Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 20. maj 2021

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 15 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller de under A og B nævnte forslag til vedtagelse med de til de under A og B nævnte forslag stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller det under A nævnte forslag til vedtagelse med de til det under A nævnte forslag stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte forslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de til det under B nævnte forslag stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til de under A og B nævnte forslag. Mindretallet vil stemme for de til de under A og B nævnte forslag stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Venstre stemmer for det under A nævnte forslag, da det er fornuftige elementer, som Venstre kan støtte. Til gengæld stemmer Venstre imod det under B nævnte forslag, eftersom regeringen hæver skatten for helt almindelige danskere, der investerer i danske aktier via en investeringsforening. Der vil ske en dobbeltbeskatning af borgerne, og det vil ramme de små investorer. Endnu en gang kan man se en skattestigning fra regeringens side. Regeringens forslag er et skridt i den forkerte retning. Selvfølgelig skal Danmark rette sig efter EU-reguleringen, men der findes bedre løsninger, hvor pengene bliver ført tilbage til borgerne.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, diverse justeringer af investeringsinstitutters beskatning, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.)« omfattende § 1, nr. 3-8, 12-15 og 19-24, §§ 2-4, § 5, nr. 5, 7 og 13, §§ 6 og 7, § 8, nr. 1 og 3-14, §§ 9-11 og § 12, stk. 1-3 og 5-8.

B. »Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven og ligningsloven (Justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier)« omfattende § 1, nr. 1, 2, 9-11 og 16-18, § 5, nr. 1-4, 6, 8-12 og 14, § 8, nr. 2, og § 12, stk. 1, 2 og 4.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 5

2) Nr. 5 affattes således:

»5. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »er fastsat i medfør af stk. 3 eller følger af stk. 4-6 eller 13 eller 14« til: »følger af stk. 2 eller 4-6, 13 eller 14 eller af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3«.«

[Konsekvens af mellemkommende ændring ved lov nr. 788 af 4. maj 2021]

3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 65, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:

»Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for foreninger m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 9. pkt.««

[Bemyndigelse til at fastsætte regler om nødvendig dokumentation]

Til § 9

4) I den under nr. 1 foreslåede § 46 c indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Den statslige myndighed, der i henhold til stk. 1 er betalingspligtig for afgift, skal særskilt registreres herfor hos told- og skatteforvaltningen med henblik på angivelse og betaling af afgiften. Den statslige myndighed skal opbevare specifikationer for betalinger foretaget i henhold til stk. 1 og opbevare den bagvedliggende dokumentation for disse betalinger, herunder registreringsnummeret (cvr-nummer eller SE-nummer) på den virksomhed, der modtager betaling ekskl. afgift fra den statslige myndighed.«

[Indsættelse af regler for registrering og opbevaring af dokumentation]

5) Efter § 11 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov nr. 2226 af 29. december 2020 om ændring af emballageafgiftsloven, lov om afgifter af spil, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love (Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier, forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne) foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 2, ændres »§ 5 og § 8, nr. 1, 2, 4 og 9-11« til: »§ 5 og § 8, nr. 1, 2, 5 og 10-12«.«

[Ændring af virkningstidspunktet for regler om ny rentekorrektion]

Til § 12

6) Stk. 1 affattes således:

»Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 01.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

7) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01. § 5, nr. 5, træder i kraft den 2. juli 2021.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

8) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. § 2, nr. 2-4, og § 8, nr. 3-14, har virkning fra og med den 1. januar 2022.«

[Ændret virkningstidspunkt for § 5, nr. 5, og konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

9) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. § 1, nr. 1, 3-7, 12, 14, 16, 18-20, 22 og 23, har virkning fra og med indkomståret 2023.«

[Ændring af virkningstidspunkt for den EU-retlige tilpasning af foreningsbeskatningen]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 1

10) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 5 c, 2. pkt., udgår »med 15 pct.,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

11) I den under nr. 16 foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., udgår »2. pkt., udgår »med 15 pct«, og i«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

12) I den under nr. 18 foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 19, 6. pkt., udgår »6. pkt., der bliver 4. pkt., udgår »med den i § 17, stk. 1, fastsatte sats« og i«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

Til § 12

13) Stk. 1 affattes således:

»Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 01.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 14]

14) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01. Lovens § 5, nr. 14, træder i kraft den 2. juli 2021.«

[Konsekvens af mellemkommende ændring ved lov nr. 788 af 4. maj 2021]

15) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 11, 17 og 18, § 5, nr. 1, 4, 6, 8, 10-12 og 14, og § 8, nr. 2, har virkning fra og med den 1. januar 2022.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det at dele lovforslaget i to separate lovforslag. Det ene lovforslag (A) vedrører EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v. Det andet lovforslag (B) vedrører justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier.

Til nr. 2

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt., skal selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, indeholde udbytteskat med 27 pct. ved enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte.

Der gælder dog en række undtagelser hertil, der indebærer, at et udbytteudloddende selskab enten slet ikke skal indeholde udbytteskat eller skal indeholde udbytteskat med en lavere sats end 27 pct. Der henvises i § 65, stk. 1, 1. pkt., til disse undtagelser, der enten er fastsat i medfør af § 65, stk. 3, eller følger af § 65, stk. 4-6.

En af undtagelserne består i, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, når det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Denne undtagelse fremgår af kildeskattelovens § 65, stk. 4, og vil f.eks. gælde i tilfælde, hvor der udloddes udbytte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier til et selskab, der er skattemæssigt hjemmehørende i en EU-medlemsstat.

En anden undtagelse består i, at Skatteforvaltningen kan fastsætte regler om, at der enten slet ikke skal foretages indeholdelse, eller at der skal foretages indeholdelse med en sats, der er lavere end 27 pct., hvis Danmark og den stat, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende, i en dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt, at udbyttebetalinger fra kilder her i landet til modtagere i den pågældende stat ikke kan beskattes eller kun beskattes med en sats, der er lavere end 27 pct. Denne undtagelse fremgår af kildeskattelovens § 65, stk. 3, der gør bestemmelsen i § 65 C, stk. 2, anvendelig på indeholdelse af udbytteskat.

Ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 er § 65, stk. 1, 1. pkt., ændret, som følge af at der ved loven er indsat nye bestemmelser som § 65, stk. 12 og 13, der indebærer en ny undtagelse til udgangspunktet om, at et udbyttegivende selskab skal indeholde 27 pct. i udbytteskat.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den ændring af kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt., der følger af lov nr. 788 af 4. maj 2021.

Til nr. 3

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber og foreninger m.v., der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber og foreninger m.v. som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier. Det følger således af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Endvidere følger det af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at skattepligten ikke omfatter udbytte fra flere forskellige nærmere opregnede kilder.

Det foreslås med lovforslaget, at den begrænsede skattepligt på udbytter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, ikke omfatter udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Det foreslås med ændringsforslaget, at der indsættes et 4. pkt. i kildeskattelovens § 65, stk. 3, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for foreninger m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 9. pkt., som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 12.

Med den ved ændringsforslaget foreslåede ændring bemyndiges skatteministeren til at kunne fastsætte regler om nødvendig dokumentation for, at midler tilhørende udenlandske foreninger m.v. ifølge vedtægter el.lign. kun kan anvendes til almenvelgørende eller almennyttige formål. Den nødvendige dokumentation, som udenlandske foreninger m.v. kan afkræves efter den foreslåede bestemmelse, vil være vedtægter el.lign. og regnskaber, men kan også omfatte anden dokumentation, som vurderes nødvendig for en vurdering af, at midler kun anvendes til almenvelgørende eller almennyttige formål.

Til nr. 4

Efter normale momsregler er det den virksomhed, der leverer en momspligtig vare eller ydelse, der skal opkræve momsen hos køber og indbetale den til Skatteforvaltningen. I lovforslagets § 9 foreslås indsat en ny § 46 c i momsloven, som indfører omvendt betalingspligt. Det vil sige, at der indføres betalingspligt for den statslige myndighed i de tilfælde, hvor en sådan myndighed modtager momspligtige leveringer fra minkavlere og virksomheder med minkafhængige følgeerhverv som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og bestemmelser fastsat som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink. Betalingspligten vil dog ikke gælde for betaling for ydelser i forbindelse med aflivning, bortskaffelse og destruktion af mink og rengøring og desinfektion af bedriften.

Når en levering er omfattet af § 46 c, vil det således blive den statslige myndighed, der har pligt til at indbetale momsen til Skatteforvaltningen, og den leverende virksomhed vil derfor kun modtage et beløb ekskl. moms.

For at sikre, at de statslige myndigheder, der skal indbetale moms efter den nye regel, registreres på en enkel måde, der samtidig sikrer, at disse indbetalinger holdes adskilt fra myndighedens eventuelle momspligtige virksomhed, foreslås det, at der sker særlige registreringer til brug for indbetalingerne med omvendt betalingspligt.

Der foreslås derfor ved ændringsforslaget indsat et stk. 2 i § 46 c, hvor det i 1. pkt. fastsættes, at hvis den statslige myndighed, der skal afregne momsen, i forvejen er momsregistreret, skal den anmode om delregistrering for moms på et selvstændigt SE-nummer. Hvis myndigheden ikke i forvejen er momsregistreret, skal den anmode om momsregistrering på et selvstændigt SE-nummer. Skatteforvaltningen har oplyst, at der i begge situationer skal anmodes om registrering ved at udfylde blanket 40.001 på virk.dk, hvorpå det skal anføres, at registreringsanmodningen sker med henvisning til momslovens § 46 c.

Det selvstændige SE-nummer vil kun skulle bruges til indbetalingen af moms efter momslovens § 46 c og ikke til afregning af anden moms eller andre skatter og afgifter.

For at sikre, at der efterfølgende kan udføres kontrol med momsbetalingerne, foreslås det endvidere i stk. 2, 2. pkt., at den statslige myndighed skal opbevare specifikationer for indbetalingerne og opbevare den bagvedliggende dokumentation for disse, herunder registreringsnummeret (cvr-/SE-nummer) på den virksomhed, der modtager betaling ekskl. moms fra den statslige myndighed. Dokumentationen skal opbevares i 5 år, jf. momsbekendtgørelsens § 91, stk. 1.

Til nr. 5

Ved lov nr. 2226 af 29. december 2020 blev der indført regler i virksomhedsskatteloven vedrørende afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningen.

Med § 8, stk. 2, i lovforslaget til lov nr. 2226 af 29. december 2020 var det foreslået, at reglerne skulle have virkning for indkomstår, der blev påbegyndt den 1. januar 2021 eller senere. Under folketingsbehandlingen blev der imidlertid vedtaget et ændringsforslag til lovforslaget om de foreslåede ændringer af virksomhedsskatteloven, hvor der blev indsat et ekstra nummer. Ved en fejl blev der ikke stillet et ændringsforslag til lovforslagets bestemmelse om virkningstidspunktet for de foreslåede regler, som tog højde for indsættelsen af dette ekstra nummer.

Som konsekvens heraf har reglerne om beregning af rentekorrektion ved forældrekøb i virksomhedsskatteloven (virksomhedsskattelovens § 11 a), at fast ejendom i form af et forældrekøb ikke skal indgå i kapitalafkastgrundlaget ved anvendelse af kapitalafkastordningen, virkning fra og med den 1. januar 2021. Dette medfører, at skattepligtige med forskudt indkomstår, som allerede havde påbegyndt indkomståret 2021 den 31. december 2020, skal anvende de vedtagne regler for en del af dette igangværende indkomstår. Dette er forbundet med en administrativ byrde, som det ikke har været intentionen at pålægge denne gruppe af skattepligtige. Hensigten har således været, at disse skattepligtige først ville skulle have anvendt reglerne fra og med indkomståret 2022, hvis der var blevet stillet ændringsforslag til lovforslagets bestemmelse om virkningstidspunktet.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget at ændre § 9, stk. 2, i lov nr. 2226 af 29. december 2020, således at de indførte regler i virksomhedsskatteloven med henblik på at afskaffe skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningen får virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.

Med ændringsforslaget rettes der således op på det manglende ændringsforslag under folketingsbehandlingen af lov nr. 2226 af 29. december 2020.

Omvendt betyder den foreslåede ændring af § 9, stk. 2, i lov nr. 2226 af 29. december 2020, at nogle tekniske justeringer i virksomhedsskatteloven får virkning fra og med 1. januar 2021 i stedet for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere. Ændringen af virkningstidspunktet for disse tekniske justeringer er dog uden indholdsmæssig betydning, idet der er tale om en justering, hvorved det klart fremgår, hvad der forstås ved kapitalafkastgrundlaget i forskellige sammenhænge.

Provenumæssige konsekvenser

Den med ændringsforslaget foreslåede ændring af virkningstidspunktet for de ved lov nr. 2226 af 29. december 2020 indførte regler i virksomhedsskatteloven med henblik på at afskaffe skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningen er forbundet med et ikke nævneværdigt mindreprovenu. Det bemærkes, at de provenumæssige konsekvenser ved lov nr. 2226 af 29. december 2020 ved ændringsforslaget bliver som forudsat i lovforslaget til lov nr. 2226 af 29. december 2020.

Til nr. 6 og 7

Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2, der har sammenhæng med den ændring, der ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 er foretaget i kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 8

Ved ændringsforslaget foreslås det, at virkningstidspunktet for lovens § 5, nr. 5, ændres, idet det var en fejl, at denne bestemmelse var medtaget i det fremsatte lovforslags § 12, stk. 2. Derudover er ændringsforslaget en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 9

Det er foreslået i lovforslagets § 12, stk. 3, at den foreslåede skattepligt på udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalties, der modtages af foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere.

Det følger endvidere af lovforslagets § 12, stk. 1, at den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 17 og den foreslåede indsættelse af en ny § 18 i selskabsskatteloven omhandlende skattesatser for investeringsforeninger med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, foreslås at skulle træde i kraft den 1. juli 2021. For så vidt angår investeringsforeninger med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er de foreslåede justeringer alene af lovteknisk karakter.

Uanset at den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 17 og den foreslåede indsættelse af en ny § 18 i selskabsskatteloven foreslås at skulle træde i kraft den 1. juli 2021 for foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, har de reelt ikke nogen effekt, før den foreslåede skattepligt på udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalties, der modtages af sådanne foreninger m.v., træder i kraft på det foreslåede tidspunkt dvs. indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere.

Det foreslås med ændringsforslaget at affatte lovforslagets § 12, stk. 3, på ny med henblik på at justere virkningstidspunktet for den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalties, der modtages af foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, således at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt får virkning fra og med indkomståret 2023. Det foreslås endvidere med samme ændringsforslag om at affatte lovforslagets § 12, stk. 3, på ny at justere virkningstidspunktet for den ved lovforslaget foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 17 og den foreslåede indsættelse af en ny § 18 i selskabsskatteloven omhandlende skattesatser for investeringsforeninger med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, således at skattesatserne får virkning fra og med indkomståret 2023.

Det foreslåede ændringsforslag indebærer, at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på udbytter, renter af og kursgevinster af kontrolleret gæld samt royalties, der modtages af foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 17 og den foreslåede indsættelse af en ny § 18 i selskabsskatteloven omhandlende skattesatser for sådanne foreninger m.v., får samme virkningstidspunkt. De ved lovforslaget foreslåede ændringer får således virkning fra og med indkomståret 2023 og ikke blot for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere.

For foreninger m.v., hvis indkomstår følger kalenderåret, vil ændringsforslaget ikke have nogen betydning, da indkomståret 2023 for disse foreninger m.v. begynder den 1. januar 2023. Derimod vil foreninger m.v. med et bagudforskudt indkomstår allerede kunne påbegynde indkomståret 2023 så tidligt som den 2. april 2022, hvorfor de foreslåede regler for disse foreninger først vil have virkning fra indkomståret 2024. Med ændringsforslaget om ændring af virkningstidspunktet for den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalties, der modtages af foreninger m.v., ændring af selskabsskattelovens § 17 og indsættelse af en ny § 18 i selskabsskatteloven omhandlende skattesatser for sådanne foreninger m.v. vil disse foreslåede ændringer allerede have virkning for indkomståret 2023 for sådanne foreninger m.v.

Baggrunden for den foreslåede harmonisering af virkningstidspunktet for den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på udbytter, renter af og kursgevinster af kontrolleret gæld samt royalties, der modtages af foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, den ved lovforslaget foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 17 og indsættelse af en ny § 18 i selskabsskatteloven omhandlende skattesatser for sådanne foreninger m.v., er implementeringsmæssige hensyn for det offentlige, således at der ikke skal være forskellige oplysningsskemaer for indkomståret 2023 for foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

I øvrigt skal det bemærkes, at der med ændringsforslaget ikke ændres på de under lovforslagets § 12, stk. 3, angivne bemærkninger omkring virkningstidspunktet i forhold til udenlandske foreningers indkomstår og tidspunktet for, hvornår udbytte, royalty og renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I relation til lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter udenlandske foreninger kan anses for transparente, skal det derfor bemærkes, at det i forhold til virkningstidspunktet er foreningens indkomstår og ikke deltagernes indkomstår, når foreningen er transparent, der er afgørende. Det er de danske regler om indkomstår, der er afgørende for vurderingen.

Retserhvervelsesprincippet er afgørende for, hvornår udbytte og royalty skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Udbytte anses for erhvervet, når det er endeligt vedtaget på generalforsamlingen. Det er uden betydning, at udbyttet først udbetales senere. Det vil sige, at foreningerne m.v. skal medregnes udbytte ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis generalforsamlingens endelige beslutning om udlodning af udbytte ligger i indkomståret 2023. Det vil sige, at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på udbytter kan indtræde så tidligt som den 2. april 2022, men at det afhænger af, hvornår indkomståret 2023 begynder for den enkelte forening m.v.

Hvornår royalty anses for erhvervet, vil i udgangspunktet afhænge af den kontrakt, der er indgået mellem de pågældende parter, og som fastlægger de kontraktlige forpligtelser, som partnerne skal opfylde. Hvis f.eks. royalty skal betales af et løbende salg, vil royalty som udgangspunkt senest kunne anses for at være erhvervet på det tidspunkt, hvor den aftalepart, der er fået rettighederne til at sælge f.eks. musik, modtager betaling for salg heraf. Det vil sige, at sker salg af musik på en dag omfattet af foreningens indkomstår 2023, vil den royalty, som skal betales, være omfattet af de foreslåede ændringer. Det forhold, at der først på et senere tidspunkt udarbejdes en endelig opgørelse og betaling, har ikke betydning for erhvervserhvervelsen. Det vil sige, at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på royalties kan indtræde så tidligt som den 2. april 2022, men at det afhænger af, hvornår indkomståret 2023 begynder for den enkelte forening m.v.

Renteindtægter skal som hovedregel anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor renten forfalder til betaling - det såkaldte forfaldsprincip. Dette gælder, uanset om renteindtægterne følger af en negativ eller positiv rente. Det vil sige, at i forhold til renteindtægter af kontrolleret gæld, der forfalder til betaling på en dag omfattet af indkomståret 2023 for den enkelte forening, vil renteindtægten skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil sige, at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på renter af kontrolleret gæld kan indtræde så tidligt som den 2. april 2022, men at det afhænger af, hvornår indkomståret 2023 begynder for den enkelte forening m.v.

Der findes dog en række undtagelser til forfaldsprincippet, jf. ligningslovens § 5, stk. 4, hvorefter der skal ske en periodisering af renteindtægter og -udgifter over den periode, som de vedrører. I disse tilfælde skal foreninger m.v., der skal periodisere renteindtægter, alene medregne renteindtægter af kontrolleret gæld til den skattepligtige indkomst, såfremt disse ifølge periodiseringsprincippet skal anses for erhvervet i indkomståret 2023, hvilket i praksis kan være så tidligt som den 2. april 2022, men det afhænger af, hvornår indkomståret 2023 begynder for den enkelte forening m.v.

Kursgevinster anses for erhvervet på tidspunktet for indfrielse af den underliggende gæld. Det vil sige, at såfremt indfrielsen er på en dag omfattet af indkomståret 2023 for den enkelte forening, vil kursgevinsten skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil sige, at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på kursgevinster på kontrolleret gæld kan indtræde så tidligt som den 2. april 2022, men at det afhænger af, hvornår indkomståret 2023 begynder for den enkelte forening m.v.

Til nr. 10-12

Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 9.

Til nr. 13 og 14

Ændringsforslagene er en konsekvens af, at der ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 er indsat nye bestemmelser som § 65, stk. 13 og 14, i kildeskatteloven.

Til nr. 15

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. april 2021 og var til 1. behandling den 23. april 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 13. oktober 2020 og den 24. marts 2021 disse udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 13 og 184. Den 14. april 2021 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Ekspertmøde

Udvalget har den 20. januar 2021 afholdt et ekspertmøde om lovforslaget. Materiale fra ekspertmødet er omdelt som bilag 7 og 9-11.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet har den 18. maj 2021 foretaget en teknisk gennemgang af dele af lovforslaget over for udvalget. Materialet er omdelt som bilag 14.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 6 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 41 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret spørgsmål 1-29, 32, 33, 35, 37 og 39. Udvalget forventer, at ministeren besvarer de resterende spørgsmål inden 2. behandling af lovforslaget.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) Kenneth Mikkelsen (V) nfmd. Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.