L 207 Forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Af: Erhvervsminister Simon Kollerup (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 07-04-2021

Fremsættelse: 07-04-2021

Skriftlig fremsættelse (7. april 2021)

20201_l207_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (7. april 2021)

Erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om fondsmæglerselskaber og investe­rings­service og -aktiviteter

(Lovforslag nr. L 207)

Med lovforslaget etableres der en ny hovedlov for fondsmæglerselskaber og for ydelse og udførelse investeringsservice og -aktiviteter.

Formålet med den nye hovedlov er at opnå en regulering, der er målrettet og afstemt fondsmæglerselskabernes forskellige forretningsmodeller og risikoprofiler, samtidig med, at en høj investorbeskyttelse samt tilliden til den finansielle sektor og den finansielle stabilitet fastholdes.

Med lovforslaget gennemføres blandt andet en mere målrettet regulering af fondsmæglerselskaberne på områderne for kapital og solvens, likviditet samt ledelse og styring i relation til risici.

Formålet med lovforslaget er desuden at skabe øget klarhed og overblik over reguleringen for fondsmæglerselskaber samt vedrørende ydelsen og udførelsen af investeringsservice og -aktiviteter.

Med lovforslaget implementeres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber, der skal ses i sammenhæng med den nye forordning, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

Datoen for fremsættelsen af lovforslaget blev udskudt fra den 26. marts til den 7. april 2021 af hensyn til pågået tilpasninger som følge af bl.a. den lovtekniske gennemgang, hvilket henset til forslaget størrelse og omfang har været omfangsrigt.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.