Ændringsforslag stillet den 17. maj
2021 uden for betænkningen
Til § 8
Af udlændinge- og
integrationsministeren:
28) Stk. 2, nr.
2 og 3, udgår, og i stedet
indsættes:
»2) En
udlænding, der opholder sig her i landet, og som har
fået sin opholdstilladelse efter udlændingelovens
§§ 7, 8, 9 b eller 9 c, hvor denne var meddelt efter en
ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§§ 7 eller 9 e, nægtet forlænget eller
inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, eller
§ 19, stk. 1.
3) En
udlænding, hvis opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som
følge af en familiemæssig tilknytning til en person
omfattet af nr. 2 er nægtet forlænget eller inddraget
efter udlændingelovens § 11, stk. 2, eller § 19,
stk. 1.
4) En
udlænding, der har haft opholdstilladelse i mindst 5
år, og som har fået sin opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som
følge af en familiemæssig tilknytning til en person,
der ikke er omfattet af nr. 2 eller udlændingelovens
§§ 9 m eller 9 n, inddraget eller nægtet
forlænget efter udlændingelovens § 11, stk. 2,
eller § 19, stk. 1.«
[Korrektion, sproglig ændring
og tilføjelse af persongruppe omfattet af muligheden for at
modtage hjemrejsestøtte]
Bemærkninger
Til nr. 28
Ad § 8, stk. 2,
nr. 2
Det foreslås i § 8, stk. 2, nr.
2, i lovforslaget som fremsat, at hjemrejsestøtte efter
bestemmelsens stk. 1 kan ydes til en udlænding, der opholder
sig her i landet, og som har fået sin opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 7, 8, 9 b eller 9 c, hvor denne
var meddelt efter en ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 7 eller 9 e, inddraget eller
nægtet forlænget efter udlændingelovens §
19, stk. 1.
Ved en fejl er der ikke henvist til
udlændingelovens § 11, stk. 2, der vedrører
forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse
meddelt med mulighed for varigt ophold.
Det foreslås, at bestemmelsens ordlyd
ændres, således at der dels indsættes en
henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 2, dels at
»nægtet forlænget«, der relaterer sig til
udlændingelovens § 11, stk. 2, nævnes før
»inddraget«, der relaterer sig til
udlændingelovens § 19, stk. 1.
Der er med forslaget ikke tilsigtet
materielle ændringer i bestemmelsen.
Ad § 8, stk. 2, nr. 3
Det
foreslås i § 8, stk. 2, nr. 3, i lovforslaget som
fremsat, at hjemrejsestøtte efter bestemmelsens stk. 1 kan
ydes til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som
følge af en familiemæssig tilknytning til en person
omfattet af nr. 2 er inddraget eller nægtet forlænget
efter udlændingelovens § 19, stk. 1.
Ved en fejl er
der ikke henvist til udlændingelovens § 11, stk. 2, der
vedrører forlængelse af en tidsbegrænset
opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold.
Det
foreslås, at bestemmelsens ordlyd ændres, således
at der dels indsættes en henvisning til
udlændingelovens § 11, stk. 2, dels at
»nægtet forlænget«, der relaterer sig til
udlændingelovens § 11, stk. 2, nævnes før
»inddraget«, der relaterer sig til
udlændingelovens § 19, stk. 1.
Der er med
forslaget ikke tilsigtet materielle ændringer i
bestemmelsen.
Ad § 8, stk. 2, nr. 4
Det følger
af repatrieringslovens § 3, stk. 1, at loven gælder for
flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til
flygtninge m.v., andre familiesammenførte udlændinge,
jf. stk. 2-4, og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab,
der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske
statsborgerskab. Loven omfatter endvidere udlændinge, som er
meddelt opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt
før udlændingeloven af 1983, jf. lov nr. 226 af 8.
juni 1983, eller som er født her i landet som efterkommere
af disse.
Det følger
af repatrieringslovens § 3, stk. 2, at ved flygtninge m.v.
forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 7, 8 eller 9 b, § 9 c,
stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse
efter § 9 b, § 9 c, når tilladelsen er meddelt en
udlænding, der har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7, eller § 9 e.
Det følger
af repatrieringslovens § 3, stk. 4, at ved andre
familiesammenførte udlændinge forstås
udlændinge, der har haft opholdstilladelse her i landet i
mindst 5 år, og som har opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, § 9 c, stk. 1, som
følge af en familiemæssig tilknytning til en person,
der ikke er omfattet af stk. 2, eller §§ 9 m eller 9
n.
Det følger
af repatrieringslovens § 3, stk. 5, at er en udlændings
opholdstilladelse nægtet forlænget eller inddraget, jf.
udlændingelovens § 11, stk. 2, og § 19, stk. 1,
anses den pågældende for at være omfattet af
loven indtil udløbet af den udrejsefrist, der er fastsat i
forbindelse med afgørelsen om nægtelse af
forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelsen.
En
udlænding, der har haft opholdstilladelse i mindst 5
år, og som har fået sin opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som
følge af en familiemæssig tilknytning til en person,
der ikke er omfattet af repatrieringslovens § 3, stk. 2, eller
udlændingelovens §§ 9 m eller 9 n (f.eks.
udlændinge, der opnår familiesammenføring til en
herboende dansk statsborger), inddraget eller nægtet
forlænget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, og
§ 19, stk. 1, er således aktuelt omfattet af
repatrieringsloven indtil udløbet af udrejsefristen.
Det
foreslås i § 26, nr. 1, i lovforslaget som fremsat, at
repatrieringslovens § 3, stk. 5, ophæves.
Det
foreslås i § 8, stk. 2, nr. 3, i lovforslaget som
fremsat, at der kan ydes hjemrejsestøtte til en
udlænding, hvis opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som
følge af en familiemæssig tilknytning til en person
omfattet af nr. 2 er inddraget eller nægtet forlænget
efter udlændingelovens § 19, stk. 1.
Ved en fejl
fremgår det ikke af § 8, stk. 2, i lovforslaget som
fremsat, at en udlænding, der har haft opholdstilladelse i
mindst 5 år, og som har fået sin opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som
følge af en familiemæssig tilknytning til en person,
der ikke er omfattet af nr. 2 eller udlændingelovens
§§ 9 m eller 9 n, inddraget eller nægtet
forlænget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, og
§ 19, stk. 1, er omfattet af muligheden for at kunne modtage
hjemrejsestøtte.
Det har ikke
været hensigten med lovforslaget, at denne persongruppe, som
hidtil under visse omstændigheder har kunnet modtage
hjælp til repatriering efter repatrieringsloven, skulle
være afskåret fra at modtage hjemrejsestøtte
efter hjemrejseloven.
Det
foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i
hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 4, hvorefter der kan ydes
hjemrejsestøtte til en udlænding, der har haft
opholdstilladelse i mindst 5 år, og som har fået sin
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller
§ 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig
tilknytning til en person, der ikke er omfattet af nr. 2 eller
udlændingelovens §§ 9 m eller 9 n, inddraget eller
nægtet forlænget efter udlændingelovens §
11, stk. 2, og § 19, stk. 1.
Forslaget sikrer
en videreførelse af persongruppens nuværende mulighed
for under visse nærmere omstændigheder at kunne modtage
økonomisk støtte ved udrejse.