Betænkning afgivet af Retsudvalget den 31. maj 2021

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringforslag til lovforslaget. Nye Borgerliges medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og ændringsforslag nr. 2, 5, 7 og 8 som konsekvens heraf, justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3, Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4, og Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 6.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) vil stemme for det stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget og ændringsforslag nr. 2, 5, 7, og 8, der er stillet som konsekvens heraf.

Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Hvis det af Venstre stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag ikke vedtages, vil mindretallet indstille det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (S, SIU og JF) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med det af justitsministeren stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet vil stemme imod det af Radikale Venstre stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret. Hvis det af Venstre stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag vedtages, vil mindretallet indstille det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal i udvalget (EL og RV) indstiller det under A nævnte lovforslag og det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet vil stemme for det af Venstre stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (DF og Inger Støjberg (UFG)) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med det af justitsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af Radikale Venstre stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (SF) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det af Venstre stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.

Et sjette mindretal i udvalget (NB) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med det af justitsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Hvis det af Venstre stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet indstille det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Et syvende mindretal i udvalget (KD) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af Venstre stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.

Et ottende mindretal i udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget, ændringsforslag nr. 2-8 og lovforslaget.

Et niende mindretal i udvalget (Sikandar Siddique (UFG)) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det af Venstre stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.

Et tiende mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til dispensation fra Folketingets forretningsorden, til ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget, til ændringsforslag nr. 2-8 og til lovforslaget.

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti og Inger Støjberg (UFG)

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget og Inger Støjberg (UFG) er som udgangspunkt enige i regeringens ambition om at skabe trygge rammer i visse områder med et opholdsforbud. Dog undrer vi os over, at dette lovforslag ikke stiller skarpt på det faktiske problem - det, som statsministeren på Socialdemokratiets sommergruppemøde benævnte som »15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt«. Det er dem, der skaber utryghed, når de »ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt«, er truende, sælger stoffer på gadehjørner og udøver vold. Dansk Folkeparti og Inger Støjberg (UFG) ser derfor også gerne, at overtrædelser af et opholdsforbud fører til, at udenlandske statsborgere bliver udvist. Det hører ingen steder hjemme, at udenlandske statsborgere kommer til Danmark og skaber utryghed for borgerne. Det er ikke den danske dreng, der skal hjem fra fodbold og venter på, at far eller mor henter ham, der skal have en bøde med hjem, men en god oplevelse. Derfor ser Dansk Folkeparti og Inger Støjberg (UFG) gerne, at dette lovforslag rammer de kriminelle og de utilpassede - ikke de lovlydige borgere. Bøder er ikke nok, for dem betaler de næppe. Der skal fængsel til - og i gentagelsestilfælde udvisning, når det er udlændinge - hvis et opholdsforbud brydes.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget anerkender, at der kan være problemer med grupper mennesker, som skaber utryghed i det offentlige rum. Det kan f.eks. være grupper af unge, som driver rundt og fylder meget på banegården, eller alkoholikere, som råber og skændes højlydt på en bænk i den lokale park.

SF finder ikke, at det skal være sådan, at det store flertal ikke tør tage toget eller gå i parken med deres børn, fordi der er få andre, som bruger områderne på en måde, som gør det utilgængeligt for andre. Derfor kan det godt være en nødløsning, at man må flytte de få frem for de mange.

Men SF finder ikke, at regeringen har redegjort fyldestgørende for, hvorfor man eksempelvis ikke kan anvende de allerede eksisterende regler om zoneforbud på de personer, der giver anledning til problemerne - ud over at man bare gerne vil kunne ramme en gruppe.

Derfor kan SF ikke støtte, at vi giver politiet mulighed for at udstede et generelt opholdsforbud. SF er bekymret for, at man rammer almindelige mennesker i et forsøg på at få ram på de få. Vi opfordrer til, at man i stedet skal bruge de redskaber, man allerede har i lovgivningen og som kan bruges til at bortvise de enkeltpersoner, som skaber balladen, fra stedet. På den måde, der lægges op til i lovforslaget, generer vi flertallets frihedsrettigheder for at ramme de få.

Samtidig kan SF konstatere, at lovforslaget er elastik i metermål, og vi kan se, at det kritiseres vidt og bredt i høringssvarene. Lovforslaget indeholder så mange uklarheder, at vi risikerer at ramme skævt og forkert, ligesom der er så lav en grad af retssikkerhed, at det er uacceptabelt. SF frygter, at der ligger en potentiel knivlov gemt her, så vi kommer til at se, at uskyldige mennesker kommer til at opholde sig det forkerte sted, hvorefter de rammes af store bøder. SF mener, vi som lovgivere risikerer at blive latterliggjort, fordi vi ikke kan finde ud af at ramme rigtigt.

SF nævner følgende fra høringssvarene:

- Der er brug for en mere klar definition af, hvornår et område er utrygt.

- Der mangler en definition af, hvad det vil sige at opholde sig i området på en måde, der ikke har en naturlig sammenhæng med områdets karakter - her er det politiets opgave at skønne.

- Det bør tydeliggøres, hvor store gener en eller flere personer i en gruppe skal forårsage, for at politiet kan udstede opholdsforbud.

- Der er risiko for en vilkårlig anvendelse af paragraffen, som skaber en uklar retstilstand, når man overlader et så stort skøn til politiet.

- Der er ingen mulighed for at anke et opholdsforbud eller klagemuligheder, som vel hører med til god retssikkerhed.

- Der er mulighed for alligevel at straffe personer, selv om skiltningen er forsvundet, og det er ikke god retssikkerhed.

SF er ligeledes bekymret for, at vi rammer hjemløse. Det skal nævnes, at hjemløseorganisationen SAND netop peger på problemerne med zonelovgivningen, som ramte hjemløse på en måde, der ikke var tilsigtet - og at denne lovgivning har samme indbyggede risiko.

Endelig har SF en bekymring for, at vi risikerer, at forslaget bidrager til etnisk profilering. Vi ved i forvejen, at vores minoritetsborgere er udsat for politiets uberettigede interesse, blot fordi de har en anden hudfarve. Og det må ikke være sådan, at fordi der står minoritetsunge i dynejakker, vurderes de som utrygge, alene fordi de er minoritetsunge. SF opfordrer i stedet til, at man ser på forebyggende initiativer, så unge uden opholdssted bliver guidet ind i et sådant eller i foreningslivet.

SF er enig med det Kriminalpræventive Råd i, at man også må søge forebyggende initiativer. Når unge hænger på gaden, er det ofte, fordi de ikke har noget at give sig til. Når alkoholikere sidder i parken, er det, fordi der ikke er et andet sted.

Samlet set kan SF ikke støtte denne del af forslaget.

SF er positive over for den del af lovforslaget, der omhandler udvisning, konfiskation og forbud mod at opholde sig i nattelivet, når man er dømt for vold.

SF konstaterer, at muligheden for at straksinddrive gæld ikke har givet anledning til kritiske høringssvar, og derfor finder SF det ubetænkeligt at støtte denne del.

SF er enig i, at har man eksempelvis begået vold på et værtshus, er det fint, at vedkommende skal holdes ude af nattelivet i et stykke tid. Ofrene skal ikke frygte at rende ind i den samme, kort tid efter at de fik tæsk af en voldsom person. Det er intimiderende, og det kan aldrig være offeret, som skal vige.

SF finder, at når man holdes ude af nattelivet, når man har fået en dom, så er der netop retssikkerhed forbundet med det. Der er selvfølgelig altid en risiko for, at den pågældende søger andre steder hen og deltager i fester, men det organiserede natteliv skal være på det store flertals præmisser.

SF er imidlertid bekymret for retshåndhævelsen, da vi nærmest aldrig ser vores politi i nattelivet længere. Der var engang, hvor politiet kom meget på byens værtshuse, men det er SF's indtryk, at de ikke længere gør det hver weekend. Så forslaget risikerer at blive et slag i luften, og det gør nærmest større skade end gavn, hvis de pågældende oplever, at det er konsekvensfrit.

SF kan ikke støtte Venstres ændringsforslag om at ændre det tryghedsskabende opholdsforbud, da dette ændringsforslag ifølge ministerens svar vil indføre en parallellovgivning, således at der vil være opstå to nærmest identiske paragraffer i lovgivningen, som politiet skal forholde sig til, og ændringsforslaget kan således skabe uklarhed om, hvilken regel myndighederne skal anvende, jf. svar på spørgsmål 56. SF mener, at det vil være uhensigtsmæssigt, at der er to enslydende regler, hvorfor den allerede eksisterende regel efter SF's vurdering skal fastholdes.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget ønsker, at der medtages følgende præcisering af lovforslagets bemærkninger:

Der er forskellige steder i lovforslagets bemærkninger anvendt det personlige stedord »han«, f.eks. i punkt 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til § 3, nr. 5. I overensstemmelse med, at der bør tilstræbes en brug af kønsneutrale betegnelser for personer i lovgivningen i det omfang, dette kan lade sig gøre på en sproglig hensigtsmæssig måde, jf. punkt 2.1 i Lovkvalitetsvejledningen, henstilles der til, at disse stedord læses kønsneutralt, f.eks. som »vedkommende«, »personen«, »mistænkte« m.v. afhængigt af den sammenhæng, de indgår i.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (NB), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og udlændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.)« omfattende §§ 1-6.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed (Tryghedsskabende opholdsforbud)« omfattende § 2, § 5, stk. 1, og § 6.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 1

2) I den under nr. 1 foreslåede § 79 c ændres i stk. 2, 1. pkt., »§ 6 c« til: »§ 6 b«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

3) I den under nr. 1 foreslåede § 79 c indsættes i stk. 2 som 3. pkt.:

»Serveringssteder efter 1. pkt. omfatter ikke servering i tog, busser, fly eller skibe i fart, herunder i international rutefart, eller servering ved enkeltstående arrangementer.«

[Præcisering af nattelivsforbud]

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (V, KF, SF, EL KD og Sikandar Siddique (UFG)):

4) I det under nr. 2 foreslåede § 124 a, stk. 2, ændres »Den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder« til: »Overtrædelse af«.

[Ændring af tilregnelseskravet ved overtrædelse af et forbud mod deltagelse i nattelivet til forsæt]

Til § 2

Af et mindretal (NB), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

5) Nr. 1 affattes således:

»1. Efter § 6 a indsættes før overskriften før § 7:

»§ 6 b. Politiet kan for en nærmere bestemt periode udpege et afgrænset geografisk område (nattelivszone), hvor et opholdsforbud meddelt efter straffelovens § 79 c, stk. 1, finder anvendelse.

Stk. 2. Udpegning af nattelivszoner efter stk. 1 kan ske, hvor der i det pågældende område er en tæt koncentration af natklubber, barer, caféer og lign. med åbningstid efter kl. 24 og udpegningen af en nattelivszone vurderes at være egnet til at imødegå lovovertrædelser i aften- og nattetimerne.

Stk. 3. En beslutning som nævnt i stk. 1 træffes af politidirektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal offentliggøres og indeholde en begrundelse og en angivelse af det afgrænsede geografiske område og tidsrum, som beslutningen gælder for.««

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 2

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF, DF, EL, RV, NB, KD og Inger Støjberg (UFG)):

6) Den under nr. 1 foreslåede § 6 b affattes således:

»§ 6 b. Politiet kan med henblik på at fremme trygheden i et område udstede forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang (tryghedsskabende opholdsforbud). Et sådant forbud kan udstedes til personer eller grupper af personer, som har udvist en adfærd, som er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i området. Et sådant forbud medfører, at den eller de personer, som forbuddet er rettet mod, ikke må stå stille på et bestemt sted eller færdes frem og tilbage på kortere strækninger, men vil ikke være til hinder for, at personer, som forbuddet er rettet imod, vil kunne bevæge sig gennem området, hvis vedkommende har et anerkendelsesværdigt formål med sin færden i området eksempelvis grundet sit arbejde eller sin egen eller sin families bopæl.

Stk. 2. Det er en forudsætning, at udstedelse af et sådant forbud vurderes at være et egnet redskab, og at mindre indgribende foranstaltninger ikke skønnes at være tilstrækkelige til at genskabe trygheden i området.

Stk. 3. Overtrædelse af et forbud efter stk. 1 straffes med fængsel indtil 1 år.

Stk. 4. Et tryghedsskabende opholdsforbud efter stk. 1 kan meddeles for en periode på op til 3 måneder. Beslutningen kan forlænges med op til 3 måneder ad gangen. Beslutningen kan udformes, så forbuddet efter stk. 1 kun gælder på bestemte tidspunkter af døgnet.

Stk. 5. En beslutning som nævnt i stk. 1 træffes af politiet og skal meddeles den eller de personer, som forbuddet er rettet mod. Hvis opholdsforbuddet meddeles mundtligt, skal det uden unødigt ophold følges op med skriftlig meddelelse.«

[Ændring af tryghedsskabende opholdsforbud]

Af et mindretal (NB), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

7) I nr. 1 udgår § 6 c.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Til § 6

Af et mindretal (NB), tiltrådt af tiltrådt af udvalget med undtagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG):

8) Paragraffen affattes således:

Ȥ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.«

[Konsekvensændring af territorialbestemmelsen som følge af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles op i to separate lovforslag, således at der kan stemmes om hvert lovforslag for sig. Det ene lovforslag (A) omfatter lovforslagets bestemmelser om forbud mod deltagelse i nattelivet, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel. Det andet lovforslag (B) omfatter lovforslagets bestemmelser om tryghedsskabende opholdsforbud.

Til nr. 2, 5, 7 og 8

Det er tale om konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Til nr. 3

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til straffelovens § 79 c, stk. 2, at et opholdsforbud efter den foreslåede § 79 c, stk. 1, vil indebære, at den dømte ikke i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 må færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang.

Med ændringen ønskes det præciseret, at udtrykket »serveringssteder« ikke omfatter tog, busser, fly eller skibe i fart, herunder i international rutefart, hvor der sælges drikkevarer med 2,8 pct. volumen alkohol eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet. Den dømte vil således kunne opholde sig på f.eks. et fly, selv om der i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 serveres stærke drikke til nydelse om bord på flyet.

Som nævnt under punkt 2.1.3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget omfatter opholdsforbuddet natklubber, diskoteker, barer, værtshuse, restauranter, caféer og lign., hvor der serveres stærke drikke i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, og hvortil der er offentlig adgang, men også øvrige lokaliteter, hvortil der er offentlig adgang, og hvorfra der foregår servering af stærke drikke i dette tidsrum. Det bemærkes i den forbindelse, at det afgørende ikke er, om hovedformålet er servering af stærke drikke, men at salget sker til nydelse på eller ved salgsstedet. Omfattet vil således også være koncerthuse og lign., hvor der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet efter kl. 24, og hvortil der er offentlig adgang. Områder på steder, der er omfattet af forbuddet, men hvortil der ikke er offentlig adgang, f.eks. et hotelværelse, vil ikke være omfattet af forbuddet. En bar eller en restaurant i en hotellobby vil derimod være omfattet af et forbud, hvis der er offentlig adgang hertil.

Med ændringen ønskes det derudover præciseret, at udtrykket »serveringssteder« ikke omfatter servering ved enkeltstående arrangementer.

Udtrykket »enkeltstående arrangementer« skal forstås som arrangementer omfattet af § 22 i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., herunder fester, møder og lignende særlige lejligheder, der skal have lejlighedstilladelse. Den dømte vil således kunne færdes og opholde sig på serveringssteder f.eks. på en festival, til en byfest el. lign., selv om der foregår salg af drikkevarer med 2,8 pct. volumen alkohol til nydelse på eller ved salgsstedet.

Dette skal ses i sammenhæng med, at politiet efter den foreslåede bestemmelse i § 6 c i politiloven vil kunne udpege et område på f.eks. en festival til en nattelivszone, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Tilsvarende vil være tilfældet, for så vidt angår byfester og lignende begivenheder.

Som nævnt under punkt 2.1.3.3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget vil politiet således efter det foreslåede bestemmelse i § 6 c i politiloven for en nærmere bestemt tidsperiode kunne udpege et nærmere geografisk område til en nattelivszone, hvor et opholdsforbud efter det foreslåede § 79 c, stk. 1, vil finde anvendelse. Det er en betingelse for at kunne udpege en nattelivszone, at politiet vurderer, at der inden for området er en tæt koncentrationen af natklubber, barer, caféer og lign., der holder åbent til efter kl. 24, og at udpegningen af en nattelivszone vurderes at være egnet til at imødegå lovovertrædelser i aften- og nattetimerne.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 4

Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 124 a straffes den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder et opholdsforbud efter § 79 c, stk. 1, med fængsel indtil 1 år.

Med ændringen forslås det, at tilregnelseskravet ændres, således at det alene er forsætlige overtrædelser af et opholdsforbud efter den foreslåede § 79 c, stk. 1, der vil kunne straffes, jf. den almindelige regel herom i straffelovens § 19.

Til nr. 6

Ændringsforslaget indebærer en ændring af det foreslåede tryghedsskabende opholdsforbud.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. marts 2021 og var til 1. behandling den 23. marts 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 14. januar 2021 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 153, samt et yderligere/supplerende udkast den 10. februar 2021, jf. REU alm. del - bilag 194. Den 10. og 17. marts 2021 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Teknisk gennemgang

Justitsministeren har den 12. maj 2021 over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovforslaget.

Skriftlig henvendelse

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 samrådsspørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse, som ministeren har besvaret i et åbent samråd den 4. maj 2021.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 56 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Jens Rohde (KD) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (KF) Inger Støjberg (UFG) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Mads Andersen (KF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.