Fremsat den 26. marts 2021 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Forslag til lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu)

(Udvidelse af målgruppen m.v. for integrationsgrunduddannelsen)

§ 1

I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrationsgrunduddannelse (igu), som ændret ved § 1 i lov nr. 562 af 7. maj 2019 og § 11 i lov nr. 2189 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, ændres "5 år" til: "10 år".

2. I § 6, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres "20 uger" til: "23 uger".

3. I § 6, stk. 8, ændres "20 ugers" til: "23 ugers".

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2021.

Stk. 2. § 1, nr. 2 og 3 finder ikke anvendelse på integrationsgrunduddannelsesforløb, der er påbegyndt før 1. maj 2021. For sådanne integrationsgrunduddannelsesforløb finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den oprindelige aftale om en forsøgsordning med integrationsgrunduddannelse (igu) blev indgået i 2016 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter som en central del af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration. Forsøgsordningen blev aftalt som treårig, og den skulle sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke stod mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Igu skulle fungere som en trædesten til beskæftigelse på almindelige arbejdsmarkedsvilkår eller skabe grundlag for at fortsætte i en erhvervsrettet uddannelse.

Denne forsøgsordning blev i 2019 forlænget med yderligere 3 år ved lov nr. 562 af 7. maj 2019, på baggrund af en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, hvor det blev fremhævet, at igu-ordningen kunne være særlig relevant for kvinder med flygtningebaggrund, som havde en væsentligt lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end mændene.

Den 21. december 2020 har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en aftale om igu-ordningen. Det fremgår bl.a. af aftalen, at regeringen og arbejdsmarkedets parter grundlæggende er enige om, at igu-ordningen hidtil har været en succes. Den udgør således en trædesten for målgruppens vej til ordinær, varig beskæftigelse og styrker målgruppens faglige, sproglige og sociale kompetencer samt kendskabet til det danske arbejdsmarked og mulighederne for uddannelse i Danmark. Dette blev bekræftet af såvel virksomheder, kommuner som AMU-udbydere ved evalueringen af ordningen i juni 2018. Dog fremgik det af evalueringen, at virksomhederne oplever udfordringer i forhold til igu-ansattes sproglige kompetencer, hvilket bl.a. udgør en barriere i forhold til virksomhederne i udvælgelse af igu-ansatte. Siden indførelsen af igu-ordningen i juli 2016 og til september 2020 er der registreret i alt 2.547 aftaler.

Det fremgår endvidere af aftalen, at antallet af registrerede igu-aftaler i 2020 ligger på det laveste niveau siden ordningens etablering. Dette hænger bl.a. sammen med, at Danmark i de senere år har oplevet en faldende asyltilstrømning, hvilket har betydet, at målgruppen for igu er blevet reduceret betragteligt fra knap 19.000 personer, da igu'en blev indført i juni 2016, til ca. 8.500 i december 2019. De seneste beskæftigelsestal viser samtidig, at til trods for, at beskæftigelsen blandt nytilkomne flygtninge og familiesammenførte flygtninge gennem de seneste år er steget, er udfordringerne fortsat store. Det fremgår af aftalen, at igu-ordningen kan være ét af flere relevante værktøjer, der kan adressere den problemstilling. Selv om det går godt med beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte, er målet imidlertid ikke nået, og på den baggrund er regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om fortsat at understøtte denne udvikling.

Ved trepartsaftalen af 21. december 2020 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter har parterne erklæret sig enige om, at endnu flere skal have mulighed for at deltage i et igu-forløb. Det sker gennem en udvidelse af målgruppen. Derfor udvides opholdsbetingelsen med 5 år, således at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som har været i Danmark i 0-10 år (i dag 0-5 år), fremover får mulighed for at tage et igu-forløb. Det er fortsat en betingelse, at personer i målgruppen skal være fyldt 18 år og er under 40 år.

Parterne er endvidere enige om, at det er vigtigt, at igu-forløb indebærer en egentlig opkvalificering af deltagerne. Derfor udvides omfanget af uddannelse i form af AMU og sprogkurser mv. med 3 uger. Dermed vil der samlet set være 23 ugers uddannelse i et samlet igu-forløb. Opkvalificeringen, der finder sted i arbejdstiden, vil som hidtil blive honoreret med uddannelsesgodtgørelse. Virksomheden og den igu-ansatte planlægger et uddannelsesforløb, som opkvalificerer den enkelte sprogligt og fagligt for at sikre progression frem mod ordinær beskæftigelse eller erhvervsrettet uddannelse. Stigningen i antallet af uddannelsesuger er gældende for igu-forløb, som starter efter, at udvidelsen af målgruppen er trådt i kraft. Det samlede igu-forløb vil fortsat have en varighed af i alt 24 måneder.

Lovforslaget udmønter disse dele af trepartsaftalen af 21. december 2020 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om at udvide og forbedre igu-ordningen, indtil den nugældende igu-ordning udløber i juni 2022. Igu-forløb kan påbegyndes frem til 30. juni 2022.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af opholdsbetingelsen fra 5 til 10 år

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har folkeregisteradresse i Danmark, ved starttidspunktet er fyldt 18 år og er under 40 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år.

2.1.2. Ministeriets overvejelse og den foreslåede ordning

Ved trepartsaftalen af 21. december 2020 om at udvide og forbedre igu har parterne erklæret sig enige om, at endnu flere skal have mulighed for at deltage i et igu-forløb. Det sker gennem en udvidelse af målgruppen. Derfor udvides opholdsbetingelsen med 5 år, således at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som har været i Danmark i 0-10 år (i dag 0-5 år), fremover får mulighed for at tage et igu-forløb. Det er fortsat en betingelse, at personer i målgruppen skal være fyldt 18 år og er under 40 år.

Det foreslås på den baggrund, at den aftalte udvidelse gennemføres.

Efter forslaget er det dermed en betingelse for at deltage i et igu-forløb, at udlændingen har folkeregisteradresse i Danmark, når forløbet påbegyndes, og at udlændingen har haft folkeregisteradresse her i landet i mindre end 10 år. Det er fortsat en betingelse, at personer i målgruppen skal være fyldt 18 år og er under 40 år.

2.2. Udvidelse af omfanget af skoleundervisning

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse, at integrationsgrunduddannelsen varer 2 år, hvoraf 20 uger er skoleundervisning og tilrettelægges som fuld tid, jf. stk. 2. Skoleundervisning, jf. § 4, stk. 3, og praktik, jf. § 4, stk. 2, kan tilsammen ikke udgøre over 37 timer om ugen i gennemsnit over forløbet, og skal mindst udgøre 32 timer om uge i gennemsnit over forløbet.

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse, at skoleundervisningen i alt udgør 20 uger á 37 timer. Praktik skal udgøre mindst 25 timer om ugen i gennemsnit.

Det fremgår af § 6, stk. 3, i lov om integrationsgrunduddannelse, at udlændingens deltagelse i skoleundervisningen tilrettelægges af virksomheden og udlændingen i samarbejde med udgangspunkt i udlændingens og virksomhedens behov. Undervisningen tilrettelægges i moduler.

Det fremgår af § 6, stk. 4, i lov om integrationsgrunduddannelse, at integrationsgrunduddannelsen undtagelsesvis kan forlænges ud over 2 år, hvis særlige forhold indebærer, at det ikke inden for perioden på 2 år har været muligt at fuldføre forløbet.

Det fremgår af § 6, stk. 5, i lov om integrationsgrunduddannelse, at integrationsgrunduddannelsen forlænges, hvis særlige forhold har medført, at det ikke har været muligt at fuldføre skoleforløbet.

Det fremgår af § 6, stk. 6, at udlændingen og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af integrationsgrunduddannelsesperioden på 2 år, hvis udlændingen inden for den 2-årige periode, har

1) orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom, eller

2) et sammenhængende sygdomsforløb på mere end 8 uger.

Det fremgår af § 6, stk. 7, i lov om integrationsgrunduddannelse, at forlængelsesperioden i stk. 6, alene kan omfatte et tidsrum svarende til varigheden af orlovs- eller sygefraværsperioden.

Det fremgår af § 6, stk. 8, i lov om integrationsgrunduddannelse, at udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler om skoleundervisningen, herunder om, hvilke uddannelser eller kurser der kan indgå i skoleundervisningen, og om opgørelse af kravet om 20 ugers skoleundervisning.

2.2.2. Ministeriets overvejelse og den foreslåede ordning

Ved trepartsaftalen af 21. december 2020 om at udvide og forbedre igu-ordningen har parterne erklæret sig enige om, at det er vigtigt, at igu-forløb indebærer en egentlig opkvalificering af deltagerne. Derfor udvides omfanget af uddannelse i form af VEU, danskuddannelse m.v. med 3 uger. Dermed vil der samlet set være 23 ugers uddannelse i et samlet igu-forløb.

På den baggrund foreslås det, at den aftalte udvidelse gennemføres.

Efter forslaget vil igu-forløb fortsat vare 2 år, hvoraf 23 uger efter forslaget skal være skoleundervisning, som tilrettelægges på fuld tid. Opkvalificeringen skal fortsat finde sted i arbejdstiden og fortsat honoreres med uddannelsesgodtgø-relse.

3. Forholdet til anden lovgivning

Forskelsbehandlingsloven (LBK nr. 1001 af 24. august 2017) har til formål at forhindre forskelsbehandling på grund af konkrete kriterier, som blandt andet national samt etnisk oprindelse og alder inden for arbejdsmarkedet. Loven indeholder et forbud mod både direkte og indirekte forskelsbehandling i § 1. Loven implementerer Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF af 27. november 2000).

Der er visse undtagelser i forskelsbehandlingsloven til forbuddet. Det følger således af § 9, stk. 2, at loven ikke er til hinder for, at der i medfør af anden lov, i medfør af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap.

Det er vurderingen, at de foreslåede regler om ændring af igu-ordningen udgør sådan en undtagelse, jf. forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter på 13,4 mio. kr. i 2021, 14,4 mio. kr. mio. kr. i 2022, 7,6 mio. kr. i 2023, 4,0 mio. kr. i 2024 og 0,8 mio. kr. i 2025 før skat og tilbageløb. Merudgifterne kan henføres til en øget aktivitet som følge af udvidelsen af målgruppen, der kan deltage i et igu-forløb, og som vil benytte sig af relevante ordninger i relation hertil. Efter skat og tilbageløb skønnes lovforslaget samlet set at medføre offentlige merudgifter på 10,5 mio. kr. i 2021, 11,1 mio. kr. mio. kr. i 2022, 5,5 mio. kr. i 2023, 2,6 mio. kr. i 2024 og 0,5 mio. kr. i 2025. De offentlige merudgifter før skat og tilbageløb fordeler sig som nedenfor.

Udvidelsen af uddannelsesomfanget i igu-ordningen fra 20 uger til 23 uger forventes at medføre merudgifter til uddannelse af igu-målgruppen (AMU, FVU, avu, hf-enkeltfag) på 4,2 mio. kr. i 2021, 4,5 mio. kr. i 2022, og 1,0 mio. kr. i 2023. Udgifterne afholdes på finanslovens § 20.72.11.

Udvidelsen af igu-ordningen forventes at medføre merudgifter til refusion af kommunernes udgifter til uddannelsesgodtgørelse på 4,0 mio. kr. i 2021, 5,7 mio. kr. i 2022 og 1,9 mio. kr. i 2023. Udgifterne afholdes på finanslovens § 14.72.03.

Udvidelsen af igu-ordningen forventes at medføre merudgifter til dimittenddagpenge på 1,2 mio. kr. i 2023, 2,0 mio. kr. i 2024 og 0,8 mio. kr. i 2025. Udgifterne afholdes på finanslovens § 17.32.01.

Udvidelsen af igu-ordningen forventes at medføre merudgifter til igu-bonus til private virksomheder på 3,5 mio. kr. i 2021, på 2,3 mio. kr. i 2022, 2,8 mio. kr. i 2023 og 1,8 mio. kr. i 2024. Udgifterne afholdes på finanslovens § 14.62.12.

Udvidelsen af igu-ordningen medfører merudgifter til den eksisterende sprogmakkerordning administreret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) på 0,5 mio. kr. i 2021, 0,4 mio. kr. i 2022, 0,4 mio. kr. i 2023 og 0,2 mio. kr. i 2024. Udgifterne afholdes på § 14.21.01.

De samlede offentlige merudgifter finansieres via reserven på § 35.11.36.40. (Reserve til udvidelse af integrationsgrunduddannelse). I 2021 finansieres endvidere 0,2 mio. kr. inden for Udlændinge- og Integrationsministeriets eksisterende ramme.

De økonomiske konsekvenser i 2021 indarbejdes på forslag til tillægsbevillingslov for 2021. De økonomiske konsekvenser i 2022 til 2025 indarbejdes på forslag til finanslov for 2022.

Lovforslaget forventes samlet set at medføre yderst begrænsede implementeringskonsekvenser for det offentlige. Der henvises til, at lovforslaget alene omfatter en udvidelse af målgruppen, der kan deltage i et igu-forløb, samt et øget antal uddannelsesuger, og at det dermed ikke forventes at medføre ændringer i implementeringen i forhold til den eksisterende ordning. Lovforslaget forventes på den baggrund at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har den positive konsekvens for erhvervslivet, at det bevirker forøgede muligheder for de virksomheder, der ønsker at bidrage til integrationen på arbejdspladserne og ansætte flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, selvom deres kvalifikationer og produktivitet på ansættelsestidspunktet ikke lever op til kravene på det danske arbejdsmarked.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF af 27. november 2000) er implementeret ved forskelsbehandlingsloven (LBK nr. 1001 af 24. august 2017) og har til formål at forhindre forskelsbehandling på grund af konkrete kriterier, som blandt andet national samt etnisk oprindelse og alder inden for arbejdsmarkedet, jf. pkt. 3.

Det er vurderingen, at de foreslåede regler er i overensstemmelse med Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF af 27. november 2000).

Lovforslaget vurderes ikke derudover at indeholde EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar 2021 til den 12. februar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

AC, Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, ATP/Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Beskæftigelsesrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Metal, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Røde Kors, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, De Danske Sprogcentre, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, Etnisk Ung, FA, FH, FOA-Fag og Arbejde, Foreningen af ledere ved Danskuddannelserne, FOF's Landsorganisation, FORA, Foreningen af Frie Fagskoler, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Gladsaxe Kommune, HK, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunernes Revision, Liberalt Oplysningsforbund, Odense Kommune, Odsherred Kommune, PROSA, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Socialchefforeningen, Rådet for Socialt Udsatte, TEKNIQ, UNHCR, Udbetaling Danmark, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har folkeregisteradresse i Danmark, ved starttidspunktet er fyldt 18 år, er under 40 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år.

Det foreslås i § 1, nr. 1, at opholdsbetingelsen på 5 år ændres til 10 år, således at det er en betingelse, at udlændingen har folkeregisteradresse i Danmark, når forløbet påbegyndes, og at udlændingen har haft folkeregisteradresse her i landet i under 10 år. Målgruppen for igu-ordningen omfatter fortsat flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er fyldt 18 år og er under 40 år.

Forslaget betyder, at opholdsbetingelsen forlænges med 5 år, og at udlændinge, der efter de gældende regler er afskåret fra at deltage i et igu-forløb på grund af opholdsbetingelsen på mindre end 5 år, efter forslaget opnår mulighed for at deltage i et igu-forløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 og 3

Det fremgår af § 6, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov om integrationsgrunduddannelse, at integrationsgrunduddannelsen varer 2 år, hvoraf 20 uger er skoleundervisning og tilrettelægges på fuld tid, jf. stk. 2. Skoleundervisning, jf. § 4, stk. 3, og praktik, jf. § 4, stk. 2, kan tilsammen ikke udgøre over 37 timer om ugen i gennemsnit i forløbet og skal mindst udgøre 32 uger i gennemsnit i forløbet. Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse, at skoleundervisningen i alt udgør 20 uger á 37 timer. Praktik skal udgøre mindst 25 timer om ugen i gennemsnit.

Det fremgår af § 6, stk. 8, i lov om integrationsgrunduddannelse, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om skoleundervisningen, herunder hvilke uddannelser eller kurser, der kan indgå i skoleundervisningen, og om opgørelsen af kravet om 20 ugers skoleundervisning.

Det foreslås i § 1, nr. 2 og 3, at omfanget af skoleundervisningen i form af VEU, danskuddannelse m.v. udvides med 3 uger.

Det betyder, at det samlede skoleundervisningsforløb i løbet af det 2-årige igu-forløb efter forslaget vil udgøre 23 uger, som tilrettelægges på fuld tid. Opkvalificeringen skal fortsat finde sted i arbejdstiden og honoreres som efter de gældende regler med uddannelsesgodtgørelse. Som hidtil er det virksomheden og den igu-ansatte, der planlægger et uddannelsesforløb, som opkvalificerer den enkelte sprogligt og fagligt for at sikre progression frem mod ordinær beskæftigelse eller erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises til afsnit 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2021.

Det foreslås endvidere i § 2, stk. 2, at § 1, nr. 2 og 3 ikke finder anvendelse på integrationsgrunduddannelsesforløb, der er påbegyndt før 1. maj 2021. For sådanne integrationsgrunduddannelsesforløb finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hovedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov