Fremsat den 26. marts 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser

(Bedre rammer for ordblinde på efterskoler og elever med funktionsnedsættelser m.m. i de gymnasiale uddannelser)

§ 1

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. august 2019, som ændret ved § 13 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020 og § 2 i lov nr. 2063 af 21. december 2020, foretages følgende ændring:

1. § 37, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Der afsættes på de årlige finanslove følgende puljer for tilskud til individuel supplerende elevstøtte:

1) En pulje for tilskud til alle efterskoler.

2) En pulje for tilskud til efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed.

Stk. 4. Der fastsættes på de årlige finanslove følgende takster for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen:

1) En takst for tilskud til alle efterskoler på baggrund af puljen nævnt i stk. 3, nr. 1, og det samlede antal årselever på alle efterskoler på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

2) En takst for tilskud til efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed, på baggrund af puljen nævnt i stk. 3, nr. 2, og det samlede antal årselever ved disse efterskoler på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

Stk. 5. Tilskud til individuel supplerende elevstøtte ydes til den enkelte skole ud fra taksterne nævnt i stk. 4, og skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret. Ved beregning af årselevtallet medregnes kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed. Tilskud udbetales forskudsvis til skolerne i lige store månedlige rater.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

§ 2

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 28. september 2020 foretages følgende ændring:

1. I § 61, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Institutionen kan oprette selvstændige klasser for disse elever med forlængede uddannelsesforløb.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. august 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tilskud til nedsættelse af elevbetalingen på ordblindeefterskoler

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Mulighed for at oprette selvstændige klasser med elever med forlængede uddannelsesforløb som følge af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder på de gymnasiale uddannelser

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet) indgik den 30. september 2020 Aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om styrkelse af ordblindeområdet: De næste skridt for at styrke ordblindeområdet for børn, unge og voksne.

Baggrunden for aftalen er, at nogle børn, unge og voksne er dårligere stillet end andre fra start, fordi de enten kæmper med ordblindhed eller andre skrive- og læsevanskeligheder. Hensigten med aftalen er, at alle børn, unge og voksne skal have mulighed for at klare sig så godt som muligt.

Lovforslaget udmønter to initiativer til styrkelse af ordblindeområdet i aftalen. Det drejer sig om initiativet "Lettere adgang til ordblindeefterskoler" og initiativet "Mulighed for oprettelse af klasser med forlængede uddannelsesforløb for elever med bl.a. ordblindhed på det gymnasiale område".

Med lovforslaget foreslås for det første, at der i lov om efterskoler og frie fagskoler indføjes hjemmel til et særligt tilskud til individuel supplerende elevstøtte til efterskoler, der efter skolens indholdsplan er godkendt som en skole med et samlet særligt undervisningstilbud efter § 1, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler, og som er målrettet elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler). Med forslaget sikres lettere adgang til ordblindeefterskolerne.

Med lovforslaget foreslås for det andet, at der gives mulighed for, at gymnasiale uddannelsesinstitutioner kan etablere selvstændige klasser for elever med forlængede uddannelsesforløb som følge af nedsat funktionsevne eller indlæringsvanskeligheder på de gymnasiale uddannelser, hvis elevgrundlaget herfor er til stede. Oprettelsen af selvstændige klasser vil give institutionerne mulighed for at tilrettelægge en undervisning, der målrettet adresserer de fælles pædagogiske udfordringer, som den givne elevgruppe kan have, fx ordblindhed.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tilskud til nedsættelse af elevbetalingen på ordblindeefterskoler

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at en efterskole godkendt efter lovens § 1 kan godkendes af børne- og undervisningsministeren som en skole med et samlet særligt undervisningstilbud. Godkendelse af en skole med et samlet særligt undervisningstilbud sker på grundlag af skolens indholdsplan, jf. lovens § 17, stk. 2. Skolens godkendelse som en skole med et samlet særligt undervisningstilbud skal fremgå af skolens vedtægt, jf. lovens § 6, stk. 2, 4 og 5 og af skolens hjemmeside.

Der er pt. 40 efterskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud. Heraf vurderes halvdelen af skolerne at være målrettet elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler), mens de øvrige er målrettet elever med andre udfordringer. Børne- og Undervisningsministeriet har indtil nu ikke opgjort efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som en skole med et samlet undervisningstilbud særskilt som ordblindeefterskoler eller efterskoler målrettet elever med andre udfordringer.

Elever på ordblindeefterskoler er omfattet af den gældende ordning for individuel supplerende elevstøtte efter § 37 i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler medfører, at staten yder støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved efterskoler, herunder også ordblindeefterskoler. Støtten ydes som individuel støtte til elever efter skolens vurdering, således at skolen vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle, jf. § 37, stk. 1. Støtten gives ud fra en konkret og individuel vurdering foretaget af skolen, dvs. forstander og bestyrelse. Vurderingen foretages på baggrund af oplysninger om hustandsindkomsten og familiens økonomiske og sociale situation samt eventuelt andre faktorer.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolen senest ved ydelsen af elevstøtten skal underrette eleven om reglerne for skattepligt af elevstøtten, samt at skolen til told- og skattemyndighederne for hver elev skal indberette størrelsen af ydet individuel supplerende støtte efter Børne- og Undervisningsministeriets anvisning.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 3, 1. pkt. i lov om efterskoler og frie fagskoler, at den samlede pulje for tilskud til individuel supplerende elevstøtte fastsættes på de årlige finanslove. Det indebærer, at den samlede pulje beregnes på grundlag af efterskolernes samlede årselevtal i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at der herefter på finansloven fastsættes en takst på baggrund af den samlede pulje og efterskolernes samlede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret, jf. § 37, stk. 3, 2. pkt. Skalaen nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt. angiver største og mindste indkomstgrundlag for elever, forældre og en eventuel samlever til den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt en skala over forholdet mellem indkomstgrundlaget og de indkomstbestemte elevstøttebeløb, herunder det indkomstgrundlag, der udløser elevstøtte.

Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at tilskud til individuel supplerende elevstøtte ydes til den enkelte skole ud fra skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret, jf. § 37, stk. 3, 3. pkt. Det indebærer med koblingen af tilskud til individuel supplerende elevstøtte, at det alene er elever, der udløser statslig elevstøtte, jf. lovens § 30, der indgår i beregningen af skolens årselevtal til beregning af individuel supplerende elevstøtte.

Herudover fremgår det af bestemmelsen, at ved beregning af årselevtallet medregnes kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed, jf. § 37, stk. 3, 4. pkt.

Endelig fremgår det af bestemmelsen, at tilskud udbetales forskudsvis til skolerne i lige store månedlige rater, jf. § 37, stk. 3, 5. pkt.

Det fremgår endvidere af gældende § 37, stk. 4, at for skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, beregnes forskud på grundlag af skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i tredje kvartal i året før finansåret.

Ifølge den gældende § 37, stk. 5, anvendes for nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, skolens forventede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret.

Det fremgår herudover af gældende § 37, stk. 6, at hvis revisors kontrol, jf. § 39, stk. 2, eller ministeriets kontrol, jf. § 52, viser, at skolens beløb til individuel supplerende elevstøtte, jf. stk. 1, ikke er korrekt anvendt, modregnes den for meget udbetalte støtte i skolens taxametertilskud, jf. § 23, og tilfalder staten. Det følger af § 39, stk. 2, at revisor kontrollerer skolens oplysninger ved beregning af bl.a. statslig elevstøtte, herunder at beløb til individuel elevstøtte, jf. § 37, er anvendt korrekt. Det følger af lovens § 52, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med skoler, der modtager statstilskud efter loven. Dette tilsyn omfatter bl.a. skolernes brug af beløb til individuel elevstøtte. Efter lovens § 23 yder staten tilskud til efterskolerne pr. årselev.

Tilskuddet til efterskolerne til individuel supplerende støtte til elever på efterskoler ydes efter reglerne i § 37, stk. 3. Det er hensigten, at det skal give gennemsigtighed og forudsigelighed over midlerne dertil og sikre, at den enkelte efterskoles tilskud alene er afhængigt af efterskolens elevsammensætning og skolens egne aktiviteter. Støtten tildeles en elev som individuel støtte til nedsættelse af egenbetalingen efter skolens vurdering.

Tilskuddet til individuel støtte må alene anvendes til individuel støtte til nedsættelse af en elevs egenbetaling og kan ikke anvendes til at dække skolens driftsudgifter eller lignende.

Den nugældende bestemmelse i lovens § 37, stk. 3, blev indføjet ved lov nr. 175 af 27. februar 2019, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 121 som fremsat, side 1. Det fremgår af forarbejderne til denne lov, at baggrunden for forslaget er, at det kan det være vanskeligt for nogle efterskoler at anvende de tildelte midler til nedsættelse af egenbetalingen. Det skyldes, at elevgrundlaget er afgørende for, om efterskolerne kan bruge midlerne, samt at midlerne alene kan anvendes til individuel støtte til nedsættelse af en elevs egenbetaling efter skolens vurdering. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at med forslaget er en omfordeling af midlerne til den individuelle supplerende støtte til de efterskoler, som har flest årselever fra familier med lavindkomster. Forslaget ville dermed bidrage til, at efterskolerne vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der findes i dag 40 efterskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud efter § 1, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler, hvoraf halvdelen skønnes målrettet elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler).

Der er med gældende regler i lov om efterskoler og frie fagskoler ikke hjemmel til særskilte tilskud til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler godkendt som en skole med et samlet særligt undervisningstilbud efter § 1, stk. 4, som er målrettet elever med ordblindhed. Med henblik på at flere børn og unge fremover kan komme på et efterskoleophold målrettet ordblinde, er der således behov for i lov om efterskoler og frie fagskoler at indføje hjemmel til et særskilt tilskud til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som er målrettet elever med ordblindhed.

Den rette støtte til ordblinde elever er vigtig for deres faglige og personlige udvikling. Formålet med forslaget om et nyt tilskud til nedsættelse af egenbetalingen for elever på ordblindeefterskoler er at medvirke til at sikre lettere adgang til ordblindeefterskolerne, da egenbetaling for et efterskoleophold kan opleves som en udfordring for nogle forældre. Forslaget vil også understøtte, at flere ordblinde elever kan komme på en efterskole målrettet elever med ordblindhed.

Som supplement til den allerede eksisterende individuelle supplerende støtte, som alle efterskoler modtager, foreslås det, at der etableres et særskilt tilskud til individuel supplerende støtte til nedsættelse af elevbetalingen kun målrettet ordblindeefterskoler. Med forslaget vil ordblindeefterskolerne således få tilskud til individuel supplerende elevstøtte både efter den nuværende ordning og efter den foreslåede ordning særligt målrettet ordblindeefterskoler. Der er ingen hindring for, at elever vil kunne modtage fuldt tilskud fra begge ordninger. For begge ordninger gælder, at støtten udbetales efter skolernes egen vurdering, dog således at betingelserne i § 11 om mindste elevbetaling og mindste egenbetaling stadig overholdes.

Forslaget vil videreføre nugældende regler for individuel supplerende støtte til nedsættelse af elevbetalingen til alle efterskoler samt indføje hjemmel til og regler for særskilt individuel supplerende elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen for elever på efterskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud målrettet elever med ordblindhed (ordblindeefterskolerne).

Det foreslås, at det nye tilskud til individuel supplerende elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen udbetales direkte til ordblindeefterskolerne, der herefter anvender tilskuddet til nedsættelse af egenbetalingen for de elever, som skolerne vurderer har behov herfor. Tilskuddet kan alene anvendes til nedsættelse af egenbetaling og kan således ikke dække skolens driftsudgifter el. lign. Tilskuddet vil blive udbetalt til den enkelte efterskole uden ansøgning, men alene på baggrund af skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt.

Forholdene omkring udbetaling, anvendelse og afregning af det foreslåede tilskud til ordblindeefterskoler til individuel supplerende støtte til nedsættelse af elevbetalingen er svarende til de nugældende for individuel supplerende støtte til alle efterskoler til nedsættelse af elevbetalingen. Forholdene omkring udbetaling, anvendelse og afregning er således kendte af ordblindeefterskolerne, der med det foreslåede supplerende tilskud får yderligere midler til individuel supplerende støtte til nedsættelse af elevbetalingen.

Formålet med forslaget er at medvirke til lettere adgang til ordblindeefterskoler, idet egenbetalingen til efterskolerne kan opleves som en barriere i forhold til at kunne sende sit barn på en efterskole.

Forslaget vil indebære, at ordblindeefterskolerne kan få tilskud til nedsættelse af elevernes egenbetaling såvel fra puljen af midler til tilskud til individuel supplerende elevstøtte til alle efterskoler, jf. det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 1, og efter den foreslåede nye pulje til tilskud til individuel supplerende elevstøtte til efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed, jf. det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 2. Forslaget forventes at medvirke til, at ordblindeefterskolerne kan tilbyde nedsættelse af elevbetalingen til flere elever og forældre, der på grund af egenbetalingen har vanskeligt ved at finansiere et ophold på en efterskole.

Den foreslåede ændring af § 37, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler vil medføre, at der på de årlige finanslove afsættes to puljer for tilskud til individuel supplerende elevstøtte.

Forslaget vil indebære, at der afsættes en pulje for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til alle efterskoler.

Forslaget vil også indebære, at puljen vil skulle beregnes på grundlag af efterskolernes samlede årselevtal uanset indkomsttrin, der slutter i året før finansåret. Forslaget er en uændret videreførelse af gældende § 37, stk. 3, 1. pkt.

Den foreslåede ændring af § 37, stk. 3, vil endvidere indebære, at der fremover afsættes en pulje for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler).

Forslaget vil indebære en ny pulje til individuel supplerende elevstøtte særligt til ordblindeefterskoler, som for disse skoler supplerer den hidtidige pulje, jf. den foreslåede pulje efter § 37, stk. 3, nr. 1.

Forslaget vil indebære, at der ud over de midler, der med forslaget fremover fortsat vil blive afsat til individuel supplerende elevstøtte til alle efterskoler, herudover som supplement også fremover vil skulle afsættes midler til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler), jf. den foreslåede pulje efter § 37, stk. 3, nr. 2.

Forslaget vil også indebære, at puljen til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler godkendt som en skole med et samlet særligt undervisningstilbud efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler), vil skulle beregnes på grundlag af det samlede årselevtal uanset indkomsttrin på efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed, i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

Den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 4, vil indebære, at der fremover på de årlige finanslove fastsættes to takster for tilskud til individuel supplerende elevstøtte på baggrund af de to foreslåede puljer, jf. de foreslåede § 37, stk. 3, nr. 1 og 2, og de pågældende efterskolers samlede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

Forslaget vil indebære, at der på finansloven vil skulle fastsættes en takst på baggrund af den foreslåede pulje til individuel supplerende elevstøtte til alle efterskoler, jf. det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 1, og efterskolernes samlede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Forslaget vil indebære, at taksten vil skulle beregnes på grundlag af den foreslåede pulje, jf. § 37, stk. 3, nr. 1, og det samlede antal årselever på alle efterskoler på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Forslaget er en uændret fortsættelse af nugældende ordning for fastsættelse af takst på finansloven for individuel supplerende elevstøtte til alle efterskoler.

Forslaget vil endvidere indebære, at der på finansloven herudover fremover vil skulle fastsættes en takst på baggrund af den foreslåede pulje til individuel supplerende elevstøtte til efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler), jf. det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 2, og det samlede antal årselever på ordblindeefterskolerne, på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

Den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 5, vil indebære, at tilskud til individuel supplerende elevstøtte ydes til den enkelte skole ud fra de forslåede takster, jf. de foreslåede § 37, stk. 3, nr. 1 og 2, og efterskolens antal årselever til den pågældende takst på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret. Dette gælder såvel for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til alle efterskoler som for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler).

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at ved beregning af årselevtallet vil kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed blive medregnet ved beregning af årselevtallet. Forslaget vil indebære en uændret videreførelse af den gældende ordning efter nugældende § 37, stk. 3, 4. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at tilskud til individuel supplerende elevstøtte vil blive udbetalt forskudsvis til skolerne i lige store månedlige rater. Forslaget vil indebære en uændret fortsættelse af den gældende ordning efter nugældende § 37, stk. 3, 5. pkt.

Med koblingen af tilskud til individuel supplerende elevstøtte til den generelle elevstøtteskala vil det også indebære, at det alene er elever, der udløser statslig elevstøtte, der vil indgå i beregningen af skolens årselevtal til beregning af individuel supplerende elevstøtte. Dette svarer til den gældende retsstilling efter gældende § 37, stk. 3, 3. pkt. Det vil desuden indebære, at beregningen af skolens årselevtal til beregning af individuel supplerende elevstøtte vil afhænge af, hvilket støtteniveau skolens elever er berettiget til på elevstøtteskalaen.

Elevstøtteskalaen er en skala over forskellige elevstøttetakster for statslig elevstøtte til elever på efterskole, som elever modtager pr. uge. Taksterne er inddelt sådan, at de er afhængige af 34 husstandsindkomstintervaller, hvor den højeste takst følger det laveste husstandsindkomstinterval. Jo lavere en husstandsindkomst en elev har, jo højere en elevstøttetakst vil eleven dermed modtage. Elevstøtten bruges til direkte at nedsætte elevers deltagerbetaling til ophold på efterskoler. Den nye pulje med tilskud til ordblindeefterskoler tildeles skolerne på baggrund af, hvor mange elever skolerne har blandt de 10 laveste husstandsindkomstintervaller. Dermed sikres det, at puljen i videst mulig grad kan finde anvendelse til at støtte de økonomisk svagest stillede elever. I sidste ende er det dog skolerne, som konkret afgør, hvor meget hver enkelt elev skal modtage i støtte.

Med forslaget vil efterskolerne fortsat kun kunne bruge midlerne til nedsættelse af elevernes egenbetaling og kan ikke anvende midlerne til skolens almindelige drift eller lignende.

Tilskuddene til individuel supplerende elevstøtte både efter den hidtidige pulje til alle efterskoler og den nye pulje til ordblindeefterskolerne vil være omfattet af de hidtil gældende regler i den gældende § 37, stk. 2, om skolens underretning af eleven om reglerne om skattepligt for elevstøtten og indberetning til told- og skattemyndighederne. Tilskuddene til individuel supplerende elevstøtte både efter den hidtidige pulje til alle efterskoler og den nye pulje til ordblindeefterskolerne vil også være omfattet af de gældende regler i § 37, stk. 4-6, der bliver stk. 6-8, om beregningen af tilskud til individuel supplerende elevstøtte til bestående skoler og til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret samt om modregning i skolens taxametertilskud af beløb til individuel supplerende elevstøtte, der ikke er korrekt anvendt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

2.2. Mulighed for at oprette selvstændige klasser med elever med forlængede uddannelsesforløb som følge af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder på de gymnasiale uddannelser

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 61, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, at institutionen i helt særlige tilfælde kan tilrettelægge 2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig periode og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode for elever, der på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 105 som fremsat, side 39, at det forudsættes, at undervisningen af elever på sådanne forlængede forløb skal foregå på eksisterende hold. Institutionen kan således ikke oprette selvstændige hold og klasser for disse elever med forlængede forløb.

I forhold til dannelse af klasser på de 3-årige gymnasiale uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen og den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen, fremgår det af § 26, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, at institutionens leder opretter studieretninger fra listen over mulige studieretninger i uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen i bilag 1 til loven og i forbindelse med dannelsen af studieretningsklasser, jf. § 31, kan oprette klasser med elever med forskellige studieretninger.

Det fremgår af lovens § 31, at undervisningen i uddannelserne organiseres med udgangspunkt i klasser og hold. Ved afslutningen af grundforløbet dannes klasser i forbindelse med fordelingen af elever i studieretninger. Studieretningsklasserne skal understøtte et fagligt samspil mellem studieretningsfagene, obligatoriske fag og valgfag samt elevernes tilhørsforhold til klassen i den valgte studieretning. Hovedparten af undervisningen foregår i studieretningsklassen, samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg kan tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold.

I forhold til dannelse af klasser på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen fremgår det af lovens § 34, stk. 1, at undervisningen organiseres med udgangspunkt i klasser og hold. Efter afslutningen af andet semester kan der dannes nye klasser i forbindelse med fordelingen af elever på fagpakker. Fagpakkeklasserne skal understøtte et fagligt samspil mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe og valgfag, jf. § 36, og elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i klassen. Hovedparten af undervisningen foregår i klassen, samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg kan tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold. Det fremgår endvidere af lovens § 37, stk. 4, at institutionens leder opretter konkrete fagpakker og i forbindelse med dannelsen af fagpakkeklasser, jf. § 34, kan oprette klasser med elever med forskellige fagpakker.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De gymnasiale institutioner kan i særlige tilfælde tilrettelægge et forlænget uddannelsesforløb for elever, der på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis, men undervisningen skal foregå på eksisterende hold og klasser.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har modtaget henvendelser fra gymnasiale uddannelsesinstitutioner, som ønsker at oprette selvstændige klasser for forskellige elevgrupper med forlængede forløb. Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at institutionerne med en mulighed for at kunne oprette selvstændige klasser for elever med forlængede forløb i højere grad vil kunne målrette undervisningen, så den adresserer de fælles pædagogiske udfordringer, som disse elever kan have.

Det foreslås på den baggrund, at institutionen får mulighed for at oprette selvstændige klasser for elever, der på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis. Forslaget ændrer ikke på, hvilke elever institutionens leder har mulighed for at tilrettelægge de forlængede forløb for. Institutionens leder vil således fortsat kun i helt særlige tilfælde kunne tilrettelægge 2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig periode og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode for elever, der på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis. Det vil være en forudsætning for at oprette en særlig klasse for elever med forlængede forløb, at institutionen vurderer at have det fornødne elevgrundlag herfor.

Institutionens leder vil også i klasser for elever med forlængede forløb have det pædagogiske ansvar for at sikre, at det er muligt at tone undervisningen til elevernes forskellige studieretningsprofiler på uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen. For den 2-årige hf-uddannelse vil institutionens leder også have det pædagogiske ansvar for at sikre, at undervisningen i klasser med elever med forlængede forløb på linje med andre klasser vil kunne tilrettelægges, så klassedannelsen understøtter et fagligt samspil mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe og valgfag samt elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i klassen. Det vil være institutionens leder, som vil skulle vurdere, om der er tilstrækkeligt elevgrundlag for at oprette selvstændige klasser.

Den foreslåede mulighed for, at institutionens leder kan beslutte at oprette selvstændige klasser for elever på forlængede forløb, indebærer ikke, at elever på forlængede forløb er forpligtet til at gå i en sådan særlig klasse, hvis denne oprettes på institutionen. Det giver heller ikke eleverne ret til at komme i en sådan særlig klasse.

Forslaget omfatter de 3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen samt de 2-årige uddannelser til almen studentereksamen og hf-eksamen.

Den foreslåede mulighed for at danne selvstændige klasser for elever med forlængede forløb på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder vil skulle ske inden for de til enhver tid gældende regler om uddannelserne, herunder om kapacitetsfastsættelse, elevfordeling og fleksibelt klasseloft samt tilskud.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Indførelsen af en særlig økonomisk pulje til at sænke egenbetalingen på ordblindeefterskoler vil medføre varige statslige nettomerudgifter på i alt 4,8 mio. kr. årligt.

Der afsættes en pulje på 2,7 mio. kr. Fordelingen af puljen ud på de enkelte ordblindeefterskoler beregnes på baggrund af andelen af årselever inden for de ti laveste indkomstintervaller på elevstøtteskalaen på den enkelte skole. De ti laveste indkomstintervaller dækker husstandsindkomster op til 460.000 kr. i finansåret 2021. Med en bevilling på 2,7 mio. kr. vil ordblindeefterskolerne modtage cirka 4.000 kr. per elev, der modtager statslig elevstøtte fra de 10 laveste indkomstintervaller. Alle de 20 ordblindeefterskoler har elever i de 10 laveste indkomstintervaller og vil således modtage en del af de 2,7 mio. kr.

Med en nedsat forældrebetaling forventes der at komme flere elever på ordblindeefterskoler, hvilket medfører øgede driftsudgifter til taxametertilskud for staten. Ved en forventet tilvækst på 38 årselever svarende til ca. 2 pct. af aktiviteten vil der være varige statslige aktivitetsbestemte merudgifter for ca. 3,6 mio. kr. til taxametertilskud og elevstøtte. Hertil lægges udgiften på 2,7 mio. kr. til den økonomiske pulje, svarende til i alt 6,2 mio. kr. i varige statslige bruttoudgifter. Initiativet vil i 2021 udmøntes med halv effekt, hvorfor puljen til nedsættelse af egenbetaling på ordblindeefterskoler fastsættes til 1,4 mio. kr.

For kommunerne betyder den stigende aktivitet på ordblindeefterskoler varige skønnede merudgifter til kommunale bidrag på 1,4 mio. kr. En potentiel merudgift for kommuner til kommunale bidrag til staten for efterskoleelever modsvares af, at eleverne ikke længere skal undervises i det kommunale skolevæsen. Merudgiften er skønnet og vil afhænge af den faktiske udvikling i elevtallet på ordblindeefterskolerne.

Med 6,2 mio. kr. i varige statslige bruttoudgifter med fradrag af kommunale bidrag på 1,4 mio. kr. beløber nettoudgifterne for staten sig til 4,8 mio. kr. ved fuld indfasning. Merudgifterne ligger inden for det statslige delloft for driftsudgifter og finansieres inden for Børne- og Undervisningsministeriets egen ramme.

Der er på finansloven for 2021 afsat en reserve til forslaget på § 20.11.79.63. Reserve til flere elever på ordblindeefterskoler. I henhold til finanslovens § 45. Bevillingsparagraffen vil reserven for 2021 blive udmøntet direkte på Forslag til lov om tillægsbevilling for 2021. Hele reserven på 1,7 mio. kr. i 2021 vil blive udmøntet på § 20.98.51. Statslig elevstøtte til efterskoler. Heraf vil 0,3 mio. kr. blive udmøntet på underkonto 10. Statslig elevstøtte, mens de resterende 1,4 mio. kr. vil blive udmøntet på en nyoprettet underkonto 30. Individuel supplerende elevstøtte målrettet ordblindeefterskoler. På Forslag til finanslov for 2022 vil reserven blive udmøntet for 2022 og frem.

I forbindelse med implementeringen af lovforslaget forventer Styrelsen for IT og Læring begrænsede omkostninger på ca. 0,1 mio. kr. til systemudvikling. Disse omkostninger finansieres inden for styrelsens egen ramme.

Indførelsen af mulighed for oprettelse af selvstændige klasser for elever med forlængede uddannelsesforløb på de gymnasiale uddannelser vurderes ikke at medføre offentlige økonomiske konsekvenser, idet muligheden for forlængede uddannelsesforløb for denne elevgruppe allerede eksisterer i dag.

Lovforslaget opfylder betingelserne for digitaliseringsklar lovgivning. Det er særligt princip nr. 1 (enklere og klare regler), princip nr. 3 (automatisk sagsbehandling) og princip nr. 4 (sammenhæng på tværs), der er relevante.

Modellen for det nye tilskud til ordblindeefterskoler til individuel supplerende elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen svarer for modellen for det nuværende tilskud til alle efterskoler til individuel supplerende elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen, bortset fra at det kun ydes til ordblindeefterskolerne. Modellen for beregning, udbetaling og anvendelse af det foreslåede tilskud til individuel supplerende elevstøtte til ordblinde er således genkendelig for efterskolerne. Beregningen af tilskuddene sker på baggrund af objektive kriterier i form af den enkelte efterskoles antal af årselever til den pågældende takst på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, i finansåret.

Det vurderes, at tilskuddet kan håndteres inden for det nuværende statslige it-system for tilskudsadministration til efterskoler og skolernes nuværende systemer med nogle tilpasninger. Forslaget om særligt tilskud til individuel supplerende elevstøtte til ordblindeefterskoler vurderes således at være digitaliseringsklar.

Tilsvarende vurderes den foreslåede mulighed for at etablere selvstændige klasser for elever med forlængede uddannelsesforløb som følge af nedsat funktionsevne eller tilsvarende vanskeligheder på de gymnasiale uddannelser at kunne hånderes inden for de nuværende studieadministrative systemer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. januar 2021 til den 8. februar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC (Bestyrelserne), Danske HF & VUC (Lederne), Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR, Danske Skoleelever, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation, FOA, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Ledere, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Kostskoler.dk, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolernes Sammenslutning, Lærernes Centralorganisation, Plejefamiliernes Landsforening, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Samrådet for Specialskoleledere i Danmark, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Team Danmark, Uddannelsesforbundet og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at en efterskole godkendt efter lovens § 1 kan godkendes af børne- og undervisningsministeren som en skole med et samlet særligt undervisningstilbud. Godkendelse af en skole med et samlet særligt undervisningstilbud sker på grundlag af skolens indholdsplan, jf. lovens § 17, stk. 2. Skolens godkendelse som en skole med et samlet særligt undervisningstilbud skal fremgå af skolens vedtægt, jf. lovens § 6, stk. 2, 4 og 5 og af skolens hjemmeside.

Der er pt. 40 efterskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud. Heraf vurderes halvdelen af skolerne at være målrettet elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler), mens de øvrige er målrettet elever med andre udfordringer. Børne- og Undervisningsministeriet har indtil nu ikke opgjort efterskoler godkendt som en skole med et samlet særligt undervisningstilbud særskilt som ordblindeefterskoler eller efterskoler målrettet elever med andre udfordringer.

Elever på ordblindeefterskoler er omfattet af den gældende ordning for individuel supplerende elevstøtte efter § 37 i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Ifølge den gældende bestemmelse i § 37 i lov om efterskoler og frie fagskoler yder staten støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved efterskoler, herunder også ordblindeefterskoler. Støtten ydes som individuel støtte til elever efter skolens vurdering, således at skolen vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle, jf. § 37, stk. 1.

Ifølge den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., fastsættes den samlede pulje for tilskud til individuel supplerende elevstøtte på de årlige finanslove. Der fastsættes herefter på finansloven en takst på baggrund af den samlede pulje og efterskolernes samlede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret, jf. § 37, stk. 3, 2. pkt. Tilskud til individuel supplerende elevstøtte ydes til den enkelte skole ud fra skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret, jf. § 37, stk. 3, 3. pkt. Ved beregning af årselevtallet medregnes kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed, jf. § 37, stk. 3, 4. pkt. Tilskud udbetales forskudsvis til skolerne i lige store månedlige rater, jf. § 37, stk. 3, 5. pkt.

Det fremgår endvidere af gældende § 37, stk. 4, at for skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, beregnes forskud på grundlag af skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i tredje kvartal i året før finansåret.

Ifølge den gældende § 37, stk. 5, anvendes for nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, skolens forventede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret.

Det fremgår herudover af gældende § 37, stk. 6, at hvis revisors kontrol, jf. § 39, stk. 2, eller ministeriets kontrol, jf. § 52 viser, at skolens beløb til individuel supplerende elevstøtte, jf. stk. 1, ikke er korrekt anvendt, modregnes den for meget udbetalte støtte i skolens taxametertilskud, jf. § 23, og tilfalder staten. Det følger af § 39, stk. 2, at revisor kontrollerer skolens oplysninger ved beregning af bl.a. statslig elevstøtte, herunder at beløb til individuel elevstøtte, jf. § 37, er anvendt korrekt. Det følger af lovens § 52, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med skoler, der modtager statstilskud efter loven. Dette tilsyn omfatter bl.a. skolernes brug af beløb til individuel elevstøtte. Efter lovens § 23 yder staten tilskud til efterskolerne pr. årselev.

Tilskuddet til efterskolerne til individuel supplerende støtte til elever på efterskoler ydes efter reglerne i § 37, stk. 3. Det er hensigten, at det skal give gennemsigtighed og forudsigelighed over midlerne dertil, og det sikrer, at den enkelte efterskoles tilskud alene er afhængigt af efterskolens elevsammensætning og skolens egne aktiviteter. Støtten tildeles en elev som individuel støtte til nedsættelse af egenbetalingen efter skolens vurdering.

Tilskuddet til individuel støtte må alene anvendes til individuel støtte til nedsættelse af en elevs egenbetaling og kan ikke anvendes til at dække skolens driftsudgifter eller lignende.

Det foreslås, at nugældende § 37, stk. 3, ophæves.

Det foreslås med et nyt § 37, stk. 3, at der på de årlige finanslove afsættes to puljer for tilskud til individuel supplerende elevstøtte.

Der foreslås således i § 37, stk. 3, nr. 1, at der afsættes en pulje for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til alle efterskoler

Forslaget vil indebære, at puljen vil skulle beregnes på grundlag af efterskolernes samlede årselevtal uanset indkomsttrin, der slutter i året før finansåret. For 2021 betyder det, at puljen vil blive beregnet på grundlag af årselevtal i skoleåret 2019-20. Forslaget er en uændret videreførelse af nugældende § 37, stk. 3, 1. pkt.

Det foreslås endvidere i § 37, stk. 3, nr. 2, at der afsættes en pulje for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler).

Med forslaget indføjes i lov om efterskoler og frie fagskoler en ny pulje til individuel supplerende elevstøtte til ordblindeefterskoler, som for disse skoler supplerer den foreslåede pulje efter § 37, stk. 3, nr. 1.

Forslaget vil indebære, at der ud over de midler, der efter det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 1, vil skulle afsættes til nedsættelse af elevbetalingen på alle efterskoler, fremover også vil skulle afsættes særskilte midler til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler).

Forslaget vil også betyde, at puljen til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler), vil skulle beregnes på grundlag af det samlede årselevtal uanset indkomsttrin på efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed, i skoleåret, der slutter i året før finansåret. For 2021 betyder det, at puljen vil blive beregnet på grundlag af årselevtal i skoleåret 2019-20.

Det foreslås med et nyt § 37, stk. 4, at der på de årlige finanslove fastsættes to takster for tilskud til individuel supplerende elevstøtte på baggrund af de to foreslåede puljer, jf. den foreslåede stk. 3, nr. 1 og 2, og de pågældende efterskolers samlede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

Det foreslås i et nyt § 37, stk. 4, nr. 1, at der fastsættes en takst for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til alle efterskoler på baggrund af puljen, jf. den foreslåede § 37, stk. 3, nr. 1, og det samlede antal årselever på alle efterskoler på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Forslaget vil indebære en uændret videreførelse af den gældende ordning efter nugældende § 37, stk. 3, 2. pkt.

Forslaget vil indebære, at der på finansloven vil skulle fastsættes en takst på baggrund af puljen og efterskolernes samlede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Forslaget vil indebære, at taksten vil skulle beregnes på grundlag af puljen og det samlede antal årselever på alle efterskoler på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret. For 2021 betyder det, at taksten vil skulle beregnes på grundlag af årselevtal i skoleåret 2019-20.

Det foreslås i et nyt § 37, stk. 4, nr. 2, at der fastsættes en takst for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler), på baggrund af puljen, jf. den foreslåede § 37, stk. 3, nr. 2, og det samlede antal årselever på disse efterskoler på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

Forslaget vil indebære, at der på finansloven vil skulle fastsættes en takst på baggrund af puljen, jf. det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 2, og det samlede antal årselever på efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler), på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

Forslaget vil indebære, at taksten vil skulle beregnes på grundlag af puljen, jf. det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 2, og ordblindeefterskolernes samlede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret. For 2021 betyder det, at taksten vil skulle beregnes på grundlag af årselevtal i skoleåret 2019-20.

Det foreslås med et nyt § 37, stk. 5, 1. pkt., at tilskud til individuel supplerende elevstøtte ydes til den enkelte skole ud fra taksterne, jf. det foreslåede § 37, stk. 4, og skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret.

Forslaget vil indebære en uændret videreførelse af den gældende ordning efter nugældende § 37, stk. 3, 3. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 5, vil indebære, at tilskud til individuel supplerende elevstøtte ydes til den enkelte skole ud fra de takster og efterskolens antal årselever til den pågældende takst på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret. Dette gælder såvel for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til alle efterskoler som for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler).

Med forslaget vil efterskolerne fortsat kun kunne bruge midlerne til nedsættelse af elevernes egenbetaling og kan ikke anvende midlerne til skolens almindelige drift eller lignende.

Tilskuddene til individuel supplerende elevstøtte både efter den hidtidige pulje til alle efterskoler og den nye pulje til ordblindeefterskolerne vil være omfattet af de hidtil gældende regler i den gældende § 37, stk. 2, om skolens underretning af eleven om reglerne om skattepligt for elevstøtten og indberetning til told- og skattemyndighederne.

Tilskuddene til individuel supplerende elevstøtte både efter den hidtidige pulje til alle efterskoler og den nye pulje til ordblindeefterskolerne vil også være omfattet af de gældende regler i § 37, stk. 4-6, der bliver stk. 6-8, om beregningen af tilskud til individuel supplerende elevstøtte til bestående skoler og til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret samt om modregning i skolens taxametertilskud af beløb til individuel supplerende elevstøtte, der ikke er korrekt anvendt.

Forslaget indebærer, at såvel bestående efterskoler som nyoprettede efterskoler skal være godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud på grundlag af skolens indholdsplan, jf. § 1, stk. 4, som målrettet til elever med ordblindhed for at kunne få tilskud til individuel supplerende elevstøtte efter taksten i det foreslåede § 37, stk. 4, nr. 2, jf. puljen i det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 2.

Forslaget vil indebære, at tilskud til individuel supplerende elevstøtte, jf. § 37, stk. 1- 4, vil skulle ydes til den enkelte efterskole på baggrund af de foreslåede takster i § 37, stk. 4, nr. 1-2, og skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den elevstøtteskala, der er fastsat på de årlige finanslove, jf. gældende lovs § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret.

Det foreslås i § 37, stk. 5, 2. pkt., at ved beregning af årselevtallet vil kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed skulle medregnes. Forslaget vil indebære en uændret videreførelse af den gældende ordning efter nugældende § 37, stk. 3, 4. pkt.

Det foreslås i § 37, stk. 5, 3. pkt., at tilskud udbetales forskudsvis til skolerne i lige store månedlige rater. Forslaget vil indebære, at forskud på tilskud til individuel supplerende elevstøtte vil skulle udbetales løbende gennem året. Forslaget medfører også, at tilskud til individuel supplerende elevstøtte vil skulle afregnes til skolerne kvartalsvis bagud. Forslaget vil indebære en uændret videreførelse af den gældende ordning efter nugældende § 37, stk. 3, 5. pkt.

Forslaget vil indebære, at for skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, beregnes forskud på grundlag af skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i tredje kvartal i året før finansåret. Dette svarer til nugældende retstilstand efter gældende § 37, stk. 4.

Forslaget vil endvidere indebære, at for nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes skolens forventede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret. Dette svarer til nugældende retstilstand efter gældende § 37, stk. 5.

Forslaget vil også indebære, at hvis revisors kontrol, jf. § 39, stk. 2, eller ministeriets kontrol, jf. § 52, viser, at skolens beløb til individuel støtte, jf. stk. 1, ikke er korrekt anvendt, modregnes den for meget udbetalte støtte i skolens taxametertilskud, jf. § 23, og tilfalder staten. Dette svarer til nugældende retstilstand efter gældende § 37, stk. 6.

Det foreslåede har til hensigt uændret at videreføre fordeling af midler til individuel supplerende elevstøtte til alle efterskoler, jf., det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 1, samt herudover at fordele midler til individuel supplerende elevstøtte særskilt til de efterskoler, der efter skolens indholdsplan er godkendt som skoler med et samlet særligt undervisningstilbud efter § 1, stk. 4, og som er målrettet elever med ordblindhed (ordblindeefterskoler). Forslaget vil dermed bidrage til, at ordblindeefterskolerne vil være i stand til at opfylde kravet i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle.

Med koblingen af tilskud til individuel supplerende elevstøtte til den generelle elevstøtteskala indebærer det også, at det alene er elever, der udløser statslig elevstøtte, der vil indgå i beregningen af skolens årselevtal til beregning af individuel supplerende elevstøtte. Dette svarer til den gældende retsstilling efter gældende § 37, stk. 3, 3. pkt. Det indebærer desuden, at beregningen af skolens årselevtal til beregning af individuel supplerende elevstøtte vil afhænge af, hvilket støtteniveau skolens elever er berettiget til på elevstøtteskalaen.

Efterskolerne vil fortsat kun kunne bruge midlerne til nedsættelse af elevernes egenbetaling og kan ikke anvende midlerne til skolens almindelige drift eller lignende.

Forslaget vil samlet set indebære, at ordblindeefterskolerne kan få tilskud til nedsættelse af elevernes egenbetaling såvel fra puljen af midler til tilskud til individuel supplerende elevstøtte til alle efterskoler, jf. det foreslåede § 37, stk. 3, nr. 1, og efter den foreslåede nye pulje til tilskud til individuel supplerende elevstøtte til efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med ordblindhed, jf. det forslåede § 37, stk. 3, nr. 2. Forslaget forventes at medvirke til, at ordblindeefterskolerne kan tilbyde nedsættelse af elevbetalingen til flere elever og forældre, der på grund af egenbetalingen har vanskeligt ved at finansiere et ophold på en efterskole.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 61, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, at institutionen i helt særlige tilfælde kan tilrettelægge 2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig periode og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode for elever, der på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 105 som fremsat, side 39, at det forudsættes, at undervisningen af elever på sådanne forlængede forløb skal foregå på eksisterende hold. Institutionen kan således ikke oprette selvstændige hold og klasser for disse elever med forlængede forløb.

Det følger af den foreslåede ændring af § 61, stk. 2, hvor der indsættes et nyt 2. pkt., at institutionen skal kunne oprette selvstændige klasser for disse elever med forlængede uddannelsesforløb. Disse elever omfatter de elever, som institutionen efter bestemmelsens 1. pkt. har tilrettelagt et forlænget forløb for på grund af elevens funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder.

Forslaget ændrer ikke på, hvilke elever institutionens leder har mulighed for at tilrettelægge de forlængede forløb for. Institutionens leder vil således fortsat kun i helt særlige tilfælde kunne tilrettelægge 2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig periode og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode for elever, der på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, herunder indlæringsvanskeligheder, er forhindret i at følge undervisningen på normal vis.

De selvstændige klasser vil kunne give mulighed for, at undervisningen mere målrettet kan adressere de fælles pædagogiske udfordringer, som den pågældende elevgruppe kan have. Det kan fx være elever med ordblindhed eller andre former for funktionsnedsættelse.

For de 3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen samt den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen fremgår det af lovens § 26, stk. 2, at institutionens leder i forbindelse med dannelsen af studieretningsklasser, jf. § 31, kan oprette klasser med elever med forskellige studieretninger. Det følger af lovens § 31, at undervisningen i uddannelserne organiseres med udgangspunkt i klasser og hold. Ved afslutningen af grundforløbet dannes klasser i forbindelse med fordelingen af elever i studieretninger. Studieretningsklasserne skal understøtte et fagligt samspil mellem studieretningsfagene, obligatoriske fag og valgfag samt elevernes tilhørsforhold til klassen i den valgte studieretning. Hovedparten af undervisningen foregår i studieretningsklassen, samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg kan tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold.

For den 2-årige hf-uddannelse fremgår det af lovens § 34, stk. 1, at undervisningen organiseres med udgangspunkt i klasser og hold. Efter afslutningen af andet semester kan der dannes nye klasser i forbindelse med fordelingen af elever på fagpakker. Fagpakkeklasserne skal understøtte et fagligt samspil mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe og valgfag, jf. § 36, samt elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i klassen. Hovedparten af undervisningen foregår i klassen, samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg kan tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold. Det fremgår af lovens § 37, stk. 4, at institutionens leder opretter konkrete fagpakker og i forbindelse med dannelsen af fagpakkeklasser, jf. § 34, kan oprette klasser med elever med forskellige fagpakker.

Hvis der som foreslået bliver etableret mulighed for at oprette selvstændige klasser med elever med forlængede forløb, som på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis, vil udgangspunktet for klassedannelsen være, at eleverne har et forlænget uddannelsesforløb. For de 3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen samt den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen vil disse klasser derfor alt andet lige kunne omfatte elever, som vælger studieretninger, som fagligt er meget forskellige, fx en blanding af sproglige og naturvidenskabelige studieretninger. Institutionens leder vil i forbindelse med oprettelse af selvstændige klasser for elever med forlængede forløb derfor have det pædagogiske ansvar for at sikre, at det er muligt at tone undervisningen til elevernes forskellige studieretningsprofiler. Beslutningen om at etablere selvstændige klasser for elever med forlængede forløb og med blandede studieretninger og samlæsende hold i øvrigt vil derfor skulle følges op af en konkret overvejelse om, hvordan lederen fagligt og pædagogisk vil sikre toningen. For den 2-årige uddannelse til hf-eksamen vil de selvstændige klasser alt andet lige kunne omfatte elever, som vælger forskellige fagpakker. Selvstændige klasser med elever med forlængede forløb vil på linje med andre klasser skulle kunne tilrettelægges, så klassedannelsen understøtter et fagligt samspil mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe og valgfag samt elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i klassen. Institutionens leder vil i forbindelse med oprettelse af disse klasser have det pædagogiske ansvar for at sikre dette.

Den foreslåede mulighed for, at institutionens leder kan beslutte at oprette selvstændige klasser for elever på forlængede forløb, som på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis, indebærer ikke, at elever på sådanne forlængede forløb er forpligtet til at gå i en sådan selvstændig klasse, hvis denne oprettes på institutionen. Det giver heller ikke eleverne ret til at komme i en sådan selvstændig klasse. Det vil være institutionens leder, som vil skulle vurdere, om der er tilstrækkeligt elevgrundlag for at oprette selvstændige klasser. Det vil være den enkelte elev med forlænget forløb, som selv beslutter, om eleven ønsker at gå i en selvstændig klasse med elever med forlængede forløb, eller om eleven ønsker at gå i en klasse, der ikke kun er for elever med forlængede forløb.

Forslaget omfatter de 3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen samt de 2-årige uddannelser til almen studentereksamen og hf-eksamen. Det er dog ministeriets forventning, at det hovedsageligt er på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, at der vil kunne være et tilstrækkeligt elevgrundlag for at oprette selvstændige klasser for elever med forlængede forløb (for hf-eleverne forlænget til tre år), da godt 80 procent af eleverne med forlængede forløb i skoleåret 2019/20 var elever på 2-årig hf.

Det fremgår af lovens § 61, stk. 5, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bl.a. forlængede forløb for elever med nedsat funktionsevne eller indlæringsvanskeligheder. Bemyndigelsen er bl.a. udmøntet i § 57, stk. 1, i bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser, hvor det fremgår af nr. 1, at institutionen for en elev med et forlænget forløb efter lovens § 61 kan begrænse elevens mulighed for at vælge blandt institutionens udbud af studieretninger.

Børne- og undervisningsministeren vil efter bemyndigelsesbestemmelsen også kunne fastsætte regler for elever i selvstændige klasser for elever med forlængede forløb, som på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis. Bemyndigelsen kan bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om, at institutionen kan begrænse muligheden for elever i selvstændige klasser med forlængede uddannelsesforløb for at vælge blandt institutionens udbud af studieretninger på uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen og institutionens udbud af fagpakker på uddannelsen til hf-eksamen.

Den foreslåede mulighed for at danne selvstændige klasser for elever med forlængede forløb på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder vil skulle ske inden for de til enhver tid gældende regler om uddannelserne, herunder om kapacitetsfastsættelse, elevfordeling og fleksibelt klasseloft samt tilskud.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2021.

Forslaget vil indebære, at lovforslagets § 1 får virkning fra den 1. august 2021. Det vil indebære, at de i lovforslagets § 1 foreslåede regler for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler, herunder hjemlen til det foreslåede særskilte tilskud til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler godkendt som skoler med et samlet særligt undervisningstilbud efter § 1, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler, som er målrettet elever med ordblindhed, vil få virkning fra skoleåret 2021-2022. Der er hertil afsat en reserve på finansloven for 2021.

Forslaget vil endvidere indebære, at lovforslagets § 2 får virkning fra den 1. august 2021. Det vil indebære, at gymnasiale institutioner med virkning for skoleåret 2021-2022 vil få mulighed for at oprette selvstændige klasser for elever med forlængede uddannelsesforløb, der på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis, hvis der er elevgrundlag herfor.

Lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. § 56 i lov om efterskoler og frie fagskoler og § 77 i lov om de gymnasiale uddannelser. Disse love kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland. De ændringer, som foreslås med dette lovforslag, vil derfor heller ikke skulle gælde for Færøerne og Grønland eller i øvrigt kunne sættes i kraft for disse landsdele.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov