L 205 Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret.

(Implementering af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og direktiv om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af tv- og radioselskabernes onlinetransmissioner og retransmissioner af tv- og radioprogrammer m.v.).

Af: Kulturminister Joy Mogensen
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 26-03-2021

Fremsættelse: 26-03-2021

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2021)

20201_l205_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2021)

Kulturministeren (Joy Mogensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Implementering af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked samt direktiv om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af TV- og radioselskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af TV- og radioprogrammer m.v.)

(Lovforslag nr. L 205)

Lovforslaget har som hovedformål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/789 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 vedrørende modernisering af ophavsretten set i lyset af udviklingen af digitale teknologier og især adgangen til at tilgå ophavsretligt beskyttet materiale via internettet.

Med lovforslaget foreslås direktiv (EU) 2019/789 (SatCab-II-direktivet) om videreudsendelse af radio- og fjernsynsprogrammer gennemført. Ligeledes foreslås indført regler vedrørende 1) selvstændige streamingtjenester, således at disse inkluderes i retransmissionssystemet (videreudsendelsessystemet) på lige fod med radio- og fjernsynsforetagender, 2) ligestilling af lyd- og billedproducenter med andre rettighedshavere på retransmissionsområdet og 3) udvidelse af "direct injection" princippet fra SatCabII-direktivet, som medfører, at alle tjenester, som måtte udøve distributørvirksomhed i Danmark, skal indgå aftale og afregne vederlag for deres forretning på lige fod med andre tv-distributører uanset, hvordan de teknisk indretter sig.

Herudover foreslås artikel 15 fra direktiv (EU) 2019/790 (DSM-direktivet) gennemført, således at presseudgiver opnår en ophavsretlig beskyttelse. I den forbindelse foreslås det, at området aftalelicensdækkes, således at der kan indgås kollektiv aftale med adgang til prøvelse ved Ophavsretslicensnævnet ved uenighed om aftalens vilkår. Endelig foreslås artikel 17 fra DSM-direktivet gennemført, hvorefter onlineindholdsdelingstjenester bliver ophavsretligt ansvarlige for indhold uploadet af deres brugere til platformen.

Forslaget vurderes at have mindre administrative eller økonomiske konsekvenser af betydning for det offentlige og erhvervslivet og ingen for borgerne.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 7. juni 2021, som er den direktivfastsatte frist for gennemførsel.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.