Skriftlig fremsættelse (7. oktober
2020)
Social- og
indenrigsministeren (Astrid Krag):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær for forældre, der er dømt
for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser)
(Lovforslag nr. L15)
Børn har ret til omsorg og tryghed.
Forældrene spiller en afgørende rolle for, at dette
bliver virkelighed for det enkelte barn. Det fremgår derfor
af forældreansvarsloven, at
forældremyndighedsindehaveren skal drage omsorg for barnet og
kan træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud
fra barnets interesse og behov.
Afgørelser efter
forældreansvarsloven om forældremyndighed, barnets
bopæl, samvær og anden kontakt skal træffes ud
fra, hvad der er bedst for barnet. Hensynet til at beskytte barnet
mod radikalisering og ekstremisme er blandt de elementer, der
indgår i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet,
når det er relevant.
Endvidere skal Familieretshuset og
familieretten, når der træffes en afgørelse
efter forældreansvarsloven, have fokus på, at
afgørelsen skal medvirke til at sikre barnets trivsel og
beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter
barnet for skade eller farer.
Som supplement til bestemmelsen om barnets
bedste indeholder forældreansvarsloven en klar formodning
for, at det er bedst for et barn, at en forælder, der er
idømt ubetinget fængselsstraf for personfarlig
kriminalitet af grovere karakter såsom manddrab,
seksualforbrydelser eller grov vold, ikke mod den anden
forælders ønske har forældremyndighed over
barnet, og at barnet ikke har bopæl hos eller samvær
eller anden kontakt med denne forælder.
Der opstår uanset disse generelle
principper for beskyttelsen af barnet fra tid til anden tvivl om,
hvorvidt en konkret afgørelse i en sag er truffet af hensyn
til barnet eller af hensyn til den pågældende
forælder.
Med henblik på i højere grad
at sikre beskyttelsen af barnet foreslås det med
lovforslaget, at den allerede gældende formodningsregel i
forældreansvarsloven udvides til også at omfatte en
klar formodning for, at det er bedst for et barn, at en
forælder, der er dømt for overtrædelse af
straffelovens terrorbestemmelser, ikke har forældremyndighed
over barnet, og at barnet ikke har bopæl hos eller
samvær eller anden kontakt med denne forælder.
Med forslaget styrkes den allerede
eksisterende beskyttelse af børn mod radikalisering og
ekstremisme ved at etablere adgang til i videst muligt omfang at
afskære kontakten mellem forældre, der er dømt
for overtrædelse af terrorbestemmelserne, og deres
børn, hvis den anden forælder ønsker det.
Formodningen kan fraviges, hvis det
på baggrund af en konkret og dybdegående vurdering
findes at være det bedste for det enkelte barn. Forslaget
sikrer således, at der i forældreansvarssager ikke
opstår tvivl om, at hensynet til barnets bedste og barnets
ret til trivsel og beskyttelse altid sættes over andre
hensyn, herunder over hensynet til en forælder, der er
dømt for overtrædelse af terrorbestemmelserne.
Forslaget indgår i de initiativer,
der skal sikre, at børn i Danmark ikke vokser op i
radikaliserede miljøer, som regeringen præsenterede
den 16. januar 2020.
Lovforslaget er en genfremsættelse af
lovforslag nr. L 162, der blev fremsat den 31. marts 2020.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.