L 203 Forslag til lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold

(hjemrejseloven).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 11-05-2021

Afgivet: 11-05-2021

Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 11. maj 2021

20201_l203_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 11. maj 2021

1. Ændringsforslag

Der er stillet 27 ændringsforslag til lovforslaget. Udlændinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-27. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF og Inger Støjberg (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af SF stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF, RV, EL og Sikandar Siddique (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (NB) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 8

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):

1) I stk. 2, nr. 1, indsættes to steder efter »opholdstilladelse efter«: »udlændingelovens«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 10

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL og Sikandar Siddique (UFG)):

2) I stk. 2 indsættes som nr. 7:

»7) Efterladte ejendele tilhørende børnefamilier kan ikke bortskaffes.«

[Børnefamiliers ejendele kan ikke bortskaffes]

Til § 12

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):

3) I stk. 1, nr. 3, ændres »samt« til: »eller«.

[Korrektion]

Til § 17

4) Som stk. 3 indsættes:

»Stk. 3. Om salær og godtgørelse for udlæg til advokater, der beskikkes efter stk. 2, 1. pkt., gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.«

[Salær og godtgørelse til advokater, der er beskikket i forbindelse med tvangsfremstilling]

Til § 19

5) I stk. 3 indsættes efter »indberetninger«: »fra Hjemrejsestyrelsen«.

[Præcisering af, hvilken myndighed der skal forestå indberetninger til Folketingets Ombudsmand]

Til § 22

6) I stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »der er omfattet af«: »klageadgangen«.

[Korrektion]

Til § 23

7) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »meldepligt efter § 12, stk. 1,«: »eller«, og »eller hvis udlændingen overtræder § 13, stk. 3« ændres til: »eller overtrædelse af § 13, stk. 3«.

[Korrektion]

Til § 24

8) I stk. 1 ændres »jf. dog stk. 2-7« til: »jf. dog stk. 2«.

[Ændring af henvisning]

9) Stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Myndighedernes vurdering af, om en udlænding medvirker til sin udrejse, der foreligger på tidspunktet for lovens ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil vurderingen erstattes af en afgørelse om, hvorvidt udlændingen medvirker til sin udrejse efter § 3.«

[Korrektion og sproglig præcisering]

10) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:

 »Stk. 6. Overtrædelse af pålæg om foranstaltninger med henblik på at sikre udlændingens tilstedeværelse i forbindelse med iværksættelse af en afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 1, pålæg om meldepligt, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 2, pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 3 og 7, og pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 2. pkt., der er meddelt forud for lovens ikrafttræden, straffes efter hjemrejselovens § 23, stk. 1, 2. pkt. Overtrædelse af pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 4-6, pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. og 3. pkt., og pålæg om underretningspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 10, der er meddelt forud for lovens ikrafttræden, straffes efter hjemrejselovens § 23, stk. 2.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

[Overgangsregel vedrørende straf]

Til § 25

11) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 9 c, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 30« til: »hjemrejselovens § 1«.«

[Konsekvensændring]

12) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 25 a, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 40, stk. 11« til: »§ 40, stk. 10«.«

[Konsekvensændring]

13) Nr. 8 affattes således:

»8. I § 32, stk. 4, nr. 1 og 3, stk. 5, nr. 2, og stk. 7, 4. pkt., indsættes efter »stk. 1, nr. 2«: »eller 6«.«

[Lovteknisk korrektion]

14) Efter nr. 17 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 36, stk. 1, 2. pkt., der bliver 1. pkt., ændres »stk. 10« til: »stk. 5«.«

[Konsekvensændring]

15) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:

»04. To steder i § 37, stk. 3, 4. pkt., ændres »5. pkt.« til: »2. pkt.««

[Konsekvensændring]

16) Nr. 26 affattes således:

»26. I § 37 d, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, og i § 37 e, stk. 1, 3. pkt., stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse,« til: »for at sikre udlændingens udrejse,«.«

[Korrektion]

17) Nr. 27 affattes således:

»27. § 40, stk. 6, ophæves.

Stk. 7-13 bliver herefter stk. 6-12.«

[Indsættelse af rykningsklausul]

18) Efter nr. 28 indsættes som nyt nummer:

»05. I § 40 a, stk. 2, nr. 2, ændres »30, stk. 1« til »hjemrejselovens § 1, stk. 1«, og i nr. 6 ændres »stk. 8, 1. og 2. pkt.« til: »hjemrejselovens § 13, stk. 1 og 2«.«

[Konsekvensændring]

19) Nr. 38 affattes således:

»38. I § 42 a, stk. 14, der bliver stk. 10, ændres »Udlændingestyrelsen skal« til: »Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen skal«, og i stk. 14, nr. 2, ændres »politiet« til: »Hjemrejsestyrelsen«, og »§ 40, stk. 6, 1. pkt.« ændres til: »hjemrejselovens § 3.««

[Korrektion]

20) Nr. 39 affattes således:

»39. I § 42 a, stk. 15, der bliver stk. 11, ændres »Udlændingestyrelsen skal« til: »Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen skal«, »og en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 35,« ændres til: »en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter hjemrejselovens § 14, en udlænding, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1, og en udlænding, der er udvist efter § 25,«, i stk. 15, nr. 1, ændres »en afhøring med Udlændingestyrelsen eller politiet,« til: »en samtale med Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen,«, og i nr. 2 indsættes efter »indkvarteringsstedet,«: »jf. stk. 7, 4. pkt., og hjemrejselovens § 13, stk. 3,«.«

[Korrektion]

21) Efter nr. 53 indsættes som nyt nummer:

»06. I § 42 j, stk. 1, nr. 3., ændres »§ 35, stk. 1, nr. 1, og stk. 2« til: »hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, og stk. 2«.«

[Konsekvensændring]

22) Nr. 66 affattes således:

»66. I § 46 indsættes som stk. 9 og 10:

»Stk. 9. Hjemrejsestyrelsen kan ændre en udrejsefrist efter § 33, stk. 2, 4. pkt., til straks, når Hjemrejsestyrelsen har truffet afgørelse om, at en udlænding ikke medvirker til sin udrejse efter hjemrejselovens § 3, stk. 2.

Stk. 10. Hjemrejsestyrelsen fastsætter efter § 33, stk. 5, udrejsefristen til straks.««

[Omformulering og korrektion]

23) Efter nr. 68 indsættes som nyt nummer:

»07. I § 46 a, stk. 6, nr. 1, ændres »§ 40, stk. 13« til: »§ 40, stk. 12«, og »§ 42 a, stk. 7, 3. pkt., og stk. 8 og 10« ændres til: »§ 42 a, stk. 7, 3. pkt.««

[Konsekvensændring]

24) Nr. 73 affattes således:

»73. I § 53 a, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»For så vidt angår udlændinge, der af Udlændingestyrelsen er meddelt afslag på opholdstilladelse efter § 7, anses afgørelsen dog først for påklaget til Flygtningenævnet efter 14 dage fra tidspunktet for, at Udlændingestyrelsens afgørelse er kommet til udlændingens kundskab.««

[Præcisering af klagetidspunktet og afgrænsning af personkredsen]

25) Efter nr. 74 indsættes som nyt nummer:

»08. I § 58 udgår »§ 40, stk. 6, 3. pkt.,«.«

[Konsekvensændring]

26) Nr. 81 affattes således:

»81. I § 60, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 34, stk. 1-3 og 7« til: »§ 34«, »§ 42 a, stk. 8, 2. pkt.,« og »og stk. 8, 4. pkt.,« udgår, og »1 år« ændres til: »4 måneder«.«

[Korrektion]

Til § 26

27) I nr. 2 ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.

[Ændring af henvisning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en teknisk ændring, hvorved det to steder i § 8, stk. 2, nr. 1, i lovforslaget som fremsat tydeliggøres, at der henvises til udlændingelovens § 7.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås det, at efterladte ejendele tilhørende børnefamilier ikke kan bortskaffes.

Baggrunden for forslaget er, at børn har brug for en stabil hverdag og ikke skal straffes for deres forældres gerninger.

Til nr. 3

Det foreslås, at »samt« ændres til »eller«, da der i bestemmelsen er tale om alternative forhold.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 12, stk. 1, nr. 3, i lovforslaget som fremsat.

Til nr. 4

Det følger af udlændingelovens § 40, stk. 6, 3. pkt., at retten beskikker en advokat for udlændingen.

Det følger af udlændingelovens § 58, at om salær og godtgørelse for udlæg til advokater, der beskikkes efter bl.a. § 40, stk. 6, 3. pkt., gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

Det foreslås i lovforslaget som fremsat, at bestemmelsen om tvangsfremstilling for hjemlandets eller et andet lands repræsentation i forbindelse med en udlændings udrejse i udlændingelovens § 40, stk. 6, ophæves, og at der i den foreslåede hjemrejselovs § 17 indsættes en bestemmelse om tvangsfremstilling for hjemlandets eller et andet lands repræsentation i forbindelse med en udlændings udrejse, herunder at retten kan beskikke en advokat for udlændingen, jf. § 17, stk. 2, 1. pkt., i lovforslaget som fremsat.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et stk. 3 i § 17 i lovforslaget som fremsat om salær og godtgørelse for udlæg til advokater, der beskikkes efter § 17, stk. 2, 1. pkt. Det foreslås, at der skal gælde de samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

Forslaget sikrer således en videreførelse af gældende ret.

Til nr. 5

Det foreslås at præcisere, at det er Hjemrejsestyrelsen, der skal forestå indberetningerne til Folketingets Ombudsmand, således at Folketingets Ombudsmand kan foretage sit tilsyn med tvangsmæssig udsendelse.

Det fremgår allerede af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. bemærkningerne til § 17, stk. 3, i lovforslaget som fremsat.

Til nr. 6

Det foreslås i § 22, stk. 2, i lovforslaget som fremsat, at klage til Udlændingenævnet over de afgørelser, der er omfattet af i stk. 1 og 5, skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen. Ved en fejl fremgår ordet klageadgangen ikke efter »der er omfattet af«.

»Klageadgangen« foreslås derfor indsat i sætningen.

Til nr. 7

Der er tale om en teknisk korrektion, idet der i opremsningen bør indgå »eller« to steder.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 23, stk. 1, 2. pkt., i lovforslaget som fremsat.

Til nr. 8

Det foreslås at ændre henvisningen til de øvrige stykker i bestemmelsen, idet stk. 3-7 er overgangsregler. Der bør således alene henvises til stk. 2, der indeholder en regel om andet ikrafttrædelsestidspunkt for enkelte bestemmelser i den foreslåede hjemrejselov.

Det bemærkes, at der med ændringsforslaget indsættes yderligere en overgangsregel, jf. ændringsforslagets nr. 9.

Til nr. 9

Der er tale om en korrektion af bestemmelsens ordlyd, idet der i lovforslaget som fremsat bør indgå »af,« foran »om«.

Der er herudover tale om en sproglig præcisering, således at det fremgår tydeligt, at det er myndighedernes vurdering af medvirken til udrejsen, der forbliver i kraft, indtil den erstattes af en afgørelse om medvirken efter § 3 i lovforslaget som fremsat.

Der er med forslaget ikke tilsigtet materielle ændringer i bestemmelsen.

Til nr. 10

Med forslaget til hjemrejseloven flyttes foranstaltninger med henblik på at sikre udlændingens tilstedeværelse i forbindelse med iværksættelse af en afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 1, pålæg om meldepligt, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 2, pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 3-7, og pålæg om opholds- og underretningspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8 og 10, fra udlændingeloven til hjemrejseloven, jf. lovforslagets §§ 11-13 og § 25, nr. 12-14 og 35. Som det fremgår af bemærkningerne i lovforslagets afsnit 3.10 og 3.11 og bemærkningerne til §§ 11-13 og § 25, nr. 12-14 og 35, tilsigtes der ikke hermed indholdsmæssige ændringer. Der vil således under samme betingelser som hidtil kunne pålægges foranstaltninger med henblik på at sikre udlændingens tilstedeværelse i forbindelse med iværksættelse af en afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse og meddeles pålæg om meldepligt, opholdspligt og underretningspligt.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede videreførelse af udlændingelovens bestemmelser om meldepligt, opholdspligt og underretningspligt i hjemrejseloven ikke vil påvirke gyldigheden af de afgørelser, som er truffet i medfør af udlændingelovens § 34, stk. 1-7, og § 42 a, stk. 8 og 10, inden tidspunktet for ikrafttrædelsen af den foreslåede hjemrejselov.

Tilsvarende foreslås hjemmelen i udlændingeloven til at straffe udlændinge for overtrædelser af foranstaltninger med henblik på at sikre udlændingens tilstedeværelse i forbindelse med iværksættelse af en afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 1, pålæg om meldepligt, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 2, pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 3-7, og pålæg om opholds- og underretningspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8 og 10, ophævet, jf. lovforslagets § 25, nr. 81 og 83. I stedet foreslås der indsat en strafbestemmelse i hjemrejselovens § 23, der, for så vidt angår de ovenfor omtalte pålæg, i det hele svarer til strafbestemmelserne i udlændingelovens § 60, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, dog således, at strafferammen og straffeniveauet skærpes pr. 1. juni 2021 som forudsat i § 1, nr. 24, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, for de overtrædelser, der i dag er omfattet af udlændingelovens § 60, stk. 2. Der henvises til lovforslagets afsnit 3.19 og bemærkningerne til § 23, stk. 2, og § 29, nr. 2 og 3.

Med hjemrejselovens § 23 foreslås det således at videreføre det strafbare gerningsindhold efter udlændingelovens § 60, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2. Der henvises til lovforslagets afsnit 3.19, og bemærkningerne til § 23.

Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om, at der efter hjemrejselovens ikrafttræden fortsat er hjemmel til at straffe udlændinge, der overtræder pålæg, der forud for hjemrejselovens ikrafttræden er meddelt efter § 34 og § 42 a, stk. 8 og 10, og hvis overtrædelse hidtil har været omfattet af udlændingelovens § 60, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2.

Ændringsforslaget medfører for det første, at der skal straffes efter hjemrejselovens § 23, hvis en udlænding efter hjemrejselovens ikrafttræden overtræder et pålæg, der er meddelt forud for hjemrejselovens ikrafttræden efter de hidtil gældende regler i udlændingeloven.

Ændringsforslaget medfører for det andet, at der som udgangspunkt skal straffes efter hjemrejselovens § 23, hvis en udlænding inden hjemrejselovens ikrafttræden har overtrådt et pålæg, der er meddelt forud for hjemrejselovens ikrafttræden efter de hidtil gældende regler i udlændingeloven, men hvor forholdet først kommer til pådømmelse efter hjemrejselovens ikrafttræden.

For så vidt angår sidstnævnte situation, bemærkes det dog, at det følger af den almindelige regel i straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at spørgsmålet om strafbarhed og straffastsættelse skal afgøres efter den på pådømmelsestidspunktet gældende lov, dog således at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. I sådanne tilfælde afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straffastsættelse efter den på gerningstidspunktet gældende lov.

Til nr. 11

Det følger af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis udsendelsen, jf. § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder.

Det foreslås, at henvisningen til udlændingelovens § 30 ændres til hjemrejselovens § 1.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at udlændingelovens § 30 ophæves, jf. § 25, nr. 4, i lovforslaget som fremsat.

Til nr. 12

Det følger af udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 4, at efter indrejsen kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, desuden udvises, hvis udlændingen er fritaget for visum, jf. § 3, eller er meddelt visum, jf. §§ 4-4 b, og frafalder en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, som behandles efter § 53 b, eller hvis ansøgningen om asyl, der behandles efter § 53 b, bortfalder efter § 40, stk. 11. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.

Det foreslås, at henvisningen til § 40, stk. 11, i udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 4, ændres til § 40, stk. 10.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at § 40, stk. 6, ophæves, jf. § 25, nr. 27, i lovforslaget som fremsat. Udlændingelovens § 40, stk. 7-13, bliver herefter § 40, stk. 6-12.

Til nr. 13

Der er tale om en lovteknisk ændring, således at affattelsen af det i lovforslaget fremsatte er i overensstemmelse med vanlig lovteknisk praksis. Ændringen medfører ingen ændringer i det materielle indhold.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 25, nr. 8, i lovforslaget som fremsat.

Til nr. 14

Det følger af udlændingelovens § 36, stk. 1, 2. pkt., at med henblik på at sikre muligheden for afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a kan politiet bestemme, at der skal ske frihedsberøvelse, hvis der er en væsentlig risiko for, at den pågældende forsvinder og de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, jf. § 36, stk. 10.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 10 ændres til stk. 5.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 36, stk. 10, bliver til § 36, stk. 5, som følge af at § 36, stk. 5-9, ophæves, jf. § 25, nr. 22, i lovforslaget som fremsat.

Til nr. 15

Det følger af udlændingelovens § 37, stk. 3, 4. pkt., at frihedsberøvelse iværksat i medfør af § 36, stk. 1, 5. pkt., kan opretholdes efter denne bestemmelse i højst 7 dage fra frihedsberøvelsens iværksættelse efter § 36, stk. 1, 5. pkt.

Det foreslås, at henvisningen til 5. pkt. i udlændingelovens § 37, stk. 3, 4. pkt., ændres til 2. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at § 36, stk. 1, 5. pkt., bliver § 36, stk. 1, 2. pkt., som følge af ophævelsen af § 36, stk. 1, 1., 3. og 4. pkt., jf. § 25, nr. 17, i lovforslaget som fremsat.

Til nr. 16

Den foreslåede bestemmelse nyaffattes, da den oprindelige affattelse ville medføre, at de ændrede bestemmelser i udlændingeloven ville indeholde en kommafejl.

Der er ikke foretaget yderligere ændringer end en korrektion af kommafejlen.

Til nr. 17

Ved en fejl var der ikke indsat en rykningsklausul i § 25, nr. 27, i lovforslaget som fremsat.

Der er således tale om en teknisk korrektion.

Til nr. 18

Det følger af udlændingelovens § 40 a, stk. 2, nr. 2, at der kan optages fingeraftryk af en udlænding, som ikke søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, og som skal afvises, udvises eller udrejse af landet, jf. § 30, stk. 1, såfremt der på baggrund af pågældendes dokumenter, ejendele og økonomiske midler og andre personlige forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende vil indrejse på ny og ansøge om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 40 a, stk. 2, nr. 6, at der kan optages fingeraftryk af en udlænding, som af Udlændingestyrelsen har fået anvisning eller pålæg om indkvartering efter § 42 a, stk. 7 eller stk. 8, 1. og 2. pkt., med henblik på identifikation i forbindelse med adgangskontrol på Udlændingestyrelsens indkvarteringssteder.

Det foreslås, at henvisningen til udlændingelovens § 30 i udlændingelovens § 40 a, stk. 2, nr. 2, ændres til hjemrejselovens § 1, stk. 1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af udlændingelovens § 30, jf. § 25, nr. 4, i lovforslaget som fremsat.

Det foreslås endvidere, at henvisningen til udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt., i udlændingelovens § 40 a, stk. 2, nr. 6, ændres til hjemrejselovens § 13, stk. 1 og 2.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at udlændingelovens § 42 a, stk. 8, ophæves, jf. § 25, nr. 35, i lovforslaget som fremsat, og at bestemmelsen om opholdspligt samtidig indsættes i hjemrejselovens § 13, jf. § 13 i lovforslaget som fremsat.

Ændringen indebærer desuden, at der også vil kunne optages fingeraftryk af udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, og som af Udlændingestyrelsen har fået anvisning eller pålæg om indkvartering efter § 42 a, stk. 7, eller hjemrejselovens § 13, stk. 2, med henblik på identifikation i forbindelse med adgangskontrol på Udlændingestyrelsens indkvarteringssteder. Ved en fejl er udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, ikke tidligere blevet omfattet af bestemmelsen i udlændingelovens § 40 a, stk. 2, nr. 6, idet der alene blev henvist til udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt., og ikke også til udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 3. pkt.

Til nr. 19

Ved en fejl er der i lovforslaget som fremsat sket en fejlcitering af udlændingelovens § 42 a, stk. 14, idet der stod »Udlændingestyrelsen kan bestemme«. Der burde rettelig have stået »Udlændingestyrelsen skal, medmindre særlige grunde taler derimod, bestemme«.

Der er således tale om en teknisk korrektion.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 25, nr. 38, i lovforslaget som fremsat.

Til nr. 20

Ved en fejl er der i lovforslaget som fremsat sket en fejlcitering af udlændingelovens § 42 a, stk. 15, idet der stod »Udlændingestyrelsen kan bestemme«. Der burde rettelig have stået »Udlændingestyrelsen skal, medmindre særlige grunde taler derimod, bestemme«.

Der er således tale om en teknisk korrektion.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 25, nr. 39, i lovforslaget som fremsat.

Til nr. 21

Det følger af udlændingelovens § 42 j, stk. 1, nr. 3, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandlingen med vedkommende kommune kan beslutte, at bestemmelserne i lov om planlægning om region-, kommune- og lokalplaner samt om tilladelse efter lovens § 35, stk. 1, ikke finder anvendelse på ejendomme, som Udlændingestyrelsen råder over, og som anvendes til faciliteter til brug for varetægtsfængsling i medfør af § 35, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, af personer, som har modtaget dom og afsonet eventuel straf, og som alene varetægtsfængsles med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af udvisningen.

Det foreslås, at henvisningen til § 35, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, ændres til hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, ophæves, jf. § 25, nr. 15, i lovforslaget som fremsat, og overføres til den foreslåede hjemrejselovs § 14, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Til nr. 22

Der er tale om en korrektion af bestemmelsens ordlyd, således at det fremgår tydeligt af bestemmelsen, at Hjemrejsestyrelsen kan ændre en udrejsefrist til straks, når Hjemrejsestyrelsen har truffet afgørelse om, at en udlænding ikke medvirker til sin udrejse. Der er med forslaget ikke tilsigtet materielle ændringer i bestemmelsen.

Derudover er der tale om en korrektion af bestemmelsens ordlyd, således at det fremgår tydeligt, at Hjemrejsestyrelsen kan fastsætte udrejsefristen til straks, hvis udlændingen er udvist ved dom.

Der er herudover tale om en teknisk korrektion, idet der i § § 25, nr. 66, i lovforslaget som fremsat, fejlagtigt henvises til udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt. Den korrekte henvisning er således til udlændingelovens § 33, stk. 2, 4. pkt.

Til nr. 23

Det følger af udlændingelovens § 46 a, stk. 6, nr. 1, at følgende afgørelser ikke kan påklages: Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afvisning, der er truffet efter regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., og afgørelser efter § 9 g, stk. 3, § 9 h, stk. 8, 1. pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt., jf. stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 1, § 9 h, stk. 14, § 11, stk. 10, § 27, § 29 c, stk. 1, § 32 a, § 33, stk. 1, 2 og 5-7, §§ 33 a og 33 b, § 40, stk. 13, § 42 a, stk. 7, 3. pkt., og stk. 8 og 10, § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e og § 53 b.

Det foreslås, at henvisningen til § 40, stk. 13, i udlændingelovens § 46 a, stk. 6, nr. 1, ændres til § 40, stk. 12.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at § 40, stk. 6, ophæves, jf. § 25, nr. 27, i lovforslaget som fremsat. Udlændingelovens § 40, stk. 7-13, bliver herefter § 40, stk. 6-12.

Det foreslås desuden, at henvisningen til § 42 a, stk. 8 og 10, udgår, idet bestemmelserne om opholdspligt og underretningspligt ophæves i udlændingeloven, jf. § 25, nr. 35, i lovforslaget som fremsat, og i stedet indsættes i hjemrejseloven, jf. § 13, stk. 1, 2 og 4, i lovforslaget som fremsat, og bliver omfattet af klagereglen i § 22, stk. 3, i lovforslaget som fremsat.

Der er således også tale om en konsekvensændring.

Til nr. 24

Med lovforslagets § 25, nr. 73, foreslås en ændring af udlændingelovens § 53 a, stk. 2, hvorved der indføres en periode på 14 dage fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afslag efter udlændingelovens § 7, hvor sagen ikke er påklaget til Flygtningenævnet. Asylansøgeren vil i denne periode skulle modtage målrettet vejledning fra Hjemrejsestyrelsen. Hjemrejsestyrelsen vil bl.a. skulle vejlede asylansøgeren om andelen af stadfæstede afslag i Flygtningenævnet for den pågældendes nationalitet og om mulighederne for frivilligt at udrejse af landet med hjemrejsestøtte.

Det foreslås at præcisere ændringen i lovforslagets § 25, nr. 73, således at en afgørelse fra Udlændingestyrelsen om afslag på opholdstilladelse efter § 7 først anses for påklaget til Flygtningenævnet 14 dage efter tidspunktet for, at Udlændingestyrelsen afgørelse er kommet til udlændingens kundskab.

Med henblik på at Hjemrejsestyrelsen kan tilrettelægge den målrettede vejledning af ansøgeren, er det væsentligt, at ansøgeren forinden Hjemrejsestyrelsens vejledning har modtaget Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, herunder at ansøgeren har modtaget en skriftlig eller mundtlig begrundelse af de vigtigste elementer i afgørelsen på et sprog, som den pågældende forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå.

Den foreslåede affattelse præciserer således alene tidspunktet for, hvornår en afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter § 7 anses for påklaget til Flygtningenævnet. En afgørelse anses således for påklaget, 14 dage efter at afgørelsen er kommet til udlændingens kundskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at ordningen ikke omfatter uledsagede mindreårige asylansøgere, der af Udlændingestyrelsen meddeles afslag på opholdstilladelse efter § 7 (asyl).

En afgørelse, hvorved en uledsaget mindreårig asylansøger af Udlændingestyrelsen meddeles afslag på opholdstilladelse efter § 7, vil således fortsat anses for automatisk påklaget til Flygtningenævnet.

Det betyder, at den uledsagede mindreårige udlænding dermed heller ikke vil være genstand for Hjemrejsestyrelsens målrettede vejledning eller være omfattet af ordningen om et supplerende kontant beløb ved frafald af klage til Flygtningenævnet, jf. lovforslagets § 8, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 25, nr. 73.

Til nr. 25

Det følger af udlændingelovens § 40, stk. 6, 3. pkt., at retten beskikker en advokat for udlændingen.

Det følger af udlændingelovens § 58, at om salær og godtgørelse for udlæg til advokater, der beskikkes efter bl.a. § 40, stk. 6, 3. pkt., gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

Det foreslås, at henvisningen til udlændingelovens § 40, stk. 6, 3. pkt., udgår af udlændingelovens § 58.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at § 40, stk. 6, ophæves, jf. § 25, nr. 27, i lovforslaget som fremsat.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 26

Der er tale om en teknisk korrektion, idet der i lovforslaget som fremsat ville efterlades et overflødigt »og« foran »eller tilsidesættelse af de betingelser« i udlændingelovens § 60, stk. 1, 1. pkt., idet det i lovforslaget som fremsat foreslås, at »stk. 8, 4. pkt.,« udgår.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 25, nr. 81, i lovforslaget som fremsat.

Til nr. 27

Der er i lovforslaget som fremsat sket en fejlhenvisning til repatrieringslovens § 7, stk. 10. Der skulle rettelig henvises til repatrieringslovens § 7, stk. 11.

Der er alene tale om en fejlhenvisning, som der med forslaget rettes op på. Der er således ikke tale om materielle ændringer til § 26, nr. 2, i lovforslaget som fremsat.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 26, nr. 2, i lovforslaget som fremsat.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2021 og var til 1. behandling den 8. april 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 1. marts 2021 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 34. Den 29. marts 2021 sendte udlændinge- og integrationsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Samira Nawa (RV) Kristian Hegaard (RV) Carl Valentin (SF) Halime Oguz (SF) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG) Mads Fuglede (V) Fatma Øktem (V) Heidi Bank (V) Inger Støjberg (UFG) Kenneth Mikkelsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Karsten Lauritzen (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Marie Krarup (DF) Peter Skaarup (DF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Dansk Folkeparti (DF)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)7