L 16 Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

(Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning af ydelser til børn og unge i dagtilbud, i folkeskolen og i friskoler og private grundskoler (frie grundskoler)).

Af: Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S)
Udvalg: Social- og Ældreudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 21-12-2020

Optrykt: 21-12-2020

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 21. december 2020

20201_l16_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 21. december 2020

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

(Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning af ydelser til børn og unge i dagtilbud, i folkeskolen og i friskoler og private grundskoler (frie grundskoler))

§ 1

I lov nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter »tilgængelighed«: », jf. dog § 9 a«.

2. I § 7 indsættes efter »§ 5, stk. 1 og 5,«: »og § 9 a,«.

3. Efter § 9 indsættes før overskriften før § 10:

»Rimelig individuel tilpasning

§ 9 a. Børn og unge med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og i folkeskolen og i friskoler og private grundskoler (frie grundskoler), således at de kan opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn og unge og undgå forskelsbehandling, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 2. Retten efter stk. 1 gælder kun tilpasning, som er rimelig, og som dermed ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde for dagtilbuddet eller folkeskolen, friskolen eller den private grundskole (frie grundskole). Ved vurderingen af, hvad der anses for rimelig individuel tilpasning, skal der særlig lægges vægt på effekten af at fjerne barrierer og på omkostningerne forbundet med tilpasningen under hensyntagen til dagtilbuddets eller skolens ressourcer.«

4. I § 10, § 11, stk. 1, og § 12 ændres »§§ 5 og 6« til: »§§ 5, 6 og 9 a«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.