Skriftlig fremsættelse (7. oktober
2020)
Kulturministeren (Joy Mogensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
eliteidræt, lov om fremme af integritet i idrætten og
lov om udlodning af overskud og udbytte af lotteri (Styrkelse af atleternes stemme i Team Danmarks
bestyrelse, Team Danmarks tilsynsforpligtelse m.v.)
(Lovforslag nr. L 19)
Med lovforslaget foreslås det at
tydeliggøre Team Danmarks tilsynsforpligtelse, at
pålægge Team Danmark at oprette en selvstændig
funktion, som atleterne kan henvende sig til, samt at styrke
atleternes stemme i Team Danmarks bestyrelse og afgrænse
nærmere, hvem der kan sidde i bestyrelsen.
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2021.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.