Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 25. maj 2021

1. Ændringsforslag

Der er stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget. Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1. Udlændinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-17.

2. Indstillinger

Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (V, DF, KF og Inger Støjberg (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL og Sikandar Siddique (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (NB) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter overordnet set muligheden for, at udlændinge, der har haft ophold i Danmark i en årrække, rejser hjem igen. Repatrieringsstøtten er en stor og flot håndsrækning til de udlændinge, der benytter sig af ordningen, men hvis alternativet er et fortsat ophold i Danmark, er støtte til hjemrejsen klart at foretrække.

Dansk Folkeparti var ikke en del af den aftale, som en række partier indgik tidligere på året, og som vi »bare kunne skrive under på uden indflydelse«, hvilket Dansk Folkeparti dog ikke gjorde. Der henvises til bemærkningerne under 1. behandlingen.

Dansk Folkeparti tilsluttede sig ikke aftalen, fordi partiet gerne ville have budt ind med følgende:

For det første ville Dansk Folkeparti gerne udvide kredsen af lande, man kan repatriere til. Der lægges op til en udvidelse i lovforslaget, men det er ikke nok. Det burde også være muligt at repatriere til et land i det nærområde, man tidligere har boet eller været statsborger i. Lovforslaget tager et lille skridt, men det er ikke tilstrækkeligt. Hvis man også kunne repatriere til et land i nærområdet, kunne mange flere udlændinge i Danmark benytte sig af ordningen. Eksempelvis burde en syrisk flygtning kunne få repatrieringsstøtte til at bosætte sig i Libanon eller Jordan, der er nabolande til Syrien. Det kan man ikke i dag, og det kan man heller ikke med lovforslaget.

For det andet vil Dansk Folkeparti også have udvidet målgruppen for repatriering. Den nuværende målgruppe er flygtninge, familiesammenførte til flygtninge, udlændinge, der er kommet til Danmark før 1983, og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab. Med lovforslaget vil regeringen skære målgruppen til, så det nu bliver omkring 8.900 udlændinge, som skal have en såkaldt dedikeret samtale med kommunen om mulighederne for at rejse frivilligt hjem med støtte fra den danske stat. Den gruppe er for snæver. Det fremgår, at ca. 27.700 personer vil blive vejledt om repatriering, når der i øvrigt er anledning til det, og man vil også selv kunne anmode om vejledning. Men hvis de 27.700 udlændinge ikke systematisk bliver gjort opmærksom på ordningen og de derfor ikke er klar over ordningens eksistens, er der næppe ret mange, der anmoder om vejledning. Dermed tabes mange på gulvet, som kunne rejse hjem med støtte.

Når regeringen skærer målgruppen for den dedikerede samtale ned til 8.900 personer, forventer Dansk Folkeparti, at resultatet bliver flere udlændinge, der rejser med repatrieringsstøtte. De seneste år har mellem 300 og 500 udlændinge årligt benyttet sig af ordningen, men nu må forventningerne skrues i vejret. Mange flere skal repatrieres. Det må vi forvente. Det fremgår også af bemærkningerne i lovforslaget, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets skøn, at der i 2020 var ca. 200.000 personer, som var omfattet af repatrieringslovens personkreds.

En meget stor personkreds, som slet ikke er med i gruppen for systematisk vejledning, er førtidspensionister med udenlandsk baggrund. I 2007 var der over 20.000 ikkevestlige indvandrere på førtidspension i Danmark, og i 2017 var det steget til over 31.000. Med tiden vil der sikkert komme flere til. Den gruppe kunne med stor fordel inddrages i den systematiske vejledning af indvandrere om muligheden for at rejse hjem med repatrieringsstøtte. Gruppen er dog ikke omfattet af systematisk vejledning, og det er synd, for der er sikkert mange udenlandske førtidspensionister, der gerne vil hjem.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et andet mindretal (V, DF og Inger Støjberg (UFG)):

1) I det under nr. 4 foreslåede § 5, 2. pkt., ændres »minimum hvert andet år« til: »en gang årligt«.

[Ændret kadence for indkaldelse til dedikerede samtaler om repatriering]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):

2) I det under nr. 9 foreslåede § 7, stk. 4 og 5, ændres »§ 7 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3« til: »§ 7 a, stk. 2-5«.

[Teknisk ændring]

3) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:

»01. § 7 affattes således:

»§ 7. Kommunalbestyrelsen yder efter ansøgning hjælp til repatriering til en person, der er omfattet af § 3, stk. 1 eller 7. Der kan kun udbetales hjælp til repatriering, hvis personen ikke har midler hertil, jf. stk. 11, og ønsker at vende tilbage til hjemlandet det tidligere opholdsland, eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ud over betingelserne oplistet i stk. 1 kun udbetale hjælp til repatriering, hvis ansøgeren frem til udbetalingstidspunktet ikke er registreret som sigtet i Kriminalregisteret. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om afslag på hjælp til repatriering, hvis der er grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen indhenter i forbindelse med afgørelse om hjælp til repatriering en udtalelse fra politiet om, hvorvidt ansøgeren er sigtet for en lovovertrædelse, der er registreret i Kriminalregisteret, jf. stk. 2, 1. pkt. Endvidere indhenter kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse om hjælp til repatriering en udtalelse fra politiet, hvis der er grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at deltage i de aktiviteter i udlandet, som er nævnt i stk. 2, 2. pkt.

Stk. 4. Er den pågældende på tidspunktet for udbetaling af den sidste del af hjælpen til repatriering, jf. § 7 b, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3, sigtet for en lovovertrædelse, der er nævnt i udlændingelovens § 22, nr. 4-9, tilbageholdes udbetalingen, indtil der afsiges endelig dom. Er der på tidspunktet for udbetaling af den sidste del af hjælpen til repatriering sket domfældelse ved endelig dom for en lovovertrædelse, der er nævnt i udlændingelovens § 22, nr. 4-9, eller fører sigtelsen, jf. 1. pkt., til domfældelse ved endelig dom, bortfalder den sidste del af hjælp til repatriering. Kommunalbestyrelsens tilkendegivelse om tilbageholdelse af udbetalingen er ikke en afgørelse.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indhenter inden udbetaling af den sidste del af hjælpen til repatriering, jf. § 7 b, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3, en udtalelse fra politiet om, hvorvidt den pågældende på udbetalingstidspunktet er registreret sigtet eller dømt i Kriminalregisteret for en lovovertrædelse, der er nævnt i udlændingelovens § 22, nr. 4-9, og som er begået her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering.

Stk. 6. Udbetaling af den resterende del af hjælpen til repatriering, jf. § 7 b, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3, er betinget af, at personen efter anmodning fra kommunalbestyrelsen erklærer ikke at være sigtet, tiltalt eller dømt for et strafbart forhold, der helt eller delvis har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og indtil det tidspunkt, hvor personen anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen.

Stk. 7. En udlænding kan kun modtage hjælp til repatriering efter repatrieringsloven én gang.

Stk. 8. Til en udlænding, der er omfattet af § 3, stk. 3 eller 4, kan hjælp til repatriering kun ydes, når udlændingen vender tilbage til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil udlændingen har nær familiemæssig tilknytning, sammen med den person, til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen (referencen).

Stk. 9. Uanset stk. 8 kan der ydes hjælp til repatriering, hvis

1) udlændingen er blevet skilt fra og ikke længere samlever med referencen,

2) referencen er død,

3) udlændingen som barn er blevet familiesammenført med sine forældre og efter sit fyldte 18. år ønsker at repatriere eller

4) udlændingen har opholdstilladelse på grundlag af en familiemæssig tilknytning til en herboende søn eller datter og er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 4.

Stk. 10. En udlænding omfattet af § 3, stk. 1 eller 7, der repatrierer til et land, hvorfra udlændinge, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark, på baggrund af en konkret asylretlig vurdering meddeles midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, omfattes af loven, når udlændingen har haft opholdstilladelse i Danmark i mindst 1 år.

Stk. 11. Ved vurderingen af, om personen har midler til repatriering, jf. stk. 1, ser kommunalbestyrelsen bort fra formuebeløb, herunder i form af kapitalpension m.v., på op til 50.000 kr. for enlige og op til 100.000 kr. for ægtefæller.««

[Teknisk ændring]

4) I den under nr. 10 foreslåede ændring af § 7, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »§ 7 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3« til: »§ 7 a, stk. 2-5«.

[Teknisk ændring]

5) Nr. 13 affattes således:

»13. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Hjælp til repatriering omfatter

1) udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har familiemæssig tilknytning,

2) udgifter på højst 30.000 kr. pr. person til transport af personlige ejendele eller hjælp til udgifter til køb af personligt bohave på 30.000 kr. pr. person,

3) udgifter på højst 11.615 kr. til transport af udstyr, der er nødvendigt for personens eller dennes families erhverv i hjemlandet eller det tidligere opholdsland,

4) hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland med indtil 127.517 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og med indtil 38.890 kr. pr. person, der ikke er fyldt 18 år,

5) udgifter på højst 11.615 kr. til køb af erhvervsudstyr, der vil være egnet til at fremme personens beskæftigelsesmuligheder, og udgifter på højst 15.000 kr. til transport af sådant udstyr,

6) udgifter til sygeforsikring i hjemlandet eller det tidligere opholdsland til personer, der er fyldt 18 år, hvis der ikke på anden måde er etableret en sådan forsikring, på op til 7.500 kr. pr. år i op til 4 år,

7) udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug,

8) udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller til andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr., og hjælp til nødvendig vaccination i Danmark,

9) udgifter til skolegang til skolesøgende børn, der på tidspunktet for repatriering er fyldt 5 år, på 500 kr. om måneden pr. barn i op til 4 år, dog højst indtil det fyldte 16. år, og

10) udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v. på højst 10.000 kr. pr. person.

Stk. 2. Hjælp til etablering efter stk. 1, nr. 4, udbetales i to dele, således at der ved tilbagevenden udbetales indtil 51.007 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og indtil 15.556 kr. pr. person, der ikke er fyldt 18 år. For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælpen til etablering efter stk. 1, nr. 4, efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales den resterende del af hjælpen til etablering 12 måneder efter udrejsen af Danmark. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab udbetales den første del af hjælpen til etablering efter stk. 1, nr. 4, ved tilbagevenden, når den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske statsborgerskab, og den resterende del af denne hjælp, når den pågældende på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der har børn, der er født efter kommunens endelige tilsagn om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og som følger den repatrierende forælder, udbetales den resterende del af hjælpen til etablering, når den pågældende derudover fremlægger dokumentation for ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab for disse børn. Efter ansøgning kan fristen i 4. pkt. forlænges med 12 måneder. Ansøgningen som nævnt i 6. pkt. skal, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, indgives inden udløbet af fristen i 4. pkt.

Stk. 3. Hjælp til udgifter til sygeforsikring, jf. stk. 1, nr. 6, udbetales i to dele, således at hjælp til udgifter til det første år udbetales ved tilbagevenden. Det er en betingelse for udbetaling af første del, at der fremvises dokumentation for betalt forsikring. I tilfælde, hvor forsikringen kun kan tegnes i forbindelse med ophold i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, kan udbetaling af første del dog ske på baggrund af et tilbud om forsikring. For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælpen til sygeforsikring efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales den resterende del af hjælpen til sygeforsikring 12 måneder efter udrejsen af Danmark. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab udbetales den første del af hjælpen til sygeforsikring efter stk. 1, nr. 6, ved tilbagevenden, når den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske statsborgerskab, og den resterende del af denne hjælp, når den pågældende på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der har børn, der er født efter kommunens endelige tilsagn om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og som følger den repatrierende forælder, udbetales den resterende del af hjælpen til sygeforsikring, når den pågældende derudover fremlægger dokumentation for ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab for disse børn. Efter ansøgning kan fristen i 6. pkt. forlænges med 12 måneder. Ansøgningen som nævnt i 8. pkt. skal, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, indgives inden udløbet af fristen i 6. pkt.

Stk. 4. I de tilfælde, hvor sygeforsikring efter stk. 1, nr. 6, ikke eller kun meget vanskeligt kan tegnes i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, kan kommunalbestyrelsen i stedet yde hjælp til dækning af behandlingsudgifter. Hjælpen udgør 7.500 kr. pr. år i op til 4 år til personer, der er fyldt 18 år, og udbetales i to dele, således at hjælpen til udgifter til det første år udbetales ved tilbagevenden. For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælpen til behandlingsudgifter efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales den resterende del af hjælpen til behandlingsudgifter 12 måneder efter udrejsen af Danmark. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab udbetales den første del af hjælpen til behandlingsudgifter, jf. 1. og 2. pkt., ved tilbagevenden, når den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske statsborgerskab, og den resterende del af denne hjælp, når den pågældende på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der har børn, der er født efter kommunens endelige tilsagn om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og som følger den repatrierende forælder, udbetales den resterende del af hjælpen til behandlingsudgifter, når den pågældende derudover fremlægger dokumentation for ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab for disse børn. Efter ansøgning kan fristen i 5. pkt. forlænges med 12 måneder. Ansøgningen som nævnt i 7. pkt. skal, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, indgives inden udløbet af fristen i 5. pkt.

Stk. 5. Hjælp til udgifter til skolegang efter stk. 1, nr. 9, udbetales i to dele, således at der ved tilbagevenden udbetales 25 pct. af beløbet, der i alt kan ydes efter stk. 1, nr. 9. For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælpen til udgifter til skolegang efter stk. 1, nr. 9, efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales den resterende del af hjælpen til udgifter til skolegang i 12 måneder efter udrejsen af Danmark. Det er en betingelse for udbetaling af den resterende del af hjælpen til udgifter til skolegang, at der fremvises dokumentation for, at barnet er indskrevet i skole. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab udbetales den første del af hjælpen til udgifter til skolegang efter stk. 1, nr. 9, ved tilbagevenden, når den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske statsborgerskab, og den resterende del af denne hjælp, når den pågældende på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der har børn, der er født efter kommunens endelige tilsagn om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og som følger den repatrierende forælder, udbetales den resterende del af hjælpen til udgifter til skolegang, når den pågældende derudover fremlægger dokumentation for ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab for disse børn. Efter ansøgning kan fristen i 5. pkt. forlænges med 12 måneder. Ansøgningen som nævnt i 7. pkt. skal, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, indgives inden udløbet af fristen i 5. pkt.

§ 7 b. Hjælp til repatriering udbetales i følgende dele:

1) Umiddelbart før udrejsen udbetales 25.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 15.000 kr. pr. person under 18 år til dækning af udgifter til afrejse og ankomst. Der kan efter ansøgning forud for udrejsen derudover betales for medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug, medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr., og nødvendig vaccination i Danmark, såfremt den pågældende har behov herfor.

2) Efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, udbetales 70.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år og samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, 85.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år og ikke samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, og 40.000 kr. pr. person under 18 år til hjælp til indledende etablering.

3) For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales efter fortrydelsesfristens udløb 80.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 45.000 kr. pr. person under 18 år til hjælp til varig tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. For andre udlændinge udbetales 80.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 45.000 kr. pr. person under 18 år til hjælp til varig tilbagevenden 12 måneder efter udrejsen af Danmark.

Stk. 2. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab udbetales hjælp til repatriering i følgende dele:

1) Umiddelbart før udrejsen udbetales 25.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 15.000 kr. pr. person under 18 år til dækning af udgifter til afrejse og ankomst, når den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske statsborgerskab. Der kan efter ansøgning forud for udrejsen derudover betales for medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug, medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr., og nødvendig vaccination i Danmark, såfremt den pågældende har behov herfor.

2) Efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, udbetales 70.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år og samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, 85.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år og ikke samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, og 40.000 kr. pr. person under 18 år til hjælp til indledende etablering i det pågældende land.

3) Der udbetales 80.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 45.000 kr. pr. person under 18 år til hjælp til varig tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, når den pågældende på baggrund af en ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der har børn, der er født efter kommunens endelige tilsagn om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og som følger den repatrierende forælder, udbetales 80.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 45.000 kr. pr. person under 18 år til hjælp til varig tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, når den pågældende derudover fremlægger dokumentation for ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab for disse børn. Efter ansøgning kan fristen i 1. pkt. forlænges med op til 12 måneder. Ansøgningen som nævnt i 3. pkt. skal, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, indgives inden udløbet af fristen i 1. pkt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning hæve beløbet, der udbetales til dækning af udgifter til afrejse og ankomst umiddelbart før udrejsen, jf. stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, til brug for transport af personlige ejendele eller personligt bohave med højst 10.000 kr. pr. person mod et tilsvarende fradrag i beløbet, der udbetales til hjælp til indledende etablering efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af hjælp til repatriering.««

[Teknisk ændring]

6) I den under nr. 16 foreslåede ændring af § 9, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »§ 7 a, stk. 2, nr. 3« til: »§ 7 a, stk. 2-5«.

[Teknisk ændring]

7) I den under nr. 18 foreslåede ændring af § 9, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »§ 7 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3« til: »§ 7 a, stk. 1, nr. 4, 6 og 9, og stk. 4«.

[Teknisk ændring]

8) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:

»02. § 9 affattes således:

»§ 9. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om tilbagebetaling af udbetalt hjælp til repatriering, hvis en udlænding eller dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab afstår fra at repatriere eller sagsbehandlingsforløbet på anden vis bliver afbrudt inden udrejse. Kommunalbestyrelsen skal endvidere træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis en udlænding anvender fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, eller hvis en udlænding, der har modtaget støtte til repatriering, på ny indgiver ansøgning om opholdstilladelse i Danmark inden for de første 2 år efter udrejsen og i forlængelse heraf meddeles opholdstilladelse. Tilsvarende gælder, hvis en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der har modtaget hjælp til repatriering, ikke inden den frist, der er nævnt i § 7 b, stk. 2, nr. 3, er ubetinget løst fra sit danske statsborgerskab. Kommunalbestyrelsen skal endvidere træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis der til brug for behandlingen af ansøgningen om hjælp til repatriering eller i erklæringen efter § 7, stk. 6, er angivet urigtige eller vildledende oplysninger. Er retten til den resterende del af hjælpen til repatriering efter § 7 b, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3, bortfaldet, jf. § 9 b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om tilbagebetaling heraf.

Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af hjælp til repatriering ved fortrudt repatriering.««

[Teknisk ændring]

9) I den under nr. 22 foreslåede ændring af § 9 b, stk. 1, ændres »§ 7 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3« til: »§ 7 a, stk. 1, nr. 4, 6 og 9, og stk. 4«.

[Teknisk ændring]

10) I den under nr. 24 foreslåede affattelse af § 9 b, stk. 2, ændres »§ 7 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3« til: »§ 7 a, stk. 1, nr. 4, 6 og 9, og stk. 4«.

[Teknisk ændring]

11) Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer:

»03. § 9 b affattes således:

»§ 9 b. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at retten til den resterende del af hjælpen til repatriering, jf. § 7 b, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3, bortfalder, når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, ville udelukke personen fra opholdstilladelse. Bortfald af den resterende del af hjælpen til repatriering er betinget af, at det forhold, som ville udelukke personen fra opholdstilladelse, jf. 1. pkt., helt eller delvis har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 7, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor personen anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer endvidere afgørelse om, at retten til den resterende del af hjælpen til repatriering, jf. § 7 b, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3, bortfalder, hvis personens opholdstilladelse bortfalder i medfør af udlændingelovens § 21 b.

Stk. 3. Udbetaling af den resterende del af hjælpen til repatriering tilbageholdes, når der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at der foreligger et forhold omfattet af stk. 1. Kommunalbestyrelsens tilkendegivelse herom til personen er ikke en afgørelse.

Stk. 4. Udlændingestyrelsen vurderer, om betingelserne i udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, er opfyldt, jf. stk. 1, 1. pkt., og om der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at der foreligger et forhold omfattet af stk. 1, jf. stk. 3. Udlændingestyrelsens vurdering er ikke en afgørelse. Er personens opholdstilladelse inddraget i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 eller 3, eller nægtet forlænget i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, lægger kommunalbestyrelsen afgørelsen om inddragelse eller nægtelse af forlængelse uprøvet til grund ved behandlingen af sagen.

Stk. 5. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet og politiet kan underrette kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori personen senest har haft bopæl, når det er nødvendigt i en sag om, hvorvidt en person, der er vendt tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, er omfattet af stk. 1 eller 3. De nævnte myndigheder kan videregive de oplysninger, der ligger til grund for underretningen, og som er nødvendige for kommunalbestyrelsens behandling af sager efter stk. 1 og 3, til kommunalbestyrelsen for den pågældende kommune.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen videregiver de oplysninger, der ligger til grund for at indhente en vurdering i sager efter stk. 1 og 3, og som er nødvendige med henblik på Udlændingestyrelsens vurdering efter stk. 4, til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen videregiver de oplysninger, der ligger til grund for vurderingen, og som er nødvendige med henblik på kommunalbestyrelsens behandling af sager efter stk. 1 og 3, til kommunalbestyrelsen.

Stk. 7. Udenrigsministeriet bistår Udlændingestyrelsen og kommunalbestyrelsen med at indhente oplysninger, der er nødvendige, til brug for behandlingen af sager efter stk. 1 og 3 og til brug for Udlændingestyrelsens vurdering efter stk. 4.««

[Teknisk ændring]

12) Efter nr. 27 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 10, stk. 6, der bliver stk. 10, ændres »stk. 7, 3. pkt.« til: »stk. 11, 3. pkt.««

[Teknisk ændring]

13) I den under nr. 31 foreslåede ændring af § 12, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 5« til: »§ 7, stk. 2, 2. pkt.,«, og »§ 10, stk. 7« til: »§ 10, stk. 4, 2. pkt.«

[Teknisk ændring]

14) I den under nr. 32 foreslåede affattelse af § 14, ændres i stk. 1 »§ 7 a« til: »§ 7 b«.

[Teknisk ændring]

Til § 5

15) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 01, repatrieringslovens § 7 b som affattet ved § 1, nr. 13, § 1, nr. 02, 03 og 32. Samtidig ophæves repatrieringslovens § 7 a som affattet ved § 1, nr. 13.«

[Præcisering af ikrafttrædelsesbestemmelse]

16) I stk. 3 indsættes efter »hjælp til repatriering«: »og reintegrationsbistand«.

[Korrektion]

17) Som stk. 4 indsættes:

»Stk. 4. For ansøgninger indgivet efter lovens ikrafttræden, men før ikrafttrædelsen af § 1, nr. 01, repatrieringslovens § 7 b som affattet ved § 1, nr. 13, § 1, nr. 02, 03 og 32, finder de regler, der var gældende før ikrafttrædelsen af § 1, nr. 01, repatrieringslovens § 7 b som affattet ved § 1, nr. 13, § 1, nr. 02, 03 og 32 anvendelse.«

[Overgangsregel]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det, at kadencen for afholdelse af en dedikeret samtale om repatriering ændres fra minimum hvert andet år til en gang om året.

Baggrunden for forslaget er, at det vil være mere gavnligt at indkalde denne gruppe af udlændinge til en vejledningssamtale én gang om året frem for minimum hvert andet år.

Til nr. 2

Udlændinge- og Integrationsministeriet er blevet opmærksom på, at der i en periode frem til udlændinge- og integrationsministerens ikrafttrædelse af § 1, nr. 13, ikke vil være bestemmelser om en ydelsesstruktur.

Det foreslås derfor med ændringsforslag nr. 5 at flytte den nugældende ydelsesstruktur, som fremgår af § 7, stk. 2-6, i lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og lov nr. 130 af 30. januar 2021, til § 7 a, stk. 1-5, indtil ydelsesstrukturen i denne lovs § 1, nr. 13, (§ 7 b) træder i kraft.

Det foreslås derfor at ændre § 1, nr. 9, således at henvisningen til § 7 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3, i § 7, stk. 4 og 5, bliver til § 7 a, stk. 2-5.

Der er alene tale om tekniske ændringer, og der er derfor ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 3

Med ændringsforslag nr. 15, der nyaffatter § 5, stk. 2, foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af ændringsforslag nr. 5 om en ny ydelsesstruktur.

Med ændringsforslag nr. 15 fastsætter udlændinge- og integrationsministeren desuden tidspunktet for ikrafttrædelse af nr. 01, 02 og 03 om de konsekvensændringer, der følger af ikrafttrædelse af ændringsforslag nr. 5.

Det foreslås derfor at ændre henvisningerne til ydelsesstrukturen i de foreslåede § 7, stk. 4 og 5, i lovforslaget som fremsat, således at henvisningen til § 7 a, stk. 2-5, som ændret ved ændringsforslag nr. 2, ændres til § 7 b, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3. Tilsvarende foreslås det at ændre henvisningen i § 7, stk. 7, der bliver stk. 6, således at henvisningen til § 7 a, stk. 2-5, som ændret ved ændringsforslag nr. 4 ændres til § 7 b, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3.

Det forventes, at udlændinge- og integrationsministeren vil sætte bestemmelserne i kraft, når en ny udbetalingsmodel, hvorefter pengeoverførsler kan ske i umiddelbar forlængelse af udrejsen, er etableret og klar til at blive taget i brug. Det forventes at ske ultimo 2021.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.

Der er alene tale om tekniske ændringer, og der er derfor ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 4

Udlændinge- og Integrationsministeriet er blevet opmærksom på, at der i en periode frem til udlændinge- og integrationsministerens beslutning om ikrafttrædelse af § 1, nr. 13, ikke vil være bestemmelser om en ydelsesstruktur.

Det foreslås derfor med ændringsforslag nr. 5 at flytte den nugældende ydelsesstruktur, som fremgår af § 7, stk. 2-6, i lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 2189 af 29. december 2929 og lov nr. 130 af 30. januar 2021, til § 7 a, stk. 1-5, indtil ydelsesstrukturen i denne lovs § 1, nr. 13, træder i kraft.

Det foreslås derfor at ændre § 1, nr. 10, således at henvisningen til § 7 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3, bliver til § 7 a, stk. 2-5.

Der er alene tale om tekniske ændringer, og der er derfor ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 5

Udlændinge- og Integrationsministeriet er blevet opmærksom på, at der i en periode frem til udlændinge- og integrationsministerens beslutning om ikrafttrædelse af § 1, nr. 13, ikke vil være bestemmelser om en ydelsesstruktur.

Det foreslås derfor at flytte den nugældende ydelsesstruktur, som fremgår af § 7, stk. 2-6, i lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og lov nr. 130 af 30. januar 2021, til § 7 a, stk. 1-5, indtil ydelsesstrukturen i denne lovs § 1, nr. 13 træder i kraft.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i § 7 b, hvortil den nye ydelsesstruktur rykkes.

Det foreslås tilsvarende i § 7 b, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., at bestemmelsens ordlyd ændres, således at »udbetales udgifter til« ændres til: »betales for«.

Ligeledes foreslås det i § 7 b, stk. 2, nr. 1, 2. pkt., at bestemmelsens ordlyd ændres, således at »udbetales udgifter til« ændres til »betales for« og »særligt behov« ændres til »behov«.

Med ændringsforslag nr. 15 foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af ændringsforslag nr. 5.

Det forventes, at udlændinge- og integrationsministeren vil sætte bestemmelserne i kraft, når en ny udbetalingsmodel, hvorefter pengeoverførsler kan ske i umiddelbar forlængelse af udrejsen, er etableret og er klar til at blive taget i brug. Det forventes at ske ultimo 2021.

Der er alene tale om tekniske ændringer, og der er derfor ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 6 og 7

Udlændinge- og Integrationsministeriet er blevet opmærksom på, at der i en periode frem til udlændinge- og integrationsministerens beslutning om ikrafttrædelse af § 1, nr. 13, ikke vil være bestemmelser om en ydelsesstruktur.

Det foreslås derfor med ændringsforslag nr. 5 at flytte den nugældende ydelsesstruktur, som fremgår af § 7, stk. 2-6, i lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og lov nr. 130 af 30. januar 2021, til § 7 a, stk. 1-5, indtil ydelsesstrukturen i denne lovs § 1, nr. 13, (§ 7 b) træder i kraft.

Det foreslås derfor endvidere at ændre § 1, nr. 16, således at henvisningen til § 7 a, stk. 2, nr. 3, i § 9, 2. pkt., der bliver 3. pkt., bliver til § 7 a, stk. 2-5.

Ligeledes foreslås det at ændre § 1, nr. 18, således at henvisningen til § 7 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3, i § 9, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres til § 7 a, stk. 1, nr. 4, 6 og 9, og stk. 4.

Der er alene tale om tekniske ændringer, og der er derfor ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 8

Med ændringsforslag nr. 15 foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af ændringsforslag nr. 5 om en ny ydelsesstruktur.

Med ændringsforslag nr. 15 fastsætter udlændinge- og integrationsministeren desuden tidspunktet for ikrafttrædelse af nr. 01, 02 og 03 om de konsekvensændringer, der følger af ikrafttrædelse af ændringsforslag nr. 5.

Det foreslås derfor at ændre henvisningerne til ydelsesstrukturen i repatrieringslovens § 9, således at henvisningen til § 7 a, stk. 2-5, og § 7 a, stk. 1, nr. 4, 6 og 9, og stk. 4, som ændret ved ændringsforslag nr. 6 og 7, ændres til 7 b, stk. 2, nr. 3, og § 7 b, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3.

Det forventes, at udlændinge- og integrationsministeren vil sætte bestemmelserne i kraft, når en ny udbetalingsmodel, hvorefter pengeoverførsler kan ske i umiddelbar forlængelse af udrejsen, er etableret og er klar til at blive taget i brug. Det forventes at ske ultimo 2021.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.

Der er alene tale om tekniske ændringer, og der er derfor ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 9 og 10

Udlændinge- og Integrationsministeriet er blevet opmærksom på, at der i en periode frem til udlændinge- og integrationsministerens beslutning om ikrafttrædelse af § 1, nr. 13, ikke vil være bestemmelser om en ydelsesstruktur.

Det foreslås derfor med ændringsforslag nr. 5 at flytte den nugældende ydelsesstruktur, som fremgår af § 7, stk. 2-6, i lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og lov nr. 130 af 30. januar 2021, til § 7 a, stk. 1-5, indtil ydelsesstrukturen i denne lovs § 1, nr. 13, (§ 7 b) træder i kraft.

Det foreslås derfor endvidere at ændre nr. 22 og 24, således at henvisningen til § 7 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3, bliver til § 7 a, stk. 1, nr. 4, 6 og 9, og stk. 4.

Der er alene tale om tekniske ændringer, og der er derfor ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 11

Med ændringsforslag nr. 15 foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af ændringsforslag nr. 5 om en ny ydelsesstruktur.

Med ændringsforslag nr. 15 fastsætter udlændinge- og integrationsministeren desuden tidspunktet for ikrafttrædelse af nr. 01, 02 og 03 om de konsekvensændringer, der følger af ikrafttrædelse af ændringsforslag nr. 5.

Det foreslås derfor at ændre henvisningerne til ydelsesstrukturen i § 9 b, stk. 1 og 2, således at henvisningen til § 7 a, stk. 1, nr. 4, 6 og 9, og stk. 4, som ændret ved ændringsforslag nr. 9 og 10, ændres til § 7 b, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3.

Det forventes, at udlændinge- og integrationsministeren vil sætte bestemmelserne i kraft, når en ny udbetalingsmodel, hvorefter pengeoverførsler kan ske i umiddelbar forlængelse af udrejsen, er etableret og er klar til at blive taget i brug. Det forventes at ske ultimo 2021.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.

Der er alene tale om tekniske ændringer, og der er derfor ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 12

Det følger af repatrieringslovens § 10, stk. 6, at Udbetaling Danmark forestår udbetaling af reintegrationsbistand og i forbindelse med den løbende administration af udbetalingen kan træffe afgørelser om tilbagebetaling og ophør af reintegrationsbistand i henhold til nærmere regler herom fastsat af udlændinge- og integrationsministeren, jf. stk. 7, 3. pkt.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 7, 3. pkt., ændres til stk. 11, 3. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at § 10, stk. 4-8, bliver § 10, stk. 8-12.

Til nr. 13

Der er i lovforslaget som fremsat ved en fejl henvist til repatrieringslovens § 7, stk. 5, og § 10, stk. 7. Der skulle rettelig henvises til repatrieringslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., og § 10, stk. 4, 2. pkt.

Der er alene tale om en fejlhenvisning, som der med forslaget rettes op på. Der er således ikke tale om materielle ændringer til § 1, nr. 31, i lovforslaget som fremsat.

Til nr. 14

Der er i § 14, stk. 1, i lovforslaget som fremsat ved en fejl henvist til repatrieringslovens § 7 a. Der skulle rettelig henvises til repatrieringslovens § 7 b.

Der er med forslaget ikke tilsigtet materielle ændringer i bestemmelsen.

Til nr. 15

Det foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsen i lovens § 1, nr. 01, repatrieringslovens § 7 b som affattet ved § 1, nr. 13, § 1, nr. 02 og 03.

Det forventes, at udlændinge- og integrationsministeren vil sætte bestemmelsen i kraft, når en ny udbetalingsmodel, hvorefter pengeoverførsler kan ske i umiddelbar forlængelse af udrejsen, er etableret og er klar til at blive taget i brug. Det forventes at ske ultimo 2021.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i repatrieringslovens § 7 a ophæves samtidig hermed.

Forslaget indebærer, at der alene vil være én gældende model for udbetaling af hjælp til repatriering i repatrieringsloven.

Til nr. 16

Det foreslås i § 5, stk. 3, at loven ikke finder anvendelse på ansøgninger om hjælp til repatriering indgivet før lovens ikrafttræden, og at for sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Ved en fejl er der ikke samtidig henvist til ansøgninger om reintegrationsbistand.

Det foreslås, at bestemmelsens ordlyd ændres, således at »og reintegrationsbistand« nævnes efter »hjælp til repatriering«.

Til nr. 17

Det foreslås, at der indsættes en overgangsregel, hvorefter ansøgninger indgivet efter lovens ikrafttræden, men før udlændinge- og integrationsministeren sætter repatrieringslovens § 7 b i kraft, skal behandles efter de regler, der var gældende før ikrafttrædelsen af repatrieringslovens § 7 b.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. april 2021 og var til 1. behandling den 6. maj 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 5. februar 2021 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 67. Den 1. maj 2021 sendte udlændinge- og integrationsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Samira Nawa (RV) Kristian Hegaard (RV) Carl Valentin (SF) Halime Oguz (SF) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG) Mads Fuglede (V) Erling Bonnesen (V) Heidi Bank (V) Inger Støjberg (UFG) Kenneth Mikkelsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Karsten Lauritzen (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Marie Krarup (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.