Fremsat den 14. april 2021 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love

(EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.)

§ 1

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 22. februar 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 531 af 27. marts 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 5 c, 2. pkt., udgår »med 15 pct., hvis investeringsinstituttet efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt en sådan beskatning«, og i 3. pkt. udgår »hvis dette har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet.«

2. § 1, stk. 1, nr. 5 c, 4. og 5. pkt., ophæves.

3. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 5 c som nyt nummer:

»5 d) kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed,«.

4. I § 1, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., udgår »alene«.

5. I § 1, stk. 1, nr. 6, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Skattepligten omfatter endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Skattepligten af udbytte i 3. pkt. gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.«

6. I § 1, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., ændres »5, litra c, eller nr. 6« til: »5 c, 5 d eller 6«.

7. I § 1, stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt., ændres »5, litra c, eller nr. 6« til: »5 c eller 5 d«.

8. I § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., indsættes efter »udbytte«: »fra kilder her i landet«.

9. I § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., udgår »der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet,«.

10. § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., ophæves.

11. I § 2, stk. 1, litra c, 9. pkt., der bliver 8. pkt., ændres »5. og 6. pkt.« til: »4. og 5. pkt.«

12. I § 2, stk. 1, litra c, indsættes som 10. pkt.:

»Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.«

13. I § 2, stk. 8, 8. pkt. ændres »afståelsessummerne« til: »kursgevinsterne«.

14. I § 2 indsættes som stk. 12:

»Stk. 12. En forening som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, kan efter godkendelse af told- og skatteforvaltningen for en tidsbegrænset periode anses for at være transparent i forhold til skattepligten efter stk. 1, litra c, d, g og h, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1) Foreningens medlemmer kan ifølge vedtægtsmæssige krav kun indtræde ved at foretage et indskud og udtræde ved at hæve sit indskud, således at det ikke er muligt at afstå en andel af foreningen til andre end denne.

2) Foreningens medlemmer er ifølge vedtægtsmæssige krav berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert aktiv eller passiv i foreningen, der opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen.

3) Foreningen skal i forbindelse med ansøgning om godkendelse give oplysninger om vedtægter, regnskaber og medlemmer, herunder bagvedliggende ejere af transparente medlemmer, til told- og skatteforvaltningen.

4) Foreningens indtægter omfattet af skattepligten efter stk. 1, litra c, d, g og h, anses ikke for at være indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed efter § 1, stk. 4 og 5, eller fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

5) Foreningen skal senest 1 måned efter ændring af vedtægter, medlemskredsen eller dens forhold i øvrigt give meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen.«

15. I § 3, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., indsættes efter »sygehuse,«: »plejehjem, plejeboliger,«.

16. I § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., udgår »med 15 pct«, og i 3. pkt. udgår », hvis dette har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet«.

17. § 3, stk. 1, nr. 19, 4. og 5. pkt., ophæves.

18. I § 3, stk. 1, nr. 19, 6. pkt., der bliver 4. pkt., udgår »med den i § 17, stk. 1, fastsatte sats« og i 8. pkt., der bliver 6. pkt., ændres »6. og 7. pkt.« til: »4. og 5. pkt.«

19. I § 3, stk. 2, 2. pkt., ændres »erhvervsmæssig« til: »skattepligtig«, og »ikke-erhvervsmæssige« ændres til: »skattefri«.

20. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres »3 a-5 b, nævnte« til: »3 a-5 b og 6, nævnte«.

21. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 1«: », stk. 1, nr. 1-5 b,«.

22. § 17, stk. 1, affattes således:

»Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, og § 3, stk. 7, nævnte selskaber og foreninger m.v. (selskabsskatten) beregnes af den skattepligtige indkomst og udgør 22 pct. Indkomst omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1 og 2, beskattes med selskabsskatteprocenten efter 1. pkt. med tillæg af 3 procentpoint (tillægsselskabsskatten).«

23. Efter § 17 indsættes:

»§ 18. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5 c, 5 d og 6, og § 3, stk. 1, nr. 19, nævnte selskaber og foreninger m.v. udgør den i § 17, stk. 1, nævnte procent af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5 c og 6, og § 3, stk. 1, nr. 19, nævnte selskaber og foreninger m.v. udgør 15 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, som udgøres af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.«

24. I § 24 A, 1. pkt., ændres »selvangivelse« til: »at afgive oplysninger efter skattekontrollovens § 2«, og i 2. pkt. ændres »indgives selvangivelse« til: »afgives oplysninger efter skattekontrollovens § 2«.

§ 2

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 29. januar 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 19 B, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»For et nyoprettet investeringsselskab kan valg af status som aktiebaseret investeringsselskab, jf. stk. 2, have virkning fra det kalenderår, hvori investeringsselskabet er oprettet, hvis valget træffes samtidig med oprettelsen, og der indsendes en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen senest 2 måneder efter oprettelsen, dog senest den 1. november i oprettelsesåret.«

2. I § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres »instituttets indkomstår« til: »hvert kalenderår«.

3. § 23, stk. 7, 2.-4. pkt., affattes således:

»I tilfælde, hvor der er tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, eller om aktier, der ikke er registreret i en værdipapircentral, og den skattepligtiges indkomstår er forskelligt fra kalenderåret, foretages opgørelsen i stedet som forskellen mellem værdien ved udgangen af kalenderåret og værdien ved begyndelsen af kalenderåret. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af kalenderåret, anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved begyndelsen af kalenderåret. For aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af kalenderåret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved udgangen af kalenderåret.«

4. I § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres »6 måneder efter udløbet af investeringsinstituttets indkomstår« til: »den 30. juni i året efter det kalenderår, som minimumsindkomsten hidrører fra«.

§ 3

I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 19. november 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 531 af 27. marts 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 2, 1. pkt., ændres »omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,« til: »hjemmehørende her i landet, og«.

§ 4

I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 683 af 8. juni 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 1836 af 8. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 b, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.«

2. I § 23 b, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.«

§ 5

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, § 5 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, § 4 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, § 1 i lov nr. 813 af 9. juni 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 465 af 20. marts 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., ændres »7. og 8. pkt.« til: »6. og 7. pkt.«

2. I § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., udgår »der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet,«.

3. § 2, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., ophæves.

4. I § 2, stk. 1, nr. 6, 8. pkt., der bliver 7. pkt., ændres »4.-6. pkt.« til: »3.-5. pkt.«, og i 9. pkt., der bliver 8. pkt., ændres »4. pkt.« til: »3. pkt.«

5. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »er fastsat i medfør af stk. 3 eller følger af stk. 4-6« til: »følger af stk. 2 eller 4-6 eller af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3«.

6. I § 65, stk. 6, 3. pkt., udgår »der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet,«.

7. I § 65, stk. 6, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Uanset 1. pkt. kan der yderligere af udbytte og andele, der modtages af foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, indeholdes 15 pct. udbytteskat.«

8. I § 65, stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 6 eller 8« til: »stk. 6, 1., 4. og 5. pkt., eller stk. 8«, og »er fastsat i medfør af stk. 12« ændres til: »af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3«.

9. To steder i § 65, stk. 8, 2. pkt., udgår »der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet,«.

10. § 65, stk. 8, 3. pkt., ophæves.

11. I § 65, stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 6, 1. pkt.« til: »stk. 6, 1., 4. og 5. pkt.«, og »er fastsat i medfør af stk. 12« ændres til: »af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3«.

12. I § 65, stk. 10, udgår »der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet,«.

13. § 65, stk. 11, 1. pkt., affattes således:

»En kontoførende investeringsforening, som erhverver ret til udbytte, hvori der efter regler, som er fastsat i medfør af stk. 3, ikke indeholdes udbytteskat, eller hvori der indeholdes udbytteskat efter stk. 6, 1. pkt., skal, medmindre andet følger af stk. 2, 4, 5, 8 eller 10, eller af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3, indeholde den udestående udbytteskat i beløbet efter reglerne i stk. 1, 7 eller 9.«

14. § 65, stk. 12, ophæves.

§ 6

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 1152 af 10. september 2018, som ændret ved § 17 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 5 i lov nr. 324 af 30. marts 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 A, 2. pkt., ændres »selvangivelsen« til: »de afgivne oplysninger efter skattekontrollovens § 2«.

2. I § 9 A, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »indgivelse af rettidig selvangivelse« til: »rettidig indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2«, og i stk. 3, ændres »indgivelsen af rettidig selvangivelse« til: »den rettidige indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2«.

3. I § 9 A, stk. 1, 4. pkt., ændres »indgivelse af selvangivelse« til: »afgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2«.

4. I § 12, stk. 1, ændres »selvangivelsen af« til: »afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen om«.

§ 7

I kulbrinteskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1153 af 18. september 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1835 af 8. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 20 F, stk. 2, 1. pkt., ændres »selvangivelse« til: »afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2«.

2. I § 20 I, stk. 2, 1. pkt., ændres »indgivelse af selvangivelse« til: »afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2«.

§ 8

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 84 af 30. januar 2019 og senest ved § 1 i lov nr. 533 af 27. marts 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, nr. 22, 2. pkt., ændres »10.000 kr. inden« til: »et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau) inden«, »overstiger 10.000 kr.« ændres til: »overstiger grundbeløbet.«, og efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum: »Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.«

2. § 16 C, stk. 1, 2.-4. pkt., ophæves.

3. § 16 C, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

4. I § 16 C, stk. 3, 1. pkt., ændres »indkomstårets« til: »kalenderårets«, og i 2. pkt. ændres »for tiden fra indkomstårets begyndelse« til: »fra den 1. januar«.

5. I § 16 C, stk. 4, nr. 1, indsættes efter »renter«: »fratrukket indeholdt rentekildeskat og tillagt tilbagebetalt rentekildeskat«.

6. I § 16 C, stk. 5, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) Renteudgifter.«

Nr. 1-6 bliver herefter nr. 2-7.

7. I § 16 C, stk. 5, nr. 1, 1. pkt., der bliver nr. 2, 1. pkt., udgår »og renteudgifter«.

8. I § 16 C, stk. 7, 2. pkt., og stk. 8, ændres »indkomstår« til: »kalenderår«.

9. I § 16 C, stk. 9, 3. pkt., ændres »indkomstårets minimumsindkomst« til: »minimumsindkomsten for det pågæl?d­ende kalenderår«, og »nr. 6« ændres til: »nr. 7«.

10. § 16 C, stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. Ved valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. stk. 1, skal der indsendes en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. Meddelelsen skal indsendes senest den 31. december i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra. For et nyoprettet investeringsinstitut kan valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. stk. 1, have virkning fra det kalenderår, hvori investeringsinstituttet er oprettet, hvis valget træffes samtidig med oprettelsen, og der indsendes en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen senest 2 måneder efter oprettelsen, dog senest den 31. december i oprettelsesåret. Meddelelsen som nævnt i 1. og 3. pkt. skal indeholde oplysning om, hvorvidt investeringsinstituttet er aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, eller obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22.«

11. I § 16 C, stk. 11, 1. pkt., ændres »dog senest 6 måneder efter udløbet af instituttets indkomstår« til: »dog senest den 30. juni i året efter det kalenderår, som minimumsindkomsten hidrører fra«.

12. I § 16 C, stk. 12, 1. pkt., udgår »meddelelse efter stk. 10 eller«, og »indkomstårene fra og med indkomståret forud for den manglende rettidig indsendelse af oplysninger og de derefter følgende 4 indkomstår« ændres til: »det kalenderår, der ligger forud for det kalenderår, hvor der ikke er sket rettidig indsendelse af oplysninger, og de følgende 4 kalenderår«.

13. § 16 C, stk. 13, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Valget har virkning fra den 1. januar i året efter det kalenderår, hvori meddelelsen om statusskift er indsendt til told- og skatteforvaltningen.«

14. § 16 C, stk. 14, affattes således:

»Stk. 14. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om de meddelelser, der skal indsendes efter stk. 10 og 13, og de oplysninger, der skal indsendes efter stk. 11.«

§ 9

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 2197 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:

1. Efter § 46 b indsættes i kapitel 11:

»§ 46 c. Betaling af afgift påhviler den statslige myndighed, der fra minkavlere og virksomheder med minkafhængige følgeerhverv som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og bestemmelser fastsat som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink modtager afgiftspligtige leverancer af ydelser og varer, jf. § 4, stk. 1, og stk. 3, nr. 3. 1. pkt. gælder ikke for betaling for ydelser i forbindelse med aflivning, bortskaffelse og destruktion af mink og rengøring og desinfektion af bedriften.«

§ 10

I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december 2017, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 203 af 13. februar 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Hvis en virksomhed, som er omhandlet i stk. 1, ikke er indberetningspligtig som følge af § 47, stk. 1, 1. pkt., men er et kontoførende institut i en værdipapircentral, påhviler indberetningspligten værdipapircentralen, for så vidt angår udbytte af aktier m.v. registreret i denne.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. I § 18, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Hvis en virksomhed, som er omfattet af 1. pkt., ikke er indberetningspligtig som følge af § 47, stk. 1, 1. pkt., men er et kontoførende institut i en værdipapircentral, påhviler indberetningspligten værdipapircentralen, for så vidt angår udbytte af aktier m.v. registreret i denne.«

§ 11

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1359 af 9. december 2019, som ændret ved § 9 i lov nr. 1729 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 1578 af 27. december 2019 og § 8 i lov nr. 2226 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 a, stk. 1, 6. pkt., ændres »stk. 2, 2. pkt.,« til: »§ 8, stk. 2, 2. pkt.,«.

2. I § 15, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Skattepligtige, der som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink er ophørt med at drive minkavl eller minkafhængige følgeerhverv, kan uanset 1. pkt. anvende virksomhedsordningen uden ophør, såfremt den skattepligtige overtager eller påbegynder anden virksomhed inden udløbet af det andet indkomstår, der påbegyndes efter den 29. december 2020. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 11, 17 og 18, § 2, nr. 2-4, § 5, nr. 1, 4-6, 8, 10-12 og 14, og § 8, nr. 2-14, har virkning fra og med den 1. januar 2022.

Stk. 3. § 1, nr. 3-7, 12, 14, 19 og 20 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 9, 10 og 16, og § 5, nr. 2, 3 og 9, har virkning for udbytte, der kan henføres til indkomst oppe­b?året af et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. sel­ska?bs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, den 1. januar 2022 eller senere, og som oppebæres af eller udloddes til deltagerne den 1. januar 2022 eller senere.

Stk. 5. § 1, nr. 15, har virkning fra og med indkomståret 2021. Det er en betingelse, at kravet om, at indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål, er opfyldt senest den 30. juni 2022.

Stk. 6. § 4 har virkning for overdragelser, der er sket den 29. december 2020 eller senere.

Stk. 7. § 8, nr. 1, har virkning for ydelser, der modtages fra og med den 1. juli 2021.

Stk. 8. Regler fastsat i medfør af skatteindberetningslovens § 16, stk. 3, jf. lov nr. 1536 af 19. december 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 16, stk. 4, jf. denne lovs § 10, nr. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at ændre en række skatteregler, der på forskellig vis vedrører foreninger, investeringsinstitutter m.v., med henblik på at sikre en fair og rimelig beskatning samt sørge for, at reglerne er i overensstemmelse med EU-retten. Herudover foreslås visse ændringer af gældende skatteregler for at tage højde for de helt særlige forhold, der er opstået som følge af det midlertidige forbud mod minkhold i Danmark m.v.

Med lovforslaget foreslås det for det første at foretage en EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen. De danske regler for beskatning af foreninger m.v. har således vist sig at indeholde en forskelsbehandling mellem danske og udenlandske foreninger m.v., der er i strid med EU-traktatens bestemmelser om de frie bevægeligheder. Det foreslås, at reglerne for foreningsbeskatning bringes i overensstemmelse med EU-retten.

Ændringen indebærer, at både danske og udenlandske foreninger m.v. beskattes af udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty modtaget fra Danmark, hvorved der ikke længere vil være den forskel mellem beskatningen af danske og udenlandske foreninger m.v., der er i strid med EU-retten. Det foreslås i den sammenhæng, at danske og udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. gøres skattefrie af udbytte modtaget fra Danmark. Endvidere foreslås det at opretholde skattefriheden for danske kontoførende investeringsforeningers indtægter i form af udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty, såfremt disse ikke er oppebåret ved erhvervsmæssig virksomhed, mens det foreslås, at udenlandske foreninger, der kan sidestilles med danske kontoførende investeringer skal have mulighed for at blive anset for transparente i forhold til den begrænsede skattepligt på udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty med den konsekvens, at medlemmerne anses for begrænset skattepligtige heraf.

Med lovforslaget foreslås det for det andet at bringe de danske regler om beskatning af udbytter af danske aktier, som modtages af investeringsinstitutter, i overensstemmelse med EU-retten. Det foreslås, at danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil skulle betale en udbytteskat på 15 pct. af udbytter fra danske aktier. Hermed sikres en ligestilling mellem danske og udenlandske investeringsinstitutter, idet udenlandske investeringsinstitutter efter gældende regler typisk er pålagt en udbytteskat på 15 pct. af danske aktieudbytter.

EU-Domstolen har ved dom af 21. juni 2018 i sag C-480/16, Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet, fastslået, at de danske regler om beskatning af udbytter af danske aktier, der betales til investeringsinstitutter, er i strid med artikel 63 TEUF om kapitalens frie bevægelighed. Det skyldes, at udbytter af danske aktier, der betales til udenlandske investeringsinstitutter, kildebeskattes, mens udbytter af danske aktier, der betales til danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, er fritaget for beskatning.

For det tredje foreslås det at indføre mulighed for, at nyoprettede investeringsselskaber kan opnå status som aktiebaseret fra oprettelsesåret, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ved opgørelse af minimumsindkomsten kan fradrage afholdte renteudgifter, og at justere reglerne om indeholdelse af kildeskat, således at investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ikke skal indeholde kildeskat ved udlodning til deltagere, der har et udbyttefrikort, f.eks. almenvelgørende foreninger.

Der foreslås herudover visse ændringer af gældende skatteregler med henblik på at tage højde for de helt særlige forhold, der er opstået som følge af det midlertidige forbud mod minkhold i Danmark, og den aftale, der den 25. januar 2021 blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19.

I den sammenhæng foreslås for det første en særregel i boafgiftsloven, der vil være en undtagelse fra reglerne om forhøjelse af boafgiften, således at boafgiften ikke forhøjes ved hel eller delvis overdragelse af virksomhed med minkavl eller minkafhængige følgeerhverv som følge af det midlertidige forbud mod minkhold, uanset at virksomheden er erhvervet ved arv eller gave til nedsat afgift, og uanset at overdragelsen sker inden udløbet af ejerperioden på 3 år, som efter boafgiftsloven er en betingelse for nedsat afgift.

For det andet foreslås det, at der indføres omvendt betalingspligt, når en statslig myndighed, som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink samt bestemmelser fastsat som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, skal betale for eventuelle mom?s­pligtige leverancer fra minkavlere og virksomheder med minkafhængige følgeerhverv. Herved bliver det den betalende myndighed og ikke de enkelte minkavlere m.fl., der skal angive og indbetale momsen til Skatteforvaltningen. Hensigten med forslaget er at undgå, at momsen på grund af en økonomisk svær situation for minkavlerne m.fl. grundet f.eks. bankers pant i virksomhederne anvendes til betaling af kreditorer, herunder banker, i stedet for at blive indbetalt til Skatteforvaltningen. Herved undgås, at minkavlere m.fl. efterlades med en momsgæld, der senere kan blive svær at betale, og samtidig undgår staten et muligt tab af momsprovenu. Det er de gældende momsregler, der er afgørende for, om konkrete leverancer og erstatninger er momspligtige.

Endelig foreslås en særregel om anvendelse af virksomhedsordningen ved virksomhedsophør, således at minkavlere m.fl., der ophører med at drive minkavl eller minkafhængige følgeerhverv som følge af det midlertidige forbud mod minkavl, uanset ophør med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed skal kunne anvende virksomhedsordningen uden ophør, såfremt de overtager eller påbegynder ny virksomhed inden udløbet af det andet indkomstår, der er påbegyndt efter den 29. december 2020.

Endvidere foreslås det, at fjerne den eksisterende forskelsbehandling i beskatningen mellem offentlige plejehjem og selvejende plejehjem og -boliger, idet førstnævnte er skattefrie, mens sidstnævnte er skattepligtige af erhvervsmæssige indtægter. Forskelsbehandlingen foreslås fjernet ved at fritage selvejende plejehjem og -boliger for beskatning. Det er dog en forudsætning for skattefritagelsen, at et eventuelt overskud skal forblive i den selvejende institution og udelukkende kan anvendes til institutionens formål.

Forslaget skal ses i forlængelse af den indførte generelle skattefrihed for skoler, daginstitutioner og hospitaler.

Yderligere foreslås det at forhøje det skattefrie bundfradrag for ydelser til personer fra godkendte fonde m.v., der støtter socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde.

Herudover foreslås det, at danske værdipapircentraler pålægges at indberette om udbytter af aktier m.v. registreret i værdipapircentralen, når det kontoførende institut, hos hvem aktierne m.v. er deponeret, er udenlandsk og dermed ikke efter de gældende regler har pligt til at indberette om udbytterne.

Endvidere foreslås der en række konsekvensrettelser som følge af, at selvangivelsesbegrebet er erstattet af et oplysningsbegreb. Endelig foreslås der en korrektion af en henvisning i den netop indførte rentekorrektion vedrørende anvendelse af virksomhedsordningen ved forældrekøb, jf. lov nr. 2226 af 29. december 2020.

2. Lovforslagets indhold

2.1. EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen

2.1.1. Gældende ret

Danske foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende foreninger m.v. (foreninger m.v.) er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, for så vidt de ikke på anden vis er undtaget herfor eller er omfattet af fondsbeskatningsloven. Danske foreninger m.v. er omfattet af en særlig opsamlingsbestemmelse i selskabsskatteloven, der rummer en række meget forskellige foreninger m.v., herunder idrætsforeninger, brancheforeninger, politiske partier, andelsboligforeninger, arbejdsløshedskasser, kontoførende investeringsforeninger m.v.

Danske foreninger m.v. beskattes alene af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Skattepligten omfatter også fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det vil sige, at danske foreninger m.v. kun er skattepligtige af f.eks. udbytter, renter, kursgevinster og royalty, såfremt sådanne indtægter anses for at vedrøre foreningens erhvervsmæssige virksomhed.

Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed anses efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Det er arten af den virksomhed, der udøves, der er afgørende for, om der er tale om indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, mens det er uden betydning, om formålet med virksomheden er at indvinde et overskud. Eksempler på skattepligtige indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed for foreninger m.v. er bl.a. entreindtægter, annonceindtægter, reklameindtægter og indtægter ved bankospil og lotteri, der afholdes af foreningen m.v.

Det følger dog endvidere af selskabsskattelovens § 1, stk. 5, at indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed ikke omfatter overskud fra leverancer til medlemmer af foreningen m.v. Det vil sige, at sådanne overskud er skattefrie. Dette er dog kun tilfældet for foreninger m.v., der begrebsmæssigt anses for at have medlemmer, hvorfor f.eks. selvejende institutioner og stiftelser ikke vil have indtægter, som kan sidestilles med indtægter ved leverancer til medlemmer af foreningen m.v. og dermed være skattefritaget heraf. Eksempler på sådanne skattefrie indtægter er kontingentindtægter, entreindtægter fra medlemmer og indtægter ved salg af varer til medlemmer. Leverancen til medlemmet skal have en naturlig tilknytning til foreningens formål og virke.

Danske foreninger m.v. kan efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor en dansk forening m.v. foruden erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, skal udlodningerne fradrages i den ikke-erhvervsmæssige indkomst, forinden udlodningerne kan fradrages i nogen del af den skattepligtige indkomst. Danske foreninger m.v. kan tillige med fradragsret henlægge til senere udlodninger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, kræves det, at kredsen af mulige modtagere, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter objektive retningslinjer. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode. En forening m.v. kan dog godt anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, selv om kun en enkelt person eller en enkelt institution bliver tilgodeset ved en uddeling fra foreningen m.v., når blot den pågældende modtager er valgt som en blandt mange mulige. Dertil kommer, at for at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til modtagere, der er i økonomisk trang, mens et almennyttigt formål anses at foreligge, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende eller humanitære. Også idrætsforeninger vil kunne anses for almennyttige. Det afgørende er således, om den konkrete uddeling kan siges at være omfattet af et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, hvilket beror på en konkret vurdering.

En dansk kontoførende investeringsforening er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer eller alternativt kan opfylde nogle markedsførings- eller vedtægtsmæssige krav. Opfylder en dansk kontoførende investeringsforening en af disse betingelser, omfattes investeringsforeningen af de samme regler som øvrige danske foreninger m.v., jf. ovenstående beskrivelse. I praksis indebærer dette, at den danske kontoførende investeringsforening er skattefrie af bl.a. udbytter. Er en dansk kontoførende investeringsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes medlemmerne af investeringsforeningen efter lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Ifølge disse regler beskattes medlemmerne af den danske kontoførende investeringsforenings indtægter svarende til medlemmets andel af indskuddet i foreningen. Sammenholdt indebærer reglerne i selskabsskatteloven og lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, at en dansk kontoførende investeringsforening opnår en form for transparens, hvor beskatningen sker på medlemsniveau.

Opfylder en dansk kontoførende investeringsforening ikke betingelserne om antal medlemmer, markedsføring eller vedtægt, er investeringsforeningen ikke omfattet af selska?bs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Den danske kontoførende investeringsforening anses i så fald for at være skattemæssig transparent. Det vil sige, at den kontoførende investeringsforenings medlemmer beskattes, som om de havde ejet aktiver og passiver direkte uden om investeringsforeningen.

Udenlandske foreninger m.v., herunder udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., er efter selskabsskatteloven begrænset skattepligtige her til landet af udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty modtaget fra Danmark og beskattes derfor i lighed med udenlandske selskaber heraf. Dette følger af selskabsskattelovens § 2. Det vil sige, at udenlandske foreninger m.v. typisk beskattes med 15 pct. af udbytter, mens de øvrige nævnte indtægter beskattes med 22 pct. Det sker bl.a. ved, at det selskab, der udlodder udbytte, betaler royalty eller betaler renter af kontrolleret gæld, indeholder kildeskat af indtægterne. Det er uden betydning, hvorvidt der er tale om indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for den udenlandske forening m.v.

Udbytter fra datterselskabsaktier er undtaget fra den begrænsede skattepligt, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Den begrænsede skattepligt på renter og kursgevinster for udenlandske foreninger m.v. er betinget af, at der er tale om renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld. Det vil sige renter af og kursgevinster på gæld, som f.eks. et dansk selskab har til en udenlandsk forening, der kontrollerer det danske selskab.

Der findes en række undtagelser, hvorefter beskatningen af renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty skal frafaldes - f.eks. skal beskatningen frafaldes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater. Endvidere bortfalder den begrænsede skattepligt på renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld også, såfremt den udenlandske forening m.v. godtgør, at den udenlandske beskatning af renterne udgør mindst trefjerdedele af den danske beskatning.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Danmark modtog i sommeren 2016 en forespørgsel fra Europa-Kommissionen via EU-pilot 8772/16/TAXU vedrørende de danske regler for beskatning af udbytter, der modtages af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. Kommissionen påpegede, at udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. er begrænset skattepligtige af udbytter modtaget fra danske selskaber, mens danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. kun er skattepligtige heraf, såfremt de modtages som led i eventuel erhvervsmæssig virksomhed. Kommissionen fandt, at denne forskelsbehandling er uforenelig med kapitalens frie bevægelighed efter artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen.

Europa-Kommissionen lukkede EU-pilotsagen i efteråret 2019, og i maj 2020 modtog Danmark en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen om samme emne - de danske regler for beskatning af udbytte, der udbetales til udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. - hvorved Europa-Kommissionen har indledt en traktatkrænkelsessag mod Danmark.

Danmark har over for Kommissionen tilkendegivet, at den danske lovgivning udgør en restriktion, der ikke er forenelig med kapitalens frie bevægelighed, jf. artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen.

Imidlertid er det vurderingen, at den EU-retlige problemstilling ikke er begrænset til beskatning af udbytter modtaget af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. Selskabsskattelovens regler sondrer ikke mellem, hvorvidt en dansk forening m.v. er almenvelgørende eller ej, idet alle danske foreninger m.v. er undtaget for beskatning af udbytte, mens alle udenlandske foreninger m.v. er begrænset skattepligtig af udbytte. Det vil sige, at den danske lovgivning, for så vidt angår den begrænsede skattepligt af udbytte modtaget af udenlandske foreninger m.v., udgør en restriktion, der ikke er forenelig med kapitalens frie bevægelighed, jf. artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen.

Endvidere er det tillige vurderingen, at den EU-retlige problemstilling ikke alene er aktuel i forhold til udbytte, men at den danske lovgivning, for så vidt angår den begrænsede skattepligt på renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty modtaget af udenlandske foreninger m.v., ligeledes udgør en restriktion, der ikke er forenelig med etableringsretten, jf. artikel 49 TEUF og artikel 31 i EØS-aftalen. Der kan herudover henvises til afsnit 7.1 i de almindelige bemærkninger.

Med lovforslaget foreslås det at gøre danske foreninger m.v. skattepligtige af udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty på samme vis, som udenlandske foreninger m.v. allerede er det i dag. Derudover foreslås det også med lovforslaget, at danske foreninger m.v. beskattes med 15 pct. af udbytter, mens renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty foreslås beskattet med 22 pct. Det vil sige, at det fremover vil være uden betydning, hvorvidt danske foreninger m.v.s indtægter i form af udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty vedrører en erhvervsmæssig virksomhed eller ej. Herved sikres det, at reglerne for beskatning af danske og udenlandske foreninger m.v. er ens, hvorved det sikres, at selskabsskattelovens regler på området er i overensstemmelse med EU-retten.

Det foreslås dog i denne sammenhæng, at almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. ikke skal beskattes af udbytte, som modtages fra danske selskaber. Det vil sige, at danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. foreslås at forblive skattefrie af udbytte, mens udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. fremover ikke længere vil være begrænset skattepligtige af udbytte, som modtages fra danske selskaber.

Endvidere foreslås det, at vurderingen af, om en udenlandsk forening m.v. skal betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, skal ske på baggrund af de samme objektive regler, der gælder for danske foreninger.

Endelig foreslås det, at den gældende beskatning af danske kontoførende investeringsforeninger fastholdes, mens der indføres transparens for udenlandske foreninger, der kan sidestilles med danske kontoførende investeringsforeninger. Det vil sige, at det er medlemmerne af disse udenlandske foreninger, der bliver begrænset skattepligtige af udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalties i stedet for de udenlandske foreninger. Forslaget om transparens for disse udenlandske foreninger skal ses i sammenhæng med den gældende beskatning af danske kontoførende investeringsforeninger efter selskabsskatteloven og beskatningen af deres medlemmer efter lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Samlet set indebærer selskabsskattelovens regler og lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, at de danske kontoførende investeringsforeninger reelt er transparente. Med forslaget sikres det, at danske kontoførende investeringsforeninger og tilsvarende udenlandske foreninger samt deres medlemmer er underlagt den samme beskatning, hvorved det sikres, at selskabsskattelovens regler på området er i overensstemmelse med EU-retten.

Med forslaget sikres et fornuftigt beskatningssystem for både danske og udenlandske foreninger m.v., hvor der ikke skabes mulighed for, at udenlandske investorer foretager investeringer gennem udenlandske foreninger m.v. for at kunne omgå den danske kildeskat på bl.a. udbytter. Dog sikres der med forslaget, at almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. ikke beskattes af udbytte, hvorved deres muligheder for at udføre deres almenvelgørende eller på anden måde almennyttige virke ikke forringes. Hertil kommer, at der med forslaget også sikres, at investeringer via danske kontoførende investeringsforeninger ikke beskattes anderledes end efter gældende regler, samtidig med at tilsvarende udenlandske foreninger har mulighed for at lade sig beskatte på samme vis som danske kontoførende investeringsforeninger.

Danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., der foreslås fortsat at være undtaget fra skattepligten af udbytte, vil kunne få udstedt frikort efter de gældende regler. Udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., der foreslås at være undtaget for skattepligten af udbytte, vil kunne søge om forhåndsgodkendelse af skattefritagelsen hos Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at ændringerne skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere. Da de danske regler for beskatning af foreninger m.v. har været og fortsat vil være i strid med EU-retten i en periode, vil det være muligt at ansøge Skatteforvaltningen om refusion af indeholdt kildeskat på udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty dog med respekt for de almindelige forældelsesregler. Det vil sige, at det er muligt at tilbagesøge for meget indeholdt kildeskat på udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty, der er erhvervet ret til fra og med den 14. april 2018. At reglerne har været i strid med EU-retten, har ikke suspensiv virkning for forældelsesfristen for de omhandlede krav, som der måtte være på den baggrund.

2.2. Justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier

2.2.1. Gældende ret

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er investeringsinstitutter, hvis midler udelukkende er placeret i værdipapirer, og som udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud. Endvidere skal beviser i instituttet berettige alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af årets afkast. For at opnå status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning kræver det, at instituttet aktivt har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Investeringsinstitutter, der vælger status som minimumsbeskattet, skal årligt opgøre årets resultat i form af en minimumsindkomst. Reglerne for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, herunder de krav som skal være opfyldt for at opnå status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, og reglerne for opgørelse af minimumsindkomsten, følger af ligningslovens § 16 C.

Danske investeringsinstitutter, der vælger status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, kan vælge mellem to former for skattemæssig behandling, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c.

Som udgangspunkt er investeringsinstituttets skattepligt afgrænset til indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og avancer ved afståelse af aktiver med tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Denne afgrænsning betyder, at de danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning reelt er skattefri. Dette beror på, at indtægt fra erhvervsmæssig virksomhed er defineret som indtægt fra næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4, og at investeringsinstitutters investering i og handel med værdipapirer efter praksis ikke anses for at udgøre næringsvirksomhed for investeringsinstituttet.

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning har dog adgang til at vælge, at instituttet beskattes af de udbytter, som instituttet modtager ved en investering i danske aktier, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt. Hvor denne beskatningsmodel er valgt, skal det danske investeringsinstitut med minimumsbeskatning betale en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter.

Der gælder en række undtagelser til denne 15 pct. beskatning af danske aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c.

Skattepligten for udbytter af danske aktier omfatter ikke udbytter af instituttets egne aktier, udbytter af aktier i instituttets eventuelle danske administrationsselskab, udbytter fra et dansk investeringsselskab, udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, og udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier. Endelig omfatter skattepligten ikke udbytter fra et andet dansk såkaldt rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Ved et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i instituttets administrationsselskab, finansielle kontrakter og beviser i andre rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Ved investering i et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning skal danske investorer medregne deres forholdsmæssige andel af den af instituttet opgjorte minimumsindkomst ved indkomstopgørelsen. Udenlandske investorer skal betale en dansk skat på 15 pct. af deres forholdsmæssige andel af den af instituttet opgjorte minimumsindkomst, hvis de investerer i et skattefrit investeringsinstitut med minimumsbeskatning, dog er udenlandske investorer ikke skattepligtige til Danmark af udlodninger fra et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Udenlandske investorer betaler ikke dansk skat, hvis de investerer i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

Danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning kan få udstedt et udbyttefrikort, som betyder, at de kan modtage danske aktieudbytter uden indeholdelse af udbytteskat, jf. § 31 i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat som ændret ved bekendtgørelse nr. 1412 af 25. november 2016. Reglerne herom er udstedt med hjemmel i kildeskattelovens § 65, der omhandler indeholdelse af kildeskat i aktieudbytter. Frikortet betyder, at investeringsinstituttet undgår efterfølgende at skulle have refunderet en indeholdt udbytteskat, som de ikke skal betale, da de er skattefri af udbytterne.

Udenlandske investeringsinstitutter, der investerer i danske aktier, har ikke mulighed for at få udstedt et udbyttefrikort. Udenlandske investeringsinstitutter betaler således en udbytteskat af danske aktieudbytter. Den endelige skat udgør typisk 15 pct.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre reglerne om skattepligt for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil blive undergivet en skattepligt af udbytter fra danske aktier.

Forslaget betyder, at det ikke længere vil være muligt for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning at oppebære danske aktieudbytter skattefrit. Den nuværende regel om adgang til at tilvælge en beskatning af danske aktieudbytter foreslås ændret, således at det fremover ikke længere vil være en valgregel, men i stedet den alment gældende skattepligtsregel for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det foreslås, at de danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil skulle betale en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter. Dette svarer til beskatningen efter gældende regler for de investeringsinstitutter, der har tilvalgt en beskatning af danske aktieudbytter. Det svarer også til de regler, der gælder for udenlandske investeringsinstitutter.

De gældende undtagelser fra kravet om en skat på 15 pct. af danske aktieudbytter foreslås videreført, dog tilpasset det forhold at der med de foreslåede ændringer af reglerne om skattepligt for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ikke længere vil være en sondring mellem to former for skattemæssig behandling af investeringsinstitutterne. Det foreslås således, at udbytter som et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning modtager fra andre danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning generelt vil skulle være undtaget fra kravet om en skat på 15 pct. Dette betyder, at i de situationer, hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning investerer via et andet investeringsinstitut med minimumsbeskatning, skal der kun betales dansk udbytteskat én gang.

Der foreslås ikke ændringer i reglerne for den skattemæssige behandling af danske investorer i de danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. For de udenlandske investorer vil forslaget betyde, at de generelt vil kunne oppebære udbytte fra investeringer i danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning uden kildeskat, da alle institutter vil være undergivet en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter.

I forlængelse af forslaget om at ophæve muligheden for at oppebære danske aktieudbytter skattefrit, foreslås det tillige at afskaffe den adgang til at få udstedt et frikort, som i dag gælder for de danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der ikke har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

I forlængelse af den foreslåede ændring af skattepligts?­bestemmelsen for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og for i øvrigt at sikre en neutral sprogbrug i de bestemmelser, der har relevans for både danske og udenlandske investeringsinstitutter, foreslås derudover en række ændringer af reglerne for investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, af reglerne om indeholdelse af udbytteskat ved udbetaling af aktieudbytte og reglerne om begrænset skattepligt for udenlandske personer og selskaber, der modtager udbytte af danske aktier.

2.3. Diverse tilpasninger af reglerne for investeringsinstitutter

2.3.1. Gældende ret

Investeringsselskaber kan enten have status som aktiebaserede eller obligationsbaserede, hvad der bl.a. har betydning for beskatningen af investorerne. Et investeringsselskab er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af selskabets aktivmasse er placeret i aktier og andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 2. Det er endvidere et krav, at investeringsselskabet over for Skatteforvaltningen har meddelt, at investeringsselskabet er aktiebaseret. Er disse to betingelser ikke opfyldt, anses investeringsselskabet for at have status som obligationsbaseret.

Meddelelsen om status som aktiebaseret skal indsendes til Skatteforvaltningen senest den 1. november i året før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 4. Fristen gælder, uanset om der er tale om et eksisterende investeringsselskab eller et nyoprettet investeringsselskab. Dette betyder, at et investeringsselskab, der i øvrigt opfylder betingelserne herfor, ikke kan oprettes med status som aktiebaseret allerede fra oprettelsesåret. Først fra året efter med indsendelse af en meddelelse herom senest den 1. november i oprettelsesåret vil investeringsselskabet kunne opnå den ønskede status som aktiebaseret.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal efter reglerne i ligningslovens § 16 C årligt opgøre en minimumsindkomst. Denne repræsenterer det nettoafkast, som skal beskattes hos deltagerne. De indtægter, der skal indgå ved opgørelsen af årets minimumsindkomst, er bl.a. indtjente renter, aktieudbytter og gevinster på aktier, fordringer og finansielle kontrakter, mens der bl.a. er fradrag for tab og renteudgifter på visse fordringer og for tab på aktier og finansielle kontrakter. Der kan herudover henvises til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Selskaber og foreninger m.v. skal som udgangspunkt ikke indeholde udbytteskat af udbytte, der betales til modtagere, som ikke er skattepligtige af det modtagne udbytte. Selskaber og foreninger m.v. kan således f.eks. udbetale udbytte uden indeholdelse af udbytteskat, hvor modtageren har fået udstedt et udbyttefrikort. Denne regel omfatter ikke den situation, hvor udbyttet udbetales af et investeringsselskab eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Indehavere af et udbyttefrikort, f.eks. en almenvelgørende forening, vil således ved investering i et investeringsselskab eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning få indeholdt en udbytteskat på 27 pct., hvorefter de efterfølgende må ansøge om at få den indeholdte udbytteskat tilbage.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglen om indgivelse af meddelelse til Skatteforvaltningen om status som aktiebaseret investeringsselskab udbygges med en regel om, at et nyoprettet investeringsselskab skal kunne opnå status som aktiebaseret allerede fra oprettelsesåret, hvis meddelelsen herom indgives til Skatteforvaltningen senest 2 måneder efter oprettelsen, dog senest den 1. november i oprettelsesåret.

Endvidere foreslås det, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ved opgørelsen af årets minimumsindkomst generelt skal kunne foretage fradrag for afholdte renteudgifter, og dermed at der ikke kun skal være adgang til fradrag for renteudgifter vedrørende visse fordringer.

Derudover forslås det, at reglen om, at selskaber og foreninger m.v. ikke skal indeholde udbytteskat til modtagere med et udbyttefrikort, vil skulle finde tilsvarende anvendelse, hvor der er tale om udbytte, der udloddes af investeringsselskaber eller investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

2.4. Særregel i boafgiftsloven om overdragelse af erhvervsvirksomhed erhvervet til nedsat bo- og gaveafgift

2.4.1. Gældende ret

Ved lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink er der indført et midlertidigt forbud mod hold af mink i Danmark til og med den 31. december 2021. Der er i forlængelse heraf den 25. januar 2021 indgået en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19.

Aftalen af 25. januar 2021 fastlægger overordnede principper for erstatning både til minkavlere og til minkafhængige følgeerhverv. Der vil efter aftalen kunne opnås erstatning for følgeerhverv, som er afhængige af minkavl for at kunne drive deres forretning.

Ifølge boafgiftslovens §§ 1 og 22, jf. § 23, betales der af arv og gave som udgangspunkt en afgift på 15 pct., når arven eller gaven tilfalder den nære familie, f.eks. børn og børnebørn.

For erhvervsvirksomheder, der er erhvervet ved arv eller gave i en periode frem til og med 2019, udgør afgiften en lavere sats. Ved erhvervsvirksomheder forstås aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession, jf. boafgiftslovens §§ 1 a og 23 a.

Boafgiften udgør 13 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016 eller 2017, 7 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2018, og 6 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2019, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 4. Tilsvarende udgør gaveafgiften 13 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018 og 6 pct. for gaver ydet i 2019, jf. boafgiftslovens § 23 a, stk. 4.

Det er en betingelse for anvendelsen af den nedsatte afgiftssats for en erhvervsvirksomhed, at afdøde eller gavegivere har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet eller overdragelsen, og at afdøde eller gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af afdødes eller gavegivers ejertid har deltaget aktivt i virksomheden, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, og boafgiftslovens § 23 a, stk. 2.

Der er endvidere en betingelse, at ejerskabet til virksomheden opretholdes i en periode på mindst 3 år efter generationsskiftet.

Reglerne om nedsat afgift ved arv og gave af erhvervsvirksomheder blev ophævet ved lov nr. 1589 af 27. december 2019, hvor der fra 2020 blev indført en ensartet bo- og gaveafgift ved generationsskifte. Betingelsen om opretholdelsen af ejerskabet af virksomheden gælder imidlertid fortsat for virksomheder, der er generationsskiftet ved anvendelse af den nedsatte afgiftssats.

Kravet om efterfølgende ejertid er udformet på den måde, jf. boafgiftslovens § 1 b, stk. 1, og § 23 b, stk. 1, at foretager arvingen, legataren eller gavemodtageren inden udløbet af en periode på 3 år fra udlodningen eller modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der er erhvervet til nedsat afgift, forhøjes afgiften til 15 pct. af den del af virksomheden, som overdrages, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglen om forhøjelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse inden for 3-årsperioden ikke skal finde anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Forslaget indebærer, at alle overdragelser af minkfarme og minkafhængige følgeerhverv, der sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, kan foretages uden afgiftsforhøjelse. Det er således ikke nødvendigt for ejeren at afvente 3-årsperiodens udløb. Ved minkafhængige følgeerhverv forstås erhvervsdrivende, der er afhængige af minkavl for at kunne drive deres forretning og således opfylder betingelserne for at opnå erstatning efter de regler, der bliver fastsat med henblik på udmøntning af aftalen af 25. januar 2021 om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19.

Baggrunden for forslaget er, at minkindgrebet på afgørende vis har ændret forudsætningerne for ejerens beslutning om at overtage virksomheden som led i et generationsskifte, hvorfor ejeren uden at skulle afvente udløbet af 3-årsperioden foreslås at skulle have mulighed for helt eller delvist at afvikle virksomheden som følge af de ekstraordinære omstændigheder.

Det foreslås, at reglerne skal have virkning for overdragelser, der er sket den 29. december 2020 eller senere. Den 29. december 2020 er den dato, hvor lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink trådte i kraft.

2.5. Særregel i momsloven om omvendt betalingspligt for leverancer som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink

2.5.1. Gældende ret

Virksomheder, herunder minkavlere og virksomheder med minkafhængige følgeerhverv, er afgiftspligtige personer og skal være momsregistreret, hvis de har en årlig momspligtig omsætning i deres virksomhed på over 50.000 kr.

Levering af varer og ydelser mod betaling, herunder f.eks. betaling for en arbejdsydelse bestående i rengøring, nedrivning af anlæg og oprydning, er momspligtig i henhold til momslovens § 4, stk. 1. Tilsvarende er overdragelse af ejendomsretten til en vare, f.eks. driftsmidler, mod betaling af en erstatning i henhold til pålæg fra det offentlige eller på dettes vegne eller ifølge lov, momspligtig i henhold til momslovens § 4, stk. 3, nr. 3. Erstatning for f.eks. de mink, der blev aflivet i 2020 uden at blive pelset, og erstatning for tab af fremtidigt indkomstgrundlag, vil derimod ikke være omfattet af § 4, stk. 3, nr. 3, og dermed ikke være momspligtig.

I henhold til momslovens § 46 er det som hovedregel sælgeren, f.eks. en minkavler, der skal opkræve momsen hos køber, f.eks. en statslig myndighed, og indbetale momsen til Skatteforvaltningen. Sælger skal således udstede en faktura med moms til køber, som betaler hele beløbet inkl. moms til sælger, som derefter indbetaler momsbeløbet som en del af den samlede periodevise momsangivelse til Skatteforvaltningen.

Gældende regler betyder derfor, at når en statslig myndighed, som konsekvens af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og bestemmelser fastsat som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink skal betale for momspligtige leverancer fra minkavlere og virksomheder med minkafhængige følgeerhverv, skal det beløb, der betales til minkavlerne m.fl., være inklusive den moms, som minkavlerne m.v. skal angive og indbetale til Skatteforvaltningen.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Det skønnes, at der er en vis risiko for, at momsen for momspligtige leverancer på grund af en økonomisk svær situation for minkavlerne m.fl. grundet f.eks. bankers pant i virksomhederne vil blive anvendt til betaling af andre kreditorer, herunder banker, i stedet for at blive indbetalt til Skatteforvaltningen.

Det foreslås med baggrund i ovenstående risiko, at den statslige myndighed (som »køber«) bliver betalingspligtig for momsen af de momspligtige leverancer og erstatninger frem for »sælger«. Herved skal de enkelte minkavlere og virksomheder med minkafhængige følgeerhverv ikke længere selv indbetale momsen til Skatteforvaltningen, og risikoen for, at de efterlades med en momsgæld, eller at staten taber momsindtægter i forbindelse med udbetalingerne, fjernes i relation til udbetalinger foretaget efter bestemmelsens ikrafttrædelse. Det vil i stedet være den statslige myndighed, der modtager momspligtige leverancer, som skal angive og indbetale momsen til Skatteforvaltningen.

Det foreslås dog, at udbetaling til minkavlerne for betaling for ydelser i forbindelse med aflivning, bortskaffelse og destruktion af mink samt rengøring og desinfektion af bedriften, ikke omfattes af bestemmelsen om statens betalingspligt for momsen, idet disse udbetalinger er påbegyndt, og da det forventes, at der på datoen for den foreslåede ikrafttrædelse af bestemmelsen den 1. juli 2021, kun vil restere ganske få udbetalinger for de pågældende ydelser. Formålet med at undtage de ydelser, hvor udbetalingen allerede er påbegyndt, er, at disse ydelser således behandles på samme måde i forhold til, hvem der er betalingspligtig for momsen.

Det vil også være en konsekvens af den foreslåede bestemmelse om statens betalingspligt for momsen, at f.eks. en bank, som har transport i en minkavlers krav mod staten på en momspligtig betaling, kun vil kunne få udbetalt beløbet ekskl. moms.

Forslaget er i overensstemmelse med momssystemdirektivets (direktiv 2006/112/EF) artikel 273. I henhold til artikel 273 kan medlemsstaterne fastsætte forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af momsen. Sådanne foranstaltninger skal være proportionale og overholde princippet om momsens neutralitet. Formålet med forslaget er at reducere risikoen for, at den afgiftspligtige person, henset til sin økonomiske situation, tilsidesætter sin momspligt ved f.eks. at dække øvrige kreditorers krav med momsbetalingen. Dette formål udmøntes ved, at den statslige myndighed, der udbetaler beløbene, skal sørge for, at momsen indbetales til Skatteforvaltningen. Forslaget vurderes således ikke at gå ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til dette formål. Forslaget påvirker desuden ikke momsens neutralitet, da det alene ændrer på, hvem der skal stå for indbetalingen af momsen.

2.6 Særregel om anvendelse af virksomhedsordningen ved virksomhedsophør for minkavlere m.fl.

2.6.1. Gældende ret

Ved lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink er der indført et midlertidigt forbud mod hold af mink i Danmark til og med den 31. december 2021. Der er i forlængelse heraf den 25. januar 2021 indgået en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19.

Aftalen af 25. januar 2021 fastlægger overordnede principper for erstatning både til minkavlere og til minkafhængige følgeerhverv. Der vil efter aftalen kunne opnås erstatning for følgeerhverv, som er afhængige af minkavl for at kunne drive deres forretning.

Skattepligtige, der er selvstændigt erhvervsdrivende, kan anvende virksomhedsordningen, der bl.a. giver den selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at opspare overskud mod at betale en foreløbig virksomhedsskat på 22 pct.

For minkavlere eller udøvere af minkafhængige følgeerhverv, der efter spredningen af covid-19 i danske minkfarme er ophørt med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed som følge af det midlertidige forbud mod minkavl, vil ophøret kunne få konsekvenser for muligheden for fortsat at anvende virksomhedsordningen. Ophør af selvstændig erhvervsvirksomhed medfører således, at adgangen til at anvende virksomhedsordningen ligeledes ophører, og den skattepligtige vil derfor blive beskattet af eventuelt opsparet overskud i ordningen. Ved virksomhedsophør skal det opsparede overskud således medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, idet den beskatning, der udløses som følge heraf, dog nedsættes med den allerede betalte foreløbige virksomhedsskat.

Beskatningen af det opsparede overskud kan dog udskydes til det efterfølgende indkomstår, hvis den skattepligtige fortsætter med at bruge virksomhedsordningen til udløbet af ophørsåret. Det er en betingelse for at bruge virksomhedsordningen i hele året, at virksomhedens økonomi og privatøkonomien fortsætter med at være regnskabsmæssigt adskilt.

Skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen, vil endvidere kunne fortsætte med at bruge virksomhedsordningen uden ophør, selv om virksomheden ophører, hvis den skattepligtige overtager eller starter en anden virksomhed inden udløbet af det efterfølgende indkomstår.

Det er en betingelse, at den regnskabsmæssige opdeling i virksomhedsøkonomien og privatøkonomien er opretholdt i hele perioden fra ophøret og frem til tidspunktet for opstart af ny virksomhed. Det er ligeledes en betingelse, at den nye virksomhed kan anses for en virksomhed i virksomhedsskattelovens forstand.

Det beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om en virksomhed skal anses for ophørt, således at der ikke vil være adgang til at anvende virksomhedsordningen uden ophør, medmindre ny virksomhed er overtaget eller påbegyndt inden for de ovennævnte frister. Efter praksis vil udøvelse af en virksomhed af ganske underordnet omfang - herunder en berostillet virksomhed - ikke kunne begrunde, at der er opretholdt en virksomhed, som i sig selv giver mulighed for at anvende virksomhedsordningen uden ophør.

2.6.2. Den foreslåede ordning

På grund af den ekstraordinære situation i forbindelse med det tvungne ophør med minkavl kan der opstå tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvornår de berørte minkavlere er ophørt med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed ved minkavl, herunder om virksomheden skal anses for ophørt på det tidspunkt, hvor den pågældende minkavlers samlede besætning blev aflivet.

Selv om det fremgår af aftalen om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19, der blev indgået den 25. januar 2021, at minkavlerne hurtigst muligt bør opnå en endelig afklaring af, hvilken erstatning de har krav på som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink i Danmark, er det endvidere usikkert, præcist hvornår den samlede erstatning kan forventes at blive udbetalt til den enkelte minkavler.

For minkavlere, der anvender virksomhedsordningen, og som først får en afklaring af deres økonomiske situation, når der er truffet afgørelse om erstatningen, kan dette skabe usikkerhed om, hvilke valg de kan eller bør træffe i forhold til eventuel overtagelse eller opstart af anden virksomhed med henblik på at bevare adgangen til at anvende virksomhedsordningen uden ophør.

Det findes ikke rimeligt, at minkavlere som følge af det tvungne ophør med virksomhed med hold af mink kan havne i en situation, hvor de må ophøre med at anvende virksomhedsordningen, blot fordi de ikke har overtaget eller startet ny virksomhed allerede på et tidspunkt, hvor de eventuelt endnu ikke har fået kendskab til de samlede økonomiske konsekvenser af virksomhedsophøret, eller hvor de kun i forholdsvis kort tid har haft et sådant kendskab. Det bemærkes herved, at den beskatning, der kan opstå ved ophør med anvendelse af virksomhedsordningen, potentielt også vil kunne påvirke deres muligheder for at starte ny virksomhed.

Det foreslås derfor, at minkavlere, der efter spredningen af covid-19 i danske minkfarme er ophørt med at drive virksomhed med hold af mink som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, og som ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, kan fortsætte med at anvende virksomhedsordningen uden at blive beskattet af opsparet overskud, hvis den pågældende på ny starter eller overtager virksomhed inden udløbet af det andet indkomstår, der påbegyndes efter den 29. december 2020. Den 29. december 2020 er den dato, hvor lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink trådte i kraft.

Herved vil tidligere minkavlere, der anvender virksomhedsordningen, være sikret en rimelig periode til at træffe et valg med hensyn til deres fremtidige erhvervsmuligheder, uden at dette udløser beskatning af eventuelt opsparet overskud i ordningen. Efter forslaget vil en minkavler, der anvender virksomhedsordningen og har kalenderåret som indkomstår, således uanset ophør af erhvervsvirksomhed i 2020 kunne anvende virksomhedsordningen uden ophør, hvis ny selvstændig erhvervsvirksomhed overtages eller påbegyndes inden udgangen af 2022. Hvis indkomståret f.eks. er perioden 1. juli til 30. juni, vil den pågældende uanset ophør af erhvervsvirksomhed kunne anvende virksomhedsordningen uden ophør, hvis ny selvstændig erhvervsvirksomhed overtages eller påbegyndes senest den 30. juni 2023.

Det foreslås, at alle minkavlere, som er ophørt med at drive virksomhed som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink i Danmark, skal være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse vil således også finde anvendelse for minkavlere, som ud over den hidtidige virksomhed med hold af mink også driver anden selvstændig erhvervsvirksomhed, som minkavleren ligeledes ophører med at udøve. Det bemærkes, at det tvungne ophør med hold af mink kan have betydning for de pågældendes samlede erhvervsmæssige virke, herunder hvis eventuel anden erhvervsvirksomhed drives med tilknytning til minkholdet, f.eks. fra samme ejendom.

Minkavlere, som ønsker at blive i minkavlererhvervet, og som har lagt deres produktion i dvale, vil således også være omfattet af den foreslåede bestemmelse, i det omfang de skal anses for at være ophørt med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det foreslås ligeledes, at selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen i forbindelse med udøvelse af minkafhængige følgeerhverv, skal være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Ved minkafhængige følge­­er?hverv forstås selvstændigt erhvervsdrivende, der er afhængige af minkavl for at kunne drive deres forretning og således opfylder betingelserne for at opnå erstatning efter de regler, der bliver fastsat med henblik på udmøntning af aftalen af 25. januar 2021 om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19. De hensyn, der taler for at indrømme en længere periode efter ophør med selvstændig erhvervsvirksomhed til at overtage eller påbegynde ny selvstændig erhvervsvirksomhed, uden at adgangen til at anvende virksomhedsordningen ophører, vurderes således at gøre sig gældende i samme omfang for disse erhvervsdrivende.

2.7. Skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger

2.7.1. Gældende ret

Plejehjem og plejeboliger, der er organiseret som selvejende institutioner, er som udgangspunkt skattepligtige efter selskabsskattelovens bestemmelse om beskatning af foreninger m.v., hvorefter foreninger, selvejende institutioner m.v. er skattepligtige af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Dette gælder, uanset at plejehjemmet eller plejeboligen er organiseret således, at et eventuelt overskud skal forblive i den enkelte selvejende institution og udelukkende kan anvendes til plejehjemmets eller plejeboligens formål. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for et plejehjem anses f.eks. beboernes betalinger til plejehjemmet og offentlige tilskud til plejehjemmet.

Plejehjem og plejeboliger, der drives direkte af kommunen, er som en del af kommunen fritaget for beskatning efter selskabsskatteloven. Plejehjem eller plejeboliger, der drives af almene boligorganisationer, er fritaget for beskatning efter selskabsskatteloven, hvis betingelserne herfor er opfyldte.

De gældende regler indebærer dermed en forskel i beskatningen af henholdsvis selvejende plejehjem og plejeboliger i forhold til offentlige plejehjem eller plejeboliger, der ubetinget er fritaget for beskatning. Forskellen kan begrænse de selvejende plejehjems og plejeboligers mulighed for at spare op til f.eks. ombygning eller renovering af plejehjemmet eller imødegåelse af eventuelle fremtidige underskud. Omkring 20 pct. af plejehjemmene er organiseret som selvejende institutioner.

2.7.2. Den foreslåede ordning

For at fjerne den eksisterende forskelsbehandling i beskatningen mellem offentlige plejehjem og plejehjem og -boliger, der er organiseret som selvejende institutioner, foreslås, at plejehjem og -boliger fritages for beskatning, hvis der er tale om selvejende institutioner, og hvis et eventuelt overskud skal forblive i den enkelte selvejende institution eller forening og udelukkende kan anvendes til plejehjemmets eller plejeboligens formål.

Reglerne for beskatning af plejehjem og plejeboliger, der er organiseret som selskaber, eller som er personligt ejede, foreslås ikke ændret. De vil fortsat blive beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler.

2.8. Forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.

2.8.1. Gældende ret

Efter ligningslovens § 7, nr. 22, kan en person skattefrit modtage ydelser på op til 10.000 kr. inden for et kalenderår fra en godkendt fond, stiftelse, forening m.v., hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser, der overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000 kr. Formålet med bestemmelsen er at skattefritage visse mindre ydelser, der udbetales af godkendte fonde m.v. til sociale formål og sygdomsbekæmpelse.

2.8.2. Den foreslåede ordning

Det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v. i ligningsloven blev oprindeligt fastsat til 5.000 kr. pr. kalenderår ved indførelsen i 1987 og blev hævet til de nuværende 10.000 kr. fra den 1. januar 2000. Efter gældende regler er fradragsgrænsen således fastholdt nominelt, hvilket betyder, at den reale værdi af fradraget udhules over tid. Hvis de 10.000 kr. var blevet reguleret efter personskattelovens § 20 siden år 2000, ville bundfradraget have udgjort 15.200 kr. i 2021.

Det foreslås, at det skattefrie bundfradrag hæves fra de nuværende 10.000 kr. til 15.200 kr. (2021-niveau) og fremadrettet reguleres efter personskattelovens § 20, det vil sige i takt med indkomstudviklingen. Formålet med forslaget er således at opjustere det skattefrie bundfradrag, hvis værdi er blevet udhulet siden indførelsen.

Med forhøjelsen af bundfradraget til et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau) og fremtidig regulering efter personskattelovens § 20 føres fradraget op på et niveau, som regeringen finder passende og rimeligt bl.a. henset til baggrunden for skattefritagelsen, ligesom fradragsgrænsen fremover vil følge indkomstudviklingen i lighed med en række andre beløb i skattelovgivningen. Med en forhøjelse af det skattefrie bundfradrag føres fradragssatsen op på et niveau, der i 2021 udgør 15.200 kr.

2.9. Indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører

2.9.1. Gældende ret

Efter skatteindberetningslovens § 16 skal der ske indberetning af udbytter af aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked eller er registreret i en værdipapircentral. Efter samme lovs § 18 skal der tillige ske indberetning af udbytter af aktier og investeringsbeviser i investeringsinstitutter og investeringsselskaber. Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt den depotfører (typisk en bank), der depotfører aktierne m.v.

Indberetningspligten er dog alene pålagt selskaber m.v. og personer, der er hjemmehørende i Danmark, eller som driver virksomhed med fast driftssted i Danmark.

Uanset at indberetningspligten for udbytter af aktier m.v. registreret i en værdipapircentral som udgangspunkt påhviler depotførerne i værdipapircentralen (også kaldet de kontoførende institutter), hos hvem aktierne m.v. er deponeret, foretages indberetningen vedrørende aktier m.v. registreret i den eneste nuværende danske værdipapircentral, VP Securities A/S, i praksis for de fleste indberetningspligtige kontoførende institutter af VP Securities A/S på vegne af de kontoførende institutter.

Der er udenlandske kontoførende institutter i VP Securities A/S, men da disse ikke er indberetningspligtige, har VP Securities A/S ikke mulighed for at indberette på vegne af disse udenlandske kontoførende institutter.

Skatteforvaltningen modtager således ikke indberetning af udbytter af aktier m.v., der er registreret i VP Securities A/S, når det kontoførende institut for de pågældende aktier m.v. er udenlandsk. Tilsvarende vil gælde for eventuelle andre værdipapircentraler, som måtte etablere sig i Danmark.

2.9.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at i de tilfælde, hvor der er tale om udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral, som depotføres af et udenlandsk kontoførende institut, skal indberetning sikres ved, at den danske værdipapircentral pålægges indberetningspligten.

Det sikres dermed, at Skatteforvaltningen får indberetning om udbyttet, uanset om det kontoførende institut er dansk eller udenlandsk, blot aktierne m.v. er registreret i en værdipapircentral i Danmark.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen

Den del af lovforslaget, der vedrører EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på 70 mio. kr., jf. tabel 1. Det bemærkes, at foreninger m.v. i dag kan reducere deres beskatning ved at henlægge og udlodde til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige almenvelgørende eller almennyttige formål. Denne mulighed bevarer de, hvorfor de fremover vil kunne neutralisere en eventuelt øget beskatning på f.eks. modtagne udbytter ved at henlægge eller udlodde udbytterne til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige almenvelgørende eller almennyttige formål. Herudover vil afkast af almindelige formueplaceringer kunne opnås i form af aktieavancer ved salg, der fortsat vil være skattefri. Dette skønnes at reducere forslagets merprovenu efter tilbageløb og adfærd til 20 mio. kr. årligt.

Den nuværende skattefritagelse af foreningerne udgør en skatteudgift, som skønnes til 90 mio. kr. årligt. Indførelse af skattepligt for foreningerne vil reducere denne skatteudgift.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på retstilstanden for danske kontoførende foreninger, hvorfor der ikke er indregnet en provenuvirkning herfra i tabel 1. Udenlandske kontoførende foreninger får mulighed for at tilvælge en transparent beskatning, hvormed den endelige danske udbytteskat vil blive opgjort i forhold til medlemmerne af foreningen. Det kan i nogle tilfælde forhindre en dobbeltbeskatning af foreningens medlemmer, men det vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser i praksis.

3.1.2. Justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier og diverse tilpasninger af reglerne for investeringsinstitutter

Den del af lovforslaget, der vedrører en justering af reglerne for beskatning af danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, skønnes at medføre et årligt merprovenu for det offentlige på ca. 35 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 2.

Med forslaget vil det ikke længere være muligt for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning at oppebære udbytte fra danske aktier skattefrit. Det betyder i praksis, at udbytter fra danske aktier fremover vil blive beskattet på to niveauer. Først beskattes udbyttet med 15 pct., når det danske selskab udlodder til investeringsinstituttet, og dernæst beskattes udbyttet med 27 pct., når instituttet udbetaler (eller tilskriver) den resterende del af udbyttet til investor. Den endelige beskatning kan eventuelt blive forhøjet til 42 pct. i forbindelse med årsopgørelsen, såfremt investors øvrige aktieindkomst overstiger progressionsgrænsen på 56.500 kr. (2021-niveau). Den effektive beskatning af personers udbytter fra danske aktier via de berørte institutter forhøjes, hvis forslaget vedtages, fra 27 pct. til 38 pct., for personer med indkomst under progressionsgrænsen. For personer med indkomst over progressionsgrænsen forhøjes den effektive beskatning fra 42 pct. til 51 pct.

Forslaget har virkning fra 2022, hvorfor det ikke påvirker indtægterne i finansåret 2021.

Justeringen af reglerne for beskatning af danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning udgør en skattesanktion, da den indebærer en hårdere beskatning af udbytter fra danske aktier, hvis aktierne er erhvervet via et institut frem for ved direkte handel. Skattesanktionen opgøres som det umiddelbare merprovenu og skønnes dermed at udgøre ca. 105 mio. kr. årligt.

Udbytte indgår i personers aktieindkomst, hvorfra provenuet fuldt ud tilfalder staten. Det vurderes ikke, at selskaber investerer i danske aktier via minimumsbeskattede investeringsinstitutter, hvorfor lovforslaget samlet set ikke vurderes at have provenumæssige konsekvenser for kommunerne. Forslaget har heller ikke provenumæssige konsekvenser for regionerne.

3.1.3. Særregel i boafgiftsloven om overdragelse af erhvervsvirksomhed erhvervet til nedsat bo- og gaveafgift

Forslaget om, at reglen om forhøjelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse inden for 3-årsperioden ikke skal finde anvendelse for berørte minkavlere og udøvere af minkafhængige følgeerhverv, forventes alene at berøre en beskeden personkreds, der har overdraget minkfarme m.v. i årene 2017-2019. Samtidigt skønnes de overdragne beløbsstørrelser at være af en begrænset størrelse. Endvidere udgør den maksimale afgiftsbesparelse hhv. 2, 8 og 9 procentpoint for 2017, 2018 og 2019. Endelig skal en eventuel afgiftsforhøjelse til 15 pct. reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Samlet set vurderes mindreprovenuet med en vis usikkerhed at være af en beskeden størrelse.

3.1.4. Særregel i momsloven om omvendt betalingspligt for leverancer som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink

Forslaget om ændring af momsloven har til formål at reducere risikoen for, at staten taber momsindtægter i forbindelse med udbetalinger til minkavlere og ejere af virksomheder i følgeerhverv som følge af beslutningen om at aflive alle mink og indføre et midlertidigt forbud mod minkhold i Danmark. Forslaget vil derfor alene sikre staten mod et muligt tab af momsprovenu i relation til hovedparten af udbetalingerne fortaget af staten efter bestemmelsens ikrafttrædelse.

3.1.5. Særregel om anvendelse af virksomhedsordningen ved virksomhedsophør for minkavlere m.fl.

Forslaget om, at minkavlere og udøvere af minkafhængige følgeerhverv får en forlængelse af perioden, hvori de har mulighed for at fortsætte i virksomhedsskatteordningen uden at blive beskattet af opsparet overskud, kan indebære et midlertidigt mindreprovenu som følge af skatteudskydelsen for de minkavlere m.fl., der anvender muligheden. Der foreligger ikke oplysninger om samlet opsparet overskud fra minkavlere og udøvere af minkafhængige følgeerhverv, men henset til, at det berører en begrænset kreds af minkavlere m.fl., og der desuden i de seneste år samlet set har været betydelige underskud i branchen, vurderes det varige mindreprovenu fra eventuelle skatteudskydelser med en vis usikkerhed ikke at have nogen nævneværdige konsekvenser for det offentlige.

3.1.6. Skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger

Den foreslåede skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger vil ikke have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.1.7. Forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af skattefrit bundfradrag for ydelser fra godkendte fonde m.v., skønnes ikke at have nogen umiddelbar provenuvirkning, da ydelserne i praksis er indrettet efter det gældende bundfradrag. Under forudsætning af, at de samlede udbetalinger fra de godkendte fonde er uændrede, men med forslaget blot fordeler sig anderledes, er der ligeledes ingen virkning efter tilbageløb og adfærd. Der skønnes at være ca. 1.000-2.000 personer årligt, der får ydelser på maksimumsbeløbet.

Der er ingen umiddelbar provenuvirkning for kommuner og regioner.

Det skattefrie bundfradrag har karakter af en skatteudgift, der dog anses som en bagatel og derfor ikke indgår i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes samlet at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 17,4 mio. kr. i 2021, 12,2 mio. kr. i 2022, 8,7 mio. kr. i 2023, 5,5 mio. kr. i 2024, 4,8 mio. kr. i 2025, 4,7 mio. kr. i 2026, og 4,4 mio. kr. årligt i årene 2027 og 2028, 4,0 mio. kr. i 2029 og 3,9 mio. kr. fra 2030 og frem.

Hovedparten af udgifterne relaterer sig til sagsbehandling i Skattestyrelsen i forhold til forhåndsgodkendelser af udenlandske foreninger og genoptagelsessager vedrørende refusion af indeholdt udbytteskat for udenlandske foreninger.

I ovenstående udgifter indgår forventede udgifter for Skatteforvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2021 i forbindelse med initiativer, der følger af aftalen om erstatning m.v. til min?k­avlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19. Udgifterne hertil kan primært henføres til en kommunikationsindsats.

I tillæg til Skatteforvaltningens udgifter vurderes lovforslagets initiativ vedrørende særreglen i momsloven, der følger af aftalen om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19 at medføre udgifter i Fødevarestyrelsen på 0,1 mio. kr. i 2021.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes overordnet at være fulgt for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den del af lovforslaget, der vedrører justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, vil kunne gøre det mindre attraktivt for danske investorer at investere i danske aktier via et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Det må på den baggrund formodes, at de berørte investeringsinstitutter vil få vanskeligere ved at tiltrække kunder, hvilket i givet fald kan medføre indirekte omkostninger for branchen.

Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af plejehjem og -boliger organiseret som selvejende institutioner, skønnes at medføre en skattemæssig lempelse for de omfattede selvejende plejehjem og -boliger.

Lovforslaget vurderes ikke derudover at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at forslaget om en særregel i momsloven medfører (positive) administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

OBR vurderer endvidere, at forslagets § 11, nr. 2, om en særregel ved virksomhedsophør ikke forventes at have nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet.

OBR vurderer endelig, at lovforslaget derudover ikke har administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vurderes ikke at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller og/eller udmøntning i en erhvervsrettet digital løsning. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes derfor ikke at være relevante.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om den EU-retlige tilpasning af foreningsbeskatningen vurderes at have administrative konsekvenser for de danske foreninger m.v. Danske foreninger m.v., der modtager udbytte, og som ikke kan anses for at være almenvelgørende eller almennyttig, vil opleve en øget administrativ byrde, idet disse fremover beskattes heraf. Danske foreninger m.v., der anses for at være almenvelgørende eller almennyttige, vil også opleve en øget administrativ byrde, idet disse vil skulle dokumentere, at de opfylder betingelserne for at anses for at være almenvelgørende eller almennyttige. Danske foreninger m.v., der modtager renter og kursgevinster på kontrolleret gæld eller royalty, vil også opleve en øget administrativ byrde, idet disse fremover beskattes heraf. Fælles for de danske foreninger m.v. vil således være, at foreningerne m.v. fremover vil skulle afgive oplysninger til Skatteforvaltningen om sådanne skattepligtige indtægter.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

7.1. EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen

Danmark modtog i sommeren 2016 en forespørgsel fra Europa-Kommissionen via EU-pilot 8772/16/TAXU vedrørende de danske regler for beskatningen af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. Kommissionen påpegede, at Danmark beskatter udbytte, der udbetales til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., der er etableret i en anden EU-medlemsstat eller en EØS-stat med 15 pct., mens udbytter, der udbetales til danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., er fritaget for beskatning. Kommissionen er af den opfattelse, at dette udgør en uberettiget forskelsbehandling af ikke-hjemmehørende almenvelgørende foreninger m.v. og derfor er i strid med artikel 63 i TEUF og EØS-aftalens artikel 40.

Danmark tilkendegav over for Europa-Kommissionen, at man er enig i, at reglerne udgør en restriktion, der ikke er forenelig med EU-retten, og at Danmark vil ændre reglerne. EU-pilotsagen blev lukket i efteråret 2019. I maj 2020 modtag Danmark en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen vedrørende de danske regler for beskatning af udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., hvorved Kommissionen har indledt en traktatkrænkelsessag mod Danmark.

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., som er omfattet af selskabsskatteloven, er begrænset skattepligtige af udbytte fra danske selskaber.

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, at danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. kun er skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det vil sige, at danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. er skattefritaget af udbytte fra danske selskaber, hvorimod udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. er begrænset skattepligtige af udbytte fra Danmark.

Dette udgør en forskelsbehandling af danske og udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. og denne forskelsbehandling må anses for at indebære en restriktion i de frie kapitalbevægelser, jf. artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen, for de udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., som ikke har samme vilkår som de danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v.

Den EU-retlige problemstilling er dog ikke kun begrænset til beskatning af udbytter modtaget af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, sondrer ikke mellem, hvorvidt en dansk forening m.v. er almenvelgørende eller ej, idet alle danske foreninger m.v. er undtaget for beskatning af udbytte, mens alle udenlandske foreninger m.v. er begrænset skattepligtige af udbytte. Det vil sige, at den danske lovgivning, for så vidt angår den begrænsede skattepligt af udbytte modtaget af udenlandske foreninger m.v., udgør en restriktion, der ikke er forenelig med kapitalens frie bevægelighed, jf. artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen.

Endvidere er det vurderingen, at den EU-retlige problemstilling ikke alene er aktuel i forhold til udbytte, men at den danske lovgivning, for så vidt angår den begrænsede skattepligt på renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty modtaget af udenlandske foreninger m.v., ligeledes udgør en restriktion, der ikke er forenelig med etableringsretten, jf. artikel 49 TEUF og artikel 31 i EØS-aftalen.

Dette skyldes, at danske foreninger m.v. heller ikke er skattepligtige af renter og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Der er således tale om en generel problemstilling, der gælder alle udenlandske foreninger m.v., der måtte modtage renter og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty fra kilder i Danmark.

Dette udgør tilsammen en forskelsbehandling af ikke alene danske og udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., men danske og udenlandske foreninger m.v. helt generelt og denne forskelsbehandling vurderes at indebære en restriktion i den frie etableringsret, jf. artikel 49 TEUF og artikel 31 i EØS-aftalen eller de frie kapitalbevægelser, jf. artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen.

Med de foreslåede ændringer af selskabsskattelovens regler om beskatning af danske foreninger m.v., skattefritagelse af udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. i forhold til den begrænsede skattepligt på udbytter og transparens i forhold til udenlandske foreninger, der kan sidestilles med danske kontoførende investeringsforeninger bringes reglerne for beskatning af danske og udenlandske foreninger m.v. i overensstemmelse med EU-retten. Der kan herudover henvises til afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., der foreslås fortsat at være undtaget fra skattepligten på udbytte, vil fortsat kunne få udstedt frikort efter de gældende regler. Udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., der foreslås at være undtaget for skattepligten af udbytte, vil kunne søge om forhåndsgodkendelse af skattefritagelsen hos Skatteforvaltningen. Af kontrolmæssige hensyn vil udenlandske foreninger m.v. årligt skulle dokumentere, at de lever op til betingelserne for at være undtaget for skattepligt på udbytte. Der vil være tale om en administrativ foranstaltning, som vurderes at være proportional i forhold til kontrolformålet. Det bemærkes, at danske foreninger m.v. årligt vil skulle indgive oplysningsskema og derigennem løbende vil kunne underlægges en lignende kontrol.

Danske kontoførende investeringsforeninger, hvor den gældende beskatning foreslås videreført, hvilket i praksis indebærer skattefrihed af bl.a. udbytter, vil fortsat kunne få udstedt frikort efter de gældende regler. Udenlandske foreninger, der kan sidestilles med danske kontoførende investeringsforeninger, og som efter de foreslåede regler kan opnå godkendelse som transparent i forhold til selskabsskattelovens regler om kildeskat på udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld og royalties, vil kunne opnå godkendelse for en tidsbegrænset periode, hvorefter der skal ansøges om fornyet godkendelse. Hertil kommer, at de godkendte udenlandske foreninger vil være underlagt en løbende forpligtelse til at give meddelelse til Skatteforvaltningen, såfremt der sker ændringer af foreningens forhold. Dertil kommer, at medlemmerne af de godkendte udenlandske foreninger vil skulle ansøge om refusion af for meget indeholdt kildeskat. Der vil være tale om en administrativ foranstaltning, som vurderes at være proportional i forhold til kontrolformålet. Det bemærkes, at danske kontoførende investeringsforeninger ligeledes er underlagt en løbende kontrol, herunder en række særlige forpligtelser efter lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

7.2. Justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier

Den foreslåede indførelse af skattepligt for alle investeringsinstitutter med minimumsbeskatning af udbytter af danske aktier, skal ses i lyset af, at EU-Domstolen den 21. juni 2018 afsagde dom i sag C-480/16, Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. Domstolen fastslog, at det er i strid med artikel 63 TEUF om kapitalens frie bevægelighed, når udbytter af danske aktier, der betales til et udenlandsk investeringsinstitut, kildebeskattes, mens udbytter af danske aktier, der betales til et dansk investeringsinstitut, er fritaget for beskatning, hvis instituttet årligt opgør en såkaldt minimumsindkomst, der beskattes hos deltagerne i investeringsinstituttet.

Ved lovforslaget foreslås det, at de danske minimumsbeskattede investeringsinstitutters adgang til at opnå fritagelse for beskatning af udbytter af danske aktier ophæves. De danske regler vil dermed blive i overensstemmelse med EU-retten.

7.3. Særregel i momsloven om omvendt betalingspligt for leverancer som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink

Forslaget er i overensstemmelse med momssystemdirektivets (direktiv 2006/112/EF) artikel 273. I henhold til artikel 273 kan medlemslandene fastsætte forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af momsen og for at undgå svig.

Artikel 273 indrømmer således medlemslandene et skøn i forbindelse med at fastsætte forpligtelser, der sikrer en korrekt opkrævning af momsen og for at undgå svig. Sådanne foranstaltninger skal være proportionale og overholde princippet om momsens neutralitet.

Formålet med forslaget er at fjerne risikoen for, at den momspligtige person, henset til sin økonomiske situation, tilsidesætter sin momspligt ved f.eks. at dække øvrige kreditorers krav med den moms, der skal indbetales til staten. At gøre den betalende statslige myndighed betalingspligtig for momsen til Skatteforvaltningen vurderes ikke at gå ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til dette formål. Forslaget påvirker desuden ikke momsens neutralitet, da det alene ændrer på, hvem der skal stå for indbetalingen af momsen.

7.4. Skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger

Den foreslåede skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger anses ikke for at udgøre statsstøtte. De plejehjem og plejeboliger, der omfattes af den foreslåede skattefritagelse, er organiseret som selvejende institutioner, og indtægterne kan alene anvendes til de nævnte institutio?n­ers formål. De pågældende institutioner leverer alene tjenesteydelser i form af pasning af handicappede eller ældre borgere i begrænsede geografiske områder. Institutionerne tiltrækker heller ikke handicappede eller ældre borgere, der er bosiddende i andre EU-medlemsstater. Den foreslåede skattefritagelse anses derfor ikke for at ville påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag om EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger og forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde har i perioden fra den 9. oktober til den 13. november 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Idrætsforbund, Boligselskabernes Landsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-Kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske Vandværker, DANVA, Datatilsynet, DBU, Det Centrale Handicapråd, DGI, DI, Digitaliseringsstyrelsen, DVCA, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Friluftsrådet, FSR - danske revisorer, IBIS, Investering Danmark, Justitia, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og Ældre Sagen.

Et udkast til lovforslag om indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører har i perioden fra den 3. juli 2020 til den 28. august 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, CEVEA, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, IBIS, Justitia, Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig Forening.

Et udkast til lovforslag om ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v. har i perioden fra den 24. marts 2021 til den 7. april 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Business Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Skovforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Halmleverandører, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Fødevarestyrelsen, IBIS, Investering Danmark, Justitia, Kopenhagen Fur, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, SEGES, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er afgrænset til indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og avancer ved afståelse af aktiver tilknyttet til den erhvervsmæssige virksomhed. Denne afgrænsning betyder, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning reelt er skattefri.

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning har dog adgang til at vælge, at instituttet beskattes af de udbytter, som instituttet modtager ved en investering i danske aktier, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt. Hvor denne beskatningsmodel er valgt, skal det danske investeringsinstitut med minimumsbeskatning betale en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 2. pkt.

Der gælder en række undtagelser til denne 15 pct. beskatning af danske aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 3.-5. pkt. Blandt andet omfatter skattepligten for udbytter af danske aktier ikke udbytter af instituttets egne aktier, udbytter af aktier i instituttets eventuelle danske administrationsselskab, udbytter fra et dansk investeringsselskab, udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, og udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier.

Det foreslås, at angivelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 2. pkt., hvorefter danske aktieudbytter skal beskattes med en sats på 15 pct., udgår.

Baggrunden for forslaget er, at det ved lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås, at der indsættes en ny § 18 i selskabsskatteloven, hvor det i § 18, stk. 2, fastslås, at indkomstskatten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning udgør 15 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, som består af danske aktieudbytter.

Det foreslås endvidere, at reglen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 2. pkt., hvorefter skattepligt af danske aktieudbytter forudsætter, at investeringsinstituttet efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt en sådan beskatning, udgår.

Det foreslås således at udvide skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning bliver skattepligtige af udbytter fra danske aktier. Det foreslås dermed, at den gældende valgmulighed ændres til en obligatorisk regel, der omfatter alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

De undtagelser fra beskatning af danske aktieudbytter, der i dag gælder for de investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt en beskatning af danske aktieudbytter, foreslås videreført.

Der foreslås dog en mindre ændring som en konsekvens af forslaget om, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning generelt foreslås at blive skattepligtige af udbytter fra danske aktier.

Det foreslås således, at forudsætningen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 3. pkt., om at investeringsinstituttet har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, udgår.

Det vil sige, at skattepligten for udbytter fra danske aktier dermed helt generelt ikke skal omfatte udbytter, som et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning modtager fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Den gældende afgrænsning til udbytter fra et andet dansk institut, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, vil ikke længere være relevant, når det er foreslået, at valgreglen ændres til en obligatorisk regel.

Endvidere vil den gældende afgrænsning til udbytter fra et andet dansk institut, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, heller ikke længere være relevant. Denne regel har til formål at sikre, at et institut kan investere i obligationer og udenlandske aktier via et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, uden at dette udløser en beskatning, som ikke ville være udløst, hvis instituttet havde investeret direkte i de pågældende værdipapirer. Den foreslåede generelle undtagelse for udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning vil også omfatte udbytter fra et andet dansk institut, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier.

Forslaget er til dels en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 23.

Til nr. 2

Et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning kan vælge, at instituttet beskattes af de udbytter, som instituttet modtager ved investering i danske aktier, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt. De modtagne danske aktieudbytter beskattes med 15 pct., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 2. pkt. Der gælder dog en række undtagelser til denne 15 pct. beskatning af danske aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 3-5. pkt.

Blandt andet omfatter skattepligten for udbytter af danske aktier ikke udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, idet det pågældende institut dog må eje aktier i det selskab, som forestår instituttets administration. Skattepligten omfatter heller ikke udbytter fra et andet dansk såkaldt rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Ved et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i instituttets administrationsselskab, finansielle kontrakter og beviser i andre rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det foreslås at ophæve selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 4. pkt.

Det vil sige at ophæve reglen om, at et investeringsinstitut, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, dog må eje aktier i det selskab, som forestår instituttets administration.

Det foreslås endvidere at ophæve selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 5. pkt.

Det vil sige at ophæve reglen om, at skattepligten ikke omfatter udbytter fra rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Den samtidig foreslåede generelle undtagelse for udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil også omfatte udbytter fra et andet dansk institut, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier og udbytter fra et andet dansk rent obligationsbaseret institut.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Såfremt en kontoførende investeringsforening er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes den alene af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det vil sige, at en kontoførende investeringsforening kun er skattepligtig af f.eks. udbytte, renter og kursgevinster, herunder sådanne af kontrolleret gæld, samt royalties, såfremt sådanne indtægter anses for at vedrøre den erhvervsmæssige virksomhed.

En konsekvens af, at en kontoførende investeringsforening er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er, at medlemmer af den kontoførende investeringsforening skal opgøres deres skattepligtige indkomst fra foreningen efter reglerne i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

En kontoførende investeringsforening er dog kun omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt den opfylder en række betingelser fastsat i selskabsskattelovens § 1, stk. 7 og 8.

Det fremgår således af selskabsskattelovens § 1, stk. 7, at den kontoførende investeringsforening skal have mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op. I den forbindelse regnes koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, for ét medlem. Endvidere fremgår det af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, at en kontoførende investeringsforening med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer beskattes af indkomst fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer.

Opfylder en kontoførende investeringsforening ikke betingelserne fastsat i selskabsskattelovens § 1, stk. 7 og 8, er den ikke omfattet af selskabsskatteloven, men anses i stedet for at være skattemæssig transparent. Det vil sige, at medlemmerne beskattes, som om de havde ejet aktiver og passiver direkte uden om den kontoførende investeringsforening.

Det foreslås at indsætte et nyt nummer, nr. 5 d, i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, omhandlende kontoførende investeringsforeninger, hvoraf det fremgår, at skattepligten for kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Med den foreslåede indsættelse af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d, er der alene tale om, at kontoførende investeringsforeninger flyttes fra selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til den foreslåede nye bestemmelse. Det vil sige, at der alene er tale om, at de kontoførende investeringsforeninger flyttes til en ny paragraf. Hvordan de kontoførende investeringsforeninger beskattes efter selskabsskatteloven, foreslås ikke ændret.

Til nr. 4

Foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende foreninger m.v. (herefter foreninger m.v.) er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, for så vidt de ikke på anden vis er undtaget herfor eller er omfattet af fondsbeskatningsloven. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en såkaldt opsamlingsbestemmelse og subsidiær i forhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 c, og fondsbeskatningsloven, hvilket betyder, at den omfatter foreninger m.v., som ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 c, eller fondsbeskatningsloven, eller som er fritaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, rummer således som opsamlingsbestemmelse en række forskelligartede foreninger m.v., herunder idrætsforeninger, idrætshaller, faglige sammenslutninger, legater, politiske partier, andelsboligforeninger, kontoførende investeringsforeninger m.v.

Foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes alene af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det vil sige, at foreninger m.v. kun er skattepligtige af f.eks. udbytte, renter og kursgevinster herunder af kontrolleret gæld, samt royalties, såfremt sådanne indtægter anses for at vedrøre den erhvervsmæssige virksomhed.

Det foreslås, at »alene« udgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorved det foreslås, at skattepligten for foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, udvides, således at den svarer til den begrænsede skattepligt på udbytte, renter og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty. Det vil sige, at foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fremover ikke længere alene beskattes af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, men tillige af udbytte, renter og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. På den baggrund er det ikke længere korrekt, at ordet »alene« indgår i selska?bs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.

Til nr. 5

Foreninger m.v. er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, for så vidt de ikke på anden vis er undtaget herfor eller er omfattet af fondsbeskatningsloven. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en såkaldt opsamlingsbestemmelse og subsidiær i forhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 c, og fondsbeskatningsloven, hvilket betyder, at den omfatter foreninger m.v., som ikke er omfattet af selska?bs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 c, eller fondsbeskatningsloven, eller som er fritaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, rummer således som opsamlingsbestemmelse en række forskelligartede foreninger m.v., herunder idrætsforeninger, idrætshaller, faglige sammenslutninger, legater, politiske partier, andelsboligforeninger, kontoførende investeringsforeninger m.v.

Foreninger m.v., der er skattepligtige efter selska?bs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes alene af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det vil sige, at foreninger m.v. kun er skattepligtige af f.eks. udbytte, renter og kursgevinster, herunder sådanne af kontrolleret gæld og royalties, såfremt sådanne indtægter anses for at vedrøre den erhvervsmæssige virksomhed.

Indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er nærmere defineret i selskabsskattelovens § 1, stk. 4, hvoraf det fremgår, at som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Det fremgår endvidere af selska?bs­skattelovens § 1, stk. 4, at i de tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel af overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, da betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v. Det gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende. Endelig fremgår det af selska?bs­skattelovens § 1, stk. 5, at overskud, som foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, indvinder ved leverancer til medlemmer, ikke betragtes som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

Mens danske foreninger m.v. er skattepligtige efter selska?bs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, følger skattepligten for udenlandske foreninger m.v. af selskabsskattelovens § 2 om begrænset skattepligt til Danmark af visse indtægtstyper.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1.-3. pkt., følger det, at foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, hvorefter der som udbytte bl.a. henregnes alt, hvad der af et selskab udloddes til en forening m.v., der er aktionær eller andelshaver. Udbytte omfatter derfor bl.a. udlodning vedrørende årets overskud, værdiforøgelser eller realisation af aktiver og udbetaling af likviditetsprovenu. Udbytte omfatter dog ikke bl.a. friaktier og friandele, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, og udlodninger af beløb som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3. Endvidere følger det af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., at skattepligten ikke omfatter udbytte fra investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytte, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. Og endelig omfatter skattepligten ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., følger det, at foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4. Det vil sige, at udenlandske foreninger m.v. kun er begrænset skattepligtige af renteindtægter af kontrolleret gæld. Renter af tilgodehavender hos uafhængige, som f.eks. renter af bankindestående eller obligationsrenter, er ikke omfattet af den begrænsede skattepligt.

Kontrolleret gæld foreligger f.eks., når et selskab m.v. har gæld til juridiske personer, der direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne i selskabet, gæld til juridiske personer, der kontrolleres af selskabet, eller gæld til juridiske personer, der er koncernforbundne med selskabet.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., følger det, at foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af royalty hidrørende fra kilder her i landet. Efter kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, henregnes til royalty betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

Efter selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra h, 1. pkt., følger det, at foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af kursgevinster hidrørende fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en forening m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og kreditor er koncernforbundet med debitor som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte indfrielsessum, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, 2. pkt. Og endelig følger det af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, 3. pkt., at sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen. Det vil sige, at udenlandske foreninger m.v. kun er begrænset skattepligtigt af kursgevinster på kontrolleret gæld. Kursgevinster på gæld til uafhængige, som f.eks. bankgæld, er ikke omfattet af den begrænsede skattepligt.

Det foreslås at indsætte et nyt 3. pkt., i § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter skattepligten endvidere vil skulle omfatte udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Det foreslås endvidere at indsætte et nyt 4. pkt., i § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter skattepligten af udbytte i 3. pkt. ikke gælder foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Efter det foreslåede 3. pkt. udvides skattepligten for foreningerne m.v. efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til også at omfatte udbytte, renter og kursgevinster på kontrolleret gæld, samt royalty. Skattepligten udvides dog kun således, at den svarer til den begrænsede skattepligt på samme indkomstkilder her i landet i selskabsskattelovens § 2, stk. 1. Skattepligten omfatter således alene udbytte som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Denne afgrænsning betyder f.eks., at der sker en begrænset udvidelse af foreningerne m.v.s skattepligt af renter og kursgevinster. Det vil sige, at foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fortsat vil være skattefrie af f.eks. renter af bankindestående. På tilsvarende vis vil foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, også fremover være skattefrie af aktieavancer og kursgevinster.

Derudover bemærkes det, at underskud i den erhvervsmæssige indkomst kan modregnes i de skattepligtige ikke erhvervsmæssige indtægter i form af udbytte, renter og kursgevinster på kontrolleret gæld, samt royalty.

Med den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 6, vil danske foreninger m.v. blive skattepligtige af de samme indtægter, som udenlandske foreninger m.v., der er begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2. Det vil sige, at den foreslåede udvidelse af beskatningen af danske foreninger m.v. er begrænset til indtægter fra kilder her i landet. Hermed bringes reglerne på dette område i overensstemmelse med EU-retten. Der kan herudover henvises til afsnit 2.1.2 og afsnit 7.1 i de almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede 4. pkt. undtages foreninger m.v. med et udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål for den foreslåede skattepligt af udbytte.

Skattefritagelsen af udbytterne er betinget af, at foreningen m.v. ifølge vedtægter el.lign. må anses for udelukkende at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttig. At en forening m.v. ifølge dets vedtægter el.lign. skal være udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttig indebærer ikke blot, at midler kun kan anvendes til sådanne formål, mens foreningen m.v. er aktiv, men betyder også, at likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning af foreningen m.v. enten skal gå til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål eller en anden forening m.v., der har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Et formål anses for almenvelgørende, når midlerne anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, mens et formål anses for almennyttigt, hvis det ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt og kan komme en vis større kreds til gode. Det er derfor afgørende, at formålet kan komme en vis videre kreds af personer eller institutioner til gode. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer kan anses for almennyttige. Foreninger med politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser kan derimod ikke anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Ved vurderingen af, om en forening m.v. kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, vil der kunne ses på den gældende praksis om den samme afgrænsning i f.eks. selskabsskattelovens § 3, stk. 2.

Til nr. 6

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 4, at som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 5, litra c eller nr. 6, omhandlede investeringsinstitutter, foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v. Dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonde for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

Endelig følger det af selskabsskattelovens § 1, stk. 5, at overskud, som de i stk. 1, nr. 5, litra c, eller nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, ikke betragtes som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed. Indtægt ved produktion af elektricitet og varme er ikke omfattet heraf, mens fjernvarmeværkers indtægt ved produktion af varme ikke er omfattet af førstnævnte.

Det foreslås, at ændre henvisningerne i § 1, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., således at der tillige henvises til kontoførende investeringsforeninger i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d, som foreslået indsat, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter de kontoførende investeringsforeninger foreslås flyttet til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d. Ændringen indebærer, at selskabsskattelovens § 1, stk. 4 og 5, fortsat finder anvendelse for de kontoførende investeringsforeninger.

Til nr. 7

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 7, at bl.a. en kontoførende investeringsforening kun omfattes af selska?bs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, at bl.a. en kontoførende investeringsforening med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i selskabsskattelovens § 1, stk. 7, dog omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer beskattes af indkomst fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer.

Det foreslås, at ændre henvisningerne i § 1, stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt., således at der henvises til kontoførende investeringsforeninger i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d, som foreslået indsat, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter de kontoførende investeringsforeninger foreslås flyttet til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d. Herved er det ikke længere relevant at henvise til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Ændringen indebærer, at selska?bs­skattelovens § 1, stk. 7 og 8, fortsat finder anvendelse for de kontoførende investeringsforeninger.

Til nr. 8

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, følger det, at skattepligt i henhold til selskabsskatteloven påhviler selskaber og foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Det følger dog af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2.-10. pkt., at skattepligten ikke omfatter udbytter fra en række nærmere angivne kilder.

Det foreslås i § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., efter »udbytte« at indsætte »fra kilder her i landet«.

I forhold til den begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, har den foreslåede indsættelse blot karakter af en præcisering, hvorved det klart fremgår af selve bestemmelsen, at den alene finder anvendelse på udbytter fra kilder her i landet. Dette er allerede en naturlig følge, da Danmark ikke har beskatningsretten til udbytte fra udlandet, som udenlandske selskaber og foreninger m.v. måtte modtage.

Den foreslåede ændring er dog nødvendig i lyset af den foreslåede udvidelse af skattepligten for foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Såfremt der ikke henvises til, at den begrænsede skattepligt på udbytter alene hidrører fra kilder her i landet, vil den foreslåede henvisning i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, indebære en skattepligt for disse foreninger m.v. af udbytter fra både danske og udenlandske selskaber, hvilket ikke er hensigten.

Til nr. 9

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber m.v., der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark efter selska?bs­skattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier. For udenlandske investorer i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, er udgangspunktet således, at de er skattepligtige til Danmark af udbytteudlodninger fra instituttet.

Som en undtagelse herfra er det i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., fastsat, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytte fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, forudsat at der er tale om et investeringsinstitut, der har valgt beskatning af udbytter fra danske aktier.

Det foreslås, at betingelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., om, at der skal være tale om et investeringsinstitut, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, udgår.

Det foreslås således, at betingelsen om, at der skal være tale om udbytte fra et investeringsinstitut, der har valgt beskatning af udbytter fra danske aktier, udgår. Forslaget vil betyde, at udenlandske selskabsinvestorer generelt vil blive skattefri af udbytter, som modtages fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Baggrunden for forslaget er, at det er foreslået at udvide skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil blive skattepligtige af udbytter fra danske aktier og vil skulle betale en skat på 15 pct. heraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, og lovforslagets § 8, nr. 2.

Til nr. 10

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber m.v., der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark efter selska?bs­skattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier. For udenlandske investorer i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, er udgangspunktet således, at de er skattepligtige til Danmark af udbytteudlodninger fra instituttet.

Som en undtagelse herfra er det i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., fastsat, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytte fra et dansk såkaldt rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Ved et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i instituttets administrationsselskab, finansielle kontrakter og beviser i andre rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det foreslås at ophæve selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., det vil sige den specifikke regel om, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytter fra rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Ophævelsen vil dog ikke indebære nogen ændring i forhold til den gældende skattefrihed. De pågældende udbytter vil fortsat være skattefri for de udenlandske selskabsinvestorer. Dette beror på, at det er foreslået, at udenlandske selskabsinvestorer generelt vil blive skattefri af udbytter, som modtages fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 11

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, vedrører udenlandske selskabers begrænsede skattepligt af udbytter, og 9. pkt. omhandler den situation, hvor udbyttet fra det danske selskab udgør en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget fra datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier i et udenlandsk selskab, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af udbyttet. For denne situation finder reglerne i bestemmelsens 5. og 6. pkt. ikke anvendelse. De pågældende punktummer fastslår, at den begrænsede skattepligt ikke omfatter udbytte af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst - for koncernselskabsaktier, hvis de havde været datterselskabsaktier, og det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i et EU/EØS-land.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 1, litra c, 9. pkt., således at henvisningen til 5. og 6. pkt. ændres til en henvisning til 4. og 5. pkt.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 12

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber og foreninger m.v., der ikke er fuldt skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber og foreninger m.v. som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier. Det følger således af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, hvorefter der som udbytte bl.a. henregnes alt, hvad der af et selskab udloddes til en forening m.v., der er aktionær eller andelshaver. Udbytte omfatter derfor bl.a. udlodning vedrørende årets overskud, værdiforøgelser eller realisation af aktiver og udbetaling af likviditetsprovenu. Udbytte omfatter dog ikke bl.a. friaktier og friandele, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, og udlodninger af beløb som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3.

Endvidere følger det af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at skattepligten ikke omfatter udbytte fra flere forskellige kilder bl.a. udbytte fra investeringsselskaber, jf. selska?bs­skattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytte, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. Skattepligten omfatter heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

Det foreslås i § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt., at skattepligten endvidere ikke skal omfatte udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Efter det foreslåede 10. pkt. undtages foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og som har et udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, fra den begrænsede skattepligt af udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det vil sige, at for at en udenlandsk forening m.v. kan undtages fra skattepligten af udbytte, skal foreningen m.v. ifølge vedtægter el.lign. anses for udelukkende at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttig. At en forening m.v. ifølge dets vedtægter el.lign. skal være udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, indebærer ikke blot, at midler kun kan anvendes til sådanne formål, mens foreningen m.v. er aktiv, men betyder også, at likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning af foreningen m.v. enten skal gå til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål eller en anden forening m.v., der har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Et formål anses for almenvelgørende, når midlerne anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, mens et formål anses for almennyttigt, hvis det ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kan komme en vis større kreds til gode. Det er derfor afgørende, at formålet kan komme en vis videre personkreds til gode. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer kan anses for almennyttige. Foreninger med politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser kan ikke anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttig.

Ved vurderingen af, om en forening m.v. kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, vil der kunne ses på den gældende praksis om samme i f.eks. selskabsskattelovens § 3, stk. 2.

Til nr. 13

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 8. pkt., udgør indkomstskatten for selskaber omfattet af selska?bs­skattelovens § 2, stk. 1, litra d og h, 22 pct. af de pågældende selskabers renteindkomst og efter ordlyden »afståelsessummer«. Henset til bestemmelsens formål vurderes dette rettelig at vedrøre kursgevinster frem for afståelsessummer, idet selska?bs­skattelovens § 2, stk. 8, 8. pkt., henviser til netop § 2, stk. 1, litra h, om kursgevinster.

Det foreslås derfor, at ordlyden i § 2, stk. 8, 8. pkt., ændres fra »afståelsessummerne« til »kursgevinsterne«.

Der er tale om en sproglig præcisering, idet henvisningen til § 2, stk. 1, litra h, vedrører kursgevinster og ikke afståelsessummer.

Til nr. 14

En udenlandsk investeringsforening, der kan sidestilles med en dansk kontoførende investeringsforening, såfremt den var hjemmehørende i Danmark, er begrænset skattepligtig af de indtægter, der fremgår af selskabsskattelovens § 2.

Det vil sige, at sådanne udenlandske investeringsforeninger er begrænset skattepligtig af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, renter af kontrolleret gæld, jf. selska?bs­skattelovens § 2, stk. 1, litra d, royalty, jf. selska?bs­skattelovens § 2, stk. 1, litra g, og kursgevinster af kontrolleret gæld, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 12 i selskabsskattelovens § 2, hvoraf det følger, at en forening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, efter godkendelse af Skatteforvaltningen for en tidsbegrænset periode kan anses for at være transparent i forhold til skattepligten efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, d, g og h, såfremt flere nærmere opregnede betingelser er opfyldt.

Med den foreslåede bestemmelse kan en forening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, anses for at være transparent i forhold til den begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, d, g og h, såfremt en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt.

Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er afgrænset til udenlandske foreninger, der ville være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt de havde været hjemmehørende her i Danmark. Det vil sige, at der skal være tale om en forening i dansk forstand, hvorved sædvanligvis forstås en sammenslutning af personer, institutioner, selskaber m.v., hvis formål f.eks. kan være at fremme økonomiske interesser. En forening vil være kendetegnet ved, at den er reguleret af et sæt vedtægter, som fastsætter formål, medlemskab og mulige medlemmer, generalforsamling, bestyrelse, regnskab, ændring, opløsning m.v. Endvidere giver Skatteforvaltningen godkendelsen for en tidsbegrænset periode, således at godkendelsen ikke gives for ubestemt tid.

Med den foreslåede første betingelse, jf. det foreslåede stk. 12, nr. 1, kan foreningens medlemmer kun ifølge vedtægtsmæssige krav indtræde ved at foretage indskud og kun udtræde ved at hæve sit indskud, således at det ikke er muligt at afstå en andel af foreningen til andre end denne.

Denne betingelse betyder i praksis, at foreningen ikke må udstede omsættelige investeringsbeviser el.lign.

Med den foreslåede anden betingelse, jf. det foreslåede stk. 12, nr. 2, skal foreningens medlemmer ifølge vedtægtsmæssige krav være berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert aktiv eller passiv i foreningen, der opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen.

Denne betingelse betyder, at hvert enkelt medlem skal være berettiget til den forholdsmæssig andel af afkastet fra investeringerne i foreningen svarende til ejerandelen af denne.

Med den foreslåede tredje betingelse, jf. det foreslåede stk. 12, nr. 3, skal foreningen i forbindelse med ansøgning om godkendelse efter det foreslåede stk. 12 give oplysninger om vedtægter, regnskaber og medlemmer, herunder bagvedliggende ejere af transparente medlemmer, til Skatteforvaltningen.

Denne betingelse betyder, at den udenlandske investeringsforening skal afgive de anførte oplysninger til Skatteforvaltningen før sidstnævnte kan behandle foreningens ansøgning om godkendelse efter det foreslåede stk. 12.

Med den foreslåede fjerde betingelse, jf. det foreslåede stk. 12, nr. 4, må foreningens indtægter omfattet af skattepligten efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, d, g og h, ikke kunne anses for at være indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4 og 5, eller fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Denne betingelse betyder, at selskabsskattelovens § 1, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse i forhold til vurdering af, hvornår der foreligger indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Det vil sige, at som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for den udenlandske investeringsforening skal betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 1. pkt. Endvidere betyder det, at i tilfælde, hvor der er tillagt den udenlandske investeringsforening en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende investeringsforening selv, skal den deraf flydende indtægt ligeledes betragtes som erhvervsmæssig indtægt for investeringsforeningen, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 2. pkt. Ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 5, 1. pkt., følger det således, at overskud, som den udenlandske investeringsforening, indvinder ved leverancer til medlemmer, ikke betragtes som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed. Den foreslåede betingelse, herunder henvisningen til selskabsskattelovens § 1, stk. 4 og 5, indebærer samlet, at udenlandske investeringsforeninger er underlagt den samme vurdering som danske kontoførende investeringsforeninger i forhold til, hvornår der er tale om indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Det vil sige, at den foreslåede bestemmelse om transparens ikke skal gælde, såfremt den udenlandske investeringsforenings indtægter hidrører fra indtægt, der anses at stamme fra erhvervsmæssig virksomhed.

Og endelig med den foreslåede femte betingelse, jf. det foreslåede stk. 12, nr. 5, skal foreningen senest en måned efter ændring af vedtægter, medlemskredsen eller dens forhold i øvrigt give meddelelse herom til Skatteforvaltningen.

Det vil sige, at den udenlandske investeringsforening har en oplysningsforpligtelse til at indsende oplysninger vedrørende forhold, der er blevet lagt til grund for godkendelsen efter den foreslåede bestemmelse, hvis der sker ændringer heri. Er der ikke indsendt til Skatteforvaltningen omkring de nye forhold senest 1 måned efter disse er indtruffet, bortfalder godkendelsen efter den foreslåede bestemmelse fra og med tidspunktet, hvor oplysningerne senest skulle være indsendt til Skatteforvaltningen.

Det er opfattelsen, at kontoførende investeringsforeninger er et dansk fænomen, som reelt ikke findes i udlandet, men med den foreslåede bestemmelse er der opstillet flere betingelser, således at den foreslåede bestemmelse alene finder anvendelse på udenlandske investeringsforeninger, der kan sidestilles med en dansk kontoførende investeringsforening, omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Det er endvidere opfattelsen, at den foreslåede bestemmelse vil have størst relevans i forhold til udenlandske investeringsforeningers investeringer i danske værdipapirer, hvoraf der modtages udbytter.

Har en udenlandsk investeringsforening ansøgt om godkendelse og blevet godkendt efter den foreslåede bestemmelse, indebærer det, at investeringsforeningen anses for at være transparent i forhold til reglerne om begrænset skattepligt med den konsekvens, at det er medlemmerne af investeringsforeningen, der er begrænset skattepligtig til Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære nogen ændring i forhold til selve indeholdelsen af kildeskat på udbytte af aktier. Det vil fortsat være et krav, at det udbytteudloddende selskab i forbindelse med vedtagelse eller beslutning om udbetaling af udbytte af aktier indeholder 27 pct. af det samlede udbytte, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1. Det foreslåede stk. 12 i selskabsskattelovens § 2 vil ikke ændre herved, da det udbytteudloddende selskab ikke vil have oplysninger om, hvorvidt en aktionær i form af en udenlandsk investeringsforening har opnået den givne godkendelse efter den foreslåede bestemmelse, og endvidere heller ikke vil have oplysninger om medlemmerne af den udenlandske investeringsforening. Det vil sige, at der ikke er nogen undtagelse til kildeskattelovens § 65, stk. 1, hvilket indebærer, at både danske og udenlandske medlemmer af en udenlandsk investeringsforening vil få indeholdt en udbytteskat på 27 pct. Danske selskabsmedlemmer vil blive godskrevet den for meget indeholdte kildeskat i forbindelse med indgivelse af oplysningsskemaet, men der kan evt. blive tale om indeholdelse med 22 pct. efter reglerne i kildeskattelovens § 65, stk. 6, i forhold til den forholdsmæssige andel som tilfalder de danske selskabsmedlemmer. Udenlandske medlemmer, der måtte mene sig berettiget til beskatning med en lavere sats, må søge om refusion på baggrund af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne af den for meget indeholdt kildeskat med henvisning til bestemmelsen i stk. 12, hvorefter den udenlandske investeringsforening anses for transparent i forhold til den begrænsede skattepligt på udbytter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Ovenstående gør sig tilsvarende gældende i forhold til bestemmelserne om indeholdelse af kildeskat på renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty, jf. kildeskattelovens §§ 65 C og 65 D.

Såfremt Skatteforvaltningen modtager en refusionsanmodning fra et medlem af en godkendt investeringsforening, der er blevet medlem efter godkendelsen, og hvor der ikke er sket rettidig meddelelse om ændring af medlemskredsen, vil Skatteforvaltningen kunne afvise refusionsanmodningen fra medlemmet, da betingelserne for investeringsforeningens godkendelse ikke længere er opfyldt. Investeringsforeningens godkendelse efter den foreslåede bestemmelse vil endvidere anses for bortfaldet fra og med tidspunktet for medlemmets indtræden i den udenlandske investeringsforening, såfremt dette tidspunkt kendes. Er indtrædelsestidspunktet ukendt eller ikke oplyses på anmodning, vil investeringsforeningens godkendelse efter den foreslåede bestemmelse bortfalde fra og med tidspunktet for medlemmets refusionsanmodning.

Med den foreslåede bestemmelse vil en udenlandske forening, som det også er tilfældet for en dansk kontoførende investeringsforening, være skattefri, og dermed heller ikke være undergivet en skattepligt af f.eks. danske aktieudbytter. I stedet beskattes medlemmerne i både den danske kontoførende investeringsforening og den udenlandske juridiske enhed, som om de har oppebåret indkomsten direkte. Hermed bringes beskatningen af kontoførende investeringsforeninger i overensstemmelse med EU-retten. Der kan herudover henvises til afsnit 2.1.2 og afsnit 7.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Foreninger m.v. er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, for så vidt de ikke på anden vis er undtaget herfor eller er omfattet af fondsbeskatningsloven. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en såkaldt opsamlingsbestemmelse og subsidiær i forhold til selska?bs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 c, og fondsbeskatningsloven, hvilket betyder, at den omfatter foreninger m.v., som ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 c, eller fondsbeskatningsloven, eller som er fritaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1. Selska?bs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, rummer således som opsamlingsbestemmelse en række forskelligartede foreninger m.v., herunder idrætsforeninger, faglige sammenslutninger, legater, politiske partier, andelsboligforeninger m.v. Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder det derfor, at andre foreninger m.v. er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Plejehjem og plejeboliger, der er organiseret som selvejende institutioner, er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og er derfor skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed anses f.eks. indkomst ved driften af plejehjem og plejeboliger og fortjeneste ved salg af institutionsbygninger.

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, er skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og unge, daginstitutioner, priva?t­institutioner og private pasningsordninger, fritidshjem og -klubber, og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, skattefritaget, alt for så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål. Hvis en af de skattefritagne institutioner driver anden form for virksomhed, der ikke er fritaget for beskatning, f.eks. hvis et museum har indtægt ved drift af en restaurant, bortfalder skattefriheden, og museet bliver skattepligtig af både indkomst ved drift af museum og indkomst ved drift af restaurant.

Skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, gælder også i de situationer, hvor der er tale om en kombination mellem to eller flere af de aktiviteter, der er omfattet af bestemmelsen. Hvis der er tale om en kombination mellem aktiviteter, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, og aktiviteter, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, og som dermed er skattepligtige, bliver alle aktiviteterne skattepligtige.

Det foreslås at udvide bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og derved skattefritage plejehjem og plejeboliger, for så vidt de er organiseret som selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål.

Den foreslåede skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger betyder, at der fremover også vil være skattefrihed i de situationer, hvor et plejehjem har aktiviteter, der er skattefri efter den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Ved en skattefritagelse får de selvejende plejehjem og plejeboliger mulighed for at overføre overskud til kommende års drift, uden at der udløses beskatning af overskuddet.

Til nr. 16

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19 skattefri, idet de dog skal betale en skat på 15 pct. af udbytter af danske aktier.

Der gælder en række undtagelser til denne 15 pct. beskatning af danske aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 3.-5. pkt. Blandt andet omfatter skattepligten for udbytter af danske aktier ikke udbytter af investeringsselskabets egne aktier, udbytter af aktier i investeringsselskabets eventuelle danske administrationsselskab, udbytter fra et andet dansk investeringsselskab, udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, og udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier.

Det foreslås, at angivelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., hvorefter danske aktieudbytter skal beskattes med en sats på 15 pct., udgår.

Baggrunden for forslaget er, at det ved lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås, at der indsættes en ny § 18 i selskabsskatteloven, hvor det i § 18, stk. 2, fastslås, at indkomstskatten for investeringsselskaber udgør 15 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, som består af danske aktieudbytter.

Det foreslås, at undtagelsen fra 15 pct. beskatningen af danske aktieudbytter i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 3. pkt., hvor der er tale om et investeringsinstitut, der har valgt beskatning af udbytter, eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, udgår.

Det foreslås således, at undtagelsen helt generelt vil skulle omfatte udbytter som et dansk investeringsselskab modtager fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Baggrunden for forslaget er, at det ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at udvide skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning bliver skattepligtige af udbytter fra danske aktier og vil skulle betale en skat på 15 pct. heraf. Den gældende valgmulighed foreslås således ændret til en obligatorisk regel, der omfatter alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Den gældende afgrænsning til udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, vil ikke længere være relevant, når det er foreslået, at valgreglen ændres til en obligatorisk regel.

Endvidere vil den gældende afgrænsning til udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, heller ikke længere være relevant. Denne regel har til formål at sikre, at et investeringsselskab kan investere i obligationer og udenlandske aktier via et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, uden at dette udløser en beskatning, som ikke ville være udløst, hvis investeringsselskabet havde investeret direkte i de pågældende værdipapirer. Den foreslåede generelle undtagelse for udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning vil også omfatte udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1 og 23.

Til nr. 17

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19 skattefri, idet de dog skal betale en skat på 15 pct. af udbytter af danske aktier.

Der gælder en række undtagelser til denne 15 pct. beskatning af danske aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 3.-5. pkt. Blandt andet omfatter skattepligten af udbytter fra danske aktier ikke udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, idet det pågældende institut dog må eje aktier i det selskab, som forestår instituttets administration. Skattepligten omfatter heller ikke udbytter fra et dansk såkaldt rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Ved et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i instituttets administrationsselskab, finansielle kontrakter og beviser i andre rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det foreslås at ophæve selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt., det vil sige reglen om, at et investeringsinstitut, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, dog må eje aktier i det selskab, som forestår instituttets administration.

Det foreslås endvidere at ophæve selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 5. pkt., det vil sige reglen om, at skattepligten ikke omfatter udbytter fra rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Den samtidig foreslåede generelle undtagelse for udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, vil også omfatte udbytter fra et dansk institut, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier og udbytter fra et dansk rent obligationsbaseret institut.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1 og 16.

Til nr. 18

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19 skattefri, idet de dog udover at skal betale en skat på 15 pct. af udbytter af danske aktier tillige skal betale en skat på 22 pct. af visse rentebetalinger og visse kursgevinster.

Det foreslås, at angivelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 6. pkt., hvorefter renter af gæld skal beskattes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, fastsatte sats, dvs. 22 pct., udgår.

Baggrunden for forslaget er, at det ved lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås, at der indsættes en ny § 18 i selskabsskatteloven, hvor det i § 18, stk. 1, fastslås, at indkomstskatten for investeringsselskaber udgør den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, fastsatte sats af den del af den skattepligtige indkomst, som ikke består af danske aktieudbytter.

Det foreslås endvidere at ændre § 3, stk. 1, nr. 19, 8. pkt., således at henvisningen til 6. og 7. pkt. ændres til en henvisning til 4. og 5. pkt.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 19

Foreninger m.v., hvis formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, for så vidt de ikke på anden vis er undtaget herfor eller er omfattet af fondsbeskatningsloven. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en såkaldt opsamlingsbestemmelse og subsidiær i forhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 c, og fondsbeskatningsloven, hvilket betyder, at den omfatter foreninger m.v., som ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 c, eller fondsbeskatningsloven, eller som er fritaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, rummer således som opsamlingsbestemmelse en række forskelligartede foreninger m.v., herunder idrætsforeninger, faglige sammenslutninger, legater, politiske partier, andelsboligforeninger, kontoførende investeringsforeninger m.v.

Foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes alene af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det vil sige, at foreninger m.v. kun er skattepligtige af f.eks. udbytte, renter, herunder renter og kursgevinster på kontrolleret gæld, og royalty, såfremt sådanne indtægter anses for at vedrøre den erhvervsmæssige virksomhed.

Det følger af selskabsskattelovens § 3, stk. 2, at foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ved indkomstopgørelsen kan fradrage udlodninger til vedtægtsmæssige formål, der er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Fradraget vil i almindelighed forudsætte, at det fremgår af vedtægterne, at foreningen m.v.s midler skal gå til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål i tilfælde af foreningens opløsning.

Selskabsskattelovens § 3, stk. 2, foreskriver endvidere, at såfremt foreningen m.v. foruden erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, skal den ikkeerhvervsmæssige indkomst anvendes til udlodninger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, inden der kan foretages fradrag for udlodninger i den skattepligtige indkomst.

Det vil sige, at udlodningerne kan fradrages, i det omfang de overstiger foreningen m.v.s skattefrie indkomst. Der er således tale om en prioriteringsregel, hvorefter skattefrie indtægter anses for at være anvendt til udlodninger, førend skattepligtige indtægter anses for at være anvendt til udlodninger.

Det foreslås at »erhvervsmæssig« i selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 2. pkt., ændres til »skattepligtig«, og »ikke-erhvervsmæssige« ændres til »skattefri«.

Der er tale om ændringer, der følger af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter skattepligten i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, foreslås udvidet til også at omfatte udbytte, renter og kursgevinster på kontrolleret gæld og royalty. Det vil sige, at prioriteringsreglen i selska?bs­skattelovens § 3, stk. 2, skal tilpasses, da der fremover vil være andre skattepligtige indtægter end erhvervsmæssige indtægter. Udlodningerne kan, som følge af den foreslåede ændring, således alene fradrages i skattepligtige indtægter, i det omfang de overstiger foreningens m.v. skattefrie indkomst.

Til nr. 20

Selskabsskattelovens § 13 indeholder regler, der fraviger udgangspunktet i selskabsskattelovens § 8, hvorefter selskabers m.fl. skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, indebærer, at datterselskabsudbytte og udbytte fra koncernselskabsaktier kan modtages skattefrit, såfremt betingelserne er opfyldt.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., at ændres »3 a-5 b, nævnte« til »3 a-5 b og 6, nævnte«. Det foreslås således at tilføje andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til kredsen af selskaber m.v., der kan modtage datterselskabsudbytte og udbytte fra koncernselskabsaktier skattefrit, såfremt betingelserne er opfyldt.

Herved opnås, at udbytte fra datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier vil være skattefrie for foreninger m.v. at modtage, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Til nr. 21

Selskabsskattelovens § 13 indeholder regler, der fraviger udgangspunktet i selskabsskattelovens § 8, hvorefter selskaber m.fl.s skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Selskabsskattelovens § 13, stk. 2, indeholder nogle særlige regler for indregning af selskaber, der modtager udbytte fra såkaldte skattefri porteføljeaktier.

Det følger således af selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt., at udbytter af skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C (skattefri porteføljeaktier), som ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 eller 3, og som modtages af selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 70 pct. af udbyttebeløbet.

Det følger dog af selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 2. pkt., at reglen ikke finder anvendelse, hvis aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 A. Endvidere følger det af selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 3. pkt., at reglen ikke finder anvendelse, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. Og endelig følger det af selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 4. pkt., at selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvilket indebærer, at reglen heller ikke finder anvendelse, i det omfang et selskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodning til et mellemliggende niveau.

Den særlige indregningsregel for udbytter fra unoterede porteføljeaktier i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, betyder i praksis, at selskaber m.v., der beskattes med en selska?bs­skattesats på 22 pct., har en effektiv beskatningsprocent på 15,4 pct. af disse aktier.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt., at ændre anvendelsesområdet for den særlige indregningsregel for udbytter fra unoterede porteføljeaktier til kun at gælde for selskaber m.v. efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 b.

Det vil sige, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, og foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, skal beskattes fuldt ud af deres udbytter, uanset at disse stammer fra unoterede porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Undtages investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og foreninger m.v. ikke for denne særlige indregningsregel, vil der ske en yderligere reduktion af den effektive beskatning af udbytter, som disse modtager.

Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng med den foreslåede selskabsskattesats på 15 pct. af udbytter for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og foreninger m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 23. Med denne foreslåede ændring vil der ikke ske en øget beskatning af udbytte, der modtages af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning eller foreninger m.v., da disse alene beskattes med 15 pct. af modtagne udbytter.

Til nr. 22

Selskaber og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, og § 3, stk. 7, skal efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., betale en selskabsskat på 22 pct. af den skattepligtige indkomst.

De selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af bestemmelsen, er bl.a. aktie- og anpartsselskaber, og andre selskaber med begrænset ansvar, elselskaber, vandforsyningsselskaber, brugsforeninger, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner omfattet af opsamlingsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Endvidere omfatter bestemmelsen kommuner, der er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med produktion af elektricitet m.m.

Selskaber m.v. omfattet af kulbrinteskatteloven skal efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 2. pkt., betale en selska?bs­skat på 22 pct. tillagt en tillægsskat på 3 procentpoint af den del af deres skattepligtige indkomst, som er omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1 og 2. Indkomst omfattet af reglen om en tillægsselskabsskat er bl.a. indtægter ved indvinding af olie og naturgas.

Det foreslås, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, og andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, udgår af reglen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen vil dermed alene komme til at omfatte selskaber og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, og § 3, stk. 7.

Baggrunden for forslaget er, at det ved lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås, at der indsættes en ny § 18 i selskabsskatteloven, hvor det i § 18, stk. 1, fastslås, at indkomstskatten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk.1 1, nr. 5 c, at indkomstskatten for kontoførende investeringsinstitutter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og indkomstskatten for andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at nyaffatte selskabsskattelovens § 17, stk. 1, således at indkomstskatten for de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, og § 3, stk. 7, nævnte selskaber og foreninger m.v. (selskabsskatten) beregnes af den skattepligtige indkomst og udgør 22 pct. Indkomst omfattet af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1, og 2, beskattes med selskabsskatteprocenten efter 1. pkt. med tillæg af 3 procentpoint (tillægsselskabsskatten).

Den foreslåede nyaffattelse af selskabsskattelovens § 17, stk. 1, indebærer, at opregningen af selskabsskattesatsen og tillægsselskabsskattesatsen for indkomståret 2014 og indkomståret 2015 udgår. Dermed vil bestemmelsen alene komme til at indeholde en angivelse af den gældende selskabsskattesats og tillægsselskabsskatteprocent.

Forslaget er til dels en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 23.

Til nr. 23

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c. De beskattes dog alene af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Denne afgrænsning betyder, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning reelt er skattefri. Af selskabsskattelovens § 17, stk. 1, følger, at i det omfang et investeringsinstitut med minimumsbeskatning oppebærer en indkomst, som udgør en skattepligtig indkomst for instituttet, beskattes denne med en skattesats på 22 pct.

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning har adgang til at vælge, at instituttet beskattes af de udbytter, som instituttet modtager ved en investering i danske aktier. Hvor denne beskatning er valgt, skal det danske investeringsinstitut med minimumsbeskatning betale en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter. Skattesatsen på 15 pct. følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c.

Foreninger, korporationer, stiftelser og selvejende foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes alene af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det følger af selskabsskattelovens § 17, stk. 1, at i det omfang en forening m.v. oppebærer indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, således at der skal opgøres en skattepligtig indkomst, beskattes denne indkomst med en skattesats på 22 pct.

Investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er skattefri. De er dog skattepligtige af de udbytter, som modtages ved en investering i danske aktier. Investeringsselskaber skal betale en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter. Skattesatsen på 15 pct. følger af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. Endvidere er de skattepligtige af visse renter og visse kursgevinster. Investeringsselskabet skal betale en skat på 22 pct. af disse renter og kursgevinster. Skattesatsen på 22 pct. følger af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, idet der heri er henvist til den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, fastsatte sats.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 18 i selskabsskatteloven. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte fastsættelse af indkomstskatten af indkomst, som udgør en skattepligtig indkomst for investeringsinstitutter med minimumsindkomst, investeringsselskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Baggrunden for forslaget om at udskille de pågældende selskaber og foreninger m.v. i en særskilt bestemmelse er, at skattesatsens størrelsen beror på karakteren af den skattepligtige indtægt.

Efter det foreslåede § 18, stk. 1, vil indkomstskatten for de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 5 d og 6, og § 3, stk. 1, nr. 19, nævnte selskaber og foreninger m.v. udgøre den i § 17, stk. 1, nævnte procent af den skattepligtige indkomst, dog undtagen skattepligtig indkomst i form af danske aktieudbytter.

Det vil sige, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, kontoførende investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d, som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 3, og andre foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, vil skulle betale en indkomstskat på 22 pct. i det omfang de måtte have en skattepligtig indkomst, dog bortset fra indkomst i form af danske aktieudbytter.

For investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, kontoførende investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 d, som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 3, og andre foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, følger dette efter de gældende regler af selskabsskattelovens § 17, stk. 1, mens der i forhold til investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er tale om en ny regulering.

Det skal bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse ikke indføres nogen skattepligt. Der er alene tale om en fastsættelse af indkomstskattens størrelse af indkomst, som efter andre bestemmelser inden for skattelovgivningen er gjort til skattepligtig indkomst for de pågældende selskaber og foreninger m.v.

Ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det at udvide skattepligten for foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til også at omfatte renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld og royalties. Efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 18, stk. 1, vil indkomstskatten udgøre 22 pct. af disse indtægter.

Efter det foreslåede § 18, stk. 2, vil indkomstskatten for de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c og 6, og § 3, stk. 1, nr. 19, nævnte selskaber og foreninger m.v. udgøre 15 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, som udgøres af skattepligtigt udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

For investeringsinstitutter med minimumsbeskatning følger dette efter de gældende regler af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, og for investeringsselskaber følger dette efter de gældende regler af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, mens der i forhold til foreninger m.v., jf. selska?bs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er tale om en ny regulering.

Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at udvide skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning bliver skattepligtige af udbytte fra danske aktier. Efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 2, vil indkomstskatten udgøre 15 pct.

Ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det at udvide skattepligten for foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra foreninger m.v. med et udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, til også at omfatte udbytte af danske aktier. Efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 18, stk. 2, vil indkomstskatten udgøre 15 pct.

Til nr. 24

Efter selskabsskattelovens § 24 A, 1. pkt., kan almenvelgørende foreninger og selvejende institutioner m.v., der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, fremfor at indgive en selvangivelse i stedet vælge at indgive en erklæring. Det er et krav for at anvende erklæringsordningen, at foreningen det pågældende indkomstår har en skattepligtig indkomst, der ikke overstiger 100.000 kr. før fradrag for uddelinger og hensættelser.

Efter selskabsskattelovens § 24 A, 2. pkt., skal foreninger og selvejende institutioner, der efter § 24 A, 1. pkt., kan undlade at indgive en selvangivelse mod i stedet at indgive en erklæring, dog alligevel indgive selvangivelse, såfremt foreningen eller den selvejende institution m.v. har væsentlig ekstraordinære indtægter som følge af f.eks. afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder i det pågældende indkomstår.

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 24 A, 1. pkt., således, at selvangivelsesbegrebet erstattes af en oplysningspligt med paragrafhenvisning til skattekontrollovens § 2 som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet.

Det foreslås endvidere at ændre selskabsskattelovens § 24 A, 2. pkt., således at selvangivelsesbegrebet erstattes af en oplysningspligt med paragrafhenvisning til skattekontrollovens § 2.

Der er tale om konsekvensændringer med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb.

Til § 2

Til nr. 1

Ved investeringsselskaber forstås investeringsinstitutter omfattet af det selskabsretlige direktiv om investeringsinstitutter (UCITS-direktivet) og andre selskaber, hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andelene i selskabet på forlangende skal tilbagekøbes af selskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, og som anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skattepraksis. Et investeringsselskab kan enten have status som aktiebaseret eller obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B og 19 C. Investeringsselskabets status har betydning for beskatningen af danske personinvestorer. Investorerne skal medregne det årlige afkast og avancer ved salg af andele i investeringsselskabet ved opgørelsen af aktieindkomsten, hvis investeringsselskabet har status som aktiebaseret, mens det årlige afkast og avancer ved salg af andele i investeringsselskabet skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, hvis investeringsselskabet har status som obligationsbaseret.

Et investeringsselskab er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af selskabets aktivmasse er placeret i aktier og andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Det er endvidere en betingelse, at investeringsselskabet over for Skatteforvaltningen har meddelt, at det er aktiebaseret. Dette følger af aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 2. Er betingelserne ikke opfyldt, anses investeringsselskabet for at have status som obligationsbaseret.

Hvor et investeringsselskab, der i øvrigt opfylder betingelserne for at være aktiebaseret, ønsker status som aktiebaseret, skal investeringsselskabet indsende en meddelelse herom til Skatteforvaltningen senest den 1. november i året før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 4. Fristen betyder, at et nyoprettet investeringsselskab først fra året efter oprettelsesåret har mulighed for at få status som aktiebaseret.

Det foreslås, at der indføres en særlig fristregel for nyoprettede investeringsselskaber. Det foreslås således, at der i aktieavancebeskatningsloven som § 19 B, stk. 4, 2. pkt., indsættes en regel om, at et nyoprettet investeringsselskab kan vælge status som aktiebaseret fra det kalenderår, hvori investeringsselskabet er oprettet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at status som aktiebaseret allerede fra oprettelsesåret vil være betinget af, at valg af status som aktiebaseret træffes samtidig med oprettelsen, og at investeringsselskabet indsender en meddelelse om dette valg til Skatteforvaltningen senest 2 måneder efter oprettelsen, dog senest den 1. november i oprettelsesåret.

Betingelsen om, at meddelelsen skal være indsendt senest den 1. november, svarer til den gældende frist, som fortsat vil gælde for et eksisterende obligationsbaseret investeringsselskab, der i øvrigt opfylder betingelserne for at være aktiebaseret, og som ønsker at ændre status til aktiebaseret.

Med forslaget sikres, at et nyoprettet aktiebaseret investeringsselskab kan anses for aktiebaseret allerede fra etableringen.

Efter § 9 i bekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2019 om indsendelse af meddelelse og oplysninger i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 4 og 6, offentliggør Skatteforvaltningen inden udgangen af hvert kalenderår en liste over aktiebaserede investeringsselskaber. Det vil blive vurderet, hvorvidt der eventuelt vil være behov for en justering af denne bestemmelse som følge af forslaget.

Til nr. 2

Personer, der investerer i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, skal medregne avancer ved salg af beviser i instituttet ved opgørelse af aktieindkomsten, hvis instituttet er aktiebaseret, og ved opgørelsen af kapitalindkomsten, hvis instituttet er obligationsbaseret.

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af instituttets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2.

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer m.v., og som har valgt, at indkomsten i instituttet skal beskattes hos deltagerne, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Både danske og udenlandske investeringsinstitutter kan vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Alle de investeringsinstitutter, som i dag er registreret som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, har kalenderårsregnskab.

Det foreslås at ændre definitionen af aktiebaseret i aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, 1. pkt., således at instituttets indkomstår ændres til hvert kalenderår.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at ordet indkomstår relaterer sig til danske investeringsinstitutter, og således ikke tager højde for, at der kan være tale om et udenlandsk institut. Med den foreslåede ændring vil der blive tale om en mere neutral sprogbrug.

Til nr. 3

Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, skal selskaber og personer, der har investeret i investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier i investeringsselskabet.

Anvendelse af lagerprincippet indebærer, at investor årligt skal opgøre gevinst og tab på aktierne og medregne beløbet ved opgørelsen af indkomstårets skattepligtige indkomst. Indkomstårets gevinst og tab opgøres som forskellen mellem aktier?­nes værdi ved indkomstårets udløb og aktie?r­nes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der er erhvervet i løbet af indkomståret, anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der er afstået i løbet af indkomståret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets udløb.

Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 2.-4. pkt., indeholder en regulering af den situation, hvor investor og investeringsselskabet har forskellige indkomstår, og hvor aktierne i investeringsselskabet er unoterede. I disse tilfælde anvendes investeringsselskabets indkomstår i stedet for investors indkomstår ved opgørelsen af gevinst og tab efter lagerprincippet.

Et investeringsselskab kan være såvel dansk som udenlandsk. Da ordet indkomstår alene relaterer sig til danske investeringsselskaber, er reglerne i aktieavancebeskatningsloven for den skattemæssige behandling af gevinst og tab på aktier i investeringsselskaber knyttet op på kalenderåret i stedet for indkomståret. I aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 2, er det således bl.a. fastsat, at vurderingen af, om investeringsselskabet er aktiebaseret, skal ske på grundlag af aktivmassens sammensætning i løbet af kalenderåret.

Det foreslås på den baggrund at affatte aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 2. pkt., således at i tilfælde, hvor der er tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, eller om aktier, der ikke er registreret i en værdipapircentral, og den skattepligtiges indkomstår er forskelligt fra kalenderåret, skal opgørelsen i stedet foretages som forskellen mellem værdien ved udgangen af kalenderåret og værdien ved begyndelsen af kalenderåret.

Det foreslås at affatte aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 3. pkt., således at for aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af kalenderåret, anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved begyndelsen af kalenderåret.

Det foreslås at affatte aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 4. pkt., således at for aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af kalenderåret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved udgangen af kalenderåret.

Det foreslås dermed, at reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, 2.-4. pkt., vil blive baseret på kalenderåret i stedet for investeringsselskabets indkomstår. Den foreslåede omformulering af reglerne indebærer, at der i stedet for en afvigelse i forhold til investeringsselskabets indkomstår, tages udgangspunkt i den situation, hvor investor har et indkomstår, der er forskelligt fra kalenderåret. Hvor investor har et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, vil investor efter forslaget skulle anvende kalenderåret i stedet for investors indkomstår ved opgørelsen af gevinst og tab efter lagerprincippet

Forslaget medfører, at der vil blive tale om en mere neutral sprogbrug.

Til nr. 4

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal årligt opgøre en minimumsindkomst, jf. ligningslovens § 16 C. Minimumsindkomsten opgøres på grundlag af instituttets indkomstår og består af summen af indkomstårets indtægter med fradrag for indkomstårets tab og udgifter til administration. Den opgjorte minimumsindkomst beskattes hos instituttets deltagere. Der er ikke krav om, at investeringsinstituttet foretager en faktisk udlodning af minimumsindkomsten til deltagerne.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 27 skal en dansk investor, i den situation hvor der ikke sker en faktisk udbetaling, forhøje anskaffelsessummen for beviset i investeringsinstituttet med et beløb svarende til minimumsindkomsten, det vil sige både den manglende udbetaling og den indeholdte udbytteskat. Formålet er at sikre, at investor ikke beskattes to gange af det samme beløb - først af minimumsindkomsten og derefter ved et senere salg af beviset. Anskaffelsessummen anses for forhøjet på tidspunktet for investeringsinstituttets årlige godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af investeringsinstituttets indkomstår. Alle de investeringsinstitutter, som i dag er registreret som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, har kalenderårsregnskab.

Både danske og udenlandske investeringsinstitutter kan vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Udenlandske investeringsinstitutters valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning medfører dog ikke en almindelig skattepligt til Danmark, hvorfor begrebet indkomstår ikke vil være relevant for disse investeringsinstitutter.

Det foreslås på den baggrund at ændre det relevante tidskriterium i aktieavancebeskatningslovens § 27, stk. 1, 2. pkt., for, hvornår anskaffelsessummen skal anses for forhøjet med en ikke faktisk udloddet minimumsindkomst fra senest 6 måneder efter udløbet af investeringsinstituttets indkomstår til senest den 30. juni i året efter det kalenderår, som minimumsindkomsten hidrører fra.

Da de investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 27, har kalenderåret som indkomstår, vil ændringen ikke få nogen indholdsmæssig betydning, idet det seneste forhøjelsestidspunkt foreslås at blive det samme som i dag.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at ordet indkomstår relaterer sig til danske investeringsinstitutter, og således ikke tager højde for, at der kan være tale om et udenlandsk institut. Med den foreslåede ændring vil der blive tale om en mere neutral sprogbrug.

Til § 3

Til nr. 1

En dansk kontoførende investeringsforening er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Investeringsforeningen betaler kun skat, hvis den har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Da kontoførende investeringsforeningers handel med værdipapirer ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed, er kontoførende investeringsforeninger reelt skattefri. I stedet beskattes medlemmerne af den kontoførende investeringsforening efter reglerne i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Det foreslås at henvisningen i § 2, 1. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ændres til en angivelse af, at der skal være tale om en investeringsforening, der er hjemmehørende her i landet.

Med den foreslåede ændring er der ikke tiltænkt nogen ændring af, hvorledes en kontoførende investeringsforening defineres. Det vil fortsat fremgå, at reglerne i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger finder anvendelse for medlemmer af danske kontoførende investeringsforeninger. Den foreslåede ændring er blot en følge af den foreslåede udskillelse af de kontoførende investeringsforeninger fra selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til § 1, stk. 1, nr. 5 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., at i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016, 2017, 2018 eller 2019, betales boafgiften med den i boafgiftslovens § 1 a, stk. 4, anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der tilfalder en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskattelovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift af arv.

Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse.

Ifølge boafgiftslovens § 1 a, stk. 4, udgør boafgiften 13 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016 eller 2017, 7 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2018, og 6 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2019.

Det er bl.a. en betingelse for anvendelse af den nedsatte afgift, at afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet virksomheden i den anførte periode.

Endvidere skal afdøde eller dennes nærtstående i mindst 1 år af afdødes ejertid have deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse.

Foretager arvingen eller legataren inden udløbet af en periode på 3 år fra udlodningen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, indebærer dette, jf. boafgiftslovens § 1 b, stk. 1, 1. pkt., at boafgiften forhøjes til 15 pct. af det overdragne, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen

Det foreslås i boafgiftsloven at indsætte § 1 b, stk. 2, 4. pkt., hvorefter reglen i stk. 1 om forhøjelse af boafgiften ved overdragelse inden for 3-årsperioden ikke skal finde anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Forslaget indebærer, at minkfarme og minkafhængige følgeerhverv, der er erhvervet til nedsat boafgift, efterfølgende vil kunne overdrages helt eller delvist uden afgiftsforhøjelse, når overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Det er således ikke nødvendigt for ejeren at afvente 3-årsperiodens udløb.

Ved minkafhængige følgeerhverv forstås erhvervsdrivende, der er afhængige af minkavl for at kunne drive deres forretning, og således opfylder betingelserne for at opnå erstatning efter de regler, der bliver fastsat med henblik på udmøntning af aftalen af 25. januar 2021 om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19.

Baggrunden for forslaget er, at minkindgrebet på afgørende vis har ændret forudsætningerne for ejerens beslutning om at overtage virksomheden som led i et generationsskifte, hvorfor ejeren uden at skulle afvente udløbet af 3-årsperioden skal have mulighed for helt eller delvist at afvikle virksomheden som følge af de ekstraordinære omstændigheder, uden at dette medfører en afgiftsforhøjelse.

Det foreslås, jf. forslaget til § 12, stk. 6, at reglerne skal have virkning for overdragelser, der er sket den 29. december 2020 eller senere. Den 29. december 2020 er den dato, hvor lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink trådte i kraft.

Til nr. 2

Det følger af boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, 1. pkt., at for gaver ydet i 2016, 2017, 2018 eller 2019 betales gaveafgiften med den i boafgiftslovens § 23 a, stk. 4, anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, 5 og 6, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.

Ifølge boafgiftslovens § 23 a, stk. 4, udgør gaveafgiften 13 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018 og 6 pct. for gaver ydet i 2019.

Det er bl.a. en betingelse ved anvendelsen af den nedsatte afgift, at gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet virksomheden i den anførte periode.

Endvidere skal gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af gavegivers ejertid have deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse.

Foretager gavemodtager inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen direkte eller indirekte en hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, indebærer dette, jf. boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, 1. pkt., at gaveafgiften forhøjes til 15 pct. af det overdragne, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen

Det foreslås i boafgiftsloven at indsætte § 23 b, stk. 2, 4. pkt., hvorefter reglen i stk. 1 om forhøjelse af gaveafgiften ved overdragelse inden for 3-årsperioden ikke skal finde anvendelse, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Forslaget indebærer, at minkfarme og minkafhængige følgeerhverv, der er erhvervet til nedsat gaveafgift, efterfølgende vil kunne overdrages helt eller delvist uden afgiftsforhøjelse, når overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Det er således ikke nødvendigt for ejeren at afvente 3-årsperiodens udløb.

Ved minkafhængige følgeerhverv forstås erhvervsdrivende, der er afhængige af minkavl for at kunne drive deres forretning og således opfylder betingelserne for at opnå erstatning efter de regler, der bliver fastsat med henblik på udmøntning af aftalen af 25. januar 2021 om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19.

Baggrunden for forslaget er, at det tvungne ophør af minkavl på afgørende vis har ændret forudsætningerne for ejerens beslutning om at overtage virksomheden som led i et generationsskifte, hvorfor ejeren uden at skulle afvente udløbet af 3-årsperioden skal have mulighed for helt eller delvist at afvikle hele virksomheden som følge af de ekstraordinære omstændigheder, uden at dette medfører en afgiftsforhøjelse.

Det foreslås, jf. forslaget til § 12, stk. 6, at reglerne skal have virkning for overdragelser, der er sket den 29. december 2020 eller senere. Den 29. december 2020 er den dato, hvor lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink trådte i kraft.

Til § 5

Til nr. 1

Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., at skattepligt her til landet påhviler personer m.v., som erhverver udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og 2, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, vedrører udenlandske selskabers begrænsede skattepligt af danske aktieudbytter. I 7. pkt. fastslås det, at der ikke er skattepligt af udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber omfattet af EU's moder-/datterselskabsdirektiv, i den situation hvor moderselskabet i Danmark anses for en transparent enhed. Efter 8. pkt. er anvendelsen af reglen i 7. pkt. betinget af, at selskabsdeltageren ikke er dansk.

Ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, ændret, idet det foreslås at ophæve 3. pkt.

Det foreslås i tilknytning hertil, at henvisningen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt., ændres, således at der i stedet henvises til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. og 7. pkt.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 2

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, er personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er personer som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytter, der modtages af danske aktier. For udenlandske investorer i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, er udgangspunktet således, at de er skattepligtige til Danmark af udbytteudlodninger fra instituttet.

Som en undtagelse herfra er det i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., fastsat, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytte fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, forudsat at der er tale om et investeringsinstitut, der har valgt beskatning af udbytter fra danske aktier.

Det foreslås, at betingelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., om, at der skal være tale om et investeringsinstitut, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, udgår.

Det foreslås således, at betingelsen om, at der skal være tale om udbytte fra et investeringsinstitut, der har valgt beskatning af udbytter fra danske aktier, udgår. Forslaget vil betyde, at udenlandske personinvestorer generelt vil blive skattefri af udbytter, som modtages fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Baggrunden for forslaget er, at det er foreslået at udvide skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil være skattepligtige af udbytter fra danske aktier og dermed vil skulle betale en skat på 15 pct. heraf.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, og § 8, nr. 2.

Til nr. 3

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, er personer m.v., der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er personer som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytter, der modtages af danske aktier. For udenlandske investorer i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, er udgangspunktet således, at de er skattepligtige til Danmark af udbytteudlodninger fra instituttet.

Som en undtagelse herfra er det i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., fastsat, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytte fra et dansk såkaldt rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Ved et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i instituttets administrationsselskab, finansielle kontrakter og beviser i andre rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det foreslås at ophæve kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., det vil sige den specifikke regel om, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytte fra rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Ophævelsen vil ikke indebære nogen ændring i forhold til den gældende skattefrihed. De pågældende udbytter vil fortsat være skattefri for de udenlandske personinvestorer. Dette beror på, at udenlandske personinvestorer som følge af den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., jf. lovforslagets § 5, nr. 2, generelt vil blive skattefri af udbytter, som modtages fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 2.

Til nr. 4

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 8. pkt., omhandler personer, der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland, i et EU/EØS-land eller et land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en anden aftale om bistand i skattesager med. For denne personkreds finder reglerne i § 2, stk. 1, nr. 6, 4.-6. pkt., ikke anvendelse. De pågældende punktummer fastslår, at vederlag i form af andet end aktier, som personen erhverver i forbindelse med visse typer af aktieoverdragelser m.v. mellem koncernforbundne selskaber, f.eks. i forbindelse med en skattepligtig fusion, skal anses for skattepligtigt udbytte. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 9. pkt., fastlægger, hvad der nærmere skal forstås ved koncernforbundet i relation til reglen i 4. pkt.

Det foreslås, at henvisningen til 4.-6. pkt. i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 8. pkt., der som en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 3, vil blive 7. pkt., ændres, således at der i stedet henvises til 3.-5. pkt.

Det foreslås endvidere, at henvisningen til 4. pkt. i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 9. pkt., der som en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 3, vil blive 8. pkt., ændres, således at der i stedet henvises til 3. pkt.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 3.

Til nr. 5

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt., skal selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, indeholde en kildeskat på 27 pct. ved udlodning af udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 3, eller følger af stk. 4-6.

Bestemmelsen omfatter bl.a. aktieselskaber, anpartsselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar, elselskaber, vandforsyningsselskaber og akkumulerende investeringsforeninger.

Kildeskattelovens § 65, stk. 3, er en bemyndigelsesbestemmelse, som bemyndiger skatteministeren til at fastsætte regler om, at der visse tilfælde ikke skal indeholdes udbyttekildeskat. Efter kildeskattelovens § 65, stk. 4 og 5, skal selskabet m.v. ikke indeholde udbytteskat i udbytteudlodninger, hvor udbyttet i henhold til nærmere angivne lovbestemmelser er skattefrit for modtageren. Efter kildeskattelovens § 65, stk. 6, kan selskabet m.v. indeholde en kildeskat på mindre end 27 pct. i forhold til visse danske selskabsaktionærer, i det omfang der er fastsat regler om den nødvendige dokumentation for, at der kan ske indeholdelse med de nedsatte satser.

Udover de undtagelser, der følger af kildeskattelovens § 65, stk. 3-6, udgør bestemmelsen i kildeskattelovens § 65, stk. 2, også en undtagelse fra reglen i kildeskattelovens § 65, stk. 1, om indeholdelse med 27 pct. Det følger således af kildeskattelovens § 65, stk. 2, at selskaber omfattet af § 65, stk. 1, ikke skal indeholde udbytteskat af selskabets egne aktier. Danske selskaber er efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, skattefri af udbytter af egne aktier.

Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt., således at forbeholdet i forhold til, hvad der er fastsat i medfør af stk. 3 eller følger af stk. 4-6, i stedet bliver en henvisning til regler, der følger af stk. 2 eller 4-6 eller af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3.

Det vil dermed udtrykkeligt fremgå, at også bestemmelsen i kildeskattelovens § 65, stk. 2, indeholder en undtagelse fra reglen om indeholdelse af en kildeskat på 27 pct. Samtidig vil det med den mindre omskrivning blive tydeligere, at det i forhold til kildeskattelovens § 65, stk. 3, drejer sig om regler, som er fastsat i medfør af stk. 3.

Til nr. 6

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 6, kan selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, indeholde 22 pct. i udbytteskat, hvis modtageren er et dansk selskab, en dansk forening eller en dansk fond. Endvidere kan selskaber m.v. indeholde 15,4 pct. i udbytteskat, hvis modtageren er en dansk porteføljeselskabsaktionær med skattefri porteføljeaktier. Endelig kan selskaber m.v. indeholde 15 pct. i udbytteskat, hvis modtageren er et dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter. For alle de nævnte situationer forudsætter indeholdelse med de nedsatte satser, at skatteministeren har fastsat regler om dokumentation for, at en sådan indeholdelse kan finde sted.

Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 65, stk. 6, 3. pkt., således at betingelsen om, at der skal være tale om et investeringsinstitut, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, udgår.

Ændringen betyder, at adgangen til at foretage indeholdelse af udbytteskat med en sats på 15 pct. vil gælde i forhold til alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Baggrunden for forslaget er, at det ved lovforslagets § 1, nr. 1, er foreslået at udvide skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil blive skattepligtige af udbytter fra danske aktier og vil skulle betale en skat på 15 pct. heraf.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1 og § 8, nr. 2.

Til nr. 7

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 6, kan selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, indeholde 22 pct. i udbytteskat, hvis modtageren er et dansk selskab, en dansk forening eller en dansk fond. Endvidere kan selskaber m.v. indeholde 15,4 pct. i udbytteskat, hvis modtageren er en dansk porteføljeselskabsaktionær med skattefri porteføljeaktier. Endelig kan selskaber m.v. indeholde 15 pct. i udbytteskat, hvis modtageren er et dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter. For alle de nævnte situationer forudsætter indeholdelse med de nedsatte satser, at skatteministeren har fastsat regler om dokumentation for, at en sådan indeholdelse kan finde sted.

Det foreslås at indsætte et nyt 4. pkt. i kildeskattelovens § 65, stk. 6, hvorefter der af udbytte og andele, der modtages af foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kan indeholdes 15 pct. udbytteskat.

Forslaget betyder, at selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, kan indeholde en udbytteskat på 15 pct., i stedet for 22 pct., når modtageren af udbyttet er en forening m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Indeholdelse med den nedsatte sats vil forudsætte, at skatteministeren fastsætter regler om dokumentation for, at en sådan indeholdelse kan finde sted.

Begrundelsen for forslaget er, at det ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås, at foreninger m.v., der er omfattet af selska?bs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, skal være skattepligtige af danske aktieudbytter, og at det ved lovforslagets § 1, nr. 23, er foreslået, at foreningerne m.v. skal betale en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter

Til nr. 8

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 7, 1. pkt., skal investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af selska?bs­skattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, indeholde en kildeskat på 27 pct. ved udlodning af udbytte, medmindre andet følger af kildeskattelovens § 65, stk. 6 eller 8 eller er fastsat i medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 12.

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 6, kan der indeholdes en kildeskat på mindre end 27 pct. i forhold til visse danske selskabsaktionærer, i det omfang der er fastsat regler om den nødvendige dokumentation for, at der kan ske indeholdelse med de nedsatte satser.

Kildeskattelovens § 65, stk. 6, 1. pkt., angiver, at der kan indeholdes 22 pct. i udbytteskat, når modtageren er et dansk selskab, forening eller fond. Kildeskattelovens § 65, stk. 6, 2. pkt., angiver, at der kan indeholdes 15,4 pct. i udbytteskat, når der er tale om udbytte af skattefri porteføljeaktier. Kildeskattelovens § 65, stk. 6, 3. pkt., angiver, at der kan indeholdes 15 pct. i udbytteskat, når modtageren er et dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter. Endelig indeholder kildeskattelovens § 65, stk. 6, 4. pkt., en bemyndigelse til skatteministeren til fastsættelse af regler om dokumentation for, at der kan ske indeholdelse med de nedsatte satser.

Kildeskattelovens § 65, stk. 8, indeholder regler om, at der i visse nærmere angivne situationer ikke skal indeholdes kildeskat ved udlodning af udbytte. Bl.a. skal investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, ikke indeholde udbytteskat, når modtageren er et dansk investeringsselskab eller et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter,

Kildeskattelovens § 65, stk. 12, er en bemyndigelsesbestemmelse, som bemyndiger skatteministeren til at fastsætte regler om dokumentation for indeholdelse med en sats på 15 eller 0 pct. og til at fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat, når modtageren er et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der ikke har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

Den undtagelse for indeholdelse med en udbytteskattesats på 27 pct., der følger af kildeskattelovens § 65, stk. 3, finder ikke anvendelse, hvor der er tale om udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber. Kildeskattelovens § 65, stk. 3, er en bemyndigelsesbestemmelse, som bemyndiger skatteministeren til at fastsætte regler om, at der i visse tilfælde ikke skal indeholdes udbytteskat.

Det foreslås, at henvisningen i kildeskattelovens § 65, stk. 7, 1. pkt., til stk. 6 eller 8 ændres til en henvisning til stk. 6, 1., 4. og 5. pkt., eller stk. 8.

Beviser i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning kan ikke udgøre skattefri porteføljeaktier. Efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 3, er det således en betingelse for, at en aktie kan være en skattefri porteføljeaktie, at der er tale om en aktie i et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab. Denne del af den gældende henvisning til stk. 6 har således reelt været indholdsløs. Det foreslås derfor, at der ikke længere henvises til stk. 6, 2. pkt.

Ved lovforslagets § 5, nr. 9, er der foreslået en ændring af kildeskattelovens § 65, stk. 8, 2. pkt., som vil indebære, at alle investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil kunne undlade at indeholde udbytteskat i udbytte, hvor modtageren er et dansk investeringsselskab eller et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Denne ændring beror på, at det ved lovforslagets § 1, nr. 1, er foreslået, at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil skulle beskattes af modtagne danske aktieudbytter. I og med at der hermed vil være en regel om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat, giver det ikke mening tillige at henvise til en regel, som angiver, at der i de samme tilfælde vil skulle indeholdes en udbytteskat på 15 pct. Det foreslås derfor, at der ikke længere henvises til stk. 6, 3. pkt.

Ved lovforslagets § 5, nr. 7, er det foreslået, at der efter 3. pkt. indsættes et nyt 4. pkt. i kildeskattelovens § 65, stk. 6, hvorefter der gives mulighed for, at der kan indeholdes en udbytteskat på 15 pct. af udbytte af aktie og andele, som modtages af foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Indsættelsen betyder, at det gældende 4. pkt. bliver 5. pkt. Muligheden for alene at foretage indeholdelse af udbytteskat med 15 pct. bør også omfatte den situation, hvor foreningen m.v. har investeret i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Det foreslås derfor, at der også henvises til det nye 4. pkt., og at der fortsat henvises til det gældende 4. pkt. ved en henvisning til 5. pkt.

Det foreslås derudover at ændre kildeskattelovens § 65, stk. 7, 1. pkt., således at der i stedet for en henvisning til regler, der er fastsat i medfør af stk. 12, henvises til regler, der er fast i medfør af stk. 3.

Det vil sige, at det foreslås, at reglen i kildeskattelovens 65, stk. 3, også skal finde anvendelse i forhold til udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Forslaget betyder, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil kunne udbetale udbytte uden indeholdt udbytteskat til modtagere, som er berettigede til at modtage udbytte uden indeholdt udbytteskat, og dermed at modtagerne vil kunne undgå besværet med at skulle søge om tilbagebetaling. Samtidig foreslås en mindre omskrivning, således at det vil blive tydeligere, at der er tale om fastsættelse af regler.

Det foreslås endelig, at henvisningen til regler, der er fastsat i medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 12, udgår.

Begrundelsen er, at kildeskattelovens § 65, stk. 12, foreslås ophævet.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 14.

Til nr. 9

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 8, 2. pkt., skal investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, ikke indeholde udbytteskat, når modtageren af udbyttet er et dansk investeringsselskab eller et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, eller hvor der er tale om udbytte af investeringsinstituttets egne aktier.

Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 65, stk. 8, 2. pkt., således at betingelsen om, at der skal være tale om et investeringsinstitut, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, udgår.

Bestemmelsen vil dermed komme til at omhandle udbytteudlodninger fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning generelt.

Baggrunden for forslaget er, at det er foreslået at udvide skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil blive skattepligtige af udbytter fra danske aktier og vil skulle betale en skat på 15 pct. heraf.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, og § 8, nr. 2.

Til nr. 10

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 8, 3. pkt., skal investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter vedtægterne ikke kan investere i danske aktier, bortset fra aktier i instituttets administrationsselskab, ikke indeholde udbytteskat, når modtageren af udbyttet er et dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

Det foreslås at ophæve kildeskattelovens § 65, stk. 8, 3. pkt.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at den specifikke regel ikke længere vil være relevant, i og med at det er foreslået at ændre kildeskattelovens § 65, stk. 8, 2. pkt., således at den vil komme til at omfatte alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Det gældende 3. pkt. vil med den foreslåede ændring af 2. pkt. blive indeholdt i 2. pkt.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 9.

Til nr. 11

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 9, 1. pkt., skal investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, indeholde en kildeskat på 27 pct. ved udlodning af udbytte, medmindre andet følger af § 65, stk. 6, 1. pkt., eller stk. 10, eller er fastsat i medfør af § 65, stk. 12.

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 6, kan der indeholdes en kildeskat på mindre end 27 pct. i forhold til visse danske selskabsaktionærer, i det omfang der er fastsat regler om den nødvendige dokumentation for, at der kan ske indeholdelse med de nedsatte satser.

Kildeskattelovens § 65, stk. 6, 1. pkt., angiver, at der kan indeholdes 22 pct. i udbytteskat, når modtageren er et dansk selskab, forening eller fond. Kildeskattelovens § 65, stk. 6, 4. pkt., indeholder en bemyndigelse til skatteministeren til fastsættelse af regler om dokumentation for, at der kan ske indeholdelse med 22 pct.

Kildeskattelovens § 65, stk. 10, indeholder regler om, at der i visse nærmere angivne situationer ikke skal indeholdes kildeskat ved udlodning af udbytte.

Kildeskattelovens § 65, stk. 12, er en bemyndigelsesbestemmelse, som bemyndiger skatteministeren til at fastsætte regler om dokumentation for indeholdelse med en sats på 15 eller 0 pct. og til at fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat, når modtageren er et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der ikke har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

Den undtagelse for indeholdelse med en udbytteskattesats på 27 pct., der følger af kildeskattelovens § 65, stk. 3, finder ikke anvendelse, hvor der er tale om udbytte fra investeringsselskaber. Kildeskattelovens § 65, stk. 3, er en bemyndigelsesbestemmelse, som bemyndiger skatteministeren til at fastsætte regler om, at der visse tilfælde ikke skal indeholdes udbytteskat.

Det foreslås, at henvisningen i kildeskattelovens § 65, stk. 9, 1. pkt., til stk. 6, 1. pkt., udbygges, således at der også henvises til stk. 6, 4. og 5. pkt.

Ved lovforslagets § 5, nr. 7, er det foreslået, at der indsættes et nyt 4. pkt. i kildeskattelovens § 65. stk. 6, hvorefter der gives mulighed for, at der kan indeholdes en udbytteskat på 15 pct. af udbytte af aktie og andele, som modtages af foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Muligheden for alene at foretage indeholdelse af udbytteskat med 15 pct. bør også omfatte den situation, hvor foreningen m.v. har investeret i et investeringsselskab. Det foreslås derfor, at der også henvises til det nye 4. pkt.

Indsættelsen af et nyt 4. pkt. i kildeskattelovens § 65, stk. 6, betyder, at det gældende 4. pkt. bliver 5. pkt. Når det foreslås, at der tillige henvises til 5. pkt., er baggrunden, at stk. 6, 5 pkt. er knyttet til bestemmelsens 1. pkt. og det nye 4. pkt., hvorfor det er opfattelsen, at det mest korrekte vil være tillige at have en henvisning til 5. pkt.

Det foreslås derudover at ændre kildeskattelovens § 65, stk. 9, 1. pkt., således at der i stedet for en henvisning til regler, der er fastsat i medfør af stk. 12, henvises til regler, der er fast i medfør af stk. 3.

Det vil sige, at det foreslås, at reglen i kildeskattelovens 65, stk. 3, også skal finde anvendelse i forhold til udbytte fra investeringsselskaber. Forslaget betyder, at investeringsselskaber vil kunne udbetale udbytte uden indeholdt udbytteskat til modtagere, som er berettigede til at modtage udbytte uden indeholdt udbytteskat, og dermed at modtagerne vil kunne undgå besværet med at skulle søge om tilbagebetaling. Samtidig foreslås en mindre omskrivning, således at det vil blive tydeligere, at der er tale om fastsættelse af regler.

Det foreslås endelig, at henvisningen til regler, der er fastsat i medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 12, udgår.

Begrundelsen er, at kildeskattelovens § 65, stk. 12, foreslås ophævet.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 14.

Til nr. 12

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 10, skal investeringsselskaber ikke indeholde udbytteskat, når modtageren er et andet dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, eller hvor der er tale om udbytte af investeringsselskabets egne aktier.

Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 65, stk. 10, således at betingelsen om, at der skal være tale om et investeringsinstitut, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, udgår.

Bestemmelsen vil dermed komme til at omhandle udbytteudlodninger til danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning generelt.

Baggrunden for forslaget er, at det er foreslået at udvide skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil blive skattepligtige af udbytter fra danske aktier og vil skulle betale en skat på 15 pct. heraf.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, og § 8, nr. 2.

Til nr. 13

En dansk kontoførende investeringsforening er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen betaler kun skat, hvis den driver erhvervsmæssig virksomhed. Da kontoførende investeringsforeningers handel med værdipapirer ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed, er kontoførende investeringsforeninger reelt skattefri. I stedet beskattes medlemmerne af den kontoførende investeringsforening efter reglerne i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Hvor en kontoførende investeringsforening har investereret i et dansk selskab, i et dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, vil det pågældende selskab m.v. ved udlodning af udbytte til den kontoførende investeringsforening som udgangspunkt skulle indeholde en udbytteskat på 27 pct., jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1, 7 og 9.

I og med at kontoførende investeringsforeninger er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, skal de udbytteudloddende selskaber m.v. dog efter reglerne i kildeskattelovens § 65, stk. 6, alene indeholde 22 pct. i udbytteskat til kontoførende investeringsforeninger. Bestemmelsen finder anvendelse for kontoførende investeringsforeninger uden udbyttefrikort - se nedenfor.

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, kan der dog fastsættes regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte, der er skattefrit for modtageren. Denne bemyndigelse er udnyttet med udstedelsen af bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1412 af 25. november 2016. Foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er efter bekendtgørelsens § 31, stk. 2, nr. 1, fritaget for udbytteskat. I konsekvens heraf skal der dermed ikke indeholdes udbytteskat i udbytte fra danske selskaber m.v., der erhverves af kontoførende investeringsforeninger, som foreviser et udbyttefrikort.

Det er imidlertid muligt, at den kontoførende investeringsforenings medlemmer skal betale udbytteskat af det modtagne udbytte. Det er derfor i kildeskattelovens § 65, stk. 11, fastsat, at den kontoførende investeringsforening, hvor der som følge af et udstedt udbyttefrikort ikke er indeholdt udbytteskat i det modtagne udbytte, selv skal indeholde udbytteskat i forhold til medlemmerne.

Det foreslås på den baggrund, at kildeskattelovens § 65, stk. 11, 1. pkt., affattes således, at en kontoførende investeringsforening, som erhverver ret til udbytte, hvori der efter regler, som er fastsat i medfør af § 65, stk. 3, ikke er indeholdt udbytteskat, eller hvori der indeholdes udbytteskat efter § 65, stk. 6, 1. pkt., skal, medmindre andet følger af § 65, stk. 2, 4, 5, 8 eller 10, eller af regler, der er fastsat i medfør af § 65, stk. 3, indeholde den udestående udbytteskat i beløbet efter reglerne i § 65, stk. 1, 7 eller 9.

Det vil sige, at den kontoførende investeringsforening selv vil skulle indeholde en eventuelt udestående udbytteskat i forhold til medlemmerne, både i den situation, hvor den kontoførende investeringsforening som følge af et udbyttefrikort ikke har betalt udbytteskat og i den situation, hvor den kontoførende investeringsforening ikke har forevist et udbyttefrikort og derfor har fået indeholdt en udbytteskat på 22 pct.

Forslaget vil betyde, at en kontoførende investeringsforening modsat efter gældende regler vil skulle indeholde en yderligere udbytteskat på 5 pct. af den modtagne bruttoudlodning i forhold til medlemmer, der skal betale 27 pct. i udbytteskat, i de situationer, hvor der er indeholdt 22 pct. i udbytteskat i udbytte betalt til investeringsforeningen.

Derudover foreslås en omskrivning af henvisningen til de øvrige stykker i kildeskattelovens § 65. Ud over regler fastsat i medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 3, og de regler, der er indeholdt i § 65, stk. 4 og 5, er også reglerne i § 65, stk. 2, 8 og 10, regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat. På den baggrund foreslås en omskrivning, således at formuleringen bliver »medmindre andet følger af stk. 2, 4, 5, 8 eller 10, eller er fastsat i medfør af stk. 3«. Reglen vil dermed fremstå mere konsekvent. Der er ikke tilsigtet nogen materiel ændring som følge af den foreslåede omskrivning.

Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 65, stk. 12, udgår, da bestemmelsen foreslås ophævet. Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 14.

Til nr. 14

Kildeskattelovens § 65, stk. 12, er en bemyndigelsesbestemmelse, som bemyndiger skatteministeren til at fastsætte regler om dokumentation for, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning kan foretage indeholdelse med 15 pct., og at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter vedtægterne ikke kan investere i danske aktier, bortset fra i aktier i instituttets administrationsselskab, ikke skal indeholde udbyttekildeskat, når modtageren af udbyttet er et dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter. Endvidere indeholder bestemmelsen en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat, når modtageren af udbyttet er et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der ikke har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning kan som følge af henvisningen i kildeskattelovens § 65, stk. 7, til kildeskattelovens § 65, stk. 6, foretage indeholdelse med 15 pct., når modtageren af udbyttet er et dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

Det foreslås at ophæve kildeskattelovens § 65, stk. 12.

Der vil ikke kunne forekomme en situation, hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning vil skulle indeholde en udbytteskat på 15 pct., i og med at det ved lovforslagets § 5, nr. 8, er foreslået at fjerne henvisningen til kildeskattelovens § 65, stk. 6, 3. pkt. Endvidere er det ved lovforslagets § 5, nr. 10, foreslået at ophæve kildeskattelovens § 65, stk. 8, 3. pkt., og dermed at ophæve bestemmelsen om, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter vedtægterne ikke kan investere i danske aktier, bortset fra i aktier i instituttets administrationsselskab, ikke skal indeholde udbytteskat, når modtageren af udbyttet er et dansk investeringsselskab eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter. Fastsættelse af regler om nødvendig dokumentation for indeholdelse med 15 pct. og nødvendig dokumentation for indeholdelse af udbytteskat efter stk. 8, 3. pkt., vil dermed ikke længere være relevant.

Det er foreslået at udvide skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil blive skattepligtige af udbytter fra danske aktier og således vil skulle betale en skat på 15 pct. heraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Der vil dermed ikke være danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der vil kunne modtage danske aktieudbytter uden beskatning. Fastsættelse af regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat, vil dermed ikke længere være relevant.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, § 5, nr. 8 og 10 og § 8, nr. 2.

Til § 6

Til nr. 1

Efter § 4 A lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding skal de skattepligtige, der har valgt at anvende reglerne i kulbrinteskattelovens kapitel 3 B, i tilfælde hvor der skal betales tillægsskat efter kulbrinteskattelovens § 20 J, betale denne skat i to rater efter reglerne i lovens § 4.

Efter § 4 A, 2. pkt., i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding skal opgørelse af denne ratebetaling i § 4 ved anvendelsen af § 4, stk. 2, 5. pkt., samlet udgøre summen af den første og anden rate og den tillægsskat, der på grundlag af selvangivelsen kan opgøres efter kulbrinteskattelovens § 20 J.

Det foreslås i § 4 A, 2. pkt., at ændre »selvangivelsen« til »de afgivne oplysninger efter skattekontrollovens § 2«, således at selvangivelsesbegrebet erstattes af en oplysningspligt som følge af ophævelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.7. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 9 A, stk. 1, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding skal den skattepligtige, der har valgt at anvende reglerne i kulbrinteskattelovens kapitel 3 B, samtidig med indgivelsen af rettidig selvangivelse afgive særskilt oplysning om det tidspunkt, hvor betingelserne for påbegyndelse af afskrivning på driftsmidler i henhold til afskrivningslovens § 3 er opfyldt, når anskaffelsessummen for driftsmidlerne helt eller delvist er blevet tilført den særskilte saldo efter kulbrinteskattelovens § 20 G, stk. 1.

Det foreslås at ændre § 9 A, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding så »indgivelse af rettidig selvangivelse« ændres til »rettidig indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2«, og at ændre § 9 A, stk. 3, så »indgivelsen af rettidig selvangivelse« til »den rettidige indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2«.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet og medfører således en konsekvensændring af bestemmelsen med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 9 A, stk. 1, 4. pkt., i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding skal oplysningerne i § 9 A, stk. 1, 1. og 2. pkt. afgives i forbindelse med selvangivelse for det første indkomstår, hvor reglerne i kulbrinteskattelovens kapitel 3 B er anvendt, og for efterfølgende indkomstår til og med det sidste indkomstår, hvor betingelserne for at påbegynde afskrivning på driftsmidler omfattet af 1. pkt. er opfyldt.

Det foreslås at ændres § 9 A, stk. 1, 4. pkt., i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding så »indgivelse af selvangivelse« ændres til »afgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2«.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet og medfører således en konsekvensændring af bestemmelsen med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter § 12, stk. 1 i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding er det Skatteforvaltningen, der udfærdiger de skemaer, som skal benyttes af den skattepligtige ved indgivelse af oplysninger om indkomst omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 A, og ved selvangivelse af grundlag for tillægsskat efter kulbrinteskattelovens § 20 J.

Det foreslås at ændre § 12, stk. 1, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding så »selvangivelsen af« ændres til »afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen om«.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet og medfører således en konsekvensændring af bestemmelsen med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.7 i de almindelige bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

Efter kulbrinteskattelovens § 20 F, stk. 2, 1. pkt., skal den skattepligtige ved afgivelse af selvangivelse vælge, om denne ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst ønsker at anvende reglerne i kulbrinteskattelovens kapitel 3 B om skattemæssige lempelser for investeringer foretaget indenfor vinduet i 2017-2025. Det er således valgfrit for de skattepligtige, om de vil anvende de særlige regler i kapitel 3 B under opfyldelse af de i § 20 F, stk. 1, nævnte betingelser.

Det foreslås, at ordlyden i kulbrinteskattelovens § 20 F, stk. 2, 1. pkt., ændres fra »selvangivelse« til »afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2«, således at selvangivelsesbegrebet erstattes af en oplysningspligt med paragrafhenvisning til skattekontrollovens § 2. Der henvises til omtalen under afsnit 2.7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter kulbrinteskattelovens § 20 I, stk. 1, gælder det, at den skattemæssige fordel, der kan opnås ved anvendelse af lovens kapitel 3 B, skal elimineres, hvis det må konstateres, at betingelserne i § 20 F, stk. 1, ikke er opfyldt. Elimineringen sker ved dels at genoptage den skattepligtiges skatteansættelser for alle indkomstår, hvor kapitel 3 B er anvendt, og dels at den skattepligtiges kulbrinteindkomst for alle indkomstårene ændres og ansættes som om, at reglerne ikke var blevet anvendt. Genoptagelsen af den skattepligtiges skatteansættelser undgås dog, hvis grunden til, at betingelserne ikke blev opfyldt, er, at der er indtruffet en forsinkelse som følge af forhold uden for den skattepligtiges kontrol, der har karakter af force majeure. Den skattepligtige skal efter § 20 I, stk. 2, 2. pkt., godtgøre forsinkelsen ved at indgive selvangivelse senest i indkomståret 2026.

Det forslås, at ordlyden i kulbrinteskattelovens § 20 I, stk. 2, 1. pkt., ændres fra »indgivelse af selvangivelse« til »afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2«. Der er tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb.

Ændringen medfører, at den skattepligtige skal godtgøre forsinkelsen ved afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2. Der henvises til omtalen under afsnit 2.7 i de almindelige bemærkninger.

Til § 8

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 7, nr. 22, kan der fra en godkendt fond, stiftelse, forening m.v., hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, skattefrit modtages ydelser på op til 10.000 kr. inden for et kalenderår. Ydelser, der overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000 kr. Der sker sammenlægning af årets ydelser fra fonden, stiftelsen, foreningen m.v. Modtages der ydelser fra forskellige organisationer, sker der derimod ikke sammenlægning. Det vil sige, at en person skattefrit kan modtage ydelser på i alt mere end 10.000 kr. inden for et kalenderår, når ydelserne fra den enkelte fond m.v. ikke overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår.

Det foreslås ved ændring af ligningslovens § 7, nr. 22, at det skattefrie bundfradrag i ligningslovens § 7, nr. 22, forhøjes til et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau), der reguleres efter personskattelovens § 20, dvs. i takt med indkomstudviklingen. Regulering efter personskattelovens § 20 sker ved, at bundfradraget, der i lovgivningen er fastsat som et grundbeløb angivet i 2010-niveau, opreguleres svarende til et beregnet reguleringstal for det aktuelle år i forhold til niveau 100,0 for 2010. Bundfradraget fastsættes således som et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til 15.200 kr. i 2021-niveau.

Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.

Til nr. 2

Udgangspunktet er, at valg at status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning betyder, at instituttet har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning kan dog vælge, at instituttet beskattes af udbytter af danske aktier, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt. Institutter, der har tilvalgt denne beskatning, skal betale en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c. Tilvalg af en beskatning af danske aktieudbytter betyder, at det danske instituts udenlandske deltagere ikke vil være undergivet dansk skattepligt af deres andel af instituttets indkomst.

Hvis et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning ønsker en beskatning af danske aktieudbytter, er det en betingelse, at valget træffes samtidig med, at der vælges status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Valget er bindende og kan således ikke omgøres efterfølgende.

Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, ændres, således at danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning generelt vil blive skattepligtige af danske aktieudbytter. Det vil sige, at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil skulle betale en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter.

Det foreslås, at de særlige regler i ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2.-4. pkt., om mulighed for at tilvælge en beskatning af danske aktieudbytter ophæves.

Det skyldes, at reglerne er overflødige, i og med at et valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning automatisk vil få den konsekvens, at der hos et dansk institut samtidig vil ske en beskatning af modtagne danske aktieudbytter.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Det er et krav, for at et investeringsinstitut kan opnå status som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, at alle deltagere er berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af instituttets aktivmasse, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 2, 1. pkt. Der gælder dog en enkelt undtagelse fra dette krav, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 2, 3. pkt. Denne omfatter de såkaldt rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Rent obligationsbaserede investeringsinstitutter er institutter, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af reglerne i kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der udelukkende investerer i tilsvarende aktiver.

Rent obligationsbaserede investeringsinstitutter kan således opnå status som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, selv om der handles eller udstedes beviser uden ret til udbytte (ex kupon beviser) i perioden fra indkomstårets udgang til førstkommende dato for vedtagelse af udbytte eller godkendelse af forrige års regnskab. Indkomståret for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning følger kalenderåret. Endvidere har det typiske været, at udbytte udloddes efter afholdelsen af generalforsamlinger i institutterne, hvilket normalt foregår i april måned. Udstedelsen af ex kupon beviser er dermed typisk foregået i årets tre første måneder.

Investeringsbeviser uden udbytteret har en lavere kurs end ordinære beviser, idet det optjente udbytte (afkastet fra det forrige år) ikke indgår i prisen. Formålet med ex kupon beviser er at give mulighed for, at der i årets først måneder kan købes beviser, hvor der ikke først skal ske en betaling for en sum (afkastet), som tilbagebetales relativt kort efter. Når generalforsamlingen har været afholdt, konverteres ex kupon beviser til ordinære beviser.

De rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning har imidlertid ændret praksis. Udbytte udloddes nu allerede i januar måned. Dermed er der ikke længere grundlag for at udstede ex kupon beviser.

Det foreslås på den baggrund, at undtagelsen i ligningslovens § 16 C, stk. 2, 3. pkt., vedrørende ex kupon beviser og rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ophæves.

Til nr. 4

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal årligt opgøre en minimumsindkomst, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Minimumsindkomsten opgøres på grundlag af instituttets indkomstår og består af summen af indkomstårets indtægter med fradrag for indkomstårets tab og udgifter til administration, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 3.

Hvis investeringsinstituttet ophører eller vælger en anden skattemæssig status end investeringsinstitut med minimumsbeskatning, skal minimumsindkomsten opgøres for perioden fra indkomstårets start til ophørstidspunktet eller overgangen til anden skattemæssig status. Alle de investeringsinstitutter, som i dag er registreret som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, har kalenderårsregnskab.

Både danske og udenlandske investeringsinstitutter kan imidlertid vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Udenlandske investeringsinstitutters valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning medfører dog ikke en almindelig skattepligt til Danmark, hvorfor begrebet indkomstår ikke vil være relevant for disse investeringsinstitutter.

Det foreslås på den baggrund i ligningslovens § 16 C, stk. 3, 1. pkt., at ændre det relevante kriterium for opgørelsesperioden fra indkomstår til kalenderår og samtidig i ligningslovens § 16 C, stk. 3, 2. pkt., at ændre begyndelsen af indkomståret til den 1. januar.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at ordet indkomstår relaterer sig til danske investeringsinstitutter og således ikke tager højde for, at der kan være tale om et udenlandsk institut. Med den foreslåede ændring vil der blive tale om en mere neutral sprogbrug.

Til nr. 5

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal årligt opgøre en minimumsindkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for årets tab og udgifter til administration. Blandt de indtægter, der skal medtages ved opgørelsen, er indtjente renter, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 1.

Ved investering i f.eks. udenlandske obligationer kan der være tale om investering i et land, som har kildeskat på rentebetalinger til udenlandske investorer. Samtidig kan der foreligge en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det pågældende land, som berettiger til opkrævning af kildeskatter på rentebetalinger. I en sådan situation vil investeringsinstituttet alene modtage et nettorentebeløb. Det vil sige den renteindtægt, der er tilbage efter fradrag for den indeholdte rentekildeskat.

Det foreslås i ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 1, at indsætte ordene fratrukket indeholdt rentekildeskat og tillagt tilbagebetalt rentekildeskat efter ordet rente.

Derved vil det ved opgørelsen af minimumsindkomsten alene være optjente nettorenteindtægter, som skal medregnes. Det foreslås således, at det er de optjente renter fratrukket en indeholdt kildeskat, der skal indgå i minimumsindkomsten. Hvis der har været indeholdt en større rentekildeskat, end det pågældende land har været berettiget til, med den konsekvens at investeringsinstituttet får tilbagebetalt en del eller hele den indeholdt rentekildeskat, vil det tilbagebetalte beløb efter forslaget skulle indgå ved opgørelse af minimumsindkomsten.

Forslaget betyder, at optjente renter vil blive behandlet på samme måde som aktieudbytter ved opgørelse af minimumsindkomsten.

Til nr. 6

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal årligt opgøre en minimumsindkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for årets tab og udgifter til administration. De tab, der gives fradrag for ved opgørelsen af minimumsindkomsten, er angivet i ligningslovens § 16 C, stk. 5.

Der er ikke fradrag for renteudgifter, bortset fra renteudgifter på fordringer. Investeringsinstituttet kan således ved opgørelse af minimumsindkomsten fradrage renteudgifter i form af en betalt negativ rente på instituttets investering i obligationer og andre fordringer, herunder betalte negative renter på indeståender i pengeinstitutter.

Det er en betingelse for, at et investeringsinstitut kan opnå status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, at aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og en eventuel administrationsbygning. Det er derfor ret begrænset, i hvilket omfang et investeringsinstitut med minimumsbeskatning kan have gæld. Adgangen til at kunne optage lån er begrænset. Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning vil således typisk kun i et begrænset omfang have renteudgifter, der er forbundet med en gældspost for instituttet.

I og med at alle renteindtægter skal indgå ved opgørelse af minimumsindkomst, vil det dog skabe symmetri ved opgørelsen tillige at give adgang til fradrag for alle renteudgifter og ikke kun renteudgifter i form af en betalt negativ rente.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 16 C, stk. 5, før nr. 1 indsættes et nyt nummer, der omhandler renteudgifter generelt.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der ved opgørelse af minimumsindkomsten vil kunne foretages fradrag for alle instituttets renteudgifter. Dermed vil der være symmetri, idet alle renteindtægter og alle renteudgifter vil skulle medregnes ved opgørelse af minimumsindkomsten.

Til nr. 7

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal årligt opgøre en minimumsindkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for årets tab og udgifter til administration. De tab, der gives fradrag for ved opgørelsen af minimumsindkomsten, er angivet i ligningslovens § 16 C, stk. 5.

Investeringsinstitutter kan ved opgørelsen af minimumsindkomsten fradrage renteudgifter, der vedrører fordringer, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 1. Der er således fradrag for renteudgifter i form af en betalt negativ rente på instituttets investering i obligationer og andre fordringer, herunder betalte negative renter på indeståender i pengeinstitutter.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 1, der bliver nr. 2, således at omtalen af renteudgifter udgår.

Baggrunden for forslaget er, at der foreslås indført en generel regel om adgang til fradrag for alle investeringsinstituttets renteudgifter.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8 nr. 6.

Til nr. 8

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal årligt opgøre en minimumsindkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for årets tab og udgifter til administration.

Den opgjorte minimumsindkomst nedrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 0,10 pct. af investeringsbevisets pålydende, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 7, 1. pkt. Hvis denne nedrunding medfører, at der henstår et beløb, som ikke vil blive medtaget i årets minimumsindkomst, fremføres beløbet og medtages i stedet ved opgørelsen af minimumsindkomsten for det følgende indkomstår, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 7, 2. pkt.

Hvis den opgjorte minimumsindkomst er negativ, fremføres den til fradrag ved opgørelsen af minimumsindkomsten for det følgende indkomstår, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 8.

Både danske og udenlandske investeringsinstitutter kan vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Udenlandske investeringsinstitutters valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning medfører dog ikke en almindelig skattepligt til Danmark, hvorfor begrebet indkomstår ikke vil være relevant for disse investeringsinstitutter. Alle de investeringsinstitutter, som i dag er registreret som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, har kalenderårsregnskab.

Det foreslås på den baggrund at ændre ligningslovens § 16 C, stk. 7, 2. pkt., og stk. 8, således at det relevante kriterium for, i hvilket år de fremførte beløb skal medtages ved opgørelse af minimumsindkomsten, ændres fra indkomstår til kalenderår.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at ordet indkomstår relaterer sig til danske investeringsinstitutter, og således ikke tager højde for, at der kan være tale om et udenlandsk institut. Med den foreslåede ændring vil der blive tale om en mere neutral sprogbrug.

Til nr. 9

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning har efter ligningslovens § 16 C, stk. 9, adgang til at vælge en særlig regulering ved opgørelsen af årets minimumsindkomst. Reguleringen vedrører de indtægter og fradrag, der opstår som følge af udstedelsen af nye beviser i instituttet og som følge af indløsning af beviser i instituttet.

Et valg af den særlige regulering betyder, at investeringsinstituttet ved opgørelsen af indkomstårets minimumsindkomst ikke kan foretage fradrag for beløb omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 6. Det vil sige, at der ikke kan foretages fradrag for beløb, der er er anvendt til indløsning af beviser.

Både danske og udenlandske investeringsinstitutter kan vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Udenlandske investeringsinstitutters valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning medfører dog ikke en almindelig skattepligt til Danmark, hvorfor begrebet indkomstår ikke vil være relevant for disse investeringsinstitutter. Alle de investeringsinstitutter, som i dag er registreret som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, har kalenderårsregnskab.

Det foreslås på den baggrund at ændre ligningslovens § 16 C, stk. 9, 3. pkt., således at det relevante kriterium for, i hvilket år der ikke kan foretages fradrag ved opgørelse af minimumsindkomsten, ændres fra indkomstår til kalenderår.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at ordet indkomstår relaterer sig til danske investeringsinstitutter og således ikke tager højde for, at der kan være tale om et udenlandsk institut. Med den foreslåede ændring vil der blive tale om en mere neutral sprogbrug.

Det foreslås endvidere at ændre henvisningen til stk. 5, nr. 6, således at der i stedet henvises til stk. 5, nr. 7.

Dette forslag er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 8, nr. 6.

Til nr. 10

Investeringsinstitutter, der ønsker status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, skal indsende en meddelelse herom til Skatteforvaltningen. Dette følger af ligningslovens § 16 C, stk. 10

Der skal endvidere indsendes en meddelelse til Skatteforvaltningen om, hvorvidt investeringsinstituttet er aktiebaseret eller obligationsbaseret, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 10, 5. pkt. Definitionen af et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2. Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er obligationsbaseret, hvis det ikke opfylder kravene til at være aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.

Et valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning skal træffes inden det første indkomstår, som valget skal gælde for, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 10, 1. pkt. For nyoprettede investeringsinstitutter skal valget dog træffes i forbindelse med oprettelsen, hvis det skal gælde for investeringsinstituttets første indkomstår, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 10, 2. pkt.

Der er ikke fastsat egentlige tidsfrister for de meddelelser, der skal indsendes til Skatteforvaltningen. Der er den tidsmæssige sammenhæng, at valg af status som institut med minimumsbeskatning (aktiebaseret eller obligationsbaseret) har virkning for indkomstår, der påbegyndes, efter at meddelelse herom er indsendt til Skatteforvaltningen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 10, 3. pkt. For nyoprettede investeringsinstitutter kan valget dog få virkning allerede fra oprettelsesåret, dvs. instituttets første indkomstår, hvis meddelelserne indsendes til Skatteforvaltningen senest 3 måneder efter oprettelsen, dog senest inden udløbet af instituttets første indkomstår, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 10, 4. pkt.

Både danske og udenlandske investeringsinstitutter kan vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Udenlandske investeringsinstitutters valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning medfører dog ikke en almindelig skattepligt til Danmark, hvorfor begrebet indkomstår ikke vil være relevant for disse investeringsinstitutter. Alle de investeringsinstitutter, som i dag er registreret som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, har kalenderårsregnskab.

Det foreslås for det første at omformulere ligningslovens § 16 C, stk. 10, med det formål at gøre bestemmelsen mere læsevenlig.

Det foreslås for det andet at ændre ligningslovens § 16 C, stk. 10, således at det relevante kriterium for, fra hvilket år valg af status som institut med minimumsbeskatning skal have virkning fra, ændres fra indkomstår til kalenderår.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at ordet indkomstår relaterer sig til danske investeringsinstitutter, og således ikke tager højde for, at der kan være tale om et udenlandsk institut. Med den foreslåede ændring vil der blive tale om en mere neutral sprogbrug.

Det foreslås, at det i ligningslovens § 16 C, stk. 10, 1. pkt., udtrykkeligt kommer til at fremgå, at der skal indsendes en meddelelse til Skatteforvaltningen.

Med den gældende formulering af ligningslovens § 16 C, stk. 10, fremgår det alene indirekte af 3. og 4. pkt., at der er et krav om indsendelse af en meddelelse.

Det foreslåede 2. pkt. i ligningslovens § 16 C, stk. 10, svarer til 1. og 3. pkt. i det gældende stk. 10 i ligningslovens § 16 C, dog med den foreslåede ændring af indkomstår til kalenderår og indførelse af en udtrykkelig frist (31. december) for indsendelse af meddelelsen til Skatteforvaltningen.

Det foreslåede 3. pkt. i ligningslovens § 16 C, stk. 10, svarer til 2. og 4. pkt. i det gældende stk. 10 i ligningslovens § 16 C, dog med den foreslåede ændring af indkomstår til kalenderår og indførelse af en udtrykkelig frist (31. december) for indsendelse af meddelelsen til Skatteforvaltningen.

Det foreslås samtidig, at den gældende frist om indsendelse senest 3 måneder efter oprettelsen ændres til senest 2 måneder efter oprettelsen. Det er vurderingen, at en frist på 2 måneder vil være tilstrækkelig, og ved at ændre de 3 måneder til 2 måneder opnås tillige en ensretning af de frister, som investeringsinstitutterne skal efterleve. Efter ligningslovens § 16 C, stk. 11, er fristen for instituttets indsendelse af oplysninger om den opgjorte minimumsindkomst, således 2 måneder efter godkendelsen af instituttets regnskab.

Det foreslåede 4. pkt. i ligningslovens § 16 C, stk. 10, svarer til 5. pkt. i det gældende stk. 10 i ligningslovens § 16 C.

Det er dog omformuleret, således at der ikke stilles krav om indsendelse af en særskilt meddelelse med oplysning om, hvorvidt instituttet er aktiebaseret eller obligationsbaseret. Kravet er alene, at denne oplysning skal indgå i den meddelelse, som instituttet skal indsende efter det forslåede stk. 10, 1. pkt., om valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Til nr. 11

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal årligt opgøre en minimumsindkomst i form af summen af årets indtægter med fradrag for årets tab og udgifter til administration. Oplysning om størrelsen af den opgjorte minimumsindkomst skal indsendes til Skatteforvaltningen tillige med oplysning om, hvorledes den opgjorte minimumsindkomst er sammensat, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 11. Endvidere skal der oplyses om beløb udover den opgjorte minimumsindkomst, som er henført til investeringsinstituttets deltagere.

De pågældende oplysninger skal indsendes senest 2 måneder efter godkendelsen af instituttets regnskab, dog senest 6 måneder efter udløbet af instituttets indkomstår.

Både danske og udenlandske investeringsinstitutter kan vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Udenlandske investeringsinstitutters valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning medfører dog ikke en almindelig skattepligt til Danmark, hvorfor begrebet indkomstår ikke vil være relevant for disse investeringsinstitutter. Alle de investeringsinstitutter, som i dag er registreret som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, har kalenderårsregnskab.

Det foreslås på den baggrund at ændre ligningslovens § 16 C, stk. 11, 1. pkt., således at det relevante kriterium for fristen for indsendelse af oplysninger ændres fra indkomstår til kalenderår.

Det foreslås således, at den seneste frist for indsendelse af oplysningerne om minimumsindkomsten og dens sammensætning ændres til at være senest den 30. juni i året efter det kalenderår, som minimumsindkomsten hidrører fra. Da investeringsinstitutterne har kalenderåret som indkomstår, vil ændringen ikke få nogen indholdsmæssig betydning, idet fristen med forslaget vil blive den samme som i dag.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at ordet indkomstår relaterer sig til danske investeringsinstitutter og således ikke tager højde for, at der kan være tale om et udenlandsk institut. Med den foreslåede ændring vil der blive tale om en mere neutral sprogbrug.

Til nr. 12

Ligningslovens § 16 C, stk. 12, fastslår, at konsekvenserne, hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ikke overholder de fastsatte tidsfrister, er, at instituttets deltagere i stedet skal beskattes efter de regler, der gælder for deltagere i investeringsselskaber.

Beskatningen efter reglerne for investeringsselskaber betyder, at deltagerne lagerbeskattes. Det vil sige, at de årligt beskattes af forskellen mellem bevisets værdi ultimo og bevisets værdi primo. I modsætning til beskatning efter reglerne for deltagere i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvor det alene er instituttets realiserede avancer, som indgår i minimumsindkomsten, betyder lagerbeskatningen, at deltagerne også vil blive beskattet af eventuelle urealiserede avancer i instituttet.

Bestemmelsen finder anvendelse, hvor investeringsinstituttet ikke rettidigt har indsendt meddelelse om valg af status som institut med minimumsbeskatning, og hvor investeringsinstituttet ikke rettidigt har indsendt oplysninger til Skatteforvaltningen om den opgjorte minimumsindkomst og dens sammensætning. Hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ikke har overholdt fristerne, vil instituttets deltagere blive lagerbeskattet fra og med indkomståret forud for den manglende rettidige indsendelse af oplysninger og de 4 efterfølgende indkomstår. Det vil sige, at lagerbeskatningen vil finde anvendelse i mindst fem år. År 1 vil være det år, som der er opgjort en minimumsindkomst for, som der ikke rettidigt er indsendt oplysning om i år 2. De fire efterfølgende år vil dermed være år 2 til 5.

Endvidere finder bestemmelsen anvendelse, hvor investeringsinstituttet ikke rettidigt har givet oplysning eller ikke har givet korrekte oplysninger til finansielle indberetningspligtige, som f.eks. værdipapircentralen, pengeinstitutter og depositarer om minimumsindkomsten og dens sammensætning, med henblik på at disse indberetningspligtige kan indsende deres indberetning rettidigt til Skatteforvaltningen.

Hvis der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra investeringsinstituttet for flere på hinanden følgende år, vil instituttets deltagere blive lagerbeskattet fra og med det første år, som der ikke året efter (år 2) er givet rettidige og korrekte oplysning om til de finansielle indberetningspligtige, til og med det fjerde år efter det seneste år, som de finansielle indberetningspligtige mangler rettidige og korrekte oplysninger om.

Det foreslås for det første at ændre ligningslovens § 16 C, stk. 12, 1. pkt., således at en manglende rettidig indsendes af valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning ikke længere skal være omfattet af bestemmelsen.

Begrundelsen er, at det bør være tilstrækkeligt, at en manglende overholdelse af fristen alene fører til, at status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning udskydes et år. Med den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16 C, stk. 10, jf. lovforslagets § 8, nr. 10, er kravet, at meddelelsen om valget skal indsendes senest den 31. december, hvis valget skal have virkning allerede for det kommende år. Hvis meddelelsen f.eks. først indsendes i januar året efter, vil valget ikke få virkning fra dette (kommende) år, men først fra året efter dette. Der ses ikke at være grund til at kræve, at et investeringsinstitut fastholdes med status som investeringsselskab i fem år i en situation, hvor instituttet f.eks. har ønsket status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning fra 2021, men ved en fejl først får indsendt meddelelsen i januar 2021. Den foreslåede ændring vil betyde, at investeringsinstituttet i denne situation vil få status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning fra 2022.

Det foreslås for det andet at ændre ligningslovens § 16 C, stk. 12, 1. pkt., således at det relevante kriterium for indtræden og afslutning af lagerbeskatningen af instituttets deltagere ændres fra indkomstår til kalenderår.

Både danske og udenlandske investeringsinstitutter kan vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Udenlandske investeringsinstitutters valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning medfører dog ikke en almindelig skattepligt til Danmark, hvorfor begrebet indkomstår ikke vil være relevant for disse investeringsinstitutter. Baggrunden for den foreslåede ændring er således, at ordet indkomstår relaterer sig til danske investeringsinstitutter og dermed ikke tager højde for, at der kan være tale om et udenlandsk institut. Med den foreslåede ændring vil der blive tale om en mere neutral sprogbrug. Det skal bemærkes, at alle de investeringsinstitutter, som i dag er registreret som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, har kalenderårsregnskab.

Den foreslåede ændring fra indkomstår til kalenderår vil både omfatte de situationer, hvor instituttet ikke har indsendt oplysninger til Skatteforvaltningen om minimumsindkomsten rettidigt, og de situationer, hvor investeringsinstituttet ikke rettidigt har givet oplysninger eller ikke har givet korrekte oplysninger til de indberetningspligtige om minimumsindkomsten.

Til nr. 13

Ligningslovens § 16 C, stk. 13, omhandler den situation, hvor et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ønsker at ændre status til et investeringsselskab.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der ønsker status som investeringsselskab, skal indsende en meddelelse herom til Skatteforvaltningen. Valget har virkning for de af investeringsinstituttets indkomstår, der påbegyndes, efter at meddelelsen er indsendt til Skatteforvaltningen.

Når et investeringsinstitut har skiftet status til investeringsselskab, vil denne status blive fastholdt i mindst fem år. Først herefter vil instituttet igen kunne opnå status som institut med minimumsbeskatning, hvis det måtte ønske dette. Det følger således af bestemmelsen, at deltagerne i et institut, der skifter status til investeringsselskab lagerbeskattes fra og med det indkomstår, som statusskiftet gælder for, og de følgende fire indkomstår. Det vil sige, at deltagerne efter statusskiftet i mindst 5 år årligt beskattes af forskellen mellem bevisets værdi ultimo og bevisets værdi primo. Lagerbeskatningen betyder, at deltagerne også bliver beskattet af urealiserede avancer i instituttet. Ved status som institut med minimumsbeskatning beskattes deltagerne alene af instituttets realiserede avancer, idet urealiserede avancer ikke skal medregnes ved opgørelse af minimumsindkomsten.

Det foreslås at ophæve ligningslovens § 16 C, stk. 13, 2. og 3. pkt., og i stedet indsætte et 2. pkt., således at der bliver tale om en regel om, at valget har virkning fra den 1. januar i året efter det kalenderår, hvori meddelelsen om statusskift er indsendt til Skatteforvaltningen.

Ændringen vil for det første betyde, at der ikke længere skal stilles krav om, at et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der skifter status til investeringsselskab, skal fastholdes i denne status i mindst fem år.

Der er en forskel i beskatningen hos deltagerne, alt efter om instituttet har status som institut med minimumsbeskatning eller som investeringsselskab. Denne forskel kan imidlertid ikke anses for at være så stor, at et institut bør fastholdes i en status som investeringsselskab i mindst fem år, fordi det er startet som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Et investeringsinstitut, der er oprettet som et investeringsselskab, vil f.eks. kunne ændre status til investeringsinstitut med minimumsbeskatning allerede to år efter oprettelsen.

Ændringen vil for det andet betyde, at det relevante kriterium for, fra hvilket år skift af status til investeringsselskab skal have virkning, ændres fra indkomstår til kalenderår, og i tilknytning hertil, at begyndelsestidspunktet defineres som den 1. januar i året efter det kalenderår, hvor meddelelsen om statusskiftet er indsendt til Skatteforvaltningen.

Både danske og udenlandske investeringsinstitutter kan vælge status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Udenlandske investeringsinstitutters valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning medfører dog ikke en almindelig skattepligt til Danmark, hvorfor begrebet indkomstår ikke vil være relevant for disse investeringsinstitutter. Baggrunden for den foreslåede ændring er således, at ordet indkomstår relaterer sig til danske investeringsinstitutter og dermed ikke tager højde for, at der kan være tale om et udenlandsk institut. Med den foreslåede ændring vil der blive tale om en mere neutral sprogbrug. Det skal bemærkes, at alle de investeringsinstitutter, som i dag er registreret som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, har kalenderårsregnskab.

Til nr. 14

Ligningslovens § 16 C, stk. 14, indeholder en bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om den pligt, som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning efter ligningslovens § 16 C, stk. 11, har til at indsende oplysninger til Skatteforvaltningen om minimumsindkomsten.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1003 af 9. august 2013 om oplysnings- og dokumentationspligt for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det foreslås at ligningslovens § 16 C, stk. 14, affattes således, at Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om de meddelelser, der skal indsendes efter § 16 C, stk. 10 og 13, og de oplysninger, der skal indsendes efter § 16 C, stk. 11.

Det betyder for det første, at bemyndigelsen ændres, således at det i stedet vil være Skatteforvaltningen, som vil blive bemyndiget til at fastsætte de nærmere regler. De regler, der skal fastsættes, har alene tilknytning til den praktiske administration og kontrol, hvorfor Skatteforvaltningen må anses for rette myndighed for udarbejdelse af bekendtgørelsen.

Det betyder for det andet, at bemyndigelsen udvides, således at den også vil omfatte fastsættelse af regler om den meddelelse, som et investeringsinstitut, der ønsker status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, skal indsende til Skatteforvaltningen, og den meddelelse, som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der skifter status til investeringsselskab, skal indsende til Skatteforvaltningen.

Der vil f.eks. kunne blive tale om fastsættelse af regler om, hvordan meddelelsen skal indsendes og med hvilke oplysninger og hvilke bilag, herunder på hvilke sprog.

Den gældende bemyndigelse til at fastsætte regler om indsendelse af oplysninger om den opgjorte minimumsindkomst foreslås videreført uændret. Med det generelle forslag om at anvende kalenderåret som referenceramme i stedet for indkomståret vil der dog kunne være behov for at udbygge de gældende regler om oplysnings- og dokumentationspligt, jf. bekendtgørelse nr. 1003 af 9. august 2013, med en bestemmelse, der regulerer den situation, hvor investeringsinstituttet ikke har kalenderårsregnskab - svarende til § 7 i bekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2019 om indsendelse af meddelelse og oplysninger i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 4 og 6.

Til § 9

I henhold til momslovens § 46 er det som hovedregel sælgeren, f.eks. en minkavler eller en virksomhed med et minkafhængigt følgeerhverv, der skal opkræve momsen hos køber, f.eks. en statslig myndighed, og indbetale momsen til Skatteforvaltningen. Sælger skal således udstede en faktura med moms til køber, som betaler hele beløbet inkl. moms til sælger, som derefter indbetaler momsbeløbet til Skatteforvaltningen.

Efter gældende ret er levering af varer og ydelser mod betaling, herunder betaling for en arbejdsydelse og salg af driftsmidler m.v., momspligtig i henhold til momslovens § 4, stk. 1. Tilsvarende er overdragelse af ejendomsretten til en vare mod betaling af en erstatningsydelse i henhold til pålæg fra det offentlige eller på dettes vegne eller ifølge lov momspligtig i henhold til momslovens § 4, stk. 3, nr. 3.

Det foreslås, at der efter § 46 b i kapitel 11 indsættes en ny § 46 c. I forslaget til § 46 c, 1. pkt., foreslås fastsat, at betaling af afgift påhviler den statslige myndighed, der fra minkavlere og ejere af virksomheder med minkafhængigt følgeerhverv som konsekvens af lov om aflivning af og bestemmelser fastsat som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink modtager momspligtige leverancer, jf. § 4, stk. 1 og stk. 3, nr. 3.

Herved bliver den statslige myndighed betalingspligtig for momsen af de momspligtige leverancer.

Forslaget fjerner som udgangspunkt risikoen for, at staten taber momsindtægter ved, at momsen for momspligtige leverancer på grund af en økonomisk svær situation for minkavlerne m.v. grundet f.eks. bankers pant i virksomhederne vil blive anvendt til betaling af andre kreditorer, herunder banker, i stedet for at blive indbetalt til Skatteforvaltningen.

Forslaget bevirker, at den statslige myndighed skal sørge for at indeholde momsen før udbetaling for leverancerne eller erstatningen til minkavleren eller ejeren af en virksomhed med minkafhængigt følgeerhverv og indbetale denne moms til Skatteforvaltningen. Dette er en afvigelse fra hovedreglen i momslovens § 46, hvorefter den momspligtige person er betalingspligtig for momsen.

Det vil også være en konsekvens af den foreslåede bestemmelse om statens betalingspligt for momsen, at f.eks. en bank, som har transport i en minkavlers krav mod staten på en momspligtig betaling, kun vil kunne få udbetalt beløbet ekskl. moms. Forslaget betyder således, at momsbetalingen bliver en straksbetaling, som har forrang for andre krav.

Den statslige myndigheds opgave er begrænset til at sikre opkrævning af momsen hos sig selv og derefter angive og indbetale momsen til Skatteforvaltningen på vegne af den momspligtige person, som er minkavleren eller virksomheden med minkafhængigt følgeerhverv. I sådanne situationer har den statslige myndighed en rolle som mellemmand, og indbetalingsforpligtelsen udgør således ikke en momspligt, idet denne altid påhviler den momspligtige person.

Som undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt. forslås det i 2. pkt., at udbetaling til minkavlerne for betaling for ydelser i forbindelse med aflivning, bortskaffelse og destruktion af mink samt rengøring og desinfektion af bedriften ikke omfattes af bestemmelsen om statens betalingspligt for mom?s­en, idet disse udbetalinger er påbegyndt, og da det forventes, at der på datoen for den foreslåede ikrafttrædelse af bestemmelsen den 1. juli 2021 kun vil restere ganske få udbetalinger.

Til § 10

Til nr. 1

Efter skatteindberetningslovens § 16, stk. 1, skal den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, dvs. en depotfører, indberette til Skatteforvaltningen om udbytte, der er udloddet af deponerede aktier m.v., der er optaget til handel på regulerede markeder, og af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men som er registreret i en værdipapircentral.

Efter skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., påhviler indretningspligten efter lovens § 16, stk. 1, imidlertid alene fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.

Indberetningen af udbytter vedrørende aktier m.v. registreret i VP Securities A/S foretages i praksis for de fleste indberetningspligtige kontoførende institutters vedkommende af VP Securities A/S på de kontoførende institutters vegne. Imidlertid er der såvel danske som udenlandske kontoførende institutter i VP Securities A/S, og da de udenlandske kontoførende institutter ikke er indberetningspligtige efter skatteindberetningslovens § 16, stk. 1, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., vil VP Securities A/S ikke kunne indberette på vegne af disse.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 16 efter stk. 2 indsættes et nyt stykke, stk. 3, hvoraf det følger, at hvis en virksomhed, som er omhandlet i skatteindberetningslovens § 16, stk. 1, ikke er indberetningspligtig som følge af § 47, stk. 1, 1. pkt., men er et kontoførende institut i en værdipapircentral, så vil indberetningspligten påhvile værdipapircentralen, for så vidt angår udbytte af aktier m.v. registreret i denne.

Den foreslåede bestemmelse vedrører den situation, hvor der i en dansk værdipapircentral er et udenlandsk kontoførende institut, som ikke er indberetningspligtigt efter skatteindberetningslovens § 16, stk. 1, om indberetning af udbytter af bl.a. aktier m.v. registreret i en værdipapircentral. Det foreslås, at indberetningspligten i denne situation vil skulle påhvile værdipapircentralen, for så vidt angår udbytte af aktier m.v. der er registreret i depoter, det pågældende kontoførende institut fører i værdipapircentralen.

Den foreslåede ændring sikrer, at der sker indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral, uanset om det kontoførende institut er dansk eller udenlandsk.

Den eneste nuværende danske værdipapircentral, VP Securities A/S, indberetter allerede på vegne af de fleste danske kontoførende institutter, og ændringen vil dermed alene betyde, at VP Securities A/S fremover vil skulle indberette om depoter ført af de udenlandske kontoførende institutter på samme måde, som de efter de gældende regler indberetter på vegne af danske kontoførende institutter.

Den foreslåede bestemmelse sikrer Skatteforvaltningen flere indberetninger end i dag og sikrer dermed Skatteforvaltningen bedre grundlag for afstemning og kontrol af indeholdelsen af udbytteskat.

Til nr. 2

Skatteindberetningslovens § 18 indeholder regler om indberetning af beholdninger og afkast af obligationer, investeringsbeviser og aktier m.v. i investeringsselskaber samt indskud i kontoførende investeringsforeninger.

Efter skatteindberetningslovens § 18, stk. 3, 1. pkt., påhviler indberetningspligten efter denne bestemmelse som udgangspunkt depot- eller kontoføreren.

Efter skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., påhviler indretningspligten efter lovens § 18, stk. 1, imidlertid alene fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.

Indberetningen af udbytter vedrørende aktier m.v. registreret i VP Securities A/S foretages i praksis for de fleste indberetningspligtige kontoførende institutters vedkommende af VP Securities A/S på de kontoførende institutters vegne. Imidlertid er der såvel danske som udenlandske kontoførende institutter i VP Securities A/S, og da de udenlandske kontoførende institutter ikke er indberetningspligtige efter skatteindberetningslovens § 16, stk. 1, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., vil VP Securities A/S ikke kunne indberette på vegne af disse.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 18, stk. 3, efter 1. pkt. indsættes et nyt 2. pkt., hvoraf det følger, at hvis en virksomhed, som er omfattet i skatteindberetningslovens § 18, stk. 3, 1. pkt., ikke er indberetningspligtig som følge af skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., men er et kontoførende institut i en værdipapircentral, så vil indberetningspligten påhvile værdipapircentralen, for så vidt angår udbytte af aktier m.v. registreret i værdipapircentralen.

Den foreslåede bestemmelse vedrører den situation, hvor der i den danske værdipapircentral er et udenlandsk kontoførende institut, som ikke er indberetningspligtigt efter skatteindberetningslovens § 18 om indberetning af udbytter af bl.a. aktier m.v. registreret i en værdipapircentral. Det foreslås, at indberetningspligten i denne situation vil skulle påhvile værdipapircentralen, for så vidt angår udbytte af aktier m.v. der er registreret i depoter, det pågældende kontoførende institut fører i værdipapircentralen.

Den foreslåede ændring sikrer, at der sker indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral, uanset om det kontoførende institut er dansk eller udenlandsk.

Den eneste nuværende danske værdipapircentral, VP Securities A/S, indberetter allerede på vegne af de fleste danske kontoførende institutter, og ændringen vil dermed alene betyde, at VP Securities A/S fremover vil skulle indberette om depoter ført af de udenlandske kontoførende institutter på samme måde, som de efter de gældende regler indberetter på vegne af danske kontoførende institutter.

Den foreslåede bestemmelse sikrer Skatteforvaltningen flere indberetninger end i dag og sikrer dermed Skatteforvaltningen bedre grundlag for afstemning og kontrol af indeholdelsen af udbytteskat.

Til § 11

Til nr. 1

Skattepligtige, der er selvstændigt erhvervsdrivende, kan anvende virksomhedsordningen, der bl.a. giver den selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at opspare overskud mod at betale en foreløbig virksomhedsskat på 22 pct.

Såfremt den skattepligtige anvender virksomhedsordningen og stiller fast ejendom til rådighed som bolig for dennes eller ægtefællens forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, finder virksomhedsskattelovens § 11 a anvendelse. Det vil sige, at den skattepligtige skal beregne en rentekorrektion, jf. reglerne herom i virksomhedsskattelovens § 11 a. Ved beregning af rentekorrektionen efter denne bestemmelse skal fast ejendom indgå i beregningen med en bestemt værdi, såfremt den skattepligtige har valgt at anvende 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås at ændre henvisningen i virksomhedsskattelovens § 11 a, stk. 1, 6. pkt., således at der henvises til § 8, stk. 2, 2. pkt.

Der er tale om en ændring af mangelfuld henvisning, som ved en fejl ikke blev ændret i forbindelse med bestemmelsens vedtagelse, jf. lov nr. 2226 af 29. december 2020.

Til nr. 2

Skattepligtige, der er selvstændigt erhvervsdrivende, kan anvende virksomhedsordningen, der bl.a. giver den selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at opspare overskud mod at betale en foreløbig virksomhedsskat på 22 pct.

Såfremt den skattepligtige ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, skal indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst i ophørsåret, jf. virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1. 1. pkt. Opretholdes den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi i hele det indkomstår, hvori afståelsen eller ophøret finder sted, kan virksomhedsordningen anvendes til og med udløbet af indkomståret, og beskatningen af det opsparede overskud sker i så fald i det efterfølgende indkomstår, jf. § 15, stk. 1, 2. og 4. pkt.

Skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen, kan endvidere fortsætte med at anvende virksomhedsordningen uden ophør, selv om virksomheden ophører, hvis den skattepligtige overtager eller starter en anden virksomhed inden udløbet af det efterfølgende indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens § 15, stk. 2, 1. pkt. Det er efter § 15, stk. 2, 2. pkt., en betingelse, at den regnskabsmæssige opdeling i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi opretholdes i hele perioden fra ophøret og frem til tidspunktet for opstart af ny virksomhed.

Det foreslås i virksomhedsskattelovens § 15, stk. 2, at indsætte to nye punktummer som 3. og 4. pkt.

Efter det foreslåede 3. pkt. vil skattepligtige, der som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink er ophørt med at drive virksomhed med hold af mink eller minkafhængige følgeerhverv, uanset virksomhedsskattelovens § 15, stk. 2, 1. pkt., kunne anvende virksomhedsordningen uden ophør, såfremt de overtager eller påbegynder anden virksomhed inden udløbet af det andet indkomstår, der påbegyndes efter den 29. december 2020.

Herved vil minkavlere, der anvender virksomhedsordningen, opnå at kunne anvende virksomhedsordningen uden ophør i et ekstra år mellem virksomhedsophøret og senere opstart af ny virksomhed i virksomhedsordningen.

Efter forslaget vil en (tidligere) minkavler, der anvender virksomhedsordningen og har kalenderåret som indkomstår, f.eks. uanset ophør af erhvervsvirksomhed i 2020 have mulighed for at kunne anvende virksomhedsordningen uden ophør, hvis ny selvstændig erhvervsvirksomhed overtages eller påbegyndes inden udgangen af 2022. Den tidligere minkavler vil derfor kunne videreføre et eventuelt opsparet overskud i virksomhedsordningen, når en ny virksomhed er overtaget eller påbegyndt inden udgangen af 2022. Hvis indkomståret i stedet løber fra den 1. juli til den 30. juni, vil den pågældende uanset ophør af erhvervsvirksomhed kunne anvende virksomhedsordningen uden ophør, hvis ny selvstændig erhvervsvirksomhed overtages eller påbegyndes senest den 30. juni 2023.

Den foreslås, at alle minkavlere, som efter spredningen af covid-19 i danske minkfarme er ophørt med at drive virksomhed som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, og som anvender virksomhedsordningen, skal omfattes af den foreslåede bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse vil således også finde anvendelse for minkavlere, som ud over den hidtidige virksomhed med hold af mink også driver anden selvstændig erhvervsvirksomhed, som ikke videreføres. Det tvungne ophør med hold af mink kan have betydning for de pågældendes samlede erhvervsmæssige virke, herunder hvis eventuel anden erhvervsvirksomhed drives med tilknytning til minkholdet, f.eks. fra samme ejendom.

Minkavlere, som ønsker at blive i minkavlererhvervet, og som har lagt deres produktion i dvale, vil således også være omfattet af den foreslåede bestemmelse, hvis de må anses for at være ophørt med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed. Genoptager de virksomheden med hold af mink senest i det andet indkomstår efter det tidspunkt, hvor de midlertidigt er ophørt med minkavl, vil dette efter forslaget således skulle anses for opstart af anden virksomhed. Det bemærkes, at det beror på en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde, om en skattepligtig skal anses for være ophørt med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed.

Bestemmelsen vil efter forslaget ligeledes skulle finde anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen i forbindelse med udøvelse af minkafhængige følgeerhverv. Ved minkafhængige følgeerhverv forstås selvstændigt erhvervsdrivende, der er afhængige af minkavl for at kunne drive deres forretning og således opfylder betingelserne for at opnå erstatning efter de regler, der vil skulle gennemføres med henblik på udmøntning af den aftale af 25. januar 2021, der er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19.

Det foreslås, at det skal være en betingelse for anvendelsen af virksomhedsordningen uden ophør, at ny virksomhed i virksomhedsordningen er startet inden udløbet af det andet indkomstår, der er påbegyndt efter den 29. december 2020. Den 29. december 2020 er den dato, hvor lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink trådte i kraft.

Efter det foreslåede 4. pkt. vil virksomhedsskattelovens § 15, stk. 2, 2. pkt., skulle finde tilsvarende anvendelse.

Det foreslås således, at det i de af 3. pkt. omfattede tilfælde vil være en betingelse for at anvende virksomhedsordningen uden ophør, at den regnskabsmæssige opdeling i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi opretholdes i hele perioden fra ophøret og frem til tidspunktet for opstart af ny virksomhed.

Det gælder som en generel betingelse for anvendelse af virksomhedsordningen, at bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.

Til § 12

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 1, 2, 11, 17 og 18, § 2, nr. 2-4, § 5, nr. 1, 4-6, 8, 10-13, § 8, nr. 2-14, har virkning fra den 1. januar 2022. Lovens § 1, nr. 1, 2, 11, 17 og 18, § 2, nr. 2-4, § 5, nr. 1, 4-6, 8, 10-13, og § 8, nr. 2-4 og 8-14, vedrører den forslåede indførelse af en generel skattepligt for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning af modtagne danske aktieudbytter. Lovens § 8, nr. 5-7, omhandler opgørelsen af minimumsindkomsten, for så vidt angår medregning af renteindtægter og renteudgifter.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 3-7, 12, 14, 19 og 20, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere.

I relation til lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter udenlandske foreninger kan anses for transparente, skal det bemærkes, at det i forhold til virkningstidspunktet er foreningens indkomstår og ikke deltagernes indkomstår, når foreningen er transparent, der er afgørende. Det er de danske regler om indkomstår, der er afgørende for vurderingen.

Retserhvervelsesprincippet er afgørende for, hvornår udbytte og royalty skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Udbytte anses for erhvervet, når det er endeligt vedtaget på generalforsamlingen. Det er uden betydning, at udbyttet først udbetales senere. Det vil sige, at de foreslåede ændringer finder anvendelse for udbytte, når generalforsamlingens endelige beslutning om udlodning af udbytte sker efter den 1. januar 2023.

Hvornår royalty anses for erhvervet, vil i udgangspunktet afhænge af den kontrakt, der er indgået mellem de pågældende parter, og som fastlægger de kontraktlige forpligtelser, som partnerne skal opfylde. Hvis f.eks. royalty skal betales af et løbende salg, da vil royalty som udgangspunkt senest kunne anses for at være erhvervet på det tidspunkt, hvor den aftalepart, der er fået rettighederne til at sælge f.eks. musik, modtager betaling for salg heraf. Det vil sige, at sker salg af musik efter den 1. januar 2023, da vil den royalty, som skal betales, være omfattet af de foreslåede ændringer. Det forhold, at der først på et senere tidspunkt udarbejdes en endelig opgørelse og betaling, har ikke betydning for erhvervserhvervelsen.

Renteindtægter skal som hovedregel anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor renten forfalder til betaling - det såkaldte forfaldsprincip. Dette gælder, uanset om renteindtægterne følger af en negativ eller positiv rente. Det vil sige, at renteindtægter af kontrolleret gæld, der forfalder til betaling efter den 1. januar 2023, vil være omfattet af de foreslåede ændringer. Der findes dog en række undtagelser til forfaldsprincippet, jf. ligningslovens § 5, stk. 4, hvorefter der skal ske en periodisering af renteindtægter og - udgifter over den periode, som de vedrører. I disse tilfælde skal foreninger m.v., der skal periodisere renteindtægter, alene medregne renteindtægter af kontrolleret gæld til den skattepligtige indkomst, såfremt disse ifølge periodiseringsprincippet skal anses for erhvervet efter den 1. januar 2023.

Kursgevinster anses for erhvervet på tidspunktet for indfrielse af den underliggende gæld. Det vil sige, at såfremt indfrielsen sker efter den 1. januar 2023, da vil kursgevinsten skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås i stk. 4, at lovens § 1, nr. 9, 10 og 16, og § 5, nr. 2, 3 og 9, skal have virkning for udbytte, der kan henføres til indkomst oppebåret af et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, den 1. januar 2022 eller senere, og som oppebæres af eller udloddes til den udenlandske investor den 1. januar 2022 eller senere. De pågældende bestemmelser omhandler begrænset skattepligt af udbytte fra investeringsinstitutter, danske investeringsselskabers skattefrihed af udbytter fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatnings fritagelse for indeholdelse af udbytteskat, når modtageren af udbyttet er et dansk investeringsselskab m.m.

Den minimumsindkomst, som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, skal opgøre årligt, »udloddes« først til investorerne i året efter det kalenderår, som minimumsindkomsten vedrører. Det vil sige, at den minimumsindkomst, som et investeringsinstitut med minimumsbeskatning opgør for kalenderåret 2021, først vil blive »udloddet« i 2022. Investeringsinstitutterne har dog adgang til at foretage a conto udlodninger i det samme indkomstår.

Udenlandske investorers skattefrihed af udbytte (deres andel af den opgjorte minimumsindkomst) fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er betinget af, at investeringsinstituttet har betalt en skat af modtagne danske aktieudbytter.

Tilsvarende er danske investeringsselskabers skattefrihed af udbytte (deres andel af den opgjorte minimumsindkomst) fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning betinget af, at investeringsinstituttet har betalt en skat af modtagne danske aktieudbytter, eller at investeringsinstituttet efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier i danske selskaber.

Endelig skal investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter, ikke indeholde udbytteskat af udbytte (andel af den opgjorte minimumsindkomst), hvor modtageren er et dansk investeringsselskab eller et andet investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

Det foreslås, at indførelse af en generel skattepligt for danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning af modtagne danske aktieudbytter, og ændringerne som følge heraf, skal have virkning for udbytter, der »udloddes« fra og med den 1. januar 2022.

Det vil umiddelbart betyde, at en udenlandsk investor eller et dansk investeringsselskab, der har placeret midler i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der ikke har valgt beskatning af danske aktieudbytter, vil kunne modtage sin andel af den af instituttet opgjort minimumsindkomst for kalenderåret 2021 i 2022 uden beskatning. Dette selv om instituttet ikke er blevet beskattet af de danske aktieudbytter, der måtte indgå i den opgjorte minimumsindkomst.

Det vil endvidere betyde, at et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der til og med den 31. december 2021 har status som investeringsinstitut uden valg af beskatning af danske aktieudbytter, vil kunne udlodde den af instituttet opgjorte minimumsindkomst for kalenderåret 2021 i 2022 uden indeholdelse af udbytteskat til danske investeringsselskaber m.m.

Det foreslås derfor, at ændringerne af bestemmelserne om begrænset skattepligt af udbytte fra investeringsinstitutter og ændringen af reglerne om investeringsselskabs skattefrihed af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal have virkning for udbytte, der oppebæres af eller udloddes til modtageren den 1. januar 2022 eller senere, men kun for udbytte, der kan henføres til en opgjort minimumsindkomst, der vedrører kalenderåret 2022 eller senere.

Det foreslås endvidere, at ændringen af reglen om investeringsinstitutter med minimumsbeskatnings fritagelse for indeholdelse af udbytteskat, hvor modtageren er et dansk investeringsselskab m.m., skal have virkning for udbytte, der udloddes den 1. januar 2022 eller senere, men kun for udbytte, der kan henføres til en opgjort minimumsindkomst, der vedrører kalenderåret 2022 eller senere.

Det foreslås i stk. 5, at § 1, nr. 15, om skattefritagelse af plejehjem og plejeboliger, der er organiseret som selvejende institutioner, har virkning fra og med indkomståret 2021.

Det foreslås i tilknytning hertil, at skattepligtige selvejende institutioner eller foreninger som nævnt i § 1, nr. 15, er omfattet af skattefriheden fra og med indkomståret 2021, hvis indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål senest den 30. juni 2022. Herved gives der mulighed for, at institutionen via en ændring af vedtægter, kan sikre, at den omfattes af den foreslåede skattefritagelse. Der kan således være selvejende plejehjem og plejeboliger, som i praksis lever op til lovens krav, men hvis vedtægter ikke afspejler kravet om anvendelse af overskud og formue til institutionens formål, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 15. En ændring af disse institutioners vedtægter kan være vanskeligt for plejehjemmene eller plejeboligerne at nå at gennemføre mellem vedtagelsen af loven og lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 6, at § 4 om den foreslåede særregel i boafgiftsloven om undtagelse fra reglerne om forhøjelse af boafgiften ved overdragelse af virksomhed med minkavl eller minkafhængige følgeerhverv som følge af det midlertidige forbud mod minkavl skal have virkning for overdragelser, der er sket den 29. december 2020 eller senere. Den 29. december 2020 er den dato, hvor lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink trådte i kraft.

Det foreslås i stk. 7, at § 8, nr. 1, hvorefter bundfradraget i ligningslovens § 7, nr. 22, forhøjes fra 10.000 kr. til et grundbeløb på 13.000 (2010-niveau), har virkning for ydelser, der modtages (udbetales) fra og med den 1. juli 2021, hvor det skattefrie bundfradrag vil være på 15.200 kr. (2021-niveau). Det betyder, at der i kalenderåret 2021 vil kunne modtages 15.200 kr. (2021-niveau) skattefrit efter ligningslovens § 7, nr. 22, dog vil beløb udover 10.000 kr. (og indtil 15.200 kr.) først kunne modtages skattefrit fra og med den 1. juli 2021.

Det foreslås i stk. 8, at regler fastsat i medfør af skatteindberetningslovens § 16, stk. 3, jf. lov nr. 1536 af 19. december 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 16, stk. 4, jf. lovforslagets § 10, nr. 1.

Den gældende regel i skatteindberetningslovens § 16, stk. 3, bliver § 16, stk. 4, idet der indsættes et nyt stykke i § 16. Reglen i stk. 3, der bliver stk. 4, indeholder en bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter skatteindberetningslovens § 16 om udbytter af aktier, som er optaget til handel på regulerede markeder eller er registreret i en værdipapircentral.

Det er nødvendigt at sikre, at reglerne fastsat i medfør af skatteindberetningslovens § 16, stk. 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udsted i medfør af skatteindberetningslovens § 16, stk. 4.

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov