet. Det er tanken, at en fremtidig fastsættelse af et gebyr udstedt med hjemmel i den foreslåede § 124 a, stk. 3, vil blive fastsat i den samme bekendtgørelse, som fremadrettet vil regulere gebyrer på kørekortområdet.

Med § 124 a, stk. 4, foreslås det, at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for udstedelse af takografkort.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den nugældende betalingsbestemmelse i færdselslovens § 124 f, stk. 1, om takografkort bliver omlagt fra en afgift til et administrativt gebyr.

Gebyret for udstedelse af takografkort påtænkes fastsat administrativt. Kompetencen til at fastsætte regler om betaling af gebyr for udstedelse af takografkort påtænkes delegeret til Færdselsstyrelsen.

Fastsættelsen af gebyret for udstedelse af takografkort i medfør af den foreslåede § 124 a, stk. stk. 4, påtænkes ligeledes pr. 1. oktober 2021 fastsat til det beløb, som udgøres i dag (2021-niveau) i henhold til den nugældende færdselslovens § 124 f, stk. 1.

Udstedelse af takografkort er, ligesom opgaver på kørekortområdet, omfattet af den kommende ressortoverdragelse af færdselsopgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den gældende færdselslov indeholder ikke hjemmel til at opkræve en særskilt afgift for afholdelse af køreprøve.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med § 124 b, foreslås det, at i tillæg til betaling af gebyr for afholdelse af køreprøve fastsat i medfør af § 124 a, stk. 1, skal ansøger betale en afgift på 200 kr.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med § 124 c, stk. 1, foreslås det, at for udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods skal ansøger betale 290 kr.

Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 124 c, stk. 1, er en videreførelse af den nugældende færdselslovens § 124 f, stk. 2, for udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods, og hermed en videreførelse af retstilstanden.

Den nugældende afgiftsbestemmelse i færdselslovens § 124 f, stk. 2, forbliver en afgift fremadrettet, da opgaven med udstedelse af uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods varetages af Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet, og derfor ikke er omfattet af den ressortoverdragelse af færdselsopgaver, som gennemføres med lovforslaget.

Betalingens størrelse er fastsat efter det i bekendtgørelse om regulering af betalingsbeløb i henhold til færdselsloven § 15 angivne beløb for 2021.

Afgiften vil fortsat skulle betales til Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med § 124 c, stk. 2, foreslås det, at det i stk. 1 nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb anvendes afrundet som grundlag for reguleringen af beløbet det følgende år. Det årlige beløb afrundes til nærmeste med ti delelige kronebeløb. Transportministeriet bekendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted.

Der vil med den foreslåede § 124 c, stk. 2, være tale om en videreførelse af retstilstanden, idet afgiften i den nugældende § 124 f, stk. 2, ligeledes reguleres en gang årligt efter den nugældende § 124 i.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Ved lov nr. 1338 af 19. december 2009 blev færdselslovens §§ 124 j-124 p ophævet. Ved en lovteknisk fejl blev overskriften før de pågældende bestemmelser ikke ophævet.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at overskriften før overskriften før § 124 q ophæves.

Den foreslåede ændring har ingen materiel betydning og er af ren lovteknisk karakter.

Til nr. 4

Færdselslovens kapitel 19 a fastsætter regler om administrative bestemmelser og kundgørelse. I kapitlet er der blandt andet fastsat regler om regulering af klageadgang.

Det følger af færdselslovens § 134 a, stk. 1, at transportministeren kan bemyndige Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller en anden under Transportministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt transportministeren.

Det følger af færdselslovens § 134 a, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Færdselsstyrelsen er i dag rekursinstans for afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen og politiet efter bekendtgørelse nr. 906 af 27. august 2019 om kørekort med senere ændringer, afgørelser truffet af Prøvekommissionen efter bekendtgørelse nr. 99 af 29. januar 2015 om godkendelse af kørelærere med senere ændringer samt afgørelser truffet af politiet efter bekendtgørelse nr. 687 af 29. juni 2005 om udstedelse af takografkort med senere ændringer. Derudover er Færdselsstyrelsen rekursinstans for afgørelser truffet af politiet efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1328 af 10. december 2014 om særtransport med senere ændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.1 og 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 134 a, stk. 2, at ændre § 134 a, stk. 2, således, at ministeren også får hjemmel til at fastsætte regler om, at afgørelser truffet efter § 134 a, stk. 1, skal kunne påklages til en sideordnet myndighed inden for ministerens ressortområde.

Bemyndigelsesbestemmelsen indsættes som en tilføjelse til bemyndigelsesbestemmelsen i færdselslovens § 134 a, stk. 2.

Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen i færdselslovens § 134 a, stk. 2, vil medføre, at transportministeren får bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om, at en sideordnet myndigheden inden for Transportministeriets ressort skal kunne agere som rekursinstans for en anden sideordnet myndighed.

Som følge af aftale af 15. december 2020 om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, hvormed der pr. 1. oktober 2021 skal foretages en ressortoverdragelse af tre færdselsopgaver fra politiet til Færdselsstyrelsen, herunder afviklingen af teori- og køreprøver, udstedelse og administration af kørekort samt udstedelse af takografkort, kan Færdselsstyrelsen ikke længere varetage opgaven som rekursinstans på de tre ovennævnte områder.

Trafikstyrelsen, der ligesom Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, har i forvejen juridiske kompetencer og stor erfaring med sagsbehandling, herunder sager på jernbane- og luftfartsområdet.

Det er derfor tanken med den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen i færdselslovens § 134 a, stk. 2, at Trafikstyrelsen pr. 1. oktober 2021 bliver klagemyndighed i forhold til de administrative afgørelser, som Færdselsstyrelsen i dag træffer.

Bemyndigelsen til at fastsætte klageadgangen forventes udmøntet i kørekortbekendtgørelsen, hvorefter Trafikstyrelsen vil blive tildelt beføjelse til at stadfæste, omgøre, hjemvise og afvise de afgørelser på kørekortområdet vedrørende blandt andet udstedelse og fornyelse af kørekort, inddragelse og generhvervelse af førerretten, samt ombytning af kørekort, som Færdselsstyrelsen har truffet som første instans. Trafikstyrelsen får derudover ikke i øvrigt instruktionsbeføjelser eller yderligere beføjelser over for Færdselsstyrelsen.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at Trafikstyrelsens afgørelser i klagesagerne på kørekortområdet ikke kan påklages til Transportministeren. Dette vil være en videreførelse af den nugældende retstilstand, hvor der ligeledes er mulighed for en to-instansprøvelse i sager på kørekortområdet. Disse regler vil blive fastsat med hjemmel i den gældende bestemmelse i færdselslovens § 134 a, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes regler om, at afgørelser ikke kan påklages til transportministeren.

De sager, som forventes at skulle behandles af Trafikstyrelsen, drejer sig blandt andet om fornyelse af kørekort, kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørelærergodkendelse, herunder afgørelser om afslag på udstedelse eller fornyelse og afgørelser om tidsbegrænsning som følge af helbredsmæssige betingelser.

Derudover drejer det sig om sager om administrativ inddragelse og generhvervelse af førerretten, herunder sager om inddragelse af førerretten, hvis kontrollerende køreprøve ikke aflægges inden for tidsfristen, inddragelse af førerretten, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt, og tilladelse til at deltage i en alkolåsordning.

Endvidere drejer det sig om sager om ombytning af kørekort, herunder blandt andet afgørelser om krav om aflæggelse af kontrollerende køreprøve forud for ombytning og afgørelser om kategorier og kørekortets ægthed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft den 1. oktober 2021.

Ifølge færdselslovens § 143 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, og loven indeholder ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Nærværende lovforslag om ændring af færdselsloven indeholder derfor ikke en anordningsbestemmelse om, at lovforslagets regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, og af den grund er der ikke indsat en territorialbestemmelse i lovforslaget.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov