Skriftlig fremsættelse (7. oktober
2020)
Social- og
indenrigsministeren (Astrid Krag):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
social service (Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse)
(Lovforslag nr. L 17)
Lovforslaget indeholder forslag om at
pålægge kommunalbestyrelsen en forpligtelse til at
påbegynde forberedelsen af overgangen til voksenlivet for
unge i målgruppen, når den unge fylder 16 år.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at tydeliggøre
det eksisterende, kommunale ansvar for at sikre, at forberedelsen
bliver tværgående og helhedsorienteret, og at den
foregår i dialog med den unge og dennes forældre.
Formålet med lovforslaget er at skabe
sikkerhed for, at kommunalbestyrelsen igangsætter
planlægningen af overgangen til voksenlivet for unge med
betydelig og varig funktionsnedsættelse eller indgribende
lidelse, når den unge fylder 16 år, således at
både kommunen, den unge og forældrene er godt
forberedte på overgangen, og således at den unge ikke
står med et udækket hjælpebehov, når den
pågældende fylder 18 år.
Lovforslaget udmønter initiativet
"Bedre rammer for overgangen til voksenlivet for unge med
handicap", som indgår i den politiske aftale om
udmøntning af reserven til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023.
Aftalen er indgået af regeringen, Venst?re, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Al?ternativet og Liberal Alliance den 20.
november 2019.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.