Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 20. maj 2021

1. Ændringsforslag

Indenrigs- og boligministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, SF, KF, LA og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (RV, EL og Sikandar Siddique (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, der gør det muligt for boligområder og kommuner, der har igangsat en udviklingsplan for hårde ghettoområder, at gennemføre udviklingsplanen med de særlige regler, der gælder herfor, selv om det pågældende boligområde ikke længere opfylder betingelserne for at være på den hårde ghettoliste.

V ønsker et Danmark uden parallelsamfund og uden ghettoer i 2030. Derfor indgik vi i VLAK-regeringen i 2018 aftalen »Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund«. Det handler grundlæggende om at skabe de bedste rammer for menneskers liv og muligheder. Det er et langt, sejt træk at omdanne boligområder. Det kræver en stor indsats fra både kommuner og boligforeninger, hvor der udarbejdes grundige udviklingsplaner, og hvor der gøres brug af særlige redskaber, der netop er indrettet til at skabe forandring. De regler og redskaber, der anvendes for at sikre dette, kræver i dag, at et boligområde står på den årlige liste over udsatte boligområder, ghettoområder eller hårde ghettoområder.

Det arbejde, der lægges i at skabe en positiv udvikling i et hårdt ghettoområde, kan medføre, at området ikke længere opfylder betingelserne for at være et hårdt ghettoområde, selv om en kommunalt aftalt udviklingsplan endnu ikke er fuldt gennemført. Dette er en udfordring, der netop imødegås ved dette lovforslag. For selv om det i sig selv er positivt, at et boligområde flytter sig ud af listen, så tager det tid at skabe varig forandring.

Intentionen var og er klar i loven. Forpligtigelsen til, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes til højst 40 pct., ændres ikke af, at boligområdet ikke længere opfylder betingelserne for at være et hårdt ghettoområde. Forpligtigelsen gælder, indtil den er opfyldt. Men som det er i dag, vil det ikke være muligt at gennemføre f.eks. salg eller nedrivning, når det pågældende boligområde ikke længere står på listerne. Det betyder en uhensigtsmæssig stop and go-proces, hvor boligområdernes udvikling fra at være ghettoområder svinger lidt frem og tilbage. Det er stærkt uhensigtsmæssigt.

Med dette lovforslag sikres lovhjemmel til at fastholde den positive udvikling i en række boligområder og dermed modvirke parallelsamfund. Udviklingsplanerne skal gennemføres i deres helhed med de redskaber, der netop er indrettet hertil.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at lovforslaget er fremsat for at sikre en gennemførelse af aftale af 9. maj 2018 indgået mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund. Dette sår efter EL's opfattelse tvivl om, hvorvidt der i dag er en gyldig lovhjemmel til at gennemføre aftalen, som allerede nu har haft alvorlige konsekvenser for beboerne i mange almene boliger. EL støtter Institut for Menneskerettigheders opfordring i deres bemærkninger i høringssvaret til lovudkastet, som går på, at samtlige tiltag, som knytter sig til kategoriseringen af et boligområde som en »ghetto«, herunder anvendelsen af visse regler for boligområder, som er omfattet af en udviklingsplan, sættes i bero, indtil domstolene og Ligebehandlingsnævnet har taget stilling i de verserende sager, med hensyn til om det er lovligt at opsige beboerne.

Derudover støtter EL Institut for Menneskerettigheders anbefaling om, at Indenrigs- og Boligministeriet foretager en nærmere undersøgelse af, hvordan de skærpede anvisnings- og udlejningsregler bliver anvendt i praksis, og hvilke konsekvenser reglerne har haft for udsatte gruppers mulighed for at få anvist en ledig bolig, herunder om ventetider er steget efter reglernes indførelse.

EL konstaterer, at der er såkaldte »hårde ghettoområder« - som er blevet pålagt at gennemføre en udviklingsplan, som skal reducere antallet af almene familieboliger - som ikke længere opfylder kriterierne for at bliver kategoriseret som en såkaldt »hård ghetto«. På den baggrund støtter EL's medlemmer af udvalget LLO's opfordring i deres høringssvar til, at Folketinget undlader at bruge yderligere indgreb eller økonomiske midler til at opnå et mål, der allerede er nået, og dermed undlader at gennemføre de udviklingsplaner, som glædeligt har vist sig overflødige.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af indenrigs- og boligministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I indledningen ændres »§ 74 i lov nr. 285 af 27. februar 2021« til: »lov nr. 430 af 16. marts 2021«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2 og 3]

2) I det under nr. 2 foreslåede § 168 a, stk. 5, ændres »§ 27 b« til: »§ 27 b, stk. 2«.

[Konsekvensændring som følge af ikrafttræden af lovforslag nr. L 113]

3) I det under nr. 3 foreslåede § 168 b, stk. 9, ændres »§ 27 b« til: »§ 27 b, stk. 2«.

[Konsekvensændring som følge af ikrafttræden af lovforslag nr. L 113]

Til § 2

4) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 85, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 61 a, stk. 1,«: »i lov om almene boliger m.v.,«.

[Præcisering af lovhenvisning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den 2. marts 2021 vedtog Folketinget lovforslag L 113. Loven trådte i kraft den 1. april 2021. Med ændringsforslag nr. 2 og 3 sker der en opdatering af de henvisninger til § 27 b, som er indeholdt i L 194, og som følger af L 113. Som følge heraf ændres indledningen med henblik på at omfatte lov nr. 430 af 16. marts 2021 (L 113).

Til nr. 2 og 3

Den 2. marts 2021 vedtog Folketinget lovforslag L 113. Loven trådte i kraft den 1. april 2021. Med L 113 blev der indsat et nyt stk. 1 i § 27 b i lov om almene boliger m.v., og bestemmelsens oprindelige stk. 1 blev til stk. 2.

Med ændringsforslaget foreslås det, at der sker en opdatering af de henvisninger til § 27 b, som er indeholdt i L 194, og som følger af L 113. Der er således tale om konsekvensændringer som følge af ikrafttræden af L 113.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget medtages en lovtitel efter den foreslåede ordlyd: »betingelserne i § 61 a, stk. 1,«. Hermed præciseres det, at henvisningen drejer sig om § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., som definerer et udsat boligområde, og ikke om § 61 a, stk. 1, i lov om leje af almene boliger.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. marts 2021 og var til 1. behandling den 21. april 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og Boligudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den 10. februar 2021 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del - bilag 65. Den 25. marts 2021 sendte indenrigs- og boligministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Bjørn Brandenborg (S) Tanja Larsson (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Jens Rohde (KD) Kathrine Olldag (RV) Samira Nawa (RV) Halime Oguz (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd. Jette Gottlieb (EL) Sikandar Siddique (UFG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd. Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marcus Knuth (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.