Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. april 2021

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-5. Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af V og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Det Konservative Folkeparti under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det af Det Konservative Folkeparti under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2 og 5 stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Det Konservative Folkeparti

For Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er det helt afgørende, at der blev taget et opgør med de meget dyre, kortfristede forbrugslån. Det Konservative Folkeparti har hele tiden været bannerfører for dette opgør, og det var derfor med stor fortrydelse, at kompromiset i forbindelse med opgøret med de såkaldte kviklån endte på en sådan måde, at Det Konservatie Folkeparti ikke kunne deltage i aftalen. En afgørende forhindring for Det Konservative Folkepartis tilslutning til forliget om kviklån var, at man valgte at indføre et forbud mod markedsføring af forbrugslån i forbindelse med sport og spil. Det fremsatte lovforslag udbedrer i nogen grad de forkerte præmisser, som det oprindelige forslag var baseret på. Som forventet, og som udvalgsbehandlingen med al tydelighed har vist, vil de foreslåede ændringer ikke løse udfordringen, fordi lovforslaget rammer forbrugslånsvirksomheder bredt, uanset om produkterne kan anvendes til finansiering af spil, og fordi det foreslåede forbud reelt gør det umuligt for forbrugslånsvirksomheder at udføre markedsføring, fordi virksomhederne ikke selv bestemmer, i hvilken sammenhæng deres markedsføring bringes. Det eneste rigtige er derfor at lade forbuddet med sammenkædning af reklamer for forbrugslån og spil og spiludbydere udgå af markedsføringsloven. Det Konservative Folkeparti har stillet ændringsforslag med dette formål.

Hvis der ikke er flertal for dette ændringsforslag, vil Det Konservative Folkeparti til 3. behandling af lovforslaget stille ændringsforslag, der sikrer, dels at forbuddet alene gælder, hvis der er tale om et bevidst ønske om at sammenkæde udlånsvirksomhed med spilvirksomhed, og dels et nyt stk. 5 til § 11 b, der undtager markedsføring af leasingprodukter fra forbuddet.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF):

1) I undertitlen ændres »idrætsorganisationer mv.« til: »idræt m.v.«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 3 og redaktionel ændring af forkortelsen »m.v.«]

Til § 1

Af et mindretal (KF):

2) Nr. 1 og 2 udgår, og i stedet indsættes:

»1. § 11 b ophæves.«

[Forbuddet mod markedsføring af forbrugslån i forbindelse med spil og spiludbydere ophæves]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF):

3) I det under nr. 2 foreslåede § 11 b, stk. 4, ændres »pil?udbydere« til: »spiludbydere«, og »idrætsorganisationer« ændres til: »idræt«.

[Redaktionel ændring og justering på baggrund af de modtagne høringssvar efter fremsættelse af lovforslaget]

4) I det under nr. 2 foreslåede § 11 b, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Undtagelsen gælder kun ved skriftlige sponsoraftaler.«

[Justering foretages på baggrund af de modtagne høringssvar efter fremsættelse af lovforslaget og af håndhævelses- og retssikkerhedsmæssige hensyn]

Til § 2

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

5) I stk. 1 ændres »den [snarest muligt efter vedtagelse i Folketinget] 2021« til: »den 28. april 2021«.

[Fastsættelse af ikrafttrædelsesdato for lovforslaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Som en konsekvens af ændringsforslag nr. 3 foreslås undertitlen til lovforslaget justeret, så »idrætsorganisationer« ændres til »idræt«. Samtidig foretages en redaktionel ændring af forkortelsen m.v.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget udgår de i lovforslaget foreslåede ændringer. I stedet foreslås helt at ophæve § 11 b i lov om markedsføring. Hensigten med § 11 b har været at forbyde reklamer for forbrugslån i forbindelse med spil og spiludbydere. Med loftet over de årlige omkostninger på forbrugslån er der imidlertid gjort op med de værste tilfælde af meget høje renter på forbrugslån, som blev markedsført med det formål at lokke forbrugerne til at optage lån til bl.a. spil. Forslagsstillerne ser derfor ikke et behov for at fastholde forbuddet mod markedsføring. Samtidig er det ikke muligt for forbrugslånsvirksomhederne at styre, i hvilken sammenhæng deres markedsføring bliver vist. Man pålægger altså virksomheden et ansvar, som de ikke har en reel mulighed for at leve op til, medmindre de afholder sig helt fra markedsføring af deres produkter. Derfor bør § 11 b ophæves.

Hvis ændringsforslaget bliver vedtaget, vil forslagsstillerne til 3. behandling stille et konsekvensændringsforslag til lovforslagets undertitlen.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af »piludbydere« til »spiludbydere« er alene en redaktionel ændring.

Det foreslås derudover at ændre begrebet »idrætsorganisationer« til »idræt«.

Ved idrætsorganisationer forstås til eksempel professionelle klubber og medlemsbaserede lokale idrætsforeninger inden for breddeidrætten. Begrebet »idrætsorganisationer« dækker også over sammenslutninger af klubber, der agerer som en forening eller et kapitalselskab som f.eks. divisionsforeningen i fodbold, håndbold eller ishockey. Det har ingen betydning, om der er tale om idræt i traditionel forstand, eller hvilket lovligt interessefællesskab der for eksempel dyrkes i en almennyttig forening. Til eksempel vil e-sport og brætspilsklubber også være omfattet på lige fod med andre sportsgrene.

På baggrund af de modtagne høringssvar justeres den foreslåede undtagelse, så lempelsen ikke blot sikrer sponsorater af idrætsorganisationer, men også af individuelle sportsudøvere, af idrætsfaciliteter, som sportshaller og lignende, og idrætsbegivenheder, som f.eks. nationale, regionale og globale mesterskaber og olympiske lege. Lempelsen omfatter også Team Danmark som selvejende nonprofitorganisation. Dermed vil sponsoraftaler med arrangører af stævner, slutrunder, cykelløb m.v. også være omfattet af undtagelsen fra forbuddet, hvis det ikke er selve klubben eller forbundet, der er arrangør. Organisationer relateret til OL eller et fælles marketingselskab, som idrætsforbundene har overdraget deres kommercielle rettigheder til i forbindelse med store sportsbegivenheder, vil også være omfattet. Det samme gælder sponsorering af byggeriet af en ny sportshal eller egentlige navnesponsorater af sportsarenaer og lign.

Det foreslås derfor at justere den foreslåede undtagelse i § 11 b, stk. 4, så markedsføringsforbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis markedsføring sker ved en forbrugslånsvirksomheds sponsorering af idræt, almennyttige foreninger og fonde.

Til nr. 4

Det foreslås at indsætte et 2. pkt. i det foreslåede § 11 b, stk. 4, hvori det præciseres, at undtagelsen kun gælder ved skriftlige sponsoraftaler.

Som lovteksten er formuleret i det fremsatte lovforslag, gælder undtagelsen »(…) markedsføring, der sker ved en forbrugslånsvirksomheds sponsorering (…)«. I bemærkningerne til bestemmelsen beskrives, at der herved forstås den markedsføring, der som led i en sponsoraftale er aftalt mellem forbrugslånsvirksomheden og den pågældende idrætsorganisation, almennyttige forening eller fond. En sponsoraftale er i bemærkningerne defineret som en skriftlig aftale med en forbrugslånsvirksomhed om ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansiering af aktiviteterne i en idrætsorganisation, almennyttig forening eller fond med henblik på at fremme forbrugslånsvirksomhedens navn, logo, image, aktiviteter eller produkter. Definitionen er på linje med definitionen af sponsorering af programmer i radio- og fjernsynslovgivningen.

Da forbuddet i § 11 b, stk. 1, er strafbelagt, foreslås det af retssikkerheds- og håndhævelsesmæssige årsager, at det kommer til at fremgå direkte af lovteksten, at der skal være tale om en skriftlig sponsoraftale.

Det bemærkes hertil, at undtagelsen vil omfatte markedsføring, der sker som led i en skriftlig sponsoraftale mellem forbrugslånsvirksomheden og den pågældende idrætsudøver, idrætsorganisation, -begivenhed eller -facilitet, selvejende nonprofitinstitution, almennyttige forening eller fond, uanset hvor denne markedsføring sker, og uanset om det er den sponsorerede eller den sponserende virksomhed, der fremgår som afsender.

Det afgørende er, at markedsføring sker som led i et sponsorat. Der skal således tages højde for, at udmøntningen af sponsorater fra banker, herunder den modydelse, som sportsklubber eller almene organisationer skal levere i forhold til et sponsorat, sker på mange måder via mange forskellige platforme. Med undtagelsen vil det f.eks. være lovligt i en helsidesannonce for Roskilde Festival at anføre, at en konkret navngiven bank er sponser for festivalen, uanset at der andet sted i avisen er en reklame for spil. Det samme gælder anden fysisk reklame, f.eks. plakater, bannere, gavlreklamer, rullende bannere, reklamesøjler m.v. i det offentlige rum, f.eks. på bygninger og ved busstoppesteder, og sponsoreret indhold i radioen. Det gælder også i forbindelse med et idrætsarrangement, hvor forbrugslånsvirksomheden er sponsor for udeholdet, og hvor der derfor indgås aftale med f.eks. et bureau el.lign., der varetager udlejning af reklameplads. Undtagelsen vil også omfatte sponsorering af byggeriet af en ny sportshal, navnesponsorater af idrætshaller og lign. og sponsorering af sportsstævner. Det afgørende for, at undtagelsen finder anvendelse er, at markedsføringen sker som udmøntning af en skriftlig sponsoraftale mellem de pågældende parter.

Den sponserende virksomhed må ligeledes gerne markedsføre sponsoratet på egen hjemmeside eller egne sociale medier. Denne markedsføring må også gerne omfatte, at der omtales eller vises logoer for andre sponserende virksomheder. Som eksempel kan nævnes et opslag på bankens facebookside, hvor en klubtrøje med sponsornavne vises frem, herunder også spiludbydere.

Undtagelsen omfatter derimod ikke markedsføring i tv-reklameblokke, online eller i andre sammenhænge, hvor der ikke er tale om direkte sponsorat. Det betyder, at markedsføring af forbrugslånsvirksomheder eller af kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere i almindelighed fortsat vil være forbudt i en reklame både online, på tv og i det offentlige rum, hvis markedsføring sker i forbindelse med spil eller spiludbydere. Til eksempel må en landsholdstrøje gerne optræde i en tv-reklame påtrykt sponsorlogoer fra både spil- og låneudbydere, idet der vil være tale om et sponsorat af landsholdet. Derimod må forbrugslånsvirksomheden fortsat ikke købe reklametid i samme reklameblok som spiludbydere, uanset om forbrugslånsvirksomheden markedsfører sig som sponsor af f.eks. landsholdet.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget ændres i § 2, stk. 1, formuleringen »[snarest muligt efter vedtagelse i Folketinget]« til »den 28. april 2021«. Ændringen foretages, da tidspunktet for 3. behandling af lovforslaget ikke var kendt ved fremsættelsen af lovforslaget.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2021 og var til 1. behandling den 12. marts 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring i udvalget

Udvalget har den 24. marts 2021 afholdt en høring om lovforslaget for udvalgte interessenter.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 12. februar 2021 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 197. Den 5. marts 2021 sendte erhvervsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 28 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Jensen (S) Henrik Møller (S) Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Rasmus Stoklund (S) Katrine Robsøe (RV) Samira Nawa (RV) Theresa Berg Andersen (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Victoria Velasquez (EL) Rune Lund (EL) Uffe Elbæk (UFG) Torsten Schack Pedersen (V) Kenneth Mikkelsen (V) Anni Matthiesen (V) fmd. Anne Honoré Østergaard (V) Thomas Danielsen (V) Heidi Bank (V) Tommy Ahlers (V) Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Alex Vanopslagh (LA)

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.