Fremsat den 3. marts 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022

Kapitel 1

Kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag

§ 1. En person, som har indbetalt efterlønsbidrag, der ikke tidligere er betalt tilbage, har ret til at få efterlønsbidragene udbetalt kontant, hvis

1) personen den 1. januar 2022 ikke har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) personen skriftligt fravælger efterlønsordningen, og

3) arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om udbetaling fra personen i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen kan i særlige tilfælde se bort fra, at en ansøgning om udbetaling af efterlønsbidrag modtages efter ansøgningsfristens udløb, jf. stk. 1, nr. 3, hvis ansøgningen er modtaget af arbejdsløshedskassen senest den 30. september 2022.

Stk. 3. Et dødsbo efter en person, der har indbetalt efterlønsbidrag, kan ikke ansøge om udbetaling efter stk. 1.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter høring af Beskæftigelsesrådet nærmere regler om ansøgning om udbetaling af efterlønsbidragene.

§ 2. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beløbet opgøres på grundlag af dagpengenes højeste beløb for en dag på udbetalingstidspunktet.

Stk. 2. Efterlønsbidrag, som er indbetalt for en periode til og med den 10. oktober 2020, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når bidragene udbetales kontant efter § 1, stk. 1.

Stk. 3. Der svares en afgift på 30 pct. af efterlønsbidrag, som er indbetalt for en periode efter den 10. oktober 2020, når bidragene udbetales kontant efter § 1, stk. 1. Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Udbetaling af efterlønsbidrag efter § 1, stk. 1, finder sted i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. juli 2022. Arbejdsløshedskassen kan i særlige tilfælde udbetale efterlønsbidrag efter den 31. juli 2022.

Stk. 5. §§ 79, 81 og 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.

§ 3. Arbejdsløshedskassen skal informere de personer, som arbejdsløshedskassen har registreret med indbetalte efterlønsbidrag, om muligheden for at få efterlønsbidragene udbetalt efter § 1, stk. 1, og konsekvenserne heraf.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen er kun forpligtet til at give individuel vejledning om konsekvenserne ved udbetaling efter § 1, stk. 1, til de personer, der udtrykkeligt anmoder arbejdsløshedskassen herom.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter høring af Beskæftigelsesrådet nærmere regler om arbejdsløshedskassernes information og vejledning, herunder om arbejdsløshedskassernes dokumentation for vejledningen.

Kapitel 2

Kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag

§ 4. En person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, der ikke tidligere er betalt tilbage, har ret til at få fleksydelsesbidragene udbetalt kontant, hvis

1) personen den 1. januar 2022 ikke har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a i lov om fleksydelse,

2) personen skriftligt fravælger fleksydelsesordningen, og

3) Udbetaling Danmark har modtaget en skriftlig anmodning om udbetaling fra personen i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.

Stk. 2. Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde se bort fra, at en ansøgning om udbetaling af fleksydelsesbidrag modtages efter ansøgningsfristens udløb, jf. stk. 1, nr. 3, hvis ansøgningen er modtaget af Udbetaling Danmark senest den 30. september 2022.

Stk. 3. Et dødsbo efter en person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, kan ikke ansøge om udbetaling efter stk. 1.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter høring af Beskæftigelsesrådet nærmere regler om ansøgning om udbetaling af fleksydelsesbidragene.

§ 5. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lov om sygedagpenge, som personen har indbetalt som fleksydelsesbidrag, jf. §§ 7 og 8 i lov om fleksydelse. Beløbet opgøres på grundlag af sygedagpengenes højeste beløb for en dag på udbetalingstidspunktet.

Stk. 2. Fleksydelsesbidrag, som er indbetalt for en periode til og med den 10. oktober 2020, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når bidragene udbetales kontant efter § 4, stk. 1.

Stk. 3. Der svares en afgift på 30 pct. af fleksydelsesbidrag, som er indbetalt for en periode efter den 10. oktober 2020, når bidragene udbetales kontant efter § 4, stk. 1. Pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Udbetaling af fleksydelsesbidrag efter § 4, stk. 1, finder sted i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. juli 2022. Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde udbetale fleksydelsesbidrag efter den 31. juli 2022.

§ 6. Udbetaling Danmark skal informere de personer, som er registreret med indbetalte fleksydelsesbidrag, om muligheden for at få fleksydelsesbidragene udbetalt efter § 4, stk. 1, og om konsekvenserne heraf.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter høring af Beskæftigelsesrådet nærmere regler om Udbetaling Danmarks information og vejledning.

Kapitel 3

Klageadgang

§ 7. Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til arbejdsløshedskassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder arbejdsløshedskassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Stk. 2. Klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesudvalget, og klageren underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 8. Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 4

Ikrafttræden

§ 9. Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Kapitel 5

Ændringer i anden lovgivning

§ 10. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, foretages følgende ændringer:

1. § 75, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Et medlem kan ikke tilmeldes efterlønsordningen efter stk. 1, hvis medlemmet har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter

1) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),

2) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),

3) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, eller

4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.«

2. § 77, stk. 6, nr. 6, affattes således:

»6) Medlemmer, som har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit i medfør af

a) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),

b) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),

c) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, eller

d) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.«

§ 11. I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En person kan ikke tilmeldes fleksydelsesordningen, hvis personen har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter

1) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),

2) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),

3) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, eller

4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.«

§ 12. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 12. februar 2021, foretages følgende ændringer:

1. § 26 n, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Praktikydelse eller aktiveringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

2. § 26 n, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) Uddannelsesydelse eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

3. I § 26 n, stk. 1, nr. 18, udgår »påbegyndt«.

Kapitel 6

Territorial gyldighed

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet) har den 10. oktober 2020 indgået Aftale om en ny ret til tidlig pension med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Som led i aftalen er aftaleparterne blevet enige om, at der i 2022 skal være mulighed for at få indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit. Dette lovforslag udmønter denne del af Aftale om en ny ret til tidlig pension.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 2202 af 29. december 2020 om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension), som udmønter de øvrige dele af Aftale om en ny ret til tidlig pension.

2. Baggrund

Som led i Aftale om senere tilbagetrækning fra maj 2011 blev der i perioden fra den 2. april 2012 til og med den 1. oktober 2012 givet mulighed for, at personer, der havde indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag, kunne ansøge om at få bidragene udbetalt kontant og skattefrit.

Der blev med Aftale om flere år på arbejdsmarkedet fra 20. juni 2017 givet en tilsvarende mulighed for at få indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit i perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018.

Der er med Aftale om en ny ret til tidlig pension fra 10. oktober 2020 blevet givet endnu en mulighed for at få indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit.

Følgende fremgår af aftalen:

"Aftalepartierne er endvidere enige om, at alle medlemmer af efterlønsordningen skal have gode muligheder for at justere deres tilbagetrækningsbeslutning i lyset af ret til tidlig pension.

Der gives derfor mulighed for, at medlemmer af efterlønsordningen, som ikke har nået efterlønsalderen pr. 1. januar 2022, skattefrit kan få tilbagebetalt deres tidligere indbetalte efterlønsbidrag, hvis de vælger at træde ud af efterlønsordningen.

Der er tale om en mulighed for frivillig framelding af efterlønsordningen, som skal understøtte, at man kan vælge det, der passer bedst ind i ens personlige og arbejdsmæssige forhold.

Muligheden for skattefri udmeldelse gælder i perioden 1. januar 2022 til 30. juni 2022 for personer, der på dette tidspunkt endnu ikke har nået efterlønsalderen.

Skattefriheden gælder for efterlønsbidrag indbetalt fra 1999 og frem til og med den 10. oktober 2020. Indbetalinger, som er foretaget efter den 10. oktober 2020 og frem til det eventuelle udtrædelsestidspunkt i 2022, vil blive tilbagebetalt fratrukket en afgift på 30 pct. (som ved kontante udbetalinger under gældende regler). Tilbagebetalingsbeløbet fastsættes efter satsen på udbetalingstidspunktet.

Den skattefri udbetaling indebærer, at de indbetalte bidrag behandles skattemæssigt fordelagtigt, idet bidrag til efterlønsordningen er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag. Personer, der benytter sig af muligheden for skattefri tilbagebetaling af deres efterlønsbidrag, kan ikke efterfølgende benytte sig af fortrydelsesordningen i efterlønsreglerne. Der skal sikres tilstrækkelig information til målgruppen."

Der er i aftalen ikke taget stilling til, om muligheden for kontant og skattefri udbetaling også omfatter fleksydelsesbidrag. Ved udmøntningen af aftalen er aftaleparterne blevet enige om, at muligheden for kontant og skattefri udbetaling også omfatter fleksydelsesbidrag.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Kontant udbetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag

3.1.1. Gældende ret

Efter den gældende § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, kan en person skriftligt fravælge muligheden for at gå på efterløn og få det indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt.

Efterlønsbidraget bliver som udgangspunkt overført til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

I særlige tilfælde får personen bidraget udbetalt kontant. Det gælder, hvis

- personen får tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension,

- personen har nået efterlønsalderen,

- personen emigrerer,

- tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. lovens § 47 (et beløb, der svarer til et års efterlønsbidrag), eller

- personen har nået folkepensionsalderen uden at have udnyttet retten til efterløn og uden at have optjent skattefri præmie.

Hvis personen afgår ved døden, inden retten til efterløn er ophørt, har boet efter personen ret til at få det indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant.

Det beløb, der betales tilbage, udgør det antal indbetalte dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, som personen har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. lovens § 77, stk. 4. Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på udbetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsopsparing. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.

Der er i de gældende §§ 31 og 32 i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, fastsat tilsvarende for udbetaling af fleksydelsesbidrag.

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022 kan indsendes ansøgning om kontant udbetaling af efterlønsbidrag. Denne mulighed gælder for personer, som har indbetalt efterlønsbidrag, der ikke tidligere er betalt tilbage efter

- § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

- § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.), eller

- lov nr. 1671 af 26. december 2017.

Det foreslås også, at det er en betingelse for udbetaling, at

- personen den 1. januar 2022 ikke har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

- personen skriftligt fravælger efterlønsordningen, og,

- arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om udbetaling fra personen i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.

For så vidt angår krav til ansøgningen om udbetaling foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter høring af Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler herom. De administrativt fastsatte regler vil blive udstedt samtidig med lovens ikrafttræden.

I forbindelse med muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2012 og 2018 viste der sig at være situationer, hvor personen ikke fik indsendt ansøgning om udbetaling af bidraget inden for den fastsatte ansøgningsfrist. Det var f.eks. tilfældet, hvor personen ikke havde modtaget arbejdsløshedskassens informationsbrev om muligheden for at få efterlønsbidraget udbetalt kontant og skattefrit, eller hvor personen på grund af alvorlig sygdom eller hospitalsindlæggelse ikke havde været i stand til at tage stilling til konsekvenserne ved kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag. Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskassen i særlige tilfælde får mulighed for at se bort fra ansøgningsfristen for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag. Det foreslås, at det er en betingelse for dispensation, at arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen senest den 30. september 2022.

Det foreslås, at personer i fleksydelsesordningen får en tilsvarende mulighed for at få fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit, som personer i efterlønsordningen. Det bemærkes, at personer i fleksydelsesordningen, som i indbetalingsperioden har indbetalt både efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, skal ansøge Udbetaling Danmark om udbetaling af fleksydelsesbidrag, og de skal ansøge om udbetaling af efterlønsbidrag hos deres seneste arbejdsløshedskasse.

Det foreslås også, at Udbetaling Danmark får en tilsvarende mulighed som arbejdsløshedskasserne for i særlige tilfælde at se bort fra ansøgningsfristen for kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag. Det foreslås, at det også i den forbindelse er en betingelse for dispensation, at Udbetaling Danmark har modtaget ansøgningen senest den 30. september 2022.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter høring af Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om ansøgning om udbetaling af fleksydelsesbidrag.

Det foreslås også, at udbetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetales i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. juli 2022. Den foreslåede udbetalingsperiode er fastsat af hensyn til en lettere og smidigere administration i arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark.

Der vil med hjemmel i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i § 15 i lov om aktiv socialpolitik blive fastsat regler, hvorefter kommunen skal se bort fra formue, som hidrører fra en ekstraordinær udbetaling af indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag på skattemæssigt gunstige vilkår. For personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og som samtidig benytter muligheden for at få indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt på de gunstigere vilkår i 2022, betyder dette, at disse udbetalinger af efterlønsbidrag ikke får indflydelse på beregningen af kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

3.2. Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

3.2.1. Gældende ret

Efter den gældende § 77, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetales der årligt et efterlønsbidrag, som på årsbasis udgør syv gange dagpengenes højeste beløb for en dag, jf. §§ 47 og 70. Indbetaling af efterlønsbidrag som betingelse for ret til efterløn har været gældende siden 1999. På nær i 1999 og 2000, hvor der maksimalt kunne indbetales et beløb, der svarede til tre gange hhv. seks gange dagpengenes højeste beløb for en dag, har det årlige efterlønsbidrag været på syv gange dagpengenes højeste beløb for en dag.

Efter den gældende § 2 i lov om fleksydelse er det en betingelse for ret til fleksydelse, at personen har indbetalt fleksydelsesbidrag. Siden ordningen blev indført den 1. juli 2001 har personer i fleksydelsesordningen på årsbasis indbetalt et beløb, der svarer til syv gange det beløb, der efter lov om sygedagpenge højst kan ydes pr. dag.

Det vil sige, at en person i efterløns- eller fleksydelsesordningen pr. 1. januar 2022 samlet set maksimalt har indbetalt 156 gange dagpengenes højeste beløb for en dag.

Ved tilbagebetaling af efterlønsbidrag udgør tilbagebetalingsbeløbet antallet af indbetalte bidragssatser efter §§ 47 og 70, jf. § 77 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter § 77 a, stk. 7, opgøres tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af dagpengenes størrelse på det tidspunkt, hvor beløbet udbetales, eller hvor beløbet overføres til en pensionsopsparing.

Det tilsvarende gør sig gældende ved tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf. § 32, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, i lov om fleksydelse.

3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at implementere aftalen foreslås det, at efterlønsbidraget, som tilbagebetales, udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4. Det foreslås også, at fleksydelsesbidraget, som tilbagebetales, udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lov om sygedagpenge, som personen har indbetalt som fleksydelsesbidrag, jf. §§ 7 og 8 i lov om fleksydelse.

Det foreslås også, at ved udbetaling af efterløns- eller fleksydelsesbidragene, opgøres beløbet, som skal udbetales, efter satsen for arbejdsløshedsdagpenge henholdsvis sygedagpenge på udbetalingstidspunktet.

3.3. Beskatning af kontante tilbagebetalinger af efterløns­bidrag

3.3.1. Gældende ret

Efter den gældende § 77 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020, anvendelse ved udbetaling af efterlønsbidrag.

Efter pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 3, medregnes kontante udbetalinger af efterlønsbidrag efter § 77, stk. 2, nr. 2-4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i den skattepligtige indkomst, når

- personen har nået efterlønsalderen,

- personen emigrerer, eller

- tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger et beløb, der svarer til 1 års efterlønsbidrag.

Kontant udbetaling af efterlønsbidrag, når personen har nået folkepensionsalderen uden at have udnyttet retten til efterløn og uden at have optjent skattefri præmie efter § 77 a, stk. 3, medregnes også i den skattepligtige indkomst. Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes i den skattepligtige indkomst. Det bemærkes, at satsen for sundhedsbidrag fra 2019 er fastsat til 0 kr. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c i stedet for satsen for kommunal indkomstskat.

I tilfælde, hvor en person i forbindelse med tilkendelse af førtidspension, seniorpension eller tidlig pension får udbetalt sine efterlønsbidrag efter § 77 a, stk. 2, nr. 1, skal der derimod alene betales en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet. Der betales også en afgift på 30 pct., hvis efterlønsbidraget udbetales til boet efter en person, der har indbetalt efterlønsbidrag, eller hvis personen får bidraget udbetalt efter § 25 i bekendtgørelse nr. 723 af 20. juni 2013 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse, fordi personen uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn.

Der gælder tilsvarende regler for beskatnings- eller afgiftspligt i forbindelse med kontant udbetaling af fleksydelsesbidrag, jf. § 32, stk. 1, 2. pkt., i lov om fleksydelse og § 49 B, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven. Dog er der i fleksydelsesordningen ikke mulighed for at få fleksydelsesbidraget udbetalt kontant i den situation, hvor personen uden egen skyld mister retten til at overgå til fleksydelse.

3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at efterløns- og fleksydelsesbidrag, der er indbetalt for perioder til og med den 10. oktober 2020, udbetales kontant og skattefrit. Det foreslås også, at efterløns- og fleksydelsesbidrag, der er indbetalt for perioder fra den 11. oktober 2020, indtil ansøgningstidspunktet, udbetales kontant med fradrag for en afgift på 30 pct., som tilfalder staten.

Da en person i efterlønsordningen udmeldes af ordningen fra ansøgningstidspunktet, tilbagebetales bidrag, som er indbetalt for en periode efter ansøgningstidspunktet, som en tilbageførsel. Tilsvarende gør sig gældende for en person i fleksydelsesordningen, dog således at udmeldelsen har virkning fra den 1. i måneden efter Udbetaling Danmarks modtagelse af ansøgningen, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1187 af 5. august 2020 om fleksydelse.

Det foreslås endvidere, at et dødsbo efter en person, der har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag ikke kan ansøge om skattefri udbetaling af bidraget. Udbetaling til boet vil ske efter de gældende regler, det vil sige kontant og med fradrag for en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Hvis personen, der har indbetalt efterløns-eller fleksydelsesbidrag, har indsendt ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af bidraget inden dødsfaldet, udbetales bidraget kontant og skattefrit til dødsboet.

3.4. Endelig udmeldelse af efterløns- og fleksydelses­ordningen

3.4.1. Gældende ret

Efter den gældende § 77 a, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse for at få sine indbetalte efterlønsbidrag tilbage, at personen fravælger muligheden for at gå på efterløn. Fravalget er dog ikke endeligt, idet personen igen kan blive omfattet af efterlønsordningen, hvis personen enten kan opfylde de almindelige betingelser for optagelse i ordningen, herunder vil kunne opfylde kravene til anciennitet i § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller kan opfylde kravene for tilmelding til ordningen via fortrydelsesordningen § 75 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det tilsvarende gør sig gældende i fleksydelsesordningen, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og § 31, stk. 1 og 2, i lov om fleksydelse.

3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved mulighederne for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2012 og i 2018, var det en betingelse for udbetaling, at personen endegyldigt fravalgte efterlønsordningen. Personen ville herefter ikke kunne blive tilmeldt efterlønsordningen igen, herunder via fortrydelsesordningen.

Der var en tilsvarende betingelse ved kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag.

Det foreslås, at personen på tilsvarende måde endegyldigt fravælger efterløns- og fleksydelsesordningen, når der i 2022 ansøges om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- eller fleksydelsesbidrag. Personen vil herefter ikke kunne blive tilmeldt efterløns- eller fleksydelsesordningen igen, herunder via fortrydelsesordningen.

Har en person indsendt ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- eller fleksydelsesbidrag, kan personen dog fortryde ansøgningen, indtil arbejdsløshedskassen eller Udbetaling Danmark har iværksat udbetalingen af bidrag.

3.5. Information og vejledning i forbindelse med muligheden for ud­betaling af bidrag

3.5.1. Gældende ret

Arbejdsløshedskassernes almindelige vejledningspligt er fastsat i § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter den bestemmelse skal en arbejdsløshedskasse i fornødent omfang yde vejledning til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens område.

Udbetaling Danmarks vejledningspligt følger af kapitel 2 i lov om Udbetaling Danmark samt § 7 i forvaltningsloven.

3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne skal informere de personer, som arbejdsløshedskassen har registreret med indbetalte bidrag, om muligheden for i 2022 at fravælge efterlønsordningen og få efterlønsbidraget udbetalt kontant og skattefrit, og informere om konsekvenserne heraf.

Formålet med dette er, at alle der har betalt efterlønsbidrag, der ikke er tilbagebetalt, skal have mulighed for at tage stilling til, om de fortsat ønsker at være tilmeldt efterlønsordningen.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter høring af Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassernes vejledning.

Tilsvarende foreslås det, at Udbetaling Danmark skal informere de personer, som Udbetaling Danmark har registreret med indbetalte bidrag, om muligheden for i 2022 at fravælge fleksydelsesordningen og få fleksydelsesbidraget udbetalt kontant og skattefrit.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter høring af Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om Udbetaling Danmarks vejledning.

3.6. Præciseringer vedrørende ydelser, som indgår i beregning af ancien­nitet til tidlig pension

3.6.1. Gældende ret

Efter den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 2, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, fremgår det, at aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indgår i opgørelsen af anciennitet i Danmark til tidlig pension. Perioder med aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tæller således med i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig pension.

Praktikydelse blev indført ved lov nr. 1082 af 29. december 1999 om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. I lov nr. 1250 af 20. december 2000 om ændring af en aktiv arbejdsmarkedspolitik ændres praktikydelse til aktiveringsydelse. Ved lov nr. 420 af 10. juni 2003 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. flyttes reglerne om aktiveringsydelse til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med virkning fra den 1. juli 2007.

Efter den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension fremgår det, at uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indgår i opgørelsen af anciennitet i Danmark til tidlig pension. Perioder med uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tæller således med i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig pension.

Uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 17. juli 1992 har været gældende forud for 1993, og kunne ydes til ledige under 25 år i op til 2 år, og til ledige som var fyldt 25 år i 1 år og 6 måneder, der dog kunne udvides til 2 år, mens de deltog i visse uddannelser, som arbejdsministeren fastsatte efter forhandling med undervisnings- og forskningsministeren. Uddannelsesydelsen kunne ikke ydes, hvis uddannelsen blev påbegyndt efter, at retten til dagpenge var ophørt.

Ved lov nr. 434 af 30. juni 1993 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik blev reglerne om uddannelsesydelse videreført, men skiftede navn til uddannelsesgodtgørelse. Ledige kunne få tilbud om uddannelse ved deltagelse i ordinære uddannelsesaktiviteter eller i form af et særligt tilrettelagt uddannelsesprogram. Ved tilbud om uddannelse i det ordinære uddannelsessystem gjaldt de almindelige regler om optagelse på uddannelsen.

Ledige dagpengemodtagere kunne modtage uddannelsesgodtgørelse under uddannelsen, dog gjaldt det ikke unge under 25 år, hvis de havde ret til eller deltog i en uddannelse, der berettigede til uddannelsesstøtte fra Statens Uddannelsesstøtte. Uddannelsesgodtgørelsen kunne gives i op til 2 år.

Med lov nr. 896 af 16. december 1998 indsættes, at uddannelsen skal udvikle den lediges kompetence i forhold til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Samtidigt indsættes, at ledige dagpengemodtagere under 60 år, der er i dagpengeperioden, jf. § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som selv fremsætter ønske herom, har, når de har opbrugt deres adgang til orlov til uddannelse i op til 6 uger, jf. § 2, stk. 4, i lov om orlov, eller deres adgang til arbejdsmarkedsuddannelse i op til 6 uger, jf. § 3 a, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, ret til at få udarbejdet en handlingsplan, jf. § 11, med henblik på yderligere uddannelse.

I handlingsplanen beskrives den lediges uddannelses- og beskæftigelsesmål. Arbejdsformidlingen har pligt til med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger at vurdere den lediges uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.

Ledige dagpengemodtagere under 60 år, har i dagpengeperioden, jf. § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret til, uden at der er udarbejdet en handlingsplan, at søge optagelse på de erhvervsrettede uddannelsesforløb, der er oprettet ved aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og uddannelsesinstitutioner, jf. § 19 a.

Med lov nr. 1036 af 17. december 2002 ændres reglerne om uddannelse, således at perioden begrænses til 6 uger. Retten til uddannelsesgodtgørelse blev ophævet med lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personer, som var påbegyndt en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse kunne dog afslutte denne med samme ydelse.

Efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som blev indsat ved lov nr. 478 af 12. juni 2009, og som var gældende i perioden fra 1. august 2009 til og med den 5. marts 2012, kunne et medlem af en arbejdsløshedskasse, der deltager i selvvalgt uddannelse, få uddannelsesydelse. Det var en forudsætning for at få uddannelsesydelse, at medlemmet i tilfælde af ledighed havde ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Efter § 26 n, stk. 1, nr. 18, i lov om social pension fremgår det, at perioder, hvor en person er påbegyndt uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år, tæller med i opgørelsen af anciennitet i Danmark til tidlig pension. Perioder, hvor en person har deltaget i uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter det 40. år, tæller således med i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig pension. Det fremgår af de specielle bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 104, som fremsat, side 83, at det både omfatter perioder, hvor uddannelsen er påbegyndt efter det fyldte 40. år, samt perioder, hvor uddannelsen er påbegyndt forud for det fyldte 40. år, og hvor deltagelsen i uddannelsen fortsætter efter det fyldte 40. år.

3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Da det er forudsat, at perioder med ydelser under aktivering for personer, der er ledige og berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge, skal tælle med i optjeningen af anciennitet i forhold til tidlig pension, er der behov for at præcisere de gældende regler i § 26, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om social pension. Baggrunden for dette er, at der ikke i de gældende bestemmelser er henvist til alle de ydelser, som fra 1971 og frem har været mulighed for at modtage under aktivering, når man var berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås derfor, at det indsættes i § 26, stk. 1, nr. 2, at perioder med praktikydelse eller aktiveringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil skulle tælle med i optjeningen af anciennitet til tidlig pension.

Med den foreslåede ændring vil praktikydelse og aktiveringsydelse indgå i beregningen om anciennitet i forhold til tidlig pension i perioden fra 2000 til og med den 31. juli 2009.

Optjeningen af ancienniteten indgår i de oplysninger om arbejdsløshedsdagpenge i perioden fra 1998, som kommer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings ydelsesregister.

Det foreslås endvidere, at der i § 26 n, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension indsættes, at uddannelsesydelse eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indgår i optjeningen af anciennitet i forhold til tidlig pension.

Med den foreslåede ændring vil uddannelsesydelse før den 1. juli 1993 og mellem den 1. august 2009 til og med den 5. marts 2012 indgå i optjeningen til anciennitet. Endvidere vil uddannelsesgodtgørelse i perioden fra den 1. juli 1993 til den 31. august 2003 indgå i beregningen om anciennitet i forhold til tidlig pension.

Det foreslås endelig i § 26 n, stk. 1, nr. 18, i lov om social pension, at der foretages en sproglig præcisering, således at det tydeligt kommer til at fremgår, at perioder, hvor en person har deltaget i uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter det 40. år tæller med i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig pension. Det gælder uanset, om uddannelsen er påbegyndt efter det fyldte 40. år, eller, hvis uddannelsen er påbegyndt forud for det fyldte 40. år, og hvor deltagelsen i uddannelsen fortsætter efter det fyldte 40. år.

Det foreslås således, at det kommer til at fremgå af § 26 n, stk. 1, nr. 18, i lov om social pension, at perioder i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år tæller med i optjeningen af anciennitet til tidlig pension.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse­kvenser for det offentlige

Med lovforslaget udmøntes en del af Aftale om ny ret til tidlig pension af oktober 2020. Der henvises til det fremsatte lovforslag om Indførelse af ret til Tidlig Pension for en samlet præsentation af aftalens økonomiske konsekvenser.

En skattefri udbetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag i 2022 skønnes at øge arbejdsudbuddet for de årgange, hvor færre er medlemmer af efterlønsordningen. Effekten stiger gradvist til ca. 800 fuldtidspersoner i 2025, og herefter skønnes effekten at aftage til i gennemsnit ca. 550 fuldtidspersoner årligt frem mod 2035. Den positive arbejdsudbudsvirkning forsvinder igen på meget langt sigt, når de sidste årgange med færre efterlønsmodtagere, har nået efterlønsalderen.

Samlet set skønnes forslaget omtrent neutralt for den finanspolitiske holdbarhed, da den positive virkning på de offentlige finanser af det øgede arbejdsudbud på sigt omtrent modgår udgiftsvirkningen af udbetalingen af efterløns- og fleksydelsesbidrag i 2022 og et lavere antal bidragsydere.

4.1. Ydelsesmæssige og administrative konsekvenser ved tilbagebetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag

Med lovforslaget gives der i en 6-måneders periode i 2022 mulighed for at udtræde af efterlønsordningen og fleksydelsesordningen og få tidligere indbetalte efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag udbetalt skattefrit.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at ca. 19.200 personer vil udtræde af efterlønsordningen i løbet af 2022 som følge af muligheden for den skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag med en gennemsnitlig udbetaling på ca. 109.000 kr. Det indebærer isoleret set en skønnet offentlig merudgift på ca. 2,1 mia. kr. før skat og tilbageløb i 2022, jf. tabel 1.

Den skattefrie tilbagebetaling af efterlønsbidrag vil på samme måde som den almindelige tilbagebetaling af bidrag ved udtræden blive gennemført og administreret af arbejdsløshedskasserne, der modtager refusion fra staten for deres afholdte udgifter.

Forslaget skønnes at medføre et fald i antallet af efterlønsmodtagere stigende til ca. 1.200 helårspersoner i 2025, svarende til mindreudgifter til efterløn på -5 mio. kr. før skat og tilbageløb i 2022 stigende til -207 mio. kr. i 2025. Forslaget skønnes også i følgende år at indebære et reduceret antal efterlønsmodtagere og dertilhørende isolerede mindreudgifter.

Det skønnes endvidere med betydelig usikkerhed, at ca. 1.600 personer vil udtræde af fleksydelsesordningen i løbet af 2022 som følge af muligheden for den skattefri tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag med en gennemsnitlig udbetaling på ca. 109.000 kr. Det indebærer isoleret set en skønnet offentlig merudgift på ca. 170 mio. kr. før skat og tilbageløb i 2022.

Den skattefrie tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag vil på samme måde som den almindelige tilbagebetaling af bidrag ved udtræden blive gennemført og administreret af Udbetaling Danmark, der modtager refusion fra staten for sine afholdte udgifter. Det skønnes at forslaget vil medføre administrative merudgifter for Udbetaling Danmark til implementering og sagsbehandling.

Forslaget skønnes at medføre et fald i antallet af fleksydelsesmodtagere stigende til ca. 160 helårspersoner i 2025, svarende til mindreudgifter til fleksydelse på -1 mio. kr. før skat og tilbageløb i 2022 stigende til - 27 mio. kr. i 2025. Forslaget skønnes også i de følgende år at indebære et reduceret fald i antallet af fleksydelsesmodtagere og dertilhørende isolerede mindreudgifter.

Det forventes at hovedparten de personer, der melder sig ud af efterløn- og fleksydelsesordningen senere vil forsætte i beskæftigelse, mens en andel vil overgå til andre ydelser i stedet for efterløn og fleksydelse. Mindreudgiften til efterløn og fleksydelse samt skatteindtægterne af øget beskæftigelse vil derfor delvis modvirkes af isolerede merudgifter til en række overførelsesindkomster, herunder tidlig pension, førtidspension, fleksjob, dagpenge og sygedagpenge samt kontanthjælp.

Nettoindtægterne fra de ordinære efterløns- og fleksydelsesbidrag består efter gældende regler af bruttoindtægterne fra de ordinære efterløns- og fleksydelsesbidrag fratrukket bruttoudgifterne til ordinær tilbagebetaling af hidtil indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag. Lovforslaget medfører, at der er personer, som melder sig ud af efterløns- og fleksydelsesordningen, hvilket fremover fører til færre bruttoindtægter fra ordinære efterløns- og fleksydelsesbidrag. Samtidig er der også personer, som ville have meldt sig ud i 2022 og frem - særligt personer, der fremover vælger tidlig pension - men som nu fremskynder beslutningen og får hidtil indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt på de gunstigere vilkår. Det medfører, at bruttoudgifterne til ordinær tilbagebetaling af særligt efterlønsbidrag bliver mindre fremover. Da der er tale om to modsatrettede effekter, er den samlede effekt på nettoindtægterne fra de ordinære efterløns- og fleksydelsesbidrag usikker.

Samlet set skønnes lovforslaget at indebære offentlige merudgifter efter skat og tilbageløb på 1.759,9 mio. kr. i 2022, -42,8 mio. kr. i 2023, -166,6 mio. kr. i 2024 og -290,2 mio. kr. i 2025, samt herefter i gennemsnit årligt -268,8 mio. kr. frem til 2035.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

4.2. Økonomiske konsekvenser i forhold til præciseringer vedrørende ydelser, som indgår i beregning af anciennitet til tidlig pension

De foreslåede ændringer vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser ud over det allerede fastsatte i reformøkonomien.

4.3. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget lever op til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgivning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lovforslagets ovennævnte indhold understøtter muligheden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og retssikkerhed.

Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven kan understøttes digitalt. Lovteksten er i videst muligt omfang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen er digitaliseringsklar og der er mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.

Reglerne er formuleret teknologineutralt, idet der med lovforslaget ikke stilles særskilte nye krav i indretningen af arbejdsløshedsløshedskassernes og Udbetaling Danmarks systemer.

Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, herunder arbejdsløshedskassernes og Udbetaling Danmarks systemer.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 7. december 2020 til og med den 8. januar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, FA, Det Centrale Handicapråd, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Kooperationen, Kristelig Fagbevægelse, LAFS - Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere, Udbetaling Danmark og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter den gældende § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person skriftligt fravælge muligheden for at gå på efterløn og få det indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt.

Efterlønsbidraget bliver som udgangspunkt overført til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

I særlige tilfælde får personen bidraget udbetalt kontant. Det gælder, hvis

- personen får tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension,

- personen har nået efterlønsalderen,

- personen emigrerer,

- tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. lovens § 47 (et beløb, der svarer til et års efterlønsbidrag), eller

- personen har nået folkepensionsalderen uden at have udnyttet retten til efterløn og uden at have optjent skattefri præmie.

Hvis personen afgår ved døden, inden retten til efterløn er ophørt, har boet efter personen ret til at få det indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant.

Det foreslås i stk. 1, at en person, som har indbetalt efterlønsbidrag, der ikke tidligere er betalt tilbage, har ret til at få efterlønsbidragene udbetalt kontant.

Det betyder, at muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag vil gælde alle, der har indbetalt efterlønsbidrag, og som ikke har fået bidraget tilbagebetalt enten ved

- overførsel til en pensionsordning,

- kontant udbetaling efter reglerne i § 77 a,

- kontant og skattefri udbetaling af bidrag efter § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.), eller

- lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.

Det er uden betydning, om personen ved fortsat indbetaling af efterlønsbidrag ville kunne opnå ret til efterløn. Det vil f.eks. sige, at en person, der har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension vil kunne ansøge om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget i perioden fra og med den 1. januar til og med den 30. juni 2022.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at det er en betingelse, at personen den 1. januar 2022 ikke har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det betyder, at muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag retter sig mod personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere.

Det foreslås videre i stk. 1, nr. 2, det en betingelse, at personen skriftligt fravælger efterlønsordningen.

Fravalget af efterlønsordningen ved kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget er endeligt, og personen vil ikke senere kunne tilmelde sig efterlønsordningen, herunder via fortrydelsesordningen, jf. lovforslagets § 10, nr. 1 og 2, eller blive tilmeldt fleksydelsesordningen, jf. lovforslagets § 11, nr. 1.

Bestemmelsen afskærer ikke personen fra i stedet at få efterlønsbidraget tilbagebetalt efter den almindelige regel om tilbagebetaling af efterlønsbidrag i § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved tilbagebetaling efter § 77 a er det muligt igen at tilmelde sig efterlønsordningen eller benytte sig af fortrydelsesordningen, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det foreslås også i stk. 1, nr. 3, det er en betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om udbetaling fra personen i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.

Ansøgningen skal være modtaget af arbejdsløshedskassen senest den 30. juni 2022.

Det foreslås i stk. 2, at arbejdsløshedskassen i særlige tilfælde kan se bort fra, at en ansøgning om udbetaling af efterlønsbidrag modtages efter ansøgningsfristens udløb, jf. stk. 1, nr. 3, hvis ansøgningen er modtaget af arbejdsløshedskassen senest den 30. september 2022.

Det gør sig gældende, hvis personen kan sandsynliggøre ikke at have modtaget arbejdsløshedskassens informationsbrev om muligheden for at få efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit, eller hvis personen kan sandsynliggøre ikke have været i stand til at tage stilling til konsekvenserne ved kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.

Det foreslås i stk. 3, at et dødsbo efter en person, der har indbetalt efterlønsbidrag, ikke kan ansøge udbetaling efter stk. 1.

Udbetaling til boet vil ske efter de gældende regler i § 77 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven, det vil sige kontant og med fradrag for en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Dødsboet kan derimod få efterlønsbidragene udbetalt efter stk. 1, hvis personen, der har indbetalt efterlønsbidrag, inden dødsfaldet har indsendt ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af bidraget. Der lægges dermed vægt på, at det er personen selv, der har ansøgt om udbetalingen.

Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren efter høring af Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om ansøgning om udbetaling af efterlønsbidragene.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvordan ansøgning om udbetaling af efterlønsbidragene efter § 1 kan ske. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, hvornår ansøgningen anses for rettidig, herunder at en ansøgning på papir er rettidig, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget den senest ved kontortids ophør den 30. juni 2022.

Til § 2

Efter den gældende 77 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udgør tilbagebetalingsbeløbet det antal bidragssatser efter §§ 47 og 70, der er indbetalt som efterlønsbidrag efter § 77, stk. 4. Efter § 77 a, stk. 7, opgøres tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsopsparing.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det vil sige, at arbejdsløshedskassen skal opgøre, hvor mange dagpengesatser efter §§ 47 og 70, personen har indbetalt indtil ansøgningstidspunktet.

Eksempelvis vil et medlem, der er født den 11. juni 1959, og som har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 til den 1. januar 2022, have indbetalt i alt 155 dagpengesatser.

Det foreslås stk. 1, 2. pkt., at beløbet opgøres på grundlag af dagpengenes højeste beløb for en dag på udbetalingstidspunktet.

Efter den gældende § 49 A i pensionsbeskatningsloven beskattes kontante udbetalinger til personen af indbetalte efterlønsbidrag med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes i den skattepligtige indkomst. Det bemærkes, at satsen for sundhedsbidrag fra 2019 er fastsat til 0 kr. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c i stedet for satsen for kommunal indkomstskat.

Undtaget herfra er tilbagebetaling af efterlønsbidrag i forbindelse med tilkendelse af førtidspension, seniorpension, eller tidlig pension eller ved udbetaling af efterlønsbidraget til boet efter en person, der har indbetalt efterlønsbidrag. I disse tilfælde betales der en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Det foreslås i stk. 2, at efterlønsbidrag, som er indbetalt for en periode til og med den 10. oktober 2020, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når bidragene udbetales kontant efter den foreslåede § 1, stk. 1.

Det betyder, at den foreslåede skattefritagelse af kontante udbetalinger til personen i 2022 dermed er en lempelse i forhold til gældende skatteregler.

Kontant udbetaling af efterlønsbidrag, som en person anmoder om den 1. juli 2022 eller senere, og som vedrører en hel eller delvis bidragsperiode til og med den 10. oktober 2020, skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne nævnt ovenfor. Arbejdsløshedskassen kan dog i særlige tilfælde se bort fra ansøgningsfristen, jf. den foreslåede § 1, stk. 2, hvilket betyder, at retten til skattefri udbetaling af bidraget bevares.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at der svares en afgift på 30 pct. af efterlønsbidrag, som er indbetalt for en periode efter den 10. oktober 2020, når bidragene udbetales kontant efter den foreslåede § 1, stk. 1.

Den foreslåede afgift på 30 pct. svarer som udgangspunkt til den beskatning, der ville skulle ske efter det gældende regelsæt ved kontant udbetaling af bidraget. En afgift på 30 pct. af kontante udbetalinger vil dog indebære en højere beskatning, såfremt den gældende indkomstbeskatning vil indebære en effektiv lavere beskatning end 30 pct., hvilket vil være tilfældet, hvis den pågældende bor i en kommune med lav kommuneskatteprocent eller har skattemæssige underskud.

Da en person i efterlønsordningen udmeldes af ordningen fra ansøgningstidspunktet, tilbagebetales bidrag, som er indbetalt for en periode efter ansøgningstidspunktet, som en tilbageførsel. Tilbageførslen betyder, at personen stilles som om indbetalingen ikke var foretaget, og personen opnår dermed ikke et skattefradrag for det bidrag, som tilbageførslen vedrører.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at forinden afgiftsberegningen foretages afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift. Det betyder også, at der svares afgift selv om personen ikke har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til efterlønsordningen har fundet sted. Når afgiftspligt indtræder som følge af en kontant tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er berettiget til den kontante tilbagebetaling. Afgiften tilbageholdes ved den kontante tilbagebetaling og skal indbetales til statskassen inden 3 hverdage (bankdage) efter den kontante tilbagebetaling. Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. Det betyder også, at afgiften tilfalder staten.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at den skattefri udbetaling af efterlønsbidrag finder sted i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. juli 2022.

Det vil sige, at arbejdsløshedskassen kan iværksætte udbetalingen af efterlønsbidraget, når behandlingen af ansøgningen er færdig, herunder når en eventuel afgift er beregnet.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at arbejdsløshedskassen i særlige tilfælde kan udbetale efterlønsbidraget kontant og skattefrit efter den 31. juli 2022.

Det kan f.eks. være på grund af, at arbejdsløshedskassen ikke har mulighed for at behandle ansøgningen inden udgangen af juli 2022, fordi der mangler oplysninger, der er afgørende for udbetalingen. Kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag kan også ske, hvis arbejdsløshedskassen i konkrete tilfælde ser bort fra ansøgningsfristen, jf. den foreslåede § 1, stk. 2.

Efter den gældende § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. yder staten hver arbejdsløshedskasse refusion af de udgifter, som arbejdsløshedskassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, § 57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 81 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal hver arbejdsløshedskasse inden 15. marts tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

- revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,

- beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum, samt

- andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, kapitel 11 a og b, § 75 i, og § 77 a, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. § 77 samt efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fører direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter arbejdsløshedskassernes administration, udbetalingstilrettelæggelse, egenkontrol, økonomi, regnskaber og revision samt arbejdsløshedskassernes medlemmer. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er endvidere arbejdsløshedskasserne behjælpelig med oplysning og vejledning.

Det foreslås i stk. 5, at §§ 79, 81 og 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at staten yder hver arbejdsløshedskasse refusion af de udgifter, som arbejdsløshedskassen har afholdt til kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag efter den foreslåede § 1.

Det betyder også, at hver arbejdsløshedskasse skal indsende regnskab til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med oplysninger, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som arbejdsløshedskassen har afholdt til kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag efter lovforslagets § 1.

Det sikres også, at der er mulighed for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til at føre tilsyn med arbejdsløshedskassernes udbetaling af kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.

Til § 3

Arbejdsløshedskasserne har siden 2001 registreret personer, der har indbetalt efterlønsbidrag og omfanget af indbetalingen. Når en person skifter arbejdsløshedskasse sender den arbejdsløshedskasse, som personen flytter fra, de samlede bidragsoplysninger elektronisk til den arbejdsløshedskasse, som personen flytter til, på en såkaldt vandreblanket. Af vandreblanketten fremgår alle personens indbetalinger til efterlønsordningen. De nærmere regler er fastsat i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1710 af 26. december 2017 om dokumentation for anciennitet i en a-kasse.

Hvis en person melder sig ud af arbejdsløshedskassen uden at melde sig ind i en anden arbejdsløshedskasse, har arbejdsløshedskassen pligt til at gemme oplysningerne om personens indbetalte efterlønsbidrag.

Arbejdsløshedskasserne har således oplysninger om indbetalte efterlønsbidrag både for personer, der aktuelt er medlemmer af arbejdsløshedskassen og for personer, der ikke længere er medlem af en arbejdsløshedskasse.

Det foreslås i stk. 1, at arbejdsløshedskassen skal informere de personer, som arbejdsløshedskassen har registreret med indbetalte efterlønsbidrag, om muligheden for at få efterlønsbidragene udbetalt efter den foreslåede § 1, stk. 1, og konsekvenserne heraf.

Formålet med dette er, at alle der har indbetalt efterlønsbidrag, der ikke er tilbagebetalt, skal have mulighed for at tage stilling til, om de fortsat ønsker at være tilmeldt efterlønsordningen.

Den information, arbejdsløshedskasserne skal give, skal indeholde oplysning om muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag, herunder hvordan og hvornår der kan ansøges om udbetaling. Det skal også oplyses, at det er en forudsætning for udbetaling af bidraget, at personen fravælger efterlønsordningen og at personen ikke senere kan tilmelde sig efterlønsordningen, herunder via fortrydelsesordningen.

Arbejdsløshedskasserne kan f.eks. informere om muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag ved brev eller elektronisk meddelelse til den pågældende person. Arbejdsløshedskassen skal udfolde rimelige bestræbelser på at finde oplysninger om adresse på personer, der skal informeres. Indhentelse af oplysninger fra CPR-registret anses som minimum for en rimelig bestræbelse. Hvis arbejdsløshedskassen ikke ved indhentelse af oplysninger fra CPR-registret kan finde personen, har arbejdsløshedskassen ikke pligt til at foretage sig yderligere for at kontakte personen.

Der er personer, som har betalt efterlønsbidrag, men som ikke længere er medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskasserne kan efter § 90 b, stk. 3, jf. stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indhente fornødne oplysninger for disse personer, f.eks. via CPR-registret med henblik på at informere disse personer om muligheden for at få efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit.

Arbejdsløshedskassernes almindelige vejledningspligt er fastsat i § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter den bestemmelse skal en arbejdsløshedskasse i fornødent omfang yde vejledning til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens område.

Det foreslås i stk. 2, at arbejdsløshedskasserne kun er forpligtet til at give individuel vejledning om konsekvenserne ved udbetaling efter den foreslåede § 1, stk. 1, til de personer, der udtrykkeligt anmoder arbejdsløshedskassen herom.

Det betyder, at en persons blotte ansøgning om udbetaling af efterlønsbidraget ikke i sig selv forpligter arbejdsløshedskassen til af egen drift individuelt at vejlede personen om konsekvenserne af udbetalingen af efterlønsbidraget. Der er hermed tale om en fravigelse af den almindelige vejledningspligt efter § 65.

Der er ca. 300.000 personer, der betaler eller har betalt efterlønsbidrag, og det skønnes, at ca. 19.000 personer vil ansøge om af få efterlønsbidraget udbetalt. Der er derfor behov for at præcisere arbejdsløshedskassernes vejledningspligt i forhold til muligheden for at få efterlønsbidraget udbetalt kontant og skattefrit.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter høring af Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om arbejdsløshedskassernes information og vejledning, herunder om arbejdsløshedskassernes dokumentation for vejledningen.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at det skal fremgå klart af informationen, at gæld, som personen har til arbejdsløshedskassen, modregnes i udbetalingen af efterlønsbidrag. Det skal også fremgå, at en ansøgning om udbetaling kan fortrydes, indtil arbejdsløshedskassen har iværksat udbetalingen. Det skal også klart fremgå, at hvis personen ønsker yderligere vejledning, skal personen rette konkret henvendelse til arbejdsløshedskassen og udtrykkeligt anmode herom.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsløshedskassen altid skal vejlede om, at kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget betyder, at personen endeligt skal fravælge efterlønsordningen. Arbejdsløshedskassen skal også vejlede om, at kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget indebærer, at personen ikke kan

- opnå ret til efterløn,

- optjene skattefri præmie,

- få eller bevare ret til seniorjob efter lov om seniorjob, og

- opnå ret til fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Arbejdsløshedskassen skal ikke rådgive om, hvad der er det økonomisk mest gunstige for personen. Det skyldes, at der kan være en række fremtidige og uforudsigelige forhold, som vil have indflydelse på, om personen vil få mest ud af at blive i efterlønsordningen eller vil få mere ud af at få efterlønsbidragene tilbage i 2022. Det drejer sig f.eks. om risikoen for arbejdsløshed, sygdom, død, lysten til at fortsætte på arbejdsmarkedet m.v.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes dokumentation for den individuelle vejledning, som en arbejdsløshedskasse har givet.

Der vil i den forbindelse blive fastsat regler om, at den person, der har bedt om og fået individuel vejledning fra arbejdsløshedskassen, skal skrive under på at have fået vejledningen. De almindelige regler om opbevaring af dokumentation finder anvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 150 af 20. februar 2019 om krav til a-kassernes kontrol og administration og bekendtgørelse nr. 1710 af 26. december 2017 om dokumentation for anciennitet i en a-kasse.

Til § 4

Efter den gældende § 31 i lov om fleksydelse kan en person skriftligt fravælge muligheden for at gå på fleksydelse og få det indbetalte fleksydelsesbidrag tilbagebetalt.

Fleksydelsesbidraget bliver som udgangspunkt overført til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

I særlige tilfælde får personen bidraget udbetalt kontant. Det gælder, hvis

- personen får tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension,

- personen har nået fleksydelsesalderen,

- personen emigrerer,

- tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 8 i lov om fleksydelse (et beløb, der svarer til et års fleksydelsesbidrag), eller

- personen har nået folkepensionsalderen uden at have udnyttet retten til fleksydelse.

Hvis personen afgår ved døden, inden retten til fleksydelse er ophørt, har boet efter personen ret til at få det indbetalte fleksydelsesbidrag udbetalt kontant.

Det foreslås i stk. 1, at en person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, der ikke tidligere er betalt tilbage, har ret til at få fleksydelsesbidragene udbetalt kontant.

Det betyder, at muligheden for kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag gælder alle, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som ikke har fået bidraget tilbagebetalt enten ved

- overførsel til en pensionsordning,

- kontant udbetaling efter reglerne i lovens § 31,

- kontant og skattefri udbetaling efter § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.), eller

- lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.

Det er således uden betydning, om personen ved fortsat indbetaling af fleksydelsesbidrag vil kunne opnå ret til fleksydelse. Det vil f.eks. sige, at en person, der har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension kan ansøge om kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidraget i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at det er en betingelse, at personen den 1. januar 2022 ikke har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a i lov om fleksydelse.

Det betyder, at muligheden for kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag retter sig mod personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at det er en betingelse, at personen skriftligt fravælger fleksydelsesordningen.

Fravalget af fleksydelsesordningen ved kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidragene er endeligt, og personen kan ikke senere tilmelde sig fleksydelsesordningen, jf. lovforslagets § 11, nr. 1, eller blive tilmeldt efterlønsordningen, jf. lovforslagets § 10, nr. 1 og 2.

Bestemmelsen afskærer ikke personen fra i stedet at få fleksydelsesbidragene tilbagebetalt efter den almindelige regel om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag i § 31 i lov om fleksydelse. Ved tilbagebetaling efter § 31 er det muligt igen at tilmelde sig fleksydelsesordningen, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det foreslås også i stk. 1, nr. 3, at det er en betingelse, at Udbetaling Danmark har modtaget en skriftlig anmodning om udbetaling fra personen i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.

Ansøgningen skal være modtaget af Udbetaling Danmark senest den 30. juni 2022.

Det foreslås i stk. 2, at Udbetaling Danmark i særlige tilfælde kan se bort fra, at en ansøgning om udbetaling af fleksydelsesbidrag modtages efter ansøgningsfristens udløb, jf. stk. 1, nr. 3, hvis ansøgningen er modtaget af Udbetaling Danmark senest den 30. september 2022.

Det gør sig gældende hvis personen kan sandsynliggøre ikke at have modtaget Udbetaling Danmarks informationsbrev om muligheden for at få fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit, eller medlemmet kan sandsynliggøre ikke have været i stand til at tage stilling til konsekvenserne ved kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag.

Det foreslås i stk. 3, at et dødsbo efter en person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag ikke kan ansøge om udbetaling efter stk. 1.

Udbetaling til boet vil ske efter de gældende regler i § 31, stk. 4, og § 49 B, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven, det vil sige kontant og med fradrag for en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Dødsboet kan derimod få fleksydelsesbidragene udbetalt efter stk. 1, hvis personen, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, inden dødsfaldet har indsendt ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af bidraget. Der lægges dermed vægt på, at det er personen selv, der har ansøgt om udbetalingen.

Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren efter høring af Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om ansøgning om udbetaling af fleksydelsesbidragene.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvordan ansøgning om udbetaling af bidrag efter stk. 1 kan ske. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, hvornår ansøgningen anses for rettidig, herunder at en ansøgning på papir er rettidig, hvis Udbetaling Danmark har modtaget den senest ved kontortids ophør den 30. juni 2022.

Til § 5

Efter den gældende 32, stk. 1, 1. pkt., i lov om fleksydelse udgør tilbagebetalingsbeløbet det antal bidragssatser, der er indbetalt efter §§ 7 og 8 i lov om fleksydelse. Efter lovens § 32, stk. 3, opgøres tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af sygedagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsopsparing.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at ved opgørelsen af beløbet, der skal udbetales efter stk. 1, finder § 32, stk. 1, 1. pkt., i lov om fleksydelse tilsvarende anvendelse.

Det vil sige, at Udbetaling Danmark skal opgøre, hvor mange dagpengesatser efter § 8 i lov om fleksydelse, personen har indbetalt indtil ansøgningstidspunktet.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at beløbet opgøres på grundlag af sygedagpengenes højeste beløb for en dag på udbetalingstidspunktet.

Efter den gældende § 49 B, stk. 3, i pensionsbeskatningsloven sker beskatning af tilbagebetalte fleksydelsesbidrag efter reglerne i § 49 A, stk. 3, 2.-4. pkt., i pensionsbeskatningsloven. Det vil sige, at kontante udbetalinger til personen af indbetalte fleksydelsesbidrag beskattes med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes i den skattepligtige indkomst. Det bemærkes, at satsen for sundhedsbidrag fra 2019 er fastsat til 0 kr. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c i stedet for satsen for kommunal indkomstskat.

Undtaget herfra er tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag i forbindelse med tilkendelse af førtidspension, seniorpension eller tidlig pension eller ved udbetaling af fleksydelsesbidraget til boet efter en person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag. I disse tilfælde betales der en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Det foreslås i stk. 2, at fleksydelsesbidrag, som er indbetalt for en periode til og med den 10. oktober 2020, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når bidragene udbetales kontant efter § 4, stk. 1.

Det betyder, at den foreslåede skattefritagelse af kontante udbetalinger til personen i 2022 dermed er en lempelse i forhold til gældende skatteregler.

Kontant udbetaling af fleksydelsesbidrag, som en person anmoder om den 1. juli 2022 eller senere, og som vedrører en hel eller delvis bidragsperiode til og med den 10. oktober 2020, skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne nævnt ovenfor. Udbetaling Danmark kan dog i særlige tilfælde se bort fra ansøgningsfristen, jf. den foreslåede § 4, stk. 2, hvilket betyder, at retten til skattefri udbetaling af bidraget bevares.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at der svares en afgift på 30 pct. af fleksydelsesbidrag, som er indbetalt for en periode efter den 10. oktober 2020, når bidragene udbetales kontant efter den foreslåede § 4, stk. 1.

Den foreslåede afgift på 30 pct. svarer som udgangspunkt til den beskatning, der ville skulle ske efter det gældende regelsæt ved kontant udbetaling af bidraget. En afgift på 30 pct. af kontante udbetalinger vil dog indebære en højere beskatning, såfremt den gældende indkomstbeskatning vil indebære en effektiv lavere beskatning end 30 pct., hvilket vil være tilfældet, hvis den pågældende bor i en kommune med lav kommuneskatteprocent eller har skattemæssige underskud.

En person, der er tilmeldt fleksydelsesordningen kan tidligst udmeldes med virkning fra den 1. i måneden efter Udbetaling Danmarks modtagelse af ansøgningen, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1187 af 5. august 2020 om fleksydelse. En person, der rettidigt har ansøgt om kontant og skattefri udbetaling, vil således få bidrag, som er indbetalt for en periode efter den 1. i måneden efter ansøgningstidspunktet, tilbagebetalt som en tilbageførsel. Tilbageførslen betyder, at personen stilles som om indbetalingen ikke var foretaget, og personen opnår dermed ikke et skattefradrag for det bidrag, som tilbageførslen vedrører.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at forinden afgiftsberegningen foretages afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift.

Det betyder også, at der svares afgift selv om personen ikke har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til fleksydelsesordningen har fundet sted. Når afgiftspligt indtræder som følge af en kontant tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om fleksydelse er berettiget til den kontante tilbagebetaling. Afgiften tilbageholdes ved den kontante tilbagebetaling og skal indbetales til statskassen inden 3 hverdage (bankdage) efter den kontante tilbagebetaling. Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. Det betyder også, at afgiften tilfalder staten.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at den skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag finder sted i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. juli 2022.

Det vil sige, at Udbetaling Danmark kan iværksætte udbetalingen af fleksydelsesbidraget, når behandlingen af ansøgningen er færdig, herunder når evt. afgift er beregnet.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Udbetaling Danmark i særlige tilfælde kan udbetale fleksydelsesbidraget efter den 31. juli 2022.

Det kan f.eks. være på grund af, at Udbetaling Danmark ikke har mulighed for at behandle ansøgningen inden udgangen af juli 2022, fordi der mangler oplysninger, der er afgørende for udbetalingen. Kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag kan også ske, hvis Udbetaling Danmark i konkrete tilfælde ser bort fra ansøgningsfristen, jf. den foreslåede § 4, stk. 2.

Til § 6

Der er siden 2001 sket registrering af personer, der har indbetalt fleksydelsesbidrag og omfanget af indbetalingen. Ved overdragelsen af administrationen af fleksydelsesordningen pr. 1. maj 2015, fik Udbetaling Danmark oplysning om alle personer, der indtil da havde indbetalt fleksydelsesbidrag, som ikke forinden den 1. maj 2015 var tilbagebetalt. Udbetaling Danmark har derudover registreret personer, der efter den 1. maj 2015 er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen og som har indbetalt fleksydelsesbidrag.

Det foreslås i stk. 1, at Udbetaling Danmark skal informere de personer, som er registreret med indbetalte fleksydelsesbidrag, om muligheden for at få fleksydelsesbidragene udbetalt efter § 4, stk. 1, og om konsekvenserne heraf.

Formålet med dette er, at alle der har indbetalt fleksydelsesbidrag, der ikke er tilbagebetalt, skal have mulighed for at tage stilling til, om de fortsat ønsker at være tilmeldt fleksydelsesordningen.

Den information, Udbetaling Danmark skal give, skal indeholde oplysning om muligheden for kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag, herunder hvordan og hvornår der kan ansøges om udbetaling. Det skal også oplyses, at det er en forudsætning for udbetaling af bidraget, at personen fravælger fleksydelsesordningen, og at personen ikke senere kan tilmelde sig fleksydelses- eller efterlønsordningen.

Udbetaling Danmark kan f.eks. informere om muligheden for kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag ved brev eller elektronisk meddelelse til den pågældende person. Udbetaling Danmark skal udfolde rimelige bestræbelser på at finde oplysninger om adresse på personer, der skal informeres. Indhentelse af oplysninger fra CPR-registret anses som minimum for en rimelig bestræbelse. Hvis Udbetaling Danmark ikke ved indhentelse af oplysninger fra CPR-registret kan finde personen, har Udbetaling Danmark ikke pligt til at foretage sig yderligere for at kontakte personen.

Ud over den generelle informationspligt, jf. ovenfor, der rettes direkte til personen, skal Udbetaling Danmark vejlede i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter høring af Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om Udbetaling Danmarks information og vejledning.

De regler, der vil blive fastsat, skal ses i sammenhæng med, at Udbetaling Danmark skal informere alle, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, som ikke tidligere er betalt tilbage, generelt om muligheden for at fravælge fleksydelsesordningen på gunstige udbetalingsvilkår i 2022.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at når en person anmoder om vejledning, skal Udbetaling Danmark vejlede om, at personen endeligt skal fravælge fleksydelsesordningen for at få fleksydelsesbidraget kontant og skattefrit udbetalt. Udbetaling Danmark skal også vejlede om, at kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidraget indebærer, at personen ikke kan

- opnå ret til fleksydelse,

- opnå ret til efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Udbetaling Danmark skal ikke rådgive om, hvad der er det økonomisk mest gunstige for personen. Det skyldes, at en række fremtidige og uforudsigelige forhold, som risikoen for arbejdsløshed, sygdom, død, lysten til at fortsætte på arbejdsmarkedet og andet vil have indflydelse på, om personen vil få mest ud af at blive i fleksydelsesordningen eller vil få mere ud af at få fleksydelsesbidragene udbetalt i 2022.

Til § 7

Efter de gældende regler i § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan den, afgørelsen vedrører, klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til arbejdsløshedskassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder arbejdsløshedskassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

For at sikre, at det er muligt at få prøvet afgørelser om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag foreslås det i stk. 1, at en arbejdsløshedskasses afgørelse efter dette lovforslag inden fire uger efter, at personen har fået meddelelse om afgørelsen, kan indbringes for direktøren for Arbejdsmarked og Rekruttering. Klagen sendes til arbejdsløshedskassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder arbejdsløshedskassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Efter de gældende regler i § 99 kan klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Klagen skal sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesudvalget, og klageren underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

For at sikre, at det er muligt at få prøvet afgørelser om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag foreslås det i stk. 2, at klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. af den, afgørelsen vedrører, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Klagen skal sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesudvalget, og klageren underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Til § 8

Efter de gældende regler i § 37 i lov om fleksydelse kan Udbetaling Danmarks afgørelser om blandt andet tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Disse klageregler finder ikke anvendelse i forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelser om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag efter dette lovforslag, da de nævnte klageregler kun finder anvendelse ved afgørelser efter lov om fleksydelse.

For at sikre, at det er muligt at få prøvet afgørelser om kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag foreslås det i § 8, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter den foreslåede lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til § 9

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Til § 10

Til nr. 1

Efter den gældende § 77, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person, der har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag, tilmelde sig efterlønsordningen igen, hvis personen i øvrigt vil kunne opfylde kravene for ret til efterløn, herunder anciennitetskravet.

Hvis personen ikke vil kunne opfylde anciennitetskravet efter en fornyet tilmelding til efterlønsordningen, kan personen i stedet benytte sig af fortrydelsesordningen efter lovens § 75, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

I forbindelse med, at der i 2012 og i 2018 blev givet mulighed for at få sine efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit mod, at personen endeligt fravalgte efterløns- og fleksydelsesordningen, blev der indsat bestemmelse i § 75, stk. 7, hvorefter en person, der i 2012 eller 2018 fik efterløns- eller fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit, ikke kan tilmeldes efterlønsordningen via fortrydelsesordningen i § 75.

Efter lovforslagets § 1 gives der i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022 mulighed for at få udbetalt efterlønsbidrag kontant og skattefrit. Der er i den forbindelse en betingelse for udbetaling, at personen endeligt fravælger efterlønsordningen.

Det foreslås derfor, at lovens § 75, stk. 7, affattes således, at et medlem ikke kan tilmeldes efterlønsordningen efter fortrydelsesordningen, hvis medlemmet har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag i medfør af

1) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),

2) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),

3) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, eller

4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.

Det betyder, at medlemmer, der i 2012, i 2018 eller i 2022 har ansøgt om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- eller fleksydelsebidrag og fået bidragene udbetalt, ikke igen kan blive tilmeldt efterlønsordningen via fortrydelsesordningen.

Til nr. 2

Efter den gældende § 77, stk. 4, kan en person, der har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag, tilmelde sig efterlønsordningen igen, hvis personen i øvrigt vil kunne opfylde kravene for ret til efterløn, herunder anciennitetskravet.

I forbindelse med, at der i 2012 og i 2018 blev givet mulighed for at få sine efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit mod, at personen endeligt fravalgte efterløns- og fleksydelsesordningen, blev der indsat bestemmelse i § 77, stk. 6, nr. 6, om, at en person, der i 2012 eller i 2018 fik efterløns- eller fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit, ikke kan betale bidrag til efterlønsordningen.

Efter lovforslagets § 1 gives der i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022 mulighed for at få udbetalt efterlønsbidrag kontant og skattefrit. Det er i den forbindelse en betingelse for udbetaling, at personen endeligt fravælger efterlønsordningen.

Det foreslås derfor, at § 77, stk. 6, nr. 6, affattes således, at bidrag ikke kan indbetales af bl.a. medlemmer, som har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit i medfør af

1) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),

2) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),

3) lov nr. 1671 af 26. december 2018 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, eller

4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.

Det betyder, at medlemmer, der i 2012, i 2018 eller i 2022 har ansøgt om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- eller fleksydelsesbidrag og fået bidragene udbetalt, ikke igen kan blive tilmeldt efterlønsordningen.

Til § 11

Til nr. 1

Efter den gældende § 4, stk. 3, i lov om fleksydelse kan en person, der har meldt sig ud af fleksydelsesordningen og fået tilbagebetalt sine fleksydelsesbidrag, tilmelde sig ordningen igen, hvis personen i øvrigt vil kunne opfylde kravene for ret til fleksydelse, herunder anciennitetskravet.

I forbindelse med, at der i 2012 og i 2018 blev givet mulighed for at få sine efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit mod, at personen endeligt fravalgte efterløns- og fleksydelsesordningen, blev der indsat bestemmelse i § 4, stk. 4, i lov om fleksydelse om, at en person, der i 2012 eller i 2018 fik efterløns- eller fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit, ikke kan tilmeldes fleksydelsesordningen.

Efter lovforslagets § 4 gives der i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022 mulighed for at få udbetalt fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit. Det er i den forbindelse en betingelse for udbetaling, at personen endeligt fravælger fleksydelsesordningen.

Det foreslås derfor, at § 4, stk. 4, affattes således, at en person ikke kan tilmeldes fleksydelsesordningen, hvis personen har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter

1) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),

2) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),

3) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, eller

4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.

Det betyder, at personer, der i 2012, i 2018 eller i 2022 har ansøgt om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- eller fleksydelsesbidrag og fået bidragene udbetalt, ikke igen kan blive tilmeldt fleksydelsesordningen.

Til § 12

Til nr. 1

Af den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 2, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 12. februar 2021, fremgår det, at aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indgår i opgørelsen af anciennitet i Danmark til tidlig pension. Perioder med aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tæller således med i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig pension.

Praktikydelse blev indført ved lov nr. 1082 af 29. december 1999 om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. I lov nr. 1250 af 20. december 2000 om ændring af en aktiv arbejdsmarkedspolitik ændres praktikydelse til aktiveringsydelse. Ved lov nr. 420 af 10. juni 2003 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. flyttes reglerne om aktiveringsydelse til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med virkning fra den 1. juli 2007.

Da det er forudsat, at perioder med ydelser under aktivering for personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal tælle med i optjeningen af anciennitet i forhold til tidlig pension, er der behov for at præcisere de gældende regler i § 26, stk. 1, nr. 2, i lov om social pension. Baggrunden for dette er, at der ikke i de gældende bestemmelser er henvist til alle de ydelser, som fra 1971 og frem har været mulighed for at modtage under aktivering som mod af arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås derfor, at § 26, stk. 1, nr. 2, affattes således, at perioder med praktikydelse eller aktiveringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil skulle tælle med i optjeningen af anciennitet til tidlig pension.

Med den foreslåede ændring vil praktikydelse og aktiveringsydelse indgå i beregningen om anciennitet i forhold til tidlig pension i perioden fra 2000 til og med den 31. juli 2009.

Oplysningerne indgår i STARs ydelsesregister i oplysningerne om arbejdsløshedsdagpengene. Ydelsen er for denne periode således en del af den grad for året, som Udbetaling Danmark modtager for så vidt angår arbejdsløshedsdagpenge. Praktikydelse og aktiveringsydelse for disse periode skal således ikke beregnes som en selvstændig ydelse.

Til nr. 2

Af den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension fremgår det, at uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indgår i opgørelsen af anciennitet i Danmark til tidlig pension. Perioder med uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tæller således med i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig pension.

Der henvises til afsnit 3.6.2. i de almindelige bemærkninger for så vidt angår ændringer i ydelser, som kan modtages af arbejdsløshedsdagpengemodtagere under aktivering.

Da det er forudsat, at perioder med ydelser under aktivering for personer, der er ledige og berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge, skal tælle med i optjeningen af anciennitet i forhold til tidlig pension, er der behov for at præcisere de gældende regler i § 26, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om social pension. Baggrunden for dette er, at der ikke i de gældende bestemmelser er henvist til alle de ydelser, som fra 1971 og frem har været mulighed for at modtage under aktivering som mod af arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås, at § 26 n, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension affattes således, at uddannelsesydelse eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil skulle tælle med i optjeningen af anciennitet til tidlig pension.

Med den foreslåede ændring vil uddannelsesydelse før den 1. juli 1993 og mellem den 1. august 2009 til og med den 5. marts 2012 indgå i optjeningen til anciennitet. Endvidere vil uddannelsesgodtgørelse i perioden fra den 1. juli 1993 til den 31. august 2003 indgå i beregningen om anciennitet i forhold til tidlig pension.

Uddannelsesydelse udbetalt forud for den 1. juli 1993 skal personen selv dokumentere. Beregningen af uddannelsesydelsen sker som ved lønmodtagerbeskæftigelse, dvs. efter principperne i § 26 j, stk. 5-7, i lov om social pension. Hvis personen alene kan oplyse, at pågældende har deltaget i uddannelse med uddannelsesydelse i et bestemt antal dage, fastsættes timetallet per dag med uddannelsesydelse til det daglige timetal, der var gældende for fuldtidsbeskæftigelse på det pågældende tidspunkt.

Uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i perioden fra og med den 1. juli 1993 til og med den 30. september 1997 opgøres på samme måde som uddannelsesydelse, dvs. at personen selv skal oplyse om perioder med uddannelsesgodtgørelse.

Uddannelsesgodtgørelse, som er udbetalt i perioden fra og med den 1. oktober 1997 til og med den 30. juni 2003 opgøres på baggrund af indbetalinger af ATP-bidrag. I ATP-registeret fremgår det ATP-bidrag, som personen har indbetalt i den periode, som personen har modtaget uddannelsesgodtgørelse. Der indbetales et bidrag pr. time, som personen har modtaget uddannelsesgodtgørelse for, men beløbet bliver opgjort som et samlet beløb for året. For at beregne ancienniteten skal man derfor holde det samlede årlige bidrag op mod den bidragssats, som gælder for det enkelte år. Hermed finder man det antal timer, som personen har modtaget uddannelsesgodtgørelse for i det enkelte år. Dette tal omregnes til en anciennitetsgrad ved at holde det op imod det antal timer, man skal arbejde i et givent år. Da arbejdstiden løbende har ændret sig, skal man anvende det antal arbejdstimer, som man skulle arbejde på ordinære vilkår i det enkelte år.

Bidragssatsen var i 1997 0.81 kr. pr time. Det fremgår af ATP-registeret, at en person har indbetalt i alt 950 kr. i ATP-bidrag. Personen vil dermed have modtaget uddannelsesgodtgørelse for 950,000/0.810= 1172,840 timer (anciennitet på baggrund af uddannelsesgodtgørelse) /1924 timer (beskæftigede timer i året) = 0,610 års anciennitet.

Uddannelsesydelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden fra den 1. august 2009 til og med den 5. marts 2012, som blev udbetalt, når en ledig dagpengemodtager deltog i 6 ugers selvvalgt uddannelse, blev indberettet til SKAT på nogle særlige se-numre i denne periode. Oplysningerne indgår i STARs ydelsesregister i oplysningerne om arbejdsløshedsdagpengene. Ydelsen er for denne periode således en del af den grad for året, som Udbetaling Danmark modtager for så vidt angår arbejdsløshedsdagpenge. Uddannelsesydelse for denne periode skal således ikke beregnes som en selvstændig ydelse.

Til nr. 3

Efter § 26 n, stk. 1, nr. 18, i lov om social pension fremgår det, at perioder, hvor en person er påbegyndt uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år, tæller med i opgørelsen af anciennitet i Danmark til tidlig pension. Perioder, hvor en person har deltaget i uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter det 40. år, tæller således med i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig pension. Det fremgår af de specielle bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 104, som fremsat, side 83, at det både omfatter perioder, hvor uddannelsen er påbegyndt efter det fyldte 40. år, samt perioder, hvor uddannelsen er påbegyndt forud for det fyldte 40. år, og hvor deltagelsen i uddannelsen fortsætter efter det fyldte 40. år.

Det foreslås i § 26 n, stk. 1, nr. 18, i lov om social pension, at ordet påbegyndt udgår. Det betyder, at perioder i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år, tæller med i optjeningen af anciennitet til tidlig pension.

Med forslaget kommer det tydeligere til at fremgå, at perioder, hvor en person har deltaget i uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter det 40. år, også tæller med i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig pension, selv om uddannelsen er påbegyndt forud for det fyldte 40. år, og hvor deltagelsen i uddannelsen fortsætter efter det fyldte 40. år.

Til opgørelsen af perioderne benyttes der oplysninger fra Danmarks Statistik, hvor der findes en startdato og en slutdato for de enkelte uddannelser.

Til § 13

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da området er overtaget af Færøerne og Grønland.

Det foreslås også, at lovforslagets §§ 10-12 ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om social pension ikke gælder på Færøerne og i Grønland, og heller ikke senere kan sættes i kraft.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov