L 171 Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love.

(Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet (power-to-x), justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet og sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse m.v.).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S)
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 3. behandling

Afgivet: 10-05-2021

Afgivet: 10-05-2021

Ændringsforslag nr. 1-5 af klima-, energi- og forsyningsministeren stillet den 10.05.2021

20201_l171_aendringsforslag_beh32390751.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 10. maj 2021

Til § 1

Af klima-, energi- og forsyningsministeren:

1) Indledningen affattes således:

»I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 546 af 28. april 2020 og § 3 i lov nr. 2211 af 29. december 2020, og som ændres ved § 3 i det af Folketinget den 6. maj 2021 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelse om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.), foretages følgende ændringer:«

[Konsekvens af vedtagelse af lovforslag nr. L 148 A]

2) Nr. 8 affattes således:

»8. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:

»Loven finder anvendelse på transmission, distribution og oplagring af gas i systemet som nævnt i § 6, nr. 24, herunder håndtering af flydende gas (LNG) i systemet, og på gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert injiceres og transporteres i systemet.

Stk. 2. Loven finder også anvendelse på visse forhold vedrørende handel med gas og visse kundeforhold. Loven finder endvidere anvendelse på opstrømsanlæg og visse forhold vedrørende bygasnet. Loven finder derudover også anvendelse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres og transporteres i systemet, for så vidt angår oprindelsesgarantier efter § 36.««

[Konsekvens af vedtagelse af lovforslag nr. L 148 A]

3) Nr. 12 affattes således:

»12. § 6 affattes således:

»§ 6. I denne lov forstås ved følgende:

1) Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomasse. Ved biogas i §§ 35 g og 35 h forstås dog gas, der dannes ved biologisk nedbrydning af biologisk materiale under iltfrie forhold.

2) Biomasse: Den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fra fiskeri, fra akvakultur og fra den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse.

3) Direkte ledning: En gasrørledning, der supplerer det sammenkoblede system.

4) Distribution: Transport af gas med behørig gaskvalitet i distributionssystemer med lavt tryk.

5) Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distribution og er ansvarlig for driften og vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at distributionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af gas.

6) Distributionssystem: Lavtryksledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke bygasnet.

7) Forbruger: Kunde, som køber gas til eget forbrug.

8) Forsyning: Salg, herunder videresalg, af gas, herunder af flydende gas (LNG), til kunder.

9) Forsyningspligtigt selskab: Forsyningsselskab med pligt til at forsyne forbrugere og potentielle forbrugere i områder, der i henhold til varmeforsyningsloven er udlagt til naturgasforsyning, og andre, som er eller bliver tilsluttet distributionssystemerne eller transmissionssystemet.

10) Gas fra vedvarende energikilder: Gas, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder som defineret i lov om fremme af vedvarende energi.

11) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyning med gas.

12) Gasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: Produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger.

13) Hjælpefunktioner: Alle funktioner, der er nødvendige for adgang til og drift af et transmissions- eller distributionssystem, LNG-faciliteter eller lagre, herunder mængdebalancerings- og blandingsanlæg og anlæg til injicering af inerte gasser, men ikke faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.

14) Kunde: Enhver fysisk eller juridisk person, som køber gas med henblik på videresalg eller eget forbrug.

15) Lager: Et anlæg, der anvendes til oplagring af gas, og som ejes eller drives af et gasselskab, herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.

16) Lagerselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager oplagringsfunktionen.

17) Linepack: Oplagring af gas ved kompression i ga?s?transmissions- og distributionssystemer, men ikke faciliteter, der er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.

18) LNG-facilitet: En terminal, som anvendes til flydendegørelse af gas eller import, losning og forgasning af LNG, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmis??sions?systemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring.

19) LNG-selskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager funktionen med at gøre gas flydende eller med at importere, losse og forgasse LNG.

20) Opgraderet biogas: Biogas, der opfylder de gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem systemet, jf. § 2, stk. 1.

21) Opstrømsanlæg: Opstrømsrørledningsnet og tilknyttet behandlingsanlæg på land, der drives samlet.

22) Opstrømsrørledningsnet: Enhver rørledning eller ethvert net af rørledninger, der drives eller er anlagt som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede gas fra et eller flere af sådanne anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig kystlandingsterminal.

23) Sammenkoblet system: Flere systemer, der er indbyrdes forbundne.

24) System: Alle transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes eller drives af et gasselskab, herunder linepack og selskabets eller tilknyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give adgang til transmission, distribution og LNG. De enkelte dele af systemet afgrænses over for hinanden ved brug af balanceringszoner og sammenkoblingspunkter.

25) Systemansvarlig virksomhed: Opgaver for et transmissionsselskab, der indbefatter det overordnede ansvar for at varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende system.

26) Systembruger: Enhver fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system.

27) Transmission: Transport af gas gennem transmissionssystemer, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsanlæg og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af gas, med henblik på levering af gas til kunder, men ikke forsyning.

28) Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmission og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at transmissionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transmission af gas.

29) Transmissionssystem: Højtryksrørledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke opstrømsanlæg.

30) Årsnorm: Maksimal årlig mængde støtteberettiget opgraderet biogas.««

[Konsekvens af vedtagelse af lovforslag nr. L 148 A]

4) Nr. 13 affattes således:

»13. § 6 affattes således:

»§ 6. I denne lov forstås ved følgende:

1) Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomasse. Ved biogas i §§ 35 g og 35 h forstås dog gas, der dannes ved biologisk nedbrydning af biologisk materiale under iltfrie forhold.

2) Biomasse: Den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fra fiskeri, fra akvakultur og fra den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse.

3) Direkte ledning: En gasrørledning, der supplerer det sammenkoblede system.

4) Distribution: Transport af gas med behørig gaskvalitet i distributionssystemer med lavt tryk.

5) Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distribution og er ansvarlig for driften og vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at distributionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af gas.

6) Distributionssystem: Lavtryksledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke bygasnet.

7) Forbruger: Kunde, som køber gas til eget forbrug.

8) Forsyning: Salg, herunder videresalg, af gas, herunder af flydende gas (LNG), til kunder.

9) Gas fra vedvarende energikilder: Gas, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder som defineret i lov om fremme af vedvarende energi.

10) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyning med gas.

11) Gasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: Produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger.

12) Hjælpefunktioner: Alle funktioner, der er nødvendige for adgang til og drift af et transmissions- eller distributionssystem, LNG-faciliteter eller lagre, herunder mængdebalancerings- og blandingsanlæg og anlæg til injicering af inerte gasser, men ikke faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.

13) Husholdningsforbruger: En forbruger, der køber gas til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug.

14) Kunde: Enhver fysisk eller juridisk person, som køber gas med henblik på videresalg eller eget forbrug.

15) Lager: Et anlæg, der anvendes til oplagring af gas, og som ejes eller drives af et gasselskab, herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.

16) Lagerselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager oplagringsfunktionen.

17) Linepack: Oplagring af gas ved kompression i gas?transmissions- og distributionssystemer, men ikke faciliteter, der er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv.

18) LNG-facilitet: En terminal, som anvendes til flydendegørelse af gas eller import, losning og forgasning af LNG, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmis??si?onssystemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring.

19) LNG-selskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager funktionen med at gøre gas flydende eller med at importere, losse og forgasse LNG.

20) Opgraderet biogas: Biogas, der opfylder de gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem systemet, jf. § 2, stk. 1.

21) Opstrømsanlæg: Opstrømsrørledningsnet og tilknyttet behandlingsanlæg på land, der drives samlet.

22) Opstrømsrørledningsnet: Enhver rørledning eller ethvert net af rørledninger, der drives eller er anlagt som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede gas fra et eller flere af sådanne anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig kystlandingsterminal.

23) Sammenkoblet system: Flere systemer, der er indbyrdes forbundne.

24) System: Alle transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes eller drives af et gasselskab, herunder linepack og selskabets eller tilknyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give adgang til transmission, distribution og LNG. De enkelte dele af systemet afgrænses over for hinanden ved brug af balanceringszoner og sammenkoblingspunkter.

25) Systemansvarlig virksomhed: Opgaver for et transmissionsselskab, der indbefatter det overordnede ansvar for at varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende system.

26) Systembruger: Enhver fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system.

27) Transmission: Transport af gas gennem transmissionssystemer, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsanlæg og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af gas, med henblik på levering af gas til kunder, men ikke forsyning.

28) Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmission og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at transmissionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transmission af gas.

29) Transmissionssystem: Højtryksrørledninger med tilhørende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet, men ikke opstrømsanlæg.

30) Årsnorm: Maksimal årlig mængde støtteberettiget opgraderet biogas.««

[Konsekvens af vedtagelse af lovforslag nr. L 148 A]

Til § 10

5) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. § 1, nr. 1-12, 14, 15 og 17, og § 8 i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, § 1, nr. 19-27, 29-41, 43-55, 57-65, 67-75, 77-79, 81-87, 89, 93, 98, 99, 101-104, 107, 108 og 112, § 2, nr. 1-3, § 3, nr. 1 og 2, § 4, nr. 1 og 4-6, og §§ 5-7 træder i kraft den 1. juli 2021.«

[Lovteknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at der i indledningen til lovforslagets § 1 indsættes en henvisning til § 3 i lovforslag nr. L 148 A som vedtaget ved 3. behandling den 6. maj 2021. Ændringen skyldes, at der i § 3 i L 148 A ændres i lov om naturgasforsynings § 2, stk. 2, og § 6, som også ændres med de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 148 A den 6. maj 2021. I L 148 A udvides lov om naturgasforsynings anvendelsesområde ved indsættelse af et nyt 2. pkt. i § 2, stk. 2.

Med det fremsatte lovforslag er det foreslået, at § 2, stk. 1 og 2, nyaffattes, og det stillede ændringsforslag vil indarbejde det vedtagne fra L 148 A i nyaffattelsen af § 2, stk. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning.

Ændringsforslag nr. 2 vil nyaffatte § 2, stk. 1 og 2, som bestemmelserne ifølge det fremsatte lovforslag inklusive konsekvensændringerne fra L 148 A vil se ud pr. 1. juli 2021.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 148 A den 6. maj 2021. I L 148 A indsættes nye numre i lovens § 6.

Som følge af at der var konstateret lovtekniske fejl i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 12-27, som blev adresseret i ændringsforslag til 2. behandling af det fremsatte lovforslag, er nr. 12-27 udgået, og i stedet er indsat nr. 12 og nr. 13, som nyaffatter § 6, som bestemmelsen vil se ud på det fremsatte lovforslags to forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for ændringerne af § 6. Imidlertid er det på grund af indsættelse af nye numre i § 6 med L 148 A nødvendigt at nyaffatte § 6 inklusive konsekvensændringerne fra L 148 A.

Ændringsforslag nr. 3 vil nyaffatte § 6, som bestemmelsen ifølge det fremsatte lovforslag inklusive konsekvensændringerne fra L 148 A vil se ud pr. 1. juli 2021.

Ændringsforslag nr. 4 vil nyaffatte § 6, som bestemmelsen ifølge det fremsatte lovforslag inklusive konsekvensændringerne fra L 148 A vil se ud pr. 1. april 2023.

Til nr. 5

Med det fremsatte lovforslags § 10, stk. 2, foreslås, at visse bestemmelser i det fremsatte lovforslag skal træde i kraft den 1. juli 2021.

Det fremsatte lovforslag indeholdt dog en lovteknisk fejl, hvad angår det fremsatte lovforslags § 1, nr. 66 (§ 1, nr. 62, efter 2. behandling af lovforslaget), der burde være medtaget i § 10, stk. 2. Det foreslås derfor at lade § 10, stk. 2, nyaffatte, således at også ændringerne i § 1, nr. 62, som optrykt efter 2. behandling af lovforslaget vil træde i kraft den 1. juli 2021.

Det foreslåede vil medføre, at ophævelsen af § 34, stk. 3, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, i lov om naturgasforsyning vil træde i kraft den 1. juli 2021.