Fremsat den 5. marts 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

(Ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje i 2021)

§ 1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 97 a indsættes før overskriften før § 98:

»Pulje til uddannelse til personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv

§ 97 b. Inden for en pulje og i perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med den 31. december 2021 har personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, jf. stk. 3, ret til tilbud om uddannelse omfattet af §§ 90 og 91, hvis personen er omfattet af en af følgende målgrupper:

1) § 6, nr. 1-5.

2) § 6, nr. 6 og 7, og ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed.

3) § 6, nr. 8.

4) § 6, nr. 9, og modtager ledighedsydelse.

5) § 6, nr. 10-13.

Stk. 2. Tilbuddet skal være bevilget senest den 31. december 2021 og skal påbegyndes inden den 1. april 2022.

Stk. 3. Personen skal have arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021. Personen skal på tro og love erklære at have arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele af perioden.

Stk. 4. Tilbuddet er frivilligt for personen, og personen er under tilbuddet fritaget fra pligten til at deltage i andre tilbud, herunder tilbud som allerede er påbegyndt.

Stk. 5. Personen er under tilbuddet fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

Stk. 6. Tilbuddet kan række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, og personen har ret til at fortsætte tilbuddet, hvis personen ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6. Tilbuddet fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift.

Stk. 7. Reglerne i §§ 53 og 95 om de overordnede betingelser for tilbud og om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser finder ikke anvendelse.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om målgruppen, tilbuddet om uddannelse og om, at der inden for puljen også kan gives visse andre tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om jobsøgningskurser. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud under puljen.«

2. Efter § 196 a indsættes:

»§ 196 b. Inden for en pulje refunderer staten 100 pct. af en kommunes udgifter til tilbud efter § 97 b, herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe.«

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 69 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges.«

2. I § 69 k indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges.«

3. I § 75 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 i helt særlige tilfælde kan fraviges.«

§ 3

Loven træder i kraft den 23. marts 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har den 25. januar 2021 indgået Aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19.

Det fremgår bl.a. af aftalens pkt. 3 om erstatning til følgeerhverv, at aftalepartierne er enige om, at der lægges op til at yde erstatning til følgeerhverv, der opfylder følgende kriterier:

- Over halvdelen af virksomhedens omsætning i 2017-19 skal hidrøre fra handel med danske minkproducenter.

- Virksomhedens produktion kan ikke umiddelbart omlægges til anden aktivitet.

Det fremgår endvidere, at kravet om, at over halvdelen af virksomhedens omsætning skal hidrøre fra handel med dansk minkproduktion dog kan fraviges i følgende to tilfælde:

- Erstatning for staldkapacitet udlejet til dansk minkavl, hvor der er de nødvendige miljøtilladelser mm. til minkavlen. Der ydes kun erstatning for udnyttet kapacitet til produktion af mink, hvor der er de nødvendige miljøtilladelser mm. til minkproduktionen.

- Erstatning for pelserier, der betjener danske minkavlere, hvor pelseriet indgår i en virksomhed, hvor der også drives minkavl i Danmark.

Det fremgår bl.a. af aftalens pkt. 7 om omstilling for minkavlere og følgeerhverv mv., at aftalepartierne er enige om, at der skal etableres en særlig indsats, der kan understøtte fornyet udvikling, vækst og beskæftigelse i de kommuner, der i særlig grad er berørt af aflivningen af mink, og hjælpe de beskæftigede i erhvervene videre i nye job.

Det fremgår også af aftalen, at der enighed om, at der afsættes 100 mio. kr. til en omstillingsindsats, der udmøntes sammen med aftalepartierne. Indsatsen skal køre i to spor, der omfatter hhv. medarbejdere og virksomheder.

Det fremgår endelig af aftalen, at for minkavlere, lønmodtagere og selvstændige på minkfarme og i følgeerhverv kan indsatserne omfatte målrettet om- og opkvalificering. Via partsafklarede og skræddersyede opkvalificeringsforløb kan de ledige komme hurtigt i gang med uddannelserne.

Lovforslaget har til formål at udmønte den del af aftalens initiativ i pkt. 7, som omhandler omstilling for medarbejdere/ledige. Aftalepartierne har afsat 50 mio. kr. til denne indsats.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ret til tilbud om uddannelse inden for en pulje i perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med den 31. december 2021

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om uddannelse fremgår af gældende kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 90 om ordinær uddannelse kan personer, der er omfattet af en af målgrupperne i lovens § 6, bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, og personer omfattet af § 6, nr. 11, få tilbud om vejledning og opkvalificering, som kan bestå af uddannelser, der har hjemmel i lov og udbydes generelt. Uddannelsen skal umiddelbart være rettet mod job på arbejdsmarkedet. Med hjemmel i lovens § 99, stk. 1, er der dog fastsat regler om, at visse uddannelser ikke umiddelbart skal være rettet mod arbejdsmarkedet. Det gælder bl.a. en række forberedende og almene uddannelser.

Det betyder, at dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet efter integrationsloven (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, selvforsørgende ledige samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, kan få tilbud om ordinær uddannelse, f.eks. tilbud om en hel eller en del af en uddannelse efter lovens § 90.

Der er dog visse begrænsninger for unges mulighed for tilbud om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser i lovens § 95. Efter denne bestemmelse kan jobcenteret kun give dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), som er under 30 år, tilbud om en sådan uddannelse, hvis personen ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og personen har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller har opbrugt sin ret til su til videregående uddannelse. Derudover er der visse krav til uddannelsen.

Efter lovens § 91 om øvrig vejledning og opkvalificering kan personer omfattet af § 6 bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, få tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af § 90, korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet.

Det betyder, at dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, førtidspensionister, selvforsørgende ledige samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, kan få tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, f.eks. tilbud om uddannelser og kurser hos private udbydere, jobsøgningskurser og særlige tilrettelagte uddannelsesforløb efter lovens § 91.

Efter lovens § 2 er det jobcenteret, der bevilger tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om uddannelse efter §§ 90 og 91. Jobcenteret skal i overensstemmelse med reglerne i § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område yde rådgivning og vejledning om tilbud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 53, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal tilbud efter bl.a. lovens kapitel 14 så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. I lovens § 53, stk. 2-7, og § 54, er der dog en række undtagelser hertil. Der gælder bl.a. en undtagelse for en række målgrupper om, at et tilbud kan fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Efter lovens § 55, stk. 1, kan der til personer, der modtager forsørgelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge eller modtager fleksløntilskud efter kapitel 20 i loven, ikke gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse. Efter bestemmelsens stk. 3, kan jobcenteret dog lade et tilbud fortsætte for personer, der ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6, hvis alle betingelser for tilbuddet er opfyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af. Det er jobcenteret, der vurderer, om et tilbud kan fortsætte ved ydelsesskift/målgruppeskift og i givet fald bevilger det.

Efter lovens § 100, stk. 1 og 3, og § 104, stk. 1, har dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet) pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden, hvor de er ledige.

Der er i den gældende lov ikke ret til tilbud om uddannelse bortset fra retten til læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser samt realkompetencevurdering efter lovens § 93, og retten til tilbud om en erhvervsuddannelse for dagpengemodtagere efter den midlertidige ordning i § 97 a.

Efter § 6, stk. 2, i lov om sygedagpenge, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om bl.a. sygedagpenge til personer, der deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang.

Hjemlen er udmøntet i § 26 i bekendtgørelse nr. 833 af 19. august 2019 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. Hvis deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse sker efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 14 som led i kommunens opfølgningsindsats, jf. sygedagpengelovens §§ 13 a, 13 c og 13 d, fastsættes det ugentlige timetal ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag.

Efter kapitel 6 i lov om sygedagpenge, skal kommunen i sygedagpengesager tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb med opfølgningssamtaler og en indsats, hvor der blandt andet kan indgå tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19, at aftalepartierne er enige om, at der afsættes 100 mio. kr. til en omstillingsindsats, som skal køre i to spor, der omfatter hhv. medarbejdere og virksomheder, og at for minkavlere, lønmodtagere og selvstændige på minkfarme og i følgeerhverv kan indsatserne omfatte målrettet om- og opkvalificering, og at de ledige via partsafklarede og skræddersyede opkvalificeringsforløb hurtigt kan komme i gang med uddannelserne.

Aftalepartierne har afsat 50 mio. kr. til omstillingsindsatsen for medarbejdere/ledige.

Det foreslås, at der etableres en midlertidig puljeordning i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor personer, der er ledige og omfattet af en af lovens målgrupper, og som har arbejdet inden for minkerhvervet eller følgeerhverv, får ret til tilbud om uddannelse inden for en pulje i perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med den 31. december 2021.

Det foreslås, at målgruppen, der får ret til tilbud om uddannelse, er dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, førtidspensionister, selvforsørgende ledige samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Det foreslås endvidere, at personen skal have arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021, og at personen på tro og love skal erklære, at personen har arbejdet i et af disse erhverv i hele eller dele af perioden.

Der stilles ikke krav om, at personen er blevet ledig i denne periode. Personen kan dermed blive ledig senere. Det kan f.eks. være en lønmodtager, der har arbejdet i et følgeerhverv siden den 1. juli 2020, og som først bliver opsagt fra arbejdet til fratrædelse den 1. juli 2021 og herefter bliver ledig og omfattet af målgruppen. Da personen har arbejdet i erhvervet siden 1. juli 2020, har pågældende arbejdet i erhvervet i en del af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021.

Der stilles heller ikke krav til længden af eller timetal for arbejdet inden for perioden, eller til om personen har arbejdet som lønmodtager, selvstændig eller som medhjælpende/medarbejdende ægtefælle. Dvs. at f.eks. minkavlere, som er blevet ledige og er omfattet af målgruppen, også vil have ret til tilbud om uddannelse på samme måde som lønmodtagere, der har arbejdet inden for minkerhvervet eller følgeerhverv, og som er blevet ledige og er omfattet af målgruppen.

Ligeledes kan en person have haft et andet arbejde efter sit arbejde i minkerhvervet eller følgeerhverv, så længe personen har arbejdet i minkerhvervet eller et følgeerhverv i hele eller dele af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021.

Personer, der først begynder at arbejde i minkerhvervet eller følgeerhverv den 23. marts 2021 eller senere, f.eks. i april måned 2021 får derimod ikke ret til tilbud om uddannelse, da personen ikke har arbejdet i minkerhvervet eller et følgeerhverv i hele eller dele af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021.

Ved følgeerhverv forstås, at over halvdelen af virksomhedens omsætning i 2017-19 skal hidrøre fra handel med danske minkproducenter, og at virksomhedens produktion ikke umiddelbart kan omlægges til anden aktivitet, dog med 2 undtagelser hertil, om henholdsvis udlejet staldkapacitet til dansk minkavl og pelserier, der betjener danske minkavlere, hvor pelseriet indgår i en virksomhed, hvor der også drives minkavl i Danmark, jf. aftalen. Følgeerhverv kan f.eks. være fodercentraler, pelserier, produktionsenheder til diverse materiel, autoværksteder til vedligehold af maskineri, minkforarbejdningsvirksomheder og minkauktionshuse.

Hvis personen er tvivl om, hvorvidt personen har arbejdet som lønmodtager inden for et følgeerhverv, må personen henvende sig til den virksomhed, hvor personen var ansat, for at afklare dette. Personen har også mulighed for at bede jobcenteret om hjælp.

Det foreslås, at der inden for puljen ikke er begrænsninger for, hvilke typer og antal af uddannelser, som personen har ret til. Retten til tilbud om uddannelse omfatter dermed alle typer af uddannelse, herunder uddannelser rettet mod den grønne omstilling samt partsafklarede og skræddersyede opkvalificeringsforløb og uanset, om det er offentlige eller private udbydere i Danmark - og uden noget prisloft. Derimod omfatter retten til tilbud om uddannelse ikke andre vejlednings- og opkvalificeringstilbud, f.eks. særligt tilrettelagte forløb, dvs. forløb som ikke kan anses for uddannelse, bortset fra hvis beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom i medfør af den foreslåede bemyndigelse.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om målgruppen, tilbuddet om uddannelse og om, at der inden for puljen også kan gives visse andre tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om jobsøgningskurser. Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministern fastsætter regler om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud under puljen. Med hjemmel i bestemmelsen forventes der bl.a. fastsat regler om afgrænsning af følgeerhverv og uddannelse. Der forventes endvidere fastsat regler om, at der inden for puljen kan gives tilbud om jobsøgningskurser og realkompetencevurderinger. Derudover forventes der fastsat regler om puljeadministrationen, jf. beskrivelsen nedenfor i pkt. 2.3.2.

Personens ret til tilbud om uddannelse er begrænset af puljen, dvs. at der er midler inden for puljen til jobcenterets køb af uddannelsen.

Det foreslås også, at tilbud under puljen skal være bevilget senest den 31. december 2021 og skal påbegyndes inden den 1. april 2022.

Der er tale om, at personer i målgruppen, som er omfattet af bestemmelsen, får en ret til at få tilbud om uddannelse. Jobcenteret skal derfor ikke fortage en vurdering af, om tilbuddet er den rigtige indsats for personen.

Personen skal selv henvende sig om de uddannelser, som personen ønsker at få bevilget under sin ret til tilbud om uddannelser, men jobcenteret skal i overensstemmelse med de almindelig regler hjælpe og vejlede personer i målgruppen om retten til tilbud.

Personen har ikke en ret over for uddannelsesstederne. Personen skal dermed opfylde de almindelig betingelser for optagelse m.v. på uddannelsesinstitutioner og private uddannelsessteder.

Det foreslås, at tilbuddet er frivilligt for personen. Personen kan dermed sige nej til et tilbud om uddannelse, og kan undlade at påbegynde eller deltage i tilbuddet og kan ligeledes ophøre med tilbuddet uden sanktioner efter ydelsesreglerne i henholdsvis lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for dagpengemodtagere, lov om sygedagpenge for sygedagpengemodtagere og lov om aktiv socialpolitik for de øvrige målgrupper.

Da tilbuddet er en ret for personen, foreslås det ligeledes, at personen under tilbuddet er fritaget fra pligten til at deltage i andre tilbud, herunder tilbud som allerede er påbegyndt.

Tilbuddet går dermed forud for andre tilbud, og personen har ikke har pligt til at deltage i andre tilbud i perioden, hvor personen deltager i uddannelsestilbuddet. Deltager personen allerede i et andet tilbud på det tidpunkt, hvor uddannelsestilbuddet skal begynde, skal jobcenteret derfor sørge for, at tilrettelægge indsatsen og dermed flytte eller ændre det andet tilbud, så personen kan deltage i uddannelsestilbuddet. Hvis jobcenteret ikke har tilrettelagt indsatsen, så personen kan deltage i uddannelsestilbuddet, vil personen kunne undlade at påbegynde eller deltage i det andet tilbud i den periode, hvor personen er i uddannelsestilbud.

For unge med et uddannelsespålæg, der ønsker at anvende den foreslåede ret til et uddannelsestilbud, vil forslaget medføre, at jobcenteret skal tilrettelægge indsatsen og ved behov justere i uddannelsespålægget, så personen kan få bevilget og deltage i uddannelsestilbuddet.

Det foreslås desuden, at personen under uddannelsen er fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Dermed stilles der ikke krav om, at personen skal søge eller tage job, mens personen deltager i uddannelsen.

Det foreslås også, at en person, der har fået et tilbud om uddannelse inden for puljen, får ret til at fortsætte tilbuddet ved ydelsesskift og overgang til en anden målgruppe i loven. Dermed vil personen have mulighed for at kunne færdiggøre den uddannelse, som personen er påbegyndt under puljen. Retten til at fortsætte tilbuddet giver ikke i sig selv ret til en forsørgelsesydelse.

Det foreslås desuden, at tilbuddet herefter fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift. Hvis personen ikke har ret til en ydelse efter ydelseslovgivningen, vil personen kunne færdiggøre uddannelsen på su, hvis personen har ret til det, eller som selvforsørgende, det vil sige uden ydelse. Hvis personen får en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, vil pågældende kunne fortsætte uddannelsen som voksenlærling, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås endvidere, at reglerne i §§ 53 og 95 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om de overordnede betingelser for tilbud og om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser ikke finder ikke anvendelse for tilbuddet.

Derimod vil de almindelige regler om bl.a. cv, cv-samtaler, tilmelding som arbejdssøgende, jobsamtaler under kontaktforløbet og opfølgningssamtaler, fortsat være gældende. Under tilbuddet kan jobsamtaler og opfølgningssamtaler holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, jf. gældende § 33, stk. 3, i loven og § 13 b, stk. 4, i lov om sygedagpenge.

Ligeledes vil de almindelige regler i lovens kapitel 26 og 27 om befordringsgodtgørelse, hjælpemidler og mentor finde anvendelse for tilbuddet.

Der er i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. hjemmel til at fastsætte nærmere regler, om de betingelser en person, der er medlem af en a-kasse (et medlem) skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Der vil med hjemmel i bestemmelsen blive fastsat regler om, at medlemmer, som deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil blive fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Der forventes desuden fastsat nærmere regler om, at medlemmer, som deltager i et sådant uddannelsestilbud, vil blive fritaget for at deltage i rådighedssamtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selvbooking af rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen. Der forventes endvidere fastsat nærmere regler om, at medlemmer, som deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke vil have pligt til at møde til og deltage i tilbuddet, og at de ikke vil have pligt til at deltage i andre tilbud efter loven i den periode, hvor de deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b.

Der er i § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. hjemmel til at fastsætte nærmere regler om selvforskyldt ledighed, hvis et medlem uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der vil med hjemmel i bestemmelsen blive fastsat regler om, at medlemmer, som deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke ville kunne blive sanktioneret for afslag på eller ophør i tilbuddet. Det samme vil gælde for andre tilbud efter loven i den periode, hvor de deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b. Det vil fortsat være en betingelse for udbetaling af dagpenge, at medlemmet i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.

Der er i § 10, stk. 2, i lov om sygedagpenge hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opfølgningen i sygedagpengesager. Der er med hjemmel i denne bestemmelse fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1175 af 25. november 2019 om opfølgning i sygedagpengesager. Det forventes, at der i denne bekendtgørelse med hjemmel i § 10, stk. 2, også vil blive fastsat regler om, at når en sygemeldt, der har arbejdet i minkerhvervet eller et følgeerhverv, benytter sig af retten til at få et tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller overgår fra dagpenge til sygedagpenge og deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b, vil tilbuddet komme til at indgå i opfølgningen. Da deltagelse i evt. erhvervsmæssig uddannelse dermed vil ske efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i kommunens opfølgningsindsats, vil der kunne udbetales sygedagpenge, selvom personen deltager i erhvervsmæssig uddannelse, idet kommunen fastsætter det ugentlige timetal, som personen kan deltage i undervisning og alligevel modtage sygedagpenge, ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at den sygemeldte ikke vil have pligt til at deltage i andre tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen i den periode, hvor personen deltager i uddannelsestilbuddet. Det vil fortsat være en betingelse for udbetaling af sygedagpenge, at personen opfylder sygedagpengelovens betingelser. Det vil sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og at personen skal medvirke til sagens oplysning.

Der er i § 13 c i lov om aktiv socialpolitik hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. Der vil med hjemmel i § 13 c blive fastsat regler om, at personer, der deltager i uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager eller overgår til at modtage uddannelseshjælp, kontanthjælp eller overgangsydelse (uden for introduktionsprogrammet) ikke har pligt til at opfylde deres rådighedsforpligtelse ved at tage imod sådanne uddannelsestilbud, og at personerne vil kunne udeblive fra eller ophøre i tilbuddet uden ydelsesmæssige konsekvenser. Bestemmelsen i § 13 c vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der deltager i uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager eller overgår til at modtage uddannelseshjælp, kontanthjælp eller overgangydelse (uden for introduktionsprogrammet), ikke skal være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om aktiv socialpolitik. Det vil således ikke have ydelsesmæssige konsekvenser for personerne, hvis de, mens de deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afviser henvist arbejde eller ikke er aktivt jobsøgende. Det vil fortsat være en betingelse for udbetaling af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller overgangsydelse (uden for introduktionsprogrammet), at personen i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til ydelsen i lov om aktiv socialpolitik.

2.2. Bemyndigelse til at fravige kravet om rådighed for modtagere af ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende § 69, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb.

Efter gældende § 69, stk. 3, i loven har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen:

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,

4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller

5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis personen ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse f.eks. ved at afvise et tilbud om henvist arbejde eller ved ikke at deltage i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om en sanktion, da det er en forudsætning for at modtage ressourceforløbsydelse, at personen står til rådighed ved at deltage aktivt i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb.

Efter gældende § 69 k, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er det en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til jobsamtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet. En person er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og frem til kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, uanset at den pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode.

Efter gældende § 69 k, stk. 3, i loven har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,

4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller

5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis personen ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse f.eks. ved at afvise et tilbud om henvist arbejde eller ved ikke at deltage i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om en sanktion, da det er en forudsætning for at modtage ressourceforløbsydelse, at personen står til rådighed ved at deltage aktivt i det individuelt tilrettelagte jobafklaringsforløb.

Efter gældende § 74 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er det en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, herunder står til rådighed, jf. § 75.

Efter gældende § 75, stk. 1, i loven, skal en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal

1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,

2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,

5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,

6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og

7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse.

Hvis personen ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse f.eks. ved ikke at være aktivt jobsøgende, ved at afvise et tilbud om fleksjob eller ved ikke at deltage i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om en sanktion, da det er en forudsætning for at modtage ledighedsydelse, at personen opfylder sin pligt til at stå til rådighed.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, jf. pkt. 2.1.2., at tilbuddet efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er frivilligt for personen. Personen kan dermed sige nej til et tilbud om uddannelse, og kan undlade at påbegynde eller deltage i tilbuddet og kan ligeledes ophøre med tilbuddet uden sanktioner efter ydelsesreglerne i lov om aktiv socialpolitik.

Ligeledes foreslås det, at personen under tilbuddet er fritaget fra pligten til at deltage i andre tilbud, herunder tilbud som allerede er påbegyndt.

Det foreslås endvidere, jf. pkt. 2.1.2., at personen under uddannelsen er fritaget fra pligten efter lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde. Dermed stilles der ikke krav om, at personen skal søge eller tage job, mens personen deltager i uddannelsen.

Det foreslås også, at en person, der har fået et tilbud om uddannelse inden for puljen, får ret til at fortsætte tilbuddet ved ydelsesskift og overgang til en anden målgruppe i loven. Dermed vil personen have mulighed for at kunne færdiggøre den uddannelse, som personen er påbegyndt under puljen. Retten til at fortsætte tilbuddet giver ikke ret til en forsørgelsesydelse.

Det foreslås desuden, at tilbuddet herefter fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift.

I forhold til personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb er der ikke i lov om aktiv socialpolitik mulighed for at fravige reglerne om, at personerne skal stå til rådighed for henvist arbejde eller deltage aktivt i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I forhold til personer, der modtager ledighedsydelse, er der ikke i lov om aktiv socialpolitik mulighed for at fravige, at de skal stå til rådighed for tilbud om et rimeligt fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Eneste undtagelse er, hvis personen har en rimelig grund efter § 13, stk. 7 og 8 eller regler fastsat efter § 13, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik. Det kan f.eks. være sygdom.

Det foreslås derfor, at der i §§ 69, 69 k og 75 i lov om aktiv socialpolitik indsættes en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed i helt særlige tilfælde kan fraviges.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke har pligt til at opfylde deres rådighedsforpligtelse ved at tage imod eller deltage i tilbud omfattet af § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at personerne vil kunne udeblive fra eller ophøre i tilbud efter § 97 b uden ydelsesmæssige konsekvenser, jf. §§ 69, 69 k og 77 i lov om aktiv socialpolitik.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, ikke skal stå til rådighed for henvist arbejde, og at personer, der modtager ledighedsydelse, ikke skal stå til rådighed for tilbud om et rimeligt fleksjob og ikke skal være aktivt jobsøgende under tilbuddet, jf. §§ 69, 69 k og § 75 i lov om aktiv socialpolitik. Det vil således ikke have ydelsesmæssige konsekvenser for personerne, hvis de, mens de deltager i et tilbud efter forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afviser henvist arbejde, ikke tager imod et rimeligt tilbud om fleksjob eller ikke er aktivt jobsøgende.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes i andre særlige tilfælde til at fastsætte regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, ikke skal opfylde deres pligt til at stå til rådighed. Der vil f.eks. blive fastsat regler om, at personer, som er omfattet af den nye ordning om arbejdsfordeling, jf. Trepartsaftale om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked, som blev indført som følge af covid-19-situationen, og varer frem til den 31. december 2021, ikke vil skulle stå til rådighed for bl.a. rimelige tilbud om fleksjob eller være aktiv jobsøgende.

Det vil også kunne være andre tiltag i forbindelse med covid-19-foranstaltninger eller lignende situationer, hvor bemyndigelsen vil kunne blive anvendt til at fastsætte regler om, at personerne ikke skal opfylde deres rådighedsforpligtelse.

2.3. Administration, refusion og opfølgning

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende § 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og gældende § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har kommunalbestyrelsen ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og kommunalbestyrelsens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats varetages i jobcentre.

Det er dermed jobcentrene, der bevilger tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder tilbud om uddannelse omfattet af lovens §§ 90 og 91 i lovens kapitel 14.

Staten yder ikke refusion til kommunernes udgifter til tilbud om uddannelse omfattet af lovens §§ 90 og 91, bortset fra udgifter til tilbud for personer i jobafklarings- og ressourceforløb og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, hvor staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til tilbuddet, jf. lovens § 195. Der ydes dog refusion for tilbud inden for puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespulje. Inden for disse puljer refunderer staten 80 pct. af kommunens udgifter til disse tilbud, jf. lovens § 196. Ligeledes refunderer staten 80 pct. af kommunens udgifter til tilbud under den midlertidige ordning med ret til en erhvervsuddannelse i § 97 a, jf. lovens § 196 a.

Der er i den gældende lov ikke regler om en midlertidig puljeordning, hvor personer, der er ledige og omfattet af en af lovens målgrupper, og som har arbejdet inden for minkerhvervet eller følgeerhverv, får ret til tilbud om uddannelse inden for en pulje. Der er derfor heller ikke regler for administration, refusion eller opfølgning herpå.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i udmøntningen af den politiske aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19 foreslås det, at der etableres en midlertidig puljeordning i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor personer, der er ledige og omfattet af en af lovens målgrupper, og som har arbejdet inden for minkerhvervet eller følgeerhverv, får ret til tilbud om uddannelse inden for en pulje i perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med den 31. december 2021.

På samme måde som med andre tilbud om uddannelse under beskæftigelsesindsatsen vil jobcentrene stå for administrationen. For en nærmere beskrivelse af den foreslåede ordning henvises til pkt. 2.1.2. ovenfor.

Det skal sikres, at indsatsen sættes hurtigt i værk, og at den enkelte får en håndholdt hjælp med det samme. Jobcenteret skal således hjælpe og vejlede den enkelte med henblik på evt. afklaring af uddannelsesmuligheder og kontakt til uddannelsessteder samt give ønskede tilbud hurtigst muligt.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings regionale arbejdsmarkedskontorer (AMK) vil derfor invitere alle kommuner til opstartsseminar, hvor ordningen og dens administrationsmodel gennemgås, og hvor det bl.a. beskrives, at der skal en fleksibel og hurtig administration, herunder at der højst bør være 7 dages sagsbehandlingstid, fra en person henvender sig om et specifikt uddannelsesforløb, og indtil det bevilliges. Der vil endvidere blive holdt kvartalsvise møder med jobcentrene, hvor der følges op på indsatsen, herunder på forbruget af puljen. Såfremt kommuner har udfordringer med udmøntningen bistår AMK med individuel vejledning. Derudover inviterer AMK de faglige organisationer og a-kasser til regionale møder for at sikre, at de kender til puljen og kan vejlede deres medlemmer i at benytte rettigheden.

Det foreslås, at staten inden for den afsatte pulje refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til tilbuddet, herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe.

Det foreslås endelig, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud under puljen. Med hjemmel i bestemmelsen vil der blive fastsat regler om puljeadministrationen.

Der forventes bl.a. fastsat regler om, at kommunerne med midler fra puljen kan få dækket driftsudgifterne til køb af uddannelsestilbud efter § 97 b samt driftsudgifterne til køb af realkompetencevurderinger og jobsøgningskurser.

Det forventes endvidere fastsat regler om, at hovedparten af midlerne i puljen fordeles og udmeldes som tilsagn om tilskud til kommunerne hurtigst muligt efter den 23. marts 2021. Fordelingen vil ske ud fra dels en fordelingsnøgle på baggrund af kommunernes historiske andel af lønmodtagere inden for branchen 'avl af pelsdyr', dels ud fra kommunernes aktive tilkendegivelser om deres forventning til forbrug af midler fra puljen. Der forventes desuden fastsat regler om, at de resterende midler i puljen, herunder evt. uforbrugte midler fra første udmelding, vil blive fordelt og udmeldt senere på året på baggrund af kommunernes aktive tilkendegivelser om deres hidtidige forbrug af midler fra puljen samt forventning til forbrug af evt. yderligere midler fra puljen. Der forventes endelig fastsat regler om kommunernes bogføring, opgørelse, regnskab og revision af tilskud.

Med forslaget sikres den hurtigst mulige puljeadministration og dermed hurtigere sagsbehandling i jobcentrene, da kommunerne ikke skal søge om midler fra puljen, hver gang en person ønsker at bruge sin ret til tilbud om uddannelse efter § 97 b.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes samlet at medføre statslige merudgifter på 50,0 mio. kr. i 2021.

Forslaget om etablering af en pulje til uddannelse til personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, medfører, at der på lov om tillægsbevilling optages bevilling på 50,0 mio. kr. i 2021 på ny underkonto § 17.46.45.50. Pulje til uddannelse af ledige, der har arbejdet i minkerhverv eller følgeerhverv. Merbevillingen finansieres igennem en reduktion af bevillingen opført på § 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. med 50 mio. kr. i 2021.

Af puljen vil kunne afholdes udgifter til, at ledige inden for målgruppen får ret til alle typer af uddannelser, så længe der er midler i puljen. Tilskuddet skal være bevilget inden den 31. december 2021 og uddannelsen påbegyndt inden 1. april 2022.

Til puljen foreslås tilknyttet tekstanmærkning 115, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler for bevillingens anvendelse, herunder for ydelse af tilskud, regnskab og revision samt om tilbagebetaling, endelighed og afvisning af ansøgninger.

Endvidere foreslås tilknyttet særlig bevillingsbestemmelse BV 2.2.11, hvorefter tilskud kan gives som tilsagn samt BV 2.10.5, hvorefter der gives adgang til, at overføre op til 0,4 mio. kr. til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til administration af ordningen. Heraf kan op til 2/3 anvendes til lønsum. Overførslen foreslås at ske ved en intern statslig overførsel.

Der foreslås tilknyttet særlig bevillingsbestemmelse BV 2.2.9, hvorefter der gives adgang til at overføre 0,4 mio. kr. til § 17.46.73. Tværgående it-understøtning til it-understøttelse, således at det kan registreres, at de ledige, der deltager i et uddannelsesforløb under puljen er undtaget sædvanlige rådighedsforpligtelser. Da opgaveløsningen vil kræve ekstern bistand, vil dette indebære et merforbrug til eksterne it-konsulenter på 0,4 mio. kr. i 2021.

Der vil ikke være kommunale udgifter forbundet med forslaget.

Det skønnes at være ubetydelige merudgifter forbundet med, at personer, der er i uddannelsestilbud, kan få befordringsgodtgørelse, hjælpemidler og mentor efter de almindelige regler i lovens kapitel 26 og 27. Det skal ses i sammenhæng med en forventning om, at tilbud under puljen vil træde i stedet for andre tilbud, som jobcenteret ellers ville give. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Følgende principper for digitaliseringsklar lovgivning er relevante for lovforslaget: 1. Enkle og klare regler, 2. Digital kommunikation, 4. Sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data, 5. Tryg og sikker datahåndtering, 6. Anvendelse af offentlig infrastruktur.

Lovforslagets indhold understøtter muligheden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og retssikkerhed og sikrer, at udbetaling af ydelser fortsat kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings puljeadministration og udbetaling af tilskud sker også digitalt mellem staten og kommunerne.

Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. februar 2021 til og med den 24. februar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Danmark, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationens Fællesudvalg CFU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Professionshøjskoler, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, FSR - danske revisorer, Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR - Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Lederforeningen (VUC), Producentforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, SMV Danmark, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

De gældende regler om tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om uddannelse, fremgår af kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 90 kan personer, der er omfattet af en af målgrupperne i lovens § 6, bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, og personer omfattet af § 6, nr. 11, få tilbud om vejledning og opkvalificering, som kan bestå af uddannelser, der har hjemmel i lov og udbydes generelt. Uddannelsen skal umiddelbart være rettet mod job på arbejdsmarkedet. Med hjemmel i lovens § 99, stk. 1, er der dog fastsat regler om, at visse uddannelser ikke umiddelbart skal være rettet mod arbejdsmarkedet. Det gælder bl.a. en række forberedende og almene uddannelser.

Det betyder, at dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, selvforsørgende ledige samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, kan få tilbud om ordinær uddannelse, f.eks. tilbud om kurser og en hel eller en del af en uddannelse efter lovens § 90. Der er dog visse begrænsninger for unges mulighed for tilbud om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser i lovens § 95. Efter denne bestemmelse kan jobcenteret kun give dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), som er under 30 år, en sådan uddannelse, hvis personen ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og personen har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller har opbrugt sin ret til su til videregående uddannelse. Derudover er der visse krav til uddannelsen.

Efter lovens § 91 kan personer omfattet af § 6 bortset fra personer omfattet af § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed, få tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af § 90, korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet.

Det betyder, at dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, førtidspensionister, selvforsørgende ledige samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, kan få tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, f.eks. tilbud om uddannelser og kurser hos private udbydere, jobsøgningskurser og særlige tilrettelagte uddannelsesforløb efter lovens § 91.

Det er jobcenteret, der bevilger tilbud efter §§ 90 og 91, herunder tilbud om uddannelse.

Efter lovens § 53, stk. 1, skal tilbud efter bl.a. lovens kapitel 14 så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. I lovens § 53, stk. 2-7, og § 54, er der dog en række undtagelser hertil. Der gælder bl.a. en undtagelse for en række målgrupper om, at et tilbud kan fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Efter lovens § 55, stk. 1, kan der til personer, der modtager forsørgelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge eller modtager fleksløntilskud efter kapitel 20 i loven, ikke gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse. Efter bestemmelsens stk. 3, kan jobcenteret dog lade et tilbud fortsætte for personer, der ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6, hvis alle betingelser for tilbuddet er opfyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af. Det er jobcenteret, der vurderer, om et tilbud kan fortsætte ved ydelsesskift/målgruppeskift og i givet fald bevilger det.

Efter lovens § 100, stk. 1 og 2, og § 104, stk. 1, har dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet) pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden, hvor de er ledige.

Der er i den gældende lov ikke ret til tilbud om uddannelse bortset fra retten til læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser samt realkompetencevurdering efter lovens § 93, og retten til tilbud om en erhvervsuddannelse for dagpengemodtagere efter den midlertidige ordning i § 97 a.

Det foreslås, at der i loven indføres en midlertidig puljeordning for personer, der er ledige og omfattet af en af lovens målgrupper, og som har arbejdet inden for minkerhvervet eller følgeerhverv, hvor disse personer får ret til tilbud om uddannelse inden for en pulje i perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med den 31. december 2021.

Det foreslås derfor, at der efter lovens § 97 a indsættes en ny overskrift og en ny bestemmelse § 97 b, der regulerer ordningen.

Der foreslås indsat følgende overskrift: »Pulje til uddannelse til personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv«.

Det foreslås i § 97 b, stk. 1, at inden for en pulje og i perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med den 31. december 2021 har personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, jf. stk. 3, ret til tilbud om uddannelse omfattet af §§ 90 og 91, hvis personen er omfattet af en af målgrupperne i:

1) § 6, nr. 1-5.

2) § 6, nr. 6 og 7, og ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed.

3) § 6, nr. 8.

4) § 6, nr. 9, og modtager ledighedsydelse.

5) § 6, nr. 10-13.

Bestemmelsens nr. 1 omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet).

Bestemmelsens nr. 2 omfatter sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed.

Bestemmelsens nr. 3 omfatter personer i ressourceforløb.

Bestemmelsens nr. 4 omfatter ledighedsydelsesmodtagere.

Bestemmelsens nr. 5 omfatter revalidender, førtidspensionister, selvforsørgende ledige samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Disse personer har inden for en pulje og i perioden fra og med den 23. marts 2021 og til og med den 31. december 2021 ret til tilbud om uddannelse omfattet af §§ 90 og 91, hvis de har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, som beskrevet i bestemmelsens stk. 3.

Det foreslås, at der inden for puljen ikke er begrænsninger for, hvilke typer og antal af uddannelser, som personen har ret til. Retten til tilbud om uddannelse omfatter dermed alle typer af uddannelse, herunder uddannelser rettet mod den grønne omstilling samt partsafklarede og skræddersyede opkvalificeringsforløb og uanset, om det er offentlige eller private udbydere i Danmark - og uden noget prisloft. Derimod omfatter retten ikke andre vejlednings- og opkvalificeringstilbud, f.eks. særligt tilrettelagte forløb, dvs. forløb som ikke kan anses for uddannelse, bortset fra hvis beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 8.

Retten er betinget af, at der er midler inden for puljen til betaling af udgiften til uddannelsen. Dermed vil personens ret til tilbud om uddannelse efter bestemmelsen være begrænset af puljen, dvs. at der er midler inden for puljen til jobcenterets køb af uddannelsen.

Med forslaget til § 97 b, stk. 1, får personer i målgruppen dermed ret til et tilbud om en uddannelse i perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med den 31. december 2021. Jobcenteret skal således ikke fortage en vurdering af, om f.eks. tilbuddet er den rigtige indsats for at bringe den enkelte tilbage til arbejdsmarkedet, eller om pågældende har de nødvendige kompetencer til at gennemføre uddannelsen.

Personen skal selv henvende sig om de uddannelser, som personen ønsker at få bevilget under sin ret til tilbud om uddannelser, men jobcenteret skal i overensstemmelse med de almindelige regler hjælpe og vejlede personer i målgruppen om retten til tilbud.

Personen har ikke en ret over for uddannelsesstederne. Personen skal dermed opfylde de almindelig betingelser for optagelse m.v. på uddannelsesinstitutioner og private uddannelsessteder m.v.

Det foreslås i stk. 2, at tilbuddet skal være bevilget senest den 31. december 2021 og skal påbegyndes inden den 1. april 2022.

Det betyder, at jobcenteret senest den 31. december 2021 skal have givet tilbuddet om uddannelse til personen, og at personen senest den 31. marts 2022 skal være begyndt på tilbuddet. Dermed vil der f.eks. kunne gives tilbud i december 2021 om et uddannelsesforløb, som først skal påbegyndes i februar 2022. Det er fortsat en betingelse, at der er midler inden for puljen i 2021 til jobcenterets samlede betaling for uddannelsen, selvom betalingen over for uddannelsesstedet først forfalder i 2022. Dette gælder også for længerevarende uddannelser.

Det foreslås i stk. 3, at personen skal have arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021, og at personen på tro og love skal erklære, at personen har arbejdet i et af disse erhverv i hele eller dele af perioden.

Der stilles ikke krav om, at personen er blevet ledig i denne periode. Personen kan dermed blive ledig senere. Det kan f.eks. være en lønmodtager, der har arbejdet i et følgeerhverv siden den 1. juli 2020, og som først bliver opsagt fra arbejdet til fratrædelse den 1. juli 2021 og herefter bliver ledig og omfattet af målgruppen. Da personen har arbejdet i erhvervet siden 1. juli 2020, har pågældende arbejdet i erhvervet i en del af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021.

Der stilles heller ikke krav til længden af eller timetal for arbejdet inden for perioden, eller til om personen har arbejdet som lønmodtager, selvstændig eller som medhjælpende/medarbejdende ægtefælle. Dvs. at f.eks. minkavlere, som er blevet ledige og er omfattet af målgruppen, også vil have ret til tilbud om uddannelse på samme måde som lønmodtagere, der har arbejdet inden for minkerhvervet eller følgeerhverv, og som er blevet ledige og er omfattet af målgruppen.

Ligeledes kan en person have haft et andet arbejde efter sit arbejde i minkerhvervet eller følgeerhverv, så længe personen har arbejdet i minkerhvervet eller et følgeerhverv i hele eller dele af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021.

Personer, der først begynder at arbejde i minkerhvervet eller følgeerhverv den 23. marts 2021 eller senere, f.eks. i april måned 2021 får derimod ikke ret til tilbud om uddannelse, da personen ikke har arbejdet i minkerhvervet eller et følgeerhverv i hele eller dele af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021.

Ved følgeerhverv forstås, at over halvdelen af virksomhedens omsætning i 2017-19 skal hidrøre fra handel med danske minkproducenter, og at virksomhedens produktion ikke umiddelbart kan omlægges til anden aktivitet, dog med 2 undtagelser hertil, om henholdsvis udlejet staldkapacitet til dansk minkavl og pelserier, der betjener danske minkavlere, hvor pelseriet indgår i en virksomhed, hvor der også drives minkavl i Danmark, jf. aftalen. Følgeerhverv kan f.eks. være fodercentraler, pelserier, produktionsenheder til diverse materiel, autoværksteder til vedligehold af maskineri, minkforarbejdningsvirksomheder og minkauktionshuse.

Hvis personen er tvivl om, hvorvidt personen har arbejdet som lønmodtager inden for et følgeerhverv, må personen henvende sig til den virksomhed, hvor personen var ansat, for at afklare dette. Personen har også mulighed for at bede jobcenteret om hjælp.

Med forslaget vil alle personer omfattet af målgruppen, som i hele eller dele af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021 har arbejdet inden for minkerhvervet eller følgeerhverv, få ret til tilbud om uddannelse under puljen, når personen på tro og love erklærer, at personen har arbejdet i et af disse erhverv i hele eller dele af perioden.

Det foreslås i stk. 4, at tilbuddet er frivilligt for personen, og at personen under tilbuddet er fritaget fra pligten til at deltage i andre tilbud, herunder tilbud som allerede er påbegyndt.

Personen kan dermed sige nej til et tilbud om uddannelse, og kan undlade at påbegynde eller deltage i tilbuddet og kan ligeledes ophøre med tilbuddet uden sanktioner efter ydelsesreglerne i henholdsvis lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for dagpengemodtagere, lov om sygedagpenge for sygedagpengemodtagere og lov om aktiv socialpolitik for de øvrige målgrupper.

Med forslaget om, at personen under tilbuddet er fritaget fra pligten til at deltage i andre tilbud, herunder tilbud som allerede er påbegyndt, fastslås det, at tilbuddet går forud for andre tilbud efter loven, og personen dermed ikke har pligt til at deltage i andre tilbud i perioden, hvor personen deltager i uddannelsestilbuddet. Deltager personen allerede i et andet tilbud på det tidpunkt, hvor uddannelsestilbuddet skal begynde, skal jobcenteret derfor sørge for, at tilrettelægge indsatsen og dermed flytte eller ændre det andet tilbud, så personen kan deltage i uddannelsestilbuddet. Hvis jobcenteret ikke har tilrettelagt indsatsen, så personen kan deltage i uddannelsestilbuddet, vil personen kunne undlade at påbegynde eller deltage i det andet tilbud i den periode, hvor personen er i uddannelsestilbud.

Med forslaget sikres det, at tilbuddet er frivilligt for den enkelte person, og at pågældende reelt vil kunne deltage i tilbuddet, da det går forud for andre tilbud efter loven.

Det foreslås i stk. 5, at personen under tilbuddet er fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

Dermed er personen fritaget for både at søge og tage job, herunder dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, mens personen deltager i uddannelsen.

Det foreslås i stk. 6,1. pkt. at tilbuddet kan rækker ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, og personen har ret til at fortsætte tilbuddet, hvis personen ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6.

Dermed vil personen have mulighed for at kunne færdiggøre den uddannelse, som personen er påbegyndt under puljen. Retten til at fortsætte tilbuddet giver ikke ret til en forsørgelsesydelse.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at tilbuddet fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift.

Retten til at fortsætte tilbuddet giver dermed ikke ret til en forsørgelsesydelse. Det er således betingelserne for at modtage ydelsen, der afgør, om en person har ret til ydelsen.

Hvis personen ikke har ret til en ydelse efter ydelseslovgivningen, vil personen kunne færdiggøre uddannelsen på su, hvis personen har ret til det, eller som selvforsørgende, det vil sige uden ydelse. Hvis personen får en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, vil pågældende kunne fortsætte uddannelsen som voksenlærling, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Med forslaget vil f.eks. en dagpengemodtager, der er startet på en uddannelse efter § 97 b, have ret til at fortsætte sin uddannelse på kontanthjælp efter, at pågældendes dagpengeret er ophørt, hvis personen er berettiget til kontanthjælp. Personen vil under uddannelsen modtage den kontanthjælp, som pågældende er berettiget til efter lov om aktiv socialpolitik. Personen fortsætter således uddannelsen på en ny ydelse og ikke på sin tidligere ydelse (dagpenge).

Det foreslås i stk. 7, at reglerne i §§ 53 og 95 om de overordnede betingelser for tilbud og om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser ikke finder anvendelse.

Det betyder, at jobcenteret ikke kan afvise tilbuddet ud fra en vurdering af, at tilbuddet ikke er den hurtigste vej til varig beskæftigelse, eller at betingelserne i lovens § 95 ikke er opfyldt.

Med forslaget fastslås det, at personer i målgruppen har ret til tilbud om uddannelse efter § 97 b, uden at jobcenteret skal foretage en vurdering af tilbuddet, jf. § 53, eller af om betingelserne i § 95 er opfyldt.

Det foreslås i stk. 8,1. pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om målgruppen, tilbuddet om uddannelse og om, at der inden for puljen også kan gives visse andre tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om jobsøgningskurser.

Med hjemmel i bestemmelsen forventes der fastsat regler om, bl.a. afgrænsning af følgeerhverv og uddannelse. Der forventes endvidere fastsat regler om, at der inden for puljen kan gives tilbud om jobsøgningskurser og realkompetencevurderinger.

Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud under puljen.

Med hjemmel i bestemmelsen forventes der fastsat regler om, at kommunerne med midler fra puljen kan få dækket driftsudgifterne til køb af uddannelsestilbud efter § 97 b og driftsudgifterne til køb af andre tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om jobsøgningskurser, som kan gives under puljen i medfør af regler som fastsættes med hjemmel i forslaget til stk. 8, 1 pkt.

Der forventes også fastsat regler om, at hovedparten af midlerne i puljen fordeles og udmeldes til kommunerne hurtigst muligt efter den 23. marts 2021. Fordelingen vil ske ud fra dels en fordelingsnøgle på baggrund af kommunernes historiske andel af lønmodtagere inden for branchen 'avl af pelsdyr', dels ud fra kommunernes aktive tilkendegivelser om deres forventning til forbrug af midler fra puljen. Der forventes desuden fastsat regler om, at de resterende midler i puljen, herunder evt. uforbrugte midler fra første udmelding, vil blive fordelt og udmeldt senere på året på baggrund af kommunernes aktive tilkendegivelser om deres hidtidige forbrug af midler fra puljen samt forventning til forbrug af evt. yderligere midler fra puljen. Der forventes endelig fastsat regler om kommunernes bogføring, opgørelse, regnskab og revision af tilskud.

Med forslaget sikres den hurtigst mulige puljeadministration og dermed hurtigere sagsbehandling i jobcentrene, da kommunerne ikke skal søge om midler fra puljen, hver gang en person ønsker at bruge sin ret til tilbud om uddannelse efter § 97 b.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. og pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 195, stk. 1, nr. 1, refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11 og 13, når udgiften angår tilbud efter kapitel 14, herunder deltagerbetaling. Bestemmelsen omfatter refusion til kommunerne for deres udgifter til køb af uddannelser mv., som gives som tilbud efter kapitel 14 til personer i jobafklarings- og ressourceforløb, førtidspensionister og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Efter de gældende regler i lovens § 196 ydes der refusion for tilbud inden for puljen til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespulje. Inden for disse puljer refunderer staten 80 pct. af kommunens udgifter til disse tilbud. Ligeledes refunderer staten 80 pct. af kommunens udgifter til tilbud under den midlertidige ordning med ret til en erhvervsuddannelse i § 97 a, jf. lovens § 196 a.

Der er i den gældende lov ikke regler om en midlertidig puljeordning, hvor personer, der er ledige og omfattet af en af lovens målgrupper, og som har arbejdet inden for minkerhvervet eller følgeerhverv, får ret til tilbud om uddannelse inden for en pulje i perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med den 31. december 2021. Der er derfor heller ikke regler for refusion til kommunernes udgifter hertil.

Det foreslås, at der efter § 196 a i loven indsættes en ny bestemmelse § 196 b.

Det foreslås i § 196 b, at staten inden for en pulje refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til tilbud efter § 97 b, herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe.

Da kommunen inden for puljen får 100 pct. refusion for udgifter til tilbuddet, vil kommunen ikke kunne få refusion for udgifter til det samme tilbud efter lovens § 195, nr. 1.

Med forslaget fastlægges det, at kommunerne under puljen får refunderet 100 pct. af deres udgifter til køb af uddannelser efter § 97 b, og til køb af andre tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om jobsøgningskurser, som kan gives under puljen i medfør af regler fastsat med hjemmel i § 97 b, stk. 8.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 69, stk. 1 og 3, i lov om aktiv socialpolitik skal modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb stå til rådighed ved at tage imod henvist arbejde og deltage aktiv i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til beskrivelsen af gældende regler i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

Det foreslås, at der i § 69 i lov om aktiv socialpolitik indsættes som stk. 8, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke har pligt til at opfylde deres rådighedsforpligtelse ved at tage imod tilbud omfattet af § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at personerne vil kunne udeblive fra eller ophøre i tilbuddet efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden ydelsesmæssige konsekvenser, idet pligten til at tage imod og deltage i tilbud samt ophøre i tilbud foreslås fraveget.

Bemyndigelsen vil således blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats under tilbud efter forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil kunne udeblive fra eller ophøre i tilbuddet uden ydelsesmæssige konsekvenser.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ikke skal stå til rådighed for henvist arbejde, jf. § 69, stk. 1 og 3, i loven, mens de deltager i tilbud efter forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil således ikke have ydelsesmæssige konsekvenser for personerne, hvis de, mens de deltager i et tilbud efter forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afviser henvist arbejde, idet de er fritaget for pligten til at tage imod henvist arbejde.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes i andre særlige tilfælde til at fastsætte regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ikke skal opfylde deres pligt til rådighed. Det vil f.eks. kunne være, hvis der indføres andre tiltag i forbindelse med covid-19-foranstaltninger eller lignende situationer, hvor der er et ønske om, at en person i ressourceforløb alene skal koncentrere sig om f.eks. en uddannelse eller et andet beskæftigelsesrettet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter gældende regler i § 69 k, stk. 1 og 3, i lov om aktiv socialpolitik skal modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb stå til rådighed ved at tage imod henvist arbejde og deltage aktivt i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til beskrivelsen af gældende regler i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

Det foreslås, at der i § 69 k i lov om aktiv socialpolitik indsættes som stk. 7, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke har pligt til at opfylde deres rådighedsforpligtelse ved at tage imod tilbud omfattet af § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at personerne vil kunne udeblive fra eller ophøre i tilbuddet efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden ydelsesmæssige konsekvenser, idet pligten til at tage imod og deltage i tilbud samt ophøre i tilbud foreslås fraveget.

Bemyndigelsen vil således blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats under tilbud efter forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil kunne udeblive fra eller ophøre i tilbuddet uden ydelsesmæssige konsekvenser.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, ikke skal stå til rådighed for henvist arbejde, jf. § 69 k, stk. 1 og 3, i loven, mens de deltager i tilbud efter forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil således ikke have ydelsesmæssige konsekvenser for personerne, hvis de, mens de deltager i et tilbud efter forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afviser henvist arbejde, idet de er fritaget for pligten til at tage imod henvist arbejde.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes i andre særlige tilfælde til at fastsætte regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, ikke skal opfylde deres pligt til rådighed. Det vil f.eks. kunne være, hvis der indføres andre tiltag i forbindelse med covid-19-foranstaltninger eller lignende situationer, hvor der er et ønske om, at en person i ressourceforløb alene skal koncentrere sig om f.eks. en uddannelse eller et andet beskæftigelsesrettet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter gældende regler i § 74 b, stk. 1, og § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik skal ledighedsydelsesmodtagere stå til rådighed ved at tage imod et rimelig tilbud om fleksjob og deltage aktiv i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personer, der modtager ledighedsydelse, skal endvidere være aktivt jobsøgende.

Der henvises til beskrivelsen af gældende regler i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

Det foreslås, at der i § 75 i lov om aktiv socialpolitik indsættes som stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 i helt særlige tilfælde kan fraviges.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke har pligt til at opfylde deres rådighedsforpligtelse ved at tage imod tilbud omfattet af § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at personerne vil kunne udeblive fra eller ophøre i tilbuddet efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats uden ydelsesmæssige konsekvenser, idet pligten til at tage imod og deltage i tilbud samt ophøre i tilbud foreslås fraveget.

Bemyndigelsen vil således blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats under tilbud efter forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil være fritaget fra pligten til at deltage i tilbuddet, og at personerne vil kunne udeblive fra eller ophøre i disse tilbud uden ydelsesmæssige konsekvenser.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der modtager ledighedsydelse, ikke skal stå til rådighed for tilbud om et rimeligt fleksjob og ikke skal være aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Det vil således ikke have ydelsesmæssige konsekvenser for personerne, hvis de, mens de deltager i et tilbud efter forslaget til § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afviser et rimeligt tilbud om fleksjob eller ikke er aktivt jobsøgende, idet de er fritaget for pligten til at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob og være aktivt jobsøgende, mens de deltager i tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at personer, som modtager ledighedsydelse under en arbejdsfordeling omfattet af Trepartsaftale om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning i lighed med modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, ikke skal være aktivt jobsøgende, tage mod henvist arbejde og deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. under arbejdsfordelingen. Trepartsaftale om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked, blev indført som følge af covid-19-situationen, og varer frem til den 31. december 2021.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes i andre særlige tilfælde til at fastsætte regler om, at personer, der modtager ledighedsydelse, ikke skal opfylde deres pligt til rådighed.

Det vil f.eks. kunne være andre tiltag i forbindelse med covid-19-foranstaltninger eller lignende situationer hvor der er et ønske om, at personer, som modtager ledighedsydelse, alene skal koncentrere sig om deltagelse i et beskæftigelsesrettet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som vil forbedre deres muligheder for at blive ansat i fleksjob.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 23. marts 2021.

Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov