L 166 Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.

(Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udvidelse af A-skattelåneordningen og udvidelse af momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 23-02-2021

Optrykt: 23-02-2021

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 23. februar 2021

20201_l166_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 23. februar 2021

Forslag

til

Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19

(Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udvidelse af A-skattelåneordningen og udvidelse af momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.)

§ 1

I lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, som ændret ved § 11 i lov nr. 572 af 5. maj 2020, § 1 i lov nr. 871 af 14. juni 2020 og § 1 i lov nr. 1620 af 17. november 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 ændres »og for oktober 2020« til: »for oktober 2020«, og efter »den 31. maj 2021« indsættes: », og for april 2021 er den sidste rettidige betalingsdag den 27. september 2021«.

2. I § 2 ændres »og for oktober 2020« til: »for oktober 2020«, og efter »den 17. maj 2021« indsættes: », og for maj 2021 er den sidste rettidige betalingsdag den 15. oktober 2021«.

3. I § 9, 2. pkt., ændres »1. november 2021« til: »1. juni 2022«.

§ 2

I lov nr. 122 af 30. januar 2021 om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Endvidere kan virksomheder efter anmodning til told- og skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden januar 2021, hvis virksomheden i denne afregningsperiode var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden februar 2021, hvis virksomheden i denne afregningsperiode var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, jf. dog § 2. Herudover kan virksomheder efter anmodning til told- og skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioderne september 2020 og februar 2021, hvis virksomheden i disse afregningsperioder var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioderne september 2020 og marts 2021, hvis virksomheden i disse afregningsperioder var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, jf. dog § 2.«

2. I § 1, 2. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »Lånet efter 1. pkt.« til: »Lån efter 1.-3. pkt.«

3. I § 2, stk. 1, ændres »§ 1, 1. pkt.« til: »§ 1, 1.-3. pkt.«

4. I § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1« til: »§ 1, 1. pkt.,«.

5. I § 3, stk. 1, indsættes som 2.-6. pkt.:

»Udbetalte lån efter § 1, 2. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. april 2022 via indbetaling til skattekontoen. Udbetalte lån efter § 1, 3. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. juni 2022 via indbetaling til skattekontoen. Er lånet bevilget til et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning, er fristen for tilbagebetaling efter 2. og 3. pkt. dog den 1. november 2021, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselskabet er omregistreret til et anpartsselskab. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra et selskab bestemme, at 4. pkt. ikke finder anvendelse, hvis omregistreringen til et anpartsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister efter den 29. oktober 2021. Told- og skatteforvaltningens afgørelse på en anmodning efter 5. pkt. kan ikke påklages.«

6. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Anmodning om lån i henhold til § 1, 2. pkt., skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen i perioden fra og med den 8. marts 2021 til og med den 8. april 2021. Anmodning om lån i henhold til § 1, 3. pkt., skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen i perioden fra og med den 9. april 2021 til og med den 7. maj 2021.«

7. I § 4, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Er anmodningen om lån modtaget rettidigt, sker udbetaling af beløb omfattet af § 1, 2. og 3. pkt., til virksomhedens nemkonto så vidt muligt senest 12 bankdage efter modtagelsen af anmodningen.«

8. I § 4, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »1. pkt.«: », eller 12 bankdage, jf. 2. pkt.«

9. I § 4 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. For udbetalinger efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., der sker som følge af indberetninger af betydning for størrelsen af beløb, der er udbetalt som lån i henhold til § 1, løber 3-ugersfristen efter opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., og tidspunktet for kreditering efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til told- og skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales til told- og skatteforvaltningen, jf. § 3. For tilbagebetalingskrav vedrørende den del af lånet, der som følge af en indberetning som nævnt i 1. pkt. er bevilget og udbetalt med urette, finder § 3, stk. 1, 2.-6. pkt., anvendelse. Udbetalinger som nævnt i 1. pkt. kan ikke af virksomheden påberåbes at skulle modregnes efter reglerne om modregning med fordringer, der udspringer af samme retsforhold.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

10. I § 7 ændres »1. december 2021« til: »1. marts 2022«.

§ 3

I lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19, som ændret ved § 2 i lov nr. 1620 af 17. november 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Endvidere kan virksomheder efter anmodning til told- og skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens rettidigt angivne afgiftstilsvar for tredje og fjerde kvartal 2020, der havde angivelsesfrist den 1. marts 2021, jf. dog § 5.«

2. I § 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Endvidere kan virksomheder efter anmodning til told- og skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens rettidigt angivne afgiftstilsvar for første og andet halvår 2020, der havde angivelsesfrist den 1. marts 2021, jf. dog § 5.«

3. I § 5, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »18. december 2020 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen,«: »eller som ansøger om lån i perioden fra og med den 17. marts 2021 til og med den 14. april 2021, og som i perioden fra og med den 29. januar 2021 til og med tidspunktet for anmodningen om lån i henhold til § 1, 2. pkt., eller § 2, 2. pkt., har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen«.

4. I § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, ændres »§§ 1-4« til: »§ 1, 1. pkt., § 2, 1. pkt., og §§ 3 og 4«.

5. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Udbetalte lån efter § 1, 2. pkt., og § 2, 2. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. februar 2022 via indbetaling til skattekontoen. Er lånet bevilget til et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning, er fristen for tilbagebetaling dog den 1. november 2021, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselskabet er omregistreret til et anpartsselskab. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra et selskab bestemme, at 2. pkt. ikke finder anvendelse, hvis omregistreringen til et anpartsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister efter den 29. oktober 2021. Told- og skatteforvaltningens afgørelse på en anmodning efter 3. pkt. kan ikke påklages.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

6. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. For udbetalinger efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., der sker som følge af angivelser af betydning for størrelsen af beløb, der er udbetalt som lån i henhold til §§ 1-4, løber 3-ugersfristen efter opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., og tidspunktet for kreditering efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til told- og skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales til told- og skatteforvaltningen, jf. § 6. For tilbagebetalingskrav vedrørende den del af lånet, der som følge af en angivelse som nævnt i 1. pkt. er bevilget og udbetalt med urette, finder § 6, stk. 2, anvendelse. Udbetalinger som nævnt i 1. pkt. kan ikke af virksomheden påberåbes at skulle modregnes efter reglerne om modregning med fordringer, der udspringer af samme retsforhold.«

7. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Anmodning om lån i henhold til § 1, 2. pkt., og § 2, 2. pkt., skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen i perioden fra og med den 17. marts 2021 til og med den 14. april 2021.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

8. I § 7, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »5 bankdage« til: »senest 12 bankdage«, og i 3. pkt. ændres »5 bankdage« til: »12 bankdage«.

9. I § 7, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

10. I § 7, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

11. I § 10, stk. 2, ændres »1. december 2021« til: »1. marts 2022«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 3.

Stk. 3. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Stk. 4. § 2, nr. 9, og § 3, nr. 6, har virkning for udbetalinger, der sker som følge af indberetninger og angivelser foretaget fra og med tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 4, stk. 6, i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 4, stk. 7, i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19. Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 6, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 7, stk. 7, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.