Fremsat den 7. oktober 2020 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Forberedelse af overgangen til voksenlivet
for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 19 indsættes i kapitel
6:
»Forberedelse af
overgangen til voksenlivet for unge med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse
§ 19 a. Kommunalbestyrelsen
skal, når en ung med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse, som modtager hjælp efter denne lov, fylder 16
år, påbegynde forberedelsen af overgangen til
voksenlivet. Det samme gælder for unge, hvis
forældremyndighedsindehavere modtager hjælp efter denne
lov alene med afsæt i den unges betydelige og varigt nedsatte
fysiske eller psykiske funktionsevne eller indgribende kroniske
eller langvarige lidelse. Forberedelsen skal være
tværgående og helhedsorienteret og skal foregå i
dialog med den unge og dennes forældre. Forberedelsen skal
ikke være mere omfattende, end formålet i det enkelte
tilfælde tilsiger.
Stk. 2. I
forberedelsen, jf. stk. 1, skal indgå overvejelser om
følgende forhold:
1) Den unges
behov for hjælp og støtte som følge af
funktionsnedsættelsen.
2)
Uddannelse.
3)
Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag.
4)
Boligforhold.
5) Sociale
forhold.
6) Øvrige
relevante forhold.
Stk. 3.
Forberedelsen af overgangen, jf. stk. 1 og 2, skal være
afsluttet, således at kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om den fremtidige hjælp og støtte, og
således at denne kan iværksættes umiddelbart
efter, at den unge er fyldt 18 år.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Loven finder
ikke anvendelse for personer, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden er fyldt 16 år. For sådanne personer
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Lovforslaget vedrører rammerne for forberedelsen af
overgangen til voksenlivet for unge mellem 16 og 18 år med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som modtager ydelser
efter lov om social service, samt unge, hvis forældre
modtager hjælp efter lov om social service alene med
afsæt i den unges betydelige og varigt nedsatte fysiske eller
psykiske funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse (herefter benævnt unge med betydelig og varig
funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse).
Lovforslaget udmønter initiativet "Bedre rammer for
overgangen til voksenlivet for unge med handicap", som indgår
i den politiske aftale om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2020-2023. Aftalen er indgået af
regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance den 20. november
2019.
Overgangen til voksenlivet er forbundet med særlige
udfordringer for unge med betydelig og varig
funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, da det ofte
vil have stor praktisk betydning for deres hverdag, at de fylder 18
år og dermed formelt bliver voksne. Partierne bag aftalen er
derfor enige om, at det er særligt vigtigt at
understøtte overgangen til voksenlivet for denne gruppe af
unge, fordi rammerne for den hjælp og støtte, den unge
kan få, både efter lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020 (herefter
serviceloven) og andre regelsæt, ændrer sig
væsentligt, når den unge fylder 18 år.
Serviceloven indeholder en række bestemmelser om
hjælpe- og støtteforanstaltninger, som er inddelt i
afsnit målrettet nærmere afgrænsede
målgrupper. Servicelovens afsnit IV omhandler hjælp og
støtte til børn og unge med særlige behov samt
deres familier. En del af bestemmelserne i dette afsnit regulerer
hjælp og støtte med et rent handicapkompenserende
sigte, som alene er målrettet børn og unge under 18
år med nedsat funktionsevne eller indgribende kroniske eller
langvarige lidelser. Børn og unge med betydelig og varig
funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse er også
en del af målgruppen for andre af servicelovens bestemmelser,
eksempelvis de overordnede regler om formål mv. samt reglerne
i servicelovens § 11 om forebyggende foranstaltninger og
reglerne om mere indgribende, sociale foranstaltninger i
servicelovens kapitel 11. Herudover vil unge med betydelig og varig
funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse også
ofte kunne få støtte efter andre regelsæt,
eksempelvis på uddannelsesområdet, både
før og efter de fylder 18 år.
På en række områder vil den unges muligheder
for hjælp og støtte ændre sig, når den
unge fylder 18 år, da hjælpen efter dette tidspunkt som
altovervejende hovedregel ydes efter andre bestemmelser i
serviceloven, hvor målgruppen er voksne med nedsat
funktionsevne. De indsatser, og den hjælp og støtte,
der er rettet mod voksne i servicelovens afsnit V, har i et vist
omfang et andet indhold, idet indsatserne primært er rettet
mod at afhjælpe følgerne af
funktionsnedsættelsen i den enkeltes dagligdag, hvorimod
indsatserne og hjælpen og støtten rettet mod
børn og unge også i et vist omfang har
forældrene for øje. Endvidere kan grundlaget for
bevilling af hjælp efter bestemmelser i servicelovens afsnit
VI, som ikke er aldersafhængige, eksempelvis tildeling af
hjælpemidler efter servicelovens § 112, også
ændre sig i forbindelse med overgangen til voksenlivet.
Overgangen til voksenlivet vil ligeledes kunne betyde
væsentlige ændringer i mulighederne for at få
hjælp og støtte efter anden lovgivning.
Når den unge fylder 18 år, skal den unge som
udgangspunkt til at træffe beslutninger på egne vegne
samtidig med, at overgangen til voksenlivet medfører, at der
skal tages stilling til en række nye eller ændrede
problemstillinger, blandt andet vedrørende uddannelse,
beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag, boligforhold og
sociale forhold.
Formålet med lovforslaget er at skabe sikkerhed for, at
kommunalbestyrelsen igangsætter planlægningen af
overgangen til voksenlivet for unge med betydelig og varig
funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, når den
unge fylder 16 år, således at både kommunen, den
unge og forældrene er godt forberedte på overgangen, og
således at den unge ikke står med et udækket
hjælpebehov, når den pågældende fylder 18
år. Forslaget har endvidere til formål at
understøtte kommunalbestyrelsen i at løfte det
eksisterende, kommunale ansvar for at sikre, at forberedelsen
bliver tværgående og helhedsorienteret, og at den
foregår i dialog med den unge og dennes forældre. Det
er således en del af formålet med lovforslaget at
sikre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med forberedelsen
blandt andet overvejer den unges uddannelses-,
beskæftigelses- og boligforhold samt behovet for hjælp
og støtte som følge af nedsat funktionsevne efter
serviceloven og/eller anden lovgivning.
2. Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge
med nedsat funktionsevne eller lidelse
2.1. Gældende ret
De gældende regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser
til at yde hjælp og støtte til unge med betydelig og
varig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse findes
blandt andet i serviceloven og i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019 med senere
ændringer (herefter retssikkerhedsloven). I serviceloven er
de forskellige støtteforanstaltninger reguleret, og rammerne
for kommunalbestyrelsens afgørelseskompetence er fastsat. I
retssikkerhedsloven fastlægges den overordnede ramme for
sagsbehandlingen af sager efter sociallovgivningen og øvrige
sociale indsatser. Retssikkerhedsloven og serviceloven indeholder
endvidere bestemmelser vedrørende kommunernes ansvar for at
sikre sammenhæng mellem de indsatser, som
iværksættes efter serviceloven og efter andre
regelsæt.
Det fremgår af servicelovens § 1, stk. 3, at
kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge hjælpen efter
serviceloven på baggrund af en konkret og individuel
vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i
samarbejde med den enkelte.
Retssikkerhedslovens § 3 fastslår desuden, at
kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om
hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at
afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald
hvilken, mens retssikkerhedslovens § 4 indeholder en pligt for
kommunalbestyrelsen til at sikre, at borgeren har mulighed for at
medvirke ved behandlingen af sin sag. Endvidere følger det
af retssikkerhedslovens § 5, at kommunalbestyrelsen skal
behandle ansøgninger og spørgsmål om
hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at
give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også
rådgivning og vejledning. Det følger ligeledes af
bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal være
opmærksom på, om der kan søges om hjælp
hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Det
følger heraf, at hjælpen skal tilrettelægges ud
fra en samlet vurdering af borgerens situation. Kommunalbestyrelsen
skal behandle ansøgninger om hjælp bredt og ikke kun i
forhold til den konkrete form for hjælp, som borgeren har
søgt om.
Af retssikkerhedslovens § 6 fremgår det, at hvis en
borger har brug for hjælp i længere tid, skal
kommunalbestyrelsen tidligt i forløbet tilstræbe at
tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af
pågældendes situation og behov på længere
sigt. Det følger heraf, at kommunalbestyrelsen skal
være opmærksom på betydningen af, at
hjælpen tidligt i forløbet målrettes efter
borgerens behov, både her og nu og på længere
sigt, fordi den tidlige og målrettede hjælp ofte vil
afværge yderligere problemer for borgeren. Det følger
ligeledes, at kommunalbestyrelsen allerede tidligt i
forløbet skal foretage en kvalificeret vurdering af omfanget
af støttebehovet samt af, hvilke indsatser der bør
iværksættes på såvel kort som lang sigt.
Bestemmelsen omfatter alle former for længerevarende
hjælp.
Det fremgår af servicelovens § 19, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud,
der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i
samarbejde med forældrene og på en sådan
måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel
og selvstændighed. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at den
indsats over for børn og unge og deres familier, der
iværksættes efter serviceloven, indgår som en del
af den samlede indsats over for børn og unge. Det
fremgår endvidere af servicelovens § 19, stk. 3, at
kommunalbestyrelsen skal se den særlige indsats over for
børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller med et andet særligt behov for støtte i
tæt sammenhæng med de tilbud, der
iværksættes over for de samme børn og unge efter
anden lovgivning. Det følger heraf, at den indsats, der
iværksættes over for unge med nedsat funktionsevne og
kronisk/langvarig lidelse, skal være sammenhængende og
udføres på tværs af lovgivning, administrative
strukturer og faglige kompetencer, samt at indsatsen skal
udføres i samarbejde med den unge og forældrene.
Det følger af servicelovens § 46, stk. 1, at
formålet med at yde støtte til børn og unge,
der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse
børn og unge kan opnå de samme muligheder for
personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som
deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik
på at sikre barnets eller den unges bedste og skal blandt
andet have til formål at understøtte barnets eller den
unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse,
og forberede barnet eller den unge til et selvstændigt
voksenliv. Af § 46, stk. 2, fremgår det, at
støtten skal være tidlig og helhedsorienteret,
så problemer så vidt muligt kan forebygges og
afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø.
Støtten skal i hvert enkelt tilfælde
tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af
det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.
Endelig følger det af § 46, stk. 3, at støtten
skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og
barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med
passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.
Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt
løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken.
Efter servicelovens § 76 a kan kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at opretholde et
døgnophold, jf. servicelovens § 52, for unge med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som
umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt uden for
hjemmet efter reglerne i servicelovens kapitel 11 eller efter
§ 14 i lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, i en plejefamilie efter servicelovens
§ 66, stk. 1, nr. 1-4. Bestemmelsen giver ret til
døgnophold i en plejefamilie efter det fyldte 18. år
for unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det må
anses at være af væsentlig betydning af hensyn til den
unges behov for støtte, og hvis den unge eller dennes
værge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage
til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på
omsorg og forberedelse til den unges næste boform.
Kommunalbestyrelsen har ud over de forpligtelser, som
fremgår af ovennævnte bestemmelser, desuden en
forpligtelse til at udarbejde en helhedsorienteret handleplan for
en ung med betydelig og varig funktionsnedsættelse eller
indgribende lidelse, som er fyldt 16 år, inden den unge
får foranstaltninger efter servicelovens §§ 52, 76
eller 76 a. Det følger således af servicelovens §
140, stk. 3, 4. pkt., at handleplanen for unge, som er fyldt 16
år, skal opstille konkrete mål for den unges overgang
til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og
uddannelse.
De gældende regler i såvel retssikkerhedsloven som
serviceloven indeholder således en række bestemmelser,
der regulerer kommunernes sagsbehandling og tilrettelæggelse
af hjælp, herunder kommunernes pligt til at sikre
sammenhæng i indsatserne og inddragelse af borgerne.
Ovenstående bestemmelser indebærer blandt andet, at
kommunalbestyrelsen har et generelt ansvar for at sikre, at en
borger får afdækket og imødekommet et eventuelt
støttebehov så grundigt og hurtigt som muligt, samt et
ansvar for at sikre borgerens mulighed for at modtage den
nødvendige hjælp og støtte, således at
borgeren ikke efterlades med et udækket hjælpebehov,
heller ikke i forbindelse med overgangen fra ung til voksen.
2.2. Social- og Indenrigsministeriets
overvejelser
Partierne bag aftalen om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2020-2023 er enige om, at der er behov
for at styrke rammerne for overgangen til voksenlivet for unge med
betydelig og varig funktionsnedsættelse eller indgribende
lidelse, for at sikre en rettidig forberedelse af de
ændringer, der sker i den unges liv, for eksempel i forhold
til uddannelse, bolig og hjælp og støtte efter
relevant lovgivning. Det følger af den politiske aftale, at
kommunerne via en lovændring skal forpligtes til at
påbegynde forberedelsen af overgangen til voksenlivet,
når den unge fylder 16 år.
Forberedelsen skal bl.a. understøtte kommunerne i at
løfte deres eksisterende forpligtelse til at sikre, at unge
med betydelig og varig funktionsnedsættelse eller indgribende
lidelse får den nødvendige hjælp og
støtte efter relevant lovgivning - også i overgangen
til voksenlivet. Dermed kan både den unge og forældrene
være trygge ved, at rammerne for denne vigtige overgang er
på plads.
En sådan konkret forpligtelse gælder i dag alene for
unge, som på grund af funktionsnedsættelse eller
sociale problemer er berettigede til at få udarbejdet en
handleplan efter servicelovens § 140, mens der ikke er krav
om, at forberedelsen skal igangsættes for andre unge med
betydelig og varig funktionsnedsættelse eller indgribende
lidelse, når de fylder 16 år.
Ud over bestemmelserne i servicelovens § 140, stk. 3, 3. og
4. pkt., samt § 76 a, indeholder serviceloven og
retssikkerhedsloven således ikke regulering som specifikt er
målrettet forberedelsen af overgangen til voksenlivet for
unge med betydelig og varig funktionsnedsættelse eller
indgribende lidelse, ligesom de eksisterende bestemmelser ikke
angiver et tidspunkt for, hvornår arbejdet med at
tilrettelægge den rigtige hjælp og støtte
bør iværksættes, eller sætter konkrete
rammer for håndteringen af de særlige udfordringer, som
gælder for unge med et særligt støttebehov
på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller
indgribende lidelse i forbindelse med overgangen til
voksenlivet.
Social- og Indenrigsministeriet finder på den baggrund, at
det bør sikres, at kommunerne indleder forberedelserne af
overgangen til voksenlivet for alle unge med betydelig og varig
funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, i god tid
inden de unge fylder 18 år, med henblik på at skabe det
bedst mulige afsæt for en helhedsorienteret og
tværgående indsats, som kan iværksættes,
når den unge overgår til voksenlivet.
Der er behov for en lovgivningsmæssig forpligtelse til, at
kommunalbestyrelsen skal igangsætte forberedelsen af
overgangen til voksenlivet for unge med betydelig og varig
funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, når den
unge fylder 16 år samt en tydeliggørelse af, at
forberedelsen skal være tværgående og
helhedsorienteret og skal ske med inddragelse af den unge og dennes
forældre.
2.3. Den
foreslåede ordning
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der
indsættes en ny bestemmelse (§ 19 a) i serviceloven,
hvori det fastsættes, at kommunalbestyrelsen vil skulle
påbegynde forberedelsen af overgangen til voksenlivet,
når en ung med betydelig og varig funktionsnedsættelse
eller indgribende lidelse fylder 16 år. Bestemmelsen vil
omfatte unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse,
som modtager hjælp efter serviceloven, samt unge, hvis
forældre modtager hjælp efter denne lov alene med
afsæt i den unges betydelige og varigt nedsatte fysiske eller
psykiske funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen med den nye
bestemmelse vil blive pålagt en forpligtelse til at
igangsætte forberedelsen af overgangen til voksenlivet,
når den unge fylder 16 år.
Den foreslåede bestemmelse vil herudover
tydeliggøre og konkretisere kommunernes eksisterende ansvar
for at sikre en helhedsorienteret, velforberedt og inddragende
proces, også i forbindelse med overgangen til voksenlivet,
for unge med betydelig og varig funktionsnedsættelse eller
indgribende lidelse, herunder tydeliggøre forpligtelsen til
at sikre, at der kan træffes en rettidig afgørelse,
så den unge ikke står uden nødvendig hjælp
i forbindelse med overgangen til voksenlivet.
Det bemærkes, at den foreslåede forpligtelse i
§ 19 a, stk. 1, til at igangsætte forberedelsen af
overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år,
har til formål at lovfæste de processkridt,
kommunalbestyrelsen skal tage i forbindelse med forberedelsen af
den unges overgang til voksentilværelsen. Da sådanne
processkridt ikke er at betragte som egentlige afgørelser,
hvorover der kan klages til Ankestyrelsen, indebærer
lovforslaget ikke en selvstændig klageadgang.
Kommunalbestyrelsens generelle forpligtelse til at efterleve
lovgivningen og sikre en rettidig sagsbehandling vil dog også
gælde den foreslåede bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 1.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører kommunale merudgifter på 1,7
mio. kr. i 2021 (2021 pl.) og årligt herefter. De
økonomiske konsekvenser er forhandlet med kommunerne.
Forslaget berører ikke staten og regionerne og
medfører ikke økonomiske konsekvenser for staten og
regionerne.
Lovforslaget vurderes at medføre visse mindre negative
implementeringskonsekvenser for kommunerne i form af ændrede
sagsgange.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige
digitaliseringsrelaterede konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget følger således seks ud af de syv
principper for digitaliseringsklar lovgivning. Således
indeholder lovforslaget forslag til klare og enkle regler.
Lovforslaget ændrer ikke på, hvorvidt der kan
kommunikeres digitalt med kommunerne. Lovforslaget ændrer
heller ikke på sammenhæng på tværs.
Lovforslaget ændrer endelig ikke på mulighederne for
tryg og sikker datahåndtering og anvendelse af offentlig
infrastruktur, idet der fortsat kan kommunikeres med kommunerne via
Digital Post. Lovforslaget har dermed ikke betydning i forhold til
disse principper. Lovforslaget muliggør dog ikke automatisk
sagsbehandling, da kommunalbestyrelsen vil skulle behandle hver sag
individuelt, hvilket vil indebære faglige skøn. Der
kan således ikke sagsbehandles efter objektive kriterier,
hvorfor der ikke er mulighed for at automatisere sagsgangene.
Baggrunden herfor er hensynet til at sikre fagligt korrekte
afgørelser med afsæt i individuelle skøn af
hensyn til borgernes retssikkerhed.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder tiltag, som vil have positive
konsekvenser for borgernes retssikkerhed. Den foreslåede
forpligtelse til at kommunalbestyrelsen skal igangsætte
forberedelsen af den unges overgang til voksenlivet, når den
unge fylder 16 år, forbedrer således den unge og
forældrenes sikkerhed for, at overgangen kan ske på en
sammenhængende og velforberedt måde, når den unge
fylder 18 år.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. maj 2020 til
den 29. juni 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer (DH),
Danske Regioner, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,
#enmillionstemmer, For Lige Vilkår, HK-Kommunal, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Sammenslutningen Unge med Handicap (SUHM),
Sjældne Diagnoser og Udviklingshæmmedes Landsforbund
(ULF).
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kom?muner og regioner | Ingen | Kommunale merudgifter på 1,7 mio.
kr. (2021 pl.) i 2021 og årligt herefter. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget vurderes at medføre
visse mindre negative implementeringskonsekvenser for kommunerne i
form af ændrede sagsgange. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervsli?vet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervsli?vet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Forslaget indeholder tiltag, som vil have
positive konsekvenser for borgernes retssikkerhed. | Ingen |
|
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
|
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det følger af servicelovens § 1, stk. 3, at
kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge hjælpen efter
serviceloven på baggrund af en konkret og individuel
vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i
samarbejde med den enkelte.
Det følger af servicelovens § 19, at den indsats,
der iværksættes over for børn og unge, skal
udføres i samarbejde med forældrene og på en
sådan måde, at det fremmer børnenes og de unges
udvikling, trivsel og selvstændighed. Endvidere skal
kommunalbestyrelsen se den særlige indsats over for
børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller med et andet særligt behov for støtte i
tæt sammenhæng med de generelle tilbud, der
iværksættes over for de samme børn og unge efter
anden lovgivning, således at indsatsen bliver
sammenhængende på tværs af lovgivning,
administrative strukturer og faglige kompetencer.
Af servicelovens § 46, stk. 3, fremgår det, at
støtten til børn og unge, som har et særligt
behov herfor, skal bygge på barnets eller den unges egne
ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid
inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og
modenhed.
Ud over bestemmelsen om handleplaner i servicelovens § 140,
stk. 3, som alene omhandler unge, der modtager støtte efter
servicelovens §§ 52, 76 eller 76 a, er der i den
gældende lovgivning ingen faste rammer for, hvornår
kommunerne skal iværksætte forberedelsen af overgangen
til voksenlivet for en ung med betydelig og varig
funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, således
at overgangen kan ske på en sammenhængende og
velforberedt måde, når den unge fylder 18 år.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse
(§ 19 a) i serviceloven.
Det foreslåede stk. 1, 1. pkt.
vil pålægge kommunalbestyrelsen at påbegynde
forberedelsen af overgangen til voksenlivet for unge med betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som modtager
støtte efter serviceloven, når den unge fylder 16
år, uanset hvilke bestemmelser i serviceloven, støtten
gives efter.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, 2. pkt., at bestemmelsen også
omfatter unge, hvis forældre modtager hjælp efter
serviceloven alene med afsæt i den unges betydelige og varigt
nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller indgribende
kronisk eller langvarig lidelse.
En del af de bestemmelser i serviceloven, som skal sikre den
nødvendige hjælp og støtte til børn og
unge under 18 år med betydelig og varig
funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, gives
således ikke til barnet eller den unge selv, men gives til
forældremyndighedsindehaverne. Det gælder eksempelvis
hjælp til dækning af nødvendige merudgifter
efter servicelovens § 41 eller hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42. I nogle
familier kan der være tale om, at der ikke gives
støtte direkte til barnet eller den unge under 18 år,
men at der udelukkende gives støtte til
forældremyndighedsindehaverne, selv om støtten alene
har afsæt i den unges betydelige og varige
funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse. Med det
foreslåede stk. 1, 2. pkt., sikres det, at unge fra
sådanne familier også bliver en del af målgruppen
for den foreslåede bestemmelse.
Det foreslåede stk. 1, 3.
pkt., vil indeholde en tydeliggørelse og
konkretisering af forpligtelsen til at sikre, at forberedelsen er
tværgående og helhedsorienteret samt til at sikre, at
forberedelsen sker i dialog med den unge selv og vedkommendes
forældre.
Endeligt fremgår det af det foreslåede, stk. 1, 4. pkt., at forberedelsen ikke vil
skulle være mere omfattende, end formålet i det enkelte
tilfælde tilsiger.
Efter det foreslåede stk. 2,
vil der i kommunalbestyrelsens forberedelse skulle indgå
overvejelser om følgende forhold: Den unges behov for
hjælp og støtte som følge af
funktionsnedsættelsen, uddannelse, beskæftigelse og
forsørgelsesgrundlag, boligforhold, sociale forhold, og
øvrige relevante forhold, jf. dog det foreslåede, stk.
1, 4. pkt.
Det foreslåede stk. 3 vil
pålægge kommunalbestyrelsen at påse, at
forberedelsen vil skulle være afsluttet i så god tid at
kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om den
fremtidige hjælp og støtte, og således at denne
vil kunne iværksættes umiddelbart efter den unge er
fyldt 18 år.
Det overordnede formål med den foreslåede § 19
a er at skabe et godt grundlag for den unges overgang til
voksenlivet samt at forebygge, at den unge kommer til at stå
uden hjælp i en periode i forbindelse med overgangen.
Det foreslåede krav i stk. 1 om, at kommunalbestyrelsen
vil skulle påbegynde forberedelsen, når den unge fylder
16 år, vil indebære, at kommunen vil skulle
påbegynde forberedelsen så hurtigt som muligt efter den
unges 16 års fødselsdag. Forberedelsen skal ses i
sammenhæng med og bygge videre på de tidligere
indsatser over for den unge og familien, herunder de eventuelle
langsigtet forberedende og forebyggende forløb, som
måtte være iværksat allerede i de tidlige
barneår.
Formålet med det foreslåede krav i stk. 1, 3. pkt.,
om, at forberedelsen vil skulle foregå i dialog med den unge
og dennes forældre, er at sikre, at både den unge og
forældrene bliver inddraget og hørt i forbindelse med
forberedelsen af den unges overgang til voksenlivet.
Den foreslåede forpligtelse til dialog vil indebære,
at kommunalbestyrelsen kort efter den unges 16 års
fødselsdag skal kontakte den unge og dennes forældre
med henblik på at påbegynde forberedelsen.
Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse indgå i dialog med
den unge og forældrene om overvejelserne om overgangen,
herunder overvejelserne om de konkrete temaer, som nævnes i
bestemmelsen: Den unges behov for hjælp og støtte som
følge af funktionsnedsættelsen eller den indgribende
lidelse, uddannelse, beskæftigelse og
forsørgelsesgrundlag, boligforhold, sociale forhold og
øvrige relevante forhold.
Det følger endvidere af det foreslåede stk. 2, nr.
6, at kommunalbestyrelsen vil skulle overveje øvrige
relevante forhold. Det vil eksempelvis kunne dreje sig om den unges
netværk og relationer, fritidsliv og sundhedsmæssige
forhold, som har betydning for den unges overgang til voksenlivet.
Det vil i den forbindelse eksempelvis være relevant at
overveje faktorer, der kan øge den enkelte unges oplevelse
af livskvalitet og trivsel, herunder muligheden for at
understøtte den unges vaner, interesser og netværk. I
det omfang det er relevant for den enkelte unge, vil det for
eksempel kunne overvejes at give eller henvise til støtte
til at skabe eller fastholde sociale relationer og venskaber eller
deltage i fritidsaktiviteter. Det vil endvidere kunne overvejes, om
vil være relevant at give eller henvise til
sundhedsmæssig vejledning, herunder vejledning om kost,
motion eller seksualitet.
Herudover bør kommunalbestyrelsen i forbindelse med
forberedelsen tilbyde en drøftelse med den unge og
forældrene om forældrenes eventuelle fremtidige rolle i
den unges dialog med myndighederne. I denne sammenhæng kan
det være relevant at orientere den unge og forældrene
om reglerne vedrørende værgemål, fuldmagt og
bisidder-rollen eller andre forhold, der findes relevante i det
konkrete tilfælde.
Omfanget og tilrettelæggelsen af dialogen vil bero
på de konkrete forhold, samt på den unges og dennes
families formåen/overskud til inddragelse og den unges og
forældrenes egne ønsker om inddragelse. I dialogen
bør kommunalbestyrelsen blandt andet være
opmærksom på vigtigheden af, at den unge selv bliver
inddraget og hørt. Dette er ikke mindst væsentligt i
familier, hvor der kan være uoverensstemmelse mellem
forældrenes og den unges egne ønsker og vurderinger i
forhold til den unges fremtid.
Det foreslåede krav i stk. 1, 3.
pkt., om, at forberedelsen skal være
tværgående og helhedsorienteret, som er uddybet i stk.
2, vil indebære en tydeliggørelse af
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre, at alle relevante
forhold er afdækket og vurderet i den enkelte sag. De
konkrete forhold, som er oplistet i det foreslåede stk. 2,
vil altid skulle overvejes i forbindelse med forberedelsen.
Idet overvejelserne omfatter forhold, som er reguleret efter
forskellig lovgivning, kan der for den enkelte kommunalbestyrelse
være behov for, at forberedelsen varetages på
tværs af kommunens forvaltninger, og med inddragelse af
personale med forskellige ekspertiseområder, kompetencer og
fagligheder. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen
forholder sig til og eventuelt fastsætter nærmere
interne retningslinjer og processer for tilrettelæggelsen
på baggrund af forvaltningernes indretning.
Det foreslåede stk. 2, vil
forpligte kommunalbestyrelsen til at sikre, at forberedelsen
omfatter alle relevante forhold, men det foreslåede, stk. 1,
4. pkt., slår samtidig fast, at forberedelsen ikke vil skulle
være mere omfattende, end formålet i det enkelte
tilfælde tilsiger. Omfanget af forberedelsen vil
således skulle afspejle den enkelte unges ressourcer og behov
og tage afsæt i en konkret og individuel vurdering af disse.
Endvidere må forberedelsen, herunder dialogen med den unge og
forældrene, ikke kunne begrunde en udsættelse af et
øjeblikkeligt behov for ændring af de allerede
igangværende indsatser.
For unge med betydelig og varig funktionsnedsættelse eller
indgribende lidelse, som er omfattet af servicelovens § 140 om
handleplaner til børn og unge, vil forpligtelsen til at
igangsætte forberedelsen af overgangen til voksenlivet,
når den unge fylder 16 år, kunne imødekommes via
udfærdigelse af handleplanen. I givet fald er det
væsentligt, at kommunalbestyrelsen ved udfærdigelse af
handleplanen har overvejet alle relevante forhold i forbindelse med
den unges overgang til voksenlivet i overensstemmelse med
retningslinjerne i det foreslåede stk. 2.
Unge under 25 år er omfattet af lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 825 af
16. august 2019. For unge med betydelig og varig
funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse vil
forpligtelsen til at igangsætte forberedelsen af overgangen
til voksenlivet, når den unge fylder 16 år, helt eller
delvist kunne imødekommes via iværksættelse af
initiativer i regi af den sammenhængende ungeindsats.
Det foreslåede stk. 3 indeholder et krav om, at
forberedelsen af overgangen vil skulle være afsluttet i
så god tid, at kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om den fremtidige hjælp og støtte, og
således at denne vil kunne iværksættes
umiddelbart efter, at den unge er fyldt 18 år. Formålet
med dette krav er at tydeliggøre kommunalbestyrelsens ansvar
for at sikre en grundig og rettidig sagsbehandling som
opfølgning på den forberedelse af overgangen til
voksenlivet, som er iværksat i forbindelse med den unges 16
års fødselsdag. Ved at sikre dette kan
kommunalbestyrelsen forebygge, at den unge kommer til at stå
uden hjælp i en periode i forbindelse med overgangen til
voksenlivet.
Den konkrete vurdering af, hvordan dette sikres i forhold til
den enkelte unge, vil dog kunne variere fra sag til sag, blandt
andet afhængigt af hvilken hjælp og støtte der
konkret skal træffes afgørelse om og
iværksættes for den enkelte. Eksempelvis bør
kommunalbestyrelsen typisk kunne træffe afgørelse om
hjælp og støtte i voksenlivet straks efter den unge er
fyldt 18 år i de sager, hvor den unges hjælpebehov er
enkelt og entydigt - eksempelvis fordi den unge alene har behov for
fortsat at have adgang til et bestemt hjælpemiddel i
voksenlivet - mens sagsbehandlingstiden må forventes at kunne
være lidt længere i sager, hvor den unges behov er
meget sammensatte og komplekse, og der derfor vil være behov
for tilkendelse af hjælp og støtte efter en
række forskellige bestemmelser i serviceloven og/eller anden
lovgivning.
Vurderingen heraf skal tage afsæt i dialogen med den unge
og forældrene samt i de overvejelser og vurderinger, som
kommunalbestyrelsen har gennemført i forbindelse med den
tværgående og helhedsorienterede forberedelse af
overgangen. Den foreslåede forpligtelse til at sikre, at
kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse umiddelbart
efter den unge er fyldt 18 år, indebærer dog
også, at sagsbehandlingen efter voksenbestemmelserne aldrig
må tage længere tid, end det er nødvendigt for
at sikre en korrekt afgørelse i den enkelte unges sag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås med stk. 1, at
loven skal træde i kraft den 1. januar 2021. Det vil
medføre, at kommunalbestyrelsen fra dette tidspunkt vil
blive pålagt en pligt til at påbegynde
planlægningen af overgangen til voksenlivet for unge med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som modtager
hjælp efter serviceloven, og som fylder 16 år på
denne dato eller senere. Bestemmelsen omfatter også unge,
hvis forældre modtager hjælp efter denne lov alene med
afsæt i den unges betydelige og varigt nedsatte fysiske eller
psykiske funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse.
Det foreslås endvidere med stk.
2, at den foreslåede nye § 19 a i serviceloven
alene vil skulle finde anvendelse for unge med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk
eller langvarig lidelse, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden endnu ikke er fyldt 16 år. Det betyder, at
kommunalbestyrelsens pligt til at påbegynde
planlægningen af overgangen til voksenlivet ikke vil omfatte
unge, som er fyldt 16 år inden lovens ikrafttræden.
Lovforslaget finder heller ikke anvendelse for unge under 18
år, som pådrager sig en betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse efter de er fyldt 16 år.
Kommunalbestyrelsen vil dog i medfør af de eksisterende
bestemmelser i serviceloven og retssikkerhedsloven være
forpligtet til at sikre en god, inddragende og velforberedt
overgang til voksenlivet også for unge med betydelig og varig
funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse, som ved
lovens ikrafttræden er mellem 16 og 18 år, samt for
unge under 18 år, som pådrager sig en betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende
kronisk eller langvarig lidelse efter de er fyldt 16 år.
Loven vil ikke gælde for
Færøerne og Grønland, fordi serviceloven ikke
gælder for Færøerne og Grønland og ikke
kan sættes i kraft for disse dele af riget, jf. servicelovens
§ 196.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020, foretages
følgende ændring: | | | | | | 1. Efter
§ 19 indsættes i kapitel 6: | | | | | | »Forberedelse
af overgangen til voksenlivet for unge med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk
eller langvarig lidelse | | | | | | § 19 a.
Kommunalbestyrelsen skal, når en ung med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk
eller langvarig lidelse, som modtager hjælp efter denne lov,
fylder 16 år, påbegynde forberedelsen af overgangen til
voksenlivet. Det samme gælder for unge, hvis
forældremyndighedsindehavere modtager hjælp efter denne
lov alene med afsæt i den unges betydelige og va?rigt
nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller indgribende
kroniske eller langvarige lidelse. Forberedelsen skal være
tværgående og helhedsorienteret og skal foregå i
dialog med den unge og dennes forældre. Forberedelsen skal
ikke være mere omfattende, end formålet i det enkelte
tilfælde tilsiger. | | | Stk. 2. I
forberedelsen, jf. stk. 1, skal indgå overvejelser om
følgende forhold: | | | 1) Den unges behov for hjælp og
støtte som følge af
funktionsnedsættelsen. | | | 2) Uddannelse. | | | 3) Beskæftigelse og
forsørgelsesgrundlag. | | | 4) Boligforhold. | | | 5) Sociale forhold. | | | 6) Øvrige relevante
forhold. | | | Stk. 3.
Forberedelsen af overgangen, jf. stk. 1 og 2, skal være
afsluttet, således at kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om den fremtidige hjælp og støtte, og
således at denne kan iværksættes umiddelbart
efter, at den unge er fyldt 18 år.« | | | | | | | | | | | | |
|