Fremsat den 24. februar 2021 af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond, lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond og lov om Danmarks Grundforskningsfond

(Justering af Danmarks Innovationsfonds formål og opgaver, henlæggelse af særlige virkemidler til fonden og justering af bestyrelsens kompetencer m.v.)

§ 1

I lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond, som ændret ved § 38 i lov nr. 384 af 26. april 2017 og § 30 i lov nr. 1518 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 5, ophæves.

2. § 2 affattes således:

»§ 2. Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der fører til styrkelse af forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark.

Stk. 2. Fonden skal særligt understøtte løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer, der fastlægges på de årlige bevillingslove, herunder grøn omstilling af samfundet og erhvervslivet.

Stk. 3. Fonden skal arbejde for at øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder.«

3. § 3, stk. 1 og 2, affattes således:

»Stk. 1. Fonden skal understøtte en sammenhængende forsknings- og innovationsindsats fra grundlagsskabende forskning til markedsnær udvikling og innovation, som både på kort og lang sigt samlet bidrager til at øge

1) antallet af innovative virksomheder,

2) private virksomheders investeringer i forskning og udvikling og

3) antallet af højtuddannede medarbejdere i virksomheder.

Stk. 2. Fondens udmøntning af tilskud skal understøtte

1) koblingen mellem forskning af høj kvalitet og innovation, herunder samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem videninstitutioner og virksomheder,

2) udvikling af løsninger på samfundsudfordringer til gavn for det private erhvervsliv og den offentlige sektor,

3) opbygning af langsigtet forsknings- og innovationskapacitet, herunder talentudvikling,

4) dansk deltagelse i internationalt samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation på baggrund af en strategisk tilgang med fokus på de politisk prioriterede samfundsudfordringer, der fastlægges på de årlige bevillingslove, og danske forsknings- og innovationsmiljøers kompetencer og interesser og

5) videnbaseret iværksætteri samt modning af lovende forskningsresultater og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og kommercialisering af viden.«

4. § 3, stk. 3, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3.

5. I § 3 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Fondens udmøntning af tilskud skal ske i overensstemmelse med de politiske prioriteringer, der fastsættes på de årlige bevillingslove.«

6. I § 4 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Fonden fastlægger strategiske virkemidler, der kan løfte forsknings- og innovationskapaciteten inden for hele forsknings- eller teknologiområder.

Stk. 3. Fonden giver tilskud til konkrete aktiviteter inden for politisk fastsatte virkemidler, når der er fastsat særlig bevilling hertil på de årlige bevillingslove.«

7. I § 7 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, kan ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, stående udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond.«

8. § 8, stk. 2, nr. 3-5, ophæves, og i stedet indsættes:

»3) videnbaseret iværksætteri samt anvendelse og kommercialisering af forskningsresultater,

4) innovations- og forskningsfinansiering, herunder tilførsel af kapital til virksomhedsudvikling,

5) internationale aktiviteter om forskning, teknologiudvikling og innovation og

6) grøn omstilling af samfundet og det private erhvervsliv.«

9. I § 11, stk. 1, ændres »afgiver en årlig beretning« til: »afgiver og påtegner en årsrapport«.

10. I § 11, stk. 2, ændres »den årlige beretning« til: »årsrapporten«.

11. I § 13 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, kan ikke samtidig sidde i bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond. Medlemmer af udvalg med bevillingskompetence, herunder formændene, kan ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond eller bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond.«

12. I § 21, 1. pkt., indsættes efter »bevillingsmyndigheder«: »samt relevante forsknings- og innovationsudførende aktører i det samlede forsknings-, innovations- og erhvervsfremmesystem«.

13. I § 21 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Fonden skal i sit arbejde for at understøtte grøn omstilling koordinere sin indsats med udviklings- og demonstrationsprogrammerne.«

14. I § 22 ændres »efter forslag fra bestyrelsen fastsætte nærmere bestemmelser« til: »fastsætte nærmere regler«.

15. I § 25 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Klager efter stk. 1 sendes til Danmarks Innovationsfond. Fonden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest videresende klagen, sagens dokumenter samt fondens udtalelse til sagen til uddannelses- og forskningsministeren.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for klagebehandlingen, herunder om frister, og hvilke dokumenter der skal indsendes.«

16. Efter § 26 indsættes:

»§ 26 a. Fonden skal etablere et datagrundlag vedrørende fondens konkrete tilsagn til og afslag på ansøgte projekter m.v., herunder relevante stamdata.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om etablering af datagrundlaget efter stk. 1, herunder om indsamling, videregivelse, afrapportering og offentliggørelse m.v. af data.

§ 26 b. Danmarks Innovationsfond er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v.

Stk. 2. Fondens regnskab er omfattet af Rigsrevisionens revision i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 3. Fondens bestyrelse udpeger en intern revisor, der skal være statsautoriseret revisor, med henblik på varetagelse af den interne revision i et nærmere fastlagt samarbejde med rigsrevisor, jf. § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 4. Rigsrevisionen og uddannelses- og forskningsministeren skal underrettes om antagelse og afskedigelse af den interne revisor samt om årsagen til revisorskift.

Stk. 5. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport. Årsrapporten skal påtegnes af bestyrelsen, jf. § 11.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler for regnskabsaflæggelsen i overensstemmelse med de til enhver tid gældende statslige regnskabsregler.«

§ 2

I lov nr. 384 af 26. april 2017 om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 3, ændres »udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond« til: »stående udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond med bevillingskompetence«.

2. I § 18, stk. 3, indsættes efter »udvalg under Danmarks Innovationsfond«: »med bevillingskompetence«.

§ 3

I lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 200 af 26. februar 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, ændres »udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond« til: »stående udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond med bevillingskompetence«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

­

1. Indledning

Lovforslaget følger op på politisk aftale af 23. november 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne om ændring af lovgrundlaget for Innovationsfonden.

Aftalepartierne er enige om, at Dannmarks Innovationsfond spiller en central rolle som den udmøntende fond for offentligt konkurrenceudsatte strategiske forsknings- og innovationsmidler, og at det er afgørende, at fonden har de bedst mulige rammer for at udfylde denne rolle.

Partierne er derfor enige om at gennemføre en justering af fondens lovgrundlag.

Med lovforslaget foreslås der på den baggrund ændringer af de bestemmelser i loven, der fastsætter fondens overordnede formål og opgaver.

Det foreslås bl.a. fastsat, at fonden har til formål at give tilskud til forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der fører til styrkelse af forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Det foreslås desuden fastsat, at fonden særligt skal understøtte løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer, herunder grøn omstilling af samfundet og erhvervslivet.

Det foreslås endvidere fastsat, at fonden skal understøtte en sammenhængende forsknings- og innovationsindsats fra grundlagsskabende forskning til markedsnær udvikling og innovation. Ligeledes foreslås det fastsat, at fondens udmøntning af tilskud skal ske i overensstemmelse med de politiske prioriteringer, der fastsættes på de årlige bevillingslove.

Det foreslås desuden fastsat, at fonden skal koordinere sin bevillingsfunktion med de relevante aktører i det samlede forsknings-, innovations- og erhvervsfremmesystem.

Det foreslås endvidere, at kravene til bestyrelsens kompetencer justeres, sådan at bestyrelsen samlet set har de rette kompetencer til at lede fonden i en situation, hvor fonden får justeret sit formål og sine opgaver. Det foreslås på den baggrund, at erfaring med grøn omstilling samt videnbaseret iværksætteri skal være repræsenteret i fondens bestyrelse.

Det foreslås derudover, at der fastsættes regler om forbud mod personsammenfald i forskningsrådssystemet for medlemmer af fondens bestyrelse og udvalg under fonden med henblik på at harmonisere regelgrundlaget for Danmarks Innovationsfond med regelgrundlaget for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Grundforskningsfond. Det foreslås i den forbindelse, at der sondres mellem udvalg med bevillingskompetence og rådgivende udvalg.

Med lovforslaget foreslås det desuden, at fonden skal kunne give tilskud til konkrete aktiviteter inden for politisk fastsatte virkemidler, når der er fastsat særlig bevilling hertil på de årlige bevillingslove. Dette vil svare til de regler, der gælder for Danmarks Frie Forskningsfond.

Med henblik på at understøtte en mere systematisk videnopsamling i forhold til fondens aktiviteter, foreslås det, at fonden skal etablere et datagrundlag, der bl.a. kan anvendes til analyser og effektmålinger på tværs af det samlede forsknings- og innovationssystem. Det foreslås i den forbindelse, at uddannelses- og forskningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom, herunder om indsamling, videregivelse, afrapportering og offentliggørelse af data.

Endvidere foreslås ændringer af administrativ karakter, herunder at der etableres en såkaldt remonstrationsordning, der har til formål at understøtte en mere hensigtsmæssig sagsbehandling i forbindelse med klager over fondens afslag på bevilling. Endeligt foreslås det, at der fastsættes mere udførlige regler om revision af fondens regnskab.

2. Baggrund

Danmarks Innovationsfond blev etableret den 1. april 2014 ved sammenlægning af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Fonden er etableret som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.

Fonden blev etableret med det dobbelte formål at bidrage til at løse samfundsudfordringer og bidrage til vækst og beskæftigelse ved at fremme innovative virksomheder.

Den politiske aftale af 23. november 2020 om ændring af lovgrundlaget for Danmarks Innovationsfond følger bl.a. op på den evaluering, der i 2019 blev gennemført af fonden. Ekspertpanelets rapport »Innovation Fund Denmark - Report of the International Evaluation Panel 2019« blev offentliggjort i marts 2019.

Evalueringen konkluderede, at fonden på mange måder har været velfungerende, men har potentiale til at gøre det endnu bedre.

Evalueringen konkluderede bl.a., at fonden ikke i tilstrækkelig grad har prioriteret den strategiske, grundlagsskabende forskning, der er væsentlig for at skabe vækst og beskæftigelse på lang sigt.

Evalueringen viste desuden, at fonden i perioden fra dens etablering i 2014 i overvejende grad har lagt hovedvægten på aktiviteter, der styrker vækst og beskæftigelse gennem støtte til samarbejdsprojekter mellem enkeltstående virksomheder og videninstitutioner (såkaldte 1-1-projekter). Fonden har ikke haft programmer, der strategisk sigter mod at samle større grupper af virksomheder samt videninstitutioner med henblik på at løfte og kapacitetsopbygge hele forsknings- og teknologiområder inden for områder med stor national betydning.

På den baggrund anbefalede evalueringen bl.a., at fonden i højere grad skal understøtte den strategiske forskning og udvikling, som kan løfte hele forsknings- og teknologiområder med stor national betydning med henblik på at skabe forandring i stor skala.

Evalueringen konkluderede endvidere, at fonden har tolket sit mandat for bredt og ikke skal agere som en selvstændig politisk aktør, men som en strategisk aktør inden for de rammer, der fastsættes af det politiske system.

Den politiske aftale om ændring af lovgrundlaget for Innovationsfonden følger endvidere op på den justerede rolle, som fonden har fået på baggrund af aftalerne om fordeling af forskningsreserven som led i finanslovsaftalen for 2020 og 2021, hvor en stor del af fondens bevilling er øremærket til grøn forskning og innovation.

Endvidere følger aftalen op på anbefalingerne fra det internationale panel Videnbaseret Innovation i Verdensklasse (VIV) fra 2019 samt Uddannelses- og Forskningsstyrelsens løbende tilsyn med fonden.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Fondens formål og opgaver

3.1.1. Gældende ret

Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Der henvises til § 2, stk. 1, i lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond, som ændret ved § 38 i lov nr. 384 af 26. april 2017 og § 30 i lov nr. 1518 af 18. december 2018 (herefter loven).

Fonden skal særligt understøtte løsninger på konkrete samfundsudfordringer og øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, jf. lovens § 2, stk. 2.

Fonden skal give tilskud til strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation, som samlet bidrager til at øge andelen af innovative virksomheder og andelen af private virksomheders investeringer i forskning og udvikling samt andelen af højtuddannede medarbejdere i virksomheder, jf. lovens § 3, stk. 1.

Fondens udmøntning af tilskud skal understøtte koblingen mellem forskning af høj kvalitet og innovation, herunder samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem videninstitutioner og virksomheder, dansk deltagelse i internationalt samarbejde om strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation og modning af lovende forskningsresultater og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og kommercialisering af viden. Der henvises til lovens § 3, stk. 2.

Fonden kan udmønte tilskud til samfundspartnerskaber. Fonden kan desuden beslutte at udmønte tilskud i samfinansiering med andre offentlige og private bevillingsgivere. Fonden kan beslutte at fordele op til 20 pct. af den årlige bevilling til udmøntning via internationale fora, hvis de pågældende fora udmønter tilskud i åben konkurrence efter faglig vurdering samt deltage i internationale fora som led i sin bevillingsfunktion, jf. lovens § 3, stk. 3.

3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af den politiske aftale af 23. november 2020 om ændring af lovgrundlaget for Innovationsfonden, at fonden skal have til formål at give tilskud til forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der fører til styrkelse af forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark.

Det følger desuden af aftalen, at fonden skal understøtte løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer, herunder den grønne omstilling af samfundet og erhvervslivet. Fonden skal arbejde for at øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder.

Aftalepartierne er derudover enige om, at fonden skal understøtte en sammenhængende forsknings- og innovationsindsats lige fra grundlagsskabende forskning til markedsnær udvikling og innovation, som både på kort og lang sigt samlet bidrager til at øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at kernen i fondens virke fortsat skal være at understøtte koblingen mellem forskning af høj kvalitet og innovation, herunder samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem videninstitutioner og virksomheder.

Med henblik på at følge op på den politiske aftale foreslås det at justere de bestemmelser i lov om Danmarks Innovationsfond, der fastlægger fondens formål og opgaver, herunder målene for fondens aktiviteter.

Det foreslås på den baggrund at nyaffatte lovens § 2, der fastlægger fondens formål.

Med forslaget til nyt § 2, stk. 1, fastsættes det, at fonden vil have til formål at give tilskud til forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der fører til styrkelse af forskningsområder og udvikling af innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark.

Med forslaget til nyt § 2, stk. 2, fastsættes det endvidere, at fonden særligt vil skulle understøtte løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer, der fastlægges på de årlige bevillingslove, herunder grøn omstilling af samfundet og erhvervslivet.

Det er hensigten, at fonden ud over et fokus på den grønne omstilling fortsat vil skulle spille en vigtig rolle i at løfte forsknings- og innovationsindsatsen inden for andre politisk prioriterede områder som f.eks. sundhed og velfærdsteknologi samt digitalisering. Fonden skal kunne støtte forskning og innovation inden for alle tematiske indsatsområder, såfremt der prioriteres midler hertil på de årlige bevillingslove, eller såfremt fonden tildeles midler på de årlige bevillingslove uden forudbestemt politisk prioritering.

De foreslåede ændringer skal bl.a. ses i forlængelse af fondens nye og ændrede rolle f.eks. i forhold til den grønne forskning, som bl.a. er afspejlet i aftalerne om forskningsreserven for 2020 og 2021. I aftalen fra 2020 blev 42 pct. af fondens samlede bevilling øremærket til grøn omstilling. Aftalen fremhævede endvidere, at den grønne forskning særligt skal bidrage til at skabe løsninger på klimaudfordringen globalt og styrke naturen, miljøet og biodiversiteten.

Med forslaget til nyt § 2, stk. 3, vil fonden som hidtil skulle arbejde for at øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder.

Det er hensigten, at fonden som hidtil skal have det dobbelte formål at understøtte løsninger på konkrete samfundsudfordringer og at styrke forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder særligt i små og mellemstore virksomheder.

Med lovforslaget foreslås det endvidere at nyaffatte stk. 1 og 2 i lovens § 3, der fastlægger fondens opgaver og fastsætter mål for fondens aktiviteter.

Det foreslås fastsat i lovens § 3, stk. 1, at fonden vil skulle understøtte en sammenhængende forsknings- og innovationsindsats fra grundlagsskabende forskning til mere markedsnær udvikling og innovation, der samlet bidrager til at øge antallet af innovative virksomheder, private virksomheders investeringer i forskning og udvikling og antallet af højtuddannede medarbejdere i virksomheder.

Hensigten med forslaget er, at det fastlægges i fondens lovgrundlag, at fonden har til opgave at støtte hele værdikæden fra grundlagsskabende forskning til mere markedsnær udvikling og innovation.

De foreslåede justeringer vil ikke ændre på det hidtil gældende mål om, at fonden skal bidrage til at styrke videnbaseret innovation i dansk erhvervsliv, herunder at øge antallet af både små, mellemstore og store virksomheder, der udfører forskning og innovation.

Kernen i fondens virke skal således fortsat være at understøtte koblingen mellem forskning af høj kvalitet og innovation, herunder samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem videninstitutioner og virksomheder.

De mål, som fondens udmøntning af tilskud skal understøtte, foreslås fastsat i et nyt § 3, stk. 2.

Det foreslås herunder fastsat, at udmøntningen af tilskud skal understøtte koblingen mellem forskning af høj kvalitet og innovation, herunder samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem videninstitutioner og virksomheder samt udvikling af løsninger på samfundsudfordringer til gavn for det private erhvervsliv og den offentlige sektor.

Fonden vil således skulle støtte forskning og innovation, som kan bidrage til løsninger, der kan bringes i spil både i den private og den offentlige sektor, herunder f.eks. bidrage til at udvikle fremtidens velfærdssamfund eller teknologier til regulering på miljø- og naturområder.

Det foreslås desuden, at fonden skal understøtte opbygning af langsigtet forsknings- og innovationskapacitet, herunder talentudvikling.

Hensigten er, at fonden skal støtte kapacitetsopbygning i form af langsigtet opbygning af forsknings- og innovationsekspertise i forskningsmiljøer og virksomheder samt støtte talentudvikling, herunder f.eks. i form af tilskud til ph.d.er og postdocs.

Fonden vil bl.a. kunne støtte talentudvikling via de strategiske virkemidler samt specifikke talentudviklingsprogrammer som f.eks. ErhvervsPhD- og Erhvervspostdoc-programmerne.

Fonden vil kunne støtte kapacitetsopbygning i form af f.eks. fysisk eller digital infrastruktur, herunder etablering af test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter, såfremt etableringen af faciliteterne i øvrigt sker inden for rammerne af fondens formål.

Det foreslås endvidere, at det fastsættes i § 3, stk. 2, at fonden skal støtte dansk deltagelse i internationalt samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation på baggrund af en strategisk tilgang med fokus på politisk prioriterede samfundsudfordringer, der fastlægges på de årlige bevillingslove, og danske forsknings- og innovationsmiljøers kompetencer og interesser.

Dette vil indebære, at nationale prioriteter skal afspejles i fondens engagement i internationale partnerskaber, bilateralt forsknings- og innovationssamarbejde samt øvrige internationale samarbejder og uddelinger.

I løbet af de seneste år har fonden øget sit fokus på iværksættervirksomheder. Det er bl.a. sket på baggrund af den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet af 24. maj 2018 (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti), hvori det blev besluttet at fonden skulle overtage flere opgaver i forhold til at yde tilskud til videnbaseret iværksætteri.

Det er samtidig regeringens ambition, at Danmark skal være kendt som et grønt iværksætterland. Det fremgår bl.a. af regeringens grønne forskningsstrategi »Fremtidens grønne løsninger - Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation«, der er offentliggjort i september 2020.

Det foreslås bl.a. på den baggrund, at det fastsættes, at fonden skal styrke videnbaseret iværksætteri og fremme modning af lovende forskningsresultater og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og kommercialisering af viden.

Fonden har indtil nu haft hjemmel til at udmønte midler til samfundspartnerskaber. I forbindelse med vedtagelsen af lov om Danmarks Innovationsfond var det forventningen, at der skulle fastlægges tematiske valg af samfundspartnerskaber i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Der henvises til Folketingstidende 2013-14, A, L 107 som fremsat, side 12.

Dette er imidlertid ikke sket siden 2015, og det foreslås på den baggrund, at henvisningen til samfundspartnerskaber udgår af loven. I stedet foreslås det, at der fastsættes regler om fondens brug af strategiske virkemidler i lovens § 4, stk. 2. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og pkt. 3.2.2. nedenfor.

Endeligt foreslås det, at det fastsættes i et nyt § 3, stk. 5, at fondens udmøntning af tilskud skal ske i overensstemmelse med de politiske prioriteringer, der fastsættes på de årlige bevillingslove.

De politiske prioriteringer vil f.eks. blive fastsat som led i de politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven, der indgås årligt som en del af finanslovsaftalen, på finansloven i øvrigt eller via aktstykker vedtaget i Folketingets Finansudvalg.

3.2. Fondens virkemidler

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af lovens § 4, at fonden selv fastlægger et begrænset antal virkemidler inden for sit formål og inden for de rammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at fonden dermed er givet principiel frihed til selv at fastlægge sine virkemidler, dvs. støtteformer, inden for de rammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove. Hensynet bag den store frihed er båret af en respekt for fondens professionelle og faglige indsigt i forskning, teknologiudvikling og innovation parret med erhvervsmæssig indsigt. Det har således været intentionen at give fonden størst mulig frihed til ud fra forholdene selv at tilrettelægge sine virkemidler under respekt af gældende regler, herunder de til enhver til gældende statsstøtteregler. Der henvises til Folketingstidende 2013-14, A, L 107 som fremsat, side 13.

Fonden udmønter på den baggrund tilskud igennem en række virkemidler i form af programmer, der har forskelligt fokus og retter sig mod forskellige målgrupper. Det gælder f.eks. programmet Grand Solutions, der støtter større tværgående samarbejdsprojekter mellem videninstitutioner og virksomheder baseret på excellent forskning med fokus på løsning af samfundsudfordringer samt programmet InnoBooster, hvorigennem der bl.a. gives tilskud til innovative udviklingsprojekter i små og mellemstore virksomheder. Derudover kan eksempelvis nævnes, at fonden gennem programmet Erhvervsforsker yder tilskud til ErhvervsPhD- og Erhvervspostdoc-projekter.

Til forskel fra Danmarks Innovationsfond er det i regelgrundlaget for Danmarks Frie Forskningsfond fastsat, at Danmarks Frie Forskningsfond giver tilskud til konkrete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte virkemidler, når der er fastsat særlig bevilling hertil på de årlige bevillingslove, jf. § 14 i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Denne mulighed er bl.a. blevet anvendt til at styrke forskertalentprogrammet Sapere Aude: DFF-Forskningsleder, der retter sig mod særligt talentfulde unge forskere.

3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Evalueringen af Danmarks Innovationsfond fra 2019 anbefalede bl.a., at fonden i højere grad skal understøtte den strategiske forskning og udvikling, som kan løfte hele forsknings- og teknologiområder med stor national betydning med henblik på at skabe forandring i stor skala.

Det indgår som et element i den politiske aftale om ændring af lovgrundlaget for Danmarks Innovationsfond, at fondens udmøntninger bl.a. skal støtte opbygningen af langsigtet forsknings- og innovationskapacitet, herunder talentudvikling, og at der udvikles strategiske virkemidler med henblik på at nå denne målsætning.

Det foreslås på den baggrund, at der i loven indsættes et nyt § 4, stk. 2, hvoraf det fremgår, at fonden skal fastlægge strategiske virkemidler, der kan løfte forsknings- og innovationskapaciteten inden for hele forsknings- eller teknologiområder.

Det er er hensigten, at de strategiske virkemidler skal samle videninstitutioner, virksomheder, offentlige parter og innovationsaktører om større sammenhængende forsknings- og innovationsindsatser.

Det foreslås endvidere, at det fastsættes i et nyt § 4, stk. 3, at Danmarks Innovationsfond - på samme måde som Danmarks Frie Forskningsfond - skal give tilskud til konkrete aktiviteter inden for politisk fastsatte virkemidler, når der er fastsat særlig bevilling hertil på de årlige bevillingslove.

Forslaget indebærer, at fonden vil få mulighed for og pligt til at udmønte midler, som fra politisk side er øremærket til udmøntning til konkrete aktiviteter via politisk fastsatte virkemidler. Der kan fra politisk side både prioriteres midler til eksisterende virkemidler i Danmarks Innovationsfond samt til nye eller midlertidige virkemidler, der skal oprettes i fonden.

Midler til politisk fastsatte aktiviteter vil som udgangspunkt blive prioriteret hertil som led i de politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven, der indgås årligt som en del af finanslovsaftalen, på finansloven i øvrigt eller via aktstykker vedtaget i Folketingets Finansudvalg.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre ved, at fonden fortsat er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning, jf. lovens § 1, stk. 1, og at alle konkrete afgørelser om tilskud skal træffes i armslængde fra det politiske niveau. Fonden skal endvidere fortsat træffe afgørelse om tilskud i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler samt regler og principper for effektiv tilskudsforvaltning.

3.3. Bestyrelsens kompetencer m.v.

3.3.1. Gældende ret

Fonden ledes af en bestyrelse, som træffer alle beslutninger, herunder udmønter tilskud til udvikling af viden og teknologi, jf. lovens kapitel 1. Bestyrelsen består af en formand og 8 medlemmer. Formanden og bestyrelsesmedlemmerne udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige egenskab efter afholdelse af åbent opslag. Der henvises til lovens §§ 6 og 7.

Det fremgår af lovens § 8, at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, skal have erfaringer fra det private erhvervsliv. Samtidig skal et flertal af medlemmerne være enten anerkendte forskere eller forskningskyndige, som udøver forskningsaktivitet, jf. definitionen heraf i § 2, nr. 1 og 2, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.

Bestyrelsen skal sammensættes sådan, at den samlet repræsenterer erfaring med teknologiudvikling og innovation i det private erhvervsliv, herunder i små og mellemstore virksomheder, strategisk og udfordringsdrevet forskning, herunder offentlig-privat forsknings- og innovationssamarbejde, anvendelse og kommercialisering af forskningsresultater, innovations- og forskningsfinansiering, herunder tilførsel af kapital til virksomhedsudvikling, og internationale aktiviteter om forskning, teknologiudvikling og innovation, jf. lovens § 8, stk. 2.

Danmarks Innovationsfond er en del af det danske forskningsrådssystem, der desuden består af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Grundforskningsfond. Det gælder for alle de nævnte organer, at rådsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer udpeges af uddannelses- og forskningsministeren enten efter indstilling eller efter åbent opslag og i deres personlige egenskab.

Der er ikke i lov om Danmarks Innovationsfond fastsat bestemmelser, der har til formål at forhindre personsammenfald for medlemmer af bestyrelsen og andre organer i forskningsrådssystemet. Sådanne bestemmelser findes imidlertid både i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond samt i lov om Danmarks Grundforskningsfond.

Det følger således af § 7, stk. 3, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, at medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd ikke samtidig kan sidde i bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, bestyrelsen for grundforskningsfonden, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond.

Det er endvidere fastlagt i § 18, stk. 3, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, at bestyrelsesmedlemmer i Danmarks Frie Forskningsfond ikke samtidig kan sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for grundforskningsfonden, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond.

Derudover følger det af § 23, stk. 4, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, at medlemmer af stående udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond, herunder formændene, ikke samtidig kan sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond eller bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond.

Endeligt følger det af § 2, stk. 2, i lov om Danmarks Grundforskningsfond, at bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, ikke samtidig kan sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond.

Baggrunden for de nævnte bestemmelser har været at skabe en klar adskillelse mellem de organer, som udmønter midler og rådgiver konkret om forskning, herunder Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond, og på den anden side Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, som rådgiver om forskning på overordnet niveau uden hensyntagen til bevillingsmæssige rammer. Der kan henvises til Folketingstidende 2016-17, A, L 118 som fremsat, side 21 og 26 samt Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 89 som fremsat, side 4 og 10.

3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at sikre, at fondens bestyrelse har de rette kompetencer til at lede fonden med den foreslåede justering af fondens formål og opgaver foreslås det, at kravene til bestyrelsens samlede kompetencer justeres.

Ud over de kompetencer, der efter de gældende regler skal være repræsenteret i bestyrelsen, foreslås det, at bestyrelsen samlet skal repræsentere erfaring med grøn omstilling. Det foreslås også, at bestyrelsen skal repræsentere erfaring med videnbaseret iværksætteri. Bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer erfaring med videnbaseret iværksætteri samt anvendelse og kommercialisering af forskningsresultater, kan med fordel være aktive erhvervsfolk.

De justerede krav til bestyrelsens kompetencer vil blive inddraget ved ministerens fremtidige udpegning af nye medlemmer til bestyrelsen på baggrund af åbne opslag.

I forhold til medlemmer af fondens bestyrelse og underliggende udvalg foreslås endvidere ændringer, der har til formål at undgå personsammenfald i forskningsrådssystemet. Der lægges i den forbindelse bl.a. op til, at der sondres mellem medlemmer af udvalg med bevillingskompetence og medlemmer af udvalg, der alene er rådgivende. Det foreslåede forbud mod personsammenfald vil som udgangspunkt alene rette sig mod medlemmer af udvalg med bevillingskompetence, således at medlemmer af denne type udvalg ikke samtidig kan sidde i andre organer i forskningsrådssystemet.

Det foreslås således fastsat, at bestyrelsesmedlemmer i Danmarks Innovationsfond, herunder formanden, ikke samtidig kan sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond samt stående udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond. Hvad angår udvalgsmedlemmer foreslås det, at medlemmer af udvalg under fonden, herunder formændene, ikke samtidig kan sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond eller bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond.

Der foreslås i den forbindelse mindre konsekvensændringer i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond samt lov om Danmarks Grundforskningsfond med henblik på at harmonisere reglerne om forbud mod personsammenfald på tværs af forskningsrådssystemet.

3.4. Fondens koordineringsforpligtelse

3.4.1. Gældende ret

Fonden træffer afgørelse om tilskud inden for de rammer, der er fastsat på de årlige bevillingslove. Afgørelser træffes ved tildeling af bevillinger i åben konkurrence på baggrund af saglige og forud offentliggjorte kriterier med vægt på bl.a. kvalitet, effekt og relevans af ansøgningerne, jf. lovens § 18, stk. 1.

Fonden skal koordinere sin bevillingsfunktion med andre relevante offentlige og private bevillingsmyndigheder. Koordineringsforpligtelsen gælder både sammensætningen af virkemidler og temaer samt tilrettelæggelsen af administrationen, jf. lovens § 21.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at det indebærer en lovbestemt forpligtelse for fonden til at koordinere sin bevillingsfunktion med andre offentlige og private bevillingsmyndigheder. Det følger desuden af bemærkningerne, at det forventes, at bestyrelsen, ligesom bestyrelsen for daværende Det Strategiske Forskningsråd, koordinerer fondens aktiviteter med øvrige forskningsråd og -fonde, udviklings- og demonstrationsprogrammer (UDP'er), Vækstfonden, Markedsmodningsfonden m.fl. Der henvises til Folketingstidende 2013-14, A, L 107 som fremsat, side 17.

3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at styrke fondens koordineringsforpligtelse foreslås det tilføjet i lovens § 21, stk. 1, at fonden skal koordinere sin bevillingsfunktion med forsknings- og innovationsudførende aktører i det samlede forsknings-, innovations og erhvervsfremmesystem.

Hermed menes aktører, der vil kunne ansøge fonden om midler, herunder de danske universiteter, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS'er) samt erhvervslivets organisationer. Endvidere skal fonden koordinere sine aktiviteter med bl.a. videns- og erhvervsklyngerne samt de tværkommunale erhvervshuse, jf. lov om erhvervsfremme. Forslaget vil bl.a. indebære, at fonden skal koordinere sine aktiviteter, herunder sammensætningen af virkemidler og temaer for opslag med udførende aktører.

Fonden skal fortsat koordinere sin bevillingsfunktion med andre offentlige og private bevillingsmyndigheder. Det gælder bl.a. Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond, de europæiske forsknings- og udviklingsprogrammer, udviklings- og demonstrationsprogrammerne (UDP'erne), Vækstfonden, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Danmarks Grønne Investeringsfond.

Det foreslås endvidere fastsat som nyt § 21, stk. 2, at fonden i sit arbejde for understøtte grøn omstilling skal koordinere sin indsats med udviklings- og demonstrationsprogrammerne.

De tre statslige udviklings- og demonstrationsprogrammer (UDP'er) er tilskudsordninger, som støtter udvikling, test og demonstrationsprojekter inden for prioriterede områder som energiteknologi, miljøteknologi og fødevarer. UDP'erne understøtter udvikling, test og demonstration af et produkt, teknologi, teknologisk løsning eller en service i praksis.

De tre programmer er omfattet af henholdsvis lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, lov om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og om Green Labs DK-programmet.

Fondens forpligtelse til at koordinere med udviklings- og demonstrationsprogrammerne vil bl.a. indebære, at fonden i fællesskab med de pågældende programmer skal søge at kommunikere i fællesskab til potentielle bevillingsmodtagere.

3.5. Remonstrationsordning ved klage

3.5.1. Gældende ret

Det følger af lovens § 23, stk. 1, at fondens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Dog kan retlige forhold i forbindelse med fondens afgørelser som bevillingsmyndighed, jf. § 18, stk. 1, påklages til uddannelses- og forskningsministeren, jf. lovens § 23, stk. 2.

Det fremgår videre af lovens § 24, stk. 1, at i det omfang bestyrelsen delegerer beslutningskompetence vedrørende administration af tildelte bevillinger til en statslig myndighed under Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, kan myndighedens afgørelser truffet i medfør af delegationen påklages til uddannelses- og forskningsministeren.

Endeligt fremgår det af lovens § 25, stk. 1, at klager efter § 23, stk. 2, og § 24 skal indgives skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Uddannelses- og forskningsministeren har i medfør af § 15, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 1401 af 25. september 2020, delegeret beføjelsen til at træffe afgørelse i sager om klager over retlige forhold i forbindelse med fondens afgørelser som bevillingsmyndighed, jf. lovens § 23, stk. 2, til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Klager over fondens afgørelser som bevillingsmyndighed indgives således i dag til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det vil efter ministeriets opfattelse være hensigtsmæssigt, at der fastsættes en mere smidig klagesagsprocedure, der svarer til proceduren for behandling af klager over retlige forhold ved afgørelser, som træffes af Danmarks Frie Forskningsfond, hvor der er fastsat en remonstrationsordning.

Med lovforslaget foreslås det derfor at indføre en remonstrationsordning, hvorefter en klage efter lovens § 25, stk. 1, sendes til Danmarks Innovationsfond. Fonden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest videresende klagen, sagens dokumenter samt fondens udtalelse til sagen til uddannelses- og forskningsministeren. Endvidere foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler for klagebehandlingen, herunder om frister, og hvilke dokumenter der skal indsendes.

Indførelsen af en remonstrationsordning medfører således, at en klage indgives til Danmarks Innovationsfond. Fonden kan herefter beslutte at genoptage den konkrete sag og træffe ny afgørelse, hvis der i klagen f.eks. er påpeget eventuelle fejl ved den påklagede afgørelse. Hvis fonden ønsker at fastholde afgørelsen, skal fonden videresende klagen, sagens dokumenter og en udtalelse til uddannelses- og forskningsministeren. Beføjelsen til at behandle klager forventes som hidtil delegeret til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Forslaget forventes at medføre en mindre administrativ lettelse og dermed et mindre ressourceforbrug ved behandling af klager over afgørelser om afslag på bevilling fra Danmarks Innovationsfond både for fonden og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Med ændringen vil klagesagsproceduren svare til proceduren for behandling af klager over retlige forhold ved afgørelser, som træffes af Danmarks Frie Forskningsfond i medfør af § 33 i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.

3.6. Etablering af datagrundlag

3.6.1. Gældende ret

Lov om Danmarks Innovationsfond indeholder ikke bestemmelser om fondens forpligtelse til at etablere et datagrundlag vedrørende fondens konkrete tilsagn til og afslag på ansøgte projekter m.v., herunder relevante stamdata.

3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Danmarks Innovationsfond spiller en central rolle som den udmøntende fond af offentligt konkurrenceudsatte strategiske forsknings- og innovationsmidler. Fonden gennemgik i 2018 en evaluering fra et uafhængigt, internationalt ekspertpanel, der blev offentliggjort i marts 2019. Af evalueringen fremgår det bl.a., at fonden bør udvikle sit datagrundlag, så fonden ligger inde med kvalitetssikrede data omkring resultater og effekter af de programmer, som fonden har finansieret.

Samtidig har Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2019 igangsat et projekt om etableringen af en fælles fondsdatabase, der bl.a. andet dækker offentlige forskningsbevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Innovationsfond. Projektet er en del af et dataudviklingsprogram på forsknings- og innovationsområdet, der har til formål at skabe en fælles analytisk platform, der samler data om bevillinger, personer (forskere) og publikationer. Målet er at skabe et konsolideret datagrundlag med oplysninger om fondsansøgninger, tildelte bevillinger og afrapporteringer fra offentlige fonde - og i muligt omfang fra private fonde - med relevante koblingsnøgler (f.eks. ORCID-ID), der muliggør effektanalyser af virkemidler, karriereveje m.v.

Der foreslås på den baggrund indsat en ny § 26 a i loven, hvorefter fonden skal etablere et datagrundlag vedrørende fondens konkrete tilsagn til og afslag på ansøgte projekter m.v., herunder relevante stamdata.

Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om etablering af datagrundlaget, herunder om indsamling, videregivelse, afrapportering og offentliggørelse m.v. af data.

Med forslaget fastlægges fondens ansvar og rolle i forhold til indsamling, videregivelse og registrering af data, der skal benyttes til at måle og evaluere effekten af forsknings- og innovationsindsatser. Det forudsættes, at fonden ved etableringen af datagrundlaget samt efterfølgende afrapportering, videregivelse og offentliggørelse af data overholder de databeskyttelsesretlige regler for behandling af personoplysninger, herunder kravet om passende behandlingssikkerhed, oplysningspligt over for de registrerede samt krav ved videregivelse af personoplysninger.

3.7. Revision

3.7.1. Gældende ret

Det følger af lovens § 1, stk. 5, at fonden aflægger regnskab og revideres efter de regler, der gælder for staten. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår det, at det følger af det forhold, at fonden modtager hele sin bevilling via de årlige bevillingslove samt af det forhold, at fonden er et organ inden for den statslige forvaltning. Heraf følger videre, at fonden i hele sin virksomhed skal følge de love og andre gældende regler, som regulerer offentlig virksomhed, herunder forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, lov om behandling af personoplysninger, lov om Folketingets Ombudsmand, ligestillingslovene, Finansministeriets Budgetvejledning m.v. jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 107, som fremsat, s. 11.

3.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der foreslås indsat en ny § 26 b i loven, der indeholder nærmere regler om fondens aflæggelse af regnskab og revision af fondens regnskab m.v. Bestemmelsen viderefører delvist indholdet i lovens § 1, stk. 5, der foreslås ophævet med dette lovforslags § 1, nr. 1.

Med bestemmelsen foreslås det derudover nærmere reguleret, hvilke rammer der gælder for revisionen af fondens årsregnskab. Dette forventes fastlagt nærmere i samarbejde mellem rigsrevisor og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fonden har hjemtaget en række opgaver vedrørende bevillingsadministration, som tidligere blev varetaget i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (daværende Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte).

Det følger bl.a. af den foreslåede bestemmelse, at fondens regnskab fremadrettet vil være omfattet af Rigsrevisionens revision i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Fondens bestyrelse skal udpege en intern revisor, der skal være statsautoriseret revisor med henblik på varetagelse af den interne revision i et nærmere fastlagt samarbejde med rigsrevisor, jf. § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Ordningen vil indebære, at der fremadrettet af den interne revisor vil blive foretaget en særskilt revision af fondens årsregnskab, og at fonden kan afholde udgifter hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for nærværende lovforslag.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det, at der indføres en remonstrationsordning, der forventes at smidiggøre sagsbehandlingen ved behandling af klager over afgørelser om afslag på bevilling fra Danmarks Innovationsfond.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klima- og miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. I det omfang de ordninger, som administreres af fonden, indebærer tilskud til økonomisk aktivitet, som er omfattet af det EU-retlige statsstøttebegreb, forventes fonden forinden at have foretaget en grundlæggende juridisk vurdering af den påtænkte ordning og efter relevant inddragelse af Statsstøttesekretariatet og Europa-Kommissionen at have sørget for at indrette ordningen efter de til enhver tid gældende regler for udbetaling af støtte til virksomheder.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. november 2020 til den 5. januar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, AIDS-Fondet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, A. P. Møller Fonden, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektskolen Aarhus, Bitten og Mads Clausens Fond, Carlsbergfondet, Center for Regional- og Turismeforskning, CO-industri, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Innovationsfond, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Byggeri, Dansk Center for Forskningsanalyse, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Institut for Internationale Studier, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Handicaporganisationer, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, De Økonomiske Råd, DEA, Designmuseum Danmark, Designskolen Kolding, Det Etiske Råd, Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Danske Kunstakademi, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Obelske Familiefond, Djøf, De Videnskabsetiske Komitéer i Region Syddanmark, Fabrikant Mads Clausens Fond, Fagligt Fælles Forbund, FH, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fonden Teknologirådet, Folkehøjskolernes Forening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsvarsakademiet, Friluftsrådet, Godkendt Teknologisk Service (GTS-net), Industriens Fond, Ingeniørforeningen, IDA, Institut for Menneskerettigheder, IT-Universitetet i København, IT-Branchen, It-Vest, Kommunernes Landsforening, Kræftens Bekæmpelse, Kulturministeriets Rektorer, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Lundbeckfonden, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Mellemfolkeligt Samvirke, Nationalbanken, Nationalmuseet, National Videnskabsetisk Komité, Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden, Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, Realdania, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, Rockwool Fonden, Roskilde Universitet, Rådet for Grøn Omstilling, Sektorforskningens Direktørkollegium, Siemensfonden, Statens Museum for Kunst, Statens Serum Institut, Syddansk Universitet, Thomas B. Thriges Fond, Trygfonden, Villum Fonden og Velux Fonden, VIVE, Vækstfonden, William Demant Fonden, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 5, i lov om Danmarks Innovationsfond, at fonden aflægger regnskab og revideres efter de regler, der gælder for staten.

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår det, at det følger af det forhold, at fonden modtager hele sin bevilling via de årlige bevillingslove samt af det forhold, at fonden er et organ inden for den statslige forvaltning. Heraf følger videre, at fonden i hele sin virksomhed skal følge de love og andre gældende regler, som regulerer offentlig virksomhed, herunder forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, lov om behandling af personoplysninger, lov om Folketingets Ombudsmand, ligestillingslovene, Finansministeriets Budgetvejledning m.v. jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 107, som fremsat, s. 11.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 1, stk. 5.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås, at der indsættes en ny § 26 b i loven, der indeholder mere udførlige regler om revision af fondens regnskab m.v.

Med de ændringer, der følger af lovforslagets § 1, nr. 1, og § 1, nr. 16, vil reglerne om regnskab og revision m.v. således blive samlet i den foreslåede nye bestemmelse i § 26 b.

Det bemærkes, at fonden, der er etableret som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning, jf. lovens § 1, stk. 1, som hidtil skal følge de love og andre gældende regler, som regulerer offentlig virksomhed, herunder bl.a. forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen og Finansministeriets Budgetvejledning m.v.

Dette indebærer desuden, at fonden som hidtil skal følge de aftalte regler om løn- og ansættelsesvilkår for medarbejdere i staten. Konkrete ansættelser i fonden vil dermed skulle ske i henhold til de statslige overenskomster som AC- og HK-overenskomsten, ligesom fonden vil skulle følge sædvanlig praksis for løn- og ansættelsesvilkår, bl.a. ift. tildeling af målkontrakter og fastholdelsesaftaler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Danmarks Innovationsfonds formål er fastlagt i lovens § 2.

Fonden har efter § 2, stk. 1, til formål at give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Efter § 2, stk. 2, skal fonden særligt understøtte løsninger på konkrete samfundsudfordringer og øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder.

Det foreslås, at lovens § 2 nyaffattes. Med nyaffattelsen af § 2 fastholdes det, at fonden skal have det dobbelte formål at understøtte løsninger på konkrete samfundsudfordringer og at styrke forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder særligt i små og mellemstore virksomheder.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 1, fastlægges det, at Danmarks Innovationsfond vil have til formål at give tilskud til forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der fører til styrkelse af forskningsområder og udvikling af teknologi og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i hele Danmark.

Det følger af forslaget, at fonden gennem sine tilskud skal understøtte forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri med henblik på styrkelse af forskningsområder, udvikling af nye teknologier samt udvikling af nye og innovative løsninger, hvilket på sigt skal lede til vækst og beskæftigelse i hele landet.

Med ændringen tilføjes iværksætteri til formålsbestemmelsen. Dette skal understrege, at fonden også fremover vil have til formål at understøtte etableringen af nye videnbaserede virksomheder til gavn for vækst og beskæftigelse i hele landet.

Det vil således være en del af fondens formål er at bidrage til vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Det indebærer bl.a., at fondens bestyrelse fortsat skal sikre en regional tilstedeværelse af fonden i hele landet. Det er ikke intentionen, at regional placering skal indgå som et kriterie ved vurderinger af ansøgninger.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 2, skal fonden særligt understøtte løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer, der fastlægges på de årlige bevillingslove, herunder grøn omstilling af samfundet og erhvervslivet.

Det er hensigten, at fonden ud over at have fokus på den grønne omstilling fortsat vil skulle spille en vigtig rolle i at løfte forsknings- og innovationsindsatsen inden for andre politisk prioriterede områder som f.eks. sundhed og velfærdsteknologi samt digitalisering. Fonden skal kunne støtte forskning og innovation inden for alle tematiske indsatsområder, såfremt der prioriteres midler hertil på de årlige bevillingslove, eller såfremt fonden tildeles midler på de årlige bevillingslove uden forudbestemt politik prioritering.

De politiske prioriteringer vil f.eks. blive fastsat som led i de politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven, der indgås årligt som en del af finanslovsaftalen, på finansloven i øvrigt eller via aktstykker vedtaget i Folketingets Finansudvalg. Sådanne aktstykker vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, når de er godkendt af Folketingets Finansudvalg og ikke først ved optagelsen på forslag til lov om tillægsbevilling.

Det foreslås, at det fastsættes i § 2, stk. 3, at fonden skal arbejde for at øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder.

Hensigten med forslaget er, at det som hidtil skal være en væsentlig del af fondens formål at have fokus på forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder. Forslaget er således en videreførelse af gældende ret, idet fonden som hidtil særligt skal understøtte små og mellemstore virksomheders behov for støtte til innovativ udvikling. Det lægges herved bl.a. til grund, at der er et stort potentiale for yderligere vækst og beskæftigelse i Danmark, navnlig via tilskud til små og mellemstore virksomheders deltagelse i forsknings-, innovations- og udviklingsaktiviteter. Samtidig lægges det til grund, at store virksomheder i højere grad end mindre virksomheder har mulighed for selv at finansiere satsninger på forsknings-, innovations- og udviklingsaktiviteter uden statslig støtte.

De formål, som fonden vil skulle varetage i henhold til lovens § 2, skal som udgangspunkt anses som ligestillede. Det betyder dog ikke, at disse formål nødvendigvis vil skulle indgå med samme vægt i de konkrete projekter m.v., som fonden støtter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at fonden skal give tilskud til strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation, som samlet bidrager til at øge andelen af innovative virksomheder og andelen af private virksomheders investeringer i forskning og udvikling samt andelen af højtuddannede medarbejdere i virksomheder.

Efter lovens § 3, stk. 2, skal fondens udmøntning af tilskud understøtte koblingen mellem forskning af høj kvalitet og innovation, herunder samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem videninstitutioner og virksomheder, dansk deltagelse i internationalt samarbejde om strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation og modning af lovende forskningsresultater og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og kommercialisering af viden.

Med lovforslaget foreslås det at nyaffatte § 3, stk. 1 og 2.

Med forslaget til nyt § 3, stk. 1, fastlægges det, at fonden skal understøtte en sammenhængende forsknings- og innovationsindsats fra grundlagsskabende forskning til markedsnær udvikling og innovation, som både på kort og lang sigt samlet bidrager til at øge antallet af innovative virksomheder, private virksomheders investeringer i forskning og udvikling samt antallet af højtuddannede medarbejdere i virksomheder.

Hensigten med forslaget er, at det fastsættes i fondens lovgrundlag, at fonden har til opgave at støtte hele værdikæden fra grundlagsskabende forskning til mere markedsnær udvikling og innovation.

De foreslåede justeringer vil ikke ændre på det hidtil gældende mål om, at fonden skal bidrage til at styrke videnbaseret innovation i dansk erhvervsliv, herunder at øge antallet af både små, mellemstore og store virksomheder, der udfører forskning og innovation, private virksomheders investeringer i forskning og udvikling samt antallet af højtuddannede medarbejdere i virksomheder.

Forslaget til nyt § 3, stk. 2, indeholder en opregning af de mål, som fondens udmøntning af tilskud forventes at understøtte.

Efter forslaget til § 3, stk. 2, nr. 1, skal fondens udmøntning af tilskud understøtte koblingen mellem forskning af høj kvalitet og innovation, herunder samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem videninstitutioner og virksomheder.

Forslaget er en videreførelse af gældende ret. Det vurderes således fortsat vigtigt, at fonden skal sikre medinddragelse af private aktører som led i udvikling af viden og teknologi, bl.a. med henblik på at øge vækst og beskæftigelse i erhvervslivet. I forlængelse heraf forventes fonden fortsat, hvor det er relevant, tillige at have fokus på medarbejderdrevet innovation, som er centralt for udbredelse af den praksisnære innovation.

Efter forslaget til § 3, stk. 2, nr. 2, skal fondens udmøntning af tilskud understøtte udvikling af løsninger på samfundsudfordringer til gavn for det private erhvervsliv og den offentlige sektor.

Fonden vil med forslaget skulle støtte forskning og innovation, som kan bidrage til løsninger, der kan bringes i spil både i den private og den offentlige sektor, herunder f.eks. bidrage til at udvikle fremtidens velfærdssamfund eller teknologier til regulering på miljø- og naturområder.

Efter forslaget til § 3, stk. 2, nr. 3, skal fondens udmøntning af tilskud understøtte opbygning af langsigtet forsknings- og innovationskapacitet, herunder talentudvikling.

Fonden skal med forslaget støtte kapacitetsopbygning i form af opbygning af forsknings- og innovationsekspertise i forskningsmiljøer og virksomheder samt støtte talentudvikling, herunder f.eks. i form af tilskud til ph.d.er og postdocs.

Fonden kan bl.a. støtte talentudvikling via de strategiske virkemidler samt specifikke talentudviklingsprogrammer som f.eks. ErhvervsPhD- og Erhvervspostdoc-programmerne.

Fonden vil kunne støtte kapacitetsopbygning i form af f.eks. fysisk eller digital infrastruktur, herunder etablering af test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter, såfremt etableringen af faciliteterne i øvrigt sker inden for rammerne af fondens formål.

Efter forslaget til § 3, stk. 2, nr. 4, skal fondens udmøntning af tilskud understøtte dansk deltagelse i internationalt samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation på baggrund af en strategisk tilgang med fokus på de politisk prioriterede samfundsudfordringer, der fastlægges på de årlige bevillingslove, og danske forsknings- og innovationsmiljøers kompetencer og interesser.

Under det kommende europæiske rammeprogram for forskning og innovation Horizon Europe forventes det, at der etableres en række partnerskaber, som kræver national medfinansiering. Intentionen med forslaget er bl.a. at skabe mulighed for en mere strategisk og koordineret tilgang til dansk engagement i sådanne partnerskaber og at give fonden et klart retligt grundlag for at indgå i dem. Fonden forventes endvidere at yde medfinansiering til bilateralt samarbejde med stærke miljøer i hele verden i de tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå nationale prioriteter.

Efter forslaget til § 3, stk. 2, nr. 5, skal fondens udmøntning af tilskud understøtte videnbaseret iværksætteri samt modning af lovende forskningsresultater og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og kommercialisering af viden.

Det foreslås dermed at tydeliggøre fondens rolle i forhold til at understøtte videnbaseret iværksætteri, og at fonden som hidtil skal søge at fremme omsætning og kommercialisering af de forskningsresultater m.v., som bl.a. kommer ud af fondens midler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af lovens § 3, stk. 3, nr. 1, at fonden bl.a. kan udmønte tilskud til samfundspartnerskaber.

I forbindelse med vedtagelsen af lov om Danmarks Innovationsfond var det forventningen, at der skulle fastlægges tematiske valg af samfundspartnerskaber i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Der henvises til Folketingstidende 2013-14, A, L 107 som fremsat, side 12. Dette er imidlertid ikke sket siden 2015.

Det foreslås på den baggrund at ophæve § 3, stk. 3, nr. 1.

Den foreslåede ændring skal desuden ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås, at der fastsættes en ny bestemmelse om fondens brug af strategiske virkemidler i lovens § 4, stk. 2. Der henvises til pkt. 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 5

Efter de gældende regler skal fonden give tilskud til strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation, som samlet bidrager til at øge andelen af innovative virksomheder og andelen af private virksomheders investeringer i forskning og udvikling samt andelen af højtuddannede medarbejdere i virksomheder, jf. lovens § 3, stk. 1.

Fondens udmøntning af tilskud skal understøtte koblingen mellem forskning af høj kvalitet og innovation, herunder samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem videninstitutioner og virksomheder, dansk deltagelse i internationalt samarbejde om strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation og modning af lovende forskningsresultater og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og kommercialisering af viden, jf. lovens § 3, stk. 2.

Fonden kan udmønte tilskud til samfundspartnerskaber. Fonden kan desuden beslutte at udmønte tilskud i samfinansiering med andre offentlige og private bevillingsgivere. Fonden kan beslutte at fordele op til 20 pct. af den årlige bevilling til udmøntning via internationale fora, hvis de pågældende fora udmønter tilskud i åben konkurrence efter faglig vurdering samt deltage i internationale fora som led i sin bevillingsfunktion, jf. lovens § 3, stk. 3.

Fonden kan stille krav om medfinansiering fra ansøgerne, jf. lovens § 3, stk. 4.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 3, stk. 5, der fastsætter, at fondens udmøntning af tilskud skal ske i overensstemmelse med de politiske prioriteringer, der fastsættes på de årlige bevillingslove.

De politiske prioriteringer vil f.eks. blive fastsat som led i de politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven, der indgås årligt som en del af finanslovsaftalen, på finansloven i øvrigt eller via aktstykker vedtaget i Folketingets Finansudvalg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af lovens § 4, at fonden selv fastlægger et begrænset antal virkemidler inden for sit formål og inden for de rammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4, stk. 2, der fastlægger, at fonden skal fastlægge strategiske virkemidler, der kan løfte forsknings- og innovationskapaciteten inden for hele forsknings- eller teknologiområder.

Det er er hensigten, at de strategiske virkemidler skal samle videninstitutioner, virksomheder, offentlige parter og innovationsaktører om større sammenhængende forsknings- og innovationsindsatser.

Forslaget tager sigte på, at fonden skal udvikle et eller flere strategiske virkemidler for at understøtte en sammenhængende indsats på tværs af værdikæden inden for politisk prioriterede områder. Fonden skal bl.a. udvikle såkaldte grønne partnerskaber, på baggrund af den politiske aftale om fordeling af forskningsreserven for 2021, ligesom der forventes at være behov for at udvikle strategiske virkemidler inden for andre forskningsområder.

Det foreslås desuden, at der indsættes et nyt § 4, stk. 3, hvoraf det fremgår, at fonden skal give tilskud til konkrete aktiviteter inden for politisk fastsatte virkemidler, når der er fastsat særlig bevilling hertil på de årlige bevillingslove.

Bestemmelsen tager sigte på de situationer, hvor der f.eks. gennem politiske aftaler er særlige ønsker til indsatser eller udformningen af givne virkemidler.

Forslaget indebærer, at fonden vil få mulighed for og pligt til at udmønte midler, som fra politisk side er øremærket til udmøntning til konkrete aktiviteter via politisk fastsatte virkemidler og programmer. Der kan fra politisk side både prioriteres midler til eksisterende virkemidler i Danmarks Innovationsfond og til nye eller midlertidige virkemidler, der skal oprettes i fonden.

Midlerne til de politisk fastsatte virkemidler m.v. vil som udgangspunkt blive fastsat som led i de politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven, der indgås årligt som en del af finanslovsaftalen, på finansloven i øvrigt eller via aktstykker vedtaget i Folketingets Finansudvalg.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre ved, at fonden fortsat er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning, jf. lovens § 1, stk. 1, og at alle konkrete afgørelser om tilskud skal træffes i armslængde fra det politiske niveau.

Fonden skal endvidere fortsat træffe afgørelser om tilskud i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler samt regler og principper for effektiv tilskudsforvaltning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Der er ikke i lov om Danmarks Innovationsfond fastsat bestemmelser, der har til formål at forhindre personsammenfald for medlemmer af bestyrelsen og andre organer i forskningsrådssystemet. Sådanne bestemmelser findes imidlertid i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond samt i lov om Danmarks Grundforskningsfond.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 7, stk. 3, der fastsætter, at bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, ikke samtidig kan sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, stående udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond.

Det foreslåede forbud mod personsammenfald mellem bestyrelsesmedlemmer i Danmarks Innovationsfond og medlemmer af udvalg under fonden, vil gælde, uanset hvilken type udvalg der er tale om. Forbuddet omfatter således både udvalg, der udmønter midler og udvalg, der rådgiver i forhold til konkrete projekter.

Det er hensigten med forslaget om forbud mod personsammenfald for medlemmer af bestyrelsen og andre organer i forskningsrådssystemet, at der skal gælde ensartede og sammenhængende regler på tværs af lov om Danmarks Innovationsfond, lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond samt lov om Danmarks Grundforskningsfond.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Den gældende bestemmelse i lovens § 8 omhandler krav til bestyrelsens kompetencer.

Det følger af § 8, stk. 1, at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, skal have erfaringer fra det private erhvervsliv. Samtidig skal et flertal af medlemmerne være enten anerkendte forskere eller forskningskyndige, som udøver forskningsaktivitet, jf. definitionen heraf i § 2, nr. 1 og 2, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.

Det følger af § 8, stk. 2, nr. 1, at bestyrelsen skal sammensættes sådan, at den samlet repræsenterer erfaring med teknologiudvikling og innovation i det private erhvervsliv, herunder i små og mellemstore virksomheder.

Efter § 8, stk. 2, nr. 2, skal bestyrelsen desuden repræsentere erfaring med strategisk og udfordringsdrevet forskning, herunder offentlig-privat forsknings- og innovationssamarbejde.

Efter § 8, stk. 2, nr. 3-5, skal bestyrelsen derudover repræsentere erfaring med anvendelse og kommercialisering af forskningsresultater, innovations- og forskningsfinansiering, herunder tilførsel af kapital til virksomhedsudvikling, og internationale aktiviteter om forskning, teknologiudvikling og innovation.

Med henblik på at justere kompetencekravene til den samlede bestyrelse foreslås det, at § 8, stk. 2, nr. 3-5, ophæves, og at der i stedet indsættes nye bestemmelser i § 8, stk. 2, nr. 3-6.

Det følger af den foreslåede § 8, stk. 2, nr. 3, at bestyrelsen som noget nyt skal repræsentere erfaring med videnbaseret iværksætteri samt som hidtil erfaring med anvendelse og kommercialisering af forskningsresultater.

Efter den foreslåede § 8, stk. 2, nr. 4, skal bestyrelsen som hidtil repræsentere erfaring med innovations- og forskningsfinansiering, herunder tilførsel af kapital til virksomhedsudvikling.

Efter den foreslåede § 8, stk. 2, nr. 5, skal bestyrelsen som hidtil repræsentere erfaring med internationale aktiviteter om forskning, teknologiudvikling og innovation.

Efter den foreslåede § 8, stk. 2, nr. 6, skal bestyrelsen som noget nyt repræsentere erfaring med grøn omstilling af samfundet og det private erhvervsliv.

Hensigten med de foreslåede ændringer er, at bestyrelsen samlet set har de rette kompetencer til at lede fonden i en situation, hvor fonden får justeret sit formål og sine opgaver. Bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer erfaring med videnbaseret iværksætteri samt anvendelse og kommercialisering af forskningsresultater, kan med fordel være aktive erhvervsfolk.

De justerede krav til bestyrelsens kompetencer vil blive inddraget ved ministerens fremtidige udpegning af nye medlemmer til bestyrelsen på baggrund af åbne opslag.

Det bemærkes, at fonden som hidtil skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten ved aflønning af bestyrelsesmedlemmer. Det medfører, at fonden skal følge reglerne i cirkulære nr. 9418 af 4. juli 2013 om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten. Honorering af medlemmer af fondens bestyrelse, herunder formand og eventuelle næstformand samt medlemmer af de af fonden nedsatte udvalg skal dermed følge ovenstående regler. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i overensstemmelse hermed fastsat nærmere rammer for en godtgørelsesmodel for at sikre en klar og entydig model for honorering samt ensartethed i honoreringen på tværs af råd og fonde i forsknings- og innovationssystemet under ministeriet.

Fonden skal således generelt i sin aflønning og honorering udvise økonomisk ansvarlighed inden for gældende rammer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af lovens § 11, stk. 1, at bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, udformer hvert tredje år fondens strategi med effektmål og afgiver en årlig beretning om fondens virke.

Det foreslås at ændre § 11, stk. 1, således at det ikke længere fremgår af bestemmelsen, at fonden afgiver en årlig beretning, men at det fastsættes, at fonden skal afgive og påtegne en årsrapport.

Med ændringen bringes bestemmelsen i overensstemmelse med fondens praksis, hvorefter fonden årligt afgiver en årsrapport, der påtegnes af fondens bestyrelse.

Til nr. 10

Det fremgår af lovens § 11, stk. 2, at fondens forretningsorden, strategi og den årlige beretning, jf. lovens § 11, stk. 1, skal offentliggøres på fondens hjemmeside efter orientering af uddannelses- og forskningsministeren.

Det foreslås at ændre § 11, stk. 2, således at "den årlige beretning" ændres til "årsrapporten".

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 11

Det følger af den gældende bestemmelse i lovens § 12, at fondens bestyrelse kan nedsætte et begrænset antal udvalg til at bistå med faglige vurderinger og til at udmønte tilskud til udvikling af viden, teknologi og innovation m.v.

Det følger af lovens § 13, at antallet af udvalg holdes på det lavest mulige niveau, og alle opgavebestemte udvalg ophører, når deres opgave er fuldført. Bestyrelsen fastsætter udvalgenes indbyrdes afgrænsning. Bestyrelsen udpeger formænd og medlemmer af udvalgene. Udvalgene sammensættes sådan, at medlemmernes kompetencer afspejler udvalgenes faglige eller funktionsmæssige opgaver. Medlemmer af udvalg, der skal vurdere ansøgninger om tilskud, skal tilsammen have kompetence til at vurdere kvalitet, effekt og relevans af ansøgningerne.

Der er ikke i lov om Danmarks Innovationsfond fastsat bestemmelser, der har til formål at forhindre personsammenfald for medlemmer af udvalg under fonden og andre organer i forskningsrådssystemet. Sådanne bestemmelser er imidlertid fastsat i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond samt lov om Danmarks Grundforskningsfond.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 13, stk. 4, med henblik på, at der fastsættes regler om forbud mod personsammenfald for medlemmer af udvalg under Danmarks Innovationsfond.

Efter det foreslåede § 13, stk. 4, 1. pkt., kan udvalgsmedlemmerne, herunder formændene, ikke samtidig sidde i bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond.

Det foreslåede forbud mod personsammenfald mellem de nævnte organer vil gælde, uanset hvilken type udvalg der er tale om. Forbuddet vil således både omfatte udvalg, der udmønter midler og udvalg, der rådgiver i forhold til konkrete projekter.

Med det foreslåede § 13, stk. 4, 2. pkt., fastlægges det, at medlemmer af udvalg med bevillingskompetence, herunder formændene, ikke samtidig kan sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond eller bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond.

Der lægges med forslaget op til, at et forbud mod, at udvalgsmedlemmer kan sidde i andre organer i forskningsrådssystemet alene vil rette sig mod medlemmer af udvalg med bevillingskompetence og således ikke mod medlemmer af udvalg, der alene har en rådgivende funktion.

Det bemærkes, at bestyrelsen i forbindelse med nedsættelse af udvalg med bevillingskompetence, jf. lovens § 12, bl.a. vil skulle iagttage lovens § 18, stk. 2, hvorefter fondens bevillingsfunktion skal varetages efter ensartede retningslinjer, der er fastsat af bestyrelsen. Retningslinjerne, der skal offentliggøres, skal sikre, at ansøgninger til forskningsaktiviteter vurderes af anerkendte forskere, jf. § 2, nr. 1, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, under relevant inddragelse af eksterne bedømmere.

Som en konsekvens af den foreslåede sondring mellem medlemmer af henholdsvis tilskudsudmøntende og rådgivende udvalg foreslås samtidigt konsekvensændringer i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond samt lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf. dette lovforslags §§ 2 og 3 med henblik på, at der fastsættes ensartede og sammenhængende regler på tværs af lovgivningen for de forskellige organer i forskningsrådssystemet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af lovens § 21, at fonden koordinerer sin bevillingsfunktion med andre relevante offentlige og private bevillingsmyndigheder. Koordineringsforpligtelsen gælder både sammensætningen af virkemidler og temaer samt tilrettelæggelsen af administrationen.

Det foreslås, at § 21, 1. pkt., ændres, således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at fonden ud over at koordinere sin bevillingsfunktion med andre relevante offentlige og private bevillingsmyndigheder også skal koordinere sin bevillingsfunktion med relevante forsknings- og innovationsudførende aktører i det samlede forsknings-, innovations og erhvervsfremmesystem.

Den foreslåede ændring vil bl.a. indebære, at fonden skal koordinere sine aktiviteter, herunder sammensætningen af virkemidler og temaer for opslag med udførende aktører. Med udførende aktører menes aktører, der vil kunne søge om midlerne, herunder navnlig de danske universiteter, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS'er) samt erhvervslivets organisationer. Endvidere skal fonden koordinere sine aktiviteter med bl.a. videns- og erhvervsklyngerne samt de tværkommunale erhvervshuse, der er omfattet af lov om erhvervsfremme, jf. lov nr. 1518 af 18. december 2018.

Fonden skal fortsat koordinere sin bevillingsfunktion med andre offentlige og private bevillingsmyndigheder. Det gælder bl.a. Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond, de europæiske forsknings- og udviklingsprogrammer, udviklings- og demonstrationsprogrammerne (UDP'erne), Vækstfonden, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Danmarks Grønne Investeringsfond.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 21 skal fonden koordinere sin bevillingsfunktion med andre relevante offentlige og private bevillingsmyndigheder. Koordineringsforpligtelsen gælder både sammensætningen af virkemidler og temaer samt tilrettelæggelsen af administrationen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 21, stk. 2, hvor det fastsættes, at fonden i sit arbejde for at understøtte grøn omstilling skal koordinere sin indsats med udviklings- og demonstrationsprogrammerne.

De tre statslige udviklings- og demonstrationsprogrammer (UDP'er) er tilskudsordninger, som støtter udvikling, test og demonstrationsprojekter inden for prioriterede områder som energiteknologi, miljøteknologi og fødevarer. UDP'erne understøtter udvikling, test og demonstration af et produkt, teknologi, teknologisk løsning eller en service i praksis.

De tre programmer er omfattet af henholdsvis lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, lov om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og om Green Labs DK-programmet.

Fondens forpligtelse til at koordinere med udviklings- og demonstrations-programmerne vil bl.a. indebære, at fonden i fællesskab med de pågældende programmer skal søge at kommunikere i fællesskab til potentielle bevillingsmodtagere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af lovens § 22, at uddannelses- og forskningsministeren efter forslag fra bestyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om fondens bevillingsfunktion, herunder bl.a. om de økonomiske og administrative vilkår, der stilles af fonden som betingelse for tildeling og anvendelse af en bevilling og om fondens indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil. Ministerens bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser er delegeret til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (tidligere Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte). Styrelsen har fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1150 af 25. oktober 2017 om bevillingsfunktionen m.v. under Danmarks Innovationsfond.

Det foreslås, at § 22 ændres, således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bevillingsfunktionen.

Med forslaget fastlægges det, at uddannelses- og forskningsministeren har ansvaret for at fastsætte nærmere regler om fondens bevillingsfunktion. Med den foreslåede ændring bringes bestemmelsens ordlyd desuden i overensstemmelse med de øvrige bemyndigelsesbestemmelser, der er fastsat i lovgivningen på ministeriets område.

Det er hensigten, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fondens bevillingsfunktion fortsat skal være delegeret til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Det er endvidere hensigten, at styrelsen som hidtil vil inddrage fondens bestyrelse i forbindelse med fastsættelse af nye eller ændrede regler om fondens bevillingsfunktion.

Til nr. 15

Det følger af lovens § 23, stk. 1, at fondens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Dog kan retlige forhold i forbindelse med fondens afgørelser som bevillingsmyndighed, jf. § 18, stk. 1, påklages til uddannelses- og forskningsministeren, jf. lovens § 23, stk. 2.

Det fremgår videre af lovens § 24, stk. 1, at i det omfang bestyrelsen delegerer beslutningskompetence vedrørende administration af tildelte bevillinger til en statslig myndighed under Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, kan myndighedens afgørelser truffet i medfør af delegationen påklages til uddannelses- og forskningsministeren.

Endeligt fremgår det af lovens § 25, stk. 1, at klager efter § 23, stk. 2, og § 24 skal indgives skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Uddannelses- og Forskningsministeren har i medfør af § 15, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 1401 af 25. september 2020, delegeret beføjelsen til at træffe afgørelse i sager om klager over retlige forhold i forbindelse med fondens afgørelser som bevillingsmyndighed, jf. lovens § 23, stk. 2, til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Klager indgives således i dag til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Med lovforslaget foreslås indsat et nyt § 25, stk. 2 og 3.

Med det foreslåede stk. 2 sendes klager efter stk. 1 til Danmarks Innovationsfond. Fonden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest videresende klagen, sagens dokumenter samt fondens udtalelse til sagen til uddannelses- og forskningsministeren.

Beføjelsen til at behandle klager forventes som hidtil delegeret til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Med forslaget indføres en remonstrationsordning, hvorefter klager vil skulle indgives direkte til Danmarks Innovationsfond. Fonden vil herefter kunne beslutte at genoptage den konkrete sag og træffe ny afgørelse. Med den foreslåede remonstrationsordning kan man forestille sig tre forskellige scenarier, der kan opstå, når Danmarks Innovationsfond modtager en klage. For det første kan fonden vælge ikke at genoptage sagen. I dette tilfælde skal fonden snarest efter modtagelsen af klagen sende sagen videre til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. For det andet kan fonden vælge at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse, der nu giver parten fuldt ud medhold. I dette tilfælde skal der ikke gøres videre i sagen. For det tredje kan fonden vælge at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse, der (stadig) ikke giver parten fuldt ud medhold. I dette tilfælde kan parten vælge at klage over den nu nye afgørelse. Klagen vil i disse situationer igen skulle indgives skriftligt til fonden, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. lovens § 25, stk. 1. Når fonden genoptager en sag, skal dette ske i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, herunder reglerne for tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter.

Det vil følge af bestemmelsen, at når fonden sender en klagesag videre til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, skal fonden videresende klagen, sagens dokumenter samt fondens udtalelse til sagen. Det vil således i almindelighed ikke være nødvendigt for styrelsen særskilt at indhente akter og udtalelse fra fonden. Fonden skal videresende sagen snarest efter modtagelsen af klagen. Heri ligger, at fonden skal ekspedere sagen med fornøden hurtighed. Normalt bør sagen blive videresendt inden for 4 uger efter modtagelsen af klagen. Herved gives der fonden rimelig tid til ud over at vurdere sagen i lyset af klagen at samle sagens dokumenter samt udarbejde udtalelsen.

Med det forslåede stk. 3 bemyndiges uddannelses- og forskningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om klagebehandlingen, herunder om frister, og hvilke dokumenter der skal indsendes. Der vil herved kunne fastsættes nærmere regler for klageprocessen inden for de rammer, der følger af de foreslåede stk. 2 og 3. Uddannelses- og forskningsministeren vil f.eks. kunne fastsætte nærmere frister og hvilke dokumenter, der skal indsendes ved klage, herunder i det tilfælde, hvor fonden vælger at fastholde afgørelsen.

Med ændringen vil klagesagsproceduren i Danmarks Innovationsfond svare til proceduren for behandling af klager over retlige forhold ved afgørelser, som træffes af Danmarks Frie Forskningsfond, jf. § 33 i lov nr. 384 af 26. april 2017 om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Lov om Danmarks Innovationsfond indeholder ikke bestemmelser om fondens forpligtelse til at etablere et datagrundlag vedrørende fondens konkrete tilsagn til og afslag på ansøgte projekter m.v., herunder relevante stamdata.

Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en ny § 26 a i loven, der indeholder regler om fondens etablering af et datagrundlag.

Efter det foreslåede § 26 a, stk. 1, skal fonden etablere et datagrundlag vedrørende fondens konkrete tilsagn til og afslag på ansøgte projekter m.v., herunder relevante stamdata.

Med forslaget fastlægges fondens ansvar og rolle i forhold til indsamling, videregivelse og registrering af data, der skal benyttes til at måle og evaluere effekten af forsknings- og innovationsindsatser. Det forudsættes, at fonden ved etableringen af datagrundlaget samt efterfølgende afrapportering, videregivelse og offentliggørelse af data overholder de databeskyttelsesretlige regler for behandling af personoplysninger, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5, kravet om passende behandlingssikkerhed efter databeskyttelsesforordningens artikel 32, oplysningspligt over for de registrerede efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 samt krav ved videregivelse af personoplysninger, bl.a. til forskning og statistik.

Der vil som udgangspunkt være tale om behandling af personoplysninger på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelseslovens § 11.

Efter det foreslåede § 26 a, stk. 2, får uddannelses- og forskningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om etablering af datagrundlaget efter stk. 1, herunder om indsamling, videregivelse, afrapportering og offentliggørelse m.v. af data.

Det forventes, at ministeren f.eks. vil fastsætte nærmere regler om hvilke typer af oplysninger, som fonden skal indsamle til brug for datagrundlaget. Ministeren vil således kunne fastsætte nærmere regler om de typer af oplysninger, som fonden skal indarbejde i dens almindelige registreringspraksis, f.eks. oplysninger om ansøgere og ansøgninger ved tilsagn og afslag oplysninger om det ansøgte projekt, herunder samarbejdspartnere, finansiering (tilskud og egenfinansiering fra de deltagende parter), deltagere fra videninstitutioner, oplysninger om resultater og effekter af bevillingen. Det kan eksempelvis være publikationer, patenter eller andre forskningsresultater. Ministeren vil også kunne fastsætte regler om fondens afrapportering og videregivelse af data, herunder personoplysninger, til Uddannelses- og Forskningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og andre relevante myndigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med lovforslaget foreslås det desuden, at der indsættes en ny § 26 b i loven, der indeholder nærmere regler om fondens aflæggelse af regnskab og revision af fondens regnskab.

Den foreslåede bestemmelse vil delvist videreføre indholdet i lovens § 1, stk. 5, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 1.

Med forslagets stk. 1 fastslås det, at Danmarks Innovationsfond er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v. Bestemmelsen viderefører indholdsmæssigt lovens § 1, stk. 5, 1. led.

Med forslaget til stk. 2 fastlægges det, at fondens regnskab vil være omfattet af Rigsrevisionens revision i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m., hvilket er en præcisering af revisionspligten efter lovens § 1, stk. 5, 2. led.

Med forslaget til stk. 3 bestemmes, at fondens bestyrelse skal udpege en intern revisor, der skal være statsautoriseret revisor med henblik på varetagelse af den interne revision i et nærmere fastlagt samarbejde med rigsrevisor, jf. § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Den foreslåede bestemmelse skal således ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., hvorefter der kan oprettes en intern revision efter aftale mellem vedkommende minister og rigsrevisor - en såkaldt § 9-aftale. Den nærmere arbejdsdeling mellem den interne revisor og rigsrevisor vil fremgå af denne aftale. Ordningen vil indebære, at der fremadrettet af den interne revisor vil blive foretaget en særskilt revision af fondens årsregnskab, og at fonden kan afholde udgifter hertil.

Med stk. 4 foreslås det, at Rigsrevisionen og uddannelses- og forskningsministeren skal underrettes om antagelse og afskedigelse af den interne revisor samt om årsagen til revisorskift.

Med bestemmelsen fastlægges en pligt for fonden til at underrette Rigsrevisionen og uddannelses- og forskningsministeren om antagelse og afskedigelse af den interne revisor samt om årsagen til revisorskift. Det forventes, at underretningen vil skulle gives til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter delegation fra uddannelses- og forskningsministeren.

Med stk. 5 foreslås det endvidere, at der ved regnskabsårets afslutning skal udarbejdes en årsrapport, og at årsrapporten skal påtegnes af bestyrelsen, jf. lovens § 11.

Dette forslag skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil, hvortil der henvises.

Med det foreslåede stk. 6 bemyndiges uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte regler for regnskabsaflæggelsen i overensstemmelse med de til enhver tid gældende statslige regnskabsregler.

Det er hensigten, at ministeren inden for denne bemyndigelse for eksempel vil fastsætte nærmere krav til den regnskabsmæssige rapportering, afrapporteringen af den interne revisors revision af fonden og frister.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 7, stk. 1 og 2, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd består af 1 formand og 8 øvrige medlemmer. Rådsmedlemmerne, herunder formanden, udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige egenskab efter åbent opslag.

Det er fastsat i § 7, stk. 3, at rådsmedlemmerne, herunder formanden, ikke samtidig kan sidde i bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond.

Det foreslås, at § 7, stk. 3, ændres, således at "udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond" bliver ændret til "stående udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond med bevillingskompetence".

Med forslaget vil forbuddet mod, at medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd kan sidde i udvalg under Danmarks Innovationsfond, alene rette sig mod medlemmer af udvalg med bevillingskompetence og således ikke mod medlemmer af udvalg, der alene har en rådgivende funktion.

Til nr. 2

Det følger af § 18, stk. 1 og 2, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, at bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond består af 1 formand og 8 øvrige medlemmer, som alle skal være anerkendte forskere. Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige egenskab efter åbent opslag.

Det er fastsat i lovens § 18, stk. 3, at bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, ikke samtidig kan sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond.

Det foreslås, at der i § 18, stk. 3, efter "udvalg under Danmarks Innovationsfond" indsættes "med bevillingskompetence".

Med forslaget vil forbuddet mod, at medlemmer af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond kan sidde i udvalg under Danmarks Innovationsfond, alene rette sig mod medlemmer af udvalg med bevillingskompetence og således ikke mod medlemmer af udvalg, der alene har en rådgivende funktion.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Grundforskningsfond, at fonden ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer bl.a. skal have indsigt i forskning på internationalt niveau samt finansiel indsigt. Formanden og medlemmerne udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige egenskab.

Det er fastsat i lovens § 2, stk. 2, at bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, ikke samtidig kan sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond.

Det foreslås, at § 2, stk. 2, ændres, således at "udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond" bliver ændret til "stående udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond med bevillingskompetence".

Med forslaget vil forbuddet mod, at medlemmer af bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond kan sidde i udvalg under Danmarks Innovationsfond, alene rette sig mod medlemmer af udvalg med bevillingskompetence og således ikke mod medlemmer af udvalg, der alene har en rådgivende funktion.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Da det allerede følger af regler i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond og lov om Danmarks Grundforskningsfond, at der gælder et forbud mod personsammenfald i forskningsrådssystemet, jf. beskrivelsen af gældende ret i pkt. 3.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil der ikke være behov for at fastsætte overgangsregler som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7 og 11.

De justerede krav til bestyrelsens kompetencer, der følger af lovforslagets § 1, nr. 8, vil blive inddraget ved ministerens fremtidige udpegning af nye medlemmer til bestyrelsen på baggrund af åbne opslag.

Lovforslaget gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov