Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 3. marts 2021

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, EL, SF, RV, LA og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og til ændringsforslag nr. 2-5 og 7. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1, 6 og 8.

Et andet mindretal i udvalget (KF) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget noterer sig, at Danmark fortsat står i en alvorlig økonomisk situation. Ledigheden er vokset markant med mere end 40.000 siden marts 2020. Mange danskere har fra den ene dag til den anden mistet arbejdet, antallet af private arbejdspladser er faldet, og mange virksomheder er voldsomt presset. Der er derfor fortsat brug for initiativer, der er med til at holde hånden under dansk økonomi.

V støtter lovforslaget om at udvide perioden med suspension af dagpengeforbruget til og med april 2021. Det skal ses i sammenhæng med aftalen af 25. januar 2021 mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19 og aftalen af 9. februar indgået af regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende med forhøjelse af loftet for kompensationssatsen fra 23.000 kr. til 33.000 kr. pr. måned og forbedring af kompensationsordningen for faste omkostninger.

V er med i aftalen om udvidelse og forlængelse af hjælpepakker, der er med til at holde hånden under danske arbejdspladser. Det er V, fordi vi mener, at der er brug for initiativer, der holder hånden under danske arbejdspladser og får danske virksomheder og lønmodtagere så sikkert gennem krisen som muligt. For V er det vigtigt at understrege, at vi står i en helt ekstraordinær situation, hvor de normale omstændigheder på arbejdsmarkedet er sat ud af spil.

Vi skylder de mange tusinder, som har mistet deres arbejde, at gøre alt, hvad vi kan for at få genoprettet økonomien og skabt varig vækst og varige arbejdspladser.

Vi skal så hurtigt som muligt have en plan for genåbning af Danmark, som kan være med til at give danskerne håb og et perspektiv. Og så skal vi i gang med en genopretning og få gang i erhvervslivet, og vi skal have indhentet det sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige efterslæb.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal i udvalget (S, V, EL, SF, RV, LA og ALT):

1) Titlen affattes således:

»Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge, forlængelse af retten til sygedagpenge og forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 m.v.)«.

[Konsekvens af udvidelse af lovforslaget til at omfatte ændring af lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats]

Til § 1

2) I nr. 1 ændres »31. marts 2021« til: »30. april 2021«.

[Konsekvensændring som følge af forlængelse af suspensionsperioden til og med den 30. april 2021]

3) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 55, stk. 8, 3. pkt., ændres »31. december 2021« til: »28. februar 2022«, og »28. februar 2022« til: »30. april 2022«.«

[Konsekvensændring som følge af forlængelse af suspensionsperioden til og med den 30. april 2021 m.v.]

4) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»01. § 60, stk. 10, 2. pkt., affattes således:

»Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk. 9, og hvis ret til dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 28. februar 2022, har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til og med den 30. april 2022.«

02. § 73, stk. 11, 2. pkt., affattes således:

»Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk. 10, og hvis ret til dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 28. februar 2022, har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til og med den 30. april 2022.««

[Konsekvensændring som følge af forlængelse af suspensionsperioden til og med den 30. april 2021 m.v.]

Ny paragraf

5) Efter § 1 indsættes:

Ȥ 01

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 12. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 339 af 2. april 2019, foretages følgende ændring:

1. Efter § 26 g indsættes i kapitel 8 a:

»§ 26 h. En sygedagpengemodtager, der i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, har i 2 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Har kommunen for en person omfattet af stk. 1, 1. pkt., truffet afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, uden at der samtidig er fastsat en forlængelse efter stk. 1, 2. pkt., regnes forlængelsen på de 2 måneder fra datoen fastsat i den allerede trufne afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer afgørelse om forlængelsen og om den nye dato for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det gælder, uanset om sygedagpengemodtageren allerede er overgået til jobafklaringsforløbetet med ressourceforløbsydelse.

Stk. 3. For sygedagpengemodtagere omfattet af stk. 1 og 2, hvor kommunen senest har truffet afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter § 26 f, skal kommunen inden udløbet af de 2 måneders forlængelse efter stk. 1 og 2 træffe fornyet afgørelse om, hvorvidt udbetalingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Stk. 4. En sygedagpengemodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til at overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, hvis personen inden 4 uger fra en afgørelse efter stk. 1 eller 2 anmoder kommunen om at ændre denne afgørelse, således at tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 fastholdes.««

[Ny periode med midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge]

Ny paragraf

6) Efter § 1 indsættes:

Ȥ 02

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 13 h, stk. 3, ændres: »28. februar 2021« til: »30. april 2021«.«

[Forlængelse af suspensionen af 225-timersreglen til og med den 30. april 2021]

Ny paragraf

7) Efter § 1 indsættes:

Ȥ 03

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:

1. Efter § 111 indsættes i kapitel 18:

»§ 111 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fravigelse af fristen for, hvornår rehabiliteringsteamet skal behandle en sag om jobafklaringsforløb, jf. § 109, stk. 1, og om iværksættelse af indsatsen i jobafklaringsforløbet, inden sagen forelægges for rehabiliteringsteamet.««

[Bemyndigelse til at fravige fristen for behandling af sager i rehabiliteringsteamet]

Ny paragraf

8) Efter § 2 indsættes:

Ȥ 04

For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, hvor kommunen forud for den 22. marts 2021 har truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i lov om aktiv socialpolitik, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.«

[Forlængelse af suspensionen af 225-timersreglen til og med den 30. april 2021]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget ændres lovforslagets titel, således at den nu også omfatter ændring af lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 2

I lovforslagets § 1, nr. 1, er der foreslået en suspension af forbruget af dagpenge, herunder supplerende dagpenge og en suspension af 4-månedersperioden ved opgørelse af karens for marts måned 2021.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet har den 9. februar 2021 indgået aftale om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende.

Aftalepartierne er i den forbindelse bl.a. enige om, at suspensionen af dagpengeforbruget forlænges frem til og med april 2021. Forlængelsen betyder, at perioden ikke medregnes i den lediges dagpengeanciennitet. Det vil være en betingelse, at den ledige er medlem af a-kassen i perioden. Suspensionen af dagpengeforbruget udmøntes på samme vis som suspensionen af dagpengeforbruget i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. marts 2021.

Det foreslås derfor, at suspensionsperioden ved forbrug af dagpenge og eventuelt en forlænget dagpengeperiode, herunder supplerende dagpenge og eventuel forlængelse heraf, samt suspension af 4-månedersperioden ved opgørelse af karens forlænges til og med den 30. april 2021.

De foreslåede ændringer betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 hverken vil forbruge af ydelses- eller referenceperioden. Der vil således ikke være nogen indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i perioden.

Det vil tilsvarende betyde, at for personer, som indplaceres i dagpengesystemet i løbet af perioden, vil dagpengeudbetaling i perioden ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget, og personen vil den 1. maj 2021 have en dagpengeret på 2 år inden for 3 år svarende til den ordinære dagpengeperiode.

I forhold til supplerende dagpenge betyder forslaget, at udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 ikke vil forbruge af tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge. Den ledige vil have mindst den samme ret til supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge efter den 30. april 2021, som personen havde forud for den 1. januar 2021.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021, vil den 1. maj 2021 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger eller op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge af en eventuel forlængelse.

Det bemærkes, at det følger af § 38 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge, at tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge opgøres i uger. Det følger videre af bekendtgørelsens § 41, at en uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvor ugen afsluttes. Det betyder, at opgørelsen af suspensionen for uge 17 (mandag den 26. april 2021 - søndag den 2. maj 2021) vil blive opgjort i maj måned 2021 og derfor ikke vil indgå i suspensionsperioden, der udløber 30. april 2021. Dette svarer til gældende praksis ved udmøntning af reglerne om supplerende dagpenge og udmøntningspraksis i forbindelse med udløb af suspensionsperioden den 31. august 2020, jf. lov nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige).

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at dagpengemodtagere i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 ikke vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden. Der vil således i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021 ikke være nogen dagpengemodtagere, som får en karens.

Til nr. 3

I lovforslagets § 1, nr. 2, er det foreslået, at udvidelsen af suspensionsperioden også kommer til at omfatte medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 31. januar 2022 som følge af suspensionen af dagpengeperioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021. Derved sikres det, at ingen på grund af forlængelsen af suspensionsperioden med en måned (marts måned), skal miste muligheden for at gøre brug af forlængelsen af dagpengeforbruget med to måneder, som blev indført med aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet har den 9. februar 2021 indgået aftale om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende.

Aftalepartierne er i den forbindelse bl.a. enige om, at suspensionen af dagpengeforbruget udmøntes på samme vis som suspensionen af dagpengeforbruget i perioden den 1. januar til den 31. marts 2021.

Det foreslås, at medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 (af lovforslagets specielle bemærkninger fremgår fejlagtigt 2020) til og med den 28. februar 2022 som følge af yderligere suspension af dagpengeperioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden for forlængelsen af dagpengeperioden (2 måneder), dog højst til og med den 30. april 2022.

Ændringsforslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af dagpengeperioden med i alt 4 måneder (januar-april).

Til nr. 4

I lovforslagets § 1, nr. 2, er det foreslået at udvidelsen af suspensionsperioden også kommer til at omfatte medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 31. januar 2022 som følge af suspensionen af dagpengeperioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021. Derved sikres det, at ingen på grund af forlængelsen af suspensionsperioden med 1 måned (marts måned), skal miste muligheden for at gøre brug af forlængelsen af dagpengeforbruget med 2 måneder, som blev indført med aftalen om udvidelse af hjælpepakker den 27. oktober 2020.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Fokeparti og Alternativet har den 9. februar 2021 indgået aftale om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende.

Aftalepartierne er i den forbindelse bl.a. enige om, at suspensionen af dagpengeforbruget forlænges frem til og med april 2021, og at suspensionen af dagpengeforbruget udmøntes på samme vis som suspensionen af dagpengeforbruget i perioden den 1. januar til den 31. marts 2021.

Det foreslås, at § 60, stk. 10, 2. pkt. og § 73, stk. 11, 2. pkt., af lovtekniske grunde affattes på ny.

Ændringsforslaget betyder, at et medlem, hvis ret til dagpenge som fuldtids- og deltidsforsikrede udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 28. februar 2022 som følge af den yderligere suspension af dagpengeperioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 (af lovforslagets specielle bemærkninger fremgår fejlagtigt 2020), har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til forlængelsen af dagpengeperioden (2 måneder) efter § 55, stk. 8. Forlængelsen af dagpengeperioden på 2 måneder efter § 55, stk. 8, kan dog højst vare til og med den 30. april 2022.

Ændringsforslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af perioden med ret til dagpenge i 2 måneder - og dermed ret til supplerende dagpenge - også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af perioden med ret til supplerende dagpenge med i alt 4 måneder.

Det foreslås ligeledes sprogligt præciseret ved nyaffattelsen af § 60, stk. 10, 2. pkt., og § 73, stk. 11, 2. pkt., at der ikke er tale om en selvstændig forlængelse af retten til supplerende dagpenge med 8 uger, fordi de 30 uger med supplerende dagpenge (eventuelt op til 12 ugers forlængelse) er opbrugt. Der er alene tale om, at når man har ret til 2-månedersforlængelsen af retten til dagpenge efter § 55, stk. 8, så vil man også kunne få supplerende dagpenge i denne periode.

Det betyder, at der ved opgørelsen af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med 28. februar 2022 ikke vil blive medregnet udbetaling af supplerende dagpenge i den forlængede dagpengeperiode i § 55, stk. 8.

Det skyldes, at § 60, stk. 10 og § 73, stk. 11, skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 55, stk. 8, hvorefter et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden og en eventuel forlænget dagpengeperiode i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2022, vil have ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer.

Det betyder også, at udbetaling af dagpenge, efter udløb af den ordinære dagpengeperiode, herunder en eventuel forlængelse heraf, som følge af den forlængede dagpengeperiode på grund af covid-19-situationen, ikke vil have indflydelse på tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer. Konsekvensen heraf er, at tidsbegrænsningen teknisk set fortsat gælder i hele den foreslåede forlængede dagpengeperiode på 320,66 timer, men at disse timer - hvis de udbetales som supplerende dagpenge - ikke vil have betydning for opgørelsen af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Der vil således ikke være nogen, som mister retten til supplerende dagpenge under den foreslåede forlængede dagpengeperiode efter § 55, stk. 8, i loven.

Det afgørende er således, at det er retten til dagpenge, der skal være udløbet i perioden fra den 1. november 2021 til den 28. februar 2022, og ikke selve retten til supplerende dagpenge.

Hvis retten til supplerende dagpenge er udløbet inden påbegyndelsen af forlængelsesperioden eller suspensionsperioden, vil medlemmet ikke være omfattet af ovennævnte regler og vil dermed ikke kunne få udbetalt supplerende dagpenge i henholdsvis 2-månedersforlængelsen af dagpengeretten efter § 55, stk. 8, og suspensionsperioden.

Det bemærkes i den sammenhæng, at et medlem anses for at have opbrugt retten til supplerende dagpenge, hvis medlemmets sidste uge med supplerende dagpenge forbruges i løbet af måneden forud for indplaceringen i 2-månedersforlængelsen eller suspensionen. Dette gælder, uanset at medlemmet efter gældende regler har ret til at få udbetalt supplerende dagpenge måneden ud.

Økonomiske konsekvenser

Ændringsforslaget vedrørende yderligere forlængelse af suspension af dagpengeforbruget for april måned skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på 108,2 mio. kr. i 2021, 170,1 mio. kr. i 2022 og 30,9 mio. kr. i 2023 før skat og tilbageløb samt adfærdsmæssige effekter.

De samlede merudgifter for 2021-2023 fordeler sig med ca. 109 mio. kr. vedrørende staten og ca. 200 mio. kr. vedrørende kommunerne.

Der forventes merudgifter til dagpenge og til aktivering af dagpengemodtagere og merudgifter til samtaler. Merudgifterne modgås delvis af mindreudgifter til kontanthjælp, sygedagpenge og seniorjob og til aktivering af modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge. Dette er en følge af, at perioden på dagpenge forlænges og overgangen til disse ydelser for en del af målgruppen dermed udskydes.

Det skønnes, at ændringsforslaget medfører en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på ca. 290 fuldtidspersoner i 2021, 460 fuldtidspersoner i 2022 og 85 fuldtidspersoner i 2023.

De skønnede offentlige merudgifter svarer til 106,6 mio. kr. i 2021, 167,5 mio. kr. i 2022 og 30,5 mio. kr. i 2023 efter skat og tilbageløb af afgifter samt adfærdsmæssige konsekvenser. Alle beløb i 2021-pl.

De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Merudgifterne i 2021 som følge af ændringsforslaget på 108,2 mio. kr. (før skat og tilbageløb) bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2021. Tilsvarende reduceres § 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af covid-19 m.v. med i alt 106,6 mio. kr. i 2021, svarende til merudgifterne efter skat og tilbageløb.

De økonomiske konsekvenser for 2022-2023 indarbejdes på forslag til finansloven for 2022.

Til nr. 5

Efter gældende regler i § 7, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 12. februar 2021, er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

Efter gældende regler i § 7, stk. 5, i loven ophører sygedagpengene helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2, i loven.

Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revurderingstidspunktet, jf. §§ 24 eller 25 i loven, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter §§ 27 eller 29 i loven er opfyldt.

Efter gældende regler i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation. Efter § 24, stk. 2, i loven har den sygemeldte, hvis den pågældende ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27 i loven, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 27, stk. 1, i lov om sygedagpenge træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,

4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,

5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension eller kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Efter gældende regler i § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge har den pågældende, hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge træffer kommunen afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven, når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 26 f i lov om sygedagpenge har en sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i de første 3 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Efter gældende regler i § 26 g, stk. 1, i lov om sygedagpenge har en sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, § 26 f eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i 1 måned fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet, jf. dog stk. 2. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Efter gældende regler i § 26 g, stk. 2, i lov om sygedagpenge træffer kommunen for sygedagpengemodtagere, hvor kommunen har truffet afgørelse efter § 26 f om, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre og personen i perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, inden ophøret af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløbet fornyet afgørelse om, hvorvidt udbetalingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7. Kan udbetalingen ikke forlænges efter disse bestemmelser, træffer kommunen afgørelse om forlængelsen efter stk. 1.

Det foreslås i § 26 h, stk. 1, 1. pkt., at en sygedagpengemodtager, der i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i 2 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, har ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet.

Ændringsforslaget betyder, at alle sygedagpengemodtagere, der egentlig skulle overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 vil få ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i 2 måneder i stedet for at overgå til jobafklaringsforløb, idet overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse udskydes i 2 måneder.

Både sygedagpengemodtagere, der ikke har fået forlænget sygedagpengeudbetalingen efter de almindelige eller de midlertidige regler, og sygedagpengemodtagere, hvor sygedagpengeudbetalingen en eller flere gange har været forlænget efter de almindelige og/eller de midlertidige regler om forlængelse, vil kunne være omfattet af bestemmelsen.

Det afgørende vil være, om personen har fået eller skulle have tilbud om at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden. Det er en forudsætning, at personen har ret til sygedagpenge. En sygedagpengemodtager, der når revurderingstidspunktet i løbet af april 2021, vil således f.eks. ikke være omfattet af den foreslåede § 26 h, stk. 1, idet denne person (tidligst) vil skulle overgå til et jobafklaringsforløb pr. 1. maj 2021.

Hvis en sag (hvor der ikke allerede er truffet afgørelse om dato for ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet) er blevet eller bliver »teknisk forlænget«, fordi kommunen afventer oplysninger m.v., før der kan træffes afgørelse om, hvorvidt udbetalingen af sygedagpenge skal forlænges, er det kun, hvis kommunen når at træffe en gyldig afgørelse før den 30. april 2021, at der vil være ret til en midlertidig forlængelse. Det skyldes, at forlængelsen alene gælder, hvis der er tale om, at personen skal overgå til jobafklaringsforløb senest den 30. april 2021. En person, hvor der først kan træffes afgørelse i sagen f.eks. den 5. maj 2021, opfylder ikke kriteriet om at skulle overgå til jobafklaringsforløb senest den 30. april 2021 (for personer, hvor der allerede tidligere er truffet en afgørelse om overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, se nedenfor i bemærkningerne til stk. 2).

Se bemærkningerne nedenfor til den foreslåede § 26 h, stk. 4, om personer, der ønsker at overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fremfor at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge.

En person, der ikke har ret til sygedagpenge på sin første fraværsdag, vil ikke få ret til at få sygedagpenge og dermed heller ikke til at få sygedagpengeperioden forlænget efter den foreslåede regel.

Lovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt, og lovens almindelige regler finder anvendelse i forlængelsesperioden. Det vil sige, at sygedagpengeudbetalingen i den foreslåede forlængelsesperiode f.eks. vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder klagereglerne, kommunens opfølgningsindsats, reglerne om beregning (herunder at der ikke udbetales sygedagpenge for søgnehelligdage) m.v. Hvis der undervejs træffes afgørelse om, at personen f.eks. er berettiget til førtidspension eller ressourceforløb, vil retten til sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler.

Det foreslås i § 26 h, stk. 1, 2. pkt., at kommunen ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig træffer afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Ændringsforslaget betyder, at når der bliver truffet afgørelse om, hvorvidt sygedagpengene kan forlænges efter lovens almindelige bestemmelser, træffer kommunen - hvis udbetalingen ikke kan forlænges efter de almindelige bestemmelser - samtidig afgørelse om forlængelsen efter den foreslåede § 26 h, stk. 1, og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, således at der lægges 2 måneder til tidspunktet for ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Det vil sige, at når kommunen træffer afgørelse om, at en sygedagpengemodtager ikke opfylder betingelserne i nogen af de almindelige forlængelsesregler og dermed skal ophøre med at modtage sygedagpenge og overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil kommunen samtidig skulle træffe afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden efter den foreslåede bestemmelse og om den dato (2 måneder senere), hvor den sygemeldte vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Kommunen vil således ikke skulle tage stilling til, om personen undervejs eller efter de ekstra 2 måneder f.eks. ville kunne opfylde betingelserne i en af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, i loven.

Eksempel:

En sygedagpengemodtager, der den 10. marts 2021 har fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder og dermed når revurderingstidspunktet i § 24, stk. 1, i loven med udgangen af marts 2021. Her vil kommunen efter de almindelige regler inden udgangen af marts 2021 skulle tage stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges efter en af mulighederne i § 27, stk. 1, i loven. Er dette ikke tilfældet, skulle personen den 1. april 2021 overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 24, stk. 2, i loven, men personen vil i stedet få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 2 måneder, dvs. til og med udgangen af maj 2021 (med overgang til jobafklaringsforløb pr. 1. juni 2021).

For nogle af de personer, der er omfattet af det foreslåede stk. 1, vil der allerede inden lovens ikrafttrædelse være truffet afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, herunder i alle de sager, hvor der er truffet afgørelse efter § 26 g. For disse personer, se nedenfor i bemærkningerne til det foreslåede § 26 h, stk. 2.

For personer, hvor den sidste forlængelse er sket efter § 26 f, se nedenfor i bemærkningerne til det foreslåede § 26 h, stk. 3.

Det foreslås i § 26 h, stk. 2, 1. pkt., at hvis kommunen for en person omfattet af stk. 1, 1. pkt., har truffet afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, uden at der samtidig er fastsat en forlængelse efter stk. 1, 2. pkt., regnes forlængelsen på de 2 måneder fra datoen fastsat i den allerede trufne afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet.

Ændringsforslaget betyder, at når kommunen allerede har nået at revurdere en sag og træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, men det er sket inden lovens ikrafttræden og der derfor ikke er givet 2 måneders forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, vil personen få ret til de 2 måneders forlængelse regnet fra datoen for overgang til jobafklaringsforløb, som allerede er fastsat.

Eksempel:

En sygedagpengemodtager, for hvem der i oktober 2020 skete revurdering og blev truffet afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløb efter § 26 f pr. 1. november 2020. Overgangen til jobafklaringsforløbet blev i medfør af § 26 f rykket til at skulle ske pr. 1. februar 2021. Denne sag blev efterfølgende efter § 26 g, stk. 2, revurderet igen i januar 2021, og da udbetalingen stadig ikke kunne forlænges efter de almindelige bestemmelser, traf kommunen afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen og overgang til jobafklaringsforløb efter § 26 g til den 1. marts 2021. Sagen vil nu være en af de sager, hvor der skal forlænges 2 måneder efter den foreslåede bestemmelse regnet fra den allerede trufne afgørelse, det vil sige, at udbetalingen af sygedagpenge vil skulle forlænges til udgangen af april 2021 med overgang til jobafklaringsforløb den 1. maj 2021.

Eksempel:

En sygedagpengemodtager, der den 10. februar 2021 har fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder og dermed nåede revurderingstidspunktet i § 24, stk. 1, i loven med udgangen af februar 2021. Kommunen tog stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kunne forlænges efter en af mulighederne i § 27, stk. 1, i loven, men da dette ikke var tilfældet, overgik personen den 1. marts 2021 til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Personen vil nu få ret til 2 måneders forlængelse efter den foreslåede bestemmelse. Det vil sige. at udbetalingen af sygedagpenge vil skulle forlænges til udgangen af april 2021 med overgang til jobafklaringsforløb den 1. maj 2021.

Det foreslås i § 26 h, stk. 2, 2. og 3. pkt., at kommunen træffer afgørelse om forlængelsen og om den nye dato for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse. Det gælder, uanset om sygedagpengemodtageren allerede er overgået til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Ændringsforslaget betyder, at kommunen af egen drift vil skulle træffe afgørelse om forlængelsen i sager, hvor der er truffet afgørelse om overgang fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden fra 1. marts 2021, herunder sager, hvor personen allerede er overgået til jobafklaringsforløb. Det gælder i alle sager, hvor der er truffet afgørelse efter § 26 g om forlængelse i 1 måned med udløb i løbet af marts 2021. Kommunen vil nu skulle træffe afgørelse om 2 måneders forlængelse regnet fra den dato, der allerede er fastsat for ophøret.

Kommunen vil således ikke igen skulle tage stilling til, om der kan ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler, men vil alene skulle træffe en ny afgørelse om, at de berørte personer får ret til at få udbetalt sygedagpenge i 2 måneder regnet fra den dato, hvor de ifølge kommunens tidligere afgørelse skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og herefter skal overgå til jobafklaringsforløbet.

Eksempel:

En person, for hvem der inden lovens ikrafttræden var truffet afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge ikke kunne forlænges yderligere efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, efter den 8. marts 2021, og at personen skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse pr. 9. marts 2021. Kommunen vil nu (alene) skulle træffe afgørelse om, at personen i stedet skal overgå til jobafklaringsforløbet den 9. maj 2021, og at personen frem til overgangen har ret til sygedagpenge, jf. nedenfor til 3. pkt.

Der vil være ret til forlængelse af sygedagpengene i 2 måneder fra den allerede fastsatte dato, også selv om kommunen helt undtagelsesvis ikke kan nå at træffe afgørelse om de ændrede datoer i den periode, hvor reglerne gælder. Det vil sige, at en sygedagpengemodtager, for hvem kommunen inden lovens ikrafttræden havde nået at træffe afgørelse om standsning af sygedagpengene med udgangen af marts 2021 og overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse pr. 1. april 2021, vil få ret til forlængelse til og med udgangen af maj 2021 og overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse pr. 1. juni 2021, selv om kommunen eventuelt ikke måtte nå at træffe afgørelse om de ændrede datoer i april måned.

Da udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler ikke ophører, før kommunen har truffet en gyldig afgørelse herom, vil udbetalingen i alle tilfælde tidligst skulle standse, efter at kommunen har truffet en ny gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Kommunen har ikke pligt til at partshøre borgeren om, at reglerne er ændret, og at der på et uændret oplysningsgrundlag vil blive truffet en anden afgørelse alene på grund af ændrede regler.

Se bemærkningerne nedenfor til den foreslåede § 26 h, stk. 4, om personer, der ønsker at overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse frem for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge.

Den sygemeldte kan efter de almindelige regler klage over kommunens afgørelser, herunder over en afgørelse, hvor alene datoen flyttes, så personen 2 måneder senere vil skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Klagefristen regnes som sædvanlig fra afgørelsesdatoen, og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen vil ikke give ret til dobbeltforsørgelse og vil således ikke gælde, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her vil sygedagpengene skulle ophøre efter de almindelige regler.

Sygedagpengelovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt, og lovens almindelige regler finder anvendelse i forlængelsesperioden. Det vil sige, at sygedagpengene vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7 i loven, og personen vil skulle medvirke til sagens opfølgning. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne, reglerne om beregning (herunder at der ikke udbetales sygedagpenge for søgnehelligdage) m.v.

For personer, der senest har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter § 26 f, og som skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i marts eller april 2021, henvises til nedenfor i bemærkningerne til § 26 h, stk. 3.

Det foreslås i § 26 h, stk. 3, at for sygedagpengemodtagere omfattet af stk. 1 og 2, for hvem kommunen senest har truffet afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter § 26 f, skal kommunen inden udløbet af de 2 måneders forlængelse efter stk. 1 og 2 træffe fornyet afgørelse om, hvorvidt udbetalingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Ændringsforslaget betyder, at hvis en sag senest er afgjort efter § 26 f, det vil sige, at der er truffet en afgørelse efter § 26 f om ophør af sygedagpenge, forlængelse med 3 måneder og overgang til jobafklaringsforløb i perioden den 1. marts 2021 - den 30. april 2021, skal kommunen igen tage stilling til, om personen kan få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler.

Det vil sige, at sager, der senest er afgjort efter § 26 f, og hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløb i perioden den 1. marts til og med den 30. april 2021, får en ekstra revurdering, som skal foretages inden udløb af forlængelsen på de 2 måneder. De 2 måneder regnes efter det foreslåede § 26 h, stk. 2, fra den dato, hvor personen efter den afgørelse, der er truffet efter § 26 f, skulle ophøre med sygedagpengene og overgå til jobafklaringsforløbet.

Eksempel:

En sygedagpengemodtager, hvor sygedagpengene var forlænget i 69 uger, fordi personens arbejdsevne skulle klarlægges, jf. § 27, stk. 1, nr. 2, i loven. Hvis personen den 5. januar 2021 nåede til det tidspunkt, hvor sygedagpengene havde været forlænget i 69 uger, skulle kommunen inden da tage stilling til, om der kunne ske forlængelse efter en af de øvrige bestemmelser i § 27, stk. 1, i loven. Hvis der ikke kunne ske forlængelse, fik personen ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling i 3 måneder efter § 26 f. Kommunen skulle derfor træffe afgørelse om, at personen efter den 5. januar 2021 ikke opfyldte betingelserne for at få udbetalingen forlænget efter bestemmelserne i § 27, stk. 1, i loven, og at udbetalingen af sygedagpenge derfor skulle ophøre, og om datoen for ophøret af sygedagpenge (den 5. april 2021) og overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (den 6. april 2021).

Personen vil nu få ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge til den 5. juni 2021 og vil skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse den 6. juni 2021. Inden forlængelsen udløber, vil kommunen igen skulle træffe afgørelse om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for at få udbetalingen forlænget efter de almindelige bestemmelser i loven.

Kommunen skal sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at kunne træffe afgørelse om eventuel forlængelse af sygedagpengeperioden (undersøgelsesprincippet).

Hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst - f.eks. fordi der ikke foreligger oplysninger om den sygemeldtes helbredstilstand - skal kommunen indhente de oplysninger, der er nødvendige for at oplyse sagen tilstrækkeligt. Der vil først kunne træffes en gyldig afgørelse, efter at sagen er blevet tilstrækkeligt oplyst, hvilket betyder, at udbetalingen af sygedagpenge skal fortsætte, indtil kommunen på et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag har truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at indhente yderligere lægelig dokumentation i forbindelse med vurderingen af, om udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt kan forlænges, beror på en konkret vurdering. De lægelige oplysninger skal som udgangspunkt beskrive tilstanden på revurderingstidspunktet. Ældre lægelige oplysninger kan inddrages, hvis der ikke har været en udvikling i helbredstilstanden, eller hvis udviklingen i helbredstilstanden har været som forventet. Hvis ældre lægelige oplysninger lægges til grund for kommunens afgørelse, skal der være dokumentation i sagen i øvrigt for, at der ikke har været en udvikling i helbredstilstanden, eller at tilstanden har udviklet sig som forventet. Der skal kun indhentes nye lægelige akter, hvis det er relevant for kommunens vurdering, fordi der er tale om væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer, som har betydning for arbejdsevnen. I andre tilfælde skal kommunen anvende de foreliggende lægeoplysninger, herunder attester, og eventuelt rådføre sig med sundhedskoordinatoren og lægekonsulenten.

Da udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler ikke ophører, før kommunen har truffet en gyldig afgørelse herom, kan sygedagpengene ikke standses, før kommunen har truffet en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse. Sygedagpengene kan dog under alle omstændigheder ikke standses før efter de 2 måneder.

Eksempel:

En person, der løbende har fået forlænget udbetalingen efter de midlertidige regler. Personen har senest fået forlænget sygedagpengene i 3 måneder til den 10. marts 2021 efter § 26 f i loven. Inden denne afgørelse blev truffet, tog kommunen først stilling til, om udbetalingen kunne forlænges efter lovens almindelige regler.

Der skal nu ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge til den 10. maj 2021 efter det foreslåede § 26 h, stk. 1 og 2. Og da sagen senest er afgjort efter § 26 f, skal der ske en ny revurdering efter det foreslåede § 26 h, stk. 3, og kommunen skal således tage fornyet stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges efter lovens almindelige forlængelsesregler. Hvis kommunen når at oplyse sagen og træffe en ny afgørelse (og personen fortsat ikke kan få forlænget udbetalingen efter de almindelige regler, men stadig er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom), skal der træffes afgørelse om overgang til jobafklaringsforløb den 11. maj 2021. Hvis kommunen ikke når at træffe afgørelse inden da, kan sygedagpengene ikke standses, før kommunen har truffet en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Hvis en person, der egentlig ville være omfattet af det foreslåede § 26 h, stk. 3, har anmodet kommunen om, at tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 fastholdes, jf. nedenfor under bemærkningerne til det foreslåede § 26 h, stk. 4, vil kommunen ikke skulle træffe afgørelse efter stk. 3. Det skyldes, at en person, der efter stk. 4 bliver i eller overgår til jobafklaringsforløbet uden 2 måneders forlængelse, ikke er omfattet af det foreslåede § 26 h, stk. 1 eller 2, idet personen efter sin anmodning og forbliven i eller overgang til jobafklaringsforløb ikke har ret til de 2 måneders forlængelse af udbetalingen af sygedagpengene.

Den sygemeldte kan efter de almindelige regler klage over kommunens afgørelse. Klagefristen regnes som sædvanlig fra afgørelsesdatoen og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen vil ikke give ret til dobbeltforsørgelse og vil således ikke gælde, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her vil sygedagpengene skulle ophøre efter de almindelige regler.

Sygedagpengelovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt, og lovens almindelige regler finder anvendelse i forlængelsesperioden. Det vil sige, at sygedagpengene vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7 i loven, og personen vil skulle medvirke til sagens opfølgning. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne, reglerne om beregning (herunder at der ikke udbetales sygedagpenge for søgnehelligdage) m.v.

Det foreslås i § 26 h, stk. 4, at en sygedagpengemodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til at overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, hvis personen inden 4 uger fra en afgørelse efter stk. 1 eller 2 anmoder kommunen om at ændre denne afgørelse, således at tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 fastholdes.

Ændringsforslaget betyder, at hvis en person, der får udbetalingen af sygedagpenge forlænget efter de foreslåede bestemmelser i § 26 h, stk. 1 eller 2, i stedet foretrækker at blive i eller overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløb uden de 2 måneders forlængelse, vil personen have ret til det, hvis personen henvender sig til kommunen og anmoder om det inden 4 uger fra afgørelsen om forlængelse.

Ændringsforslaget betyder også, at når kommunen orienterer de sygedagpengemodtagere, der er omfattet af den foreslåede § 26 h om afgørelsen om forlængelse af perioden med sygedagpenge, vil kommunen samtidig skulle orientere om muligheden for inden 4 uger fra afgørelsen at anmode om at vælge at blive i eller overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Det kan f.eks. være en selvstændig, der på grund af den indkomst, der er lagt til grund for beregningen af sygedagpengene, ikke har ret til at få udbetalt det maksimale sygedagpengebeløb, og hvor den selvstændige ville kunne få mere udbetalt i ressourceforløbsydelse.

Hvis sygedagpengemodtageren anmoder om det, vil kommunen ligeledes skulle vejlede om konsekvenserne af at overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløb, herunder om beregning af ressourceforløbsydelse.

Personer, der allerede inden lovens ikrafttræden er overgået til jobafklaringsforløb den 1. marts 2021 eller senere, vil derved få mulighed for at forblive i jobafklaringsforløbet frem for at komme tilbage til sygedagpenge i 2 måneder. Muligheden for at anmode om at overgå til jobafklaringsforløbet frem for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge vil gælde for alle sygedagpengemodtagere, der i perioden den 1. marts - den 30. april 2021 skulle overgå til jobafklaringsforløb og derved vil få ret til den midlertidige forlængelse af sygedagpengeudbetalingen i 2 måneder.

Kommunen vil skulle træffe en ny afgørelse om datoen for personens overgang til jobafklaringsforløb. For personer, hvor der allerede er truffet afgørelse om overgang til jobafklaringsforløb inden lovens ikrafttræden, vil datoen skulle være den samme som den dato, der er fastsat i afgørelsen fra inden lovens ikrafttræden.

Eksempel:

En person, der løbende har fået forlænget udbetalingen efter de midlertidige regler. Personen har senest fået forlænget sygedagpengene i 3 måneder til den 10. marts 2021 efter § 26 f i loven - dvs. overgang til jobafklaringsforløb den 11. marts 2021. Inden denne afgørelse blev truffet, tog kommunen først stilling til, om udbetalingen kunne forlænges efter lovens almindelige regler.

Der skal nu ske en forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge til den 10. maj 2021 efter det foreslåede § 26 h, stk. 1 og 2. Da sagen senest er afgjort efter § 26 f, skulle der egentlig også ske en ny revurdering efter det foreslåede § 26 h, stk. 3. Men hvis den pågældende efter at have fået kommunens afgørelse om forlængelsen anmoder kommunen om, at tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløbet skal fastholdes, skal kommunen træffe afgørelse efter det foreslåede § 26 h, stk. 4, om, at udbetalingen af sygedagpenge alligevel ophører pr. 10. marts 2021, og at overgangen til jobafklaringsforløb skal regnes for at være den 11. marts 2021. Og kommunen skal ikke træffe afgørelse efter den foreslåede § 26 h, stk. 3, jf. bemærkningerne ovenfor til denne bestemmelse.

Hvis der er tale om en sag, hvor kommunen samtidig med en afgørelse om forlængelse sætter en dato 2 måneder frem i tiden for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, jf. det foreslåede § 26 h, stk. 1, vil datoen skulle være minus de 2 måneder, der i afgørelsen om forlængelse blev lagt til tidspunktet for ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.

Eksempel:

En sygedagpengemodtager, hvor der den 10. april 2021 bliver truffet afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetalingen med virkning fra den 15. april 2021, fordi udbetalingen ikke kan forlænges efter en af mulighederne i § 27, stk. 1, i loven. Personen skulle den 16. april 2021 overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 27, stk. 3, i loven, men personen vil i stedet efter det foreslåede § 26 h, stk. 1, få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 2 måneder, dvs. til og med den 15. juni 2021 (med overgang til jobafklaringsforløb den 16. juni 2021). Anmoder personen imidlertid om, at tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløbet skal fastholdes, skal kommunen træffe afgørelse efter det foreslåede § 26 h, stk. 4, om, at udbetalingen af sygedagpenge alligevel ophører pr. den 15. april 2021, og at overgangen til jobafklaringsforløb skal regnes for at være den 16. april 2021.

Den sygemeldte kan f.eks. henvende sig skriftligt eller telefonisk til kommunen med sin anmodning om, at kommunen ændrer afgørelsen om forlængelse, således at tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse fastholdes til det oprindelige tidspunkt i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021.

Der kan klages over kommunens afgørelse efter det foreslåede § 26 h, stk. 4, efter de almindelige regler.

Økonomiske konsekvenser

Samlet set skønnes ændringsforslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 32 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 16 mio. kr. i 2021 efter skat og tilbageløb, jf. tabel 1.

Ændringsforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til sygedagpengeydelse på ca. 257 mio. kr. i alt og offentlige mindreudgifter til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på ca. 217 mio. kr. i alt. Hertil skønnes der at være offentlige merudgifter til aktivering for sygedagpengemodtagere på ca. 10 mio. kr. i alt og offentlige mindreudgifter til aktiveringsudgifter for personer i jobafklaring på ca. 19 mio. kr. i alt. Endelig skønnes der at være merudgifter på 1 mio. kr. til administration i kommunerne.

De samlede merudgifter fordeler sig med ca. 16 mio. kr. vedrørende staten og ca. 16 mio. kr. vedrørende kommunerne. Merudgifterne til sygedagpengeydelse fordeler sig med ca. 72 mio. kr. vedrørende staten og 185 mio. kr. vedrørende kommunerne, mens mindreudgifterne til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fordeler sig med ca. 47 mio. kr. til staten og ca. 170 mio. kr. til kommunerne, jf. tabel 1.

Anm: I beregningerne er det antaget, at der ikke er afgang til sygedagpengeydelse blandt de forlængede personer, der kommer ind i ordningen i perioden den 1. marts 2021 til den 30. april 2021.

Kilde: Jobindsats og egne beregninger

Ændringsforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 8.500 personer, der får forlænget deres sygedagpengeperiode i 2 måneder frem for at overgå til jobafklaringsforløb i perioden den 1. marts 2021 - den 30. april 2021. Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en midlertidig negativ arbejdsudbudseffekt på ca. 30 fuldtidspersoner i alt i 2021.

De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Merudgifterne i 2021 som følge af ændringsforslaget på 31,9 mio. kr. (før skat og tilbageløb) bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2021. Tilsvarende reduceres § 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af covid-19 m.v. med i alt 16,4 mio. kr. i 2021, svarende til merudgifterne efter skat og tilbageløb.

De økonomiske konsekvenser for 2022-2023 indarbejdes på forslag til finansloven for 2022.

Til nr. 6

Det foreslås i § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, at suspensionen af 225-timersreglen forlænges med 2 måneder frem til og med den 30. april 2021. Derved sikres det, at ingen personer i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 vil få nedsat hjælpen, og hjælpen vil ikke bortfalde i perioden, som følge af at de ikke har opfyldt betingelsen om at have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Den 9. februar 2021 har regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet indgået en aftale om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende i forbindelse med covid-19.

I den forbindelse er aftalepartierne enige om at forlænge suspensionen af 225-timersreglen, der forlænges med yderligere 2 måneder frem til og med den 30. april 2021. Det betyder, at personer i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder 225-timersreglen og står til en nedsættelse eller bortfald af ydelsen i perioden den 1. november 2020 til og med den 30. april 2021, får op til 6 måneder ekstra til at opfylde kravet.

Det foreslås derfor, at perioden på 12 kalendermåneder, inden for hvilket kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde skal være opfyldt, forlænges til og med den 30. april 2021.

Med forslaget til forlængelsen af 12-månedersperioden i 225-timersreglen med 2 måneder suspenderes 225-timersreglen yderligere i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021, således at perioden skal anses for endnu en forlængelsesgrund.

Den foreslåede lovændring indebærer, at perioden i § 13 h, stk. 3, i loven vil blive forlænget med yderligere 2 måneder fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021, således at perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 30. april 2021 samlet set skal anses for en forlængelsesgrund. Personer vil i perioden således ikke få nedsat hjælpen, og hjælpen vil ikke bortfalde i perioden, som følge af at de ikke har opfyldt betingelsen om at have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021 vil skulle medregnes til at opfylde kravet om 225 timers arbejde, ligesom det er gældende for de øvrige forlængelsesgrunde både for personer, som skulle have haft deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i ovennævnte periode, og for personer, som endnu ikke skulle have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skulle bortfalde i perioden.

Forlængelsen i § 13 h, stk. 3, vil indgå i § 13 f, stk. 13, i loven på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12, i loven, jf. § 13 h, stk. 4. Det betyder, at en forlængelse efter § 13 h, stk. 3, i loven i lighed med en forlængelse efter § 13 f, stk. 12, i loven medfører, at hvis der ved opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder indgår måneder, der ligger mere end 3 år før opgørelsestidspunktet, skal der ses bort fra sådanne måneder. I et sådant tilfælde får ægtefællen eller den ugifte person tillagt yderligere måneder fremadrettet svarende til antallet af måneder, der er set bort fra.

Administrationen af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 13 h, stk. 3, i loven vil skulle følge de samme regler, som i øvrigt er gældende for personer, som får forlænget 12-månedersperioden efter § 13 h i loven.

Det foreslås endvidere, at for personer, der er omfattet af det fremsatte lovforslag, og for hvem kommunen forud for den 22. marts 2021 har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i loven, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der vil være grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til i nr. 8 ad § 04.

Økonomiske konsekvenser

Samlet set skønnes den nye paragraf § 02, jf. ændringsforslag nr. 6 og § 04, jf. ændringsforslag nr. 8 med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på i alt 36,6 mio. kr. i 2021 og 29,4 mio. kr. i 2022 før skat og tilbageløb. Når der tages højde for skat og tilbageløb skønnes forslaget at svække de offentlige finanser svarende til 22,1 mio. kr. i 2021 og 17,7 mio. kr. i 2022, jf. tabel 2.

Det er skønnet, at ændringsforslaget vil medføre en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på i alt ca. 50 fuldtidspersoner over perioden 2021-2022.

Ændringsforslaget medfører merudgifter til både ydelse, aktivering og administration samt et ændret provenu fra skat og tilbageløb.

De offentlige merudgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, herunder merudgifter som følge af ændret adfærd, skønnes at udgøre ca. 36,1 mio. kr. i 2021 og 28,6 mio. kr. i 2022 før skat og tilbageløb.

De offentlige merudgifter til aktivering skønnes at udgøre ca. 0,5 mio. kr. i 2021 og 0,4 mio. kr. i 2022.

Endelig skønnes der at være administrative udgifter for kommunerne på ca. 0,2 mio. kr. i 2022, som følge af at kommunerne skal ændre varslingen for og eventuelt høringen af de borgere, der kan få nedsat ydelsen som følge af 225-timersreglen efter den 28. februar 2021.

De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Merudgifterne i 2021 som følge af ændringsforslaget på 36,6 mio. kr. (før skat og tilbageløb) bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2021. Tilsvarende reduceres § 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af covid-19 mv. med i alt 22,1 mio. kr. i 2021, svarende til merudgifterne efter skat og tilbageløb.

De økonomiske konsekvenser for 2022-2023 indarbejdes på forslag til finansloven for 2022.

Til nr. 7

Det fremgår af de gældende regler i § 107 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik er en ordning for

1) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge,

2) personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og

3) personer, som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. § 24 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om sygedagpenge.

Det fremgår endvidere af de gældende regler i § 109, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, skal sagen behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. dog stk. 2.

Siden foråret 2020 er der i sygedagpengelovens kapitel 8 a løbende indført regler om midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge for at sikre, at ingen sygedagpengemodtagere skal overgå til jobafklaringsforløb i perioden den 9. marts 2020 - den 28. februar 2021. Det betyder, at et større antal personer, der skulle være overgået til jobafklaringsforløb, er fortsat med at få udbetalt sygedagpenge.

Med forslaget til § 26 h i nr. 6, ad § 01, nr. 1, vil der blive indført endnu en midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge, som skal sikre, at ingen sygedagpengemodtagere skal overgå til jobafklaringsforløb i perioden den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021.

Som følge heraf vil der være et usædvanlig stort antal personer, der overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved udløbet af de midlertidige forlængelser af retten til sygedagpenge.

Der forventes derfor, at det i en periode ikke vil være muligt for kommunens rehabiliteringsteam at behandle alle sager om jobafklaringsforløb inden for den gældende frist på 4 uger.

Det foreslås i § 111 a, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fravigelse af fristen for, hvornår rehabiliteringsteamet skal behandle en sag om jobafklaringsforløb, jf. § 109, stk. 1, og om iværksættelse af indsatsen i jobafklaringsforløbet, inden sagen forelægges for rehabiliteringsteamet.

Ændringsforslaget betyder, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at fristen på 4 uger ikke vil være gældende, for så vidt angår de sager, hvor en person er overgået til jobafklaringsforløb inden for en nærmere bestemt periode, efter at overgangen til jobafklaringsforløb ikke længere er udskudt. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat et tidspunkt for, hvornår disse sager senest skal behandles i rehabiliteringsteamet.

Det forventes desuden, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at kommunen kan iværksætte en indsats i jobafklaringsforløbet, inden sagen er blevet behandlet i rehabiliteringsteamet. Dette skal bidrage til at sikre, at en person hurtigst muligt kan komme i gang med en indsats med henblik på at bringe personen tilbage i arbejde, uanset at sagen behandles i rehabiliteringsteamet, mere end 4 uger efter at personen er overgået til jobafklaringsforløb.

Økonomiske konsekvenser

Ændringsforslaget vurderes med en vis usikkerhed ikke at have økonomiske konsekvenser, da der er tale om en midlertidig forskydning i behandling af sager i rehabiliteringsteamet.

Til nr. 8

Det foreslås, at for personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, for hvem kommunen forud for den 22. marts 2021 har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for den 22. marts 2021 om, at den pågældendes hjælp vil blive nedsat, eller at hjælpen vil bortfalde, som følge af at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk. 5-8, i lov om aktiv socialpolitik i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021, men afgørelsen endnu ikke er effektueret, vil kommunen skulle tilbagekalde afgørelsen. Kommunen vil samtidig skriftligt skulle orientere personen om, at denne vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf. forslaget til ændring af § 13 h, stk. 3.

Kommunen vil endvidere, som efter de gældende regler i bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen, skulle orientere en person om, hvornår hjælpen herefter forventes at skulle nedsættes eller bortfalde, hvis personen ikke har opfyldt arbejdskravet på dette tidspunkt.

De økonomiske konsekvenser ved ændringsforslaget er beskrevet i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 6.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. februar 2021 og var til 1. behandling den 23. februar 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 5. februar 2021 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 161. Den 18. februar 2021 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.