L 206 Forslag til lov om ændring af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

(Udvidelse af kredsen af kompensationsberettigede følgeerhverv, regler om krav om miljøtilladelser m.v., regler om ansøgning, frister og dokumentationskrav, regler om statens overtagelse af erstattede eller kompenserede aktiver og adgang til nedrivning og bortskaffelse m.v., regler om klageadgang og søgsmålsfrister m.v.).

Af: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 26-03-2021

Fremsættelse: 26-03-2021

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2021)

20201_l206_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2021)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Udvidelse af kredsen af kompensationsberettigede følgeerhverv, regler om krav om miljøtilladelser m.v., regler om ansøgning, frister og dokumentationskrav, regler om statens overtagelse af erstattede aktiver og adgang til nedrivning og bortskaffelse m.v., regler om klageadgang og søgsmålsfrister, m.v.)

(Lovforslag nr. L 206)

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmel til at udmønte dele af den politiske aftale indgået den 25. januar 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, SF og Liberal Alliance om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19.

I forlængelse af den politiske aftale af 25. januar 2021 foreslås det med lovforslaget at udvide kredsen af de kompensationsberettigede følgeerhverv til at omfatte udleje af stald- og burkapacitet til minkproduktion i Danmark samt pelserier, som betjener minkproduktion i Danmark, uanset om disse virksomheder i det væsentlige er afhængige af minkavl i Danmark for at kunne drive deres virksomhed. Den foreslående udvidelse indebærer endvidere, at der kan ydes kompensation til pelserier, der betjener danske minkavlere, uanset om pelseriet organisatorisk er udskilt som selvstændig følgeerhvervsvirksomhed eller indgår i en virksomhed, hvor der også drives minkavl i Danmark.

Endvidere indeholder lovforslaget en bemyndigelse til, at der kan fastsættes regler om krav om tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning til minkproduktion eller minkrelateret produktion som en betingelse for tildeling og udbetaling af kompensation og erstatning til minkavlere og følgeerhverv.

Herudover foreslås med lovforslaget indført en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om ansøgning, frister, oplysnings- og dokumentationskrav samt regler om krav om revisorattestation i forbindelse med behandling af sager om erstatning og kompensation m.v. efter regler fastsat i medfør af loven. Lovforslaget indeholder også en bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at oplysninger, der afkræves til brug for behandlingen af sager efter loven eller regler fastsat i medfør heraf, skal afgives på tro og love.

Desuden indføres med lovforslaget en bestemmelse om, at Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. efter anmodning fra Fødevarestyrelsen skal videregive visse nærmere angivne oplysninger om minkavleres salg og afregning hos Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. til brug for behandling af sager om erstatning og kompensation til minkavlere.

Endvidere foreslås indført en bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om fordelingen og udbetalingen af erstatning og kompensation, som er fastsat efter regler udstedt i medfør af loven, herunder om fordelingen af erstatnings- og kompensationsbeløbet mellem rettighedshavere, herunder bl.a. panthavere. Med lovforslaget indføres desuden en bestemmelse om, at krav på erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af loven, herunder eventuelle krav på forskud på erstatning og kompensation, ikke kan overdrages, før kravet er indtrådt, og at aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.

Endvidere indeholder lovforslaget en række bestemmelser om, at staten erhverver ret over de aktiver, der er ydet erstatning eller kompensation for, herunder om statens adgang til disse aktiver med henblik på bl.a. nedrivning eller anden bortskaffelse m.v., og at det kan fastsættes som et vilkår for erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør loven, at modtagere af erstatning eller kompensation aktivt skal medvirke til at give de involverede myndigheder og deres repræsentanter adgang til de erstattede eller kompenserede aktiver og den ejendom, hvorpå de befinder sig.

Der foreslås herudover indført en bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kompensation for rimelige omkostninger afholdt af minkavlere og følgeerhverv i perioden frem til fastsættelsen af erstatning eller kompensation, hvor staten erhverver ret over de aktiver, der er ydet erstatning eller kompensation for.

Med lovforslaget foreslås desuden en udvidelse af bemyndigelsen til at fastsætte regler om oprettelse af myndigheder, der skal behandle sager om erstatning og kompensation, hvorefter der kan fastsættes nærmere regler om disse myndigheders virksomhed og om sekretariatsbistand. Der foreslås samtidig en bemyndigelse til at fastsætte regler om efterprøvelse af disse myndigheders afgørelser, herunder kan der fastsættes regler om, at afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, før en eventuel mulighed for administrativ rekurs har været udnyttet, og regler om, at afgørelser skal indbringes for domstolene inden for nærmere fastsatte frister. Det er hensigten, at der skal oprettes særlige erstatnings- og taksationskommissioner til at behandle sager om erstatning og kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3, og der kan oprettes eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioner til at efterprøve erstatnings- og taksationskommissionernes afgørelser.

Herudover har lovforslaget til formål at indføre regler om adgangen til at klage over afgørelser, herunder regler om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om afgørelsesmyndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage, samt regler om formkrav til klagen og klagefrist. Samtidig foreslås en bestemmelse om klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår afgørelser, der er truffet i medfør af loven eller regler fastsat i medfør heraf, medmindre andet fremgår af loven eller regler fastsat i medfør af heraf. Det er med bestemmelsen hensigten, at afgørelser, der er truffet af Fødevarestyrelsen skal kunne påklages til Miljø-og Fødevareministeriet, og samtidig er det hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil fastsætte regler om, at de ovenfor nævnte erstatnings- og taksationskommissioners og eventuelle overerstatnings- og taksationskommissioners afgørelser ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet eller anden administrativ myndighed.

Endeligt indføres med lovforslaget bestemmelser, der giver mulighed for at fastsætte regler om digital kommunikation.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2021.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.