Fremsat den 26. marts 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af dagtilbudsloven

(Indsamling af data - Minimumsnormeringer i daginstitutioner)

§ 1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1326 af 9. september 2020, foretages følgende ændring:

1. Efter kapitel 22 indsættes:

»Kapitel 22 a

Indsamling af data

§ 102 a. Børne- og undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra kommunalbestyrelsen og fra private tilbud omfattet af denne lov til brug for varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen og private tilbud omfattet af denne lov skal tilvejebringe og meddele oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på og gennemsigtighed om tilbuddets rammer og forhold i øvrigt.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan indberettes efter stk. 1 og kræves tilvejebragt og meddelt efter stk. 2, og om oplysningernes form og format, løbende ajourføring, frister m.v.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Indsamling af data

3.1. Gældende ret

3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

3.3. Den foreslåede ordning

4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klima- og miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen indgik den 5. december 2020 aftale med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om at indføre minimumsnormeringer. Som en del af aftalen er det besluttet, at datakvaliteten på dagtilbudslovens område skal forbedres. Dette skal bl.a. medvirke til at sikre, at der i højere grad end i dag er gennemsigtighed i forhold til den hverdag, som møder børn i landets dagtilbud m.v. Forældre, kommuner og andre interesserede skal nemt og enkelt kunne få indblik i centrale kvalitetsindikatorer, herunder bl.a. udviklingen i normeringer i de enkelte daginstitutioner. Det skal endvidere medvirke til, at aftalepartierne bag aftalen om minimumsnormeringer i 2023 skal vurdere muligheden for og hensigtsmæssigheden af eventuelt lovbundne minimumsnormeringer på institutionsniveau.

Dette lovforslag udmønter den del af aftalen om minimumsnormeringer, der skal sikre en forbedret datakvalitet på dagtilbudsområdet. Lovforslaget omhandler således indsamling af data på dagtilbudslovens område og har til formål at sikre, at der fremadrettet kan indsamles, opgøres og offentliggøres relevante informationer om de enkelte tilbud, og at datakvaliteten på dagtilbudsområdet forbedres. Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse, der fastsætter nærmere, hvilke oplysninger, der systematisk skal indberettes.

2. Lovforslagets baggrund

Den 5. december 2020 indgik regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet aftale om at indføre lovbundne minimumsnormeringer fra 2024.

Som en del af aftalen er det besluttet, at forældre, kommuner og andre interesserede skal kunne følge udviklingen i de enkelte daginstitutioners normeringer, så det er gennemskueligt, om aftalen fører til bedre normeringer i daginstitutionerne. Det er derfor aftalt, at den eksisterende dagtilbudsportal udvides og forbedres, så flere centrale informationer om de enkelte daginstitutioner gøres tilgængelige, og der bliver mulighed for at sammenligne på tværs af institutioner. Det drejer sig bl.a. om informationer på institutionsniveau, herunder om normeringer, andelen af pædagoger og andelen af pædagogiske assistenter, oprykningsalder mellem vuggestue og børnehave samt alder ved overgang til skolestart, om daginstitutionerne modtager midler fra de statslige puljer til sociale normeringer m.v. Den øgede gennemsigtighed skal bidrage til at styrke grundlaget for lokale prioriteringer og forældreinddragelsen lokalt via fx forældrebestyrelser. Informationer på institutionsniveau vil fremgå, når en opgørelse med den fornødne kvalitet er sikret.

Det er i den forbindelse aftalt, at det skal sikres, at der eksisterer det fornødne lovgrundlag, så datakvaliteten på institutionsniveau og data særligt ift. det pædagogiske personale forbedres. Den konkrete udformning af portalen drøftes videre med aftalepartierne senere i 2021.

Herudover er det som en del af aftalen besluttet, at aftalepartierne i 2023, når der foreligger viden om, hvordan kommunerne indfaser de lovbundne minimumsnormeringer, og når den nødvendige data om bl.a. normeringer på institutionsniveau foreligger på et tilstrækkelig valideret grundlag, skal vurdere muligheden for og hensigtsmæssigheden af eventuelt lovbundne minimumsnormeringer på institutionsniveau.

3. Indsamling af data

3.1. Gældende ret

Der er i dag ikke særskilte bestemmelser i dagtilbudsloven om indsamling af data.

Data på dagtilbudsområdet indsamles således i dag med hjemmel i lov om kommunernes styrelse.

Det fremgår af § 63, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019, at kommunalbestyrelsen, styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab, jf. lovens § 60, og Ankestyrelsen skal tilvejebringe og meddele vedkommende minister de oplysninger og udlevere de dokumenter, som denne måtte forlange om forhold i kommunen og det kommunale fællesskab henholdsvis inden for tilsynets virkeområde.

Der antages i forarbejderne til loven ikke at gælde nogen begrænsninger for så vidt angår de oplysninger og udtalelser om forhold i kommunen, der kan kræves udleveret efter § 63. Ministerens anmodning skal dog være saglig. De oplysninger, der kan indhentes, er oplysninger, som kommunen allerede er i besiddelse af, men kommunen kan også forpligtes til at tilvejebringe, indsamle og bearbejde oplysninger samt at afgive udtalelser om de pågældende spørgsmål til ministeren. Dette gælder også fortrolige og personfølsomme oplysninger. Ministeren kan foreskrive, at bestemte arter af oplysninger løbende skal tilvejebringes og indsendes til vedkommende ministerium.

Ministeriet indsamler i dag på baggrund af ovenstående bestemmelse eksempelvis oplysninger om sprogvurdering og sprogstimulering.

Det fremgår videre af lovens § 63, stk. 2, at ministeren kan fastsætte en frist for tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter efter lovens § 63, stk. 1.

Der er ikke i loven fastsat rammer for, hvilken frist ministeren kan fastsætte. Det forudsættes, at ministeren ved sin beslutning om, hvilken længde fristen skal have, tager hensyn til sagens og de ønskede oplysningers art og beskaffenhed.

Indsamlingen af data om bl.a. normeringer foretages i dag af Danmarks Statistik, som Børne- og Undervisningsministeriet har indgået samarbejdsaftale med. Børne- og Undervisningsministeriet har på baggrund af aftalen adgang til det data, Danmarks Statistik har indsamlet om dagtilbud, via ministerieordningen, som er en ordning, hvorefter der stilles data til rådighed for departementer, styrelser og direktorater på en fleksibel måde, således at det imødekommer behovet for ad hoc analyser til besvarelse af spørgsmål fra det politiske system hurtigt og effektivt. Konkret foregår arbejdet på ministerieordningen ved, at ministeriet logger ind på en server, der befinder sig hos Danmarks Statistik. Her kobles data fra Danmarks Statistik sammen med ministeriets eget data og bearbejdes, hvorefter ministeriet henter det sammenkoblede og bearbejdede data ud på aggregeret niveau til videre formidling.

Oplysninger til brug for normeringsstatistikken og øvrige kvalitetsindikatorer til dagtilbudsportalen sker i dag via de indberetningsløsninger, som Danmarks Statistik stiller til rådighed. Data om børn indhentes via de kommunale pladsanvisningssystemer, hvor data modtages direkte fra systemleverandørerne. Data om personale indhentes via Kommunernes og Regionernes Lønstatistik (KRL) for så vidt angår kommunale institutioner og institutioner, der lønadministreres af den enkelte kommune. For daginstitutioner, der ikke lønadministreres kommunalt, foretages indberetningen af personaleoplysninger af de private lønoperatører på området eller af institutionen selv.

Danmarks Statistik indsamler data med hjemmel i lov om Danmarks Statistik.

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018, at offentlige myndigheder og institutioner inden for rammerne af den af bestyrelsen fastlagte arbejdsplan efter anmodning fra Danmarks Statistik skal meddele de oplysninger, de er i besiddelse af.

Det fremgår videre af lovens § 8, stk. 4, at ud over de oplysninger, der skal afgives i henhold til stk. 1 eller 2, som beskriver, hvilke oplysninger der nærmere er tale om, skal der for institutioner for børn, unge, ældre, syge og handicappede m.v. efter anmodning fra Danmarks Statistik afgives oplysninger om ydelsernes art, de indskrevne personer og pladsforhold.

Dele af dataindsamlingen på dagtilbudsområdet i dag er baseret på frivillige indberetninger. De frivillige indberetninger omfatter bl.a. oplysninger om frokostordninger, åbningstider, lukkedage m.v., som i dag udstilles via dagtilbudsportalen. Dagtilbuddene har desuden mulighed for at supplere med yderligere data, som fx en pædagogisk profil for alle daginstitutioner og dagplejere, indhold i eventuelle madordninger, legepladsforhold, samarbejde med lokalsamfund m.v.

Derudover kan kommunerne og private dagtilbud oprette dagtilbud i dagtilbudsregisteret, der er et centralt register over dagtilbud, som føres af Styrelsen for IT og Læring, hvor grundoplysninger om institutionsnummer, adresser m.v. registreres, men kommunerne og de private dagtilbud har i dag ikke pligt til at oprette dagtilbud i registeret og løbende holde oplysninger om dagtilbud i registeret ajour. Kommuner og private dagtilbud kan i dag aflevere og vedligeholde institutionsoplysninger til Dagtilbudsregisteret via tilslutning til en webservice, der stilles til rådighed af Styrelsen for It og Læring. For private dagtilbud, der ikke har deres eget administrative system til vedligehold af institutionsoplysninger i Dagtilbudsregisteret, er det muligt at oprette, nedlægge og opdatere institutioner via Styrelsen for It og Lærings support.

3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Omfanget af data på dagtilbudsområdet er i dag begrænset. Data for nogle indikatorer indsamles ikke, fordi der for så vidt angår de private tilbud mangler hjemmel, eller offentliggøres ikke, fordi datakvaliteten ikke er tilstrækkelig, ligesom der i dag ikke kan stilles krav til, at data skal indberettes på en bestemt måde. Det betyder bl.a., at privatinstitutioner og puljeordninger, som er private pasningsordninger til børn, der drives på baggrund af en driftsaftale med kommunalbestyrelsen, i dag ikke indgår i normeringsstatistikken fra Danmarks Statistik, hvor de gennemsnitlige kommunale normeringsniveauer for børn i dagpleje og daginstitutioner årligt opgøres. Det betyder også, at normeringsstatistikken på nuværende tidspunkt ikke opgøres for den enkelte daginstitution men alene som et kommunalt gennemsnit.

Aftalen om minimumsnormeringer indgået den 5. december 2020 mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet indebærer, at datakvaliteten på dagtilbudsområdet skal forbedres, således at der kan skabes gennemsigtighed for forældre, kommuner og andre interesserede om normeringer og andre kvalitetsindikatorer om den enkelte daginstitution.

For at kunne opfylde de politiske målsætninger om øget gennemsigtighed m.v. er det Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at der er behov for flere og bedre data. Dette understøttes af en ny hjemmel i dagtilbudsloven bl.a. med henblik på indsamling af data, der skal give bedre viden om normeringer mv.

Hovedparten af de oplysninger, der fremadrettet ønskes indsamlet, indsamles allerede i dag til brug for bl.a. Danmarks Statistiks normeringsstatistik, den eksisterende dagtilbudsportal, dagtilbudsregisteret m.v. Herunder trækkes meget data administrativt via Danmarks Statistik og bliver efterfølgende valideret af kommunerne. For den enkelte kommune eller det enkelte dagtilbud vil der for hovedparten således ikke være tale om omfattende nye indberetninger, men primært at der for nogle kommuner eller dagtilbud stilles anderledes krav til formatet for de data, der indberettes, ligesom kommunerne og dagtilbuddene får pligt til løbende at vedligeholde visse af indberetningerne, fx til oprettelse og ajourføring af oplysninger om dagtilbud i dagtilbudsregisteret.

Den foreslåede bestemmelse skal således sikre, at der fremadrettet kan indsamles og offentliggøres relevant og ensartet data om normeringer og andre kvalitetsindikatorer for alle typer af tilbud efter dagtilbudsloven, herunder også for de typer af tilbud der i dag ikke er mulighed for at indsamle data om på baggrund af gældende ret. Det gælder eksempelvis muligheden for at stille krav om indberetning fra privatinstitutionerne i forhold til indberetning af data om børnenes indmeldelses- og udmeldelsesdato samt oplysninger om de pædagogiske personaler. Den foreslåede bestemmelse skal herudover sikre, at data i relevant omfang er tilgængelig på institutionsniveau.

For at kunne opfylde de politiske målsætninger i aftalen om minimumsnormeringer af 5. december 2020 forventes det, at der fremadrettet vil blive stillet krav til indberetning af oplysninger om daginstitutioner og dagpleje. Der er ikke aktuelle overvejelser om krav om indberetning af data om obligatoriske læringstilbud, fritidstilbud, klubtilbud og andre socialpædagogiske tilbud samt private pasningsordninger. Disse tilbud foreslås dog omfattet af hjemlen, såfremt behovet for at indsamle data om tilbuddene ændrer sig på et senere tidspunkt som led i eksempelvis enkeltstående surveys eller politiske initiativer. Den foreslåede bestemmelse skal endvidere skabe parallelitet til undervisningsområdet, hvor tilsvarende hjemler til indsamling af data eksisterer.

Det er sigtet, at den foreslåede datahjemmel ikke skal føre til unødvendige målinger af børnene og det pædagogiske arbejde. Krav om nye indberetninger, herunder særligt indberetninger der kræver tilvejebringelse af nye oplysninger, skal derfor ske under hensyntagen til det pædagogiske personales og ledernes tidsforbrug. Den foreslåede bestemmelse om indsamling af data må ikke føre til flere koncepter og målinger i dagtilbud, der ikke er i tråd med eller rækker ud over intentionerne i den styrkede pædagogiske læreplan.

For nærmere om, hvilke oplysninger der forventes at blive stillet krav om indberetning af, henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre hjemmel i dagtilbudsloven til indsamling af data.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1 vil medføre, at børne- og undervisningsministeren vil kunne indhente alle oplysninger fra kommunalbestyrelsen og fra private tilbud omfattet af dagtilbudsloven til brug for varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at ministeren vil kunne bestemme, at kommunalbestyrelsen og private tilbud oprettet efter dagtilbudsloven skal tilvejebringe og meddele oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på og gennemsigtighed om tilbuddets rammer og forhold i øvrigt.

Det foreslås herudover, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til, at børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes efter stk. 1 og tilvejebringes og meddeles efter stk. 2, og om oplysningernes form og format, løbende ajourføring, frister m.v. Reglerne vil blive fastsat ved bekendtgørelse, hvor det bl.a. vil blive specificeret, hvilke oplysninger der skal indberettes, hvilket format oplysningerne skal indberettes i og frist for indberetning. Se nærmere herom i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1. Behandling af personoplysninger vil skulle ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

De oplysninger, som Børne- og Undervisningsministeriet vil behandle, herunder indsamle, registrere, sammenkoble og offentliggøre, i forbindelse med denne lov, er bl.a. personoplysninger. Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Børne- og Undervisningsministeriet er dataansvarlig for de personoplysninger, der indsamles og behandles.

Enhver behandling af personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde, vil skulle ske på baggrund af mindst et lovligt behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningen. Efter databeskyttelsesforordningen vil det relevante behandlingsgrundlag for almindelige personoplysninger kunne være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Formålet med behandlingen vil være at varetage ministeriets opgaver i forbindelse med lovgivnings- og vejledningsarbejde men også i forbindelse med offentliggørelse af statistik og vejledende materiale til borgere på dagtilbudsområdet.

For eventuelle følsomme personoplysninger er udgangspunktet et behandlingsforbud, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, men i dette tilfælde vil personoplysningerne kunne behandles med hjemmel i artikel 6, stk. 1, litra e, samt artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling er lovlig, hvis den er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol. Formålet vil være at varetage ministeriets opgaver, primært i forbindelse med varetagelse af lovgivnings- og vejledningsarbejde. Den behandling, der vil kunne forekomme af følsomme personoplysninger, vil være meget begrænset. Der kan fx være tale om, at alene en oplysning om, at et barn fx går i en privatinstitution målrettet børn med autisme, eller at barnet går i en basisgruppe for børn med særlige behov i en kommunal daginstitution, efter omstændighederne kan være en følsom personoplysning.

Det fremgår endvidere af databeskyttelseslovens § 10, at oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10 må behandles, hvis dette alene sker med henblik på at udføre statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgelserne. Formålet med behandlingen er her offentliggørelse af statistik og vejledende materiale til borgere på dagtilbudsområdet

For så vidt angår cpr-numre kan offentlige myndigheder behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 1. Formålet med at indsamle oplysninger om cpr-numre er at sikre, at de indsamlede oplysninger kan blive koblet sammen med oplysninger om bl.a. børnenes herkomst fra CPR-registret og andre relevante baggrundsvariable fra Danmarks Statistik eller Børne- og Undervisningsministeriets statistikberedskab. Det bemærkes, at oplysninger om børnenes herkomst, dvs. børnenes fødested samt om de er indvandrere eller efterkommere, er almindelige ikke-følsomme personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6.

Behandlingen af personoplysninger vil endvidere skulle ske i overensstemmelse med principperne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, herunder navnlig principperne om dataminimering og opbevaringsbegrænsning. Offentliggørelse af statistik og indikatorer på dagtilbudsportalen vil så vidt muligt kun blive udstillet på aggregeret niveau, jf. princippet om dataminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c. Eksempelvis vil den enkelte pædagogiske personales uddannelsesniveau ikke blive fremstillet på dagtilbudsportalen, men der vil blive fremstillet et samlet tal for alt personalet i den enkelte institution. Dog vil der for så vidt angår eksempelvis dagplejere og privatinstitutioner, der måtte være enkeltmandsvirksomheder, kunne stilles krav i den kommende bekendtgørelse om offentliggørelse af oplysninger om vedkommendes navne og adresser.

Det er for nærværende ikke hensigten at indsamle andre typer af personoplysninger, end der indsamles i dag. Der er tale om bl.a. oplysninger om personers navn, alder, uddannelse, personnummer m.v.

Som beskrevet vil de indsamlede oplysninger blive behandlet på grundlag af ovenstående behandlingsgrundlag og med iagttagelse af principperne i databeskyttelsesforordningens artikel 5 med det formål at udføre ministeriets myndighedsopgave, og dermed vurderes behandlingen at være lovlig.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at have økonomiske konsekvenser for kommunerne. Med aftale om minimumsnormeringer er der afsat en reserve på 10 mio. kr. i 2021 og 5 mio. kr. i 2022 til at dække udgifterne i kommunerne til etablering af nye registreringer og forbedring af datakvaliteten i eksisterende registreringer, herunder gennem et specifikt format for de oplysninger der indberettes. Derudover er der afsat en reserve på 3 mio. kr. årligt fra 2023 og frem til kommunernes løbende vedligeholdelse af indberetningerne.

Lovforslaget vedrører ikke regionerne og har derfor ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget skønnes at have statslige omkostninger for Styrelsen for IT og Læring forbundet med udvidelsen af dagtilbudsportalen. Der er afsat 3 mio. kr. årligt fra 2022 og frem til at dække statslige udgifter hertil.

Lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser forhandles med kommunerne i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT-princippet).

Lovforslaget vurderes at have implementeringsmæssige konsekvenser for kommunerne, da det vil blive muligt for børne- og undervisningsministeren at stille krav om et specifikt format for de oplysninger, der indberettes, og/eller krav til nye indberetninger. Dette vurderes forventeligt at medføre omstillingskonsekvenser for kommunerne, idet nogle kommuner vil skulle ændre deres registreringspraksis og/eller etablere nye registreringer. Endvidere forventes driftskonsekvenser, da kommunerne løbende vil skulle vedligeholde dele af indberetningerne.

Lovforslaget forventes også at have positive driftskonsekvenser for kommunerne, da den eksisterende proces omkring validering af data med kommunerne i forbindelse med den årlige opgørelse af normeringsstatistikken vil blive mindsket, idet der med datahjemlen og den tilhørende bekendtgørelse sikres ensartethed i formatet for de indberettede data på tværs af kommuner og tilbud. Endvidere vil lovforslaget medføre gennemsigtighed og lette adgangen til relevant data og mulighed for benchmarking for kommunerne.

Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Der er afsat midler til evt. tilretning og løbende vedligeholdelse af dataindberetninger, ligesom der sigtes mod, at data ligesom i dag så vidt muligt vil blive trukket automatisk fra eksisterende registre og it-systemer.

Lovforslaget forventes herudover at skabe mere klar og konsistent lovgivning på tværs af dagtilbudsområdet, idet nuværende indberetningskrav, som i gældende ret er fordelt på forskellig lovgivning, med lovforslaget samles under én hjemmel. Lovforslaget ensretter endvidere indberetningskrav til tilbud underlagt dagtilbudsloven (jf. princip 1 om enkle og klare regler).

Endelig forventes lovforslaget at skabe større ensartethed i indberetningsdata og derved bedre forudsætninger for genbrug af data på tværs af kommuner og andre offentlig institutioner til eksempelvis statistiske formål (jf. princip 4 om sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data).

Lovforslaget vedrører ikke regionerne og har ikke implementeringsmæssige konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget vurderes at have implementeringsmæssige konsekvenser for staten, idet den eksisterende dagtilbudsportal vil skulle udvides, hvilket kræver ressourcer til udvikling og løbende drift af den udvidede dagtilbudsportal.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Med lovforslaget indføres det, at alle tilbud efter dagtilbudsloven har pligt til at indberette data, der forlanges af børne- og undervisningsministeren til brug for lovgivnings- og vejledningsfunktioner. Det er vurderingen, at lovforslaget i sig selv ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet, men at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelsen, som indebærer konsekvenser for erhvervslivet, jf. lovforslagets § 1. De administrative konsekvenser består i, at private tilbud fremover kan blive afkrævet indberetninger af nye oplysninger til Børne- og Undervisningsministeriet til brug for fx normeringsstatistikken, dagtilbudsregistret, dagtilbudsportalen mv. Lovforslaget kan dermed have afledte økonomiske og administrative konsekvenser for private tilbud, da de fremadrettet vil have pligt til at indberette data. De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse vurderes umiddelbart at være så lave, at de ikke er blevet kvantificeret yderligere. Tilbud drevet af private leverandører indgår i dag i Danmarks Statistiks data i dagtilbuds- og normeringsstatistikken.

Det er vurderingen, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for nærværende lovforslag.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser i form af større gennemsigtighed og lettere adgang for borgerne til relevante oplysninger om de enkelte dagtilbud.

8. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klima- og miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. februar 2021 til den 23. februar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børns Vilkår, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Danske Skoleelever, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, FH, FOA - Fag og Arbejde, fobu, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Friskolerne, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landsforeningen Danske Daginstitutioner, Lilleskolernes Sammenslutning, Lærernes Centralorganisation, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Selveje Danmark, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund og Spifo.

11. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen er ny. Der har ikke tidligere været særskilte bestemmelser til indsamling af data i dagtilbudsloven.

For nærværende sker indsamling af data på dagtilbudsområdet på baggrund af kommunestyrelseslovens § 63, stk. 1, via den såkaldte ministerieordning efter aftale med Danmarks Statistik og på baggrund af frivillige indberetninger. For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de almindelige bemærkningers punkt 3.1.

Det foreslås i § 102 a, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra kommunalbestyrelsen og fra private tilbud omfattet af denne lov til brug for varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner. Tilbud omfattet af dagtilbudsloven er daginstitutioner, dagpleje, obligatoriske læringstilbud, fritidstilbud, klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud samt private pasningsordninger. Bestemmelsen omfatter oplysninger, kommunerne og tilbuddene allerede ligger inde med.

Oplysningerne vil enten blive indsamlet hos kommunalbestyrelsen eller hos tilbuddene selv. For tilbud drevet af private leverandører vil ansvaret for indberetning påhvile det enkelte tilbud. Der er ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen efter aftale mellem kommunalbestyrelsen og det pågældende tilbud kan forestå indberetningen, eksempelvis hvis det pågældende tilbud anvender og registrerer deres oplysninger i de kommunale administrative systemer.

Der sigtes på nuværende tidspunkt bl.a. til indsamling af data til brug for at vurdere muligheden for og hensigtsmæssigheden af eventuelt lovbundne minimumsnormeringer på institutionsniveau. Det vil for indeværende være oplysninger om børns ind- og udmeldelsesdato, personalets stillingskategori og ansættelsesperiode, oplysninger om tilbudstype og ejerform for det konkrete dagtilbud og andre relevante oplysninger til brug for opgørelse af normeringer m.v. Som noget nyt vil der forventeligt også blive stillet krav om løbende ajourføring af oplysninger om det enkelte dagtilbud i dagtilbudsregisteret. Det må forventes, at det også i fremtiden vil kunne blive nødvendigt at indsamle andre data til brug for kommende lovgivnings- og vejledningsarbejde. Der vil således kun kunne indsamles oplysninger, hvis de er nødvendige for at udføre ministeriets myndighedsopgaver.

Det foreslås i § 102 a, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren vil kunne bestemme, at kommunalbestyrelsen og private tilbud omfattet af dagtilbudsloven vil skulle tilvejebringe og meddele oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på og gennemsigtighed om tilbuddets rammer og forhold i øvrigt.

Der sigtes her særligt til oplysninger, der vil skulle offentliggøres på dagtilbudsportalen med det formål, at forældre, kommuner og andre interesserede nemt og enkelt vil kunne få indblik i centrale kvalitetsindikatorer om forholdene i de enkelte dagtilbud. Den øgede gennemsigtighed vil bl.a. skulle bidrage til at styrke lokale prioriteringer og forældreinddragelse via fx forældrebestyrelser.

Til forskel fra gældende ret vil ministeren med den foreslåede bestemmelse kunne forlange, at oplysninger tilvejebringes og meddeles fra kommunalbestyrelsen og private tilbud oprettet efter dagtilbudsloven, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på og gennemsigtighed om tilbuddets rammer og forhold i øvrigt. Bestemmelsen omfatter både oplysninger, kommunerne og tilbuddene allerede ligger inde med, og oplysninger som skal tilvejebringes. De oplysninger, der forventes indsamlet, vil bl.a. være oplysninger til brug for opgørelse af normeringer samt oplysninger om andelen af pædagoger og andelen af pædagogiske assistenter, børnenes alder ved overgang til skolestart, gennemsnitligt sygefravær blandt personalet m.v. For daginstitutioner/dagpleje, der består af mere end en enhed eller et dagplejehjem, vil oplysningerne på dagtilbudsportalen så vidt muligt skulle fremgå for den enkelte enhed eller det enkelte dagplejehjem.

Det forudsættes, at krav om tilvejebringelse af oplysninger skal ske under hensyntagen til det pædagogiske personales tidsforbrug og ikke må føre til nye målinger af børn og det pædagogiske arbejde ud over hensigterne i den styrkede pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse.

Det foreslås i § 102 a, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan indberettes efter stk. 1 og kræves tilvejebragt og meddelt efter stk. 2, og om oplysningernes form og format, løbende ajourføring, frister m.v.

Bemyndigelsen forventes udmøntet således, at der vil blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om, at dagtilbud vil skulle tilvejebringe og indberette udvalgte informationer om dagtilbuddet til bl.a. dagtilbudsregisteret, til brug for opfølgning på udviklingen i normeringsniveau og til offentliggørelse på bl.a. dagtilbudsportalen.

De oplysninger, der på nuværende tidspunkt forventes indsamlet, er oplysninger om børns ind- og udmeldelsesdato, personalets stillingskategori og ansættelsesperiode, oplysninger om tilbudstype og ejerform for det konkrete dagtilbud og andre relevante oplysninger til brug for opgørelse af normeringer m.v. Det vil også være oplysninger om andre relevante kvalitetsindikatorer til brug for udstilling på dagtilbudsportalen. Her forventes bl.a. at være tale om oplysninger om andelen af pædagoger og andelen af pædagogiske assistenter blandt personalet, børnenes alder ved overgang til skolestart, gennemsnitligt sygefravær blandt personalet m.v. Oplysninger til brug for normeringsstatistikken og øvrige kvalitetsindikatorer til dagtilbudsportalen ventes i udgangspunktet fortsat at skulle ske via de indberetningsløsninger, som Danmarks Statistik stiller til rådighed. Data om børn forventes fortsat at blive indhentet via de kommunale pladsanvisningssystemer, hvor data modtages direkte fra systemleverandørerne. Data om personale forventes fortsat at blive indhentet via KRL for så vidt angår kommunale institutioner og institutioner, der lønadministreres af den enkelte kommune. Styrelsen for It og Læring forventes selv løbende at indhente oplysninger fra disse systemer for at kende det aktuelle antal af børn og personale, uden at det kræver ekstra indberetning fra kommuner og institutioner. For daginstitutioner, der ikke lønadministreres kommunalt, forventes det, at indberetningen af personaleoplysninger fortsat foretages af de private lønoperatører på området eller af institutionen selv.

En forudsætning herfor er, at der stilles krav om, at kommuner og institutioner har pligt til at oprette alle dagtilbud i dagtilbudsregisteret og løbende ajourføre disse oplysninger i modsætning til i dag, hvor brug og ajourføring af dagtilbudsregisteret er frivilligt. Det drejer sig fx om oplysninger om institutionsnummer, institutionsnavn, ejerform, tilknyttede enheder, institutionens adresse m.v. Der vil herudover være en række oplysninger, det vil være frivilligt at indberette. For daginstitutioner og dagplejere, der består af mere end en enhed/dagplejehjem, vil oplysningerne i bl.a. dagtilbudsregisteret skulle fremgå for den enkelte enhed eller det enkelte dagplejehjem. Kommuner og private dagtilbud vil fortsat skulle aflevere og vedligeholde institutionsoplysninger til Dagtilbudsregisteret via tilslutning til den webservice, der i dag stilles til rådighed af Styrelsen for It og Læring. For private dagtilbud, der ikke har deres eget administrative system til vedligehold af institutionsoplysninger i Dagtilbudsregisteret, vil det fortsat være muligt at oprette, nedlægge og opdatere institutioner via Styrelsen for It og Lærings support.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2021.

Da dagtilbudsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov