L 163 Forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

(Forlængelse af det midlertidige børnetilskud).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 10-02-2021

Fremsat: 10-02-2021

Fremsat den 10. februar 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

20201_l163_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 10. februar 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere

(Forlængelse af det midlertidige børnetilskud)

§ 1

I lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, som ændret ved § 19 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 19, stk. 2, ændres »den 30. juni 2021« til: »den 31. december 2021«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
 
1.
Indledning
2.
Forlængelse af perioden for det midlertidige børnetilskud til visse forsørgere
2.1.
Gældende ret
2.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Klima- og miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema
  


1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten blev den 3. september 2019 enige om at indføre et nyt midlertidigt børnetilskud for forsørgere pr. 1. januar 2020.

Aftalen om et nyt midlertidigt børnetilskud har baggrund i den politiske forståelse "Retfærdig retning for Danmark" mellem Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra den 25. juni 2019, hvoraf det fremgår, at regeringen vil bekæmpe børnefattigdom. Børnetilskuddet skal på kort sigt være med til at afhjælpe problemerne med børnefattigdom, indtil en ydelseskommission har fremlagt sine anbefalinger, og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft.

Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere trådte i kraft den 1. januar 2020 og fik virkning fra den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021, idet det er intentionen, at det midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere skal ydes, indtil Ydelseskommissionens anbefalinger er blevet fremlagt, og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft.

Det midlertidige børnetilskud er et skattefrit tilskud og ydes til forældre, som er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Det midlertidige børnetilskud ydes til forældre med børn i alderen 0-14 år og skal sikre familierne bedre økonomiske vilkår og bedre mulighed for at være en del af fællesskabet. I 2021 udgør tilskuddet 717 kr. pr. måned pr. barn af ydelsesmodtagere på de laveste ydelser - det vil sige selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere, overgangsydelsesmodtagere samt uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, 615 kr. pr. barn af enlige, og 563 kr. pr. barn af øvrige personer i målgruppen. Derudover får enlige forsørgere et supplerende tilskud på 665 kr. månedligt. Der er dog et loft for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, idet det maksimale børnetilskud ikke kan overstige det beløb, som den enkelte børnefamilie har mistet som følge af kontanthjælpsloftet og som følge af indførelsen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen.

Regeringen nedsatte i december 2019 en ydelseskommission til at gentænke kontanthjælpssystemet og finde en afløser for kontanthjælpsloftet, uden at det bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang.

Ydelseskommissionen har fået forlænget fristen for fremlæggelse af sine anbefalinger til april 2021. Dermed får kommissionen fire måneder ekstra til arbejdet, der er blevet forlænget blandt andet som følge af covid-19. På den baggrund er der behov for at forlænge virkningsperioden for det midlertidige børnetilskud til udgangen af 2021, således at et nyt ydelsessystem kan nå at træde i kraft.

2. Forlængelse af perioden for det midlertidige børnetilskud til visse forsørgere

2.1. Gældende ret

De gældende regler om udbetaling af det midlertidige børnetilskud til forsørgere, der er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller indførelsen af integrationsydelse (nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse), fremgår af lov nr. 1550 af 27. december 2019 om lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

Det fremgår af de gældende regler, at ordningen har virkning fra og med den 1. august 2019 og til og med den 30. juni 2021.

For forsørgere med børn i alderen 0-14 år, der er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller indførelsen af integrationsydelse - det vil sige modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen, sker der udbetaling af midlertidigt børnetilskud med følgende forskellige satser:

- Midlertidigt børnetilskud udgør 615 kr. pr. måned pr. barn (2021-niveau) for enlige personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modtager uddannelseshjælp med aktivitetstillæg, uddannelseshjælp med barselstillæg, uddannelseshjælp med satsen for gravide kvinder, der har passeret 12. svangerskabsuge, uddannelseshjælp med satsen for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i lov om aktiv socialpolitik og har forsørgelsespligt over for et barn, eller kontanthjælp. Den enkelte skal være berørt af kontanthjælpsloftet og skal således have fået nedsat en eller begge af disse ydelser: Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

- Midlertidigt børnetilskud udgør 717 kr. pr. måned pr. barn (2021-niveau) for personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, eller som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp og er gift eller samlevende med en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og derfor får beregnet deres hjælp, således at begge i parret mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus. Personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, og som modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparat og er berørt af kontanthjælpsloftet, og således får nedsat en eller begge af disse ydelser: Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

- Midlertidigt børnetilskud udgør 563 kr. pr. måned pr. barn (2021-niveau) for gifte eller samlevende personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modtager uddannelseshjælp med aktivitetstillæg, uddannelseshjælp med barselstillæg, uddannelseshjælp med satsen for gravide kvinder, der har passeret 12. svangerskabsuge, uddannelseshjælp med satsen for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i lov om aktiv socialpolitik og har forsørgelsespligt over for et barn, eller kontanthjælp. Den enkelte skal være berørt af kontanthjælpsloftet og skal således have fået nedsat en eller begge af disse ydelser: Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Samtidig modtager enlige forsørgere et særligt tillæg - tillæg til enlige forsørgere - på 665 kr. pr. måned (2021-niveau), som er uafhængigt af antallet af børn under 15 år i hjemmet.

Det betyder, at personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og som i den gældende virkningsperiode har fået nedsat boligstøtten eller den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, er omfattet i de hele kalendermåneder, hvor deres boligstøtte eller særlig støtte bliver reduceret som konsekvens af kontanthjælpsloftet. Kontanthjælpsloftet beregnes alene på hele kalendermåneder, og betingelserne skal være opfyldt fra den første dag i måneden.

Modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik er tilsvarende omfattet af loven i de hele kalendermåneder, hvor de opfylder betingelserne for at modtage midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere den første dag i måneden.

Det er således en betingelse for modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp, at den enkelte forsørger er omfattet af kontanthjælpsloftet for at kunne få udbetalt midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere, mens modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (integrationsydelsesmodtagere indtil 1. januar 2020) ikke skal være berørt af kontanthjælpsloftet, men alene skal modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelsen efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik for at kunne modtage midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere.

Følgende betingelser er gældende for retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere:

- at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet,

- at personen og barnet har fælles folkeregisteradresse, og

- at barnet ikke er fyldt 15 år.

Alle betingelser skal være opfyldt den første dag i den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere vedrører.

Der gælder et maksimum for, hvor meget den enkelte person samlet kan få udbetalt af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere. Beløbet kan sammenlagt ikke overstige det beløb, hvormed boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til den enkelte forsørger er nedsat efter reglerne om kontanthjælpsloftet i §§ 25 b-25 d i lov om aktiv socialpolitik. Ved omfanget af nedsættelsen ses der på den ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp (kontanthjælpsloftet) efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, som Udbetaling Danmark foretager samtidig med, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen.

For modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse kan der ud over beløbet, hvormed den enkelte forsørger er nedsat som følge af kontanthjælpsloftet, udbetales yderligere midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere op til et grænsebeløb på 1.937 kr. (2021-niveau) månedligt for en enlig modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og på 4.261 kr. (2021-niveau) månedligt for en modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, der anses for gift eller samlevende.

Vurderingen af, om en person er gift eller samlevende, følger den afgørelse, som kommunen træffer efter lov om aktiv socialpolitik forud for indplaceringen på loftsstørrelsen for den enkelte. Det vil sige den afgørelse, som kommunen træffer om, hvorvidt en person i relation til kontanthjælpsloftet kan anses for samlevende eller enlig, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Der kan alene udbetales ét midlertidigt børnetilskud pr. barn, mens tillæg til enlige forsørgere udbetales som et fast månedligt tillæg uanset antallet af børn. Det betyder, at modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der tillige er enlige forsørgere, kan modtage midlertidigt børnetilskud på 717 kr. pr. barn og samtidig modtage ét tillæg på 665 kr. som enlig forsørger, hvorimod de øvrige enlige forsørgere på højere ydelser modtager et midlertidigt børnetilskud pr. barn på 615 kr., samtidig med tillægget på 665 kr. Der gælder dog et maksimum for, hvor meget den enkelte person samlet kan få udbetalt af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, jf. ovenfor. De anførte beløb er de månedlige satser for 2021.

Udbetaling Danmark administrerer ordningen. Det betyder blandt andet, at administrationen af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er underlagt de generelle regler, der i øvrigt gælder for Udbetaling Danmarks administration, jf. § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Hensigten med det midlertidige børnetilskud er at forbedre de økonomiske vilkår og dermed levevilkårene for børn til forældre i kontanthjælpssystemet. Det skal altså på kort sigt afhjælpe problemerne med børnefattigdom i Danmark, indtil Ydelseskommissionen fremlægger sine anbefalinger, og et nyt ydelsessystem træder i kraft.

Ydelseskommissionen har fået forlænget fristen for fremlæggelse af sine anbefalinger om et nyt ydelsessystem til april 2021. Ydelseskommissionens anbefalinger fremlægges derfor 4 måneder senere, hvilket også påvirker tidspunktet for, hvornår et nyt kontanthjælpssystem kan træde i kraft.

Der er således behov for at forlænge ordningen med det midlertidige børnetilskud.

Ordningen vil med forslaget blive forlænget med 6 måneder og i øvrigt fortsætte uændret. Det vil betyde, at der i den forlængede periode fortsat vil blive udbetalt midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, når betingelserne er opfyldt.

Det fremgår af den gældende § 19, stk. 2, i lov om et midlertidigt børnetilskud, at det midlertidige børnetilskud har virkning for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021.

Den foreslåede ændring af lovens § 19, stk. 2, vil medføre, at det midlertidige børnetilskud får virkning for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2021.

Således foreslås det, at loven ændres, så ordningen med midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vil ophøre med virkning fra den 1. januar 2022. Det vil betyde, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for december 2021 udbetales i februar 2022. Det skyldes, at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlig forsørgere udbetales månedsvis i starten af den anden måned efter den måned, som den enkelte udbetaling af midlertidigt børnetilskud vedrører. For personer omfattet af kontanthjælpsloftet udbetales det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere dog tidligst, når Udbetaling Danmark har foretaget en beregning for nedsættelse af boligstøtte og/eller særlig støtte. December 2021 bliver dermed den sidste måned, som midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan ydes for.

Udbetaling Danmark vil fortsat skulle administrere ordningen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser af det midlertidige børnetilskud

Det foreslås at forlænge det midlertidige børnetilskud, så tilskuddet gælder til og med den 31. december 2021. Ordningen vil i øvrigt fortsætte uændret.

Det midlertidige børnetilskud er målrettet børn fra 0-14 år i familier, der er berørt af kontanthjælpsloftet eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Det månedlige tilskud udgør (2021-niveau) 717 kr. pr. barn af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, 615 kr. pr. barn af enlige, og 563 kr. pr. barn af øvrige i målgruppen. Derudover udgør det supplerende tillæg til enlige forsørgere 665 kr. månedligt.

Det forventes, at omkring 7.000 fuldtidspersoner vil modtage det midlertidige børnetilskud i forlængelsesperioden fra den 1. juli 2021 til og med den 31. december 2021.

Det midlertidige børnetilskud er 100 pct. statslig finansieret, og forlængelsen forventes at medføre statslige merudgifter i 2021-pl til udbetaling af tilskuddet på ca. 122 mio. kr. i 2021 svarende til ca. 94 mio. kr. efter tilbageløb. Det midlertidige børnetilskud er skattefrit.

Samlet set skønnes forlængelsen at medføre offentlige merudgifter i 2021 på ca. 143 mio. kr. før skat og tilbageløb svarende til ca. 128 mio. kr. i 2021 efter skat og tilbageløb, jf. tabel 1. Heri indgår administrationsudgifter samt ydelses- og aktiveringsudgifter som følge af en negativ beskæftigelseseffekt, jf. nedenstående afsnit. I 2021-2022 skønnes forlængelsen at medføre merudgifter til administration i Udbetaling Danmark på 1,8 mio. kr. årligt.

  
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget (2021-pl)
 
 
2021
2022
2023
2024
I alt statslige udgifter
129,0
1,8
0,0
0,0
Heraf til det midlertidige børnetilskud
122,4
0,0
0,0
0,0
Heraf til kontanthjælp - adfærd
2,2
0,0
0,0
0,0
Heraf til uddannelseshjælp - adfærd
0,1
0,0
0,0
0,0
Heraf til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse - adfærd
1,0
0,0
0,0
0,0
Heraf til aktiveringsudgifter - adfærd
1,5
0,0
0,0
0,0
Heraf til administration i Udbetaling Danmark
1,8
1,8
0,0
0,0
I alt kommunale udgifter
14,0
0,0
0,0
0,0
Heraf til kontanthjælp - adfærd
7,6
0,0
0,0
0,0
Heraf til uddannelseshjælp - adfærd
0,9
0,0
0,0
0,0
Heraf til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse - adfærd
3,1
0,0
0,0
0,0
Heraf til aktiveringsudgifter - adfærd
2,4
0,0
0,0
0,0
I alt (inklusiv adfærd) før skat og tilbageløb
143,0
1,8
0,0
0,0
I alt (inklusiv adfærd) efter skat og tilbageløb
127,8
1,8
0,0
0,0
     


Udbetaling af det midlertidige børnetilskud skønnes at indebære, at den enkelte modtager i gennemsnit vil afgå langsommere til beskæftigelse end i en situation uden midlertidigt børnetilskud. Samlet skønnes forlængelsen med betydelig usikkerhed at indebære en strukturel svækkelse af beskæftigelsen på omkring 100 fuldtidspersoner i 2021. Den forventede svækkelse af beskæftigelsen indebærer offentlige merudgifter til kontanthjælp på 9,8 mio. kr., uddannelseshjælp på 1,0 mio. kr. og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse på 4,1 mio. kr. i 2021. Som følge heraf forventes afledte merudgifter til aktivering på 3,9 mio. kr. i 2021.

Det midlertidige børnetilskud udbetales af Udbetaling Danmark. Lovforslaget vil derfor medføre merudgifter i Udbetaling Danmark. På baggrund af oplysninger fra Udbetaling Danmark om estimerede udgifter er der på grund af forlængelsen afsat 1,8 mio. kr. årligt i 2021-2022 til administration af det midlertidige børnetilskud. Administrationsomkostningerne afholdes af staten.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter for så vidt angår ydelses- og aktiveringsudgifterne.

3.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Nærværende lovforslag beror på de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning helt svarende til det lovforslag, der indførte midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, lovforslag nr. L 45, Folketingsamlingen 2019-20, se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslag nr. L 45 om forslag til lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, jf. Folketingstidende 2019-20, 1. samling, Tillæg A, side 18.

Ordningen vil efter lovforslagets indhold blive forlænget med 6 måneder og i øvrigt fortsætte uændret.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Ordningen vurderes ikke at være omfattet af forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordninger, idet det midlertidige børnetilskuds intention er at tilføre ekstra økonomiske ressourcer til bopælsforælderens økonomiske situation som følge af kontanthjælpsloftet og indførelsen af integrationsydelsen. Ydelser i kontanthjælpssystemet kan alene udbetales til personer med ophold her i landet og er ikke en social sikringsydelse omfattet af forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordninger. Endvidere vurderes det midlertidige børnetilskud at være i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet i forordning 492/2011/EU om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen, da kravet om, at barnet skal være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) hos modtageren af det midlertidige børnetilskud, gælder for såvel danske statsborgere som for øvrige statsborgere, herunder EU/EØS statsborgere.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. januar 2021 til den 18. januar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår, Danske A-kasser, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Mødrehjælpen, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses landsorganisation, Udbetaling Danmark og Ældresagen.

 
9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Lovforslaget medfører samlet set merudgifter før skat og tilbageløb på:
Stat:
2021: 129,0 mio. kr.
2022: 1,8 mio. kr.
Kommuner:
2021: 14,0 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Lovforslaget vil medføre merudgifter i Udbetaling Danmark til løbende drift.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Klima- og miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Midlertidigt børnetilskud vurderes ikke at være en social sikringsydelse omfattet af forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Kravet om, at barnet skal være bopælsregisteret hos modtageren af det midlertidige børnetilskud gælder for såvel danske som for øvrige statsborgere, herunder EU/EØS-statsborgere. Midlertidigt børnetilskud vurderes således at være i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet 19 i forordning 492/2011/EU. Der henvises til pkt. 8 om forholdet til EU-retten.
Er i strid med de principper for implementering
af erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
 
X


 
 


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 19, stk. 2, i lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, at §§ 1-18 har virkning i perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret, herunder om personkredsen og satserne for det midlertidige børnetilskud efter loven, henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.

Det foreslås, at i § 19, stk. 2, ændres datoen »den 30. juni 2021« til: »den 31. december 2021«. Ændringen betyder, at ordningen for midlertidigt børnetilskud forlænges således, at §§ 1-18 får virkning i perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2021.

Formålet med den foreslåede ændring er, at udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere forlænges til og med udgangen af 2021, og at der fortsat kan ydes tilskud, indtil Ydelseskommissionens anbefalinger om et nyt kontanthjælpssystem er blevet fremlagt, og disse anbefalinger forventeligt er trådt i kraft.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 2.2.

Til § 2

Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Baggrunden er, at den nuværende periode for udbetaling af et midlertidigt børnetilskud løber til og med den 30. juni 2021. Ordningen vil med forslaget blive forlænget med 6 måneder og i øvrigt fortsætte uændret. Det vil betyde, at der i den forlængede periode fortsat vil kunne udbetales midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, når betingelserne er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 2.2., samt til lovforslagets § 1, nr. 1 og bemærkningerne hertil.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere ikke gælder for disse landsdele og ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, som ændret ved § 19 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:
§ 19. ---
Stk. 2. §§ 1-18 har virkning for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021.
 
1. I § 19, stk. 2, ændres »den 30. juni 2021« til: »den 31. december 2021«.