Fremsat den 10. februar 2021 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil

(Lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021, af arbejdsgiverbetalte covid-19-test m.v. og af tilbagebetalt covid-19-støtte og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)

§ 1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1420 af 17. december 2019, § 2 i lov nr. 1421 af 17. december 2019 og senest ved § 2 i lov nr. 2219 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 indsættes som nr. 35:

»35) Beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, og som er tilbagebetalt senest 3 år efter modtagelsen.«

2. I § 8 V, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»I indkomståret 2021 kan de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser dog højst udgøre 25.000 kr. pr. person, og de samlede fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm kan højst udgøre 25.000 kr. pr. person. Udgifter til serviceydelser på op til 25.000 kr., jf. 2. pkt., medregnes i indkomståret 2021 med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften.«

3. I § 16 indsættes som stk. 17:

»Stk. 17. Værdien af gavekort, som kan bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU/EØS-land beskattes ikke, hvis personen i kalenderåret 2021 erhverver ret til gavekortet som led i et ansættelsesforhold, og den samlede værdi af sådanne gavekort modtaget som led i et eller flere ansættelsesforhold, ikke overstiger et beløb på 1.200 kr. Med et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis til køb omfattet af 1. pkt. Såfremt den person, der erhverver gavekortet som led i et ansættelsesforhold, mod betaling ombytter eller afstår gavekortet, finder 1. pkt. ikke anvendelse. Uanset kildeskattelovens § 43, stk. 1, anses gavekort omfattet af 1. pkt. ikke for A-indkomst, uanset om gavekortet ombyttes efter 3. pkt., medmindre den samme arbejdsgiver tildeler den ansatte gavekort, der overstiger den i 1. pkt. nævnte beløbsgrænse.«

4. I § 30 indsættes som stk. 7 og 8:

»Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke værdien af test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, når test og værnemidler modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Skattefriheden efter 1. pkt. omfatter test af personen selv og dennes husstand for covid-19 og test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, til personen selv og dennes husstand.

Stk. 8. Udgifter afholdt af arbejdsgivere m.fl. til test og personlige værnemidler omfattet af stk. 7 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

§ 2

I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 650 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 43 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »8 pct.« til: »6 pct.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for beløb, der er modtaget den 11. marts 2020 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 4, har virkning fra og med indkomståret 2020.

Stk. 4. § 2 har virkning fra og med den 1. januar 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets formål og baggrund

Med aftalen om finansloven for 2021 er regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om bl.a. økonomiske stimuli, der holder hånden under danske familier og lønmodtagere, som er ramt af krisen. Aftalen er en central brik i regeringens grønne genstart og omfatter bl.a. støtte til oplevelsesøkonomien på 750 mio. kroner og en lempelse af BoligJobordningen.

Aftalepartierne er bl.a. enige om at understøtte oplevelsesøkonomien, herunder restauranter, hoteller m.v. i form af en række konkrete initiativer, herunder ved skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser i 2021.

Personskatteelementerne i aftalen om finansloven vedrørende BoligJobordningen og skattefritagelse af visse gavekort til oplevelser foreslås med dette lovforslag udmøntet.

Det foreslås at lempe BoligJobordningen midlertidigt i 2021, således at loftet for serviceydelser hæves til 25.000 kr., og fradragsværdien af fradraget øges til ca. 35 pct. for serviceydelser. Loftet for håndværksydelser hæves til 25.000 kr. Formålet er at støtte serviceerhvervet og fremme private grønne investeringer. Der ændres ikke på de fradragsberettigede ydelser.

Det foreslås desuden at indføre en særskilt skattefritagelse i 2021 af gavekort med en beløbsgrænse på 1.200 kr., som kan bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU/EØS-land.

Med forslaget foreslås det endvidere at nedsætte det særlige bidrag, som spiludbydere betaler til hestevæddeløbssporten. Spiludbydere med tilladelse til udbud af væddemål betaler i dag et bidrag på 8 pct. af indsatsen på væddemål på danske hestevæddeløb. Konkret foreslås det at nedsætte bidraget fra 8 pct. til 6 pct., idet aftalepartierne bag finansloven for 2021 ønsker at fastholde den samlede afgiftsbelastning (afgift og det særlige bidrag) af væddemål på danske hestevæddeløb, svarende til afgiftsbelastningen før forhøjelsen af afgiften for væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten (indsatser minus gevinster), som trådte i kraft den 1. januar 2021 (lov nr. 2226 af 29. december 2020). Den samlede belastning fra afgiften og det særlige bidrag af væddemål på hestevæddeløb i Danmark vurderes at være over 50 pct. af bruttospilleindtægten.

Med nedsættelsen af det særlige bidrag fra 8 pct. til 6 pct. af indsatsen vil afgiftsforhøjelsen fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten ikke øge den samlede afgiftsbelastning, og når dansk hestevæddeløbssport samtidig bevilliges 2,7 mio. kr. på finansloven, fastholdes indtægterne til dansk hestevæddeløbssport uændret i forhold til før afgiftsforhøjelsen. Dette kan være med til at sikre dansk hestevæddeløbssports overlevelse.

Ud over udmøntning af de ovenfor nævnte elementer fra aftalen om finansloven for 2021 foreslås det i lyset af den helt særlige situation som følge af den aktuelle covid-19-pandemi at skattefritage arbejdsgiverbetalte covid-19-test og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19. Skattefritagelsen foreslås at omfatte arbejdsgiverbetalte test og personlige værnemidler til den ansatte m.fl. selv og den ansatte m.fl.s husstand. Det foreslås samtidig fastsat, at arbejdsgiveren m.fl. har fradragsret for udgifter til test og personlige værnemidler omfattet af skattefritagelsen. Formålet er at understøtte tiltag, som kan begrænse spredningen af smitte med covid-19 i det danske samfund samtidig med, at aktiviteten i samfundet opretholdes i størst muligt omfang.

Det foreslås endvidere at skattefritage beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, og som tilbagebetales senest 3 år efter modtagelsen. Beløb, der modtages i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, er skattepligtig indkomst for de virksomheder og personer, der modtager beløbet. I nogle tilfælde vælger den skattepligtige frivilligt at tilbagebetale det modtagne beløb, selv om den skattepligtige ikke er forpligtet til at betale beløbet tilbage. Imidlertid vil det modtagne beløb være skattepligtigt, når der er erhvervet endelig ret til beløbet, selv om beløbet efterfølgende tilbagebetales. Tilbagebetalingen vil heller ikke være fradragsberettiget. Den skattepligtige kan derfor stå med en skatteregning, selv om beløbet er blevet tilbagebetalt. Med forslaget vil et beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, være skattefrit, når den skattepligtige tilbagebetaler beløbet senest 3 år fra modtagelsen. Hvis kun en del af støtten tilbagebetales, vil der efter forslaget være skattefrihed for den del af støtten, som er tilbagebetalt.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Lempelse af Boligjobordningen i 2021

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret er der efter BoligJobordningen, jf. ligningslovens § 8 V, fradragsret for visse typer private udgifter til bl.a. serviceydelser og grøn istandsættelse af hjemmet eller en fritidsbolig.

Den nuværende BoligJobordning er gjort permanent i den forstand, at der efter gældende regler ikke er fastsat en udløbsdato for ordningen.

Efter ordningen kan personer over 18 år fradrage lønudgifter, som de har afholdt til hjælp (serviceydelser), grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm (håndværksydelser).

Fradraget er todelt således, at der kan opnås fradrag på op til 6.400 kr. (2021) pr. person for serviceydelser og fradrag på op til 12.800 kr. (2021) pr. person for håndværksydelser. Udnyttes begge kategorier fuldt ud, kan der således opnås et samlet fradrag på 19.200 kr. pr. person i 2021. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, dvs. har en fradragsværdi på ca. 25 pct. i 2021 (gennemsnitskommune ekskl. kirkeskat).

Det er for arbejde vedrørende helårsboliger en betingelse, at det omhandlede arbejde er udført i eller på en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2. Der er mulighed for at opnå fradrag, uanset om man bor i ejendommen som ejer, lejer eller andelshaver. Det er dog en forudsætning, at personer, der bor i en lejebolig, andelsbolig eller ejerlejlighed, har en individuel råderet over den del af boligen, som arbejdet bliver udført på.

Der kan tillige opnås fradrag for lønudgifter ved vedligeholdelse m.v. af fritidsboliger, som er omfattet af ejendomsværdiskatteloven, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2. Alle former for fritidsboliger, hvor ejeren betaler ejendomsværdiskat af fritidsboligen, er omfattet af BoligJobordningen.

De fradragsberettigede ydelser omfatter både serviceydelser og håndværksydelser (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm). De fradragsberettigede ydelser fremgår af ligningslovens Bilag 1. Ydelser omfattet af boligjobordningen i 2018 og frem.

Det er desuden en betingelse, at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark. For arbejde i form af rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde må arbejdet dog tillige være udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår, og som er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 3.

For fritidsboliger beliggende i udlandet gælder der tilsvarende regler, hvor der dog er taget hensyn til, at arbejdet udføres i udlandet, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 8. Kravene til virksomheder eller personer, der udfører arbejdet, er derfor afpasset til de udenlandske forhold og regler. Tilsvarende gælder for de såkaldte »grænsegængere«, dvs. personer med fast bopæl uden for Danmark, som erhverver mindst 75 pct. af den skattepligtige indkomst i Danmark.

Der kan ikke tages fradrag for udgifter, der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger, eller udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 6.

Der kan kun fradrages udgifter til arbejdsløn inkl. moms. Udgifter til materialer kan ikke fradrages.

Det er en betingelse for fradragsret, at den skattepligtige har betalt for det udførte arbejde via en elektronisk betalingsform, dvs. enten ved overførsel via bank, herunder netbank og mobilbank, eller posthus, ved kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller kortterminal, eller ved brug af indbetalingskort (girokort). Betaling med check eller kontanter giver ikke ret til fradrag.

Derudover stiller BoligJobordningen krav om, at den skattepligtige skal foretage indberetning af oplysninger om det fradragsberettigede arbejde til Skatteforvaltningen via et elektronisk indberetningsmodul i TastSelv-systemet.

Fradraget bliver henført til det indkomstår, hvor arbejdet betales. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betalingen sker inden for 2 måneder efter dette indkomstårs udløb.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at justere og forbedre BoligJobordningen i 2021 ved at indføre midlertidigt forhøjede lofter for fradrag for henholdsvis håndværk og service. Samtidig foreslås BoligJobordningens fradrag for serviceudgifter midlertidigt forbedret ved at øge fradragsværdien for serviceydelser til ca. 35 pct. i 2021.

Der foreslås ikke ændringer i de generelle betingelser for at kunne tage fradrag efter BoligJobordningen. Det betyder, at der ikke ændres på den hidtil omfattede personkreds eller de generelle betingelser for at opnå fradrag. Det vil f.eks. fortsat være en betingelse, at det omhandlede arbejde skal være udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige har fast bopæl (folkeregisteradresse), eller være udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige er ejer, og som er omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

2.2. Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser

2.2.1. Gældende ret

Det skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, at enhver form for aflønning - uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier - er skattepligtig for den ansatte. Der gælder dog en række undtagelser hertil.

Almindelig personalepleje på arbejdspladsen i form af kaffe-, kantine- eller kunstordninger er ikke skattepligtig for den ansatte. Tilsvarende gælder bl.a. den ansattes deltagelse i sædvanlige julefrokoster og firmaudflugter.

Visse former for personalegoder er skattefritaget ved særlige regler. Det gælder f.eks. privat benyttelse af parkeringsplads stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, rygeafvænningskurser og arbejdsgiverbetalte uddannelser og kurser.

Endvidere beskattes mindre personalegoder, herunder julegaver, i form af naturalier kun, hvis den samlede værdi af disse personalegoder overstiger et samlet beløb på 1.200 kr. (2021-niveau).

Gavekort har ofte en relativt bred anvendelsesmulighed og bliver derfor i praksis sidestillet med kontanter. Derfor vil ansatte, der får foræret et gavekort fra deres arbejdsgiver, som udgangspunkt være skattepligtige af gavekortet, uanset værdien af gavekortet. Sådanne gavekort, som sidestilles med kontanter, anses - lige som den kontante del af en lønmodtagers løn - for A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Dette indebærer, at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af gavekortet og indberette om gavekortet til indkomstregisteret for den måned, hvori gavekortet gives.

Efter administrativ praksis er julegaver i form af et gavekort til én bestemt navngiven restaurant skattefri for den ansatte, hvis der er tale om gavebevis, der alene kan anvendes til dagens tre-retters-menu eller til én ud af tre trerettersmenuer, som arbejdsgiver har sammensat, og den samlede værdi af personalegoder i løbet af året ikke overstiger et samlet beløb på 1.200 kr. (2021-niveau). Et gavekort til overnatning på et hotel kan efter praksis også gives skattefrit, hvis værdien er under beløbsgrænsen.

Hvorvidt gavekort kan anses for naturalier og omfattes af bagatelgrænsen for mindre personalegoder beror på en konkret vurdering. Det har dog i administrativ praksis været en klar betingelse, at gavekortet ikke må kunne ombyttes til kontanter.

Forbrugerombudsmanden har i oktober 2020 offentliggjort en undersøgelse af 29 virksomheders vilkår for udbetalinger af elektroniske gavekort, inkl. elektroniske gavekort udstedt som e-penge, hvoraf fremgår, at alle typer af elektroniske gavekort skal udbetales - evt. mod et gebyr svarende til virksomhedens omkostninger ved udbetalingen.

For så vidt angår e-penge følger dette af EU-regulering i form af e-pengedirektivets artikel 11, der i dansk lovgivning er implementeret direktivnært i betalingslovens § 96.

Foruden § 96, der regulerer e-penge, gælder desuden en dansk særregel i form af betalingslovens § 1, stk. 5, hvorefter bl.a. § 96 også finder anvendelse på såkaldte ikkevederlagsfrie elektroniske tjenester. Det omfatter bl.a. elektroniske gavekort, der ikke er udstedt som e-penge.

De nævnte regler i betalingsloven betyder samlet, at forbrugeren i praksis næsten altid vil være sikret retten til at ombytte et gavekort til kontanter, da hovedparten af alle gavekort i dag er elektroniske, hvad enten de har karakter af e-penge eller ej.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at fritage værdien af gavekort, som kan bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU/EØS-land, hvis personen erhverver ret til gavekortet i kalenderåret 2021 som led i et ansættelsesforhold. Det er en betingelse, at den samlede værdi af gavekort modtaget fra en eller flere arbejdsgivere ikke overstiger et beløb på 1.200 kr. Fritagelsen gælder både i forhold til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

For at være omfattet af skattefritagelsen foreslås det således, at gavekortet skal kunne bruges til udbydere af spise- og drikkevarer til nydelse på eller ved forretningsstedet, modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering, servering af spise- og drikkevarer ved enkeltstående arrangementer, udlevering af stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet, og/eller til udbydere af forlystelser, herunder oplevelser og kulturtilbud, som udbydes af spillesteder, koncert- og kulturhuse, museer, teaterforestillinger og biografforestillinger m.v.

Hotelydelser m.v. omfatter ydelser hos hoteller, gæstgiverier, vandrerhjem, moteller, feriecentre, campingpladser og lignende. Ophold i sommerhuse er også omfattet.

Restaurationsydelser m.v. omfatter ydelser hos restauranter, herunder fastfoodrestauranter, caféer, pølseboder og lignende.

Endvidere omfattes forlystelser i form af f.eks. forlystelsesparker, sportslige arrangementer, museer, kunsthaller, teatre og andre udbydere af scenekunstforestillinger, herunder også musicals og revyer, multiarenaer, cirkus, festivaler, spillesteder, koncert- og kulturhuse, zoologiske haver og lignende.

Den foreslåede ovennævnte afgrænsning af skattefritagelsen omfatter ikke transport, herunder f.eks. bil-, bus-, tog-, færge- og flytransport m.v. Transport, der må anses for at være en del af en forlystelse eller er sammenhængende med en hotelydelse m.v., f.eks. pakkerejser, er dog omfattet.

Gavekortet vil fortsat være skattefrit, hvis det kan anvendes som betaling for spise- og drikkevarer, der kan tages med hjem til nydelse, dvs. såkaldt to-go, så længe udbyderen også udbyder en eller flere af de ovennævnte omfattede ydelser.

Det vil også være skattefrit, hvis et gavekort til f.eks. en forlystelsespark eller et museum også kan bruges i forlystelsesparkens eller museets gavebutik eller café, så længe udbyderen primært udbyder de ovenfor nævnte omfattede ydelser. Det samme gør sig endvidere gældende for et gavekort til et hotel, der også kan anvendes til f.eks. adgang til fitnessfaciliteter eller spa-behandlinger. På den anden side vil et gavekort til et fitnesscenter, en kosmetolog eller et supermarked fortsat være skattepligtigt, da skattefriheden ikke er målrettet sådanne ydelser, som i højere grad vedrører hhv. sundhed, personlig pleje og dagligvarer til forbrug i privatsfæren.

Gælder gavekortet til flere virksomheder, hvoraf en eller flere primært udbyder noget, der ikke er omfattet af skattefritagelsen, vil gavekortet hverken helt eller delvist være omfattet af skattefritagelsen.

Ved vurdering af, hvad der primært udbydes, kan der f.eks. ses på virksomhedens omsætning. Der skal ved denne vurdering ikke henses til perioder, hvor udbud af ydelser indstilles som følge af påbud fra myndighederne. Sidstnævnte gør sig også gældende i forhold til to-go ved vurdering af, om en udbyder også udbyder ydelser omfattet af skattefritagelsen. Det skal således ikke tillægges betydning for vurderingen, hvis f.eks. en restaurant i en periode udelukkende leverer spise- og drikkevarer to-go på grund af et påbud fra myndighederne.

Hvis den beløbsmæssige grænse på 1.200 kr. overskrides, foreslås det, at den ansatte skal beskattes af hele værdien af det eller de modtagne gavekort. Der er således tale om en bagatelgrænse. Der vil skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af det skattepligtige beløb.

For at sikre, at skattefritagelsen målrettes støtte af de virksomheder, som gavekortet kan bruges til, og ikke medfører skattefritagelse af kontant løn, foreslås det, at gavekortet ikke skal være omfattet af skattefritagelsen, hvis den ansatte ombytter gavekortet. I så fald vil den ansatte selv skulle oplyse den skattepligtige værdi på sin årsopgørelse.

Det foreslås, at den beløbsmæssige grænse på 1.200 kr. skal gælde for en eller flere arbejdsgivere samlet. Det betyder, at hvis en ansat har flere arbejdsgivere, kan den ansatte skattefrit højst få omfattede gavekort til en samlet værdi af 1.200 kr. fra alle arbejdsgivere. Tilsvarende gælder i relation til den eksisterende bagatelgrænse for mindre personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Når de pågældende gavekort foreslås gjort skattefri, vil dette indebære, at de ikke længere vil skulle anses for A-indkomst. Da der endvidere ikke vil skulle betales arbejdsmarkedsbidrag, fordi gavekortene er skattefri, indebærer det, at der ikke vil skulle foretages indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af gavekortene, og gavekortene omfattes ikke længere af indberetningspligten for A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Desuden vil de pågældende gavekort ikke skulle indberettes efter bestemmelsen om indberetning af personalegoder i § 9 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v., da denne bestemmelse alene omfatter skattepligtige personalegoder.

Det foreslås endvidere, at arbejdsgiveren ikke skal foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og indberetning af gavekort, som omfattes af den foreslåede bestemmelse, uanset at den pågældende ansatte overskrider beløbsgrænsen på 1.200 kr., fordi den ansatte har flere arbejdsgivere. Endvidere foreslås fritagelsen for indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag at skulle gælde, uanset at den ansatte ombytter gavekortet.

Fritagelsen for indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og indberetning vil dog ikke gælde, hvis arbejdsgiveren tildeler den enkelte ansatte gavekort, der overstiger beløbsgrænsen.

Det bemærkes, at arbejdsgiverne fra den 1. januar 2021 og frem til, at loven træder i kraft, vil skulle foretage indberetning og indeholdelse efter de gældende regler. Hvis arbejdsgiveren giver ansatte gavekort omfattet af den foreslåede skattefritagelse i 2021, inden bestemmelsen er trådt i kraft, vil arbejdsgiverne derfor skulle rette de tidligere foretagne indberetninger, så den ansatte ikke beskattes af værdien af skattefri gavekort.

Modtager en ansat gavekort fra flere arbejdsgivere, som tilsammen overskrider beløbsgrænsen på 1.200 kr., skal den pågældende selv oplyse værdien af de skattepligtige gavekort til Skatteforvaltningen.

2.3. Skattefritagelse af og fradragsret for arbejdsgiver­betalte covid-19-test og personlige værnemidler

2.3.1. Gældende ret

Det skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, at enhver form for aflønning - uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier - er skattepligtig for den ansatte. Det gælder også for arbejdsgiverbetalte test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen med smitte med covid-19, f.eks. mundbind og visirer. Det samme gør sig gældende for personer, der modtager goderne som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Der gælder ikke særlige regler om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte test for sygdomme eller arbejdsgiverbetalte personlige værnemidler til beskyttelse mod smitte fra sygdomme.

I ligningslovens § 30 er der fastsat skattefritagelse af ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren m.fl. til behandling af ansatte m.fl.s misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, når nærmere fastsatte betingelser er opfyldt. Skattefritagelsen gælder også for personer, der modtager goderne som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Der gælder endvidere en række generelt gældende undtagelser til den ovenfor nævnte skattepligt.

Hvis test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 eller benyttelse af personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen med smitte med covid-19, er arbejdsmæssigt begrundet, vil det ikke være skattepligtigt for ansatte m.fl., at arbejdsgivere m.fl. afholder udgiften. Dette omfatter kun test af den ansatte m.fl. selv for covid-19 og for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler til den ansatte m.fl. selv.

Stilles test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og/eller personlige værnemidler til rådighed på arbejdspladsen, kan det endvidere være omfattet af den såkaldte personaleplejefritagelse, hvis det kun er til rådighed på arbejdspladsen og for alle medarbejdere, og det ikke har en væsentlig økonomisk værdi.

Arbejdsgiverbetalte personlige værnemidler til nøglemedarbejdere kan endvidere være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder på 6.500 kr. pr. år (2021). Dette omfatter kun personlige værnemidler til den ansatte m.fl. selv. Der vil i så fald ikke ske beskatning, hvis værdien heraf sammen med andre arbejdsrelaterede personalegoder ikke overstiger beløbsgrænsen på 6.500 kr. pr. år (2021).

Endeligt kan test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, som ikke er skattefrie efter ovenstående regler, være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.200 kr. pr. år (2021). Dette omfatter også test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, som den ansatte m.fl. får vederlagsfrit af arbejdsgiveren m.fl., men som benyttes af andre, f.eks. den ansatte m.fl.s husstand.

Når test for covid-19 og/eller test for antistoffer for covid-19 og/eller personlige værnemidler er omfattet af den lille bagatelgrænse for mindre personalegoder, er de skattefri, hvis værdien heraf sammenlagt med eventuelle andre mindre personalegoder, som den ansatte m.fl. får i årets løb fra en eller flere arbejdsgivere m.fl., ikke overstiger 1.200 kr. pr. år (2021).

Arbejdsgivere m.fl. kan fratrække personaleudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Personaleudgifter er f.eks. udgifter til løn og lønaccessorier m.v., men de fradragsberettigede personaleudgifter omfatter også andre udgifter, der er knyttet til driften af virksomheden og afholdes til fordel for de ansatte, så som udgifter til at forbedre arbejdsmiljøet og arbejdsklimaet, herunder personalefester, skovture, julefrokoster, personaleforeninger, firmasport m.v.

Det indebærer, at arbejdsgivere m.fl. har fradragsret for udgifter til covid-19-test af deres medarbejdere og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, når udgifterne hertil er knyttet til driften af virksomheden. Det vil de f.eks. være, hvor det er nødvendigt at teste medarbejderne og deres husstand af hensyn til, at der ikke sker en spredning af smitten i virksomheden eller af hensyn til virksomhedens kunder. En arbejdsgivers udgifter til covid-19-tests af medarbejdere vil også være fradragsberettigede, hvis arbejdsgiveren afholder udgifterne som led i en generel ordning, der udgør en del af virksomhedens personalepolitik.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Målet i den danske håndtering af covid-19 er at holde aktiviteten i alle dele af samfundet så høj som muligt og samtidig holde smitten nede. Regeringen ønsker at understøtte tiltag, som kan inddæmme og afbøde spredningen af covid-19 i det danske samfund.

Regeringen vil derfor i lyset af den helt særlige situation, som covid-19-pandemien udgør, sikre, at ansatte m.fl. ikke bliver beskattet, når de får test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler af deres arbejdsgivere m.fl. Herved ønsker regeringen at understøtte, at arbejdsgivere m.fl. bidrager til at begrænse spredningen af smitte med covid-19 ved at tilbyde test og værnemidler til deres ansatte m.fl.

Det foreslås således at skattefritage arbejdsgiverbetalte test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler.

Skattefritagelsen foreslås at omfatte arbejdsgiverbetalte test og personlige værnemidler til den ansatte selv og den ansattes husstand. Skattefritagelsen foreslås endvidere også at gælde for personer, der modtager test og personlige værnemidler til dem selv og/eller deres husstand i forbindelse med personligt arbejde i øvrigt, og for personer, der modtager test og personlige værnemidler til dem selv og/eller deres husstand, i forbindelse med deres hverv som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Med henblik på yderligere at understøtte, at arbejdsgivere m.fl. bidrager til at begrænse smitte med covid-19 ved at tilbyde test og værnemidler til deres ansatte m.fl., foreslås det fastsat, at de udgifter, som de pågældende arbejdsgivere m.fl. afholder til test og personlige værnemidler, der for modtageren er omfattet af den foreslåede skattefritagelse, er fradragsberettigede for arbejdsgiveren. Herved sikres, at der ikke kan opstå tvivl om, at arbejdsgivere m.fl. har fradragsret for de udgifter, som de afholder, når de tilbyder covid-19-test og værnemidler til ansatte og/eller deres husstand.

2.4. Skattefritagelse af covid-19-støtte som tilbagebetales

2.4.1. Gældende ret

Beløb, der modtages i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, er som udgangspunkt skattepligtig indkomst for modtageren. Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor modtageren erhverver endelig ret til beløbet. Det gælder eksempelvis beløb, som det offentlige udbetaler til virksomheder som lønkompensation eller som kompensation for faste udgifter som følge af coronakrisen.

Tilbagebetaling af modtaget støtte kan ske frivilligt eller som følge af, at modtageren er forpligtet til at tilbagebetale støtten, f.eks. fordi betingelserne for at modtage støtten ikke er opfyldt.

Hvis tilbagebetalingen sker som følge af, at betingelserne for at modtage støtten ikke er opfyldt, vil den tilbagebetalte støtte efter de almindelige regler, som udgangspunkt ikke være skattepligtig.

Hvis den skattepligtige vælger frivilligt at tilbagebetale det modtagne beløb uden at være forpligtet til dette, afhænger de skattemæssige konsekvenser af, om tilbagebetalingen sker før eller efter det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til beløbet. Sker tilbagebetalingen, inden den skattepligtige har erhvervet endeligt ret til beløbet, vil støtten som udgangspunkt ikke være skattepligtig. Det skyldes, at der er givet rettidigt afkald på støtten. Sker en frivillig tilbagebetaling derimod efter det tidspunkt, hvor modtageren har erhvervet endelig ret til beløbet, og hvor beskatningen således er indtrådt, vil beskatningen af det modtagne beløb blive fastholdt.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Det er generelt en betingelse for at modtage beløb i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, at den skattepligtige anmoder om støtten inden for nærmere fastsatte frister. På det tidspunkt, hvor beløbet kommer til udbetaling, kan det være vanskeligt for virksomheden at vurdere, om den får behov for den pågældende støtte under krisen som følge af covid-19. Der har således været tilfælde, hvor virksomheder efterfølgende har vurderet, at de godt kunne undvære pengene, selv om de lever op til de givne betingelser for modtagelse af støtten, og f.eks. for at vise samfundssind har besluttet at betale beløbet tilbage.

Det findes ikke rimeligt at fastholde beskatningen, når støtten således er blevet tilbagebetalt. Det foreslås derfor, at beløb, der modtages i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, skattefritages, når beløbet er tilbagebetalt senest 3 år efter modtagelsen.

Det foreslås, at skattefritagelsen af tilbagebetalt covid-19-støtte skal omfatte alle beløb, der siden indførelsen af de første restriktioner den 11. marts 2020 er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19. Det vil bl.a. omfatte kompensationer for mistede indtægter eller afholdte udgifter og anden offentlig støtte, eksempelvis støtte udbetalt i henhold til hjælpepakker med hjemmel i lov om erhvervsfremme. Som eksempler kan nævnes lønkompensation, kompensation for faste omkostninger, kompensation efter ordningen for selvstændige eller efter ordningen for freelancere, kompensation ved aflysning af større arrangementer m.v. Forslaget omfatter også beløb, der udbetales i henhold til hjælpepakker med hjemmel i anden lovgivning som følge af covid-19, eksempelvis kompensation for tabt deltagerbetaling til folkehøjskoler, den folkeoplysende voksenundervisning, daghøjskoler og Folkeuniversitetet m.v.

Det foreslås, at skattefritagelsen omfatter alle modtagere af støttebeløb i henhold til hjælpepakkerne, dvs. privatpersoner og virksomheder i enhver form, institutioner og fonde og foreninger.

Det foreslås, at det skal være en betingelse for skattefrihed, at beløbet tilbagebetales senest 3 år efter den faktiske modtagelse. Hvis kun en del af støtten tilbagebetales, vil kun denne del være skattefri efter forslaget.

Hvis der inden tilbagebetalingen foreligger en skatteansættelse (årsopgørelse), hvori det modtagne beløb indgår som skattepligtig indkomst, vil den skattepligtige skulle sikre skattefritagelsen ved at anmode Skatteforvaltningen om at genoptage skatteansættelsen efter de almindelige regler herom. Den almindelige frist for genoptagelse af skatteansættelsen er den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. En anmodning om genoptagelse vedrørende et tilskud, hvortil der er erhvervet ret eksempelvis i indkomståret 2020, skal således senest indgives den 1. maj 2024.

Hvis tilbagebetalingen finder sted så hurtigt, at det modtagne og tilbagebetalte beløb fremgår af de oplysninger, som yderen af beløbet indberetter til Skatteforvaltningen, eller beløbet tilbagebetales inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, hvor der er erhvervet endelig ret til beløbet, jf. skattekontrollovens §§ 10-12, vil det normalt være tilstrækkeligt, at den skattepligtige undlader at medtage det modtagne og tilbagebetalte beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at skattefritagelsen af tilbagebetalt covid-19-støtte skal have virkning for beløb modtaget den 11. marts 2020 eller senere, idet samtlige tilskud som følge af covid-19 er udbetalt efter denne dato. Den 11. marts 2020 er dagen, hvor statsministeren meddelte den danske befolkning, at Danmark lukkede ned som følge af spredningen af covid-19. Det er således hensigten, at alle beløb modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19 vil skulle omfattes af den foreslåede skattefritagelse, i det omfang de tilbagebetales senest 3 år fra modtagelsen.

2.5. Nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten

2.5.1. Gældende ret

Hestevæddeløbssporten modtager udlodningsmidler i henhold til lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri (herefter udlodningsloven). I forbindelse med den seneste ændring af udlodningsloven blev det besluttet at udfase udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten. Det blev samtidig besluttet, at spiludbydere, med dansk tilladelse til udbud af væddemål, der udbyder spil på danske hestevæddemål, skulle betale en parafiskal afgift (et særligt bidrag) på 8 pct. af indsatsen, som går direkte til den danske hestevæddeløbssport, og som skal anvendes til formål, der både kommer spiludbyderne og hestevæddeløbssporten til gavn.

Det særlige bidrag på 8 pct. betales af indsatsen på et væddemål på danske hestevæddeløb. Hvis der indgår et dansk hestevæddeløb i et kombinationsvæddemål, hvor der væddes om resultatet af flere begivenheder, skal det særlige bidrag betales af hele kombinationsvæddemålet.

Indtægterne fra bidraget tildeles hestevæddeløbssporten med henblik på dækning af udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og spiludbydere med dansk tilladelse til udbud af væddemål.

Udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og spiludbyderne kan f.eks. være løbspræmier, udgifter til billedoptagelser og transmission af hestevæddeløb, dopingbekæmpelse og drift af hestevæddeløbsbanerne.

Det særlige bidrag opgøres kvartalsvis. Angivelse og indbetaling af det særlige bidrag skal ske til Spillemyndigheden senest den 15. i den første måned, der følger efter det kvartal, som det særlige bidrag vedrører.

I bekendtgørelse nr. 72 af 29. januar 2018 om det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten er der fastsat nærmere regler for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten.

Indtægten til hestevæddeløbssporten fra det særlige bidrag udgør i øjeblikket ca. 10,5 mio. kr. årligt. For uddybende bemærkninger om beregningen af det særlige bidrag, se de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at nedsætte satsen for det særlige bidrag, så der fremover skal betales et særligt bidrag på 6 pct. af indsatsen på væddemål på danske hestevæddeløb.

3. Økonomiske konsekvenser og implementerings­konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Lempelse af BoligJobordningen i 2021

Den del af lovforslaget, der vedrører midlertidig forbedring af BoligJobordningen gældende i 2021, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 420 mio. kr. i 2021. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 340 mio. kr. i 2021. I 2022 og 2023 skønnes et merprovenu på henholdsvis 10 mio. kr. og 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, som følge af at de mere fordelagtige regler i 2021 skønnes at medføre en mindre fremrykning af håndværksopgaver. Den varige virkning skønnes til -5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

For finansåret 2021 skønnes en provenuvirkning på -210 mio. kr.

Den midlertidige forbedring af BoligJobordningen skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu for kommunerne på 410 mio. kr. i 2021.

Den midlertidige forbedring af BoligJobordningen indebærer en midlertidig forhøjelse af den eksisterende skatteudgift i 2021, svarende til forslagets umiddelbare virkning.

3.1.2. Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser

De dele af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser, forudsættes beregningsteknisk at vedrøre ca. 1,1 mio. personer, svarende til halvdelen af alle privatansatte, der vil få et gavekort på i gennemsnit knap 700 kr. Dermed vil der blive givet skattefrie gavekort til en samlet værdi af 750 mio. kr., hvoraf skatteværdien udgør ca. 325 mio. kr. før tilbageløb og ca. 250 mio. kr. efter tilbageløb.

Der er i princippet ingen umiddelbar provenuvirkning, da det vurderes, at udbredelsen af gavekort som personalegode efter gældende regler er meget begrænset.

Finansårsvirkningen i 2021 skønnes til -325 mio. kr., svarende til adfærdsvirkningen før tilbageløb.

Den varige virkning skønnes til et mindreprovenu på ca. 2 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der er stor usikkerhed på skønnene.

Skattefritagelsen har karakter af en skatteudgift, der svarer til virkningen før tilbageløb, dvs. ca. 325 mio. kr.

Der er ingen virkning for kommuner og regioner.

3.1.3. Skattefritagelse af og fradragsret for arbejdsgiverbetalte covid-19-test og personlige værnemidler

Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af og fradragsret for arbejdsgiverbetalte test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, vil medføre et umiddelbart mindreprovenu i 2021, idet et antal skattepligtige test og værnemidler bliver skattefritaget for modtagerne, ligesom det sikres, at der ikke kan opstå tvivl om, at udgifterne er fradragsberettigede for arbejdsgivere. Det er imidlertid ikke muligt at skønne præcist over størrelsen heraf, da der ikke foreligger en opgørelse af, hvor mange private test der foretages på foranledning af og betales af virksomhederne, herunder hvor mange heraf der efter gældende regler er skattepligtige for medarbejderne eller eventuelt ikke er fradragsberettigede for virksomheder. Der forventes alene en umiddelbar provenuvirkning i 2021, hvorefter behovet for test m.v. forventes væsentligt reduceret.

Det umiddelbare mindreprovenu skal ses i lyset af, at tiltag, der medvirker til at begrænse smittespredningen, vil have positive økonomiske konsekvenser, herunder for de offentlige finanser. Det må således forventes, at skattefritagelsen for modtagerne og sikring af fradragsret for virksomheder i et vist omfang medvirker til mindre nedlukning og øget aktivitet, der medfører øgede indtægter fra beskatningen af personer, virksomheder og selskaber. Disse effekter, som det ligeledes ikke er muligt at skønne over, vil modvirke mindreprovenuet vedrørende skattefritagelsen for modtagerne og sikring af fradragsretten for virksomheder, men det er ikke muligt at fastslå, om den samlede provenuvirkning efter adfærd er positiv eller negativ.

For kommunerne vil forslaget medføre et umiddelbart mindreprovenu, der imidlertid må forventes at blive helt eller delvist modsvaret af forslagets afledte positive konsekvenser.

Skattefritagelsen har karakter af en skatteudgift, der henset til usikkerheden vedrørende omfanget ikke vil indgå i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.

3.1.4. Skattefritagelse af covid-19-støtte som tilbagebetales

Forslaget vil betyde en ensretning af skattereglerne for covid-19 støttebeløb, der vælges tilbagebetalt frivilligt, og covid-19 støttebeløb, der tilbagebetales tvangsmæssigt, fordi de er modtaget uberettiget, og hvor tilbagebetalingen medfører, at der ikke sker beskatning af støtten.

På den ene side vil skattefritagelsen af de støttebeløb, der er frivilligt tilbagebetalt, indebære et isoleret umiddelbart mindreprovenu. I omvendt retning trækker dog, at der må forventes endnu større besparelser for det offentlige ved flere frivillige tilbagebetalinger, når sådanne tilbagebetalinger neutraliseres skattemæssigt. I mangel på en ophævelse af skattepligten af de modtagne støttebeløb, der er tilbagebetalt, må omfanget af endelige tilbagebetalte beløb således forventes at være af betydeligt mindre størrelse end efter den foreslåede justering. Det skyldes, at den gældende utilsigtede skattemæssige behandling vil påføre virksomheder en skatteregning, uanset om der foretages frivillig tilbagebetaling eller ej. Hermed vil virksomheder, efter at være blevet bekendt med de gældende regler, i et langt større omfang end ellers forventeligt undlade at vælge frivilligt at tilbagebetale støttebeløb. Med en vis usikkerhed som følge af bl.a. adfærdsvirkninger vurderes de modsatrettede virkninger for det offentlige af nogenlunde samme størrelse og således at ophæve hinanden.

3.1.5. Nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten

Den del af forslaget, der vedrører nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten, indebærer, at satsen nedsættes fra 8 pct. til 6 pct. af indsatserne på væddemål på danske hestevæddeløb med virkning fra den 1. januar 2021. Med forslaget fastholdes afgiftsbelastningen af væddemål på danske hestevæddeløb uændret efter forhøjelsen af afgiften på væddemål fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten, som træder i kraft den 1. januar 2021. Nedsættelsen af det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten medfører et tab for hestevæddeløbssporten på 2,7 mio. kr. årligt. I finansloven for 2021 er det aftalt at kompensere dansk hestevæddeløbssport for tabet ved nedsættelsen af det særlige bidrag med et beløb svarende til hestevæddeløbssportens tab fra det særlige bidrag, hvilket vil sige 2,7 mio. kr. årligt (2021-niveau). Forslaget medfører dermed en varig merudgift på 2,7 mio. kr. årligt (2021-niveau). Finansårsvirkningen i 2021 udgør ligeledes 2,7 mio. kr.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets del vedrørende lempelse af Boligjobordningen i 2021 vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 1,9 mio. kr. i 2021, 1,8 mio. kr. i 2022, 2,4 mio. kr. årligt i 2023-2024, 2,3 mio. kr. i 2025, 1,9 mio. kr. i 2026 og 0,9 mio. kr. i alt i 2027-2028. Omkostningerne relaterer sig til vejledning og systemtilpasninger.

Lovforslagets del vedrørende arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,8 mio. kr. i 2021. Omkostningerne relaterer sig til vejledning.

Lovforslagets dele vedrørende skattefritagelse af og fradragsret for arbejdsgiverbetalte covid-19-test og personlige værnemidler samt skattefritagelse af tilbagebetalt covid-19-støtte vurderes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslagets del om at ændre procentsatsen for det særlige bidrag har ingen administrative konsekvenser for det offentlige.

Det vurderes, at lovforslaget opfylder de syv principper om digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget er udarbejdet så enkelt og klart som muligt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs­livet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den del af forslaget, der vedrører midlertidig lempelse af BoligJobordningen, vil have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af en øget efterspørgsel efter de omfattede håndværksydelser og serviceydelser. Virkningen kan dog ikke kvantificeres nærmere. Der vil navnlig blive tale om positive konsekvenser for de virksomheder, der beskæftiger sig med serviceydelser og energiforbedringer af boligmassen.

Den del af forslaget, der vedrører skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser, vurderes at have væsentlige positive virkninger for de omfattede brancher.

Den del af forslaget, der vedrører skattefritagelse af og fradragsret for arbejdsgiverbetalte covid-19-test og personlige værnemidler vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v., idet skattefritagelsen i et vist omfang vil medvirke til mindre nedlukning og øget aktivitet. Virkningen kan dog ikke kvantificeres nærmere.

Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af tilbagebetalt covid-19-støtte, vil modvirke en utilsigtet beskatning af virksomheder, der tilbagebetaler støttebeløb, selv om der ikke består en forpligtelse hertil. Samtidig forventes forslaget at medvirke til, at virksomheder i større omfang vil vælge eller fastholde frivilligt at tilbagebetale støttebeløb, da skattereglerne ensrettes i forhold til situationer, hvor der består en forpligtelse til tilbagebetaling af støtte, og en sådan tilbagebetaling medfører, at den del af støtten, der er tilbagebetalt, ikke beskattes.

Forslagets del om at ændre procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten skønnes at medføre en umiddelbar lettelse på 2,7 mio. kr. for de spiludbydere, der udbyder væddemål på danske hestevæddeløb. Denne lettelse svarer dog omtrent til spiludbydernes merudgift som følge af afgiftsforhøjelsen på væddemål fra 20 til 28 pct. af bruttospilleindtægten.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om lempelse af BoligJobordningen i 2021 skønnes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet. Fradraget er fortsat betinget af, at køberen af ydelsen anvender et elektronisk indberetningsmodul i Skatteforvaltningens TastSelv-system. Ordningen kræver ikke forhåndsgodkendelser eller indsendelse af dokumentation for de involverede virksomheder.

Der vurderes ikke at være nævneværdige administrative konsekvenser for arbejdsgivere ved at give gavekort til de ansatte eller for de virksomheder, som udsteder eller indløser gavekortene. Arbejdsgivere, som giver gavekort til de ansatte i perioden fra 1. januar 2021 og frem til reglerne er trådt i kraft, skal indberette og indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af gavekortene og efterfølgende rette de tidligere foretagne indberetninger. På den anden side vil arbejdsgivere, som giver gavekort til de ansatte, efter reglerne er trådt i kraft, få en administrativ lettelse, da de ikke vil skulle indberette og indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Den del af forslaget, der vedrører skattefritagelse af og fradragsret for arbejdsgiverbetalte covid-19-test og personlige værnemidler, vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af covid-19-støtte, hvor støtten tilbagebetales senest 3 år fra modtagelsen, skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om at ændre procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger hertil.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Den del af forslaget, der vedrører midlertidig lempelse af BoligJobordningen har ingen administrative konsekvenser for borgerne. Fradraget er fortsat betinget af, at køberen af ydelsen dels anvender en elektronisk betalingsform, dels anvender et elektronisk indberetningsmodul i Skatteforvaltningens TastSelv-system. Herved føres fradraget automatisk på årsopgørelsen hos køber, og indtægten føres på årsopgørelsen hos den privatperson, der udfører arbejdet. Hvis arbejdet er udført af en virksomhed, anvendes indberetningen som en kontroloplysning.

Løsningen vil for langt de fleste købere af de pågældende håndværks- og serviceydelser således bestå i en betalingsoverførsel samt en indberetning i TastSelv, begge dele via internet. Systemet sørger for resten. Den administrative løsning er således forholdsvis enkel for borgeren at anvende. Den kræver ikke forhåndsgodkendelser eller indsendelse af dokumentation for borgeren eller de involverede virksomheder. For de borgere, der ikke selv har internetadgang eller pårørende eller andre, der kan hjælpe, vil betalingen kunne ske via pengeinstitut, posthus eller kortbetaling, og indberetning vil kunne ske på skattecentre eller i kommunernes borgerservicecentre.

Der vurderes ikke at være nævneværdige konsekvenser ved, at de ansatte selv skal oplyse værdien af de skattepligtige gavekort til Skatteforvaltningen, når de ansatte modtager gavekort fra flere arbejdsgivere, som tilsammen overskrider beløbsgrænsen på 1.200 kr.

Forslagene om skattefritagelse af og fradragsret for arbejdsgiverbetalte covid-19-test og personlige værnemidler, skattefritagelse af covid-19-støtte, der tilbagebetales indenfor 3 år, og ændring af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Den del af forslaget, der vedrører forhøjet loft for fradrag efter BoligJobordningen for håndværksydelser i 2021 vurderes at have positive klima- og miljømæssige konsekvenser, der dog ikke umiddelbart kan kvantificeres nærmere.

De dele af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort, skattefritagelse af og fradragsret for covid-19-test og personlige værnemidler, skattefritagelse af covid-19-støtte, der tilbagebetales senest 3 år fra modtagelsen, og ændring af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten, har ingen nævneværdige klima- eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Med den del af lovforslaget, der vedrører lempelse af BoligJobordningen i 2021, foreslås det at forbedre BoligJobordningen midlertidigt ved at forhøje fradragslofterne og hæve fradragsværdien for serviceydelser i 2021. Herudover foreslås ingen ændringer af ordningen i 2021.

Af hensyn til EUF-Traktatens regler om kapitalens fri bevægelighed, og EU-Domstolens dom i den såkaldte Jägersag (C-256/06) omfatter retten til fradrag også fritidsboliger i udlandet. Fritidsboligen skal være beliggende i et land, som i henhold til aftale m.v. skal udveksle skatteoplysninger med de danske myndigheder. I overensstemmelse hermed bliver der efter den nuværende BoligJobordning ikke stillet krav om, at arbejde vedrørende fritidsboliger i udlandet skal udføres af virksomheder, der er momsregistrerede i Danmark, eller af personer, der er skattepligtige til Danmark, idet det vil vanskeliggøre mulighederne for at opnå fradrag, hvis en ejer af en fritidsbolig i udlandet ikke må anvende lokal arbejdskraft. Af samme grund kan grænsegængere opnå fradrag, selv om arbejdet bliver udført af en håndværker, som ikke er momsregistreret i Danmark, eller af en person, der ikke er skattepligtig til Danmark. Disse regler vil også gælde i 2021.

Der er fortsat tale om en generel skatteordning med en bred afgrænsning af de fradragsberettigede ydelser, hvor den skattemæssige fordel tilfalder private borgere. Det vurderes derfor, at ordningen ikke indebærer statsstøtte. På baggrund heraf vurderes den del af lovforslaget, der vedrører BoligJobordningen, at være i overensstemmelse med EU-retten.

Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til visse udbydere, omfatter både udbydere i Danmark og i andre EU/EØS-lande og vurderes derfor at være i overensstemmelse med EU-retten.

Lovforslaget om at ændre procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten indeholder statsstøtteretlige aspekter.

Det særlige bidrag udgør, selv om det er en parafiskal afgift, statsstøtte til fordel for hestevæddeløbssporten. Det nuværende særlige bidrag til hestevæddeløbssporten er godkendt af Europa-Kommissionen.

Europa-Kommissionen vil derfor blive orienteret om nedsættelsen af procentsatsen for det særlige bidrag fra 8 pct. til 6 pct. og om kompensationen til hestevæddeløbssporten for nedsættelsen.

De dele af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af og fradragsret for arbejdsgiverbetalte covid-19-test og personlige værnemidler og skattefritagelse af covid-19-støtte, der tilbagebetales senest 3 år fra modtagelsen, har ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 22. december 2020 til og med den 19. januar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Akademikerne, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Cirkusdirektørforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Teaterforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Live, Dansk Teater, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Trav og Galop Union, Danske Advokater, Danske Biografer, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Danske Regioner, Datatilsynet, DGI, DI, Digitaliseringsstyrelsen, DKK - Danske Koncert- og Kulturhuse, DTL, EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Kunsthaller i Danmark, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Justitia, Kasinoforeningen, KL, Kraka, Kulturhusene i Danmark, Landbased Gambling Association Denmark, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Live Nation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ODM, Parcelhusejernes Landsorganisation, Revy Danmark, RockwoolFonden, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SPILLEBRANCHEN (DOGA), SRF Skattefaglig Forening, Tekniq, VELTEK og Ældre Sagen.

Endvidere har den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte covid-19-test og personlige værnemidler og skattefritagelse af covid-19-støtte, der tilbagebetales senest 3 år fra modtagelsen, i perioden fra og med den 21. januar 2021 til og med den 27. januar 2021 været sendt i særskilt høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Akademikerne, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Cirkusdirektørforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Teaterforeninger, Danske Biografer, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Live, Dansk Teater, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Trav og Galop Union, Danske Advokater, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Danske Koncert og Kulturhuse, Danske Regioner, Datatilsynet, DGI, DI, Digitaliseringsstyrelsen, DTL, EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Kunsthaller i Danmark, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Justitia, Kasinoforeningen, KL, Kraka, Kulturhusene i Danmark, Landbased Gambling Association Denmark, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Live Nation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ODM, Parcelhusejernes Landsorganisation, Revy Danmark, RockwoolFonden, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SPILLEBRANCHEN (DOGA), SRF Skattefaglig Forening, Tekniq, VELTEK, Ældre Sagen.

Efter høringen er den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 30, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, blevet tilføjet til forslaget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret er beløb, der udbetales til en fysisk eller juridisk person i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, som udgangspunkt skattepligtig indkomst for modtageren. Beløbet skal beskattes på det tidspunkt, hvor den skattepligtige har erhvervet endelig ret til beløbet.

Hvis den skattepligtige vælger frivilligt at tilbagebetale det modtagne beløb eller en del heraf, efter at der er erhvervet endelig ret til beløbet, er der som udgangspunkt ikke hjemmel til at anse denne tilbagebetaling for fradragsberettiget. Tilbagebetalingen indebærer heller ikke, at skattepligten af det modtagne beløb ophører.

Hvis f.eks. en virksomhed modtager en indtægt, er udgangspunktet således, at indtægten beskattes i det indkomstår, hvor virksomheden erhverver endelig ret til indtægten. Selv om virksomheden gennem en efterfølgende frivillig tilbagebetaling giver afkald på indtægten, fastholdes beskatningen af indtægten i det indkomstår, hvor virksomheden har erhvervet endelig ret til indtægten.

Det foreslås at indsætte nr. 35 i ligningslovens § 7, hvorefter beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, og som er tilbagebetalt senest 3 år efter den faktiske modtagelse, ikke bliver beskattet.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle finde anvendelse på alle beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19. Det vil bl.a. omfatte kompensationer for mistede indtægter eller afholdte udgifter og anden offentlig støtte modtaget i henhold til hjælpepakker med hjemmel i lov om erhvervsfremme. Forslaget vil også omfatte beløb, der modtages i henhold til anden lovgivning om udbetaling af støtte som følge af covid-19, eksempelvis kompensation for tabt deltagerbetaling til folkehøjskoler, den folkeoplysende voksenundervisning, daghøjskoler og Folkeuniversitetet m.v.

Den foreslåede regel vil indebære, at det vil være muligt at opnå skattefrihed for sådanne modtagne støttebeløb, hvis de tilbagebetales senest 3 år fra modtagelsen. Fristen på 3 år vil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige har modtaget tilskudsbeløbet via en udbetaling fra myndighederne. Der vil således ikke skulle lægges vægt på retserhvervelsestidspunktet, eller hvornår tilskuddet er bevilget. Et tilskudsbeløb, der er indbetalt på den skattepligtiges konto den 1. marts 2021, vil således skulle være tilbagebetalt til det offentlige senest den 1. marts 2024 som betingelse for, at tilskuddet vil være skattefrit efter forslaget. Hvis en del af tilskuddet f.eks. først modtages året efter f.eks. den 1. marts 2022, vil denne del af beløbet skulle være tilbagebetalt senest den 1. marts 2025.

Hvis en virksomhed f.eks. har modtaget støtte fra flere forskellige myndigheder på forskellige tidspunkter, vil der kunne opnås skattefrihed efter den foreslåede bestemmelse, i det omfang et modtaget støttebeløb er blevet tilbagebetalt til den myndighed, støtten er modtaget fra, senest 3 år efter modtagelsen af beløbet.

Hvis der alene sker tilbagebetaling af en del af det modtagne støttebeløb, vil der efter forslaget alene være skattefrihed af den del af det modtagne støttebeløb, der tilbagebetales.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle finde anvendelse uden hensyn til, hvad der er årsagen til, at der er sket tilbagebetaling. Bestemmelsen vil imidlertid kun have selvstændig betydning, hvis en hel eller delvis tilbagebetaling af støtten ikke allerede efter de gældende regler medfører, at modtageren ikke er skattepligtig af det støttebeløb, der er blevet tilbagebetalt.

Efter forslaget vil alle, der har modtaget skattepligtige beløb i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, skulle være omfattet af skattefritagelsen ved tilbagebetaling af beløbet senest 3 år fra modtagelsen. Forslaget vil således omfatte privatpersoner og virksomheder, uanset organisationsform, fonde og foreninger, institutioner, folkehøjskoler, museer og andre kulturinstitutioner og kunstnere m.v.

Til nr. 2

Efter ligningslovens § 8 V, stk. 5, kan de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser årligt højst udgøre 5.400 kr. (2010-niveau) pr. person, og de fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm kan tilsammen årligt højst udgøre 10.900 kr. (2010-niveau) pr. person. Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, kan det samlede fradrag pr. person udgøre i alt 16.300 kr. (2010-niveau).

Der kan således i 2021 opnås fradrag på op til 6.400 kr. pr. person for serviceydelser og fradrag på op til 12.800 kr. pr. person for håndværksydelser. Udnyttes begge kategorier fuldt ud, kan der således opnås et samlet fradrag på 19.200 kr. pr. person i 2021. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, dvs. har en fradragsværdi på 25,6 pct. i 2021.

Det foreslås at indsætte to nye punktummer efter 1. pkt. i § 8 V, stk. 5, hvorefter de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser i indkomståret 2021 højst kan udgøre 25.000 kr. pr. person, og de samlede fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm i indkomståret 2021 højst kan udgøre 25.000 kr. pr. person. Udgifter til serviceydelser på op til 25.000 kr., jf. det foreslåede 2. pkt., medregnes i indkomståret 2021 med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften.

Det foreslåede § 8 V, stk. 5, 2. pkt. indebærer, at der i 2021 vil gælde et fradragsloft på 25.000 kr. pr. person for serviceydelser og et fradragsloft på 25.000 kr. pr. person for håndværksydelser (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm). Hvis begge lofter udnyttes fuldt ud, vil der således kunne opnås fradrag for i alt 50.000 kr. i 2021.

Det foreslås med det foreslåede § 8 V, stk. 5, 3. pkt., at udgifter til fradragsberettigede serviceydelser i 2021 medregnes med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften. Herved opnås en forøget fradragsværdi i 2021 for serviceydelser.

Den skattepligtige skal som hidtil foretage elektronisk indberetning af de fradragsberettigede udgifter til henholdsvis håndværksydelser og serviceydelser. Hensigten er, at indberetningsmodulet på www.skat.dk automatisk vil sørge for at omregne beløb, der indberettes for serviceydelser, således at fradraget for serviceydelser i indkomståret 2021 medregnes med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften. Hvis der således er betalt arbejdsløn for fradragsberettigede serviceydelser for 25.000 kr. (dvs. fradragsloftet udnyttes fuldt ud), vil den skattepligtige skulle indberette 25.000 kr., hvorefter der sker automatisk omregning, således at fradragsværdien af fradraget på 25.000 kr. forøges til ca. 35 pct. Det vil svare til et fradrag på ca. 34.000 kr. med almindelig fradragsværdi. Det foreslåede fradragsloft på 25.000 kr. omfatter således fradraget inden omregningen til forhøjet fradragsværdi.

Fradraget for serviceydelser vil således også i 2021 være et ligningsmæssigt fradrag, men et ligningsmæssigt fradrag, hvor fradragsværdien er forøget til ca. 35 pct. som følge at, at fradraget medregnes med 135 pct.

Der foreslås ikke ændringer af fradragsværdien for udgifter til håndværksydelser.

Det bemærkes, at de foreslåede højere fradragslofter og højere fradragsværdi af fradrag for serviceudgifter vil omfatte fradragsberettigede udgifter, der efter ordningens generelle henføringsregler henføres til indkomståret 2021.

Efter de gældende regler i § 8 V, stk. 4, henføres fradrag efter BoligJobordningen til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb. Denne generelle periodiseringsregel indebærer for personer, hvis indkomstår følger kalenderåret, at betaling for arbejde udført i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2021 skal være sket senest den 28. februar 2022, for at fradraget bliver henført til indkomståret 2021, hvor der efter forslaget vil gælde ekstraordinært forhøjede fradragslofter og fradragsværdi for serviceydelser.

For personer med forskudt indkomstår indebærer den generelle periodiseringsregel, at betaling for arbejde udført i den pågældendes indkomstår 2021 skal være sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb, for at fradraget bliver henført til indkomståret 2021, hvor der gælder ekstraordinært forhøjede fradragslofter og fradragsværdi for serviceydelser.

Til nr. 3

Det skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, at enhver form for aflønning - uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier - er skattepligtig for den ansatte. Der gælder dog en række undtagelser hertil.

Almindelig personalepleje på arbejdspladsen i form af kaffe-, kantine- eller kunstordninger er ikke skattepligtig for den ansatte. Tilsvarende gælder bl.a. den ansattes deltagelse i sædvanlige julefrokoster og firmaudflugter.

Visse former for personalegoder er skattefritaget ved særlige regler. Det gælder f.eks. privat benyttelse af parkeringsplads stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, rygeafvænningskurser og arbejdsgiverbetalte uddannelser og kurser. Endvidere beskattes mindre personalegoder, herunder julegaver, i form af naturalier kun, hvis den samlede værdi af disse personalegoder overstiger et samlet beløb på 1.200 kr. (2020).

Gavekort har ofte en relativ bred anvendelsesmulighed og bliver derfor i praksis sidestillet med kontanter. Derfor vil ansatte, der får foræret et gavekort fra deres arbejdsgiver, som udgangspunkt være skattepligtige af gavekortet, uanset værdien af gavekortet. Sådanne gavekort, som sidestilles med kontanter, anses - lige som den kontante del af en lønmodtagers løn - for A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Dette indebærer, at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af gavekortet og indberette om gavekortet til indkomstregisteret for den måned, hvori gavekortet gives.

Efter administrativ praksis er f.eks. julegaver i form af et gavekort til én bestemt navngiven restaurant skattefri for medarbejderen, hvis der er tale om gavebevis, der alene kan anvendes til dagens tre-retters- menu eller til én ud af tre trerettersmenuer, som arbejdsgiver har sammensat, og den samlede værdi af personalegoder i løbet af året ikke overstiger et samlet beløb på 1.200 kr. (2021-niveau). Et gavekort til overnatning på et hotel kan efter praksis også gives skattefrit, hvis værdien er under beløbsgrænsen.

Det beror på en konkret vurdering, om gavekort kan anses for naturalier og omfattes af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Det har dog i administrativ praksis været en klar betingelse, at gavekortet ikke må kunne ombyttes til kontanter.

Efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt., henregnes enhver form for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, til A-indkomst. Dette indebærer, at arbejdsgiveren skal indberette om lønnen m.v. til indkomstregisteret. Skattepligtige gavekort, som en arbejdsgiver giver en ansat, sidestilles med kontantløn. Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, og § 49 B, stk. 1, skal arbejdsgiveren endvidere indeholde arbejdsmarkedsbidrag af sådanne gavekort.

Gavekort, som fritages for skatte- og arbejdsmarkedsbidragspligt, henregnes ikke til A-indkomsten, og der vil ikke skulle indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbene, ligesom de ikke vil skulle indberettes til indkomstregisteret.

Det foreslås at indføre en bestemmelse om skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser i ligningslovens § 16, stk. 17.

Konkret foreslås det at fastsætte i ligningslovens § 16, stk. 17, 1. pkt., at værdien af gavekort, som kan bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU/EØS-land ikke beskattes, hvis personen i kalenderåret 2021 erhverver ret til gavekortet som led i et ansættelsesforhold, og den samlede værdi af sådanne gavekort modtaget som led i et eller flere ansættelsesforhold, ikke overstiger et beløb på 1.200 kr.

For at være omfattet af skattefritagelsen foreslås det således, at gavekortet ikke må overstige 1.200 kr., og at det skal kunne bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU/EØS-land, dvs. til udbydere af spise- og drikkevarer til nydelse på eller ved forretningsstedet, modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering, servering af spise- og drikkevarer ved enkeltstående arrangementer, udlevering af stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet, og/eller til udbydere af forlystelser, herunder museer, teaterforestillinger og biografforestillinger m.v.

Hotelydelser m.v. omfatter ydelser hos hoteller, gæstgiverier, vandrerhjem, moteller, feriecentre, campingpladser og lignende. Ophold i sommerhuse er også omfattet.

Restaurationsydelser m.v. omfatter ydelser hos restauranter, herunder fastfoodrestauranter, caféer, pølseboder og lignende.

Endvidere omfattes forlystelser i form af f.eks. forlystelsesparker, sportslige arrangementer, museer, kunsthaller, teatre og andre udbydere af scenekunstforestillinger, herunder også musicals og revyer, multiarenaer, cirkus, festivaler, spillesteder, koncert- og kulturhuse, zoologiske haver og lignende.

Den foreslåede ovennævnte afgrænsning af skattefritagelsen omfatter ikke transport, herunder f.eks. bil-, bus-, tog-, færge- og flytransport m.v. Transport, der må anses for at være en del af en forlystelse eller er sammenhængende med en hotelydelse m.v., f.eks. pakkerejser, er dog omfattet.

Eksempler på omfattede ydelser:

- Overnatninger på hoteller, gæstgiverier, vandrerhjem, moteller og campingpladser m.v. inkl. mad og drikkevarer og andre ydelser inkluderet i overnatningsprisen

- Mad og drikkevarer til nydelse på en restaurant

- Mad og drikkevarer til nydelse på en café

- Mad og drikkevarer til nydelse ved en pølsevogn

- Mad og drikkevarer til nydelse på en fastfoodrestaurant

- Drikkevarer til nydelse på en bar

- Mad og drikkevarer til nydelse på et pizzeria

- Adgangsbilletter til forlystelsespark inkl. turpas/billetter til forlystelser

- Adgangsbilletter til biografer, teatre, stand-up-shows, operaer og koncerter

- Adgangsbilletter til zoologiske haver, museer m.v. inkl. rundvisninger

Gavekortet vil fortsat være skattefrit, hvis det kan anvendes som betaling for spise- og drikkevarer, der kan tages med hjem til nydelse, dvs. såkaldt to-go, så længe udbyderen også udbyder en eller flere af de ovennævnte omfattede ydelser.

Det vil også være skattefrit, hvis et gavekort til f.eks. en forlystelsespark eller et museum også kan bruges i forlystelsesparkens eller museets gavebutik eller café, så længe udbyderen primært udbyder de ovenfor nævnte omfattede ydelser. Det samme gør sig endvidere gældende for et gavekort til et hotel, der også kan anvendes til f.eks. adgang til fitnessfaciliteter eller spa-behandlinger. På den anden side vil et gavekort til et fitnesscenter, en kosmetolog eller et supermarked fortsat være skattepligtigt, da skattefriheden ikke er målrettet sådanne ydelser, som i højere grad vedrører hhv. sundhed, personlig pleje og dagligvarer til forbrug i privatsfæren.

Gælder gavekortet til flere virksomheder, hvoraf en eller flere primært udbyder noget, der ikke er omfattet af skattefritagelsen, vil gavekortet hverken helt eller delvist være omfattet af skattefritagelsen.

Ved vurdering af, hvad der primært udbydes, kan der f.eks. ses på virksomhedens omsætning. Der skal ved denne vurdering ikke henses til perioder, hvor udbud af ydelser indstilles som følge af påbud fra myndighederne. Sidstnævnte gør sig også gældende i forhold til to-go ved vurdering af, om en udbyder også udbyder ydelser omfattet af skattefritagelsen. Det skal således ikke tillægges betydning for vurderingen, hvis f.eks. en restaurant i en periode udelukkende leverer spise- og drikkevarer to-go på grund af et påbud fra myndighederne.

Endvidere medfører den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 17, 1. pkt., at det vil blive en betingelse for skattefriheden, at gavekortet modtages som led i et ansættelsesforhold. En person, der modtager gavekort uden for et egentligt ansættelsesforhold (en honorarmodtager), medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser, er ikke omfattet af skattefritagelsen.

Det vil også være en betingelse for skattefriheden, at den samlede værdi af alle de omfattede gavekort modtaget som led i et eller flere ansættelsesforhold ikke overstiger et beløb på 1.200 kr. Det betyder, at den beløbsmæssige grænse på 1.200 kr. skal gælde for omfattede gavekort fra en eller flere arbejdsgivere samlet. Hvis den beløbsmæssige grænse på 1.200 kr. overskrides, foreslås det, at den ansatte skal beskattes af hele værdien af det eller de modtagne gavekort. Der er således tale om en bagatelgrænse. Der vil skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af det skattepligtige beløb. At beløbsgrænsen skal gælde for en eller flere arbejdsgivere samlet medfører, at hvis en ansat har flere arbejdsgivere, kan den ansatte skattefrit højst få omfattede gavekort til en samlet værdi af 1.200 kr. fra alle arbejdsgivere. Tilsvarende gælder i relation til den eksisterende bagatelgrænse for mindre personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Gavekort, der vil blive omfattet af den foreslåede skattefritagelse, kan også være skattefrie efter bagatelgrænsen for personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., i det omfang gavekortet konkret må anses for at være naturaliegode, der ikke kan ombyttes til kontanter, jf. beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.1. Det betyder, at hvis en ansat f.eks. får et fysisk gavekort, der ikke kan aflæses elektronisk, til en fastsat trerettersmenu på en konkret restaurant i julegave, vil det være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder, og den ansatte kan herudover også få et gavekort på til og med 1.200 kr. skattefrit efter den foreslåede skattefritagelse.

I ligningslovens § 16, stk. 17, 2. pkt., foreslås det at fastsætte, at der med et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis til køb omfattet af bestemmelsens 1. pkt., jf. bemærkningerne til § 16, stk. 17, 1. pkt., ovenfor.

Med den foreslåede bestemmelse defineres den type gavekort, der omfattes af den foreslåede skattefritagelse. De omfattede gavekort vil herefter både være gavekort, der kan aflæses elektronisk og derfor er omfattet af betalingslovens § 96, og andre, fysiske gavekort. Endvidere vil det kun være gavekort, der kan bruges til et køb omfattet af bestemmelsens foreslåede 1. pkt., der omfattes.

Endvidere foreslås det at fastsætte i ligningslovens § 16, stk. 17, 3. pkt., at såfremt den person, der erhverver gavekortet som led i et ansættelsesforhold, mod betaling ombytter eller afstår gavekortet, finder 1. pkt., jf. ovenfor, ikke anvendelse.

Herved vil værdien af gavekortet være skattepligtig for den ansatte, hvis den ansatte ombytter gavekortet, og den ansatte vil selv skulle oplyse den skattepligtige værdi på årsopgørelsen.

Hvis den ansatte får en anden person til at ombytte gavekortet, vil den ansatte blive anset for at have ombyttet gavekortet.

Hvis den ansatte ombytter gavekortet, vil der skulle ske beskatning af den skattepligtige værdi af gavekortet. Der vil skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af den skattepligtige værdi.

§ 16, stk. 17, 3. pkt., skal sikre, at skattefritagelsen målrettes støtte af de virksomheder, som gavekortet kan bruges til, og ikke medfører skattefritagelse af kontant løn.

Det foreslås endelig i ligningslovens § 16, stk. 17, 4. pkt., at uanset kildeskattelovens § 43, stk. 1, anses gavekort omfattet af 1. pkt. ikke for A-indkomst, uanset om gavekortet ombyttes efter 3. pkt., medmindre den samme arbejdsgiver tildeler den ansatte gavekort, der overstiger den i 1. pkt. nævnte beløbsgrænse.

Med den foreslåede bestemmelse vil det blive fastsat, at arbejdsgivere, som til en ansat tildeler gavekort, der ligger inden for beløbsgrænsen, ikke vil skulle foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af sådanne gavekort, selv om den ansatte også fra en anden arbejdsgiver modtager gavekort omfattet af den foreslåede bestemmelse om skattefritagelse, og den ansatte herved samlet får tildelt gavekort med værdi over beløbsgrænsen, hvorved alle gavekortene bliver skattepligtige.

Fritagelsen for indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og indberetning vil dog ikke gælde, hvis arbejdsgiveren tildeler den enkelte ansatte gavekort, der overstiger beløbsgrænsen.

Fritagelse for at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag gælder, uanset at den ansatte ombytter gavekortet, hvorved den ansatte bliver skattepligtig af værdien af gavekortet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke vil have kendskab til andre arbejdsgiveres tildeling af gavekort, eller at den ansatte ombytter gavekortet.

Til nr. 4

Det skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, at enhver form for aflønning - uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier - er skattepligtig for den ansatte. Det gælder også for goder i form af arbejdsgiverbetalte test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen med smitte med covid-19, f.eks. mundbind og visirer. Det samme gør sig gældende for personer, der modtager goderne som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Der gælder ikke særlige regler om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte test for sygdomme eller arbejdsgiverbetalte personlige værnemidler til beskyttelse mod smitte fra sygdomme.

I ligningslovens § 30 er der fastsat skattefritagelse af ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren m.fl. til behandling af ansatte m.fl.s misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, når nærmere fastsatte betingelser er opfyldt. Skattefritagelsen gælder også for personer, der modtager goderne som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Hvis test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 eller benyttelse af personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen med smitte med covid-19 er arbejdsmæssigt begrundet, vil det ikke være skattepligtigt for den ansatte m.fl., at arbejdsgiveren m.fl. afholder udgiften. Dette omfatter kun test af den ansatte m.fl. selv for covid-19 og for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler til den ansatte m.fl. selv.

Stilles test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og/eller personlige værnemidler til rådighed på arbejdspladsen, kan det endvidere være omfattet af den såkaldte personaleplejefritagelse, hvis det kun er til rådighed på arbejdspladsen og for alle medarbejdere, og det ikke har en væsentlig økonomisk værdi.

Arbejdsgiverbetalte personlige værnemidler til nøglemedarbejdere kan endvidere være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder på 6.500 kr. pr. år (2021). Dette omfatter kun test af den ansatte m.fl. selv for covid-19 og for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler til den ansatte m.fl. selv. Der vil i så fald ikke ske beskatning, hvis værdien heraf sammen med andre arbejdsrelaterede personalegoder ikke overstiger beløbsgrænsen på 6.500 kr. pr. år (2021).

Endelig kan test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, som ikke er skattefrie efter ovenstående regler, være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.200 kr. pr. år (2021). Dette omfatter også test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, som den ansatte m.fl. får vederlagsfrit af arbejdsgiveren m.fl., men som benyttes af andre, f.eks. den ansatte m.fl.s husstand.

Når test for covid-19 og/eller test for antistoffer for covid-19 og/eller personlige værnemidler er omfattet af den lille bagatelgrænse for mindre personalegoder, er de skattefri, hvis værdien heraf sammenlagt med eventuelle andre mindre personalegoder, som den ansatte m.fl. får i årets løb fra en eller flere arbejdsgivere m.fl., ikke overstiger 1.200 kr. pr. år (2021).

Arbejdsgivere m.fl. kan fratrække personaleudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Som fradragsberettigede personaleudgifter anses ikke blot udgifter til løn og lønaccessorier m.v., men også andre udgifter, der er knyttet til driften af virksomheden og afholdes til fordel for de ansatte, så som udgifter til at forbedre arbejdsmiljøet og arbejdsklimaet, herunder personalefester, skovture, julefrokoster, personaleforeninger, firmasport m.v. Sådanne udgifter vil tilsvarende være fradragsberettigede for hvervgivere, når udgifterne afholdes som led i en aftale med en hvervtager om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller om f.eks. virke som medlem af en bestyrelse.

Det indebærer, at arbejdsgivere m.fl. har fradragsret for udgifter til covid-19-test af deres medarbejdere og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, når udgifterne hertil er knyttet til driften af virksomheden. Det vil de f.eks. være, hvor det er nødvendigt at teste medarbejderne og deres husstand af hensyn til, at der ikke sker en spredning af smitten i virksomheden eller af hensyn til virksomhedens kunder, eller hvor arbejdsgiveren afholder udgifterne som led i en generel ordning, der udgør en del af virksomhedens personalepolitik.

Det foreslås at fastsætte i ligningsloven § 30, stk. 7, 1. pkt., at der ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes værdien af test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, når test og værnemidler modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Den foreslåede skattefritagelse omfatter således goder i form af test for covid-19. Det har ikke betydning for skattefritagelsen, hvilken testform der benyttes. Endvidere omfattes test for antistoffer for covid-19. Den foreslåede skattefritagelse omfatter ikke test for andre sygdomme.

Den foreslåede skattefritagelse omfatter desuden goder i form af personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, når personer erhverver værnemidlet som led i et ansættelsesforhold. Ved personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19 forstås alt udstyr, herunder beklædning, der er bestemt til at skulle beskytte en selv eller andre mod smitte med covid-19, og ethvert tilbehør der tjener dette formål. Det omfatter således bl.a. masker, mundbind, visir og handsker. Det er ikke en betingelse for skattefritagelsen, at det pågældende værnemiddel er CE-godkendt/godkendt som personligt værnemiddel.

Den foreslåede skattefritagelse foreslås at gælde, når goderne gives af en arbejdsgiver eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Det foreslås at fastsætte i ligningsloven § 30, stk. 7, 2. pkt., at skattefriheden efter det foreslåede 1. pkt. skal omfatte test af personen selv og dennes husstand for covid-19 og test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, til personen selv og dennes husstand.

Ved personens husstand forstås efter forslaget de personer, som den skattepligtige deler folkeregisteradresse med, jf. § 6, stk. 1, i lov om Det Centrale Personregister.

Det foreslås at fastsætte i ligningslovens § 30, stk. 8, at udgifter afholdt af arbejdsgivere m.fl. til test og personlige værnemidler omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 30, stk. 7, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om, at arbejdsgivere m.fl. har fradragsret for udgifter til test og personlige værnemidler, der for deres ansatte m.v. er omfattet af den foreslåede skattefritagelse i ligningslovens § 30, stk. 7.

Til § 2

Spilleudbydere skal betale en afgift af bruttospilleindtægten (indsats minus gevinst) for udbud af væddemål.

Efter lov om spil § 43 a, stk. 1, skal spiludbydere endvidere betale et særligt bidrag på 8 pct. af indsatsen i væddemål på danske hestevæddeløb. Det særlige bidrag går direkte (via Spillemyndigheden) til den danske hestevæddeløbssport.

Med finansloven for 2020 blev besluttet at forhøje afgiften på væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten med virkning fra den 1. januar 2021. For at hestevæddeløbssportens økonomi ikke påvirkes negativt af afgiftsforhøjelsen, foreslås det at ændre procentsatsen i § 43 a, stk. 1, fra 8 pct. til 6 pct.

Med 20 pct. i afgift af bruttospilleindtægten og 8 pct. af indsatsen som særligt bidrag er den samlede belastning for hestevæddemål over 50 pct. af bruttospilleindtægten ved den skønnede tilbagebetalingsandel for hestevæddemål. Dermed er den samlede belastning væsentligt større for væddemål på danske hestevæddeløb end andre væddemål, som kun skal svare afgiften.

Afgiftsforhøjelsen forventes at føre til lavere omsætning på væddemål og dermed lavere indtægter for dansk hestevæddeløbssport fra det særlige bidrag. Dette kan være problematisk for hestevæddeløbssportens økonomi og dermed overlevelse, idet hestevæddeløbssporten i dag modtager midler fra udlodningsloven (ca. 75 mio. kr. årligt), som dog langsomt udfases, samt det særlige bidrag. Det bemærkes, at hestevæddeløbssportens finansiering skal evalueres i 2021 i forbindelse med evalueringen af den nuværende udlodningsmodel i udlodningsloven.

For at bibeholde spillet på danske hestevæddeløb og bidraget til hestevæddeløbssporten foreslås det, at det særlige bidrag nedsættes fra 8 pct. til 6 pct., så den samlede afgiftsbelastning forbliver uændret. Nedsættelsen vil medføre en nedgang i hestevæddeløbssportens indtægt fra det særlige bidrag på 2,7 mio. kr. årligt, og det er derfor aftalt i finansloven for 2021, at hestevæddeløbssporten skal modtage en tilsvarende kompensation fra staten på 2,7 mio. kr. årligt.

Nedsættelsen af procentsatsen vil medføre, at interessen for at spille på danske hestevæddeløb forbliver uændret, og på denne måde fastholdes forudsætningen bag den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen og udfasning af hestevæddeløbssporten fra udlodningsloven fra 2017, jf. udlodningsloven.

Tilbagebetalingsandelen på væddemål på hestevæddeløb beregnes som gevinster divideret med indsats. Med den skønnede tilbagebetalingsandel for hestevæddemål og ved en forhøjelse af afgiften på væddemål med 8 procentpoint, vurderes det som tilstrækkeligt, at det særlige bidrag reduceres med 2 procentpoint for at fastholde en uændret belastning.

I 2019 udgjorde det særlige bidrag ca. 10,5 mio. kr. Med en uændret omsætning på hestevæddeløb vil en nedsættelse af satsen for det særlige bidrag til 6 pct. medføre, at indtægten til hestevæddeløbssporten fra det særlige bidrag vil falde med 2,7 mio. kr.

Det er aftalt i finansloven for 2021, at staten kompenserer hestevæddeløbssporten for nedsættelsen af satsen for det særlige bidrag til 6 pct. Der afsættes således en fast årlig (som PL-reguleres) bevilling på 2,7 mio. kr. til hestevæddeløbssporten.

Kompensationen til hestevæddeløbssporten udbetales af Kulturministeriet, som i forvejen udbetaler hestevæddeløbssportens udlodningsmidler.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Ikrafttrædelsestidspunktet fraviger regeringens målsætning om, at erhvervsrettet lovgivning skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at ændringerne bør gennemføres hurtigst muligt. Med det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at loven træder i kraft hurtigst muligt, og at de systemmæssige ændringer kan iværksættes hurtigst muligt.

Ligningslovens § 8 V, stk. 5, 2. og 3. pkt., som indsat ved § 1, nr. 2, har efter sin formulering virkning for indkomståret 2021. Ændringen af BoligJobordningen vil således få virkning tilbage i tid. Bestemmelsen er begunstigende, da den medfører forhøjede fradragslofter og forhøjet fradragsværdi for fradrag for serviceudgifter i forhold til gældende regler.

Ligningslovens § 16, stk. 17, som affattet ved § 1, nr. 3, har efter sin formulering virkning for hele kalenderåret 2021. Bestemmelsen vil således få virkning tilbage i tid. Bestemmelsen er begunstigende, idet den medfører skattefritagelse af indkomst, der efter gældende regler er skattepligtig.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt indebærer, at arbejdsgiverne vil have foretaget indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af gavekort, der bliver fritaget for skatte- og arbejdsmarkedsbidragspligt, og have indberettet herom i perioden fra 1. januar 2021 og frem til lovens ikrafttrædelse.

Når loven er trådt i kraft, vil arbejdsgivere, der har tildelt ansatte skattefri gavekort i perioden fra og med den 1. januar 2021 og frem til ikrafttrædelsestidspunktet, skulle rette de tidligere foretagne indberetninger, så den ansatte ikke beskattes af værdien af de skattefri gavekort.

Hvis arbejdsgiveren, f.eks. som følge af, at vedkommendes virksomhed er ophørt inden ikrafttrædelsestidspunktet, eller af andre grunde, ikke korrigerer indberetningen, vil skatteyderen ved henvendelse til Skatteforvaltningen kunne få korrigeret for den indberettede indkomst hidrørende fra gavekortet eller -kortene i forbindelse med årsopgørelsen.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1, om skattefritagelse af tilbagebetalt covid-19-støtte, skal have virkning for beløb, der er modtaget den 11. marts 2020 eller senere. Hermed vil forslaget om skattefritagelse af covid-19-støtte, der tilbagebetales senest 3 år fra modtagelsen, have virkning for alle tilskudsbeløb, der modtages under covid-19 krisen, når beløbet tilbagebetales senest 3 år efter den faktiske modtagelse. Bestemmelsen vil således få virkning tilbage i tid. Bestemmelsen er begunstigende, idet den udelukkende kan medføre skattefritagelse af indkomst, der efter gældende regler er skattepligtig.

Det foreslås endvidere i stk. 3, at § 1, nr. 4, om skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt covid-19-test og personlige værnemidler og sikring af fradragsretten herfor, har virkning fra og med indkomståret 2020. Bestemmelsen vil således få virkning tilbage i tid. Bestemmelsen er begunstigende, idet den udelukkende kan medføre skattefritagelse af indkomst, der efter gældende regler er skattepligtig, og fradragsret for udgifter, der efter gældende regler ikke er fradragsberettigede.

Spiludbyderne opgør det særlige bidrag kvartalsvis. Angivelse og indbetaling af det særlige bidrag skal ske til Spillemyndigheden senest den 15. i den første måned, der følger efter det kvartal, som det særlige bidrag vedrører. Henset til, at loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, hvilket forventes at ske senest den 1. april 2021, og at afregningen af første kvartal 2021 skal ske senest den 15. april 2021, foreslås det i stk. 4, at § 2 om nedsættelse af det særlige bidrag fra 8 pct. til 6 pct., har virkning fra og med den 1. januar 2021. Hermed svarer virkningstidspunktet for nedsættelsen af det særlige bidrag til 6 pct. til ikrafttrædelsestidspunktet for forhøjelsen af afgiften for væddemål fra 20 pct. til. 28 pct. af bruttospilleindtægten.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov