Betænkning afgivet af Retsudvalget den 8. april 2021

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti længe har ment, at forbrydelser begået med baggrund i offerets handicap bør være hadforbrydelser på linje med forbrydelser begået med baggrund i offerets etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Derfor har Dansk Folkeparti så sent som i 2019 fremsat beslutningsforslag om det, men forslaget blev imidlertid forkastet i 2020, da bl.a. Socialdemokratiet stemte imod. Derfor finder Dansk Folkeparti det overordentlig positivt, at regeringen nu alligevel ønsker at skærpe straffen for forbrydelser begået med baggrund i offerets handicap og samtidig betegne sådanne forbrydelser som hadforbrydelser. Der ligger en vigtig beskyttelse i, at vi som samfund slår hårdt ned på personer, der udøver vold, trusler eller andre kriminelle handlinger mod borgere på grund af disse borgeres handicap.

Dansk Folkeparti har tidligere foreslået, at der indføres et afkrydsningsfelt på politiets anmeldelsesskabelon, som skal afkrydses, hvis der er tale om anmeldelse af en hadforbrydelse, og det er fortsat et relevant forslag, idet det kan være med til at sikre, at hadforbrydelser registreres rigtigt i politiets systemer, så vi kan blive klogere på det samlede omfang af hadforbrydelser i Danmark.

Dansk Folkeparti bakker op om lovforslaget og om ændringsforslaget, der fastsætter ikrafttrædelsesdatoen til den 1. maj 2021.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget er et vigtigt skridt i den rigtige retning i forhold til at beskytte minoriteter mod hadforbrydelser. Heldigvis behøver størstedelen af befolkningen ikke at frygte for deres sikkerhed, når de går på gaden, når de blander sig i den offentlige debat, eller når de passer deres arbejde. Men vi har desværre befolkningsgrupper, som er hyppigere udsat for overfald, trusler og for andre overgreb. Minoriteter i vores samfund har ikke den samme tryghed, som andre har. Hvis man er brun i huden, er der en risiko for et racistisk motiveret overfald. Hvis man tilhører en seksuel minoritet, er man ekstra udsat. Og det samme gælder, hvis man bærer tørklæde, kalot eller en davidsstjerne. Men det gælder også, hvis man har et handicap. Med tilføjelsen af »handicap« i straffelovens § 266 b er vi både med til at øge sikkerheden for personer med handicap og værne om deres ytringsfrihed, når de deltager i den offentlige debat. At få indført »handicap« i strafskærpelsesbestemmelserne er bestemt et skridt i den rigtige retning, men vi er ikke i mål endnu. Enhedslisten mener også, at »handicap« skal være en del af racismeparagraffen, ligesom vi også mener, at kønsidentitet burde være medtaget i lovforslaget.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget glæder sig over lovforslaget, der indebærer, at det vil være en strafskærpende omstændighed, hvis kriminalitet begås med baggrund i offerets handicap, ligesom det allerede er en strafskærpende omstændighed efter straffelovens § 81, nr. 6, hvis kriminalitet begås med baggrund i offerets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Dermed styrkes indsatsen mod hadforbrydelser begået mod mennesker med handicap.

Radikale Venstre glæder sig over, at der på Radikale Venstres initiativ under 1. behandlingen ligeledes er konstateret et flertal for, at handicap skal omfattes af straffelovens § 266 b om hadefulde ytringer, således at trusler mod, forhånelse eller nedværdigelse af personer på grund af deres handicap også bliver omfattet af den såkaldte racismeparagraf, hvormed der skabes parallelitet mellem persongrupperne i straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b.

Radikale Venstre anerkender, at der er et ønske om at opdele lovforslaget, hvis et ændringsforslag om at tilføje »handicap« i § 266 b ville blive vedtaget. For at imødekomme dette ønske sker tilføjelsen af »handicap« i straffelovens § 266 b i stedet i regi af et andet selvstændigt lovforslag, da der foreligger en teknisk problemstilling ved opdeling af nærværende lovforslag, for at udskille indholdet af et ændringsforslag, der havde været tilføjet ved 2. behandlingen.

Radikale Venstre noterer sig derfor med tilfredshed, at justitsministeren bl.a. i sit svar på spørgsmål 1 til lovforslaget har tilkendegivet, at regeringen i folketingsåret 2021-22 vil fremsætte et lovforslag om ændring af straffelovens § 266 b og i den forbindelse vil tilføje »handicap« i straffelovens § 266 b, således at ytringer fremsat offentligt eller med henblik på udbredelse i en videre kreds, hvor en person trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sit handicap, bliver strafbart.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Datoen »1. april« ændres til: »1. maj«.

[Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. maj 2021 i stedet for den 1. april 2021.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. februar 2021 og var til 1. behandling den 5. marts 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 16. december 2020 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 119. Den 3. februar 2021 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf 1 er besvaret og 3 forventes besvaret inden 2. behandling.

Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Jens Rohde (UFG) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (KF) Inger Støjberg (UFG) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Marcus Knuth (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.