L 211 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2020-21
Status: Delt

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 14-04-2021

Fremsættelse: 14-04-2021

Skriftlig fremsættelse (14. april 2021)

20201_l211_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (14. april 2021)

Skatteministeren (Morten Bødskov):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.)

(Lovforslag nr. L 211)

Regeringen ønsker at ændre en række skatteregler, der på forskellig vis vedrører foreninger, investeringsinstitutter m.v., med henblik på at sikre en fair og rimelig beskatning samt sørge for, at reglerne er i overensstemmelse med EU-retten. Herudover foreslår regeringen visse ændringer af gældende skatteregler for at tage højde for de helt særlige forhold, der er opstået som følge af det midlertidige forbud mod minkhold i Danmark m.v.

Forslaget indeholder en EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen. De danske regler for beskatning af foreninger m.v. har således vist sig at indeholde en forskelsbehandling mellem danske og udenlandske foreninger m.v., der er i strid med EU-traktatens bestemmelser om de frie bevægeligheder. Det foreslås derfor, at reglerne for foreningsbeskatningen bringes i overensstemmelse med EU-retten. Med lovforslaget foreslås det at gøre danske foreninger m.v. skattepligtige af udbytte fra danske aktier, renter og kursgevinster på kontrolleret gæld, og royalty på samme vis, som udenlandske foreninger m.v. allerede er det i dag. Det foreslås dog i denne sammenhæng, at almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., ikke skal beskattes af udbytte.

Lovforslaget tilsigter for det andet at bringe de danske regler om beskatning af udbytter af danske aktier, som modtages af investeringsinstitutter, i overensstemmelse med EU-retten. Det foreslås, at danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal betale en udbytteskat på 15 pct. af udbytter fra danske aktier. Hermed sikres en ligestilling mellem danske og udenlandske investeringsinstitutter, idet udenlandske investeringsinstitutter efter gældende regler typisk er pålagt en udbytteskat på 15 pct. af danske aktieudbytter.

De to nævnte ændringer, der foretages af hensyn til EU-retten, indbringer et merprovenu, som vil kunne disponeres i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget.

For det tredje indgår det i forslaget, at nyoprettede investeringsselskaber skal have mulighed for at kunne opnå status som aktiebaseret fra oprettelsesåret, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ved opgørelse af minimumsindkomsten skal kunne foretage fradrag for afholdte renteudgifter, og at investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ikke skal indeholde kildeskat ved udlodning til deltagere, der har et udbyttefrikort, fx almenvelgørende foreninger.

Endvidere foreslås det at fjerne den eksisterende forskelsbehandling i beskatningen mellem offentlige plejehjem og selvejende plejehjem og -boliger, idet førstnævnte er skattefrie, mens sidstnævnte er skattepligtige af erhvervsmæssige indtægter. Forskelsbehandlingen foreslås fjernet ved at fritage selvejende plejehjem og -boliger for beskatning.

Yderligere foreslås det at forhøje det skattefrie bundfradrag for ydelser til personer fra godkendte fonde, der støtter socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde.

Herudover foreslås det, at danske værdipapircentraler pålægges at indberette om udbytter af aktier m.v. registreret i værdipapircentralen, uanset at det kontoførende institut, hos hvem aktierne m.v. er deponeret, er udenlandsk og dermed ikke efter de gældende regler har pligt til at indberette om udbytterne.

Der foreslås herudover visse ændringer af gældende skatteregler med henblik på at tage højde for de helt særlige forhold, der er opstået som følge af det midlertidige forbud mod minkhold i Danmark, og den aftale, der den 25. januar 2021 blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning m.v. til minkavlere og følgeerhverv berørt af covid-19. Der foreslås for det første en særregel i boafgiftsloven om undtagelse fra reglerne om forhøjelse af boafgiften ved hel eller delvis overdragelse af virksomhed med minkavl eller minkafhængige følgeerhverv. For det andet foreslås det, at der indføres omvendt betalingspligt, når en statslig myndighed, som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink samt bestemmelser fastsat som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, skal betale for eventuelle momspligtige leverancer fra minkavlere og virksomheder med minkafhængige følgeerhverv. Endeligt foreslås en særregel om anvendelse af virksomhedsordningen ved virksomhedsophør.

Lovforslaget indeholder en række konsekvensrettelser som følge af, at selvangivelsesbegrebet er erstattet af et mere tidssvarende begreb om afgivelse af oplysningsskema. Endelig indeholder lovforslaget en korrektion af en henvisning i den netop indførte rentekorrektion vedrørende anvendelse af virksomhedsordningen ved forældrekøb.

De nye regler foreslås at skulle træde i kraft den 1. juli 2021 og skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 55 mio. kr. årligt.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.