L 173 Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring.

(Undtagelse af visse forbrugslånsvirksomheders sponsorering af idræt m.v. fra forbuddet mod markedsføring af forbrugslån og forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med markedsføring af spil og spiludbydere).

Af: Erhvervsminister Simon Kollerup (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 3. behandling

Afgivet: 20-04-2021

Afgivet: 20-04-2021

Ændringsforslag nr. 1-3 af Mona Juul (KF) stillet den 20.04.2021

20201_l173_aendringsforslag_beh32377082.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 20. april 2021

Til § 1

Af Mona Juul (KF):

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 11 b, stk. 1, ændres »i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere« til: », der har til formål at være i direkte tilknytning til reklam er for spil eller spiludbydere,«.«

[Sammenkædning af spil og forbrugslån er alene forbudt, hvis sammenkædningen er tilsigtet]

2) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 11 b, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.

[konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 11 b indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved markedsføring af forbrugslånsvirksomheder til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere, hvis markedsføringen sker i forbindelse med markedsføring af udlejning, og såfremt forbrugslåns?virksomheden ikke udbyder lån med årlige omkostninger på 25 pct. eller derover.««

[Undtagelse for markedsføring af leasing, hvis forbrugslånsvirksomheden ikke tilbyder lån med årlige omkostninger på 25 pct. eller derover]

Bemærkninger

Til nr. 1

Forbrugslånsudbydere er i dag reelt ikke herre over, hvilke andre reklamer der vises f.eks. i onlinemarkedsføring af deres produkter. Det er derfor ikke muligt for forbrugslåns?udbyderne at sikre, at deres reklamer ikke kan vises i forbindelse med f.eks. en spiludbyder. Formålet med ændringsforslaget er derfor at sikre, at markedsføring af forbrugslån, der ikke kan anvendes til finansiering af spil, og hvor en sammenkædning med annoncer for spiludbydere ikke var tilsigtet, friholdes fra forbuddet.

Til nr. 2 og 3

Formålet med ændringsforslagene er at undtage leasing fra bestemmelserne om markedsføring i forbindelse med spil, hvis den forbruger??l?åns?virk?somhed, der tilbyder leasingproduktet, ikke tilbyder andre forbrugslån, der har årlige omkostninger på 25 pct. eller derover.