Fremsat den 24. februar 2021 af transportministeren Benny Engelbrecht

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark1)

(Ændring af finansieringsstrukturen som følge af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020)

§ 1

I lov nr. 575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2011, nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, og Europa-Kommissionens afgørelse af 20. marts 2020 om støtteforanstaltning SA. 39078.«

2. I § 3, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

3. I § 3 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Femern A/S kan tidligst udlodde udbytte til A/S Femern Landanlæg fra det tidspunkt, hvor Femern A/S har tilbagebetalt sin statsstøttede gæld eller på anden måde afviklet statsstøtten.«

4. § 4, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. A/S Femern Landanlæg kan optage lån og benytte andre finansielle instrumenter med henblik på videreudlån til Femern A/S til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på de anlæg, der er nævnt i § 1, jf. dog stk. 7-9.

Stk. 3. Finansministeren kan yde garanti af statskassen for Femern A/S' forpligtelser vedrørende lån til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på de anlægsaktiver, der er nævnt i § 1.

Stk. 4. Finansministeren kan yde garanti af statskassen for A/S Femern Landanlægs forpligtelser vedrørende lån og andre finansielle instrumenter til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg, drift og andre nødvendige dispositioner med henblik på anlæg og drift af de anlæg, der er nævnt i § 2, og til videreudlån til Femern A/S til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på de anlæg, der er nævnt i § 1.

Stk. 5. Finansministeren kan yde statslige genudlån til Femern A/S til forpligtelser vedrørende finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på de anlægsaktiver, der er nævnt i § 1. Genudlån må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som låntager.

Stk. 6. Finansministeren kan yde statslige genudlån til A/S Femern Landanlæg til forpligtelser vedrørende finansiering og refinansiering af projektering, anlæg, drift og andre nødvendige dispositioner med henblik på anlæg og drift af de anlæg, der er nævnt i § 2, og til videreudlån til Femern A/S til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på de anlæg, der er nævnt i § 1. Genudlån og videreudlån må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten og A/S Femern Landanlæg kan opnå som låntager.

Stk. 7. Femern A/S kan maksimalt optage lån med statsgaranti og statslige genudlån for i alt 69,3 mia. kr. i løbende priser, og indtil anlægget nævnt i § 1 har været i drift i 16 år. Er Femern A/S' gæld til projektering og anlæg tilbagebetalt, inden anlægget nævnt i § 1 har været i drift i 16 år, skal statsstøtten uanset 1. pkt. ophøre fra tilbagebetalingstidspunktet.

Stk. 8. Femern A/S betaler provision for lån ydet med statsgaranti efter § 1, stk. 1, i lov om provision af visse lån optaget med statsgaranti, og for statslån efter § 2, stk. 3, i lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Femern A/S betaler herudover en provision for lån ydet med statsgaranti og statslige genudlån således, at den samlede provision udgør 2 pct. p.a.

Stk. 9. A/S Femern Landanlæg opkræver en provision på 2 pct. p.a. fra Femern A/S for videreudlån ydet efter stk. 4 og 6, jf. stk. 2. For eksisterende lån optaget med statsgaranti og statslån betaler Femern A/S en provision på forskellen mellem 2 pct. p.a. og provisionssatsen fastsat i lov om provision af statslån optaget med statsgaranti henholdsvis lov om bemyndigelse til optagelse af statslån til A/S Femern Landanlæg.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 10.

5. I § 42, stk. 2, udgår », jf. dog stk. 3«.

6. § 42, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

7. I § 42, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

8. I § 42, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-4«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 4, stk. 8 og 9, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har virkning fra den 1. januar 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at implementere Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 om statsstøtte SA. 39078 - 2019/C (ex 2014/N), som den danske stat har ydet til Femern A/S (C(2020) 1683 final).

Lovforslaget indebærer, at Femern A/S ikke vil kunne udbetale udbytte til A/S Femern Landanlæg med statsstøtte. Lovforslaget indebærer endvidere, at Femern A/S ikke vil kunne finansiere drift med statsgaranti og/eller statslån, ligesom Femern A/S' mulighed for at anvende statsgarantier til derivattransaktioner fjernes.

Lovforslaget implementerer desuden begrænsninger i beløb og varighed for lån med statsstøtte og statslige genudlån til Femern A/S.

Tidligere har Femern A/S i lighed med andre statslige selskaber skullet betale 0,15 pct. p.a. i provision for statsgaranterede lån og statslån. Med lovforslaget forhøjes provisionsbetalingen til samlet 2,0 pct. p.a.

Derudover indebærer lovforslaget, at A/S Femern Landanlæg som moderselskab for Femern A/S får mulighed for at videreudlåne statsgaranterede lån og statslån til Femern A/S.

Endelig indebærer lovforslaget, at Femern A/S ikke kan ændre generelle rabatordninger og indføre nye rabatordninger. Denne kompetence vil dermed alene tilfalde transportministeren.

2. Lovforslagets baggrund

Med lov nr. 575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark (herefter anlægs- og driftsloven) blev Femern A/S bemyndiget til at anlægge, finansiere og drive en fast forbindelse over Femern Bælt. Den faste forbindelse over Femern Bælt anlægges som en sænketunnel mellem Rødbyhavn på Lolland i Danmark og Puttgarden på Fehmarn i Tyskland som en kombineret vej- og jernbaneforbindelse bestående af en firesporet motorvej med nødspor og en dobbeltsporet, elektrificeret jernbane.

Med anlægs- og driftsloven blev A/S Femern Landanlæg bemyndiget til at anlægge, finansiere og drive de danske landanlæg til den faste forbindelse over Femern Bælt. De danske landanlæg omfatter opgradering af jernbaneanlægget mellem Ringsted og syd for Holeby, etablering af en ny bro over Sydmotorvejen ved Lundegårdsvej samt miljømæssige forbedringer af den eksisterende motorvej på strækningen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn.

Femern A/S er 100 pct. ejet af A/S Femern Landanlæg. A/S Femern Landanlæg er 100 pct. ejet af Sund & Bælt Holding A/S, der er 100 pct. ejet af den danske stat.

Finansieringsmodellen for Femern Bælt-projektet er udmøntet således, at projekterings- og anlægsfasen er finansieret med statslige genudlån, lån med garantier fra den danske stat, samt via tilskud fra EU. Den faste forbindelse over Femern Bælt og de danske landanlæg vil blive brugerfinansieret, når den faste forbindelse er etableret.

I anlægs- og driftsloven er det forudsat, at A/S Femern Landanlæg vil modtage udbyttebetalinger fra Femern A/S. Med udbyttebetalingerne fra Femern A/S og jernbaneoperatørernes betaling for brug af jernbanelandanlægget, vil A/S Femern Landanlæg få mulighed for at betale renter og afdrag på de lån, som A/S Femern Landanlæg har optaget til finansiering af projekterings- og anlægsudgifterne for de i anlægs- og driftslovens § 2 nævnte anlæg, og mulighed for at betale løbende udgifter til drift, vedligehold og fornyelser af jernbanelandanlægget. Der er endnu ikke sket udlodning af udbytte til A/S Femern Landanlæg, da Femern Bælt-forbindelsen endnu ikke er gået i drift.

Den 20. marts 2020 traf Europa-Kommissionen en ny statsstøtteafgørelse om finansieringen af Femern A/S, hvori Kommissionen fastslog, at finansieringen af Femern A/S udgør statsstøtte omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1, og at støtten til Femern A/S er forenelig med det indre marked i medfør af TEUF artikel 107, stk. 3, litra b.

Den nuværende finansieringsmodel for Femern Bælt-forbindelsen er baseret på statslån og lån med statsgaranti, for hvilke Femern A/S betaler en garantiprovision på 0,15 pct. p.a. svarende til andre statslige selskaber. Med Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 blev det fastslået, at de danske myndigheder er forpligtet til at opkræve en højere provision fra Femern A/S på 2 pct. p.a. for lån med statsgaranti og statslån i stedet for den hidtidige sats på 0,15 pct. p.a. Den forhøjede provision medfører en ekstra udgift for Femern A/S på 1,85 pct. p.a. af den udestående gæld.

Med dette lovforslag vil der blive tilvejebragt grundlag for, at provenuet fra den ekstra provision (aktuelt 1,85 pct. p.a.) kan forblive i Femern Bælt-projektet, idet det er muligt for A/S Femern Landanlæg at videreudlåne statsgaranterede lån og statslån til Femern A/S, samtidig med, at der sker en tilpasning af anlægs- og driftsloven i overensstemmelse med de vilkår, som Europa-Kommissionen har fastsat i sin afgørelse af 20. marts 2020 om finansieringen af Femern Bælt-forbindelsen.

Lovforslaget indebærer ikke begrænsninger i A/S Femern Landanlægs eller Femern A/S' muligheder for til enhver tid at optage lån på markedsvilkår uden statsstøtte. I medfør af anlægs- og driftslovens § 4, stk. 1, skal sådanne lån optages efter finansministerens nærmere bestemmelse.

2.1 Økonomien i projektet

Ved Folketingets behandling af anlægs- og driftsloven var anlægsbudgettet for sænketunnelen under Femern Bælt 55,1 mia. kr. (2015-priser), mens anlægsbudgettet for de danske landanlæg var 9,5 mia. kr. (2015-priser). På baggrund af de endeligt forhandlede, betingede kontrakter på de fire store anlægsentrepriser har Femern A/S i 2016 oplyst, at anlægsbudgettet er 52,6 mia. kr. (2015-priser), hvoraf 7,3 mia. kr. er reserver. De skønnede anlægsudgifter er dermed tillagt 16 pct. reserver. Dette anlægsbudget er fortsat gældende. Budgettet for de danske landanlæg er uforandret med 9,5 mia. kr., hvoraf 2,2 mia. kr. er reserver, svarende til 30 pct.

Femern A/S offentliggjorde i februar 2016 en finansiel analyse af det samlede Femern Bælt-projekt. Analysen er baseret på det aktuelle anlægsbudget på 52,6 mia. kr. (2015-priser) for tunnelprojektet, en anlægsfase på 8½ år og en forventet åbning af tunnelen under Femern Bælt i 2028. Ifølge analysen kan det samlede Femern Bælt-projekt forventes at være gældfrit 36 år efter åbningen af Femern Bælt-forbindelsen. I den finansielle analyse fra 2016 er der lavet en beregning i et scenarie med en ekstra reserve på 2,5 mia. kr. ved fuldt træk på anlægs- og driftslovens budget på 55,1 mia. kr. Det vil forlænge tilbagebetalingstiden med to år til 38 år.

Som en del af finanslovsaftalen for 2018 blev det i december 2017 besluttet at nedsætte taksterne på Storebæltsforbindelsen for al vejtrafik (dog ikke personbiler, der ikke benytter automatisk betaling og ikke har indgået en aftale med A/S Storebælt) og for persontog med 25 pct. frem mod 1. januar 2023. Femern A/S gennemførte en opdatering af den finansielle analyse baseret på færre overførte personbiler fra Storebæltsforbindelsen til Femern Bælt-forbindelsen og den faktisk realiserede rente for lån og renteafdækning til anlæg af den opgraderede jernbane mellem Ringsted og Nykøbing Falster. I denne finansielle analyse blev tilbagebetalingstiden for det samlede Femern Bælt-projekt beregnet til fortsat at være 36 år.

Femern A/S har udarbejdet en ny finansiel analyse af økonomien i det samlede Femern Bælt-projekt, hvori betingelserne fra Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 implementeres. Til grund for beregningerne i analysen er lagt den samlede økonomiske ramme for kyst til kyst-forbindelsen i anlægsloven på 55,1 mia. kr. (2015-priser). Ifølge analysen kan det samlede Femern Bælt-projekt inklusive de danske landanlæg forventes at være gældfrit 28 år efter åbningen af Femern Bælt-forbindelsen. Det er 8 år hurtigere end beregnet i den seneste finansielle analyse fra 2017. Det skyldes lavere finansieringsomkostninger, da Femern A/S aktuelt kan finansiere anlægsudgifterne med lån til en negativ realrente.

2.2 Notifikation af finansieringen

Den 16. marts 2009 notificerede regeringen i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 88, stk. 3 (nu EUF-traktatens artikel 108, stk. 3), den offentlige finansieringsmodel for planlægningsfasen for den faste forbindelse over Femern Bælt til Europa-Kommissionen.

Den 13. juli 2009 meddelte Kommissionen, at den havde besluttet ikke at rejse indsigelser mod de anmeldte foranstaltninger (statsstøttesag N 157/2009 - Danmark - Finansiering af planlægningsfasen for den faste forbindelse over Femern Bælt).

Den 22. december 2014 notificerede regeringen finansieringsmodellen for Femern Bælt-forbindelsen og de danske landanlæg over for Europa-Kommissionen for at sikre, at finansieringen af planlægnings-, anlægs- og driftsfasen ikke indebar ulovlig statsstøtte.

Den 23. juli 2015 godkendte Europa-Kommissionen finansieringen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Europa-Kommissionen oplyste, at man ikke fandt det nødvendigt at tage endelig stilling til, om den offentlige finansiering, der ydes til Femern A/S med henblik på projektering, anlæg og drift af den faste forbindelse over Femern Bælt, udgør statsstøtte efter EU's statsstøtteregler. Kommissionen begrundede dette med, at disse foranstaltninger under alle omstændigheder er forenelige med det indre marked.

Kommissionens statsstøtteafgørelse af 23. juli 2015 indebar en tidsmæssig begrænsning for brug af statsgarantier til Femern A/S og for dennes ret til at opnå statslån til en periode på højst 55 år efter åbningen af den faste forbindelse. Statsgarantierne og brugen af statslån skulle dog senest ophøre, når gælden i Femern A/S er tilbagebetalt.

Med hensyn til finansieringen af A/S Femern Landanlægs aktiviteter vedrørende vej- og jernbanelandanlæggene fandt Europa-Kommissionen, at denne ikke udgør statsstøtte, jf. EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. Ifølge Europa-Kommissionen kan offentlig finansiering af A/S Femern Landanlæg ikke antages hverken at kunne fordreje konkurrencen eller påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

Den 10. november 2015 henholdsvis den 11. november 2015 indgav rederiet Scandlines henholdsvis rederiet Stena Line stævning mod Europa-Kommissionen med påstand om, at Kommissionens statsstøtteafgørelse af 23. juli 2015 annulleres.

Den 13. december 2018 afsagde Retten ved Den Europæiske Unions Domstol domme i de to sager. Retten annullerede Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse, for så vidt angår finansieringen af Femern A/S, mens Retten opretholdt Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse vedrørende finansieringen af A/S Femern Landanlæg.

2.3 Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse

Europa-Kommissionen indledte den 14. juni 2019 en formel undersøgelsesprocedure. På baggrund af den formelle undersøgelsesprocedure, hvor en række interesserede parter og den danske regering afgav bemærkninger, traf Europa-Kommissionen den 20. marts 2020 en ny statsstøtteafgørelse om finansieringen af Femern A/S.

Europa-Kommissionen konkluderer i sin afgørelse, at skatteforanstaltninger, jernbaneafgifter, tilrådighedsstillelse af statsejendom (havbund og vandområder) og statsgarantier til derivattransaktioner ikke udgør statsstøtte omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1. Europa-Kommissionen konkluderer derimod, at kapitaltilførsler, statsgarantier og statslån til Femern A/S udgør statsstøtte omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1. Endvidere finder Europa-Kommissionen, at statsstøtten til Femern A/S kan godkendes som forenelig med det indre marked med de vilkår, Europa-Kommissionen har fastsat for statsstøtten.

Om det første punkt fastslår Europa-Kommissionen, at Femern A/S' indtægter ved jernbaneafgifter ikke udgør en selektiv fordel for Femern A/S, at Femern A/S ikke har opnået en reel fordel ved, at der i en periode var særlige skatteregler om underskudsfremførsel og afskrivning for Femern A/S, at Femern A/S ikke har været stillet anderledes end andre selskaber, for så vidt angår reglerne om sambeskatning, og at Femern A/S ikke opnår en selektiv fordel ved ikke at betale for brug af havbund og vandområder, jf. anlægs- og driftslovens § 45.

Det følger af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse, at Femern A/S har mulighed for at anvende statsgarantier til derivattransaktioner under nærmere fastsatte betingelser. Et derivat er et finansielt produkt bestående af en tovejsforpligtelse, der har en markedsværdi på nul på tidspunktet for kontraktens indgåelse, og kan f.eks. være et rente- eller valutaswap. Efterhånden som tiden går, kan markedsværdien ændre sig til fordel for den ene part (og til skade for den anden part) afhængig af for eksempel ændringer i rentesatserne. Anvendelse af statsgarantier til derivattransaktioner er i Kommissionens afgørelse betinget af, at Femern A/S indhenter to bindende tilbud fra mindst to forskellige private banker på to typer transaktioner med henholdsvis uden statsgaranti og tovejs CSA-aftale. En CSA-aftale er et 'Credit Support Annex', dvs. et tillæg, som regulerer sikkerhedsstillelsen. Hvis Femern A/S vælger transaktionen med støtte­elementer (statsgaranti og tovejs CSA-aftale), skal Femern A/S betale forskellen mellem de to tilbud som en præmie til den danske stat. På denne baggrund har Kommissionen konkluderet, at denne foranstaltning ikke udgør statsstøtte til Femern A/S.

Om det andet punkt fastslår Europa-Kommissionen, at Femern A/S udøver økonomisk aktivitet omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1, idet Femern A/S ikke udfører en myndighedsopgave og er en virksomhed i statsstøtteretlig kontekst. Europa-Kommissionen fremhæver i denne sammenhæng blandt andet, at Femern A/S vil levere tjenester på markedet for transport over Femern Bælt, at Femern A/S anlægger og driver forbindelsen som en økonomisk aktør styret af en "økonomisk logik", at Femern A/S kan indføre rabatordninger, jf. § 42, stk. 3, og at Femern A/S i medfør af artikel 6, stk. 2, i traktaten mellem Danmark og Tyskland, skal udføre virksomhed i overensstemmelse med almindelige forretningsprincipper. For så vidt angår Femern A/S' informationsaktiviteter, konkluderer Europa-Kommissionen, at disse aktiviteter også er omfattet af Femern A/S' økonomiske aktiviteter, da aktiviteterne bidrager til den økonomiske aktivitet. Europa-Kommissionen fastslår endvidere, at "en del af" de statslige genudlån, der blev tildelt Femern A/S i november/december 2018, har været iværksat ulovligt. Det skyldes, at Retten - efter at lånene blev tildelt - den 13. december 2018 annullerede Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse af 23. juli 2015, og at Europa-Kommissionen i afgørelsen af 20. marts 2020 nu har fastslået, at Femern A/S er omfattet af statsstøttereglerne.

Om det tredje punkt fastslår Europa-Kommissionen, at statsstøtten til Femern A/S er forenelig med det indre marked, da projektet er et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse omfattet af TEUF artikel 107, stk. 3, litra b, og da støtten til Femern A/S skal karakteriseres som investeringsstøtte. Europa-Kommissionen fastslår endvidere, at støtten er nødvendig og proportional.

Af afgørelsen fremgår, at Europa-Kommissionen har følgende forudsætninger for godkendelse af statsstøtte til Femern A/S:

Femern A/S må ikke optage statslån eller lån med statsgaranti, der tilsammen overstiger et beløb i løbende priser på 69,3 mia. kr. Beløbet svarer til Femern A/S' forventede nettogæld på åbningstidspunktet inklusive renteomkostninger og tillagt en likviditetsreserve på 2 mia. kr. samt en anlægsbuffer på 2,5 mia. kr.

Femern A/S skal have afviklet al statsstøtte senest 16 år efter driftsstart. Hvis den aktuelle tilbagebetalingstid er kortere end 16 år, vil statsstøtten skulle afvikles senest samtidig hermed.

Der skal senest fem år efter driftsstart foretages en ny statsstøtteberegning med udgangspunkt i de faktiske planlægnings- og anlægsudgifter. Hvis den indregnede anlægsbuffer på 2,5 mia. kr. ikke bruges, vil den maksimale tilladte sum af lån med statsgaranti og statslån blive reduceret tilsvarende, dog ikke mindre end til 66,1 mia. kr., og varigheden af perioden med lån med statsgaranti og statslån vil også blive reduceret, dog ikke mindre end til 11 år efter driftsstart.

Femern A/S er forpligtet til at betale en provision på 2 pct. p.a. til den danske stat for statsgaranterede lån eller statslige genudlån fra den 1. januar 2019 i stedet for den hidtil forudsatte garantiprovision på 0,15 pct. p.a.

Femern A/S må først betale udbytte til A/S Femern Landanlæg, når statsstøtten er ophørt.

Femern A/S skal medvirke til at sikre, at der gives følgende konkrete minimumskrav til mobilisering af statsgarantien til selskabets låntagning:

1) Femern A/S har ikke rettidigt betalt forfaldne beløb i henhold til den aftale, der er stillet garanti for;

2) Långiver skal give skriftlig meddelelse til garantistiller i henhold til den relevante garanti;

3) En sådan meddelelse må ikke gives før udløbet af alle gældende afhjælpningsperioder i henhold til den aftale, der er stillet garanti for;

4) Långiver er ikke berettiget til at give Femern A/S udsættelse af fristen for at opfylde sin forpligtelse under den aftale, der er stillet garanti for;

5) Garantistiller skal have mindst fire bankdage fra modtagelse af denne meddelelse til at betale det forfaldne beløb i henhold til den aftale, der er stillet garanti for.

Europa-Kommissionen konkluderer under disse forudsætninger, at støtteforanstaltningerne udgør det rette politiske instrument til at tjene formålet med projektet, og at de negative konsekvenser af støtteforanstaltningen i form af fordrejning af konkurrencen og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne er begrænsede og opvejes af støttens positive virkninger i kraft af bidraget til målet af fælleseuropæisk interesse. I den forbindelse fremhæver Europa-Kommissionen, at i tilfælde af, at Scandlines' færgedrift på Rødby-Puttgarden vil fortsætte efter åbning af den faste forbindelse over Femern Bælt, vil den faste forbindelse over Femern Bælt medvirke til at bryde Scandlines' monopol og dermed skabe et mere konkurrencedygtigt marked.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1 Udlodning af udbytte fra Femern A/S

3.1.1 Gældende ret

Det følger af § 3, stk. 1, i anlægs- og driftsloven, at Femern A/S og A/S Femern Landanlæg er omfattet af selskabslovgivningen, dog med undtagelse af vilkår for vedtægter, jf. § 3, stk. 2, og generelle og specielle instrukser fra transportministeren for udøvelsen af de to selskabers virksomhed, jf. § 3, stk. 3.

Mulighederne og vilkårene for udlodning af udbytte fra Femern A/S er herved reguleret af blandt andet lovbekendtgørelse nr. 763 af 23. juli 2019 om bekendtgørelse af lov om aktie- og anpartsselskaber (herefter selskabsloven). Det følger af selskabsloven, at udlodning af udbytte skal ligge inden for rammerne af, hvad der er økonomisk ansvarligt for selskabet. Det er kun frie reserver, som fremgår af årsrapporten, der kan anvendes som ordinært udbytte. Ved frie reserver forstås beløb, som i selskabets seneste godkendte årsregnskab er opført som overført overskud og reserver, der ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud, jf. selskabslovens § 180, stk. 2.

Femern A/S har således i dag mulighed for at udlodde udbytte, når der er frie reserver i selskabet. Femern A/S har endnu ikke foretaget udlodning af udbytte, idet Femern Bælt-forbindelsen endnu ikke er i drift.

3.1.2 Statsstøtteafgørelsen af 20. marts 2020

Europa-Kommissionen har blandt andet i sin statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 forudsat, at Femern A/S ikke udlodder udbytte til A/S Femern Landanlæg, før Femern A/S har tilbagebetalt sin gæld eller på anden vis afviklet statsstøtten.

Statsstøtteafgørelsen indebærer således, at Femern A/S skal have tilbagebetalt eller på anden måde afviklet lån med statsgaranti eller statslige genudlån, før der kan udloddes udbytte fra selskabet. En afvikling af statsstøtten kan f.eks. ske ved, at Femern A/S betaler en markedspræmie for de eksisterende lån, således at statsstøtten kan bringes til ophør.

3.1.3 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som følge af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 foreslås de gældende regler i anlægs- og driftsloven vedrørende udlodning af udbytte fra Femern A/S ændret. De foreslåede ændringer skal sikre overensstemmelse med statsstøtteafgørelsen.

Med den foreslåede indsættelse af § 3, stk. 4, i anlægs- og driftsloven vil Femern A/S tidligst kunne udlodde udbytte til A/S Femern Landanlæg fra det tidspunkt, hvor Femern A/S har tilbagebetalt sin gæld eller på anden måde afviklet statsstøtten, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Ændringen forventes at betyde, at Femern A/S tidligst kan udlodde udbytte, når Femern Bælt-forbindelsen har været i drift i 16 år. Der har ikke hidtil været udloddet udbytte til A/S Femern Landanlæg.

Udlodning af udbytte vil herudover fortsat skulle opfylde reglerne i selskabslovgivningen for udlodning af udbytte, jf. § 3, stk. 1. Den foreslåede § 3, stk. 4, regulerer således alene det tidligste tidspunkt, hvor Femern A/S kan udlodde udbytte til A/S Femern Landanlæg, og indeholder i øvrigt ingen ændringer i selskabets mulighed for at udlodde udbytte.

Femern A/S forventes at have overskud på den primære drift allerede i det første driftsår af den faste forbindelse over Femern Bælt. De lån, selskabet optager med statsgaranti, eller de statslige genudlån, selskabet ydes, skal finansiere de udgifter, som følger af selskabets projektering og anlæg af den faste forbindelse over Femern Bælt, jf. anlægs- og driftslovens § 1. Der er alene tale om refinansiering af selskabets lån, der ikke har til formål at finansiere driften. Denne løbende finansforvaltning af selskabets gæld tager sigte på at reducere selskabets finansieringsomkostninger mest muligt.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.

3.2 Fjernelse af statsgarantier til Femern A/S' brug af derivater mv.

3.2.1 Gældende ret

Det følger af § 4, stk. 1, i anlægs- og driftsloven, at Femern A/S har mulighed for at anvende andre finansielle instrumenter til brug for selskabets finansiering af projektering, anlæg og drift af de anlæg, selskabet er bemyndiget til at anlægge. Der kan ydes statsgaranti til Femern A/S' anvendelse af andre finansielle instrumenter, jf. § 4, stk. 2.

Under finansielle instrumenter hører derivattransaktioner, som har til formål at nedbringe finansielle risici i forbindelse med lånoptagning. Derivater kan være renteswaps, valutaswaps og aftaler om fremtidig rente osv. Femern A/S har endnu ikke anvendt derivater, men dette vil kunne blive relevant i forbindelse med styringen af den fremtidige renterisiko i projektet.

3.2.2 Statsstøtteafgørelsen af 20. marts 2020

I henhold til Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 er der ikke noget til hinder for, at Femern A/S fortsat kan finansiere eventuelle derivattransaktioner med statsgarantier under forudsætning af, at der eventuelt betales en markedspræmie for garantierne, hvorved der ikke vil være tale om statsstøtte.

3.2.3 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som følge af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 kan Femern A/S fortsat anvende statsgaranti til derivater eller andre finansielle instrumenter, men selskabet skal dog betale en markedspræmie for brug af disse.

Ved lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås anlægs- og driftslovens § 4, stk. 2, om, at finansministeren er bemyndiget til at yde statsgaranti for Femern A/S' forpligtelser vedrørende finansielle instrumenter, ophævet.

Dette vil indebære, at Femern A/S ikke kan indgå derivattransaktioner med statsgaranti. Tilsvarende vil det heller ikke kunne ske mod betaling af en markedspræmie.

Ved lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås desuden indsat i anlægs- og driftslovens § 4, stk. 3, at finansministeren kan yde garanti af statskassen for Femern A/S' forpligtelser vedrørende lån til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på de anlægsaktiver, der er nævnt i § 1.

Dette vil indebære, at finansministeren ikke længere vil kunne yde statsgaranti for Femern A/S' forpligtelser vedrørende andre finansielle instrumenter. Bestemmelsen viderefører gældende ret, for så vidt angår finansministerens bemyndigelse til at yde garanti af statskassen for Femern A/S' forpligtelser vedrørende lån til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på de anlægsaktiver, der er nævnt i § 1.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4.

3.3 A/S Femern Landanlæg kan optage lån med henblik på videreudlån til Femern A/S

3.3.1 Gældende ret

Det følger af § 4, stk. 1, i anlægs- og driftsloven, at Femern A/S og A/S Femern Landanlæg kan optage lån og benytte andre finansielle instrumenter til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og drift og andre nødvendige dispositioner med henblik på anlæg og drift af de anlæg, der er nævnt i §§ 1 og 2. Lån optages efter finansministerens nærmere bestemmelse.

Bestemmelsen giver Femern A/S og A/S Femern Landanlæg adgang til at optage lån og benytte andre finansielle instrumenter, herunder på de internationale kapitalmarkeder og ved anvendelse af eksisterende og eventuelle fremtidige finansielle instrumenter, eksempelvis forskellige former for derivater. Lån og andre finansielle instrumenter, fx derivater, skal anvendes til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og drift af anlægsprojektet. Lån optages efter finansministerens nærmere bestemmelse med henblik på at opnå de bedst mulige vilkår. De nærmere bestemmelser er udmøntet i en 4-parts aftale mellem selskaberne, Finansministeriet, Nationalbanken og Transportministeriet, samt i Nationalbankens retningslinjer for finansielle transaktioner.

Det følger af anlægs- og driftslovens § 4, stk. 2 og 3, at finansministeren bemyndiges til at stille statsgaranti for lån til og yde statslige genudlån til Femern A/S og A/S Femern Landanlæg.

Dette indebærer, at Femern A/S og A/S Femern Landanlæg kan optage lån direkte på de finansielle markeder og/eller indirekte, hvor lånene optages af Finansministeriet/Nationalbanken og genudlånes til selskaberne, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 141 som fremsat, side 38. Sådanne lån forudsætter, at Femern A/S og A/S Femern Landanlæg optræder på låntager- og garantimodtagersiden, mens långiver- og garantistillersiden udgøres af enten aktører på de finansielle markeder (ved direkte låntagning) eller af Finansministeriet/Nationalbanken ved statslige genudlån eller garantistillelse.

Der er derimod ikke i anlægs- og driftsloven udtrykkeligt hjemmel til, at finansieringen af projektering, anlæg og drift af de anlæg, som de to selskaber er bemyndiget til at anlægge, jf. §§ 1 og 2, kan ske ved, at A/S Femern Landanlæg yder lån direkte til Femern A/S.

3.3.2 Statsstøtteafgørelsen af 20. marts 2020

Europa-Kommissionen har i sin statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 pålagt Femern A/S at betale en samlet provision på 2 pct. p.a. for statslige genudlån og lån med statsgaranti.

3.3.3 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Femern A/S har hidtil fået ydet statslige genudlån fra Nationalbanken og betalt 0,15 pct. p.a. i provision for disse lån. Ved at give A/S Femern Landanlæg mulighed for at optage lån med statsgaranti eller få ydet statslige genudlån med henblik på videreudlån til Femern A/S vil der blive mulighed for, at A/S Femern Landanlæg kan opkræve en samlet provision på 2 pct. p.a., som Europa-Kommissionen har stillet som vilkår for sin statsstøttegodkendelse af 20. marts 2020, fra Femern A/S.

Det er tidligere fastslået ved domme af 13. december 2018 ved Den Europæiske Unions Domstol, at A/S Femern Landanlæg ikke antages hverken at kunne fordreje konkurrencen eller påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Det vil således være i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse at lade A/S Femern Landanlæg indgå som mellemled med henblik på lån og genudlån til Femern A/S, således at forskellen mellem den provision, A/S Femern Landanlæg betaler til staten, og den provision, A/S Femern Landanlæg modtager fra Femern A/S (aktuelt vil det være 1,85 pct. p.a.), forbliver i Femern Bælt-projektet.

Ved lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås derfor indsat i anlægs- og driftslovens § 4, stk. 2, at A/S Femern Landanlæg kan optage lån og benytte andre finansielle instrumenter med henblik på videreudlån til Femern A/S til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på de anlæg, der er nævnt i § 1, jf. dog stk. 7-9. Det foreslåede vil indebære, at A/S Femern Landanlæg kan optage lån med statsgaranti eller få ydet statslige genudlån med henblik på videreudlån til Femern A/S til brug for Femern A/S' finansiering af projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på de anlæg, som Femern A/S er ansvarlig for, jf. § 1.

Femern A/S vil i sådanne situationer efter den foreslåede § 4, stk. 8, skulle betale provision på 2,0 pct. p.a. til A/S Femern Landanlæg, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. A/S Femern Landanlæg betaler 0,15 pct. p.a. i provision for statsgaranti og statslån, som udstedes til selskabet, jf. bekendtgørelse nr. 849 af 22. juni 2010 af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (genudlån) og bekendtgørelse nr. 246 af 10. marts 2014 af lov om provision af visse lån optaget med statsgaranti. Hidtil har de to selskaber optaget lån til deres respektive finansieringsbehov. Ændringen vil indebære, at A/S Femern Landanlæg kan optage lån til både eget og Femern A/S' lånebehov. Det er dog en forudsætning herfor, at de øvrige betingelser i Kommissionens afgørelse af 20. marts 2020 overholdes. Det vil blandt andet indebære i medfør af den foreslåede § 4, stk. 7, at den grænse, der gælder for Femern A/S, hvorefter Femern A/S maksimalt kan optage lån med statsgaranti og statslige genudlån for i alt 69,3 mia. kr. i løbende priser, og indtil anlægget nævnt i § 1 har været i drift i 16 år, medmindre at Femern A/S' gæld til projektering og anlæg er tilbagebetalt forinden, også omfatter videreudlån fra A/S Femern Landanlæg til Femern A/S.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4.

3.4 Begrænsninger i beløb og varighed for lån med statsstøtte til Femern A/S

3.4.1 Gældende ret

I henhold til anlægs- og driftslovens § 4, stk. 2, er finansministeren bemyndiget til at stille statsgaranti for lån og til at yde statslige genudlån til blandt andet Femern A/S. Der er i lovbemærkningerne fastsat et anlægsbudget for den faste forbindelse over Femern Bælt på 55,1 mia. kr. (2015-priser), jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 141 som fremsat, side 38.

Der fremgår imidlertid ikke en udtrykkelig begrænsning for, hvor stort et beløb der må ydes i form af lån med statsgaranti eller statslige genudlån til Femern A/S. Der er heller ikke fastsat en udtrykkelig tidsbegrænsning for, hvor længe Femern A/S kan få ydet lån med statsgaranti eller statslige genudlån. Pr. 30. juni 2020 havde Femern A/S optaget lån for i alt 11,75 mia. kr.

3.4.2 Statsstøtteafgørelsen af 20. marts 2020

Europa-Kommissionen har med sin statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 fastslået, at Femern A/S ikke må optage statslige genudlån eller lån med statsgaranti, der tilsammen overstiger et beløb i løbende priser på 69,3 mia. kr. Det svarer til det i forarbejderne til gældende anlægs- og driftslov fastsatte anlægsbudget på 55,1 mia. kr. (2015-priser) omregnet til løbende priser, inklusive renter og tillagt en likviditetsbuffer. Det skal dermed sikres, at der ikke ydes statslige genudlån eller lån med statsgaranti, som overstiger 69,3 mia. kr. (løbende priser).

Europa-Kommissionen har med sin statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 endvidere fastslået, at Femern A/S skal have tilbagebetalt sin gæld eller afviklet al statsstøtte i form af lån med statsgaranti og statslige genudlån senest 16 år efter driftsstart. Hvis lån med statsgaranti eller statslige genudlån ikke er afviklet før udløbet af de 16 første driftsår, vil Femern A/S kunne optage lån på markedsvilkår, indtil selskabet er gældfrit, eller opretholde lånene mod at betale en markedspræmie for lånene.

3.4.3 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås indsat i anlægs- og driftslovens § 4, stk. 7, at finansministeren vil kunne yde statslige genudlån og yde garanti af statskassen til Femern A/S inden for et maksimalt beløb på 69,3 mia. kr. i løbende priser, og indtil anlægget beskrevet i § 1 har været i drift i 16 år, medmindre Femern A/S' gæld til projektering og anlæg er tilbagebetalt før dette tidspunkt.

Hvis Femern A/S får brug for at optage lån for mere end 69,3 mia. kr. i løbende priser, vil Femern A/S skulle låne på markedsvilkår. Det vil kunne ske ved, at selskabet betaler et markedstillæg for statslån eller lån med statsgaranti til den danske stat. Tilsvarende skal Femern A/S efter 16 år optage lån på markedsvilkår eller betale et markedstillæg til staten for statslån eller lån med statsgaranti, og der vil for eksisterende lån efter 16 år skulle betales et markedstillæg til staten.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4.

3.5 Opkrævning af forhøjet provision fra Femern A/S

3.5.1 Gældende ret

For optagelse af statslån finder lovbekendtgørelse nr. 849 af 22. juni 2010 om bemyndigelse til optagelse af statslån (genudlån) anvendelse, og for lån optaget med statsgaranti finder lovbekendtgørelse nr. 246 af 10. marts 2014 om provision af visse lån optaget med statsgaranti anvendelse.

Det følger af § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 246 af 10. marts 2014 om provision af visse lån optaget med statsgaranti, at der for visse lån optaget med statsgaranti betales en provision på 0,15 pct. p.a., og det følger tilsvarende af § 2, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 849 af 22. juni 2010 om bemyndigelse til optagelse af statslån, at der for optagelse af statslån betales en provision på 0,15 pct. p.a. Finansministeren kan bestemme, at der betales en provision, der er større eller mindre end 0,15 pct. p.a. (variabel provision). Disse provisioner betales til statskassen.

Det fremgår af lovbemærkningerne til anlægs- og driftsloven, at Femern A/S betaler en årlig garantiprovision af de lån, der er dækket af statsgarantien, og/eller en tilsvarende provision i forbindelse med genudlån, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), L 141 som fremsat, side 38. Det er forudsat, at provisionen udgør 0,15 pct. p.a. af lånesummen i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 246 af 10. marts 2014 om provision af visse lån optaget med statsgaranti og lovbekendtgørelse nr. 849 af 22. juni 2010 om bemyndigelse til optagelse af statslån.

Af lovbemærkningerne til lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, jf. Folketingstidende 2007-08, A, L 135 som fremsat, de almindelige bemærkninger, punkt 8, følger, at formålet med lovforslaget dels er at sikre en omkostningsmæssig ensartethed for samtlige statslige lånegarantier, dels at skabe en noget større omkostningsmæssig ligestilling mellem de statsgaranterede lån, som offentlige erhvervsselskaber mv. optager, og de lån, som erhvervsdrivende selskaber optager med bank- eller anden privat garanti.

Det følger af lovbemærkningerne til lov om provision af visse lån optaget med statsgaranti, jf. Folketingstidende 1993-94, A, L 128 som fremsat, side 4709, som fremsat, at bestemmelsen skal ses i sammenhæng med statsstøttereglerne. Provisionen kan således eksempelvis fastsættes således, at lånet ikke ydes i strid med reglerne om statsstøtte, eller hvor den i øvrigt vurderes hensigtsmæssig på baggrund af en konkret vurdering, herunder behov for et risikotillæg.

3.5.2 Statsstøtteafgørelsen af 20. marts 2020

Europa-Kommissionen har i sin statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 lagt til grund, at der skal opkræves en samlet provision fra Femern A/S på i alt 2 pct. p.a. for lån med statsgaranti og for statslige genudlån. Den forhøjede provision har virkning fra og med den 1. januar 2019.

3.5.3 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsat i anlægs- og driftslovens § 4, stk. 8, at Femern A/S skal betale en samlet provision for lån med statsgaranti og for statslige genudlån på i alt 2,0 pct. p.a. fra 1. januar 2019.

Det foreslåede vil indebære, at Femern A/S skal betale et tillæg til den almindeligt gældende provision på 0,15 pct. p.a. for lån optaget med statsgaranti og statslige genudlån. Tillægget er aktuelt 1,85 pct. p.a. Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 er baseret på den notifikation, som Transportministeriet foretog af den endelige finansieringsmodel forud for, at Kommissionen traf sin afgørelse. Denne notifikation er baseret på, at den forhøjede provision betales fra den 1. januar 2019. Provisionen på 2 pct. p.a. vil på den baggrund have virkning fra og med den 1. januar 2019.

For eksisterende lån optaget med statsgaranti og statslån vil Femern A/S betale tillægget til provisionen til A/S Femern Landanlæg gældende fra 1. januar 2019, jf. den foreslåede ændring af anlægs- og driftslovens § 4, stk. 9.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4.

3.6 A/S Femern Landanlæg opkræver provision fra Femern A/S for videreudlån

3.6.1 Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 246 af 10. marts 2014 om provision af visse lån optaget med statsgaranti, at der for visse lån optaget med statsgaranti betales en provision på 0,15 pct. p.a. Tilsvarende følger det af § 2, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 849 af 22. juni 2010 om bemyndigelse til optagelse af statslån, at der for optagelse af statslån betales en provision på 0,15 pct. p.a. Disse provisioner betales til statskassen.

Som følge heraf betaler Femern A/S en provision på 0,15 pct. p.a. for lån med statsgaranti og statslige genudlån til hhv. Nationalbanken og Økonomistyrelsen.

3.6.2 Statsstøtteafgørelsen af 20. marts 2020

En betingelse for Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse er, at Femern A/S fra den 1. januar 2019 betaler en provision til den danske stat for lån med statsgaranti og for statslige genudlån på 2 pct. p.a. Det er ikke afgørende, hvilken statslig enhed denne provision betales til, så længe Femern A/S betaler en provision på 2 pct. p.a., og så længe provisionen ikke fører til, at andre enheder dermed opnår statsstøtte.

3.6.3 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For ikke at belaste det samlede Femern Bælt-projekt med udgiften til den forhøjede garantiprovision foreslås forskellen mellem 2 pct. p.a. og den aktuelle sats for garantiprovision til staten betalt af Femern A/S til A/S Femern Landanlæg. Det lever op til Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse, da A/S Femern Landanlæg i henhold til dommene af 13. december 2018 fra Retten ved Den Europæiske Unions domstol ikke udøver økonomisk aktivitet og dermed ikke er omfattet af EU's statsstøtteregler, da selskabet er ejet 100 pct. af Sund & Bælt Holding A/S, der er 100 pct. ejet af staten, og da transportministeren om spørgsmål af væsentlig betydning kan give A/S Femern Landanlæg generelle og specielle instrukser for udøvelsen af selskabets virksomhed, jf. § 3, stk. 3.

Sund & Bælt Holding A/S har beregnet, at det samlede Femern Bælt-projekt vil være gældfrit 28 år efter åbning af den faste forbindelse over Femern Bælt. Hvis Femern A/S skal betale den samlede provision på 2 pct. p.a. direkte til Nationalbanken eller Økonomistyrelsen, vil det forlænge tilbagebetalingstiden for det samlede projekt med 10 år til 38 år. Da A/S Femern Landanlæg har meget begrænsede løbende driftsindtægter i form af de almindeligt gældende baneafgifter for brug af statens jernbanenet, vil der blive opbygget en gæld i A/S Femern Landanlæg på 40,5 mia. kr., indtil Femern A/S kan påbegynde udlodning af udbytte, hvilket Sund & Bælt Holding A/S har beregnet kan forventes at blive påbegyndt i 2057, dvs. 28 år efter åbning af den faste forbindelse over Femern Bælt. Når Femern A/S betaler nettoprovenuet på aktuelt 1,85 pct. p.a. til A/S Femern Landanlæg, vil det samlede Femern Bælt-projekt være gældfrit 10 år hurtigere, hvilket i sidste ende er til gavn for samfundet.

Ved lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås derfor indsat i anlægs- og driftslovens § 4, stk. 9, at A/S Femern Landanlæg opkræver 2 pct. p.a. i provision af Femern A/S for de statslige genudlån eller lån med statsgaranti, som A/S Femern Landanlæg optager med henblik på videreudlån til Femern A/S.

Derved vil provenuet fra den ekstra provision (aktuelt 1,85 pct. p.a.) forblive i Femern Bælt-projektet, idet det er muligt for A/S Femern Landanlæg at videreudlåne statsgaranterede lån og statslån til Femern A/S samtidig med, at der sker en tilpasning af anlægs- og driftsloven i overensstemmelse med de vilkår, som Europa-Kommissionen har fastsat i sin afgørelse af 20. marts 2020 om finansieringen af Femern Bælt-forbindelsen.

A/S Femern Landanlæg vil fortsat betale den almindeligt gældende provision på 0,15 pct. p.a. til Nationalbanken for statsgaranterede lån henholdsvis til Økonomistyrelsen for statslige genudlån i henhold til lovbemærkningerne til anlægs- og driftsloven, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 141 som fremsat, side 38. For de statslige genudlån eller lån med statsgaranti, som Femern A/S har optaget som låntager med finansministeren henholdsvis Nationalbanken som garantistiller, betaler Femern A/S den aktuelt gældende provision på 0,15 pct. p.a. til Nationalbanken vedrørende statsgaranterede lån og til Økonomistyrelsen vedrørende statslån. Femern A/S betaler en provision på aktuelt 1,85 pct. p.a. til A/S Femern Landanlæg gældende fra 1. januar 2019 for både eksisterende og fremtidige statslige genudlån og lån med statsgaranti.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4.

3.7 Rabatordninger

3.7.1 Gældende ret

Det følger af anlægs- og driftslovens § 42, stk. 1, at Femern A/S opkræver betaling af brugerne for anvendelse af vejforbindelsen over Femern Bælt. I medfør af § 42, stk. 2, fastsætter transportministeren niveauet for betaling og principperne for regulering af denne, jf. dog stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan Femern A/S ændre gældende generelle rabatordninger og indføre nye rabatordninger, i det omfang dette ikke påvirker betalingsniveauet væsentligt, jf. § 42, stk. 3.

3.7.2 Statsstøtteafgørelsen af 20. marts 2020

Europa-Kommissionen har i sin statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 konkluderet, at Femern A/S udøver økonomisk aktivitet omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1, og at Femern A/S dermed er omfattet af EU's statsstøtteregler, idet Kommissionen finder, at Femern A/S ikke udfører en myndighedsopgave, men er en virksomhed i statsstøtteretlig kontekst. Kommissionen støtter blandt andet denne konklusion på, at Femern A/S har mulighed for selv at beslutte at indføre rabatordninger.

3.7.3 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Da Europa-Kommissionen vurderer, at Femern A/S med kompetence til at indføre nye rabatter og ændre eksisterende rabatter udøver økonomisk aktivitet omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1, finder Transportministeriet det hensigtsmæssigt at ophæve anlægs- og driftslovens § 42, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Dette på trods af, at bestemmelsen ikke giver Femern A/S kompetence til at ændre eller indføre nye rabatordninger, der påvirker betalingsniveauet væsentligt.

Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen har således til formål at fjerne tvivl om, at Femern A/S udøver myndighedsopgaver, og at selskabet dermed ikke er omfattet af EU's statsstøtteregler, jf. TEUF artikel 107, stk. 1, for så vidt angår anvendelse af den eksisterende rabatordning.

Det bemærkes hertil, at Femern A/S endnu ikke har anvendt bestemmelsen til at indføre nye rabatter eller at ændre eksisterende rabatter, da Femern Bælt-forbindelsen endnu ikke er gået i drift.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6.

4 Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Med lovforslaget vil de vilkår, der følger af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 om finansieringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, implementeres for at yde statslige genudlån og lån med statsgaranti til Femern A/S. Som konsekvens heraf vil Femern A/S blive pålagt at betale en samlet provision på 2 pct. p.a. for statslige genudlån og lån med statsgaranti. Nationalbanken vil uforandret få en garantiprovision på 0,15 pct. p.a. for lån med statsgaranti, mens Økonomistyrelsen vil få en provision vedrørende statslån på 0,15 pct. p.a. ved A/S Femern Landanlægs videreudlån af statsgaranterede lån eller statslån til Femern A/S. For de lån, som Femern A/S vil kunne optage direkte via Finansministeriet eller Nationalbanken, vil Femern A/S betale 0,15 pct. p.a. i provision til Økonomistyrelsen henholdsvis til Nationalbanken, mens Femern A/S vil betale tillægget i provision, der aktuelt er 1,85 pct. p.a., til A/S Femern Landanlæg, så Femern A/S dermed kommer til at betale en provision på i alt 2,0 pct. p.a.

Femern Bælt-forbindelsen og de tilhørende landanlæg i Danmark vil være brugerbetalt. Finansministeren hæfter allerede i dag for lån og andre finansielle transaktioner relateret til projektet, hvorfor loven ikke medfører yderligere økonomiske konsekvenser for staten.

Derudover har Femern A/S udarbejdet en ny finansiel analyse af økonomien i det samlede Femern Bælt-projekt, hvori betingelserne fra Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 implementeres. Ifølge analysen kan det samlede Femern Bælt-projekt inklusive de danske landanlæg forventes at være gældfrit 28 år efter åbningen af Femern Bælt-forbindelsen. Det er 8 år hurtigere end beregnet i den seneste finansielle analyse fra 2017. Staten vil have mulighed for at udlodde udbytte fra A/S Femern Landanlæg efter det 8. driftsår, der i sagens natur er en positiv økonomisk konsekvens. Hidtil var det forudsat, at der først ville være mulighed for at udlodde udbytte fra A/S Femern Landanlæg, når det samlede projekt er gældfrit. Der henvises til afsnit 2.1.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for nærværende lovforslag.

5 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Den faste forbindelse over Femern Bælt og de tilhørende landanlæg i Danmark vil blive betalt af brugene af den faste forbindelse over Femern Bælt. Med loven strammes vilkårene for at yde statslige genudlån og lån med statsgaranti til Femern A/S' finansiering af projektering og anlæg af den faste forbindelse over Femern Bælt. Da forhøjelsen af provisionen for statslige genudlån og lån med statsgaranti på 1,85 pct. p.a. kan betales til A/S Femern Landanlæg, sikres det, at det samlede projekt kan finansieres med brugerbetaling inden for den tilbagebetalingstid, der er beregnet til 28 år.

Derudover vil projektet kun have betydning for den del af erhvervslivet, der kommer til at bruge den faste forbindelse over Femern Bælt. Frem til projektet bliver gældfrit, har lovforslaget ingen betydning for takstfastsættelsen og har dermed ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6 Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Den faste forbindelse over Femern Bælt og de tilhørende landanlæg i Danmark vil blive betalt af brugerne af den faste forbindelse over Femern Bælt. Dette ændrer lovforslaget ikke på, da der alene foreslås en ændret finansieringsstruktur for projektet, hvilket hverken påvirker borgerne generelt eller brugerne af den faste forbindelse over Femern Bælt.

Derudover vil projektet kun have betydning for de borgere, der kommer til at bruge den faste forbindelse over Femern Bælt. Frem til projektet bliver gældfrit, har lovforslaget ingen betydning for takstfastsættelsen og har dermed ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for borgerne.

7 Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

8 Forholdet til EU-retten

Dette lovforslag implementerer vilkår for finansieringen af den faste forbindelse over Femern Bælt på grundlag af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020.

I pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger redegøres for baggrunden for Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 og for indholdet heri, herunder de vilkår der i afgørelsen er opsat for finansieringen af Femern Bælt-forbindelsen.

Efter at have gennemført en formel undersøgelse har Europa-Kommissionen i afgørelsen af 20. marts 2020 konkluderet, at kapitaltilførsler, statsgaranti og statslån til Femern A/S til projektering og anlæg af den faste forbindelse over Femern Bælt udgør statsstøtte omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1. Kommissionen har endvidere konkluderet, at statsstøtten til Femern A/S er forenelig med det indre marked i medfør af TEUF artikel 107, stk. 3, litra b.

9 Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. december 2020 til den 4. januar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Datatilsynet, Femern A/S, Finansrådet (Finansrådets Hus), Finanstilsynet, Fonden Femern Belt Development, KL, Lolland Kommune, Region Sjælland, Scandlines Danmark ApS, Stena Line Denmark A/S, Sund & Bælt Holding A/S og Øresundsbro Konsortiet.

10 Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af fodnoten til anlægs- og driftslovens titel, hvilke EU-direktiver loven gennemfører dele af.

Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at nyaffatte fodnoten til anlægs- og driftslovens titel således, at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2011, nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, og Europa-Kommissionens afgørelse af 20. marts 2020 om støtteforanstaltning SA. 39078.

Det foreslåede vil indebære, at det foruden de pågældende EU-direktiver ligeledes fremgår, at anlægs- og driftsloven gennemfører Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020.

Til nr. 2

Det følger af anlægs- og driftslovens § 3, stk. 1, at for Femern A/S og A/S Femern Landanlæg gælder selskabslovgivningen med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3.

Ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås at ændre anlægs- og driftslovens § 3, stk. 1, således, at »stk. 2 og 3« ændres til »stk. 2-4«.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt stk. 4 i anlægs- og driftslovens § 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af anlægs- og driftslovens § 3, stk. 1, at for Femern A/S og A/S Femern Landanlæg gælder selskabslovgivningen med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3.

Selskabernes mulighed og vilkårene for udbetaling af udbytte fra Femern A/S er således reguleret i blandt andet selskab­sloven. Udlodning af udbytte fra Femern A/S skal således ligge inden for rammerne af, hvad der er økonomisk ansvarligt for selskabet. Det er kun frie reserver, som fremgår af årsrapporten, der kan anvendes som ordinært udbytte. Ved frie reserver forstås beløb, som i selskabets senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud, og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud, jf. selskabslovens § 180, stk. 2.

Med den nuværende finansieringsstruktur kan statslige genudlån og lån med statsgaranti i princippet anvendes til finansiering af udbyttebetaling. Da Femern Bælt-forbindelsen endnu ikke er i drift, er der ikke udloddet udbytte fra Femern A/S.

Uanset de almindelige nationale selskabsretlige regler for udlodning af udbytte, jf. ovenfor, fastlægger Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020, at Femern A/S ikke må udlodde udbytte, før selskabet har afviklet alle statsstøtteelementer i selskabets lån.

Det foreslås indsat i anlægs- og driftslovens § 3, stk. 4, at Femern A/S tidligst kan udlodde udbytte til A/S Femern Landanlæg fra det tidspunkt, hvor Femern A/S har tilbagebetalt sin gæld eller på anden måde afviklet statsstøtten.

Det foreslåede vil indebære, at udlodning af udbytte fra Femern A/S først kan ske, når selskabet har tilbagebetalt sin gæld eller på anden måde afviklet den modtagne statsstøtte. Afvikling af den modtagne statsstøtte vil f.eks. kunne ske ved, at Femern A/S afvikler lån med statsgaranti eller statslige genudlån, eller ved at Femern A/S betaler en markedsbaseret rente for lånene.

Såfremt afviklingen af statsstøtten sker ved at betale et markedstillæg til eksisterende statslån eller lån med statsgaranti eller ved at tilbagebetale statslån eller lån med statsgaranti og erstatte disse med lån optaget på markedsvilkår, forventes den foreslåede bestemmelse i anlægs- og driftslovens § 3, stk. 4, at indebære, at Femern A/S tidligst vil kunne udbetale udbytte, når Femern Bælt-forbindelsen har været i drift i 16 år.

Med den foreslåede bestemmelse sikres, at Femern A/S ikke anvender den modtagne statsstøtte til at finansiere udlodning af udbytte til A/S Femern Landanlæg. Bestemmelsen har således til formål at bringe den foreslåede finansieringsstruktur i overensstemmelse med Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Anlægs- og driftsloven indeholder ikke i dag hjemmel til, at A/S Femern Landanlæg som moderselskab til Femern A/S kan videreudlåne statsgaranterede lån og statslån til datterselskabet Femern A/S.

Det foreslås indsat i anlægs- og driftslovens § 4, stk. 2, at A/S Femern Landanlæg kan optage lån og benytte andre finansielle instrumenter med henblik på videreudlån til Femern A/S til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på de anlæg, der er nævnt i § 1, jf. dog stk. 7-9.

Den foreslåede bestemmelse i anlægs- og driftslovens § 4, stk. 2, vil indebære, at A/S Femern Landanlæg, foruden at kunne optage lån og benytte andre finansielle instrumenter til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og drift samt andre nødvendige dispositioner med henblik på de anlæg, der er nævnt i § 2, jf. § 4, stk. 1, også kan optage statsgaranterede lån og statslån med henblik på at videreudlåne til sit datterselskab Femern A/S. Det gælder dog ikke til finansiering og refinansiering af lån til drift relateret til de anlæg, der er nævnt i § 1. Inden for rammerne af den almindelige selskabsret kan et moderselskab på armslængdevilkår tilvejebringe kapital til finansiering af anlægsinvesteringer eller drift i et datterselskab. Imidlertid er tilvejebringelsen af finansiering i relation til Femern Bælt-forbindelsen og de danske landanlæg i tilslutning hertil genstand for en særskilt regulering i henhold til anlægs- og driftsloven.

Forslaget vil sikre, at A/S Femern Landanlæg kan foretage videreudlån af lån, som optages efter nærmere bestemmelser fra finansministeren, til Femern A/S. A/S Femern Landanlæg vil dermed kunne optræde som långiver- og garantistiller i forhold til Femern A/S.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af anlægs- og driftslovens § 4, stk. 2, at finansministeren er bemyndiget til at yde garanti af statskassen for de i stk. 1 nævnte selskabers forpligtelser vedrørende lån og andre finansielle instrumenter. I medfør af anlægs- og driftslovens § 4, stk. 1, kan både Femern A/S og A/S Femern Landanlæg optage lån og benytte andre finansielle instrumenter til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og drift og andre nødvendige dispositioner med henblik på anlæg og drift af de anlæg, der er nævnt i §§ 1 og 2. Dermed kan finansministeren blandt andet yde garanti for lån til Femern A/S med henblik på, at selskabet kan finansiere sin drift med lån med statsgaranti. Det bemærkes dog, at denne mulighed ikke er benyttet, idet Femern Bælt-forbindelsen endnu ikke er etableret, og selskabet dermed ikke er i drift.

Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 fastslår, at finansieringen af den faste forbindelse over Femern Bælt er omfattet af EU's statsstøtteregler. Den danske stat har som led i statsstøtteafgørelsen forpligtet sig til at indberette de årlige indtægter og udgifter for Femern A/S til Europa-Kommissionen for at dokumentere, at Femern A/S ikke bruger lån med statsgaranti eller statslige genudlån til at finansiere driften af de anlæg, der er nævnt i § 1.

Endvidere følger det af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020, at Femern A/S ikke kan benytte derivater med statsgaranti.

Det foreslås indsat i anlægs- og driftslovens § 4, stk. 3, at finansministeren kan yde garanti af statskassen for Femern A/S' forpligtelser vedrørende lån til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på de anlægsaktiver, der er nævnt i § 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at finansministeren alene vil være bemyndiget til at yde lån med statsgaranti til Femern A/S til brug for lån til projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner, der foretages med henblik på projektering og anlæg af de i § 1 nævnte anlægsaktiviteter. Dermed fjernes muligheden for Femern A/S til at benytte lån med statsgaranti til brug for drift af de i § 1 nævnte anlægsaktiviteter. Endvidere fjernes muligheden for, at finansministeren kan yde statsgaranti til Femern A/S til brug for finansielle instrumenter, f.eks. derivattransaktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af anlægs- og driftslovens § 4, stk. 2, at finansministeren er bemyndiget til at yde garanti af statskassen for de i stk. 1 nævnte selskabers forpligtelser vedrørende lån og andre finansielle instrumenter. I medfør af anlægs- og driftslovens § 4, stk. 1, kan Femern A/S og A/S Femern Landanlæg optage lån og benytte andre finansielle instrumenter til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og drift samt andre nødvendige dispositioner med henblik på anlæg og drift af de anlæg, der er nævnt i §§ 1 og 2.

Ved lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås anlægs- og driftslovens § 4, stk. 2, ophævet, og i stedet indsættes, at A/S Femern Landanlæg kan optage lån og benytte andre finansielle instrumenter med henblik på videreudlån til Femern A/S til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på de anlæg, der er nævnt i § 1, jf. dog stk. 7-9. Der henvises i øvrigt til ovenfor anførte vedrørende den foreslåede ændring af anlægs- og driftslovens § 4, stk. 2.

Det foreslås indsat i anlægs- og driftslovens § 4, stk. 4, at finansministeren kan yde garanti af statskassen for A/S Femern Landanlægs forpligtelser vedrørende lån og andre finansielle instrumenter til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg, drift og andre nødvendige dispositioner med henblik på anlæg og drift af de anlæg, der er nævnt i § 2, og til videreudlån til Femern A/S til finansiering og refinansiering af anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på de anlæg, der er nævnt i § 1.

I medfør af den foreslåede § 4, stk. 4, vil finansministeren endvidere kunne yde garanti af statskassen til lån til A/S Femern Landanlæg med henblik på videreudlån til Femern A/S til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på projektering og anlæg af de anlæg, der er nævnt i § 1.

Den foreslåede ændring vil sikre, at Femern A/S i overensstemmelse med Europa-Kommissionens afgørelse ikke kan anvende derivater med statsgaranti og ikke kan finansiere sin drift med lån med statsgaranti, og den begrænser A/S Femern Landanlægs mulighed for at videreudlåne lån optaget med statsgaranti til Femern A/S herved, så provenuet for lånene alene kan anvendes til at finansiere Femern A/S' udgifter til projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på etablering af de anlæg, der fremgår af § 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 og pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af anlægs- og driftslovens § 4, stk. 3, at finansministeren er bemyndiget til at dække finansieringsbehovet for de i stk. 1 nævnte selskaber ved ydelse af statslige genudlån til selskaberne. Genudlånet må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som låntager.

Bestemmelsen indebærer, at Femern A/S og A/S Femern Landanlæg kan optage lån og benytte andre finansielle instrumenter til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og drift og andre nødvendige dispositioner med henblik på anlæg og drift af de anlæg, der er nævnt i §§ 1 og 2.

Med Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 har den danske stat forpligtet sig til ikke at anvende lån med statsgaranti eller statslige genudlån til at finansiere driften af de anlæg, der er nævnt i § 1. Europa-Kommissionen har i statsstøtteafgørelsen af 20. marts 2020 præciseret, at der ikke må ydes statsstøtte til Femern A/S' drift. Dette skal dokumenteres ved, at Transportministeriet en gang om året fremsender en opgørelse over Femern A/S' cashflow til Kommissionen.

Det foreslås indsat i anlægs- og driftslovens § 4, stk. 5, at finansministeren kan yde statslige genudlån til Femern A/S til forpligtelser vedrørende finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på de anlægsaktiver, der er nævnt i § 1. Genudlånet må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som låntager.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ikke kan anvendes statslige genudlån til at finansiere driften af de anlæg, der nævnt i § 1.

Bestemmelsen indsættes hermed for at fjerne enhver tvivl om mulig anvendelse af lån med statsgaranti eller statslige genudlån til brug for Femern A/S' drift. Selskabets adgang til at optage lån med statsgaranti eller få statslige genudlån begrænses derved til alene at gælde finansiering af selskabets udgifter til projektering og anlæg. Femern A/S har ikke optaget statslån eller lån med statsgaranti til brug for finansiering af selskabets driftsaktiviteter, da Femern Bælt-forbindelsen endnu ikke er gået i drift.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af anlægs- og driftslovens § 4, stk. 3, at finansministeren er bemyndiget til at dække finansieringsbehovet for de i stk. 1 nævnte selskaber ved ydelse af statslige genudlån til selskaberne. Genudlånet må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som låntager.

A/S Femern Landanlæg kan desuden benytte statslige genudlån fra Nationalbanken til at finansiere udgifter til projektering, anlæg, drift og andre nødvendige dispositioner med henblik på etablering og drift af de anlæg, der fremgår af § 2, jf. anlægs- og driftslovens § 4, stk. 1.

Det foreslås indsat i anlægs- og driftslovens § 4, stk. 6, at finansministeren kan yde statslige genudlån til A/S Femern Landanlæg til forpligtelser vedrørende finansiering og refinansiering af projektering, anlæg, drift og andre nødvendige dispositioner med henblik på anlæg og drift af de anlæg, der er nævnt i § 2, og til videreudlån til Femern A/S til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på de anlæg, der er nævnt i § 1. Genudlån og videreudlån må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten og A/S Femern Landanlæg kan opnå som låntager.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at A/S Femern Landanlæg ikke vil kunne viderelåne statslige genudlån til Femern A/S til brug for finansiering af Femern A/S' drift, da A/S Femern Landanlæg efter den foreslåede § 4, stk. 2, vil kunne optage lån med henblik på videreudlån til Femern A/S, og da Femern A/S i henhold til Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 ikke vil kunne benytte statslige genudlån til at finansiere sin drift.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I dag er der ikke lovgivning, som fastsætter en begrænsning af beløbsstørrelsen og varigheden af lån ydet med statsgaranti og statslån til Femern A/S.

Europa-Kommissionen har i statsstøtteafgørelsen af 23. juli 2015 fastsat, at Femern A/S ikke må modtage statsstøtte efter det 55. driftsår. Ved Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 er fastsat, at de statslige genudlån og lån med statsgaranti ydet til Femern A/S maksimalt må beløbe sig til 69,3 mia. kr. i løbende priser, og at Femern A/S ikke må modtage statsstøtte efter det 16. driftsår.

Det indebærer, at 16 år efter åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt skal Femern A/S enten have tilbagebetalt de ydede statslige genudlån og lån med statsgaranti eller betale en markedsbaseret præmie for at videreføre disse lån efter det 16. driftsår.

Det foreslås indsat i anlægs- og driftslovens § 4, stk. 7, at Femern A/S maksimalt kan optage lån med statsgaranti og statslige genudlån for i alt 69,3 mia. kr. i løbende priser, og indtil anlægget nævnt i § 1 har været i drift i 16 år. Hvis Femern A/S' gæld til anlæg og projektering er tilbagebetalt, inden anlægget nævnt i § 1 har været i drift i 16 år, skal statsstøtten uanset 1. pkt. ophøre fra tilbagebetalingstidspunktet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Femern A/S ikke kan optage lån med statsgaranti eller optage statslige genudlån, som tilsammen overstiger et beløb i løbende priser på 69,3 mia. kr., svarende til det fastsatte anlægsbudget på 55,1 mia. kr. (2015-priser) omregnet til løbende priser, inklusive renter og tillagt en likviditetsbuffer.

Begrænsningen på i alt 69,3 mia. kr. omfatter også videreudlån af statsgaranterede lån og statslån fra A/S Femern Landanlæg til Femern A/S, jf. den foreslåede ændring af anlægs- og driftslovens § 4, stk. 2.

Bestemmelsen vil ligeledes indebære, at Femern A/S ikke kan optage lån med statsgaranti eller statslige genudlån efter anlæggets 16. driftsår.

Anlægget, jf. anlægs- og driftslovens § 1, anses for at være i drift, når anlægsarbejderne er færdige og senest, når de første driftsindtægter og driftsudgifter registreres hos Femern A/S.

Efter de første 16 års drift af anlæggene, jf. § 1, vil Femern A/S enten kunne optage sine lån på markedsvilkår på grundlag af den opnåede kreditvurdering, som Femern A/S får af et anerkendt kreditvurderingsinstitut, eller optage lån med statsgaranti eller statslige genudlån via A/S Femern Landanlæg mod at betale en markedspræmie for disse lån til A/S Femern Landanlæg, så Femern A/S ikke ydes lån, der er mere gunstige end lån optaget på markedsvilkår. Herved sikres det, at Femern A/S optager lån på vilkår, der svarer til det, ethvert lignende selskab uden statsgarantier har ved låntagning. For disse lån betaler Femern A/S den almindeligt gældende garantiprovision på 0,15 pct. p.a. til A/S Femern Landanlæg, der viderebetaler garantiprovisionen til staten. Garantiprovisionen indgår i beregningen af markedspræmien.

Hvis anlægsudgifterne ved slutopgørelse senest fem år efter åbning af den faste forbindelse over Femern Bælt er lavere end 69,3 mia. kr. i løbende priser, reduceres den maksimale varighed af perioden med statsstøtte til Femern A/S, dog således at den mindst udgør 11 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I lovbemærkningerne til anlægs- og driftsloven, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), L 141 som fremsat, side 38, er det forudsat, at der betales en årlig garantiprovision af de lån, som er dækket af statsgaranti, og/eller en tilsvarende provision i forbindelse med genudlån til Nationalbanken. Det forudsættes endvidere, at garantiprovisionen udgør 0,15 pct. p.a. af lånesummen i overensstemmelse med lov om provision af visse lån optaget med statsgaranti.

I statsstøtteafgørelsen af 20. marts 2020 fastslår Europa-Kommissionen, at Femern A/S skal betale en garantiprovision for lån med statsgaranti og for statslige genudlån på 2 pct. p.a. i stedet for den almindeligt gældende garantiprovision på 0,15 pct. p.a. Europa-Kommissionen anfører hertil, at det afgørende er, at garantipræmien betales af Femern A/S til den danske stat, og at det derimod ikke er afgørende, om garantipræmien betales til staten eller til et af staten direkte eller indirekte ejet selskab.

Det foreslås indsat i anlægs- og driftslovens § 4, stk. 8, at Femern A/S betaler provision for lån ydet med statsgaranti efter § 1, stk. 1, i lov om provision af visse lån optaget med statsgaranti, og for statslån efter § 2, stk. 3, i lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Femern A/S betaler herudover en provision for lån ydet med statsgaranti og statslige genudlån således, at den samlede provision gældende fra 1. januar 2019 udgør 2 pct. p.a.

Forslaget vil indebære, at Femern A/S skal betale provision på samlet 2 pct. p.a. i stedet for 0,15 pct. p.a. for alle lån med statsgaranti og statslige genudlån fra og med den 1. januar 2019, jf. også den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 2. Dermed betales provenuet fra den ekstra provision (aktuelt 1,85 pct. p.a.) til A/S Femern Landanlæg, og provenuet forbliver dermed i Femern Bælt-projektet og pålægges ikke som en ekstra udgift for projektet.

Efter udløbet af perioden på maksimalt 16 år efter idriftsættelse, jf. den foreslåede § 4, stk. 7, i anlægs- og driftsloven, hvor Femern A/S kan ydes lån med statsgaranti eller statslige genudlån, og hvor Femern A/S skal låne til finansiering af udgifterne til projektering, anlæg og andre nødvendige dispositioner med henblik på etablering af de anlæg, der er nævnt i § 1, på markedsvilkår, vil Femern A/S kunne fortsætte med allerede optagne lån mod at betale en markedspræmie, inklusive 0,15 pct. p.a. Markedspræmie for lånene baseres på en kreditvurdering fastsat af et anerkendt kreditvurderingsinstitut, jf. den foreslåede ændring af anlægs- og driftslovens § 4, stk. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Femern A/S betaler i dag garantiprovision på 0,15 pct. p.a. for statsgaranterede lån til Nationalbanken, jf. bekendtgørelse nr. 246 af 10. marts 2014 af lov om provision af visse lån optaget med statsgaranti, og til Økonomistyrelsen for statslån, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 22. juni 2010 om bemyndigelse til optagelse af statslån.

Med Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020 blev det fastslået, at de danske myndigheder er forpligtet til at opkræve en højere provision fra Femern A/S på 2 pct. p.a. for lån med statsgaranti og statslån i stedet for den hidtidige sats på 0,15 pct. p.a.

Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 8, vil indebære, at Femern A/S skal betale en provision på 2 pct. p.a. i stedet for 0,15 pct. p.a. for statsgaranterede lån og statslige genudlån.

Det foreslås indsat i anlægs- og driftslovens § 4, stk. 9, at A/S Femern Landanlæg opkræver en provision på 2 pct. p.a. fra Femern A/S for videreudlån ydet efter § 4, stk. 4 og 6, jf. stk. 2. For eksisterende lån optaget med statsgaranti og statslån betaler Femern A/S en provision på forskellen mellem 2 pct. p.a. og provisionssatsen fastsat i lov om provision af statslån optaget med statsgaranti henholdsvis lov om bemyndigelse til optagelse af statslån til A/S Femern Landanlæg gældende fra 1. januar 2019.

Den foreslåede bestemmelse i anlægs- og driftslovens § 4, stk. 9, vil indebære, at A/S Femern Landanlæg kan opkræve denne provision, når A/S Femern Landanlæg videreudlåner statsgaranterede lån og statslige genudlån til Femern A/S. Det vil i praksis betyde, at provenuet fra den ekstra provision (aktuelt 1,85 pct. p.a.) forbliver i Femern Bælt-projektet og ikke pålægges som en ekstra udgift for projektet, idet A/S Femern Landanlæg betaler 0,15 pct. p.a. i provision for statsgaranterede lån og statslån i henhold til de almindeligt gældende selskabsretlige regler, herunder bekendtgørelse nr. 246 af 10. marts 2014 af lov om provision af visse lån optaget med statsgaranti, og lovbekendtgørelse nr. 249 af 22. juni 2010 om bemyndigelse til optagelse af statslån.

For eksisterende lån optaget med statsgaranti og statslån vil Femern A/S skulle betale en provision på forskellen mellem 2 pct. p.a. og den til enhver tid gældende provision for statsgaranterede lån og statslige genudlån til A/S Femern Landanlæg gældende fra 1. januar 2019.

For lån med statsgaranti, der optages af A/S Femern Landanlæg, eller statslige genudlån udstedt af Nationalbanken til A/S Femern Landanlæg, som A/S Femern Landanlæg videreudlåner til Femern A/S, vil Femern A/S skulle betale 2,0 pct. p.a. i provision af den til enhver tid udestående gæld til A/S Femern Landanlæg. A/S Femern Landanlæg skal opkræve de 2 pct. p.a. i provision af Femern A/S og skal betale for de lån, som optages med henblik på videreudlån til Femern A/S, jf. § 4, stk. 4 og 6, 0,15 pct. p.a. i garantiprovision til staten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af anlægs- og driftslovens § 42, stk. 1, at for benyttelse af vejforbindelsen på den faste forbindelse over Femern Bælt opkræver Femern A/S betaling af brugerne.

Transportministeren fastsætter niveauet for betaling og principperne for regulering af denne, jf. dog stk. 3, jf. anlægs- og driftslovens § 42, stk. 2.

Ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås at ændre anlægs- og driftslovens § 42, stk. 2, således, at », jf. dog stk. 3« udgår.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af anlægs- og driftslovens § 42, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 6

Det følger af anlægs- og driftslovens § 42, stk. 1, at for benyttelse af vejforbindelsen på den faste forbindelse over Femern Bælt opkræver Femern A/S betaling af brugerne.

Transportministeren fastsætter niveauet for betaling og principperne for regulering af denne, jf. dog stk. 3, jf. anlægs- og driftslovens § 42, stk. 2.

Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan Femern A/S ændre gældende generelle rabatordninger og indføre nye rabatordninger, i det omfang dette ikke påvirker betalingsniveauet væsentligt, jf. anlægs- og driftslovens § 42, stk. 3.

I medfør af § 42, stk. 3, har Femern A/S således hjemmel til at ændre generelle rabatordninger og indføre nye rabatordninger. Femern A/S har dog endnu ikke benyttet denne mulighed, da Femern Bælt-forbindelsen først forventes at gå i drift i 2029.

Europa-Kommissionen lægger i statsstøtteafgørelsen af 20. marts 2020 blandt andet til grund for sin konklusion om, at der i Femern A/S udøves økonomisk aktivitet omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1, at Femern A/S kan indføre rabatordninger i medfør af anlægs- og driftslovens § 42, stk. 3. Da Transportministeriet ikke vurderer, at Femern A/S udøver økonomisk aktivitet omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1, og da en lignende bestemmelse i lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund & Bælt Holding A/S vedrørende A/S Storebæltsforbindelsen ikke hidtil er blevet udnyttet af A/S Storebæltsforbindelsen, foreslås hjemlen til, at Femern A/S kan ændre generelle rabatordninger og indføre nye rabatordninger fjernet.

Ved lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås derfor at ophæve anlægs- og driftslovens § 42, stk. 3.

Den foreslåede ophævelse af anlægs- og driftslovens § 42, stk. 3, vil indebære, at Femern A/S ikke længere kan ændre generelle rabatordninger og indføre nye rabatordninger. Kompetencen hertil vil således alene tilfalde transportministeren, jf. også den foreslåede ændring af anlægs- og driftslovens § 42, stk. 2. Det er dermed transportministeren, der har kompetencen til at fastsætte niveauet for betalingen for at benytte vejforbindelsen på Femern Bælt-forbindelsen. Betalingsniveauet er dermed politisk fastsat.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af anlægs- og driftslovens § 42, stk. 5, at betales det i stk. 4 nævnte tillæg og den normale betaling, jf. stk. 1, ikke rettidigt, tillægges der renter i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Renten skal betales fra forfaldsdagen, som er 30 dage efter den dag, Femern A/S har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldneren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen af anmodningen. Endvidere kan Femern A/S opkræve inddrivelsesomkostninger og rykker- og inkassogebyrer i henhold til rentelovens §§ 9 a og 9 b.

Ved lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås at ændre anlægs- og driftslovens § 42, stk. 5, der bliver stk. 4, således at »stk. 4« ændres til »stk. 3«.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af anlægs- og driftslovens § 42, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 8

Det følger af anlægs- og driftslovens § 42, stk. 6, at de i stk. 1-5 nævnte betalinger offentliggøres på Femern A/S' hjemmeside.

Ved lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at ændre anlægs- og driftslovens § 42, stk. 6, der bliver stk. 5, således at »stk. 1-5« ændres til »stk. 1-4«.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af anlægs- og driftslovens § 42, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til § 2

Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Forslaget herom har baggrund i, at for at Danmark kan efterleve betingelserne i Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020, bør ændringsloven træde i kraft hurtigst muligt.

Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 2, at anlægs- og driftslovens § 4, stk. 8 og 9, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, har virkning fra den 1. januar 2019.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020, hvorefter det er en betingelse for Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse, at Femern A/S fra den 1. januar 2019 betaler en provision til den danske stat for lån med statsgaranti og for statslige genudlån til staten på 2 pct. p.a.

Ændringsloven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da anlægs- og driftsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven gennemfører Europa-Kommissionens afgørelse af 20. marts 2020 om støtteforanstaltning SA. 39078.