Skriftlig fremsættelse (26. marts
2021)
Udlændinge- og
integrationsministeren (Mattias Tesfaye):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om hjemrejse for
udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven)
(Lovforslag nr. L 203)
Formålet med lovforslaget er samle
reglerne om udlændinges hjemrejse i en samlet hovedlov og at
indføre en række nye initiativer på
hjemrejseområdet, herunder i anden lovgivning.
Der foreslås bl.a. regler om:
- Udrejsepligt og udrejsekontrol
- Medvirken til udrejsen
- Digital kommunikationsløsning til
forkyndelse af afgørelser
- Hjemrejsekontrakt
- Hjemrejsestøtte
- Forhold på indkvarteringssteder
- Kontrol- og motivationsfremmende
foranstaltninger
- Varetægtsfængsling og
frihedsberøvelse
- Strafafbrydelse med henblik på
straksudsendelse
- Kompetence- og klageregler
- Straf for overtrædelse af bl.a.
kontrolforpligtelser
- Indrejseforbud
- Justering af regel om automatisk
påklage af Udlændingestyrelsens afslag på asyl
(tænkepause)
Det foreslås endvidere, at der
foretages en række ændringer i bl.a.
udlændingeloven, repatrieringsloven, straffeloven og
straffuldbyrdelsesloven, som konsekvens af den foreslåede lov
om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold.
Det foreslås, at lovforslaget i det
væsentlige træder i kraft den 1. juni 2021.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.