Fremsat den 7. oktober 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af barselsloven, lov om
sygedagpenge og forskellige andre love
(Ret til fravær i 26 uger for
forældre, der mister et barn under 18 år (sorgorlov)
samt bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om
revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021
på områder med statsrefusion eller statstilskud)
§ 1
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 106 af 2. februar 2020, som ændret senest ved § 3 i
lov nr. 1337 af 11. september 2020, foretages følgende
ændringer:
1. §
1 affattes således:
»§ 1. Formålet med
denne lov er
1) at sikre
forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet,
fødsel, adoption, herunder midlertidig placering, og
sorgorlov m.v., og
2) at sikre
forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til
barselsdagpenge under fravær i forbindelse med graviditet,
fødsel, adoption, herunder midlertidig placering, sorgorlov
og at sikre ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge
børn m.v.«
2. I
§ 4, stk. 5, ændres
»og adoption« til: »adoption, sorgorlov og ved
pasning af alvorligt syge børn,«.
3. Overskriften til kapitel 4 affattes
således:
»Kapitel 4
Ret til fravær i forbindelse
med graviditet, fødsel og adoption m.v.«
4. §
13 affattes således:
Ȥ 13. Hver af
forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets
død, hvis barnet er dødfødt eller dør
inden det fyldte 18. år. Samme ret til fravær
gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har
modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18.
år.
Stk. 2. Hver af
forældrene har ret til fravær i 14 uger, hvis barnet
bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen.
Stk. 3. I
tilfælde, omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, hvor
moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges
hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter
fødslen.
Stk. 4. For en
forælder, der udnytter retten til fravær efter stk. 1,
udsættes retten til fravær efter § 9 for et andet
barn. Udsat fravær skal være udnyttet inden barnet
fylder 9 år.«
5. § 15,
stk. 6, affattes således:
»Stk. 6.
En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter
§ 13, skal uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren om
fraværet, herunder fraværets længde.
Ønsker lønmodtageren efter varslets afgivelse at
ændre fraværets længde, skal arbejdsgiveren
på ny varsles uden ugrundet ophold. Har lønmodtageren
afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og
arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i
situationer omfattet af 1. pkt. En lønmodtager, der
ønsker at overgå fra fravær efter § 13 til
fravær efter § 9 for et andet barn, skal underrette sin
arbejdsgiver herom senest 4 uger inden udløbet af det
varslede fravær efter 1. og 2. pkt. Hvis det varslede
fravær efter 1. og 2. pkt., er under 4 uger, skal
lønmodtageren uden ugrundet ophold underrette sin
arbejdsgiver om overgang til fravær efter §
9.«
6. I
§ 28, stk. 2, ændres
»efter denne lovs« til: »efter denne lov er ydet
barselsdagpenge til forældre under fravær efter §
13 eller efter«.
7. I
§ 29, stk. 1, indsættes som
2. og 3.
pkt.:
»Påbegyndelsen af fravær
efter § 13 anses ikke for en ny fraværsperiode for
forældre, der ved overgang til fravær efter § 13
udnytter en ret til fravær efter §§ 6-9 eller 26
med ret til barselsdagpenge. Tilsvarende anses påbegyndelse
af fravær efter §§ 6-9 eller 26 ikke for en ny
fraværsperiode for forældre, der ved overgang til
fravær efter §§ 6-9 eller 26 udnytter retten til
fravær efter § 13 med ret til
barselsdagpenge.«
8. I
§ 40, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »og adoption« til: », adoption,
sorgorlov«.
§ 2
I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 1337 af 11. september
2020, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 24, stk. 3, nr. 3, ændres
»eller adoption« til: », adoption,
sorgorlov«.
2. I
§ 30, stk. 3, nr. 1,
indsættes efter »adoption«: »,
sorgorlov«.
§ 3
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som bl.a.
ændret ved § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i
lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 473 af 22.
april 2020, § 1 i lov nr. 525 af 27. april 2020 og senest ved
lov nr. 959 af 26. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 13 f, stk. 12, nr. 2,
ændres »eller adoption« til: », adoption
eller sorgorlov«.
2. To
steder i § 24, stk. 2, 1. pkt., to
steder i § 24, stk. 5, 2. pkt., to
steder i § 25, stk. 8, 1. pkt., i
§ 25, stk. 8, 2. pkt., to steder i
§ 25, stk. 11, 2. pkt., i § 73 d, og to steder i § 75, stk. 4, 1. pkt., ændres
»og adoption« til: », adoption og
sorgorlov«.
3. I
§ 68, stk. 7, § 74, stk. 1, nr.
3, og stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk.
7, og § 74 f, stk. 4, 1.
pkt., ændres »eller barsel« til: »,
barsel eller sorgorlov«.
4. I
§ 69 j, stk. 13, ændres
»og barsel« til: », barsel og
sorgorlov«.
5. I
§ 72, stk. 1, nr. 2, § 74 c, stk. 1,
6. pkt., og § 74 f, stk. 1, 3.
pkt., indsættes efter »barsel«:
»eller sorgorlov«.
§ 4
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 1 i
lov nr. 1054 af 30. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 37, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., indsættes efter
»barsel«: »eller sorgorlov«.
2. I
§ 110, stk. 1, 2. pkt. og § 114, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »Perioder med barsel«: »eller
sorgorlov«, og »barsel og adoption« ændres
til: »barsel, adoption og sorgorlov«.
3. I
§ 124, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »eller
barsel« til: », barsel eller sorgorlov«.
4. I
§ 124, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »eller barselsperioden« til: »,
barsels- eller sorgorlovsperioden«.
5. I
§ 124, stk. 6, ændres
»barsel« til: », barsels- eller
sorgorlov«.
6. I
§ 146, nr. 2, ændres:
»barsel« til: »barsel, sorgorlov«.
§ 5
I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
826 af 16. august 2019, som ændret senest ved lov nr. 961 af
26. juni 2020, foretages følgende ændring:
1. I
§ 85 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I
reglerne udstedt i medfør af stk. 1 kan det
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i
højst 12 kommuner skal foretages efter særlige
regler.«
§ 6
I integrationsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 47 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2. I
reglerne udstedt i medfør af stk. 1 kan det
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i
højst 12 kommuner skal foretages efter særlige
regler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 7
I repatrieringsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 13 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. I
reglerne udstedt i medfør af stk. 3 kan det
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i
højst 12 kommuner skal foretages efter særlige
regler.«
§ 8
I lov om almene boliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 64 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I
reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 6. pkt., kan det
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i
højst 12 kommuner skal foretages efter særlige
regler.«
2. I
§ 75 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I
reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan det
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i
højst 12 kommuner skal foretages efter særlige
regler.«
§ 9
I lov om boliger for ældre og personer
med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni
2010, som ændret ved § 24 i lov nr. 493 af 21. maj 2013,
§ 9 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, § 5 i lov nr. 380 af
27. april 2016 og senest ved § 47 i lov nr. 628 af 8. juni
2016, foretages følgende ændring:
1. I
§ 33 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I
reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan det
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i
højst 12 kommuner skal foretages efter særlige
regler.«
§ 10
I lov om friplejeboliger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1567 af 18. december 2018,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 19 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I
reglerne udstedt i medfør af stk. 4, 4. pkt., kan det
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i
højst 12 kommuner skal foretages efter særlige
regler.«
§ 11
I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om
integrationsgrunduddannelse (igu), som ændret ved § 1 i
lov nr. 562 af 7. maj 2019, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 10 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11.
I reglerne udstedt i medfør af stk. 10 kan det
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i
højst 12 kommuner skal foretages efter særlige
regler.«
§ 12
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Lovens
§§ 1-4 finder anvendelse for forældre til et barn,
som den 1. januar 2021 eller senere er dødfødt eller
dør inden det fyldte 18. år.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets hovedpunkter | | 2.1. | Fraværsret og ret til
barselsdagpenge for forældre i forbindelse med et barns
død eller bortadoption | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 2.2. | Beskæftigelseskravet for ret til
barselsdagpenge | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 2.3. | Lønmodtagers pligt til at
underrette arbejdsgiver om udnyttelse af retten til fravær
(varsling) | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 2.4. | Ændringer i lov om
sygedagpenge | | | 2.4.1. | Gældende ret | | | 2.4.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 2.5. | Ændringer i lov om aktiv
socialpolitik | | | 2.5.1. | Gældende ret | | | 2.5.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 2.6. | Ændringer i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats | | | 2.6.1. | Gældende ret | | | 2.6.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 2.7. | Bemyndigelse til at fastsætte
særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for
regnskabsåret 2021 på områder med statsrefusion
eller statstilskud | | | 2.7.1. | Gældende ret | | | 2.7.1.1. | Bemyndigelsesbestemmelser | | | 2.7.1.2. | Ministeriernes fælles
bekendtgørelse om refusion og tilskud,
regnskabsaflæggelse og revision | | | 2.7.1.2.1. | Anvendelsesområde | | | 2.7.1.2.2. | Krav til revisionens
udførelse | | | 2.7.1.2.3. | Påtegning af refusions- og
tilskudsopgørelse | | | 2.7.1.2.4. | Revisionsberetning | | | 2.7.1.2.5. | Opfølgning på
revisionsberetning | | | 2.7.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser | | | 2.7.3. | Den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | | 3.1. | Indførelse af sorgorlov til
forældre, som mister et barn under 18 år | | 3.2. | Bemyndigelse til at fastsætte
særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for
regnskabsåret 2021 på områder med statsrefusion
eller statstilskud | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Klima- og miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 9. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at forbedre
vilkårene for ret til fravær for forældre, der
mister deres barn. Med forslaget udvides retten til fravær
til at omfatte alle forældre, der mister et barn inden det
fyldte 18. år, ligesom fraværsperioden forlænges
fra 14 uger til 26 uger efter barnets død.
Efter de gældende regler har
forældre mulighed for fravær i 14 uger, hvis et barn er
dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden
den 32. uge efter fødslen. Det samme gælder for begge
adoptionssøgende forældre, hvis et adopteret barn
dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet. Opfylder
forældrene betingelserne for ret til barselsdagpenge, kan der
udbetales barselsdagpenge i 14 ugers perioden, enten til personen
selv, eller til dennes arbejdsgiver, hvis personen modtager
løn under fraværet.
I modsætning hertil har forældre,
der mister et ældre barn, ikke ret til fravær i
forbindelse med barnets død.
Forslaget om at indføre
fraværsret for alle forældre, der mister et barn under
18 år, udmønter den politiske aftale af 16. juni 2020,
der er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye
Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet om udvidet ret til
sorgorlov.
Aftalen udspringer af beslutningsforslag B 171
fra 12. maj 2020, som bygger på et borgerforslag. B 171 blev
behandlet i Folketinget i juni 2020, og et enigt Folketing stemte
den 23. juni 2020 for beslutningsforslaget som en del af den
politiske aftale.
Det fremgår af den politiske aftale, at
regeringen og Folketingets partier er enige med forslagsstillerne
bag det oprindelige borgerforslag i, at der er behov for sorgorlov
til alle forældre, der mister deres barn, uanset om barnet er
nyfødt eller 17 år, da alle forældre har behov
for ro til at komme igennem en meget tung og svær
periode.
Partierne bag aftalen lægger vægt
på, at sorgen over at miste et barn ikke er afhængig af
barnets alder. Ikke desto mindre har man som forældre efter
de gældende regler kun ret til sorgorlov, hvis man mister et
barn inden 32. uge efter fødslen.
Med aftalen ønsker regeringen og
Folketingets partier at ændre de gældende regler,
så alle forældre, der mister et barn under 18 år,
får ret til 6 måneders (26 uger) sorgorlov.
Det er forudsat i den indgåede aftale
mellem regeringen og Folketingets partier, at der med udvidelsen af
sorgorloven fra 14 til 26 uger til forældre, der mister et
barn under 18 år, er knyttet en ret til barselsdagpenge under
fraværet for forældre, der opfylder betingelserne i
barselsloven for ret til barselsdagpenge.
For at imødekomme forudsætningen
om, at alle forældre i den udvidede fraværsperiode
på 26 uger skal kunne holde orlov med ret til barselsdagpenge
fleksibelt, indeholder lovforslaget ændringer i reglerne om
retten til barselsdagpenge. Der indsættes en bestemmelse, som
gør det muligt for forældre, der allerede er på
orlov, at kunne overgå fra en orlov med ret til
barselsdagpenge til sorgorlov - eller omvendt fra sorgorlov til en
anden orlov - uden krav om, at betingelserne for ret til
barselsdagpenge på ny skal være opfyldt. For
selvstændige erhvervsdrivende foreslås, at der ved
vurderingen af, om beskæftigelseskravet for ret til
barselsdagpenge er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2
år, hvor der er udbetalt barselsdagpenge under sorgorlov
efter forslaget.
Ved konkurrerende barselsrettigheder efter
barselsloven, hvor der på samme tid er ret til sorgorlov til
ét barn og forældreorlov til et andet barn, skabes
hjemmel til at udsætte forældreorloven til det andet
barn i de tilfælde, hvor forældrene udnytter retten til
sorgorloven.
Lovforslaget indeholder desuden forskellige
justeringer i barselsloven som følge af indførelsen
af den udvidede ret til sorgorlov, herunder en ændring af
formålsbestemmelsen i barselsloven, enkelte
præciseringer i lov om sygedagpenge, lov om aktiv
socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Endvidere har lovforslaget til formål at
skabe hjemmel i bl.a. lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område til, at der kan anvendes en anden
revisionsmodel i 8-12 kommuner i 2021 i forbindelse med gradvis
udrulning af en ny, digital, kommunal revisionsmodel, der forventes
at skulle dække alle kommuner fra den 1. januar 2022. I dag
bliver revisionsresultater formidlet i skriftlige
revisionsberetninger.
Det er ikke inden for rammerne af de
nugældende lovbestemmelser muligt at fastsætte regler,
som indebærer, at der skal foretages revision på
forskellige måder i kommunerne, hvorfor der via
bemyndigelsesbestemmelsen i § 85 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og tilsvarende
bestemmelser i en række andre love skabes hjemmel til, at der
kan fastsættes regler, der åbner for, at revisionen af
nogle kommuners regnskaber for 2021 skal ske efter andre regler end
i landets øvrige kommuner.
2. Lovforslagets
hovedpunkter
2.1. Fraværsret og ret til barselsdagpenge for
forældre i forbindelse med et barns død eller
bortadoption
2.1.1. Gældende ret
Retten til fravær i forbindelse med et
barns død eller bortadoption er reguleret i § 13 i
barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar
2020.
Hvis et barn er dødfødt,
dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter
fødslen, har hver af forældrene ret til fravær i
14 uger efter barnets død eller bortadoption. Det
følger af lovens § 13, stk. 1, 1. pkt. I
tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget
sygdom, forlænges fraværsretten, dog højst
indtil 46 uger efter fødslen, jf. § 13, stk. 1, 2.
pkt.
En moders ret til 14 ugers barselsorlov efter
lovens § 7, stk. 1, vil i forbindelse med barnets død
tidsmæssigt kunne falde sammen med retten til fravær
efter lovens § 13, stk. 1, hvor der ligeledes er ret til 14
ugers fravær. Moderens ret til barselsorlov efter § 7,
stk. 1, bortfalder, når der i stedet er ret til fravær
efter § 13, stk. 1. Tilsvarende gælder for en adoptant,
som har ret til fravær i 14 uger efter modtagelsen af barnet
efter lovens § 8, stk. 6, og som på et tidspunkt inden
for 14 ugers perioden i stedet får ret til fravær efter
§ 13, stk. 2.
Er der født mere end ét barn ved
fødslen, f.eks. en tvillingefødsel, og hvor ét
af børnene dør ved fødslen, vil moderen efter
de gældende regler fortsætte med at holde de 14 ugers
barselsorlov efter lovens § 7, stk. 1, med det andet barn, og
der vil i den situation ikke være fravær efter lovens
§ 13, stk. 1. Dør det andet barn på et senere
tidspunkt i 14 ugers perioden efter fødslen, vil moderens
fravær herefter være fravær efter § 13, stk.
1, og eventuel resterende orlov efter § 7, stk. 1,
bortfalder.
Hvis et adopteret barn dør inden den
32. uge efter modtagelsen af barnet, har hver af de
adoptionssøgende forældre ret til fravær i 14
uger efter barnets død, jf. § 13, stk. 2.
Fravær efter lovens § 13 regnes fra
kalenderdagen efter dødsdagen eller fra kalenderdagen efter
bortadoptionsdagen.
Retten til barselsdagpenge under fravær
efter § 13 er reguleret i barselslovens §§ 19 og
20.
Det fremgår af lovens § 19, at til
personer, som opfylder betingelserne for ret til barselsdagpenge,
herunder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i
§ 27 eller for selvstændige erhvervsdrivende i §
28, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge efter reglerne i
kapitel 5 under fravær i forbindelse med graviditet,
fødsel og adoption. Det fremgår af lovens § 20,
at ved fravær efter bl.a. § 13, udbetaler Udbetaling
Danmark barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9. Det følger
heraf, at der er ret til barselsdagpenge i den periode, hvor der er
ret til fravær efter § 13, hvis betingelserne er
opfyldt, herunder beskæftigelseskravet, jf. afsnit 2.2.1.
Det fremgår af lovens § 22, stk. 1,
1. pkt., at lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet helt eller delvis i de
perioder, hvor der er ret til barselsdagpenge efter § 20.
Dette gælder dog ikke for en moder i de første 2 uger
efter fødslen, jf. § 22, stk. 1, 2. pkt.
Forældre, der har ret til 14 ugers
fravær efter § 13 i forbindelse med et barns død
eller bortadoption inden den 32. uge efter fødslen, kan
således genoptage arbejdet helt eller delvis - dog kan
moderen ikke genoptage arbejdet i de 2 første uger efter
fødslen, som er en obligatorisk orlovsperiode. Dette
gælder også, hvis barnet er dødfødt.
Hver af de adoptionssøgende
forældre, der efter § 13 har ret til 14 ugers orlov,
hvis det adopterede barn dør inden den 32. uge efter
modtagelsen, har en tilsvarende ret til at genoptage arbejdet helt
eller delvis i 14 ugers perioden.
Hvis arbejdet genoptages delvist efter de 2
første uger efter fødslen, udbetales nedsatte
barselsdagpenge efter reglerne i barselsbekendtgørelsen, jf.
lovens § 22, stk. 3.
Der kan derimod ikke udbetales barselsdagpenge
for uger, hvor arbejdet er genoptaget på fuld tid i
fraværsperioden efter § 13, jf. lovens § 22, stk.
2. Retten til barselsdagpenge for disse uger bortfalder og kan ikke
udskydes til senere brug. Orlovsperioden kan efter afbrydelsen
genoptages, og der kan udbetales barselsdagpenge for den resterende
orlovsperiode, hvis beskæftigelseskravet på ny er
opfyldt ved påbegyndelsen af fraværsperioden.
Eksempel: Hvis et barn dør 2 uger efter
fødslen, har moderen og faderen efter § 13 ret til
fravær i 14 uger med ret til barselsdagpenge, hvis
beskæftigelseskravet i § 27 (for lønmodtagere)
eller § 28 (for selvstændige erhvervsdrivende) er
opfyldt. Hvis én af forældrene efter f.eks. 4 ugers
fravær efter § 13 genoptager arbejdet på fuld tid
i en uge, vil forælderen efterfølgende kunne genoptage
orloven i de resterende 9 uger med ret til barselsdagpenge, hvis
beskæftigelseskravet er opfyldt på dette tidspunkt.
Retten til barselsdagpenge for den ene uge, hvor arbejdet er
genoptaget på fuld tid, bortfalder.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Forældre, der mister et barn, rammes
lige hårdt af sorgen, uanset om barnet er nyfødt, 6
måneder eller 17 år, men dette er ikke afspejlet i
barselslovens gældende regler om fraværsret ved et
barns død.
Ifølge den indgåede politiske
aftale mellem regeringen og Folketingets øvrige partier
udvides retten til sorgorlov og gælder for forældre,
der mister et barn under 18 år.
Det er forudsat i aftalen, at der med
udvidelsen af sorgorloven fra 14 til 26 uger til forældre,
der mister et barn under 18 år, er knyttet en ret til
barselsdagpenge under fraværet.
Det foreslås at ændre
barselslovens § 13 således, at forældres ret til
fravær i forbindelse med dødsfødsel eller et
barns død udvides til at omfatte alle forældre, der
mister et barn under 18 år. Samtidig udvides perioden med ret
til fravær fra 14 uger til 26 uger efter barnets død
for forældre, der mister et barn under 18 år.
Forslaget betyder, at forældre, der
mister et barn under 18 år, får ret til 26 ugers
fravær efter barnets død. Forældre er efter
barselsloven mor, far og medmor. Adoptanter og kommende adoptanter,
der har modtaget et barn, får tilsvarende ret til 26 ugers
fravær efter et barns død. Man er kommende adoptant,
indtil adoptionen er gennemført, og man juridisk får
status som forælder. Kommende adoptanter opnår samme
ret til sorgorlov som forældre, når de har modtaget
barnet. Personer, der med henblik på adoption, har modtaget
et barn i midlertidig placering efter adoptionsloven, sidestilles
med kommende adoptanter, der har modtaget et barn. Lovforslaget
ændrer ikke på gældende regler og praksis for,
hvornår et barn anses for modtaget.
Er der født mere end ét barn ved
fødslen, f.eks. en tvillingefødsel, og hvor ét
af børnene dør ved fødslen, vil begge
forældre fra dette tidspunkt have ret til 26 ugers
fravær i forbindelse med det ene barns død.
Moderen har i denne situation også ret
til barselsorlov i 14 uger efter fødslen for det andet barn,
hvoraf de første 2 uger efter en fødsel er
obligatorisk, jf. lovens § 7, stk. 1. Faderen eller medmoderen
har ret til 2 ugers fædreorlov, som skal holdes inden for de
første 14 uger efter barnets fødsel, jf. § 7,
stk. 3.
Fraværsretten efter § 7, stk. 1, er
tidsmæssigt delvist sammenfaldende med de 26 ugers
fravær efter forslaget. Det indebærer, at
forældrene vil kunne vælge, om de ønsker at
udnytte fraværsretten efter § 7 eller holde sorgorlov
efter forslaget. F.eks. kan moderen holde barselsorlov efter §
7 med det ene (levende) barn, mens faderen samtidig holder
sorgorlov efter forslaget i forbindelse med det andet barns
død.
Når moderen benytter sin ret til
fravær efter barselslovens § 7 i stedet for sorgorlov,
kan hun, når 14 ugers perioden er brugt, overgå til
sorgorlov, indtil hun har haft fravær i samlet 26 uger, efter
barnets død. Det samme gør sig gældende for
faderen eller medmoderen, som ønsker at gøre brug af
deres ret til fædreorlov.
Fravær efter § 7 kan dog - ligesom
de 26 ugers fraværsret efter forslaget - ikke udskydes til et
senere tidspunkt.
Det betyder, at hvis en forælder
vælger at holde sorgorlov, bortfalder fraværsretten
efter § 7.
I tilfælde, hvor retten til sorgorlov
for et mistet barn og retten til forældreorlov efter § 9
til et levende barn er tidsmæssigt sammenfaldende,
foreslås det, at for forældre, der udnytter retten til
sorgorlov efter § 13, udsættes perioden med
forældreorlov efter § 9 for et andet barn.
Forslaget betyder, at forældre, der er
på sorgorlov til ét barn, ikke vil miste muligheden
for at kunne afholde den fulde periode med forældreorlov til
et andet barn, selvom perioden med sorgorlov går ind over
perioden med forældreorlov. Perioden med forældreorlov
efter § 9 bliver udsat med den periode, hvor der er holdt
sorgorlov.
Forældre, der vil få ret til
fravær i 26 uger efter barnets død, vil have ret til
barselsdagpenge under fraværet i 26 uger, hvis de opfylder
betingelserne for ret til barselsdagpenge. Det samme gælder
for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn,
hvis barnet dør inden det fyldte 18. år.
2.2. Beskæftigelseskravet for ret til
barselsdagpenge
2.2.1. Gældende ret
For at have ret til barselsdagpenge efter
reglerne i barselsloven, skal betingelserne herfor være
opfyldt, herunder beskæftigelseskravet.
Beskæftigelseskravet for
lønmodtagere, jf. lovens § 27, stk. 1, kan bl.a.
opfyldes ved aktuel beskæftigelse af et vist omfang.
Lønmodtageren skal således dagen før
fraværet eller på første fraværsdag
være i beskæftigelse og have været
beskæftiget i mindst 160 timer, inden for de seneste 4
afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og
i mindst 3 af disse måneder have været
beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned, jf. §
27, stk. 1, nr. 1.
Beskæftigelseskravet kan desuden
opfyldes ved, at lønmodtageren ville have været
berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der
træder i stedet herfor, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 199 af 11. marts 2020, hvis der ikke havde været ret til
dagpenge efter barselsloven eller ved, at lønmodtageren
ville have været berettiget til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter
barselsloven, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3.
Det fremgår af lovens § 27, stk. 2,
at ved opgørelsen af beskæftigelseskravet indgår
timer, hvor lønmodtageren har,
1) arbejdet som
lønmodtager,
2) arbejdet som
selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet
som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt
beskæftigelseskravet efter § 28,
3) modtaget
dagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge efter denne
lov,
4) modtaget
arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i
stedet herfor,
5) modtaget
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
6) afholdt ferie
med løn eller feriegodtgørelse eller
7) modtaget
godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes
Garantifond.
Beskæftigelseskravet for
selvstændige, jf. lovens § 28, stk. 1, opfyldes ved, at
den selvstændige erhvervsdrivende inden for de sidste 12
måneder har udøvet selvstændig virksomhed i
mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige
arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned
forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed
været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes
perioder med forudgående beskæftigelse som
lønmodtager.
Efter lovens § 28, stk. 2, kan der ved
vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er
opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der
efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt
arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet
eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende
eller efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til
forældre med alvorligt syge børn.
Det fremgår af lovens § 29, stk. 1,
at det er en betingelse for udbetaling af barselsdagpenge, at
beskæftigelseskravet i § 27 eller § 28 er opfyldt
ved påbegyndelse af en fraværsperiode. Som en
undtagelse hertil er det i § 29, stk. 2, fastsat, at der kan
udbetales barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor en person efter
fraværets påbegyndelse opfylder det
beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 27, stk. 1,
nr. 2 og 3.
Betingelserne for ret til barselsdagpenge skal
således som udgangspunkt være opfyldt ved hver
fraværsperiodes påbegyndelse. Dette gælder bl.a.
også ved afholdelse af udskudt forældreorlov, jf.
§ 23, stk. 3, hvoraf det fremgår, at retten til
barselsdagpenge under senere fravær er betinget af, at
barselsdagpengemodtageren opfylder beskæftigelseskravet i
§ 27 eller § 28, når den udskudte orlov holdes.
Overgang fra en type orlov til en anden type
orlov efter barselsloven, f.eks. moderens overgang fra orlov efter
§ 7 (14-ugers barselsorlov efter barnets fødsel) til
orlov efter § 9 (forældreorlov), anses ikke for
påbegyndelse af en ny fraværsperiode, og
beskæftigelseskravet skal derfor ikke være opfyldt
på ny ved overgangen. Der vil derimod være tale om
påbegyndelse af en ny fraværsperiode i tilfælde,
hvor forældrene går fra orlov vedrørende
ét barn til orlov vedrørende ét andet
barn.
Det fremgår af Ankestyrelsens
principafgørelse 14-14, at uanset, hvornår en kvinde -
som har født - anmoder om barselsdagpenge, er retten til
barselsdagpenge betinget af, at hun opfyldte
beskæftigelseskravet senest på tidspunktet for
fødslen. Dette regnes for tidspunktet for fraværets
begyndelse i forhold til moderens fravær i forbindelse med
fødslen. Faderen skal opfylde beskæftigelseskravet for
ret til barselsdagpenge senest på tidspunktet, hvor orloven
holdes inden for de første 46 uger efter barnets
fødsel.
Moderens ret til fravær i forbindelse
med barnets fødsel fremgår af lovens § 6, stk. 1,
hvorefter moderen har ret til fravær fra arbejdet på
grund af graviditet, når der skønnes at være 4
uger til fødslen, og af § 7, stk. 1, hvor moderen har
ret til fravær i 14 uger efter barnets fødsel, hvoraf
de første 2 uger er en obligatorisk orlovsperiode. Faderen
eller medmoderen har inden for de første 14 uger efter
fødslen ret til fravær i to uger (fædreorlov),
jf. § 7, stk. 3. Efter den 14. uge efter fødslen har
hver af forældrene ret til forældreorlov i 32 uger, jf.
lovens § 9, stk. 1.
For adoptanter gælder lovens § 8,
stk. 6, som i de første 14 uger efter modtagelse af barnet
giver en af de adopterende forældre ad gangen ret til
fravær bortset fra ret til samtidigt fravær i 2
sammenhængende uger. Efter den 14. uge efter modtagelse af
barnet har adoptanter ret til fravær fra arbejdet under
forældreorlov efter §§ 9 og 10.
Både lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende kan under fravær efter
§§ 6-11 genoptage arbejdet helt eller delvis. En
beskæftiget lønmodtager kan efter aftale med
arbejdsgiveren genoptage arbejdet helt eller delvis under
fraværet, jf. § 12, stk. 1. Hvis arbejdet genoptages
på fuld tid under fravær efter § 9, kan
fraværsretten udskydes for den periode, hvor arbejdet har
været genoptaget, jf. § 12, stk. 3. Den udskudte
fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9
år, jf. § 11, 4. pkt., og § 12, stk. 4. 1. pkt.
Hvis arbejdet er genoptaget i mere end
én uge, anses orloven for afbrudt, og betingelserne for ret
til barselsdagpenge skal være opfyldt på ny på
det tidspunkt, hvor en ny orlovsperiode påbegyndes. Dette
gælder både for lønmodtagere og for
selvstændige erhvervsdrivende. Særligt for
selvstændige erhvervsdrivende betyder dette, at hvis en
selvstændigt erhvervsdrivende har genoptaget arbejdet
på fuld tid i en uge, er orloven afbrudt med den konsekvens,
at beskæftigelseskravet i § 28, stk. 1, ikke
nødvendigvis er opfyldt ugen efter, idet den
selvstændigt erhvervsdrivende efter § 28, stk. 1, inden
for de sidste 12 måneder skal have udøvet
selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale
overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6
måneder, heraf den seneste måned forud for
fraværet. Der vil derfor muligvis ikke være ret til
barselsdagpenge. Tilsvarende gælder, hvis en
selvstændigt erhvervsdrivende ønsker at gå fra
orlov vedrørende ét barn til orlov vedrørende
ét andet barn.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er en betingelse for ret til
barselsdagpenge, at beskæftigelseskravet efter lovens §
27 eller § 28 er opfyldt. Beskæftigelseskravet skal
være opfyldt på tidspunktet for påbegyndelse af
en fraværsperiode, jf. lovens § 29, stk. 1.
Lovens § 29, stk. 1, finder også
anvendelse ved fravær efter forslaget, hvilket vil sige, at
beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge som
udgangspunkt skal være opfyldt, når forældrene
påbegynder sorgorloven. Beskæftigelseskravets
opfyldelse er for begge forældre knyttet til tidspunktet for
afholdelsen af sorgorloven, som ikke behøver at være
sammenfaldende med tidspunktet for barnets død.
For at sikre de forældre, der allerede
er på orlov med ret til barselsdagpenge, fortsat ret til
barselsdagpenge ved overgang til sorgorlov foreslås, at
påbegyndelsen af sorgorlov efter forslaget ikke anses for en
ny fraværsperiode. Tilsvarende foreslås det, at
påbegyndelse af anden orlov efter barselsloven efter en
periode med sorgorlov ikke vil skulle anses som en ny
fraværsperiode.
Forslaget skyldes, at der kan være
forældre, der efter gældende regler ikke vil kunne
opfylde beskæftigelseskravet ved overgang til sorgorloven
eller ved overgang fra sorgorloven til anden orlov efter
barselslovens regler.
Det kan f.eks. være en
lønmodtager, der er på orlov med et barn, og under
orloven har mistet sit arbejde. Under orloven dør
lønmodtagerens andet barn, men da lønmodtageren ikke
længere er i beskæftigelse, kan lønmodtageren
ikke opfylde beskæftigelseskravet i § 27, stk. 1, nr. 1,
og vil dermed ikke kunne opfylde beskæftigelseskravet for ret
til barselsdagpenge under sorgorlov vedrørende det
afdøde barn.
Forslaget indebærer endvidere, at da der
ikke vil være tale om en ny fraværsperiode ved overgang
fra f.eks. orlov efter § 9 vedrørende ét barn
til sorgorlov vedrørende et andet barn, vil der ikke skulle
ske en ny beregning af barselsdagpenge efter lovens § 33.
Det bemærkes, at arbejdsgiver af
administrative grunde skal anmelde ny fraværsårsag til
Udbetaling Danmark, når en lønmodtager går
direkte fra sorgorlov til en anden type orlov til et andet barn,
eller overgår direkte fra anden orlov til sorgorlov.
Den foreslåede ændring af lovens
§ 29, stk. 1, omfatter ikke de situationer, hvor
forældre under sorgorlov genoptager arbejdet på fuld
tid i mere end én uge, og som efterfølgende går
tilbage til sorgorlov. I denne situation skal
beskæftigelseskravet på ny være opfyldt for at
få ret til barselsdagpenge ved påbegyndelse af en
periode med sorgorlov på et senere tidspunkt, da arbejde i
mere end en uge anses for afbrydelse af orloven. Betingelserne for
ret til barselsdagpenge skal efter gældende regler på
ny være opfyldt ved påbegyndelsen af en ny
fraværsperiode.
Det foreslås derfor at ændre
lovens § 28, stk. 2, således, at der ved vurderingen af,
om beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge er
opfyldt for selvstændige erhvervsdrivende, vil skulle ses
bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er udbetalt
barselsdagpenge under sorgorlov.
Forslaget betyder, at der ved vurderingen af,
om beskæftigelseskravet for selvstændige efter §
28, stk. 1, er opfyldt, vil kunne ses bort fra perioder, hvor der
er ydet barselsdagpenge under sorgorlov. Hermed udvides
anvendelsesområdet for bestemmelsen til også at omfatte
perioder, hvor der er udbetalt dagpenge under fravær efter
barselslovens § 13 og ikke kun dagpenge til forældre med
alvorligt syge børn efter barselslovens § 26.
Forslaget skal sikre, at selvstændige
erhvervsdrivende ligesom lønmodtagere har mulighed for at
afholde sorgorloven fleksibelt, hvor de kan veksle mellem orlov og
arbejde i perioden med ret til fravær efter forslaget, uden
at miste retten til barselsdagpenge under fraværet.
Forslaget betyder således, at en
selvstændigt erhvervsdrivende, der under sorgorlov efter
forslaget med ret til barselsdagpenge, genoptager arbejdet i den
selvstændige virksomhed, vil kunne opfylde
beskæftigelseskravet på ny, hvis pågældende
på et senere tidspunkt i 26 ugers perioden, hvor der er ret
til fravær efter forslaget, vælger at genoptage
orloven. Der vil ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet
er opfyldt kunne ses bort fra perioden med udbetalte
barselsdagpenge under sorgorloven, hvilket betyder, at fordi den
selvstændigt erhvervsdrivende opfyldte
beskæftigelseskravet forud for første periode med
fravær under sorgorlov, vil beskæftigelseskravet som
udgangspunkt også være opfyldt på tidspunktet for
påbegyndelse af en ny fraværsperiode i 26 ugers
perioden.
2.3. Lønmodtagers pligt til at underrette
arbejdsgiver om udnyttelse af retten til fravær
(varsling)
2.3.1. Gældende ret
En lønmodtagers varslingspligt overfor
arbejdsgiveren i forbindelse med fravær efter barselslovens
kapitel 4 er reguleret i barselslovens § 15. Efter § 15,
stk. 6, skal en lønmodtager, der udnytter sin ret til
fravær, fordi barnet er dødfødt, dør
eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen,
jf. § 13, stk. 1, uden ugrundet ophold underrette sin
arbejdsgiver herom. Tilsvarende gælder for en
lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi
det adopterede barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen
af barnet, jf. § 13, stk. 2. Såfremt
lønmodtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder
de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold
varsles på ny i situationer omfattet af 1. og 2. pkt.
Efter lovens § 17 har
lønmodtageren ret til at ændre anvendelsen af
fraværsretten, hvis et nyt varsel afgives inden
udløbet af fristen for varsel efter § 15, stk. 1-5, og
§ 16. Lønmodtageren har ret til at ændre
anvendelsen af fraværsretten, hvis der indtræffer
omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde
fraværsretten som varslet.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Barselslovens regler om varsling skal give
arbejdsgiveren rimelig mulighed for at planlægge og
tilrettelægge arbejdet under lønmodtagerens
fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, orlov og
adoption. Således fastsætter § 15, hvornår
lønmodtageren senest skal varsle fravær, samt
hvornår og hvordan man ønsker at udnytte sin
fraværsret.
Det foreslås, at en lønmodtager,
der udnytter sin ret til sorgorlov, dels fortsat uden ugrundet
ophold vil skulle underrette arbejdsgiveren herom, og dels som
noget nyt skal underrette arbejdsgiveren om fraværets
længde.
Ønsker lønmodtageren efter
varslets afgivelse at ændre fraværets længde, vil
arbejdsgiveren som noget nyt skulle varsles uden ugrundet ophold.
For at sikre forældre, der mister et barn, størst
mulig fleksibilitet i forbindelse med muligheden for at udnytte
retten til sorgorlov, har forslaget til formål at sikre, at
lønmodtageren efter varslets afgivelse om udnyttelse af
retten til fravær senere kan forlænge eller afkorte
fraværet, hvis lønmodtageren har behov for det.
Det foreslås endvidere, at en
lønmodtager, der ønsker at overgå fra sorgorlov
efter forslagets § 13 til forældreorlov efter § 9
for et andet barn, vil skulle underrette sin arbejdsgiver herom
senest 4 uger inden udløbet af perioden med sorgorlov, som
arbejdsgiver er underrettet om. Forslaget har til formål at
tilgodese hensynet til arbejdsgiveren, således at
arbejdsgiveren får mulighed for at planlægge og
tilrettelægge lønmodtagerens tilbagevenden til
arbejdet.
Hvis længden af det varslede
fravær med sorgorlov er under 4 uger, kan
lønmodtageren ikke opfylde kravet om at underrette
arbejdsgiver senest 4 uger inden udløbet af perioden med
sorgorlov. Det foreslås derfor, at lønmodtageren i
disse situationer skal varsle overgang til fravær efter
§ 9 uden ugrundet ophold.
2.4. Ændringer i lov om sygedagpenge
2.4.1. Gældende ret
Retten til sygedagpenge er en korttidsydelse,
og udbetalingen af sygedagpenge ophører efter § 24,
stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107
af 2. februar 2020, som udgangspunkt efter udløbet af en
kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i
mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder.
Det følger af sygedagpengelovens §
24, stk. 3, nr. 3, at ved beregningen af sygedagpengeperioder efter
stk. 1, medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge
eller løn i anledning af graviditet, barsel eller adoption
eller ved børns alvorlige sygdom, jf. barselsloven.
Fravær efter barselslovens § 13 er
omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barselsloven. Det
betyder, at dage, hvor der er udbetalt dagpenge eller løn
under fravær efter § 13 ikke medregnes ved beregningen
af sygedagpengeperioder efter sygedagpengelovens § 24, stk.
1.
For lønmodtagere er retten til
sygedagpenge fra arbejdsgiver betinget af, at
beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 30 er
opfyldt. Efter sygedagpengelovens § 30, stk. 2, er opfyldelsen
af beskæftigelseskravet bl.a. betinget af, at
lønmodtageren på første fraværsdag har
været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før
fraværet hos den pågældende arbejdsgiver.
Efter sygedagpengelovens § 30, stk. 3,
nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren under
ansættelsesforholdet har været syg eller haft
fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption
eller børns alvorlige sygdom, i opgørelsen af
8-ugers-perioden i stk. 2.
Fravær efter barselslovens § 13 er
omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til graviditet,
fødsel, adoption. Det betyder, at perioder, hvor
lønmodtageren har haft fravær omfattet af
barselslovens § 13 indgår i opgørelsen af
8-ugers-perioden i sygedagpengelovens § 30, stk. 2.
En lønmodtager, der ikke har ret til
sygedagpenge fra en arbejdsgiver, har ret til sygedagpenge fra
kommunen, hvis pågældende opfylder ét af de seks
krav om tilknytning til arbejdsmarkedet, der er nævnt i
sygedagpengelovens § 32, stk. 1.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
På baggrund af den foreslåede
ændring af formålsbestemmelsen i barselslovens §
1, jf. forslagets § 1, nr. 1, foreslås
sygedagpengelovens § 24, stk. 3, nr. 3, ændret, så
det fremgår, at dage, hvor der er udbetalt barselsdagpenge
under sorgorlov, ikke medregnes ved beregningen af
sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 24, stk.
1.
Tilsvarende foreslås sygedagpengelovens
§ 30, stk. 3, nr. 1, ændret, så det fremgår,
at ved opgørelsen af 8-ugers-perioden for opfyldelsen af
beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren
indgår perioder med fravær under sorgorlov.
De foreslåede ændringer er en
præcisering af gældende ret.
Der henvises til de specielle
bemærkninger til § 2, nr. 1 og 2.
2.5. Ændringer i lov om aktiv
socialpolitik
2.5.1. Gældende ret
Retten til fravær i forbindelse med et
barns død eller bortadoption er reguleret i § 13 i
barselsloven. Det fremgår af § 13, stk. 1, at hvis
barnet er dødfødt, dør eller bliver
bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har hver af
forældrene ret til fravær i 14 uger efter barnets
død eller bortadoption. I tilfælde, hvor moderen lider
af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges hendes
fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter
fødslen. Af § 13, stk. 2, fremgår, at hvis et
adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af
barnet, har hver af de adoptionssøgende forældre ret
til fravær i 14 uger efter barnets død.
Det følger af § 13, stk. 7, i lov
om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23.
september 2019, at personer, der modtager selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp,
kontanthjælp, ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb eller jobafklaringsforløb eller
ledighedsydelse, har en rimelig grund til ikke at opfylde deres
rådighedsforpligtelse, hvis den pågældende har
ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det
omfang, der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens
§ 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9,
§ 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved
graviditet, barsel og adoption. Det betyder, at personer, der
modtager en af de omfattede ydelser, har ret til ikke at stå
til rådighed under fravær efter barselslovens §
13.
Efter § 13 f, stk. 12, nr. 2, i lov om
aktiv socialpolitik, kan perioden på 12
kalendermåneder, hvori kravet om 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde skal opfyldes, forlænges, hvis
personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption, jf. § 13, stk. 7, i samme lov. Retten til
fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af
bestemmelsen, jf. henvisningen til graviditet, barsel og adoption.
Det betyder, at for en person, der har ret til fravær efter
barselslovens § 13, kan perioden på 12
kalendermåneder, hvori kravet om 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde skal opfyldes, forlænges.
Efter § 24, stk. 2, 1. pkt. og § 24,
stk. 5, 2. pkt., og § 25, stk. 8, 1. og 2. pkt. og § 25,
stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, har en person ret
til et barselstillæg, når pågældende
modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter §§
23 og 25, i samme lov, i det omfang, der under fravær efter
bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7,
§ 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2,
er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Retten til
fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af disse
bestemmelser i det omfang, der er ret til barselsdagpenge under
fraværet. Det betyder, at der er ret til barselstillæg
for personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp
efter §§ 23 og 25, i det omfang, der under sorgorlov er
ret til barselsdagpenge.
Efter § 68, stk. 7, i lov om aktiv
socialpolitik, bevarer personer, der modtager
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, retten til
ydelsen under sygdom eller barsel. Retten til fravær efter
barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf.
henvisningen til barsel. Det betyder, at personer, der modtager
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, bevarer
ydelsen i perioder med fravær efter barselslovens §
13.
Efter § 69 j, stk. 13, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, bevarer personer, der modtager
ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, retten
til ydelsen under sygdom og barsel. Retten til fravær efter
barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf.
henvisningen til barsel. Det betyder, at personer, der modtager
ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, bevarer
ydelsen i perioder med fravær efter barselslovens §
13.
Efter § 72, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, fremgår det, at indtægter efter §
71, stk. 4, opgøres som ydelser bl.a. i form af dagpenge ved
barsel efter barselsloven. Dagpenge under barsel efter barselsloven
dækker også perioder, hvor der er ret til sorgorlov
efter § 13.
Efter § 73 d, i lov om aktiv
socialpolitik, bevarer en revalidend revalideringsydelsen,
når den pågældende har ret til fravær ved
graviditet, barsel og adoption efter reglerne i barselsloven.
Retten til fravær efter barselslovens § 13 er omfattet
af bestemmelsen, jf. henvisningen til graviditet, barsel og
adoption. Det betyder, at en revalidend bevarer
revalideringsydelsen, når der er ret til fravær efter
barselslovens § 13.
Efter § 74, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr.
2, i lov om aktiv socialpolitik, kan ledighedsydelsen udbetales til
personer, der er berettiget til fleksjob, i perioder med sygdom
eller barsel. Retten til fravær efter barselslovens § 13
er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barsel. Det
betyder, at personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer ydelsen
i perioder med fravær efter barselslovens § 13.
Efter § 74 a, stk. 7, i lov om aktiv
socialpolitik, bevarer personer, der er visiteret til fleksjob,
ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Retten til
fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af
bestemmelsen, jf. henvisningen til barsel. Det betyder, at
personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer ydelsen i perioder
med fravær efter barselslovens § 13.
Efter § 74 c, stk. 1, 6. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, medregnes perioder med ledighedsydelse under
barsel ikke i perioden på 12 måneder inden for 18
måneder, jf. § 74 c, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunen
skal vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at
få et fleksjob. Retten til fravær efter barselslovens
§ 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barsel.
Det betyder, at perioder med fravær efter barselslovens
§ 13 ikke medregnes i perioden på 12 måneder inden
for 18 måneder.
Efter § 74 f, stk. 1, 2. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, medregnes perioder med ledighedsydelse under
barsel ikke, når man opgør den periode på 78
uger, hvori der kan udbetales ledighedsydelse efter
ansættelse i ordinært arbejde. Retten til fravær
efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf.
henvisningen til barsel. Det betyder, at perioder med fravær
efter barselslovens § 13 ikke medregnes i perioden på 78
uger.
I § 74 f, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik, fremgår det, at personer, der modtager
ledighedsydelse, bevarer ydelsen under perioder med sygdom eller
barsel. Retten til fravær efter barselslovens § 13 er
omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barsel.
Efter § 75, stk. 4, 1. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik, gælder § 75, stk. 1, nr. 6, om at
personen skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, ikke, hvis
en person ikke skal stå til rådighed for et fleksjob,
når jobcenteret har vurderet, at det vil vare mere end en
måned, før personen igen skal stå til
rådighed, f.eks. når personen har ret til fravær
ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der er ret til
dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Retten til
fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af
bestemmelsen.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
På baggrund af den foreslåede
ændring af formålsbestemmelsen i barselslovens §
1, jf. forslagets § 1, nr. 1, hvor der bl.a. indsættes
sorgorlov, foreslås det at ændre i visse bestemmelser i
lov om aktiv socialpolitik.
Det følger af § 13, stk. 7, i lov
om aktiv socialpolitik, at ønsker ansøgeren eller
dennes ægtefælle at modtage eller modtager
ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som
uddannelses- eller jobparat, har den person, som har en rimelig
grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller
arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller
arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af
aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats efter stk. 6.
En rimelig grund er f.eks., at personer har
ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6,
§ 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Perioder med
fravær efter barselslovens § 13 er således en
rimelig grund til ikke at udnytte sine uddannelses- og
arbejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås at ændre § 13 f,
stk. 12, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, således at
sorgorlov indsættes, så det fremgår af
bestemmelsen, at fravær efter § 13 i barselsloven
(sorgorlov), ligesom i dag, kan forlænge den periode på
12 kalendermåneder, hvori man skal præstere 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde for at bevare den fulde
hjælp efter §§ 22-25 i samme lov.
Det foreslås ligeledes at ændre
§ 24, stk. 2 og § 24, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 8,
1. og 2. pkt., og § 25, stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så
det fremgår af bestemmelserne, at også fravær
efter § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag,
medfører, at personen får ret til et
barselstillæg i perioden med ret til sorgorlov.
Det foreslås at ændre § 68,
stk. 7, § 73 d, § 74, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr. 2,
§ 74 a, stk. 7, og § 74 f, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik, således at sorgorlov indsættes, så
det fremgår af bestemmelsen, at også fravær efter
§ 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag,
medfører, at ydelsesmodtageren bevarer retten til ydelse i
perioder, hvor personen har ret til fravær under
sorgorlov.
Det foreslås at ændre § 69 j,
stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, således at sorgorlov
indsættes, så det fremgår af bestemmelsen, at
også fravær efter § 13 i barselsloven (sorgorlov),
ligesom i dag, medfører, at ydelsesmodtageren bevarer retten
til ydelse i perioder, hvor personen har ret til fravær under
sorgorlov.
Det foreslås at ændre § 72,
stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, således at
sorgorlov indsættes, så det fremgår, at
indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som ydelser
bl.a. i form af dagpenge ved barsel eller sorgorlov efter
barselsloven. Dagpenge under barsel eller sorgorlov efter
barselsloven dækker, ligesom i dag, også perioder, hvor
der er ret til sorgorlov efter § 13 i barselsloven.
Det foreslås at ændre § 74 c,
stk. 1, 6. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at
sorgorlov indsættes, så det fremgår af
bestemmelsen, at også fravær efter § 13 i
barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, ikke vil skulle medregnes
i perioden på 12 måneder inden for 18 måneder,
jf. § 74 c, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunen skal vurdere,
om personen fortsat opfylder betingelserne for at få et
fleksjob.
Det foreslås at ændre § 74 f,
stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at
sorgorlov indsættes, så det fremgår af
bestemmelsen, at også fravær efter § 13 i
barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, ikke vil skulle medregnes
i perioden på 78 uger, hvori man kan modtage ledighedsydelse
efter ansættelse i ordinært arbejde.
Det foreslås to steder i § 75, stk.
4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at ændre
graviditet, barsel og adoption til graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov. Det betyder, at § 75, stk. 1, nr. 6, om at personen
skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, ikke gælder,
hvis en person ikke skal stå til rådighed for et
fleksjob, når jobcenteret har vurderet, at det vil vare mere
end en måned, før personen igen skal stå til
rådighed, f.eks. når personen har ret til fravær
ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov i det omfang, der er
ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.
Retten til dagpenge under barsel m.v. dækker også
sorgorlov efter § 13 i barselsloven.
De foreslåede ændringer er
præciseringer af gældende ret.
Der henvises til de specielle
bemærkninger til § 3, nr. 1-5.
2.6. Ændringer i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
2.6.1. Gældende ret
Efter § 37, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2,
3. pkt., i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, medregnes perioder med ydelse under
barsel ikke i opgørelsen af perioden med ledighedsydelse for
en person, der er visiteret til fleksjob og modtager
ledighedsydelse, når personen skal henvises til anden
aktør. Retten til fravær efter barselslovens § 13
er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barsel.
Det betyder, at perioder med fravær
efter barselslovens § 13 ikke regnes med i opgørelsen
af de 6 måneder med ledighedsydelse inden for 9
måneder, som er en betingelse for personens ret til at blive
henvist til anden aktør efter stk. 1.
Perioder med fravær efter barselslovens
§ 13 regnes heller ikke med i opgørelsen af de 12
måneder med ledighedsydelse inden for 18 måneder, som
er det tidspunkt, hvor jobcenteret skal henvise en person, som
jobcenteret i medfør af § 74 c i lov om aktiv
socialpolitik, har vurderet fortsat opfylder betingelserne for
fleksjob, til anden aktør efter stk. 2.
Efter § 110, stk. 1, 2. pkt., i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, kan perioder med barsel ikke
medregnes i jobafklaringsforløbets varighed, i det omfang
der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption under
fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1
og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §
14, stk. 1 og 2. Retten til fravær efter barselslovens §
13 er omfattet af bestemmelsen.
Efter § 114, stk. 1, 2. pkt., i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, kan perioder med barsel ikke
medregnes i ressourceforløbets varighed, i det omfang der
under fravær er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og
adoption efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og
2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14,
stk. 1 og 2. Retten til fravær efter barselslovens § 13
er omfattet af bestemmelsen.
Disse bestemmelser betyder, at for personer,
der er i et jobafklarings- eller ressourceforløb, medregnes
perioder med fravær efter barselslovens § 13 ikke i
forløbets varighed, i det omfang borgeren har ret til
dagpenge under fraværet.
Efter § 124, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, er personer, der modtager løn
under sygdom eller barsel, berettiget til fleksløntilskud i
sygdoms- eller barselsperioden. § 123, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse for beregning af fleksløntilskuddet.
Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om
sygedagpenge og barselsloven finder tilsvarende anvendelse for
fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager
syge- eller barselsdagpenge. Bestemmelsen omfatter også
personer, der modtager løn under fravær efter
barselslovens § 13.
Efter § 124, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan personer, der ikke er berettiget
til løn under sygdom eller barsel, modtage syge- eller
barselsdagpenge efter de regler, der fastsættes i
medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og i barselslovens
§ 34, eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i
lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår videre, at syge-
eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen
suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller
barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og
fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af dagpengenes
højeste beløb, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Endelig fremgår det, at
reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om
sygedagpenge og barselsloven finder tilsvarende anvendelse for
fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager
syge- eller barselsdagpenge. Bestemmelsen omfatter også
personer, der ikke er berettiget til løn under fravær
efter barselslovens § 13.
Efter § 124, stk. 6, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, fremgår det, at hvis
ansættelsen i fleksjob ophører under barsel,
ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår
til barselsdagpenge, jf. barselslovens § 34. Bestemmelsen
omfatter også personer, hvis ansættelse ophører
under fravær efter barselslovens § 13.
Efter § 146, nr. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan kommunen i forhold til den
fastsatte tid forlænge revalideringsforløbet, hvis
personen ikke kan gennemføre revalideringsforløbet
på grund af f.eks. barsel, som midlertidigt forsinker
personen i at gennemføre revalideringsforløbet.
Denne bestemmelse betyder, at kommunen vil
kunne forlænge revalideringsforløbet, herunder
også forlænge forløbet i forhold til den
normerede uddannelsestid, hvis der i revalideringsforløbet
opstår forsinkelser, som typisk ikke vil kunne forudsiges ved
tilrettelæggelse af revalideringsforløbet, herunder
f.eks. barsel. Bestemmelsen omfatter også personer, der
på grund af fravær efter barselslovens § 13 ikke
kan gennemføre revalideringsforløbet.
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
På baggrund af den foreslåede
ændring af formålsbestemmelsen i barselslovens §
1, jf. forslagets § 1, nr. 1, hvor der bl.a. indsættes
sorgorlov, foreslås det at ændre i visse bestemmelser i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre § 37,
stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, således at det kommer til at
fremgå, at perioder med fravær efter § 13 i
barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, ikke medregnes i
opgørelsen af perioden med ledighedsydelse på
henholdsvis 6 måneder inden for 9 måneder og 12
måneder inden for 18 måneder, når personen skal
henvises til anden aktør.
Det foreslås at ændre § 110,
stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2., pkt. i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, således at det fremgår, at
perioder med fravær efter § 13 i barselsloven
(sorgorlov), ligesom i dag, heller ikke medregnes i et
jobafklarings- eller ressourceforløbs varighed i det omfang,
der er ret til dagpenge under fraværet.
De foreslåede ændringer om, at
perioder med fravær efter § 13 i barselsloven
(sorgorlov) ikke medregnes i et jobafklarings- eller
ressourceforløbs varighed, er således i
overensstemmelse med de foreslåede ændringer i lov om
aktiv socialpolitik, hvor personer, der modtager
ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller
jobafklaringsforløb, har en rimelig grund til ikke at
opfylde deres rådighedsforpligtelse i det omfang, der er ret
til dagpenge ved fravær i forbindelse med graviditet, barsel,
adoption eller sorgorlov.
Det foreslås at ændre § 124,
stk. 2, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
således at det fremgår, at personer, der modtager
løn i perioder med fravær efter § 13 i
barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, er omfattet af
bestemmelsen og er berettiget til fleksløntilskud. Det
foreslås endvidere at ændre sygdoms- eller
barselsperioden til sygdoms-, barsels- eller
sorgorlovsperioden.
Det foreslås at ændre § 124,
stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
således at det fremgår, at personer, der ikke modtager
løn under sorgorlov i perioder med fravær efter §
13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, er omfattet af
bestemmelsen og er berettiget til barselsdagpenge og
fleksløntilskud på tilsammen 98 pct. af
arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb.
Det foreslås at ændre § 124,
stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
således at det fremgår, at personer, der ophører
i fleksjob både under barsel og fravær efter § 13
i barselsloven (sorgorlov), ligesom i dag, vil overgå til
barselsdagpenge, jf. barselslovens § 34, og at
fleksløntilskuddet samtidigt vil ophøre.
Det foreslås videre at ændre
§ 146, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
således at det fremgår, at fravær efter den
foreslåede § 13 i barselsloven (sorgorlov), ligesom i
dag, er et forhold, som kan begrunde forlængelse af
revalideringsforløbet.
Den foreslåede præcisering af, at
også sorgorlov kan begrunde forlængelse af
revalideringsforløbet, er således i overensstemmelse
med de foreslåede ændringer i lov om aktiv
socialpolitik, hvor fravær ved sorgorlov medfører, at
personer, der modtager revalideringsydelse, bevarer retten til
ydelse under de 26 uger, hvor personen har ret til sorgorlov efter
den foreslåede ændring af barselslovens § 13, stk.
1.
De foreslåede ændringer er
præciseringer af gældende ret.
Der henvises til de specielle
bemærkninger til § 4, nr. 1-6.
2.7. Bemyndigelse
til at fastsætte særlige regler om revision af nogle
kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på
områder med statsrefusion eller statstilskud
2.7.1. Gældende ret
2.7.1.1. Bemyndigelsesbestemmelser
Efter den gældende bestemmelse i §
85 i lov om administration og retssikkerhed på det sociale
område fastsætter beskæftigelsesministeren efter
forhandling med social- og indenrigsministeren nærmere regler
om anvisning af statsrefusion og statstilskud,
regnskabsaflæggelse og revision. Tilsvarende
bemyndigelsesbestemmelser findes i § 47 i lov om integration
af udlændinge i Danmark (integrationsloven), § 13, stk.
3, i repatrieringsloven, § 64, stk. 1, og § 75 i lov om
almene boliger m.v., § 33 i lov om boliger for ældre og
personer med handicap, § 19, stk. 4, i lov om friplejeboliger,
og § 10, stk. 10, i lov om integrationsgrunduddannelse
(igu).
På de nævnte lovområder er
det således overladt til beskæftigelsesministeren efter
forhandling med social- og indenrigsministeren, udlændinge-
og integrationsministeren og boligministeren at fastsætte
generelle regler om anvisning af refusion og tilskud,
regnskabsaflæggelse og revision.
2.7.1.2. Ministeriernes fælles bekendtgørelse om
refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og
revision
Bemyndigelsesbestemmelserne er udmøntet
i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision
på visse områder inden for Social- og
Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og
Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets
ressortområder. Bekendtgørelsen er i det
følgende benævnt regnskabsbekendtgørelsen eller
blot bekendtgørelsen.
2.7.1.2.1. Anvendelsesområde
Den gældende
regnskabsbekendtgørelse anvendes for udbetaling af refusion
og tilskud til kommuner og regioner, regnskabsaflæggelse i
kommuner og regioner samt revision af kommuners og regioners
regnskaber for udgifter omfattet af ordninger om refusion eller
tilskud fra staten, efter følgende love, jf.
bekendtgørelsens § 1:
1) Lov om social
service.
2) Lov om social
pension.
3) Lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
4) Lov om
individuel boligstøtte.
5) Lov om almene
boliger m.v.
6) Lov om boliger
for ældre og personer med handicap.
7) Lov om
friplejeboliger.
8) Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
9) Lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
10) Lov om aktiv
socialpolitik.
11) Lov om
sygedagpenge.
12) Lov om
integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).
13)
Repatrieringsloven.
14) Lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
15) Lov om
seniorjob.
16) Lov om
ophævelse af lov om servicejob.
17) Lov om dag-,
fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
(dagtilbudsloven).
18) Lov om
kontantydelse.
19) Lov om
integrationsgrunduddannelse.
Den eneste ordning i
regnskabsbekendtgørelsen, som vedrører regionerne, er
udgifter efter lov om ophævelse af lov om servicejob. Loven
ophævede lov om servicejob den 1. april 2002, dog
således, at ansættelsesforhold, hvortil der var afgivet
tilsagn om tilskud, eller som var påbegyndt inden den 1.
april 2002, kunne opretholdes og fortsætte efter de hidtil
gældende regler.
Alle øvrige ordninger i
bekendtgørelsen vedrører refusion eller tilskud til
kommunerne, og det er alene kommunernes forhold, der berøres
af nærværende lovforslag. Regionerne omtales derfor
ikke i den følgende beskrivelse af reglerne i
regnskabsbekendtgørelsen.
2.7.1.2.2. Krav til
revisionens udførelse
Reglerne om revisionen af kommunernes
regnskaber vedrørende de områder, der er omfattet af
regnskabsbekendtgørelsen, fremgår af
bekendtgørelsens kapitel 10 om revisionens
udførelse.
Det følger af bekendtgørelsens
§§ 65 og 66, at revisionen af kommunernes regnskaber skal
udføres af den revision, der er godkendt af Ankestyrelsen
til at revidere kommunernes øvrige regnskaber, jf. lov om
kommunernes styrelse, og at revisionen skal udføres i
overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som det er
fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m.
Derudover er der i bekendtgørelsens
§§ 66 og 67 opstillet en række nærmere krav
til revisionens udførelse.
Efter § 66, stk. 3, efterprøver
revisionen ved revisionsbesøg i årets løb, om
kommunens forretningsgange og sagsbehandling, herunder anvendelsen
af edb-systemer, er hensigtsmæssige og betryggende.
§ 66, stk. 4, fastslår, at
revisionen tilrettelægges under hensyn til dens betydning for
de statslige myndigheders styring og kontrol.
Efter § 66, stk. 5, gennemføres
revisionen ved en kombination af system- og substansrevision
baseret på revisors faglige vurdering af kommunens systemer,
forretningsgange, kontrolmiljøer m.v.
Efter § 66, stk. 6, gennemføres
revisionen ved stikprøvevise undersøgelser, hvor
metoden kan være såvel rent statistisk baseret som
baseret på revisors konkrete og generelle erfaringer med
fejlrisikoen på det enkelte område. Udvælgelsen
af stikprøver skal ske med særlig vægt på
nyetablerede personsager og på sagsområder og sager,
hvor der ved tilkendelse eller beregning af ydelser eller tilskud
indgår et skøn. Udvælgelsen af stikprøver
skal endvidere ske ud fra et væsentlighedskriterium, hvori
der bl.a. indgår forhold af økonomisk,
sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal karakter.
På baggrund af ressortministeriets
analyser og vurderinger kan ministerierne efter
bekendtgørelsens § 66, stk. 7, forlange, at revisor
foretager revision på et eller flere sagsområder. De
udmeldte sagsområder indgår i revisors
planlægning af den samlede, årlige revision af
sagsområder omfattet af regnskabsbekendtgørelsen.
§ 67, stk. 1, fastslår, at
revisionen af personsager planlægges og gennemføres ud
fra revisors faglige vurdering af væsentlighed og risiko.
Efter § 67, stk. 2, skal revisionen af
personsager inden for en kortere årrække være
foretaget på alle konti, for hvilke der skal ske
personbogføring, uanset antallet af sager eller
beløbenes størrelse.
Efter § 67, stk. 3, er det en
forudsætning for, at revisor kan undlade årlig
personsagsgennemgang på enkelte områder og konti, at
revisor på anden måde har tilvejebragt en begrundet
overbevisning om, at sagsbehandlingen på området er
betryggende, samt at revisor har udarbejdet en turnusrevisionsplan
for de konti, der ikke bliver revideret hvert år. Revisionen
redegør for og begrunder fravalget.
Efter § 67, stk. 4, efterprøver
revisionen, om man ved sagsoprettelse og ved opfølgning
udnytter mulighederne for at foretage kontrol af oplysninger om
økonomiske forhold, herunder i fornødent omfang
sammenholder oplysninger fra forskellige registre.
Efter § 67, stk. 5, efterprøver
revisionen, om betingelserne for at opnå statsrefusion er
opfyldt.
Efter § 67, stk. 6, stilles krav om, at
revisionen påser, at kommunalbestyrelsen i behørigt
omfang rejser krav om tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget
boligstøtte og af lån efter lov om individuel
boligstøtte. Revisionen påser endvidere, at
tilbagebetalte lån fuldt ud fradrages i
refusionsopgørelsen.
Efter § 67, stk. 7, skal revisionen
påse, at opkrævning af beløb efter § 62 i
lov om almene boliger m.v., samt af andre ydelser og tilskud med
tilbagebetalingspligt foretages i overensstemmelse med love og
administrative forskrifter herom.
2.7.1.2.3. Påtegning af refusions- og
tilskudsopgørelse
Hvert år afgiver kommunalbestyrelsen en
endelig refusions- og tilskudsopgørelse til
ressortministeriet, så snart revisor har forsynet
opgørelsen med påtegning og senest den 15. maj, jf.
bekendtgørelsens § 60, stk. 2.
Ifølge § 69, stk. 1, skal det
fremgå af revisors påtegning, at den endelige
årlige refusions- og tilskudsopgørelse og
opgørelse af tilskud med tilhørende specifikationer
er revideret, og at revisionen er udført i overensstemmelse
med kommunens revisionsregulativ og
regnskabsbekendtgørelsen. Påtegningen skal desuden,
jf. § 69, stk. 2, indeholde revisionens erklæring om, at
opgørelsen er foretaget i overensstemmelse med
lovgivningen.
2.7.1.2.4. Revisionsberetning
Efter bekendtgørelsens § 71, stk.
1, afgiver revisionen hvert år, senest samtidig med afgivelse
af beretning om revisionen af kommunens eller regionens
øvrige regnskaber, en beretning om revisionen af kommunens
regnskaber af ydelser og tilskud omfattet af
regnskabsbekendtgørelsen. Fristen er således den samme
som i § 8, stk. 3, og § 9, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1051 af 15. oktober 2019 om kommunernes
budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Det betyder, at
beretningen skal afgives til kommunalbestyrelsen inden den 15.
juni, med undtagelse af beretningen vedrørende
Københavns Kommune, der skal afgives til
Borgerrepræsentationen inden den 15. august.
Bekendtgørelsens § 71, stk. 2-6,
indeholder nogle indholdsmæssige krav til
revisionsberetningen.
Efter § 71, stk. 2, skal der i
beretningen redegøres for den udførte revision samt
for alle væsentlige forhold, der har givet anledning til
bemærkninger. Beretningens redegørelse for
resultaterne af revisors personsagsgennemgang skal som minimum
specificeres på den autoriserede kontoplans funktionsniveau
(3. niveau). Desuden skal der redegøres for forhold af
principiel eller økonomisk betydning, som revisor finder
anledning til at fremdrage, herunder tilfælde, hvor
fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl. I
beretningen redegøres i et særskilt afsnit for
revisionen af udgifter, der er eller kunne være anmeldt til
statsrefusion efter de særlige regler om finansiering af
udgifter til udlændinge.
Efter § 71, stk. 3, skal revisor i
beretningen redegøre for, i hvilket omfang kommunen eller
regionen har sikret kontrol af de oplysninger om økonomiske
forhold, som modtagere af ydelser har givet. I sager efter lov om
individuel boligstøtte redegøres også for
kommunens kontrol af de øvrige relevante oplysninger, som
modtagere har givet.
§ 71, stk. 4, fastslår, at hvis
beretningen vedrører revision af en kommunes regnskaber,
redegøres der i beretningen for, i hvilket omfang kommunen
har etableret procedurer til at forebygge og afdække
tilfælde af uberettiget modtagelse af ydelser mod bedre
vidende på områder omfattet af
regnskabsbekendtgørelsen, samt for sagsoplysninger på
Udbetaling Danmarks sagsområde, jf. § 11 i lov om
Udbetaling Danmark, og om procedurerne fungerer på
betryggende vis.
Efter § 71, stk. 5, skal revisor i
beretningen redegøre for alle væsentlige fejl og
mangler i de udtagne sager, og om fejl er blevet berigtiget.
Revisor redegør for fejlens refusionsmæssige betydning
og størrelsen heraf. Endvidere redegøres for
konstaterede systematiske fejl og mangler, og om der er foretaget
berigtigelser for hele populationen på et område, hvor
der er konstateret fejl af mere systematisk karakter.
§ 71, stk. 6, stiller krav om, at revisor
i beretningen redegør for og begrunder, hvis revisor har
undladt at foretage personsagsgennemgang på enkelte
områder og konti.
2.7.1.2.5. Opfølgning på
revisionsberetning
Det fremgår af bekendtgørelsens
§ 72, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sende
revisionsberetningen til ressortministeriet senest samtidig med, at
revisionsberetninger m.v. for kommunens øvrige regnskaber
sendes til Ankestyrelsen. Dvs. inden udgangen af august
måned, dog inden den 30. november for så vidt
angår Københavns Kommune.
Hvis revisionsberetningen indeholder
anbefalinger om væsentlige ændringer i kommunens
administration m.v., som ikke er blevet gennemført inden
beretningens afgivelse til kommunalbestyrelsen, har
kommunalbestyrelsen efter § 72, stk. 2, pligt til ved
fremsendelse af revisionsberetningen til ministerierne at
redegøre for eventuelle påtænkte ændringer
og angive frister for gennemførelsen heraf.
Kommunalbestyrelsen skal efterfølgende orientere
ministerierne og kommunens revisor, når foranstaltningerne er
blevet gennemført.
Ressortministeriet skal efter § 72, stk.
3, gennemgå revisionsberetningerne og tage stilling til
revisionsbemærkninger vedrørende de områder, der
hører til ministeriets ressort. Efter bestemmelsen meddeler
ministeriet derefter kommunalbestyrelsen og revisionen ministeriets
afgørelse af spørgsmål af betydning for
statsrefusion og tilskud samt yder den vejledning, som gennemgangen
har givet anledning til.
Hvis revisionen i årets løb har
afgivet delberetning til kommunalbestyrelsen på
områder, der er omfattet af regnskabsbekendtgørelsen,
har revisionen efter bekendtgørelsens § 72, stk. 4,
pligt til at underrette ressortministeriet.
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets
overvejelser
I beretning 9/17 om ministeriernes tilsyn med
refusionen til kommunerne fra januar 2018 vurderede Rigsrevisionen,
at Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og
Integrationsministeriets og Børne- og Socialministeriets
tilsyn med områder, hvor kommunerne anmoder staten om
refusion for deres udgifter, bør forbedres.
Rigsrevisionen udtalte bl.a., at de kommunale
revisionsberetninger er en væsentlig kilde til viden, men
ikke giver ministerierne vished for, at revisionen i
tilstrækkelig grad dækker alle bevillinger på
finansloven, og at ministerierne ikke har afstemt med revisorerne,
hvordan de vurderer, om fejl har refusionsmæssig
betydning.
Rigsrevisionen vurderede, at ministeriernes
krav i regnskabsbekendtgørelsen er for detaljerede og
overlader en række vurderinger til ministerierne, som burde
påhvile revisor. Efter Rigsrevisionens opfattelse bør
ministerierne bl.a. i stedet stille krav til en samlet konklusion
fra revisor for hver bevilling, fastlægge, hvad revisor skal
betragte som en fejl, og fastlægge
væsentlighedsniveauer. Ministerierne skal ikke
fastlægge, hvordan revisor skal udføre det arbejde,
der leder frem til konklusionen.
Endvidere bemærkede Rigsrevisionen, at
ministerierne først får revisionsberetningerne op mod
1 år efter, at personsagerne er revideret, og så sent,
at ministerierne godkender deres regnskaber på et
ikke-revideret grundlag.
Rigsrevisionen anbefalede, at
Beskæftigelsesministeriet sammen med de øvrige
ressortministerier genovervejede kravene til revision i
regnskabsbekendtgørelsen, så ministerierne i
højere grad stiller krav til de konklusioner, som revisor
skal afgive. På den måde vil ministerierne have et
bedre grundlag for at agere og dermed sikre, at statsregnskabet
bliver rigtigt. Rigsrevisionen fandt, at ministerierne på de
områder, hvor ministerierne har et bevillingsmæssigt
ansvar, bør fastlægge, hvornår der er tale om
fejl, og hvornår en fejl har refusionsmæssig
betydning.
Beskæftigelsesministeriet, Social- og
Indenrigsministeriet og Udlændinge- og
Integrationsministeriet har på den baggrund, og med
inddragelse af KL, kommunale revisorer og udvalgte kommuner,
udviklet en digitalt understøttet revisionsmodel, der i
højere grad end den nuværende revisionsordning vil
sikre:
Ensartet revision, der afdækker
væsentlige fejl på tværs af kommuner.
Ensartet og klar kategorisering af fejl,
herunder hvornår en fejl har refusionsmæssig betydning
således, at væsentlige fejl afrapporteres ens og
håndteres på samme måde på tværs af
kommuner.
Tidstro afrapportering således, at fejl
opdages i tide og kommuner og ministerier kan gribe ind og
imødegå fejladministration, inden problemer vokser sig
store.
Transparente revisionsresultater på
finanslovens hovedkontoniveau, der giver mulighed for gensidig
læring på tværs af kommuner således, at
revisionen opleves værdiskabende for både kommuner og
ministerierne.
Med den reviderede revisionsmodel vil nogle af
de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares ved
revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for
regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de
nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform
til ressortministerierne erstattes af digitale registreringer og
indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes
væsentlige ændringer af kravene til revisionens
udførelse eller den kommunale opfølgning. Det vil
fortsat være op til den enkelte kommunes revisor at
tilrettelægge og udføre revisionen i overensstemmelse
med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revisionen
af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af
19. januar 2012, og Rigsrevisionens standarder for offentlig
revision (SOR).
De samlede resultater af revisionen i den
enkelte kommune vil som hidtil først tilgå
ressortministerierne, når de har været behandlet af
kommunalbestyrelsen, ligesom der ikke er aktuelle planer om at
ændre de gældende indberetningsfrister, som
følger de frister, der efter de i medfør af lov om
kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15.
januar 2019, fastsatte regler gælder for revisionens
almindelige beretninger om kommunens regnskab.
Som led i implementeringen af den digitale
revisionsordning vil de kommunale revisionsresultater
løbende blive offentliggjort. Den digitale model
understøtter dermed også, at kommuner løbende
kan indberette delresultater af revisionen til brug for
foreløbige opgørelser af revisionsresultater på
landsplan med henblik på tidlig identificering af
risikoområder og eventuel fejladministration.
Kommunens samlede revisionsresultater vil dog
fortsat skulle behandles af kommunalbestyrelsen inden de
kommunespecifikke resultater offentliggøres.
Beskæftigelsesministeriet, Social- og
Indenrigsministeriet og Udlændinge- og
Integrationsministeriet gennemfører i 3. og 4. kvartal 2020
et pilotforsøg i 4 kommuner for at afprøve den
reviderede revisionsmodel samt betaversionen af
IT-understøttelsen af ordningen.
Ministerierne finder det afgørende, at
eventuelle fejl i IT-modellen kan udbedres, inden modellen bredes
ud til alle 98 kommuner ved revisionen af regnskaber med
næsten 90 mia. kr. i offentlige udgifter.
2.7.3. Den
foreslåede ordning
Den IT-understøttede revisionsmodel
gennemføres trinvist, så den nye ordning i
første omgang vil træde i kraft i 8-12 kommuner pr. 1.
januar 2021. Efterfølgende forventes den nye ordning at
blive fuldt implementeret i alle landets kommuner pr. 1. januar
2022.
Beskæftigelsesministeriet vil i
samarbejde med de øvrige ministerier foretage de
nødvendige ændringer i regnskabsbekendtgørelsen
forud for ikrafttrædelsen af første fase i
implementeringen den 1. januar 2021.
De gældende bemyndigelsesbestemmelser i
§ 85 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, integrationslovens § 47, stk. 1,
repatrieringslovens § 13, stk. 3, §§ 64 og 75 i lov
om almene boliger m.v., § 33 i lov om boliger for ældre
og personer med handicap, § 19, stk. 4, i lov om
friplejeboliger, og § 10, stk. 10, i lov om
integrationsgrunduddannelse (igu) indeholder dog ikke hjemmel til,
at der kan fastsættes regler, som indebærer, at
revisionen af nogle kommuners regnskaber skal ske efter andre
regler end i landets øvrige kommuner.
Da der ikke foreligger hjemmel til den
trinvise udrulning af den IT-understøttede revisionsmodel,
foreslås det derfor tilføjet i de nævnte love,
at det i reglerne om revision, som beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med ressortministrene, kan
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i
højst 12 kommuner skal foretages efter særlige
regler.
Der er således ikke tale om en generel
udvidelse af lovhjemlerne. Ændringerne tager alene sigte
på at muliggøre en trinvis implementering, hvor den nye revisionsordning indføres
i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets
øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere
risikoen for fejl i IT-løsningen.
Ministerierne vil i efteråret 2020 i
samarbejde med KL og kommunale revisorer afklare, hvilke 8-12
kommuner, der skal omfattes af den nye revisionsordning fra 2021.
Udvælgelsen af kommuner vil være baseret på
frivillighed og så vidt muligt med en repræsentation af
såvel store som mellemstore og små kommuner. Der vil
desuden blive stilet efter en sammensætning af kommunerne,
således at hver af de fire revisionsvirksomheder, som i dag
har opgaver med revision af kommunernes regnskaber, varetager
revisionen for 2-3 af de udvalgte kommuner.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Indførelse af sorgorlov til forældre,
som mister et barn under 18 år
Samlet set skønnes forslaget om
indførelse af sorgorlov til forældre, som mister et
barn under 18 år, at medføre offentlige merudgifter
på ca. 32,3 mio. kr. i 2021 før skat og
tilbageløb, svarende til 25,0 mio. kr. efter skat og
tilbageløb. De varige offentlige merudgifter skønnes
at være på ca. 29,3 mio. kr. før skat og
tilbageløb, svarende til 21,9 mio. kr. efter skat og
tilbageløb.
Forslaget skønnes med betydelig
usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til
barselsdagpenge på ca. 37 mio. kr. varigt, og offentlige
mindreudgifter til sygedagpenge på ca. 8 mio. kr. varigt.
Derudover skønnes der at være implementeringsudgifter
i Udbetaling Danmark på mellem 2,8-3,3 mio. kr. i 2021, og
løbende årlige IT-driftsudgifter i Udbetaling Danmark
på mellem 0,3-0,4 mio. kr. fra 2021.
De samlede udgifter fordeler sig med en
merudgift på ca. 33 mio. kr. vedrørende staten og en
mindreudgift på ca. 3 mio. kr. vedrørende kommunerne
varigt.
Forslaget skønnes med betydelig
usikkerhed at berøre ca. 750 personer, der får ret til
sorgorlov i 26 uger, hvis de mister et barn til og med barnets 17.
år. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at af de ca.
750 personer, der tilgår sorgorlov, kommer ca. 470 personer
fra beskæftigelse. Den resterende del tilgår sorgorlov
fra selvstændigt erhverv eller fra andre ydelser.
Tabel 1: Samlede
økonomiske konsekvenser af lovforslaget, mio. kr.
(2021-pl) | | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | Varigt | I alt statslige
udgifter | 0,0 | 32,6 | 32,6 | 32,6 | 32,6 | Heraf til barselsdagpenge | 0,0 | 36,5 | 36,5 | 36,5 | 36,5 | Heraf til sygedagpenge | 0,0 | -4,0 | -4,0 | -4,0 | -4,0 | Heraf obligatorisk pension | 0,0 | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,1 | I alt kommunale
udgifter | 0,0 | -0,3 | -3,3 | -3,3 | -3,3 | Heraf sygedagpenge | 0,0 | -3,7 | -3,7 | -3,7 | -3,7 | Heraf implementeringsudgifter | 0,0 | 3,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf driftsudgifter | 0,0 | 0,4 | 0,4 | 0,4 | 0,4 | I alt offentlige
udgifter | 0,0 | 32,3 | 29,3 | 29,3 | 29,3 | Anm: De administrative konsekvenser af
lovforslaget relateret til øget sagsbehandling vurderes at
være under bagatelgrænsen på 50.000 kr. UDK har
estimeret, at der vil være implementeringsudgifter i 2021
på mellem 2,8-3,3 mio. kr. I det samlede økonomiske
skøn er det antaget, at implementeringsudgiften i 2021 er
på 3,0 mio. kr. Derudover har UDK estimeret, at der vil
være løbende årlige IT-driftsudgifter på
mellem 0,3-0,4 mio. kr. fra 2021. I det samlede skøn er det
antaget, at de løbende IT-driftsudgifter er på 0,4
mio. kr. årligt. |
|
De økonomiske og administrative
konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale
parter.
Den foreslåede udvidelse af ret til
sorgorlov tager udgangspunkt i allerede eksisterende regler.
Lovforslaget skønnes at medføre
implementeringsudgifter afholdt af Udbetaling Danmark på
mellem 2,8-3,3 mio. kr.
De skønnede implementeringsudgifter til
en systemunderstøttet løsning omfatter etablering af
en ny fraværsårsag i NemRefusion, en ny orlovskonto,
tilretning af processerne i fagsystemet og
selvbetjeningsløsningen, samt tilretning af kommunikation i
breve og på borger.dk. De årlige driftsomkostninger til
IT-drift forventes at stige med 0,3-0,4 mio. kr. som følge
af den udvidede funktionalitet. Implementeringsudgiften er ikke
varig.
Det bemærkes, at barselsområdet
generelt er digitalt. Det vides ikke på nuværende
tidspunkt, hvornår den systemunderstøttede
løsning, som beskrevet ovenfor, er færdigudviklet og
klar til at blive sat i drift. Indtil da vil et mindre antal sager
om sorgorlov - ca. 750 om året - skulle sagsbehandles manuelt
af Udbetaling Danmark.
Forslaget er udarbejdet efter de syv
principper for digitaliseringsklar lovgivning. Efter princip 1
tager forslaget udgangspunkt i allerede eksisterende regler i
barselsloven. Forslaget indebærer i overensstemmelse med
princip 2 og 3, at den digitale kommunikation og sagsbehandling
bliver tilpasset den specifikke ydelse, der tager udgangspunkt i
borgerens situation og giver arbejdsgiver mulighed for at
indberette korrekt fraværsårsag i NemRefusion.
Lovforslaget er således også i
overensstemmelse med princip 4 om ensartede begreber og genbrug af
data, da sagsbehandlingen vil ske på baggrund af eksisterende
data på barselsområdet hos Udbetaling Danmark, men vil
fremadrettet skulle administreres på en særskilt
orlovskonto med et andet navn end hidtil.
Forslaget lever derudover op til princip 5 om
sikker datahåndtering, idet Udbetaling Danmark i forvejen
foretager sikker behandling af data på bl.a.
barselsområdet og i øvrigt vil skulle overholde de
databeskyttelsesretlige regler, herunder krav til IT-sikkerhed.
Lovforslaget lever endvidere op til princip 6
om anvendelse af eksisterende offentlig infrastruktur, idet borger
kan indberette orlov via eksisterende
selvbetjeningsløsninger, og arbejdsgivere kan indberette
medarbejders fravær under sorgorlov i NemRefusion.
Endelig lever lovforslaget op til princip 7 om
forebyggelse af snyd og fejl, da den systemunderstøttede
løsning udformes således, at det fortsat er muligt at
anvende løsningen i kontroløjemed.
3.2. Bemyndigelse
til at fastsætte særlige regler om revision af nogle
kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på
områder med statsrefusion eller statstilskud
Den nye, digitaliserede ordning
understøtter kommunernes mulighed for at tilrettelægge
revisionsprocessen mere hensigtsmæssigt hen over året,
herunder mulighed for at aftale med de kommunale revisorer, at
revisionen gennemføres og indrapporteres løbende og
dermed mere tidstro i forhold til den nuværende
revisionsmodel. De økonomiske konsekvenser for kommunerne
skal forhandles med de kommunale parter, men det vurderes, at de
foreslåede lovændringer og regelændringerne, der
skal udmønte hjemlen til at indføre den nye
revisionsordning i 8-12 kommuner i 2021, samlet set ikke
medfører øgede udgifter for kommunerne.
Forslaget medfører ikke
økonomiske konsekvenser for regionerne.
Udgifter til udvikling og drift af den
digitale indberetningsmodel afholdes inden for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings økonomiske ramme.
4. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at lovforslaget vil have
ubetydelige økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet, da det alene vil berøre ca. 750 personer om
året, som får mulighed for at holde 26 ugers orlov i
forbindelse med et barns død inden det fyldte 18. år.
Heraf vil der være ca. 240 nye sager, som vedrører
forældre, der mister et barn mellem den 33. uge efter
fødslen og indtil barnet fylder 18 år. De resterede
ca. 510 sager vedrører forældre, der får ret til
at udvide deres sorgorlov fra den eksisterende ordning på 14
uger til 26 uger.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have
administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klima- og
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 28. august 2020 til den 8. september 2020 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatrådet, Adoption og Samfund,
Akademikerne (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE,
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),
Beskæftigelsesrådet, Business Danmark,
Børnecancerfonden, Centralorganisationernes
Fællesudvalg (CFU), Danske A-kasser, Danske
Handicaporganisationer, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk
Psykologforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske
Revisorer, Den Danske Dommerforening, DIA (Danish International
Adoption), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Familier
med kræftramte børn, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen Far, Foreningen Cancerramte
Børn, FSR - Danske Revisorer, Frie Funktionærer,
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A),
Hjerteforeningen, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for
Menneskerettigheder (IMR), KMD, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO), KL, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA),
Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kræftens
Bekæmpelse, Kvinderådet, KVINFO, LAFS (Landsforeningen
af Fleks- og Skånejobbere), Landsforeningen Mistet Barn,
Landsforeningen Spædbarnsdød, Lederne,
Producentforeningen, SMV Danmark, Rigsrevisionen, Sundhedskartellet
og Udbetaling Danmark.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser / mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang) | Negative konsekvenser / merudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | 2021: Staten: 4 mio. kr. Kommunerne: 3,7 mio. kr. Regionerne: - Varigt: Staten: 4 mio. kr. Kommunerne: 3,7 mio. kr. Regionerne: - | 2021: Staten: 36,6 mio. kr. Kommunerne: 3,4 mio. kr. Regionerne: - Varigt: Staten: 36,6 mio. kr. Kommunerne: 0,4 mio. kr. Regionerne: - | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Implementeringsudgifter i Udbetaling
Danmark i 2021 på ca. 3 mio. kr. Hertil er der løbende
IT-driftsudgifter i UDK på ca. 0,4 mio. kr. årligt fra
2021. De administrative udgifter til
sagsbehandling i kommunerne vurderes at være under
bagatelgrænsen. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. | Klima- og miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtigelser (sæt X) | JA | NEJ | | X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af barselslovens § 1,
at formålet med loven er at sikre forældre ret til
fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og
adoption, herunder midlertidig placering, og at sikre
forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til
barselsdagpenge under fravær i forbindelse med graviditet,
fødsel og adoption, herunder midlertidig placering, m.v.
Fravær efter lovens § 13 er omfattet af
bestemmelsen.
Det foreslås, at barselslovens § 1 nyaffattes.
Det foreslås, at der sker en opsplitning
af formålsbestemmelsen, så det tydeligt fremgår,
i hvilke tilfælde loven sikrer ret til fravær, og i
hvilke tilfælde loven sikrer ret til barselsdagpenge m.v.
Det foreslås på den baggrund, at
barselslovens § 1, stk. 1, nr. 1,
affattes således, at formålet med denne lov er at sikre
forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet,
fødsel, adoption, herunder midlertidig placering, og
sorgorlov m.v.
Det betyder, at formålet fortsat vil
være at sikre forældre ret til fravær i
forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herunder
midlertidig placering, og at formålet også vil omfatte
forældres ret til fravær i 26 uger efter barnets
død, hvis deres barn er dødfødt eller
dør inden det fyldte 18. år, og ret til fravær i
14 uger, hvis barnet bortadopteres inden den 32. uge efter barnets
fødsel (sorgorlov), jf. den foreslåede § 13.
Med forslaget foreslås
»m.v.« videreført. Det betyder, at opremsningen
ikke vil være udtømmende. Hermed sikres, at senere
ændringer i barselsloven vil kunne omfattes af
formålsbestemmelsen.
Det foreslås desuden, at barselslovens
§ 1, stk. 1, nr. 2, affattes
således, at formålet også er at sikre
forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til
barselsdagpenge under fravær i forbindelse med graviditet,
fødsel, adoption, herunder midlertidig placering, sorgorlov
og at sikre ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge
børn m.v.
Det betyder, at formålet fortsat vil
være at sikre forældre med tilknytning til
arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under fravær i
forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herunder
midlertidig placering, samt sorgorlov i overensstemmelse med den
foreslåede § 13. Endelig omfatter formålet
også at sikre forældre ret til dagpenge ved pasning af
alvorligt syge børn.
Med forslaget foreslås
»m.v.« videreført. Det betyder, at opremsningen
ikke vil være udtømmende. Hermed sikres, at senere
ændringer i barselsloven vil kunne omfattes af
formålsbestemmelsen.
En opsplitning af formålsbestemmelsen
vil gøre det tydeligt, at barselsloven ikke giver ret til
fravær ved pasning af alvorligt syge børn.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende regel
i barselslovens § 4, stk. 5, at får en person, der har
ret til barselsdagpenge efter denne lov, udbetalt løn fra en
udenlandsk arbejdsgiver i forbindelse med graviditet, fødsel
og adoption, har arbejdsgiveren ret til refusion af
barselsdagpenge, jf. § 39.
Barselsdagpenge, der udbetales under
fravær efter lovens § 13, er omfattet af bestemmelsen.
Det betyder, at hvis en udenlandsk arbejdsgiver udbetaler
løn til en lønmodtager under lønmodtagerens
fravær efter § 13 i forbindelse med et barns død
eller bortadoption, har arbejdsgiveren ret til refusion af den
udbetalte løn, hvis lønmodtageren har ret til
barselsdagpenge. Der er efter den gældende § 13 ret til
fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption,
hvis barnet dør eller bortadopteres inden den 32. uge efter
fødslen eller bortadoptionen.
Barselslovens § 26 om dagpenge ved
pasning af alvorligt syge børn er ligeledes omfattet af
§ 4, stk. 5. Efter § 26 har forældre med alvorligt
syge børn ret til dagpenge, hvis de i forbindelse med
barnets sygdom helt eller delvis opgiver deres arbejde, og barnets
sygdom skønnes at medføre behov for ophold på
hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere. Der kan
ydes dagpenge i op til 52 uger inden for de forudgående 18
kalendermåneder.
Det foreslås, at i § 4, stk. 5, ændres »og
adoption« til: »adoption, sorgorlov og ved pasning af
alvorligt syge børn,«.
Forslaget betyder, at en udenlandsk
arbejdsgiver, der udbetaler løn i perioden, hvor en
lønmodtager f.eks. har fravær i 26 uger efter den
foreslåede § 13, stk. 1, i barselsloven, har ret til
refusion, hvis lønmodtageren har ret til
barselsdagpenge.
Med forslaget præciseres det endvidere,
at en udenlandsk arbejdsgiver, som udbetaler løn til en
lønmodtager, der har fravær ved pasning af alvorligt
syge børn, har ret til refusion, hvis lønmodtageren
har ret til dagpenge efter barselslovens § 26.
Til nr. 3
Overskriften til barselslovens kapitel 4 er i
dag »Ret til fravær i forbindelse med graviditet,
fødsel og adoption«.
Som konsekvens af den foreslåede
ændring af lovens § 1, foreslås det, at
overskriften til kapitel 4 ændres til »Ret til
fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og
adoption m.v.«
Med forslaget indsættes i overskriften
»m.v.«, som betyder, at opremsningen ikke vil
være udtømmende. Fravær efter lovens § 13,
jf. den foreslåede § 1, nr. 4, vil bl.a. være
omfattet af overskriften.
Til nr. 4
Det fremgår af gældende regler, at
hvis et barn er dødfødt, dør eller bliver
bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har hver af
forældrene ret til fravær i 14 uger efter barnets
død eller bortadoption, jf. barselslovens § 13, stk. 1,
1. pkt. I tilfælde, hvor moderen lider af en
graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsretten,
dog højst indtil 46 uger efter fødslen, jf.
barselslovens § 13, stk. 1, 2. pkt. Hvis et adopteret barn
dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, har hver
af de adoptionssøgende forældre ret til fravær i
14 uger efter barnets død, jf. barselslovens § 13, stk.
2.
Afgrænsningen mellem abort og for tidlig
fødsel er en lægelig vurdering. Normalt vil der efter
den 22. svangerskabsuge være tale om en fødsel, uanset
om barnet er levende født. Der er dog kun tale om et
vejledende kriterium, idet der altid vil være tale om en
medicinsk vurdering. Er der efter den lægelige vurdering tale
om dødfødsel, følger fraværsretten af
bestemmelserne i barselslovens § 13.
Fravær efter barselslovens § 13
regnes fra kalenderdagen efter dødsdagen eller fra
kalenderdagen efter bortadoptionsdagen.
Det foreslås, at barselslovens § 13 nyaffattes.
Det foreslås, at der i den nye
bestemmelse i barselslovens § 13 skelnes mellem barnets
død og barnets bortadoption inden den 32. uge efter
fødslen. I de situationer, hvor barnet bortadopteres inden
den 32. uge efter fødslen, vil retstilstanden forblive
uændret.
Det foreslås, at lovens § 13, stk. 1, nyaffattes således,
at hver forælder har ret til fravær i 26 uger efter
barnets død, hvis deres barn er dødfødt eller
dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til
fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter,
der har modtaget barnet, hvis barnet dør inden det fyldte
18. år. Man er kommende adoptant, indtil adoptionen er
gennemført, og man juridisk får status som
forælder. Kommende adoptanter opnår samme ret til
sorgorlov som adoptanter, når de har modtaget barnet.
Forslaget betyder, at forældres ret til
fravær i tilfælde af, at barnet er
dødfødt eller dør udvides, dels i forhold til
barnets alder, og dels i forhold til længden af
fraværet. Hvis barnet er dødfødt eller
dør inden det fyldte 18. år, vil forældrene
få ret til fravær i 26 uger efter barnets død.
Forslaget har til formål at forbedre vilkårene for
forældre, der mister et barn under 18 år.
Forældre er efter barselsloven mor, far og medmor. Perioden
for retten til fravær regnes fra kalenderdagen efter barnets
død og løber i 26 uger fra dette tidspunkt, og
perioden vil ikke kunne udskydes. Hvis barnet dør ved
fødslen, bortfalder fraværsrettigheder efter
barselslovens §§ 7 og 9, og forældrene vil have ret
til sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1, 1.
pkt.
Retten til fravær vil også
gælde begge adoptanter og kommende adoptanter, der har
modtaget barnet, hvis barnet dør inden det fyldte 18.
år. På denne måde vil forældres ret til
fravær i forbindelse med et barns død være
sidestillet, uanset om barnet er adopteret eller er
forældrenes biologiske barn. Personer, der med henblik
på adoption, har modtaget et barn i midlertidig placering
efter adoptionsloven, sidestilles med kommende adoptanter, der har
modtaget et barn. Den foreslåede §
13, stk. 1, 2. pkt., ændrer ikke på
gældende regler og praksis for, hvornår et barn anses
for modtaget.
For retten til barselsdagpenge under
fraværet efter den foreslåede § 13, vil reglerne i
barselslovens § 19 og § 20 fortsat gælde. Det
fremgår heraf, at for personer, der opfylder betingelserne
for ret til barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet
for lønmodtagere i § 27 eller for selvstændige
erhvervsdrivende i § 28, udbetaler Udbetaling Danmark
barselsdagpenge under fravær, herunder ved fravær efter
§ 13.
Det betyder, at forældre, der har ret
til fravær i 26 uger efter barnets død, jf. den
foreslåede § 13, stk. 1, hvis deres barn er
dødfødt eller dør inden det fyldte 18.
år, vil have ret til barselsdagpenge under fraværet i
26 uger, hvis de opfylder betingelserne for ret til
barselsdagpenge. Det samme vil gælde adoptanter og kommende
adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden
det fyldte 18. år.
Forslaget betyder, at alle forældre, der
efter forslaget får ret til fravær i 26 uger efter den
foreslåede § 13, stk. 1, i orlovsperioden efter aftale
med arbejdsgiveren vil kunne genoptage arbejdet helt eller delvis,
jf. lovens § 22, på samme måde som efter
gældende regler om sorgorlov.
Er der født mere end ét barn ved
fødslen, f.eks. en tvillingefødsel, og hvor ét
af børnene dør ved fødslen, vil begge
forældre fra dette tidspunkt have ret til 26 ugers
fravær efter den foreslåede § 13, stk. 1, i
forbindelse med det ene barns død.
Moderen vil i denne situation også have
ret til barselsorlov i 14 uger efter fødslen for det andet
barn, hvoraf de første 2 uger efter en fødsel er
obligatorisk, jf. lovens § 7, stk. 1. Fraværsretten
efter § 7, stk. 1, vil tidsmæssigt delvist være
sammenfaldende med de 26 ugers fravær efter den
foreslåede § 13, stk. 1. Faderen eller medmoderen vil
også have ret til 2 ugers fædreorlov, som skal holdes
inden for de første 14 uger efter barnets fødsel, jf.
lovens § 7, stk. 3. Fravær efter § 7 (både
moderens ret til 14 ugers fravær og faderens eller
medmoderens ret til 2 ugers fravær) kan - ligesom de 26 ugers
fraværsret efter den foreslåede § 13, stk. 1 -
ikke udskydes til et senere tidspunkt.
Det indebærer, at forældrene vil
kunne vælge, om de ønsker at udnytte
fraværsretten efter § 7 eller holde sorgorlov efter den
foreslåede § 13. F.eks. kan moderen holde barselsorlov
efter § 7 med det ene (levende) barn, mens faderen samtidig
holder sorgorlov efter § 13 i forbindelse med det andet barns
død.
Eftersom der i mange situationer er knyttet en
lønret til fravær efter barselslovens § 7, vil
det være naturligt, at moderen først holder de
første 14 ugers barselsorlov efter § 7, stk. 1, og
herefter overgår til fravær efter den foreslåede
§ 13 for den resterende periode, dvs. i 12 uger. Tilsvarende
vil det være naturligt, at faderen først holder de 2
ugers orlov efter § 7, stk. 3, og herefter overgår til
fravær efter den foreslåede § 13 for den
resterende periode, dvs. i 24 uger, hvor der vil være ret til
sorgorlov efter den foreslåede § 13. Uanset, hvordan
forældrene kombinerer deres fraværsrettigheder efter
barselslovens §§ 7 og 13, vil de hver have ret til
fravær i 26 uger gældende fra kalenderdagen efter,
barnet er afgået ved døden.
Dør det andet barn på et senere
tidspunkt, vil forældrene have ret til nye 26 ugers
fravær efter den foreslåede § 13, stk. 1, og evt.
resterende fraværsret efter den foreslåede § 13
til det første barn bortfalder.
Det foreslås endvidere, at lovens § 13, stk. 2, nyaffattes således,
at hver af forældrene har ret til fravær i 14 uger,
hvis deres barn bortadopteres inden den 32. uge efter
fødslen.
Der er ikke hermed tiltænkt en
ændring af gældende ret i forbindelse med bortadoption,
hvorefter hver af forældrene har ret til fravær i 14
uger, hvis barnet bliver bortadopteret inden den 32. uge efter
fødslen, og den foreslåede ordlyd svarer til den
hidtidige formulering i § 13, stk. 1, 1. pkt.
Forslaget betyder, at bestemmelsen i §
13, stk. 2, alene vedrører situationer, hvor barnet
bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen. I disse
situationer vil hver af forældrene have ret til fravær
i 14 uger, hvis deres barn bortadopteres inden den 32. uge efter
fødslen.
Det foreslås i § 13, stk. 3, at i de tilfælde,
jf. stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, hvor moderen lider af en
graviditetsbetinget sygdom, forlænges hendes
fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter
fødslen.
Der er ikke hermed tiltænkt en
ændring af gældende ret i forbindelse med
graviditetsbetinget sygdom, og den foreslåede ordlyd svarer
til den hidtidige formulering i § 13, stk. 1, 2. pkt.
Det betyder, at hvis moderen til et
dødfødt barn lider af en graviditetsbetinget sygdom,
kan det fravær, der er ret til efter barnets død (26
uger) eller bortadoption (14 uger) efter barselslovens § 13,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, forlænges, indtil moderen er
raskmeldt, dog højst indtil 46 uger efter fødslen.
Graviditetsbetinget sygdom skal forstås i overensstemmelse
med barselslovens § 6, stk. 2.
Det foreslås i § 13, stk. 4, 1. pkt., at for en
forælder, der udnytter retten til fravær efter stk. 1,
udsættes perioden med fravær efter § 9 for et
andet barn. Barselslovens § 9 omfatter retten til
forældreorlov.
Forslaget betyder, at forældre, der er
på sorgorlov til ét barn, ikke vil miste muligheden
for at kunne afholde den fulde periode med forældreorlov
på 32 uger efter lovens § 9 til et andet barn, selvom
perioden med sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk.
1, vil kunne gå ind over perioden med forældreorlov
efter gældende regler. F.eks. vil der ved en
tvillingefødsel, hvor det ene barn dør ved
fødslen eller kort tid derefter, for begge forældre
være ret til først at holde sorgorlov efter den
foreslåede § 13, stk. 1, og derefter ret til at holde
forældreorlov for det andet barn, efter den periode, hvor der
er holdt sorgorlov.
Det skyldes, at perioden med
forældreorlov som udgangspunkt skal afholdes fra den 14. uge
efter et barns fødsel og 32 uger frem, dvs. til den 46. uge
efter fødslen, jf. lovens § 9. Perioden med sorgorlov
regnes fra kalenderdagen efter barnets død og 26 uger frem,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1. Hvis det
ene barn dør ved fødslen, vil der efter den 14. uge
efter barnets død være overlap af
fraværsperioder efter § 9 og den foreslåede §
13, stk. 1, og i denne situation betyder forslaget, at perioden med
ret til fravær efter § 9 for det andet barn
udsættes til efter udløb af perioden med sorgorlov
efter den foreslåede § 13, stk. 1.
I tilfælde, hvor en forælder er
påbegyndt forældreorlov efter § 9 for ét
barn, og en ældre søskende dør, vil
forældrene ligeledes kunne udsætte det resterende
fravær efter § 9 til efter udløb af
sorgorlovsperioden.
Forslaget medfører, at perioden med
forældreorlov efter § 9 bliver udsat med den periode,
hvor der er holdt sorgorlov. Hvis en far f.eks. afholder sorgorlov
i 26 uger efter den foreslåede § 13, stk. 1, til en
tvilling, der er dødfødt, udsættes retten til
forældreorlov til den anden tvilling til efter udløbet
af perioden, hvor der holdes sorgorlov. Faderen kan herefter holde
forældreorlov i 32 uger. Hvis der afholdes sorgorlov i en
kortere periode, f.eks. i 16 uger, vil fravær efter § 9
(forældreorlov) kunne påbegyndes efter udløb af
de 16 ugers sorgorlov. For lønmodtagere henvises til den
foreslåede varslingsregel i § 15, stk. 6, 4. og 5.
pkt.
Hvis en eventuel ret til forældreorlov
ikke ønskes afholdt i forlængelse af sorgorloven, kan
forældreorloven kun udskydes efter barselslovens almindelige
regler herom, hvilket kræver genoptagelse af arbejdet.
Den enkelte forælder vil imidlertid
også kunne vælge at holde forældreorlov efter
§ 9 for det andet barn inden for sorgorlovsperioden på
26 uger efter barnets dødsfald, f.eks. i tilfælde,
hvor forælderen har ret til løn under
forældreorlov, men ikke har ret til løn under
sorgorlov. Da perioden med ret til fravær under sorgorlov
efter § 13 ikke kan udskydes, bliver fraværsretten
erstattet med den periode, hvor der holdes forældreorlov
efter § 9.
Derimod vil perioder med sorgorlov efter den
foreslåede § 13, stk. 1, ikke udsætte perioder med
ret til fravær efter § 7 (om barselsorlov). Hvis der
afholdes fravær efter § 7 i perioden med ret til
sorgorlov, vil disse perioder fragå i retten til sorgorlov
efter den foreslåede § 13, stk. 1.
Det foreslås i § 13, stk. 4, 2. pkt., at udsat
fravær skal være udnyttet, inden barnet fylder 9
år. Hermed præciseres gældende regler om, at
forældreorlov skal være afholdt, inden barnet fylder 9
år.
Til nr. 5
Det fremgår af de gældende regler,
at en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær,
fordi barnet er dødfødt, dør eller bliver
bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, jf. §
13, stk. 1, uden ugrundet ophold skal underrette sin arbejdsgiver
herom, jf. barselslovens § 15, stk. 6, 1. pkt. Tilsvarende
gælder for en lønmodtager, der udnytter sin ret til
fravær, fordi det adopterede barn dør inden den 32.
uge efter modtagelsen af barnet, jf. § 13, stk. 2, jf.
barselslovens § 15, stk. 6, 2. pkt. Såfremt
lønmodtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder
de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold
varsles på ny i situationer omfattet af 1. og 2. pkt., jf.
barselslovens § 15, stk. 6, 3. pkt.
Det foreslås, at § 15, stk. 6, 1. pkt., affattes
således, at en lønmodtager, der udnytter sin ret til
fravær efter den foreslåede § 13, uden ugrundet
ophold skal underrette arbejdsgiveren om fraværet, herunder
fraværets længde.
Pligten til at varsle arbejdsgiver uden
ugrundet ophold vil indebære, at lønmodtageren
på samme måde som efter gældende regler, uden
ugrundet ophold, skal underrette sin arbejdsgiver, hvis
lønmodtageren ønsker at udnytte retten til
fravær. Lønmodtageren får med forslaget desuden
en udtrykkelig forpligtelse til at give besked om den forventede
længde af fraværet. På denne måde vil
arbejdsgiveren have mulighed for at kunne planlægge arbejdet
og tage hensyn til lønmodtagerens fravær i
opgaveplanlægningen. Hvorvidt underretningen er sket uden
ugrundet ophold vil være en konkret og individuel vurdering i
hvert enkelt tilfælde.
Det foreslås, at § 15, stk. 6, 2. pkt., affattes
således, at såfremt lønmodtageren efter varslets
afgivelse ønsker at ændre fraværets
længde, skal arbejdsgiveren på ny varsles uden ugrundet
ophold.
Det betyder, at lønmodtageren efter
afgivelse af varsel efter 1. pkt., som noget nyt får mulighed
for at ændre fraværets længde. Underretning herom
skal ske uden ugrundet ophold. Ændringen har til formål
at sikre, at lønmodtageren efter varslets afgivelse om
udnyttelse af retten til fravær senere vil kunne
forlænge eller afkorte fraværet, hvis
lønmodtageren har behov for det.
Det foreslås, at § 15, stk. 6, 3. pkt., affattes
således, at såfremt lønmodtageren har afgivet
varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og
arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i
situationer omfattet af 1. pkt.
Det betyder, at en lønmodtagers
tidligere afgivne varsel om anvendelse af f.eks. retten til
forældreorlov efter § 9, på samme måde som
efter gældende regler, bortfalder, når
lønmodtageren underretter arbejdsgiver om udnyttelse af
retten til fravær efter den foreslåede § 13, stk.
1. Lønmodtageren er således ikke ved anvendelse af
retten til fravær under sorgorlov bundet af det tidligere
afgivne varsel om andet fravær efter barselsloven. Pligten
til at varsle arbejdsgiveren om udnyttelse af retten til
fravær gælder alle lønmodtagere. Såfremt
moderen allerede har varslet arbejdsgiveren om barselsfravær
i forbindelse med den forventede fødsel, vil arbejdsgiveren
skulle varsles på ny om udnyttelse af fravær efter
§ 13.
Det foreslås i § 15, stk. 6, 4. pkt., at en
lønmodtager, der ønsker at overgå fra
fravær efter § 13, til fravær efter § 9 for
et andet barn, skal underrette sin arbejdsgiver herom senest 4 uger
inden udløbet af det varslede fravær efter 1. og 2.
pkt.
Forslaget betyder, at en lønmodtager,
som ønsker at benytte en ret til forældreorlov efter
§ 9, der er blevet udsat som følge af sorgorlov efter
den foreslåede § 13, stk. 4, vil skulle give
arbejdsgiveren meddelelse herom inden for tidsfristen. Tidsfristen
på 4 uger vil gælde i alle tilfælde, hvor en
lønmodtager ønsker at holde forældreorlov i
umiddelbar forlængelse af sorgorlov efter den
foreslåede § 13, stk. 1.
Det foreslås i § 15, stk. 6, 5. pkt., at hvis det
varslede fravær efter 1. og 2. pkt. er under 4 uger, skal
lønmodtageren uden ugrundet ophold underrette sin
arbejdsgiver om overgang til fravær efter § 9.
Hvis længden af det varslede
fravær med sorgorlov er under 4 uger, kan
lønmodtageren ikke opfylde kravet om at underrette
arbejdsgiver 4 uger inden udløbet af perioden med sorgorlov,
jf. den foreslåede § 15, stk. 6, 4.
pkt. Det foreslås derfor, at lønmodtageren i
disse situationer uden ugrundet ophold skal varsle overgang fra
sorgorlov til fravær efter § 9. Hvorvidt underretningen
er sket uden ugrundet ophold vil være en konkret og
individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Den foreslåede varslingsregel
gælder kun i de situationer, hvor en fraværsret efter
§ 9 for et andet barn er blevet udsat på grund af en
udnyttet fraværsret efter den foreslåede § 13,
stk. 4.
Til nr. 6
Det fremgår af § 28, stk. 1, i
barselsloven, at retten til barselsdagpenge for en
selvstændigt erhvervsdrivende er betinget af, at der inden
for de sidste 12 måneder har været udøvet
selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale
overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6
måneder, heraf den seneste måned forud for
fraværet. Har den selvstændige virksomhed været
udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med
forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Det fremgår af § 28, stk. 2, at ved
vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er
opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor
der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt
arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet
eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende
eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til
forældre med alvorligt syge børn.
Det foreslås, at § 28, stk. 2, ændres,
således at bestemmelsen også omfatter perioder, hvor
der er ydet barselsdagpenge til forældre under fravær
efter § 13.
Forslaget betyder, at der ved vurderingen af,
om beskæftigelseskravet for selvstændige
erhvervsdrivende efter § 28, stk. 1, er opfyldt, vil kunne ses
bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet
barselsdagpenge under sorgorlov. Hermed vil
anvendelsesområdet for bestemmelsen blive udvidet til
også at omfatte udbetaling af barselsdagpenge under sorgorlov
og ikke kun dagpenge til forældre med alvorligt syge
børn efter barselslovens § 26.
Forslaget betyder således, at en
selvstændigt erhvervsdrivende, der under sorgorlov efter
§ 13 med ret til barselsdagpenge, genoptager arbejdet i den
selvstændige virksomhed, vil kunne opfylde
beskæftigelseskravet på ny, hvis pågældende
på et senere tidspunkt i 26 ugers perioden, hvor der er ret
til fravær efter den foreslåede § 13, vælger
at genoptage orloven. Der vil ved vurderingen af, om
beskæftigelseskravet er opfyldt kunne ses bort fra perioden
med udbetalte barselsdagpenge under sorgorloven, hvilket betyder,
at da den selvstændigt erhvervsdrivende opfyldte
beskæftigelseskravet forud for første periode med
fravær efter den foreslåede § 13, vil
beskæftigelseskravet som udgangspunkt også være
opfyldt på tidspunktet for påbegyndelse af en ny
fraværsperiode i 26 ugers perioden.
Forslaget skal sikre, at selvstændige
erhvervsdrivende, ligesom lønmodtagere, har mulighed for at
afholde sorgorloven fleksibelt, hvor de kan veksle mellem orlov og
arbejde i perioden med ret til fravær efter den
foreslåede § 13 uden at miste retten til barselsdagpenge
under sorgorloven.
Til nr. 7
Det fremgår af gældende regler, at
betingelsen for udbetaling af barselsdagpenge er, at
beskæftigelseskravet i barselslovens § 27 eller
beskæftigelseskravet i barselslovens § 28 er opfyldt ved
påbegyndelse af en fraværsperiode, jf. barselslovens
§ 29, stk. 1.
Lovens § 29, stk. 1, vil også
gælde ved fravær efter den foreslåede § 13,
hvilket vil sige, at beskæftigelseskravet for ret til
barselsdagpenge som udgangspunkt skal være opfyldt, når
forældrene påbegynder sorgorloven.
Beskæftigelseskravets opfyldelse vil for begge forældre
være knyttet til tidspunktet for afholdelsen af sorgorloven,
som ikke behøver at være sammenfaldende med
tidspunktet for barnets død.
Beskæftigelseskravet for
lønmodtagere, jf. lovens § 27, stk. 1, kan bl.a.
opfyldes ved aktuel beskæftigelse af et vist omfang.
Lønmodtageren skal således dagen før
fraværet eller på første fraværsdag
være i beskæftigelse og have været
beskæftiget i mindst 160 timer, inden for de seneste 4
afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og
i mindst 3 af disse måneder have været
beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned, jf. lovens
§ 27, stk. 1, nr. 1.
Beskæftigelseskravet kan desuden
opfyldes ved, at lønmodtageren ville have været
berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der
træder i stedet herfor, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde
været ret til dagpenge efter barselsloven, eller ved at
lønmodtageren ville have været berettiget til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde
været ret til dagpenge efter barselsloven, jf. lovens §
27, stk. 1, nr. 2 og 3.
Beskæftigelseskravet for
selvstændige, jf. lovens § 28, stk. 1, opfyldes ved, at
den selvstændige erhvervsdrivende inden for de sidste 12
måneder har udøvet selvstændig virksomhed i
mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige
arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned
forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed
været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes
perioder med forudgående beskæftigelse som
lønmodtager.
Fravær efter barselslovens §§
6-9 omfatter fravær under graviditet, herunder
graviditetsbetinget fravær, fravær under barsel og
fravær under forældreorlov for moderen, faderen og
medmoderen. Fravær efter barselslovens § 8 omfatter
adoptanters ret til fravær i forbindelse med adoption.
Barselslovens § 26 omfatter ret til dagpenge til
forældre ved pasning af alvorligt syge børn.
Det foreslås, at der i § 29, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt., at
påbegyndelsen af fravær efter § 13 ikke anses for
en ny fraværsperiode for forældre, der ved overgangen
udnytter en ret til fravær efter §§ 6-9 eller 26
med ret til barselsdagpenge. Tilsvarende anses påbegyndelse
af fravær efter §§ 6-9 eller 26 ikke for en ny
fraværsperiode for forældre, der ved overgangen
udnytter retten til fravær efter § 13 med ret til
barselsdagpenge.
Forslaget betyder, at sorgorlov i
forlængelse af anden orlov efter barselsloven ikke vil blive
anset for at være en ny fraværsperiode, og at den
pågældende forælder dermed ikke vil skulle
opfylde beskæftigelseskravet igen for at få ret til
barselsdagpenge under sorgorlov. Tilsvarende vil gælde anden
orlov efter barselsloven, som påbegyndes i forlængelse
af sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1.
Herved vil forældre, der allerede er
på orlov med ret til barselsdagpenge fortsat have ret til
barselsdagpenge ved overgang til sorgorlov efter forslagets §
13, stk. 1. Desuden vil forældre, der allerede er på
sorgorlov efter forslagets § 13, stk. 1, med ret til
barselsdagpenge, fortsat have ret til barselsdagpenge ved overgang
til anden orlov efter barselsloven.
Forslaget skyldes, at der kan være
forældre, der efter gældende regler ikke vil kunne
opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 27
(lønmodtagere) eller § 28 (selvstændige) ved
overgang til sorgorloven eller ved overgang fra sorgorloven til
anden orlov efter barselslovens regler.
Det kan f.eks. være en forælder,
der modtager dagpenge efter barselsloven efter § 26 om ret til
dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, og hvor
forælderen under denne orlov har mistet sit arbejde. Hvis
barnet dør, vil forælderen kunne fortsætte
på sorgorlov uden at skulle opfylde
beskæftigelseskravet igen.
For en selvstændigt erhvervsdrivende
tæller perioder med barselsdagpenge ikke med til opfyldelsen
af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 28, stk. 1. For en
moder, der er selvstændigt erhvervsdrivende, og som i
forbindelse med et barns fødsel er på orlov efter
lovens § 7, stk. 1, med ret til barselsdagpenge, og som mister
barnet, når det f.eks. er 10 uger gammelt, betyder forslaget,
at moderen vil kunne overgå til orlov i 26 uger efter
forslagets § 13 med ret til barselsdagpenge, da
beskæftigelseskravet ikke skal opfyldes igen på
tidspunktet for påbegyndelsen af fraværet efter §
13.
Det samme gælder for en forælder,
der under en periode med enten barselsorlov efter § 7 eller
forældreorlov efter § 9 til ét barn, mister et
ældre barn på f.eks. 7 år. Ved overgang til
sorgorlov efter forslagets § 13, vil
beskæftigelseskravet ikke skulle opfyldes igen, og
forælderen vil kunne overgå til sorgorlov med ret til
barselsdagpenge.
I tilfælde af tvillingefødsel,
hvor det ene barn dør ved fødslen, og hvor
forældrene holder sorgorlov efter forslagets § 13 med
ret til barselsdagpenge, vil beskæftigelseskravet ligeledes
ikke skulle opfyldes igen ved overgang til forældreorlov
efter lovens § 9 til det andet barn efter udløb af
sorgorlovsperioden.
Forslaget vil endvidere betyde, at da der ikke
vil være tale om en ny fraværsperiode ved overgang fra
f.eks. forældreorlov efter lovens § 9 vedrørende
ét barn til sorgorlov efter lovens § 13
vedrørende et andet barn, skal der ikke ske en ny beregning
af barselsdagpenge efter lovens § 33.
Forslaget omfatter ikke forældre, der
under fravær efter forslagets § 13 genoptager arbejdet
på fuld tid i mere end én uge, og som
efterfølgende går tilbage til orlov efter § 13. I
denne situation skal beskæftigelseskravet for ret til
barselsdagpenge på ny være opfyldt ved
påbegyndelse af en periode med sorgorlov på et senere
tidspunkt, da arbejde i mere end én uge anses for afbrydelse
af orloven. Der henvises til barselslovens § 40, stk. 3. For
selvstændige erhvervsdrivendes opfyldelse af
beskæftigelseskravet ved genoptagelse af sorgorloven henvises
til den foreslåede ændring af lovens § 28, stk. 2,
jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6.
Forslaget omfatter heller ikke forældre,
der er på barsels- eller forældreorlov efter lovens
§§ 7-9 eller modtager dagpenge efter lovens § 26
vedrørende ét barn eller en mor, der er
graviditetsbetinget syg, jf. lovens § 6, stk. 2, og som
overgår til andet fravær end sorgorlov efter den
foreslåede § 13 vedrørende et andet barn. I denne
situation skal beskæftigelseskravet efter gældende
regler fortsat være opfyldt på ny ved
påbegyndelsen af orlov vedrørende det andet barn.
Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark ikke
vil skulle påse, om beskæftigelseskravet på ny er
opfyldt i tilfælde, hvor forældre overgår til
sorgorlov fra orlov efter §§ 6-9 eller 26, eller
går fra sorgorlov til orlov efter §§ 6-9 eller 26
til et andet barn.
Til nr. 8
Det fremgår af gældende regler, at
arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i
forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel
og adoption og ved pasning af alvorligt syge børn efter
§ 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter
en orlovsperiodes udløb, jf. § 40, stk. 2, 1. pkt.
Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af
bestemmelsen, jf. henvisningen til graviditet, barsel og
adoption.
Det foreslås, at i § 40, stk. 2, 1. pkt., ændres
»og adoption« til: »,
adoption, sorgorlov«.
Forslaget betyder, at en arbejdsgiver, som
udbetaler løn under sorgorlov efter den foreslåede
§ 13, også vil skulle indgive anmodning om refusion til
Udbetaling Danmark senest 8 uger efter sorgorlovsperiodens
udløb.
Til §
2
Til nr. 1
Efter den gældende regel i § 24,
stk. 1, 1. pkt., i lov som sygedagpenge, ophører
udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en
kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i
mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder.
Efter § 24, stk. 3, nr. 3, medregnes ikke
de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn i
anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved
børns alvorlige sygdom, jf. barselsloven, i beregningen af
sygedagpengeperioder efter § 24, stk. 1, i lov om
sygedagpenge. Fravær efter barselslovens § 13 er
omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barselsloven.
Det foreslås, at i § 24, stk. 3, nr. 3, ændres
»eller adoption« til: », adoption, sorgorlov
eller ved børns alvorlige sygdom«.
Forslaget betyder, at det fremgår af
bestemmelsen, at dage, hvor der er udbetalt barselsdagpenge under
sorgorlov efter barselslovens § 13, ikke medregnes ved
beregningen af sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens §
24, stk. 1. Den foreslåede ændring er en
præcisering af gældende ret.
Det bemærkes, at den foreslåede
ændring af barselslovens § 13, jf. lovforslagets §
1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at forældre vil få
ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn dør, inden
det fylder 18 år. Den foreslåede ændring af
§ 13 vil dermed betyde, at dage, som kan være op til 26
uger, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn under
sorgorlov, ikke medregnes i beregningen af sygedagpengeperioder
efter § 24, stk. 1.
Til nr. 2
Efter den gældende regel i § 30,
stk. 2, nr. 1, i lov om sygedagpenge, er retten til sygedagpenge
fra arbejdsgiveren betinget af, at lønmodtageren på
første fraværsdag har været ansat uafbrudt i de
seneste 8 uger før fraværet hos den
pågældende arbejdsgiver. Efter § 30, stk. 3, nr.
1, indgår perioder, hvor lønmodtageren under
ansættelsesforholdet har været syg eller haft
fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption
eller børns alvorlige sygdom, i opgørelsen af
8-ugers-perioden i § 30, stk. 2, nr. 1
(beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver). Fravær
efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf.
henvisningen til graviditet, fødsel, adoption.
Det foreslås, at der i § 30, stk. 3, nr. 1, efter
»adoption« indsættes »,
sorgorlov«.
Forslaget betyder, at det fremgår af
bestemmelsen, at der ved opgørelsen af, om en
lønmodtager har været ansat uafbrudt i de seneste 8
uger forud for sin første sygefraværsdag, indgår
perioder med fravær på grund af sorgorlov efter
barselslovens § 13. Den foreslåede ændring er en
præcisering af gældende ret.
Det bemærkes, at den foreslåede
ændring af barselslovens § 13, jf. lovforslagets §
1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at forældre vil få
ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn dør, inden
det fylder 18 år. Den foreslåede ændring af
§ 13 vil dermed betyde, at perioder, hvor lønmodtageren
under ansættelsen har haft fravær på grund af
sorgorlov, som kan være op til 26 uger, indgår i
opgørelsen af 8-ugers-perioden i § 30, stk. 2, nr.
1.
Til §
3
Til nr. 1
Efter den gældende regel i § 13 f,
stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, kan perioden på 12
kalendermåneder, hvori kravet om 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde skal opfyldes, forlænges, hvis
personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption, jf. § 13, stk. 7, i samme lov. Fravær efter
barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf.
henvisningen til graviditet, barsel og adoption.
Det foreslås, at i § 13 f, stk. 12, nr. 2, ændres
»eller adoption« til: », adoption eller
sorgorlov«.
Forslaget betyder, at det fremgår af
bestemmelsen, at fravær ved sorgorlov kan forlænge den
periode på 12 kalendermåneder, hvori man skal
præstere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde
for at bevare den fulde hjælp efter §§ 22-25 i
samme lov.
Det bemærkes, at den foreslåede
ændring af barselslovens § 13, jf. forslagets § 1,
nr. 4, bl.a. vil indebære, at den udvidede sorgorlov på
26 uger ligeledes vil være en forlængelsesgrund i
forhold til 225-timersreglen.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 24,
stk. 2, og § 24, stk. 5, 2. pkt., og § 25, stk. 8 og
§ 25, stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, har en
person ret til et barselstillæg, når
pågældende modtager uddannelses- eller
kontanthjælp efter §§ 23 og 25, i samme lov, i det
omfang, der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens
§ 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9,
§ 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved
graviditet, barsel og adoption.
Efter den gældende regel i § 73 d,
i lov om aktiv socialpolitik, bevarer en revalidend
revalideringsydelsen, når den pågældende har ret
til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne
i barselsloven.
Efter den gældende § 75, stk. 4, 1.
pkt., i lov om aktiv socialpolitik, gælder § 75, stk. 1,
nr. 6, om, at personen skal registrere cv-oplysninger på
Jobnet, ikke, hvis en person ikke skal stå til rådighed
for et fleksjob, når jobcenteret har vurderet, at det vil
vare mere end en måned, før personen igen skal
stå til rådighed, f.eks. når personen har ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der
er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Fravær efter barselslovens § 13 er
omfattet af disse bestemmelser.
Det foreslås, at to steder i § 24, stk. 2, 1. pkt., to steder i § 24, stk. 5,
2. pkt., to steder i § 25, stk. 8,
1. pkt., i § 25, stk. 8, 2.
pkt., to steder i §
25, stk. 11, 2. pkt., i
§ 73 d, og to steder i § 75, stk. 4, 1. pkt., ændres
»og adoption« til: », adoption og
sorgorlov«.
Forslaget betyder, at det kommer til at
fremgå af bestemmelserne i § 24, stk. 2, 1. pkt. og
§ 24, stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 8 og § 25 stk. 11,
2. pkt., at også fravær ved sorgorlov vil
medføre, at personen får ret til et
barselstillæg i den periode, hvor der er ret til
sorgorlov.
Det bemærkes, at den foreslåede
ændring af barselslovens § 13, jf. forslagets § 1,
nr. 4, vil indebære, at personen efter disse bestemmelser kan
få ret til barselsstillæg i den periode, hvor der er
ret til sorgorlov.
Personen, som mister et barn, vil ved barnets
død ikke længere kunne anses for forsørger, og
vil derfor få sat sin ydelse ned. Med den foreslåede
ændring vil det fremgå, at en person, der f.eks.
omfattes af barselslovens § 13, stk. 1, i 26 uger efter
barnets død vil være berettiget til et
barselstillæg og vil derved have en periode, hvor
pågældende kan indrette sig på sin nye
økonomiske situation.
Forslaget om at ændre § 73 d i lov
om aktiv socialpolitik, hvor sorgorlov indsættes, betyder, at
det vil fremgå af bestemmelsen, at også fravær
ved sorgorlov medfører, at ydelsesmodtageren bevarer retten
til ydelse i den periode, hvor personen har ret til sorgorlov.
Det bemærkes, at den foreslåede
ændring af barselslovens § 13, jf. forslagets § 1,
nr. 4, vil indebære, at en ydelsesmodtager, der f.eks.
omfattes af barselslovens § 13, stk. 1, bevarer retten til
ydelse under de 26 uger, hvor personen har ret til sorgorlov.
Forslaget til ændringen af § 75,
stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, betyder, at §
75, stk. 1, nr. 6, om, at personen skal registrere cv-oplysninger
på Jobnet, ikke gælder, hvis en person ikke skal
stå til rådighed for et fleksjob, når jobcenteret
har vurderet, at det vil vare mere end en måned, før
personen igen skal stå til rådighed, f.eks. når
personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov i det omfang, der er ret til dagpenge ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 68,
stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at
personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer
retten til ydelsen under sygdom eller barsel.
Efter de gældende regler i § 74,
stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kan
der udbetales ledighedsydelse til en person i perioder ved sygdom
og barsel.
Efter den gældende regel i § 74 a,
stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, bevarer personen
ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel.
I § 74 f, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik, fremgår det, at personer, der modtager
ledighedsydelse, bevarer ydelsen under perioder med sygdom eller
barsel.
Efter gældende praksis medfører
dette, at personer, som har ret til dagpenge efter barselsloven,
vil kunne få udbetalt ledighedsydelse under barsel, herunder
perioder med ret til fravær i forbindelse med graviditet og
adoption.
Fravær efter barselslovens § 13 er
omfattet af disse bestemmelser.
Det foreslås, at i § 68, stk. 7, § 74, stk. 1, nr. 3,
og stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk. 7, og § 74 f, stk. 4, 1. pkt.
ændres »eller barsel« til: », barsel eller
sorgorlov«.
Forslaget til ændringen af § 68,
stk. 7, § 74 stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk.
7 og § 74 f, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik,
betyder, at det fremgår af bestemmelserne, at også
fravær ved sorgorlov medfører, at ydelsesmodtageren
bevarer retten til ydelse under sorgorlov.
Det bemærkes, at den foreslåede
ændring af barselslovens § 13, jf. forslagets § 1,
nr. 4, vil indebære, at en ydelsesmodtager, der f.eks.
omfattes af barselslovens § 13, stk. 1, bevarer retten til
ydelse under de 26 uger, hvor personen har ret til sorgorlov.
Til nr. 4
Efter § 69 j, stk. 13, i lov om aktiv
socialpolitik, fremgår det, at personer, der modtager
ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelsen under
sygdom og barsel. Fravær efter barselslovens § 13 er
omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at i § 69 j, stk. 13, ændres »og
barsel« til: », barsel og sorgorlov«.
Forslaget betyder, at det fremgår af
bestemmelsen, at ydelsesmodtageren også bevarer retten til
ydelse under fravær ved sorgorlov.
Det bemærkes, at den foreslåede
ændring i barselslovens § 13, jf. forslagets § 1,
nr. 4, bl.a. vil indebære, at en ydelsesmodtager, der f.eks.
omfattes af barselslovens § 13, stk. 1, bevarer retten til
ydelse under de 26 uger, hvor personen har ret til sorgorlov.
Til nr. 5
Efter § 72, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv
social politik, fremgår det, at indtægter efter §
71, stk. 4, opgøres som ydelser bl.a. i form af dagpenge ved
barsel efter barselsloven. Dagpenge under barsel efter barselsloven
dækker også dagpenge i perioder, hvor der er ret til
sorgorlov efter § 13 i barselsloven.
Efter den gældende regel i § 74 c,
stk. 1, 6. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, medregnes perioder
med ledighedsydelse under barsel ikke i perioden på 12
måneder inden for 18 måneder, jf. § 74 c, stk. 1,
1. pkt., hvorefter kommunen skal vurdere, om personen fortsat
opfylder betingelserne for at få et fleksjob. Fravær
efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
I § 74 f, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik, fremgår, at perioder med ledighedsydelse under
barsel ikke medregnes, når man opgør den periode
på 78 uger, hvori der kan udbetales ledigheds-ydelse efter
ansættelse i ordinært arbejde. Fravær efter
barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at i § 72, stk. 1, nr. 2, § 74 c, stk. 1, 6.
pkt., og § 74 f, stk. 1, 3.
pkt., efter »barsel« indsættes
»eller sorgorlov«.
Med forslaget om ændringen i § 72,
stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, vil det fremgå
af bestemmelsen, at i indtægter efter § 74, stk. 1,
indgår dagpenge under sorgorlov efter § 13 i
barselsloven i opgørelsen af ydelser i lighed med dagpenge
under barsel.
Med forslaget til ændringen af § 74
c, stk. 1, 6. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, hvor sorgorlov
indsættes, vil det fremgå af bestemmelsen, at
også perioder med fravær ved sorgorlov ikke vil skulle
medregnes i perioden på 12 måneder inden for 18
måneder, jf. § 74 c, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunen
skal vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at
få et fleksjob.
Med forslaget om ændringen i § 74
f, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, indsættes
sorgorlov, så det fremgår af bestemmelsen, at
også fravær ved sorgorlov ikke vil skulle medregnes i
perioden på 78 uger, hvori man kan modtage ledighedsydelse
efter ansættelse i ordinært arbejde.
Det bemærkes, at den foreslåede
ændring i barselslovens § 13, jf. forslagets § 1,
nr. 4, bl.a. vil indebære, at perioden ved fravær under
sorgorlov, som kan være op til 26 uger, ikke vil skulle
medregnes i perioden på 12 måneder inden for 18
måneder, hvorefter kommunen skal vurdere, om personen fortsat
opfylder betingelserne for at få et fleksjob, og i perioden
på 78 uger, hvori man kan modtage ledighedsydelse efter
ansættelse i ordinært arbejde.
Til §
4
Til nr. 1
Efter den gældende regel i § 37,
stk. 1, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
medregnes perioder med ydelse under barsel ikke i opgørelsen
af de 6 måneder med ledighedsydelse inden for 9
måneder, som er en betingelse for personens ret til at blive
henvist til anden aktør. Perioder med ydelse under
fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af
bestemmelsen og indgår ikke i opgørelsen af de 6
måneder med ledighedsydelse inden for 9 måneder.
Efter den gældende regel i § 37,
stk. 2, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
medregnes perioder med ydelse under barsel ikke i opgørelsen
af de 12 måneder med ledighedsydelse inden for 18
måneder, som er det tidspunkt, hvor jobcenteret skal henvise
en person, som jobcenteret i medfør af § 74 c i lov om
aktiv socialpolitik, har vurderet fortsat opfylder betingelserne
for fleksjob, til anden aktør. Perioder med ydelse under
fravær efter barselslovens § 13, er omfattet af
bestemmelsen og indgår ikke i opgørelsen af de 12
måneder med ledighedsydelse inden for 18 måneder.
Det foreslås, at der i § 37, stk. 1, 3. pkt., efter
»barsel« indsættes »eller
sorgorlov«.
Med forslaget vil det fremgå, at
perioder med ydelse under sorgorlov på samme måde som
perioder med ydelse under barsel ikke skal medregnes i
opgørelsen af de 6 måneder med ledighedsydelse inden
for 9 måneder, som er en betingelse for personens ret til at
blive henvist til anden aktør.
Det bemærkes, at med den
foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det bl.a. foreslås, at
forældre får ret til fravær i 26 uger, hvis deres
barn dør, inden det fylder 18 år, betyder forslaget
til ændring af § 37, stk. 1, 3. pkt., at perioden med
fravær i 26 uger efter barselslovens § 13, stk. 1, ikke
medregnes i opgørelsen af perioden med ledighedsydelse
på 6 måneder inden for 9 måneder.
Det foreslås, at der i § 37, stk. 2, 3. pkt., efter
»barsel« indsættes »eller
sorgorlov«.
Med forslaget vil det fremgå, at
perioder med ydelse under sorgorlov på samme måde som
perioder med ydelse under barsel ikke skal medregnes i
opgørelsen af de 12 måneder med ledighedsydelse inden
for 18 måneder, som er det tidspunkt, hvor jobcenteret skal
henvise en person, som jobcenteret i medfør af § 74 c i
lov om aktiv socialpolitik har vurderet fortsat opfylder
betingelserne for fleksjob, til anden aktør.
Det bemærkes, at med den
foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det bl.a. foreslås, at
forældre får ret til fravær i 26 uger, hvis deres
barn dør, inden det fylder 18 år, betyder forslaget
til ændring af § 37, stk. 2, 3. pkt., at perioden med
fravær i 26 uger efter barselslovens § 13, stk. 1, ikke
medregnes i opgørelsen af perioden med ledighedsydelse
på 12 måneder inden for 18 måneder.
Til nr. 2
Efter den gældende regel i § 110,
stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
medregnes perioder med barsel ikke i jobafklaringsforløbets
varighed, i det omfang der er ret til dagpenge ved graviditet,
barsel og adoption under fravær efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6,
§ 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Perioder med
fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af
bestemmelsen.
Et jobafklaringsforløb kan have en
varighed på op til 2 år. Ved ophør af et
jobafklaringsforløb har personen ret til at få et nyt
jobafklaringsforløb, når personen er uarbejdsdygtig
på grund af egen sygdom.
Efter den gældende regel i § 114,
stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
medregnes perioder med barsel ikke i ressourceforløbets
varighed, i det omfang der under fravær er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel og adoption efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6,
§ 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Perioder med
fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af
bestemmelsen.
Et ressourceforløb skal være af
mindst ét og højst fem års varighed. Personen
kan tilbydes flere på hinanden følgende
ressourceforløb.
Det foreslås, at i § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2. pkt., efter
»Perioder med barsel« indsættes: »eller
sorgorlov«, og »barsel og adoption« ændres
til: »barsel, adoption og sorgorlov«.
Med forslaget til ændringerne i §
110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2. pkt., hvor
sorgorlov indsættes, vil det fremgå af bestemmelserne,
at perioder med sorgorlov, ligesom i dag, ikke medregnes i et
jobafklarings- eller ressourceforløbs varighed, i det omfang
der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov efter § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.
Det bemærkes, at med den
foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det bl.a. foreslås, at
forældre får ret til fravær i 26 uger, hvis deres
barn dør, inden det fylder 18 år, betyder forslaget
til ændring af § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114,
stk. 1, 2. pkt., at perioden med fravær i 26 uger ikke
medregnes i jobafklarings- eller ressourceforløbets
varighed.
Det betyder for så vidt angår
personer, der er i et jobafklaringsforløb, når
sorgorloven påbegyndes, at perioder med sorgorlov ikke
medregnes i jobafklaringsforløbets varighed. Ved
udløbet af sorgorloven skal jobcentret igen sikre, at
personen er uarbejdsdygtig og har ret til at fortsætte i
jobafklaringsforløbet.
Det betyder tilsvarende for personer, der er i
et ressourceforløb, når sorgorloven påbegyndes,
at perioder med sorgorlov ikke medregnes i
ressourceforløbets varighed. Det foreslåede
understøtter, at personer i ressourceforløb ikke vil
opleve, at deres forløb med tilhørende ydelse
ophører under sorgorloven, og at de vil kunne
fortsætte deres forløb med tilhørende ydelse
efter endt sorgorlov.
Det betyder endvidere, at der hverken for
personer i et jobafklaringsforløb eller i et
ressourceforløb skal gives en tværfaglig indsats under
sorgorloven. I forbindelse med udløb af sorgorloven skal
jobcentret sikre, at den tværfaglige indsats genoptages.
Til nr. 3
Efter § 124, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, er personer, der modtager løn
under sygdom eller barsel, berettiget til fleksløntilskud i
sygdoms- eller barselsperioden. Perioder med fravær efter
barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Efter § 124, stk. 3, 1. pkt., i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår det, at personer,
der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel,
kan modtage syge- eller barselsdagpenge efter de regler, der
fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge
og i barselslovens § 34, eller ressourceforløbsydelse
efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Perioder med
fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af
bestemmelsen.
Det foreslås, at i § 124, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt., ændres »eller
barsel« til: », barsel eller sorgorlov«.
Med forslaget til ændringen af §
124, stk. 2, 1. pkt., hvor sorgorlov indsættes, vil det
fremgå af bestemmelsen, at personer, der modtager løn
under sorgorlov, ligesom i dag, er berettiget til
fleksløntilskud i perioden med sorgorlov. Med forslaget til
ændringen af § 124, stk. 3, 1. pkt., hvor sorgorlov
indsættes, vil det fremgå af bestemmelsen, at personer,
der ikke modtager løn under sorgorlov, ligesom i dag, kan
modtage barselsdagpenge. Efter § 124, stk. 3, 2. pkt., bliver
barselsdagpenge suppleret med fleksløntilskud, således
at barselsdagpenge og flekslønstilskud tilsammen svarer til
98 pct. af arbejdsløshedsdagpenges højeste
beløb.
Det bemærkes, at den foreslåede
ændring af barselslovens § 13, jf. lovforslagets §
1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at perioden med sorgorlov
udvides fra 14 til 26 uger.
Til nr. 4
Efter § 124, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, er personer, der modtager løn
under sygdom eller barsel, berettiget til fleksløntilskud i
sygdoms- eller barselsperioden. Perioder med fravær efter
barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at i § 124, stk. 2, 1. pkt., ændres
»eller barselsperioden« til: », barsels- eller
sorgorlovsperioden«.
Med forslaget til ændringen af §
124, stk. 2, 1. pkt., hvor sorgorlov indsættes, kommer det
til at fremgå af bestemmelsen, at personer under perioder med
sorgorlov, ligesom i dag, er berettiget til fleksløntilskud
i denne periode.
Det bemærkes, at med den
foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, betyder forslaget til ændring
af § 124, stk. 2, 1. pkt., bl.a., at forældre, der
omfattes af barselslovens § 13, stk. 1, har ret til
fleksløntilskud i perioden med fravær under sorgorlov,
som kan være i op til 26 uger.
Til nr. 5
Efter § 124, stk. 6, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, fremgår det, at hvis
ansættelsen i fleksjob ophører under barsel,
ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår
til barselsdagpenge, jf. barselslovens § 34. Perioder med
fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af
bestemmelsen.
Det foreslås, at i § 124, stk. 6, ændres
»barsel« til: », barsels- eller
sorgorlov«.
Med forslaget til ændringen af §
124, stk. 6, hvor sorgorlov indsættes, kommer det til at
fremgå af bestemmelsen, at personer under perioder med
sorgorlov, ligesom i dag, er berettiget til barselsdagpenge efter
barselsloven, hvis de ophører i deres fleksjob.
Det bemærkes, at med den
foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, betyder forslaget til ændring
af § 124, stk. 6, bl.a., at forældrene er berettiget til
barselsdagpenge efter barselsloven, hvis de ophører i deres
fleksjob i perioden med fravær efter barselslovens § 13,
stk. 1.
Til nr. 6
Efter den gældende regel i § 146,
nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen
i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som
personen kan være i revalidering, hvis personen ikke kan
gennemføre revalideringsforløbet på grund af
sygdom, pasning i hjemmet af børn eller andre
nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig,
herunder uhelbredelig, lidelse, barsel, manglende pasningsmulighed
af børn eller særlige sociale forhold, som
midlertidigt forsinker personen i at gennemføre
revalideringsforløbet. Perioder med fravær efter
barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås, at i § 146, nr. 2, ændres:
»barsel« til: »barsel, sorgorlov«.
Med forslaget til ændringen i §
146, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
sorgorlov indsættes, kommer det til at fremgå af
bestemmelsen, at kommunen, ligesom i dag, i forhold til den
fastsatte tid vil kunne forlænge den periode, som personen
kan være i revalidering, hvis personen ikke kan
gennemføre revalideringsforløbet på grund af
sorgorlov.
Med den foreslåede ændring af
barselslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, betyder
forslaget til ændring af § 146, nr. 2, bl.a., at
perioden med fravær i 26 uger efter barselslovens § 13,
stk. 1, efter en konkret vurdering vil kunne forlænge
revalideringsforløbet.
Det betyder, at sorgorlov, som midlertidigt
forsinker personen i at gennemføre
revalideringsforløbet, vil kunne forlænge
revalideringsforløbet.
Det betyder endvidere, at kommunen vil kunne
forlænge revalideringsforløbet, herunder også
forlænge forløbet i forhold til den normerede
uddannelsestid, hvis personen, der er i gang med et
revalideringsforløb, påbegynder sorgorlov.
Til §
5
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel
i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med social- og indenrigsministeren fastsætter
nærmere regler om anvisning af statsrefusion og statstilskud,
regnskabsaflæggelse og revision.
Bemyndigelsen er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision
på visse områder inden for Social- og
Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og
Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets
ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 85, stk. 2, at det i reglerne udstedt
i medfør af stk. 1 kan fastsættes, at revisionen for
regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages
efter særlige regler.
Med ændringen kan
beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og
indenrigsministeren fastsætte særregler i
regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for
revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog
højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter
med statsrefusion eller -tilskud på de lovområder, der
er er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
Udvælgelsen af kommuner vil være
baseret på frivillighed og så vidt muligt med en
repræsentation af såvel store som mellemstore og
små kommuner. Der vil desuden blive stilet efter en
sammensætning af kommunerne, således at hver af de fire
revisionsvirksomheder, som i dag har opgaver med revision af
kommunernes regnskaber, varetager revisionen for 2-3 af de udvalgte
kommuner.
Formålet med den foreslåede
ændring er at muliggøre en trinvis implementering af
en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres
i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets
øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere
risikoen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 85, stk. 2,
omfatter således alene fastsættelse af særregler
om revisionen i de kommuner, der skal omfattes af den digitalt
understøttede revisionsordning i 2021. Den
efterfølgende implementering i alle kommuner vil ske efter
regler fastsat i medfør af § 85, stk. 1.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle
af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares
ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for
regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de
nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform
til ressortministerierne skal erstattes af digitale registreringer
og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes
væsentlige ændringer af kravene til revisionens
udførelse eller den kommunale opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.7.
Til §
6
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel
i integrationslovens § 47, stk. 1, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om anvisning af refusion og tilskud,
regnskabsaflæggelse og revision, herunder nærmere
regler om udbetaling af tilskud og anvisning af refusion efter
§ 45, stk. 4-6, 8 og 9, og §§ 45 a og 45 b og om
vilkårene herfor.
Bemyndigelsen er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision
på visse områder inden for Social- og
Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og
Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets
ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 47, stk. 2, at det i reglerne udstedt
i medfør af stk. 1 kan fastsættes, at revisionen for
regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages
efter særlige regler.
Med ændringen kan
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
udlændinge- og integrationsministeren fastsætte
særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal
gælde for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte
kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt
angår udgifter omfattet af statsrefusion eller -tilskud efter
integrationsloven.
Formålet med den foreslåede
ændring er at muliggøre en trinvis implementering af
en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres
i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets
øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere
risikoen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 47, stk. 2,
omfatter således alene fastsættelse af særregler
om revisionen i de kommuner, der skal omfattes af den digitalt
understøttede revisionsordning i 2021. Den
efterfølgende implementering i alle kommuner vil ske efter
regler fastsat i medfør af § 47, stk. 1.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle
af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares
ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for
regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de
nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform
til ressortministerierne skal erstattes af digitale registreringer
og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes
væsentlige ændringer af kravene til revisionens
udførelse eller den kommunale opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.7.
Til §
7
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel
i repatrieringslovens § 13, stk. 3, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om anvisning af refusion,
regnskabsaflæggelse og revision og om forældelse af
kommuners krav om refusion.
Bemyndigelsen er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision
på visse områder inden for Social- og
Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og
Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets
ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 13, stk. 4, at det i reglerne udstedt
i medfør af stk. 3 kan fastsættes, at revisionen for
regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages
efter særlige regler.
Med ændringen kan
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
udlændinge- og integrationsministeren fastsætte
særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal
gælde for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte
kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt
angår udgifter omfattet af statsrefusion efter
repatrieringsloven.
Formålet med den foreslåede
ændring er at muliggøre en trinvis implementering af
en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres
i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets
øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere
risikoen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 13, stk. 4,
omfatter således alene fastsættelse af særregler
om revisionen i de kommuner, der skal omfattes af den digitalt
understøttede revisionsordning i 2021. Den
efterfølgende implementering i alle kommuner vil ske efter
regler fastsat i medfør af § 13, stk. 3.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle
af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares
ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for
regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de
nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform
til ressortministerierne skal erstattes af digitale registreringer
og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes
væsentlige ændringer af kravene til revisionens
udførelse eller den kommunale opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.7.
Til §
8
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel
i § 64, stk. 1, 6. pkt., i lov om almene boliger m.v., at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
boligministeren kan fastsætte regler om anvisning af
statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision
vedrørende statsrefusion efter § 62.
Bemyndigelsen er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision
på visse områder inden for Social- og
Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og
Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets
ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 64, stk. 5, at det i reglerne udstedt
i medfør af stk. 1, 6. pkt., kan fastsættes, at
revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner
skal foretages efter særlige regler.
Med ændringen kan
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
boligministeren fastsætte særregler i
regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for
revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog
højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter
vedrørende § 62 i lov om almene boliger m.v.
Formålet med den foreslåede
ændring er at muliggøre en trinvis implementering af
en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres
i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets
øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere
risikoen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 64, stk. 5,
omfatter således alene fastsættelse af særregler
om revisionen i de kommuner, der skal omfattes af den digitalt
understøttede revisionsordning i 2021. Den
efterfølgende implementering i alle kommuner vil ske efter
regler fastsat i medfør af § 64, stk. 1, 6. pkt.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle
af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares
ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for
regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de
nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform
til ressortministerierne skal erstattes af digitale registreringer
og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes
væsentlige ændringer af kravene til revisionens
udførelse eller den kommunale opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.7.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende regel
i § 75, 2. pkt., i lov om almene boliger m.v., at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
boligministeren kan fastsætte regler om anvisning af
statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision
vedrørende de beløb, der er nævnt i §
74.
Bemyndigelsen er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision
på visse områder inden for Social- og
Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og
Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets
ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 75, stk. 2, at det i reglerne udstedt
i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan fastsættes, at
revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner
skal foretages efter særlige regler.
Med ændringen kan
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
boligministeren fastsætte særregler i
regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for
revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog
højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter
vedrørende § 74 i lov om almene boliger m.v.
Formålet med den foreslåede
ændring er at muliggøre en trinvis implementering af
en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres
i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets
øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere
risikoen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 75, stk. 2,
omfatter således alene fastsættelse af særregler
om revisionen i de kommuner, der skal omfattes af den digitalt
understøttede revisionsordning i 2021. Den
efterfølgende implementering i alle kommuner vil ske efter
regler fastsat i medfør af § 75, stk. 1, 2. pkt.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle
af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares
ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for
regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de
nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform
til ressortministerierne skal erstattes af digitale registreringer
og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes
væsentlige ændringer af kravene til revisionens
udførelse eller den kommunale opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.7.
Til §
9
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel
i § 33, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og
personer med handicap, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med boligministeren kan fastsætte regler om
anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision
vedrørende de beløb, der er nævnt i § 16,
stk. 3-6.
Bemyndigelsen er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision
på visse områder inden for Social- og
Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og
Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets
ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 33, stk. 2, at det i reglerne udstedt
i medfør af stk. 1., 2. pkt., kan fastsættes, at
revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner
skal foretages efter særlige regler.
Med ændringen kan
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
boligministeren fastsætte særregler i
regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for
revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog
højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter
vedrørende § 16, stk. 3-6, i lov om boliger for
ældre og personer med handicap.
Formålet med den foreslåede
ændring er at muliggøre en trinvis implementering af
en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres
i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets
øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere
risikoen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 33, stk. 2,
omfatter således alene fastsættelse af særregler
om revisionen i de kommuner, der skal omfattes af den digitalt
understøttede revisionsordning i 2021. Den
efterfølgende implementering i alle kommuner vil ske efter
regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1, 2. pkt.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle
af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares
ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for
regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de
nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform
til ressortministerierne skal erstattes af digitale registreringer
og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes
væsentlige ændringer af kravene til revisionens
udførelse eller den kommunale opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.7.
Til §
10
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel
i § 19, stk. 4, i lov om friplejeboliger, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
boligministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte
nærmere regler om statsrefusionen, herunder regler om
anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision
vedrørende de beløb, der er nævnt i stk.
1-3.
Bemyndigelsen er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision
på visse områder inden for Social- og
Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og
Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets
ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 19, stk. 5, at det i reglerne udstedt
i medfør af stk. 4, 4. pkt., kan fastsættes, at
revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner,
skal foretages efter særlige regler.
Med ændringen kan
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
boligministeren fastsætte særregler i
regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for
revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte kommuner, dog
højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter
vedrørende § 19, stk. 1-3, i lov om
friplejeboliger.
Formålet med den foreslåede
ændring er at muliggøre en trinvis implementering af
en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres
i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets
øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere
risikoen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 19, stk. 5,
omfatter således alene fastsættelse af særregler
om revisionen i de kommuner, der skal omfattes af den digitalt
understøttede revisionsordning i 2021. Den
efterfølgende implementering i alle kommuner vil ske efter
regler fastsat i medfør af § 19, stk. 4.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle
af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares
ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for
regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de
nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform
til ressortministerierne skal erstattes af digitale registreringer
og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes
væsentlige ændringer af kravene til revisionens
udførelse eller den kommunale opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.7.
Til §
11
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende regel
i § 10, stk. 10, i lov om integrationsgrunduddannelse, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om anvisning af refusion,
regnskabsaflæggelse og revision.
Bemyndigelsen er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om
statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision
på visse områder inden for Social- og
Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og
Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets
ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).
Det foreslås indsat som § 10, stk. 11, at det i reglerne udstedt
i medfør af stk. 10 kan fastsættes, at revisionen for
regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages
efter særlige regler.
Med ændringen kan
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
udlændinge- og integrationsministeren fastsætte
særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal
gælde for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte
kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt
angår udgifter omfattet af statsrefusion efter lov om
integrationsgrunduddannelse.
Formålet med den foreslåede
ændring er at muliggøre en trinvis implementering af
en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning, hvor den nye revisionsordning indføres
i et begrænset antal kommuner fra 2021 og derefter i landets
øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere
risikoen for fejl i IT-løsningen.
Den udvidede bemyndigelse i § 10, stk.
11, omfatter således alene fastsættelse af
særregler om revisionen i de kommuner, der skal omfattes af
den digitalt understøttede revisionsordning i 2021. Den
efterfølgende implementering i alle kommuner vil ske efter
regler fastsat i medfør af § 10, stk. 10.
Med den reviderede revisionsordning vil nogle
af de kontrolpunkter med spørgsmål, der skal afklares
ved revisionen, blive fastsat af ressortministerierne forud for
regnskabsårets begyndelse. Det er endvidere hensigten, at de
nuværende indberetninger af revisionsresultater i papirform
til ressortministerierne skal erstattes af digitale registreringer
og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes
væsentlige ændringer af kravene til revisionens
udførelse eller den kommunale opfølgning.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.7.
Til §
12
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Det foreslås i stk.
2, at lovens §§ 1-4 finder anvendelse for
forældre til et barn, som den 1. januar 2021 eller senere er
dødfødt eller dør inden det fyldte 18.
år.
Det er således tidspunktet for barnets
død, der er afgørende for, om reglerne finder
anvendelse.
Da de love, som i lovforslaget foreslås
ændret, ikke gælder for Færøerne og
Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af
riget, vil dette lovforslag ikke gælde for
Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 106 af 2. februar 2020, som ændret senest ved § 3 i
lov nr. 1337 af 11. september 2020, foretages følgende
ændringer: | | | | § 1.
Formålet med denne lov er at sikre forældre ret til
fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og
adoption, herunder midlertidig placering, og at sikre
forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til
barselsdagpenge under fravær i forbindelse med graviditet,
fødsel og adoption, herunder midlertidig placering,
m.v. | | 1. § 1 affattes således: »§ 1.
Formålet med denne lov er 1) at sikre forældre ret til
fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption,
herunder midlertidig placering, og sorgorlov m.v., og 2) at sikre forældre med tilknytning
til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under fravær i
forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herunder
midlertidig placering, sorgorlov og at sikre ret til dagpenge ved
pasning af alvorligt syge børn m.v.« | | | | § 4.
--- Stk. 2-4.
--- Stk. 5.
Får en person, der har ret til barselsdagpenge efter denne
lov, udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver i
forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, har
arbejdsgiveren ret til refusion af barselsdagpenge, jf. §
39. | | 2. I § 4, stk. 5, ændres »og
adoption,« til: »adoption, sorgorlov og ved pasning af
alvorligt syge børn,«. | | | | | | 3. Overskriften til kapitel 4 affattes
således: | | | »Kapitel 4 Ret til fravær
i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption
m.v.« | | | | § 13. Hvis
barnet er dødfødt, dør eller bliver
bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har hver af
forældrene ret til fravær i 14 uger efter barnets
død eller bortadoption. I tilfælde, hvor moderen lider
af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges hendes
fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter
fødslen. Stk. 2. Hvis et
adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af
barnet, har hver af de adoptionssøgende forældre ret
til fravær i 14 uger efter barnets død. | | 4. § 13 affattes således: »§ 13.
Hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter
barnets død, hvis barnet er dødfødt eller
dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til
fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter,
der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte
18. år. Stk. 2. Hver af
forældrene har ret til fravær i 14 uger, hvis barnet
bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen. Stk. 3. I
tilfælde, omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, hvor
moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges
hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter
fødslen. Stk. 4. For en
forælder, der udnytter retten til fravær efter stk. 1,
udsættes retten til fravær efter § 9 for et andet
barn. Udsat fravær skal være udnyttet inden barnet
fylder 9 år « | | | | § 15.
--- Stk.
2-5. --- Stk. 6. En
lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi
barnet er dødfødt, dør eller bliver
bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, jf. §
13, stk. 1, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver
herom. Tilsvarende gælder for en lønmodtager, der
udnytter sin ret til fravær, fordi det adopterede barn
dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, jf.
§ 13, stk. 2. Såfremt lønmodtageren har afgivet
varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og
arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i
situationer omfattet af 1. og 2. pkt. Stk.
7-8. --- | | 5. § 15. stk. 6, affattes
således: »Stk. 6.
En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter
§ 13, skal uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren om
fraværet, herunder fraværets længde.
Ønsker lønmodtageren efter varslets afgivelse at
ændre fraværets længde, skal arbejdsgiveren
på ny varsles uden ugrundet ophold. Har lønmodtageren
afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og
arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i
situationer omfattet af 1. pkt. En lønmodtager, der
ønsker at overgå fra fravær efter § 13 til
fravær efter § 9 for et andet barn, skal underrette sin
arbejdsgiver herom senest 4 uger inden udløbet af det
varslede fravær efter 1. og 2. pkt. Hvis det varslede
fravær efter 1. og 2. pkt., er under 4 uger, skal
lønmodtageren uden ugrundet ophold underrette sin
arbejdsgiver om overgang til fravær efter §
9.« | | | | § 28.
--- Stk. 2. Ved
vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er
opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor
der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt
arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet
eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende
eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til
forældre med alvorligt syge børn. Stk. 3.
--- | | 6. I § 28, stk. 2, ændres »efter
denne lovs« til: »efter denne lov er ydet
barselsdagpenge til forældre under fravær efter §
13, eller efter«. | | | | § 29.
Betingelsen for udbetaling af barselsdagpenge er, at
beskæftigelseskravet i § 27 eller
beskæftigelseskravet i § 28 er opfyldt ved
påbegyndelse af en fraværsperiode. Stk.
2-4. --- | | 7. I § 29, stk. 1, indsættes som 2. og 3.
pkt.: »Påbegyndelsen af fravær
efter § 13 anses ikke for en ny fraværsperiode for
forældre, der ved overgang til fravær efter § 13
udnytter en ret til fravær efter §§ 6-9 eller 26
med ret til barselsdagpenge. Tilsvarende anses påbegyndelse
af fravær efter §§ 6-9 eller 26 ikke for en ny
fraværsperiode for forældre, der ved overgang til
fravær §§ 6-9 eller 26 udnytter retten til
fravær efter § 13 med ret til
barselsdagpenge.« | | | | § 40.
--- Stk. 2.
Arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i
forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel
og adoption og ved pasning af alvorligt syge børn efter
§ 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter
en orlovsperiodes udløb. Indgives anmodning efter denne
frist, bortfalder retten til refusion for denne periode. Stk.
3-7. --- | | 8. I § 40, stk. 2, 1. pkt., ændres
»og adoption« til: », adoption,
sorgorlov«. | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 1337 af 11. september
2020, foretages følgende ændringer: | | | | § 24.
--- Stk. 2.
--- Stk. 3. Ved
beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de
dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn 1) --- 2) --- 3) i anledning af graviditet, barsel eller
adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret
til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven). Stk. 4.
--- | | 1. I § 24, stk. 3, nr. 3, ændres
» eller adoption « til: », adoption, sorgorlov
«. | | | | § 30.
--- Stk. 2.
--- Stk. 3. I
opgørelsen af 8-ugers-perioden i stk. 2, nr. 1, indgår
perioder, hvor lønmodtageren under
ansættelsesforholdet har 1) været syg eller haft fravær
på grund af graviditet, fødsel, adoption eller
børns alvorlige sygdom, 2) - 4) --- Stk. 4.
--- | | 2. I § 30, stk. 3, nr. 1, indsættes
efter »adoption«: »,sorgorlov«. | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som bl.a.
ændret ved § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i
lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 473 af 22.
april 2020, § 1 i lov nr. 525 af 27. april 2020 og senest ved
lov nr. 959 af 26. juni 2020, foretages følgende
ændringer: | | | | § 13 f.
--- Stk.
2-11. --- Stk. 12.
Opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, sker
for hver ægtefælle for sig. Perioden på 12
kalendermåneder for både en ægtefælle, jf.
stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. stk. 6,
nr. 2, forlænges med 1) --- 2) perioder, hvor den pågældende
har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller
adoption, jf. § 13, stk. 7, 3) - 6) --- Stk.
13-17. --- | | 1. I § 13 f, stk. 12, nr. 2, ændres
»eller adoption« til: », adoption eller
sorgorlov«. | | | | § 24.
--- Stk. 2. Kommunen
yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et
aktivitetstillæg, jf. stk. 3, til personer, der er visiteret
som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved
graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, §
7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og
2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Stk. 4
finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg. Stk.
3-4. --- Stk. 5. I helt
særlige tilfælde, hvor en person har særligt
komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller
sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som
aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge,
jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har personen ret til
aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen i perioden
fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil
første samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved
graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, §
7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og
2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, yder
kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 2. Stk.
6-7. --- § 25.
--- Stk.
2-7. --- Stk. 8. Kommunen
yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et
aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr. 1-4, til personer under 30
år, der er visiteret som jobparate, og som har ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der
under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6,
stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og
§ 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel
og adoption. Kommunen yder endvidere barselstillæg til
kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der visiteres som
aktivitetsparate og endnu ikke opfylder betingelsen for at modtage
aktivitetstillæg, jf. stk. 7, 3. pkt., og som har tilsvarende
ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption. Stk. 10
finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg. Stk.
9-10. --- Stk. 11. I helt
særlige tilfælde, hvor en person under 30 år har
særligt komplekse udfordringer i form af
helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen har
visiteret personen som aktivitetsparat ved den første
samtale efter senest 1 uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til
aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i
stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden fra
første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil
første samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved
graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, §
7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og
2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, yder
kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 8. Stk.
12-13. --- § 73 d.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den
pågældende har ret til fravær ved graviditet,
barsel og adoption efter reglerne i barselsloven. §
75. --- Stk.
1-3. --- Stk. 4. Stk. 1,
nr. 6, gælder dog ikke, hvis personen ikke står til
rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret
vurderer vil vare mere end 1 måned, fordi personen ikke kan
deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller
der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige
uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, personen
har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens
§ 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9,
§ 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved
graviditet, barsel og adoption, personen er nødt til at
passe sine børn og der ikke kan anvises anden
pasningsmulighed eller personen modtager støtte efter lov om
social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen
eller døende nærtstående eller efter
barselsloven til pasning af alvorligt sygt barn. Når personen
igen står til rådighed for et fleksjob, skal den
pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger,
registrere cv-oplysninger på Jobnet. Stk.
5. --- | | 2. To steder i
§ 24, stk. 2, 1. pkt., to steder i
§ 24, stk. 5, 2. pkt., to steder i
§ 25, stk. 8, 1. pkt., i § 25, stk. 8, 2. pkt., to steder i § 25, stk. 11, 2. pkt., i § 73 d og to steder i § 75, stk. 4, 1. pkt., ændres
»og adoption« til: », adoption og
sorgorlov«. | | | | § 68.
… Stk. 2-6.
--- Stk. 7.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer
retten til ydelsen ved sygdom eller barsel. Stk. 8.
--- § 74.
Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er
berettiget til fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Ledighedsydelse kan udbetales 1) - 2) --- 3) i perioder med sygdom eller barsel, 4) - 5) --- Stk. 2.
Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har
været berettiget til ledighedsydelse eller har været
ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i
ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan
udbetales 1) --- 2) i perioder med sygdom eller barsel, 3) - 4) --- § 74 a.
--- Stk.
2-6. --- Stk. 7.
Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller
barsel. Stk. 8-10.
--- § 74 f.
… Stk.
2-3. … Stk. 4.
Personer, der modtager ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, bevarer
ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Under sygdom
sker opfølgningen efter § 16, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Stk.
5-6. … | | 3. I § 68, stk. 7, § 74, stk. 1, nr. 3,
og stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk. 7,
og § 74 f, stk. 4, ændres
»eller barsel« til: », barsel eller
sorgorlov«. | | | | § 69 j. . .
. Stk.
2-12. --- Stk. 13.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer
retten til ydelse ved sygdom og barsel og ved flytning til en anden
kommune. Stk. 14.
--- | | 4. I § 69 j, stk. 13, ændres »og
barsel« til: », barsel og sorgorlov«. | | | | § 72.
Indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som summen
af 1) --- 2) ydelser i form af
arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov
om sygedagpenge, dagpenge ved barsel efter barselsloven,
voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse efter lov om
godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-loven og ydelser efter lov
om aktiv socialpolitik, som er indberettet til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister, og 3) --- Stk.
2-4. --- § 74 c.
Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob
fortsat er opfyldt, når en person har fået
ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder.
Herefter skal kommunen revurdere sagen, hver gang personen på
ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18
måneder. Vurderingen skal være afsluttet, senest
når pågældende har modtaget ledighedsydelse i 18
måneder. Når en person, der modtager ledighedsydelse
eller har opsagt et fleksjob, flytter til en anden kommune, skal
denne kommune afslutte vurderingen inden for fristen på 18
måneder. Kommunen skal dog senest inden for 6 måneder
efter flytningen afslutte vurderingen, hvis fristen på 18
måneder ikke kan overholdes på grund af flytningen.
Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke. Stk.
2-3. --- § 74 f.
Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2, har ret til
ledighedsydelse ved ledighed inden for 78 uger efter
ansættelse i ustøttet beskæftigelse, når
personen forinden ansættelse i ustøttet
beskæftigelse har været visiteret til fleksjob. Inden
for de 78 uger kan ledighedsydelsen dog kun udbetales, indtil
personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en
betingelse for optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge
efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes
ikke. Stk.
2-6. --- | | 5. I § 72, stk. 1, nr. 2, § 74 c, stk. 1, 6.
pkt., og § 74 f, stk. 1, 2.
pkt., indsættes efter »barsel«:
»eller sorgorlov«. | | | | | | § 4 | | | | | | I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 1 i
lov nr. 1054 af 30. juni 2020, foretages følgende
ændring: | | | | § 37.
Personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse,
har ret til at blive henvist til en anden aktør med henblik
på etablering af fleksjob, når personen har modtaget
ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter
visitationen til fleksjob. Det samme gælder, når
personen har været i fleksjob eller ordinær
beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og
derefter har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9
måneder. Perioder med ydelse under barsel medregnes
ikke. Stk. 2. Personer
omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og som
jobcenteret i medfør § 74 c i lov om aktiv
socialpolitik har vurderet fortsat opfylder betingelserne for
fleksjob, jf. § 116, skal henvises til en anden aktør
med henblik på etablering af fleksjob, når personen har
modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18
måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme
gælder, når personen har været i fleksjob eller
ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18
måneder og derefter har modtaget ledighedsydelse i 12
måneder inden for 18 måneder. Perioder med ydelse under
barsel medregnes ikke. Stk.
3-4. --- | | 1. I § 37, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., indsættes efter
»Perioder med ydelser under barsel«: »eller
sorgorlov«. | | | | § 110. Et
jobafklaringsforløb kan højst have en varighed
på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom. Perioder med barsel medregnes ikke i
jobafklaringsforløbets varighed, i det omfang der er ret til
dagpenge ved graviditet, barsel og adoption under fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §
7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og
2. Stk.
2-3. --- § 114. Et
ressourceforløb skal være af mindst 1 og højst
5 års varighed. Perioder med barsel medregnes ikke i
ressourceforløbets varighed, i det omfang der under
fravær er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §
7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og
2. Stk.
2-3. --- | | 2. I § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »Perioder med barsel«: »eller
sorgorlov«, og »barsel og adoption« ændres
til: »barsel, adoption og sorgorlov«. | | | | § 124.
--- Stk. 2.
Personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, er
berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller
barselsperioden. § 123, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse
for beregning af fleksløntilskuddet. Reglerne om mulighed
for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og barselsloven
finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet,
når en ansat i fleksjob modtager syge- eller
barselsdagpenge. Stk. 3.
Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller
barsel, modtager syge- eller barselsdagpenge efter de regler, der
fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge
og i barselslovens § 34, eller ressourceforløbsydelse
efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller
barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen suppleres
med fleksløntilskud, således at syge- eller
barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og
fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af dagpengenes
højeste beløb, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for
ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og barselsloven
finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet,
når en ansat i fleksjob modtager syge- eller
barselsdagpenge. Stk.
4-6. --- | | 3. I § 124, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »eller
barsel« til: », barsel eller sorgorlov«. | | | | § 124.
--- Stk. 2.
Personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, er
berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller
barselsperioden. § 123, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse
for beregning af fleksløntilskuddet. Reglerne om mulighed
for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og barselsloven
finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet,
når en ansat i fleksjob modtager syge- eller
barselsdagpenge. Stk.
3-6. --- | | 4. I § 124, stk. 2, 1. pkt., ændres
»eller barselsperioden« til: », barsels- eller
sorgorlovsperioden«. | | | | § 124.
--- Stk.
2-5. --- Stk. 6.
Ophører ansættelsen i fleksjob under barsel,
ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår
til barselsdagpenge, jf. barselslovens § 34. | | 5. I § 124, stk. 6, ændres
»barsel« til: », barsels- eller
sorgorlov«. | | | | § 146.
Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid forlænge den
periode, som personen kan være i revalidering, hvis personen
ikke kan gennemføre revalideringsforløbet på
grund af 1) --- 2) sygdom, pasning i hjemmet af børn
eller andre nærtstående med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse, barsel, manglende
pasningsmulighed af børn eller særlige sociale
forhold, som midlertidigt forsinker personen i at gennemføre
revalideringsforløbet. | | 6. I § 146, nr. 2, ændres:
»barsel« til: »barsel, sorgorlov«. | | | | | | § 5 | | | | | | I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
826 af 16. august 2019, som ændret senest ved lov nr. 961 af
26. juni 2020, foretages følgende ændring: | | | | | | 1. I § 85 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. I
reglerne udstedt i medfør af stk. 1 kan det
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i
højst 12 kommuner skal foretages efter særlige
regler.« | | | | | | § 6 | | | | | | I integrationsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, foretages
følgende ændring: | | | | | | 1. I § 47 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: »Stk. 2. I
reglerne udstedt i medfør af stk. 1 kan det
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i
højst 12 kommuner skal foretages efter særlige
regler.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. | | | | | | § 7 | | | | | | I repatrieringsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019, foretages
følgende ændring: | | | | | | 1. I § 13 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. I
reglerne udstedt i medfør af stk. 3 kan det
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i
højst 12 kommuner skal foretages efter særlige
regler.« | | | | | | § 8 | | | | | | I lov om almene boliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. I § 64 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. I
reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 6. pkt., kan det
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i
højst 12 kommuner skal foretages efter særlige
regler.« | | | | | | 2. I § 75 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. I
reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan det
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i
højst 12 kommuner skal foretages efter særlige
regler.« | | | | | | § 9 | | | | | | I lov om boliger for ældre og personer
med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni
2010, som ændret ved § 24 i lov nr. 493 af 21. maj 2013,
§ 9 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, § 5 i lov nr. 380 af
27. april 2016 og § 47 i lov nr. 628 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændring: | | | | | | 1. I § 33 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. I
reglerne udstedt i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan det
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i
højst 12 kommuner skal foretages efter særlige
regler.« | | | | | | § 10 | | | | | | I lov om friplejeboliger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1567 af 18. december 2018,
foretages følgende ændring: | | | | | | 1. I § 19 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. I
reglerne udstedt i medfør af stk. 4, 4. pkt., kan det
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i
højst 12 kommuner skal foretages efter særlige
regler.« | | | | | | § 11 | | | | | | I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om
integrationsgrunduddannelse (igu), som ændret ved § 1 i
lov nr. 562 af 7. maj 2019, foretages følgende
ændring: | | | | | | 1. I § 10 indsættes som stk. 11: »Stk. 11.
I reglerne udstedt i medfør af stk. 10 kan det
fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i
højst 12 kommuner skal foretages efter særlige
regler.« | | | |
|