Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 27. maj 2021

1. Ændringsforslag

Børne- og undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 4-6 til lovforslaget, og Venstre har stillet ændringsforslag nr. 2, 3 og 7 til lovforslaget.

2. Udtalelse fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og undervisningsministeren har i brev til udvalget af 26. maj 2021 anmodet om, at følgende optrykkes i betænkningen:

Der er med den politiske aftale om minimumsnormeringer m.v. aftalt, at der skal sikres det fornødne lovgrundlag, så datakvaliteten på dagtilbudsområdet kan forbedres. Den foreslåede hjemmel giver mulighed herfor. Det er vigtigt, at indhentning af data sker med opmærksomhed på og under hensyntagen til det pædagogiske personales tidsforbrug. Med udgangspunkt i en opgørelse over, hvordan hjemlen til at indhente data er blevet brugt, vil jeg i 2023, når muligheden for og hensigtsmæssigheden af en model for minimumsnormeringer på institutionsniveau også skal drøftes, invitere aftalepartierne til en drøftelse af en eventuel justering af hjemlen således, at den fremadrettet ikke giver mulighed for at indhente data, ud over hvad der er nødvendigt for at sikre indfrielse af aftalen om minimumsnormeringer fra 5. december 2020.

3. Indstillinger

Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag nr. 1 og 4-6. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 2, 3 og 7.

Et andet mindretal i udvalget (V) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-3 og 7. Såfremt ændringsforslag nr. 3 ikke vedtages, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 4-6.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) vil hverken stemme for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-3 og 7. Såfremt ændringsforslag nr. 3 ikke vedtages, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 4-6.

Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag nr. 1, 2 og 4-6. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 3 og 7.

Et femte mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag nr. 1-3 og 7. Såfremt ændringsforslagene ikke vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling. Såfremt ændringsforslag nr. 3 ikke vedtages, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 4-6.

Et sjette mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-3 og 7. Såfremt ændringsforslag nr. 3 ikke vedtages, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 4-6.

Et syvende mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 2, 3 og 7. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 og 4-6.

Et ottende mindretal i udvalget (Uffe Elbæk (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med ændringsforslag nr. 1-3 og 7. Såfremt ændringsforslag nr. 3 ikke vedtages, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 4-6.

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre og Det Konservative Folkeparti

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget støtter intentionen om løbende at styrke dagtilbuddenes kvalitet. Der er et klart behov for at udvikle og skabe mere og bedre systematisk viden om og indikatorer på kvaliteten på dagtilbudsområdet, så forældre, kommuner m.fl. kan få indblik i udviklingen i normeringer i de enkelte daginstitutioner. Det flugter også med den børnepolitiske aftale, som VLAK-regeringen stod i spidsen for i 2018, og som sikrede oprettelsen af en dagtilbudsportal, der skal understøtte forældrenes frie valg til at vælge det pasningstilbud, som passer deres barn/børn bedst.

Partierne er imidlertid bekymrede for, at børne- og undervisningsministeren med den foreslåede hjemmel får en meget omfattende adgang til efter et bredt skøn at kunne forlange ubegrænsede oplysninger fra tilbud oprettet efter dagtilbudsloven - alt sammen bureaukrati, som tager tid fra børnene og fra den omsorg, de har behov for. Grundlæggende har det seneste år med corona vist, hvor galt det kan gå, når den socialdemokratiske regering udstyres med vide beføjelser og hjemler til at gøre, hvad der passer dem.

Lovforslaget er reelt en bureaukratisk papirtiger, som tager tid fra børnene og kræver mere pædagogtid til bureaukrati og giver mindre tid til pædagogisk udvikling hos børnene. Ministerens svar på spørgsmål 6 viser, at ministeren heller ikke ser nogen problemer i, at lovforslaget hjemler en række beføjelser, som ikke gavner pædagogernes kerneopgaver. Dette er til trods for, at organisationer som BKF, BUPL og Dansk Friskoleforening i høringssvar udtrykker bekymring herfor.

Datatilsynet har også kritiseret lovforslaget i høringen, og partierne ser desværre ikke, at ministeren tager kritikken alvorligt, selv om rækken af sager om manglende persondatabeskyttelse på børne- og undervisningsområdet har været mange, og høringssvaret fra datatilsynet derfor burde kalde på handling fra ministerens side.

Partierne ser også kritisk på, at regeringen med lovforslaget kun lægger op til at kompensere kommunerne og ikke alle de institutioner, der ligger under eksempelvis friskoler eller selvejende og private institutioner uden for den kommunale forsyning. Partierne er særlig kritiske over for, at ministeren i svaret på spørgsmål 31 afviser, at der skulle være en økonomisk byrde forbundet med de private institutioners dataindberetninger. Dette klinger særlig hult, når ministeren afviser at støtte et ændringsforslag om at kompensere de frie grundskoler for deres udgifter på børnehave- og SFOområdet og de private og selvejende institutioner, med henvisning til at det vil medføre dut-krav, hvormed ministeren direkte bekræfter, at der vil være væsentlige økonomiske byrder forbundet med lovforslaget for de private aktører. Det er beklageligt og bekymrende, at ministeren afviser alle forslag og ændringsforslag, som udtrykker velvilje over for at yde økonomisk bistand til de private institutioner og dagtilbud.

Partierne støtter, at der skabes mere systematisk viden på dagtilbudsområdet, men forholder sig særdeles kritisk til den siddende børne- og undervisningsministers hjemlede beføjelser til at bestemme ikke bare indholdet af data, men også omfanget, og at bemærkningerne til loven reelt ingen grænser sætter for dataindsamling på bekostning af tiden med børnene. Den manglende økonomiske kompensation til private og selvejende institutioner bekymrer ligeledes partierne.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af børne- og undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA):

1) Undertitlen affattes således:

»(Indsamling af data til understøttelse af minimumsnormeringer i daginstitutioner m.v.)«.

[Sproglig korrektion]

Til § 1

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal i udvalget (DF, RV, KF, NB, LA og Uffe Elbæk (UFG)):

2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 40 indsættes før overskriften før § 41:

§ 40 a. Kommunalbestyrelsen skal give privatinstitutioner og selvejende daginstitutioner efter § 19, stk. 3 og 5, der er omfattet af § 102 a, og som har omkostninger til indberetning af data, et tilskud, der svarer til dækning af de dokumenterede udgifter.««

[Tilskud til daginstitutioner drevet af private leverandører til dækning af udgifter til indberetning af data]

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal i udvalget (DF, KF, NB, LA og Uffe Elbæk (UFG)):

3) I det under nr. 1 foreslåede kapitel 22 a affattes § 102 a således:

»§ 102 a. Børne- og undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra kommunalbestyrelsen og fra private daginstitutioner efter § 19, stk. 3-5, og puljeordninger efter §§ 101 og 102 til brug for opgørelse af normeringer i daginstitutioner.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen og private dagtilbud efter § 19, stk. 3-5, § 21, stk. 3, og §§ 101 og 102, skal tilvejebringe og meddele oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på og gennemsigtighed i tilbuddets rammer og forhold i øvrigt.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan indberettes efter stk. 1 og kræves tilvejebragt og meddelt efter stk. 2, og om oplysningernes form og format, løbende ajourføring, frister m.v.«

[Indsnævring af hjemmel til at indhente data, så der alene kan indhentes data, der følger af den politiske aftale af 5. december 2020 om minimumsnormeringer m.v.]

Af børne- og undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal i udvalget (S, SF, RV og EL):

4) I det under nr. 1 foreslåede kapitel 22 a ændres i § 102 a, stk. 1, »lovgivnings- og vejledningsfunktioner« til: »lovgivningsarbejde og vejledningsfunktioner«.

[Sproglig korrektion]

5) I det under nr. 1 foreslåede kapitel 22 a ændres i § 102 a, stk. 2, »gennemsigtighed om« til: »gennemsigtighed i«.

[Sproglig korrektion]

6) I det under nr. 1 foreslåede kapitel 22 a ændres i § 102 a, stk. 3, »kan indberettes« til: »skal indberettes«.

[Sproglig korrektion]

Til § 2

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal i udvalget (DF, KF, NB, LA og Uffe Elbæk (UFG)):

7) Som stk. 2 indsættes:

»Stk. 2. Loven ophæves den 1. januar 2024.«

[Indsættelse af solnedgangsklausul, som betyder, at loven ophæves den 1. januar 2024]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig korrektion. Den foreslåede ændring har til formål at præcisere sammenhængen mellem indsamling af data og indførsel af minimumsnormeringer i daginstitutioner. Forslaget indebærer ingen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 2

I dag er der ikke krav om, at kommunalbestyrelsen skal kompensere private leverandører af daginstitutioner for det eventuelle merarbejde, som indberetning af data kan medføre.

Med ændringsforslaget foreslås som noget nyt, at kommunalbestyrelsen får pligt til at give et tilskud til private leverandører af daginstitutioner, såfremt disse får dokumenterede udgifter til indberetning af data i tilknytning til den foreslåede hjemmel til indhentning af data, jf. den foreslåede § 102 a.

Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte en ny § 40 a i dagtilbudsloven.

I den foreslåede § 40 a foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal give privatinstitutioner og selvejende daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 3 og 5, der er omfattet af § 102 a, og som har omkostninger til indberetning af data, et tilskud til dækning af de dokumenterede udgifter. Tilskuddet skal svare til de dokumenterede udgifter.

Ændringsforslaget vil indebære, at private leverandører af daginstitutioner (selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner) vil blive kompenseret for de udgifter, der vil være forbundet med indberetning af data, såfremt børne- og undervisningsministeren beder om disse data, jf. den foreslåede § 102 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Med lovforslagets § 1, nr. 1, jf. den foreslåede § 102 a, foreslås det at indføre hjemmel i dagtilbudsloven til indsamling af data. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at børne- og undervisningsministeren vil kunne indhente alle oplysninger fra kommunalbestyrelsen og fra private tilbud omfattet af dagtilbudsloven til brug for varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner. Bestemmelsen omfatter både dagtilbud, obligatoriske læringstilbud, private pasningsordninger, fritidshjem og klubtilbud.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at ministeren vil kunne bestemme, at kommunalbestyrelsen og private tilbud oprettet efter dagtilbudsloven skal tilvejebringe og meddele oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på og gennemsigtighed i tilbuddets rammer og forhold i øvrigt. Bestemmelsen omfatter både dagtilbud, obligatoriske læringstilbud, private pasningsordninger, fritidshjem og klubtilbud.

Det foreslås herudover, at børne- og undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes og tilvejebringes og meddeles, og om oplysningernes form og format, løbende ajourføring, frister m.v. Reglerne vil blive fastsat ved bekendtgørelse, hvor det bl.a. vil blive specificeret, hvilke oplysninger der skal indberettes, hvilket format oplysningerne skal indberettes i, og frist for indberetning.

Med ændringsforslaget foreslås det at affatte den foreslåede § 102 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, på ny.

Ændringsforslaget medfører med stk. 1 en afgrænsning af de tilbud, der vil blive omfattet af hjemlen til at indhente oplysninger, idet der med stk. 1 kun vil kunne indhentes oplysninger fra kommunalbestyrelsen om kommunale daginstitutioner og hos selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner og institutionslignende puljeordninger efter dagtilbudsloven, ligesom oplysningerne alene kan indhentes med henblik på opgørelse af normeringer i daginstitutioner.

Ændringsforslaget medfører således, at den private dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 3, private pasningsordninger, fritidshjem og klubtilbud m.v. ikke vil være omfattet af hjemlen til at indhente data efter stk. 1.

Ændringsforslaget medfører endvidere, at børne- og undervisningsministeren med stk. 2 alene vil kunne bestemme, at kommunalbestyrelsen, herunder kommunale daginstitutioner, kommunal dagpleje og obligatoriske læringstilbud, og selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 3-5, privat dagpleje efter § 21, stk. 3, og puljeordninger efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102 skal tilvejebringe og meddele oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på og gennemsigtighed i tilbuddets rammer og forhold i øvrigt.

Ændringsforslaget medfører således, at private pasningsordninger, fritidshjem og klubtilbud ikke vil være omfattet af stk. 2. Herudover medfører ændringsforslaget, at ministeren alene vil kunne indhente oplysninger til brug for opgørelse af normeringer, ligesom tilbuddene alene vil skulle tilvejebringe og meddele oplysninger, der skønnes nødvendige til brug for opfølgning på og gennemsigtighed i tilbuddets rammer og forhold i øvrigt, som det er aftalt med den politiske aftale af den 5. december 2020 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer m.v.

Lovforslagets bemærkninger til den foreslåede § 102 a, er justeret svarende hertil.

Bestemmelsen er ny.

Der har ikke tidligere været særskilte bestemmelser til indsamling af data i dagtilbudsloven. For nærværende sker indsamling af data på dagtilbudsområdet på baggrund af kommunestyrelseslovens § 63, stk. 1, via den såkaldte ministerieordning efter aftale med Danmarks Statistik og på baggrund af frivillige indberetninger. Dette lovforslag ændrer ikke herved, og der vil således fortsat kunne indsamles oplysninger om de kommunale tilbud efter kommunestyrelseslovens § 63 til lovgivnings- og vejledningsformål.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de almindelige bemærkningers punkt 3.1.

Det foreslås i § 102 a, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra kommunalbestyrelsen om kommunale daginstitutioner og indhente oplysninger hos selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner og institutionslignende puljeordninger efter dagtilbudsloven til brug for opgørelse af normeringer i daginstitutionerne. Det er således alene daginstitutioner, der er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter oplysninger, kommunerne og tilbuddene allerede ligger inde med. Oplysningerne vil enten blive indsamlet hos kommunalbestyrelsen eller hos daginstitutionerne selv.

For tilbud drevet af private leverandører vil ansvaret for indberetning påhvile den enkelte daginstitution. Der er ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen efter aftale mellem kommunalbestyrelsen og det pågældende tilbud kan forestå indberetningen, eksempelvis hvis det pågældende tilbud anvender og registrerer deres oplysninger i de kommunale administrative systemer. De indsamlede data vil bl.a. være til brug for løbende at følge udviklingen i normeringsniveauerne i kommunerne og til at vurdere muligheden for og hensigtsmæssigheden af eventuelt lovbundne minimumsnormeringer på institutionsniveau. Der vil bl.a. være tale om oplysninger om børns ind- og udmeldelsesdato, personalets stillingskategori og ansættelsesperiode, oplysninger om tilbudstype og ejerform for den konkrete daginstitution og andre relevante oplysninger til brug for opgørelse af normeringer.

Som noget nyt vil der forventeligt også blive stillet krav om løbende ajourføring af oplysninger om den enkelte daginstitution i dagtilbudsregisteret, som er nødvendige med henblik på opgørelse af normeringer.

Det foreslås i § 102 a, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen og private dagtilbud efter § 19, stk. 3-5, § 21, stk. 3, og §§ 101 og 102, skal tilvejebringe og meddele oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på og gennemsigtighed i tilbuddets rammer og forhold i øvrigt.

Den foreslåede bestemmelse vedrører oplysninger, der vil være nødvendige for at udmønte den politiske aftale fra den 5. december 2020 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer m.v.

Aftalepartierne har bl.a. aftalt, at der i højere grad end i dag skal være gennemsigtighed i den hverdag, som møder børnene i daginstitutionerne. Forældre, kommuner og andre interesserede skal nemt og enkelt kunne få indblik i centrale kvalitetsindikatorer for den enkelte daginstitution.

Det følger af den politiske aftale, at den eksisterende dagtilbudsportal skal udvides og forbedres, så flere centrale informationer om de enkelte daginstitutioner gøres tilgængelige og der bliver mulighed for at sammenligne på tværs af institutioner. Det drejer sig bl.a. om informationer på institutionsniveau, herunder om normeringer, andelen af uddannet personale, oprykningsalder mellem vuggestue og børnehave og alder ved overgang til skolestart, om institutionerne modtager midler fra de statslige puljer til sociale normeringer m.v. Informationer på institutionsniveau vil fremgå, når en opgørelse med den fornødne kvalitet er sikret.

Til forskel fra gældende ret vil ministeren med den foreslåede bestemmelse kunne forlange, at oplysninger tilvejebringes og meddeles fra kommunalbestyrelsen og private dagtilbud efter § 19, stk. 3-5, § 21, stk. 3, og §§ 101 og 102.

Bestemmelsen omfatter både oplysninger, kommunerne og tilbuddene allerede ligger inde med, og oplysninger som skal tilvejebringes. For daginstitutioner/dagpleje, der består af mere end en enhed eller et dagplejehjem, vil oplysningerne på dagtilbudsportalen så vidt muligt skulle fremgå for den enkelte enhed eller det enkelte dagplejehjem. Det forudsættes, at krav om tilvejebringelse af oplysninger skal ske under hensyntagen til det pædagogiske personales tidsforbrug og ikke må føre til nye målinger af børn og det pædagogiske arbejde ud over hensigterne i den styrkede pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse.

Det foreslås i § 102 a, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan indberettes efter stk. 1 og kræves tilvejebragt og meddelt efter stk. 2, og om oplysningernes form og format, løbende ajourføring, frister m.v. Bemyndigelsen forventes udmøntet således, at der vil blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om, at de i stk. 1 og 2 nævnte tilbud vil skulle tilvejebringe og indberette udvalgte informationer om tilbuddet til bl.a. dagtilbudsregisteret, til brug for opfølgning på udviklingen i normeringsniveau og til offentliggørelse på bl.a. dagtilbudsportalen. De oplysninger, der kan forventes indsamlet, er oplysninger om børns ind- og udmeldelsesdato, personalets stillingskategori og ansættelsesperiode, oplysninger om tilbudstype og ejerform for det konkrete tilbud og andre relevante oplysninger til brug for opgørelse af normeringer m.v. Det vil også være oplysninger om andre relevante kvalitetsindikatorer til brug for udstilling på dagtilbudsportalen. Her forventes bl.a. at være tale om oplysninger om andelen af pædagoger og andelen af pædagogiske assistenter blandt personalet, børnenes alder ved overgang til skolestart m.v.

Oplysninger til brug for normeringsstatistikken og øvrige kvalitetsindikatorer til dagtilbudsportalen ventes i udgangspunktet fortsat at skulle ske via de indberetningsløsninger, som Danmarks Statistik stiller til rådighed. Data om børn forventes fortsat at blive indhentet via de kommunale pladsanvisningssystemer, hvor data modtages direkte fra systemleverandørerne. Data om personale forventes fortsat at blive indhentet via KRL, for så vidt angår kommunale institutioner og institutioner, der lønadministreres af den enkelte kommune. Styrelsen for It og Læring forventes selv løbende at indhente oplysninger fra disse systemer for at kende det aktuelle antal af børn og personale, uden at det kræver ekstra indberetning fra kommuner og institutioner.

For daginstitutioner, der ikke lønadministreres kommunalt, forventes det, at indberetningen af personaleoplysninger fortsat foretages af de private lønoperatører på området eller af institutionen selv. En forudsætning herfor er, at der stilles krav om, at kommuner og institutioner har pligt til at oprette alle tilbud i dagtilbudsregisteret og løbende ajourføre disse oplysninger i modsætning til i dag, hvor brug og ajourføring af dagtilbudsregisteret er frivilligt. Det drejer sig f.eks. om oplysninger om institutionsnummer, institutionsnavn, ejerform, tilknyttede enheder, institutionens adresse m.v. Der vil herudover være en række oplysninger, som det vil være frivilligt at indberette. For daginstitutioner og dagplejere, der består af mere end en enhed et dagplejehjem, vil oplysningerne i bl.a. dagtilbudsregisteret skulle fremgå for den enkelte enhed eller det enkelte dagplejehjem. Kommuner og private dagtilbud vil fortsat skulle aflevere og vedligeholde institutionsoplysninger til dagtilbudsregisteret via tilslutning til den webservice, der i dag stilles til rådighed af Styrelsen for It og Læring. For private dagtilbud, der ikke har deres eget administrative system til vedligehold af institutionsoplysninger i dagtilbudsregisteret, vil det fortsat være muligt at oprette, nedlægge og opdatere institutioner via Styrelsen for It og Lærings support.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Der er tale om en sproglig korrektion. Med lovforslagets § 1, nr. 1, jf. det foreslåede § 102 a, stk. 1, foreslås det, at børne- og undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra kommunalbestyrelsen og private tilbud omfattet af dagtilbudsloven til brug for varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner. Af sproglige årsager foreslås det at ændre begrebet »lovgivnings- og vejledningsfunktioner« til »lovgivningsarbejde og vejledningsfunktioner«. Forslaget indebærer ingen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 5

Der er tale om en sproglig korrektion. Med lovforslagets § 1, nr. 1, jf. det forslåede § 102 a, stk. 2, foreslås det, at børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen og private tilbud omfattet af dagtilbudsloven skal tilvejebringe og meddele oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på og gennemsigtighed i tilbuddets rammer og forhold i øvrigt. Af sproglige årsager foreslås det at ændre »gennemsigtighed om« til »gennemsigtighed i«. Forslaget indebærer ingen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 6

Der er tale om en sproglig korrektion. Med lovforslagets § 1, nr. 1, jf. det foreslåede § 102 a, stk. 3, foreslås det, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan indberettes efter stk. 1 og kræves tilvejebragt og meddelt efter stk. 2, og om oplysningernes form og format, løbende ajourføring, frister m.v. Med henblik på at sikre mere retvisende sprogbrug i den foreslåede bestemmelse foreslås det at ændre »kan indberettes« til »skal indberettes«. Forslaget indebærer ingen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 7

Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte et nyt stk. i lovens ikrafttrædelsesbestemmelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Ændringsforslaget vil indebære, at loven ophæves den 1. januar 2024, samtidig med at det forventede lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner forventes at træde i kraft.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2021 og var til 1. behandling den 16. april 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren sendte den 2. februar 2021 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del - bilag 99. Den 26. marts 2021 sendte børne- og undervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 43 spørgsmål til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) fmd. Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Lotte Rod (RV) Katrine Robsøe (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL) Uffe Elbæk (UFG) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Ellen Trane Nørby (V) Kenneth Mikkelsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Stén Knuth (V) nfmd. Marie Krarup (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.