Fremsat den 27. januar 2021 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om psykologer m.v.

(Udvidelse af antallet af medlemmer i Psykolognævnet)

§ 1

I lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 24. januar 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 1, ændres »1 formand og 6« til: »en formand og 12«.

2. I § 17, stk. 3, nr. 1-3, ændres »1 medlem« til: »To medlemmer«.

3. I § 17, stk. 3, nr. 4, ændres »3« til: »Seks«.

4. I § 17, stk. 4, 2. pkt., ændres »Et« til: »To«.

5. I § 17 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »nævnsmedlem«: », der deltager i et møde eller skriftlig votering, jf. § 17 b, stk. 1,«.

6. I § 17 b indsættes før stk. 1, som nyt stykke:

»Stk. 1. Ved afholdelse af møder i Psykolognævnet, herunder ved skriftlig votering i tilfælde hvor det ikke forekommer rimeligt at afvente et nævnsmøde, beklædes Psykolognævnet af:

1) Formanden eller dennes stedfortræder.

2) Et af de to medlemmer eller stedfortrædere, jf. § 17, stk. 3, nr. 1.

3) Et af de to medlemmer eller stedfortrædere, jf. § 17, stk. 3, nr. 2.

4) Et af de to medlemmer eller stedfortrædere, jf. § 17, stk. 3, nr. 3.

5) Tre af de seks medlemmer eller stedfortrædere, jf. § 17, stk. 3, nr. 4, hvoraf mindst en person blandt de tre medlemmer eller stedfortrædere har erfaring som børnesagskyndig.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

7. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Psykolognævnet er«: »dog«, »4« ændres til: »fire«, »mindst 2« ændres til: »mindst to«, »mindst 1« ændres til: »mindst en«, og efter »børnesagkyndig« indsættes: », jf. § 17, stk. 4, 2. pkt«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi?ger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Siden 2017 har Psykolognævnet oplevet en stigning i antallet af henvendelser vedr. autoriserede psykologer, som har bevirket et stigende antal verserende tilsynssager hos nævnet.

Psykolognævnet har løbende tilpasset antallet af årlige nævnsmøder til behandling af det stigende antal sager.

Samtidig med stigningen i antallet af sager hos Psykolognævnet har der i de seneste år været særligt fokus på tilsynet på psykologområdet I den forbindelse har social- og ældreministeren (tidligere social- og indenrigsministeren) sammen med sundhedsministeren (tidligere sundheds- og ældreministeren) besluttet at igangsætte en undersøgelse af, om det vil være hensigtsmæssigt at indføre en sundhedsfaglig autorisationsordning for psykologer.

Under hensyntagen til denne undersøgelse er det vurderet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt i den mellemliggende periode at foretage større indholdsmæssige materielle ændringer af psykologlovgivningen.

Der er dog iværksat en række administrative midlertidige tiltag for at styrke tilsynet med autoriserede psykologer, herunder om en ekstraordinær indsats i 2020 med henblik på afvikling og nedbringelse af antallet af verserende sager hos Psykolognævnet, hvilket er en blandt flere vigtige forudsætninger for at kunne føre et effektivt tilsyn.

Det har dog vist sig vanskeligt for Psykolognævnet fuldt ud at kunne planlægge det nødvendige antal møder for at nedbringe antallet af verserende sager. I 2020 var der oprindeligt planlagt op til 15 møder, men der kunne alene afholdes 11 møder.

På den baggrund har Psykolognævnet foreslået, at antallet af medlemmer i nævnet udvides for at kunne opnå den nødvendige mødekapacitet.

Formålet med lovforslaget er således at udvide antallet af medlemmer af Psykolognævnet for at give nævnet den nødvendige mødekapacitet og derved give bedre muligheder for nævnet til at planlægge og afvikle det nødvendige antal nævnsmøder i forhold til det aktuelle sagsindtag og antal verserende sager. Forslaget vil dermed også være med til at understøtte de administrative midlertidige tiltag, der er igangsat for at styrke tilsynet med autoriserede psykologer.

2. Udvidelse af antallet af medlemmer i Psykolognævnet

2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2 a, stk. 1, i lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 24. januar 2019 (herefter psykologloven), at Psykolognævnet fører tilsyn med faglig virksomhed, der udøves af autoriserede psykologer, og med autoriserede psykologers egnethed til udøvelse af erhvervet.

Ifølge psykologlovens § 17, stk. 1, består Psykolognævnet af en formand og seks øvrige medlemmer. Formanden skal være dommer og beskikkes af social- og ældreministeren efter udpegning af vedkommende retspræsident, jf. lovens § 17, stk. 2.

Social- og ældreministeren beskikker, jf. psykologlovens § 17, stk. 3, også de øvrige medlemmer af nævnet således:

- et medlem beskikkes efter fælles indstilling fra KL og Danske Regioner.

- et medlem beskikkes efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.

- et medlem beskikkes efter fælles indstilling fra Børnerådet og Børns Vilkår.

- tre medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Psykolog Forening.

Det fremgår af psykologlovens § 17, stk. 4, at de medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra Dansk Psykolog Forening, skal have bestået kandidateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksamen, jf. lovens § 1, stk. 1, og at et af disse medlemmer skal have erfaring som børnesagkyndig.

Efter psykologlovens § 17, stk. 5, beskikkes der på tilsvarende måde som efter lovens § 17, stk. 2-4, en stedfortræder for formanden og for de øvrige medlemmer.

Beskikkelsesperioden for formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse er 4 år ad gangen, jf. psykologlovens § 17, stk. 6. Finder beskikkelse af formanden, et andet medlem eller en stedfortræder sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Formanden kan genbeskikkes. Formandens beskikkelse gælder højst indtil udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Genbeskikkelse af de seks øvrige medlemmer kan kun finde sted en gang for yderligere 4 år.

Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse modtager særskilt vederlæggelse og godtgørelse for befordring for deltagelse i nævnets møder, og udgiften hertil afholdes af staten, jf. psykologlovens § 17, stk. 7.

Det fremgår af psykologlovens § 17 b, stk. 1, at Psykolognævnet er beslutningsdygtigt, når nævnets formand eller dennes stedfortræder og fire af nævnets øvrige medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede, dog således at mindst to af de tilstedeværende opfylder kravet i lovens § 1, stk. 1, om at være uddannet som psykolog, og at mindst en af de tilstedeværende har erfaring som børnesagkyndig. Beslutninger træffes ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

2.2. Social- og ældreministeriets overvejelser

Psykolognævnet har oplyst, at nævnet siden 2017 har oplevet en stigning i antallet af nye tilsynssager vedr. autoriserede psykologer. Nævnet har således haft 107 nye sager i 2016, 151 nye sager i 2017, 174 nye sager i 2018 og 189 nye sager i 2019.

Der har således over en 4-årig periode været tale om en stigning i antallet af tilsynssager på ca. 75 pct.

Samtidig med stigningen i antallet af sager hos Psykolognævnet har der i de seneste år været særligt fokus på tilsynet på psykologområdet, herunder især i forhold til at reglerne på området er indrettet sådan, at en psykolog, der af Psykolognævnet fratages sin autorisation, fortsat kan praktisere som psykolog. I den forbindelse har social- og ældreministeren sammen med sundhedsministeren besluttet at igangsætte en undersøgelse af, om det vil være hensigtsmæssigt at indføre en sundhedsfaglig autorisationsordning for psykologer.

Under hensyntagen til denne undersøgelse er det vurderet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt i den mellemliggende periode at foretage større indholdsmæssige materielle ændringer af psykologlovgivningen.

Social- og ældreministeren og Psykolognævnet har dog iværksat en række administrative midlertidige tiltag med henblik på i den mellemliggende periode at styrke tilsynet med autoriserede psykologer, herunder et tiltag hos nævnet om en ekstraordinær indsats i 2020 med henblik på afvikling af og nedbringelse af antallet af verserende sager, hvilket er en blandt flere vigtige forudsætninger for at kunne føre et effektivt tilsyn.

Psykolognævnet har oplyst, at da den nuværende nævnskonstruktion blev indført, og hovedparten af de nuværende nævnsmedlemmer blev beskikket i 2017, blev der normalt afholdt seks nævnsmøder pr. år, hvilket også var tilfældet for 2018. I 2019 blev antallet af nævnsmøder øget til otte samt en skriftlig votering. I 2020 og 2021 har det på grund af det stigende antal sager været ønsket, at der kunne afholdes op til 15 nævnsmøder samt et mindre antal skriftlige voteringer. I 2020 kunne der dog alene afholdes 11 nævnsmøder.

På den baggrund har Psykolognævnet foreslået at udvide antallet af nævnsmedlemmer og stedfortrædere, således at der kan sættes to nævn sideløbende og dermed give mulighed for at afholde flere nævnsmøder.

Social- og ældreministeriet er enig med Psykolognævnet i, at der er behov for at udvide antallet af nævnsmedlemmer og stedfortrædere for at opnå en større mødekapacitet. Herved lægger ministeriet også vægt på, at der alene vil være tale om en teknisk ændring med henblik på at tilpasse kapaciteten til antallet af sager.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at antallet af øvrige medlemmer i Psykolognævnet udvides fra de nuværende seks til 12. Dette vil samtidig have den virkning, at antallet af stedfortrædere for disse medlemmer udvides tilsvarende.

Udvidelsen foreslås ikke at omfatte formanden, sådan at der f.eks. fremover også ville skulle beskikkes en næstformand, da den nuværende ordning med en stedfortræder for formanden vurderes at være tilstrækkelig. Stedfortræderen vil således i praksis kunne virke samtidig med formanden, sådan at der - hvis der er behov herfor - vil kunne sættes to nævn sideløbende.

Antallet af medlemmer, der beklæder Psykolognævnet ved nævnsmøder eller skriftlig votering foreslås ikke ændret. Det vil således også fremover være syv medlemmer, der beklæder nævnet ved nævnsmøder og skriftlig votering bestående af:

- formanden eller dennes stedfortræder,

- et af de to medlemmer eller stedfortrædere, der er beskikket efter fælles indstilling fra KL og Danske Regioner,

- et af de to medlemmer eller stedfortrædere, der er beskikket efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer,

- et af de to medlemmer eller stedfortrædere, der er beskikket efter fælles indstilling fra Børnerådet og Børns Vilkår, og

- tre af de seks medlemmer eller stedfortrædere, der er beskikket efter indstilling fra Dansk Psykolog Forening.

Bestemmelsen i psykologlovens § 17 b, stk. 1, om hvornår Psykolognævnet er beslutningsdygtigt, foreslås heller ikke ændret. Nævnet vil således fortsat være beslutningsdygtigt, når nævnets formand eller dennes stedfortræder og fire af nævnets øvrige medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede, hvoraf mindst to af de tilstedeværende er uddannet psykolog, og at mindst en af de tilstedeværende har erfaring som børnesagkyndig.

Forslaget om at udvide antallet af øvrige medlemmer og stedfortrædere vil give Psykolognævnet mulighed for i højere grad at kunne tilpasse mødekapaciteten og dermed afholdelse af det nødvendige antal årlige nævnsmøder tilpasset antallet af nye sager og det til enhver tid aktuelle antal verserende sager.

Forslaget vil endvidere medføre, at de organisationer m.v., der indstiller de øvrige medlemmer og stedfortrædere til beskikkelse i Psykolognævnet, fremover vil skulle indstille dobbelt så mange personer som medlemmer og stedfortrædere.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

En udvidelse af antallet af øvrige medlemmer og stedfortrædere vil ikke medføre økonomiske konsekvenser, da forslaget isoleret set alene vil medføre, at der vil være flere medlemmer og stedfortræder, der vil være tilgængelige i forbindelse med planlægningen af nævnsmøder og dermed har mulighed for at deltage i møderne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget er den 30. oktober 2020 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v. med frist for bemærkninger den 30. november 2020:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri - Landsforeningen for Pårørende, Børnerådet, Børns Vilkår, Danske Handicaporganisationer, Dansk Psykolog Forening, Danske Patienter, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Domsstolsstyrelsen, Familieretshuset, Forbrugerrådet, Fæ?røernes Sundheds- og Indenrigsministerium, KL, Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Psykolognævnet, Red Barnet, Retslægerådet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet for Socialt Udsatte, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af psykologlovens § 17, stk. 1, at Psykolognævnet består af en formand og seks øvrige medlemmer. De nærmere betingelser og processer for beskikkelse fremgår af lovens § 17, stk. 2-4, som er beskrevet oven for i punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger. Det følger af lovens § 17, stk. 5, at der på tilsvarende måde som efter lovens § 17, stk. 2-4, beskikkes en stedfortræder for formanden og for de øvrige medlemmer.

Det foreslås at ændre psykologlovens § 17, stk. 1, sådan, at antallet af øvrige medlemmer udvides fra de nuværende seks til 12. Dette vil samtidig have den virkning, at antallet af stedfortrædere for disse medlemmer, jf. lovens § 17, stk. 5, udvides tilsvarende.

Udvidelsen foreslås ikke at omfatte formanden, sådan at der f.eks. fremover også ville skulle beskikkes en næstformand, da den nuværende ordning med en stedfortræder for formanden vurderes at være tilstrækkelig. Stedfortræderen vil således i praksis kunne virke samtidig med formanden, sådan at der - hvis der er behov herfor - vil kunne sættes to nævn sideløbende.

Formålet med forslaget er således at udvide antallet af øvrige nævnsmedlemmer for derved at forbedre Psykolognævnets mødekapacitet.

Der henvises til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter psykologlovens § 17, stk. 1, består Psykolognævnet af en formand og seks øvrige medlemmer. Formanden skal være dommer og beskikkes af social- og ældreministeren efter udpegning af vedkommende retspræsident, jf. lovens § 17, stk. 2.

Det fremgår af psykologlovens § 17, stk. 3, nr. 1-3, at tre af de seks øvrige medlemmer af nævnet beskikkes af social- og ældreministeren således:

- et medlem beskikkes efter fælles indstilling fra KL og Danske Regioner.

- et medlem beskikkes efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.

- et medlem beskikkes efter fælles indstilling fra Børnerådet og Børns Vilkår.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at antallet af øvrige medlemmer udvides fra de nuværende seks til 12. Dette vil samtidig have den virkning, at antallet af stedfortrædere for disse medlemmer udvides tilsvarende. Som følge af forslaget, vil der være behov for, at ovennævnte organisationer m.v. fremover vil skulle indstille det dobbelte antal personer som medlemmer og stedfortrædere i Psykolognævnet.

Det foreslås derfor, at psykologlovens § 17, stk. 3, nr. 1-3, ændres således, at de nævnte organisationer m.v. fremover vil skulle indstille to personer til beskikkelse som medlemmer af Psykolognævnet. Udvidelsen af antallet af stedfortrædere og indstillingen heraf vil følge direkte af psykologlovens § 17, stk. 5.

Der henvises til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter psykologlovens § 17, stk. 1, består Psykolognævnet af en formand og seks øvrige medlemmer. Formanden skal være dommer og beskikkes af social- og ældreministeren efter udpegning af vedkommende retspræsident, jf. lovens § 17, stk. 2.

Det fremgår af psykologlovens § 17, stk. 3, nr. 4, at tre af de seks øvrige medlemmer af nævnet beskikkes af social- og ældreministeren efter indstilling fra Dansk Psykolog Forening.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at antallet af øvrige medlemmer udvides fra de nuværende seks til 12. Dette vil samtidig have den virkning, at antallet af stedfortrædere for disse medlemmer udvides tilsvarende. Som følge af forslaget, vil der være behov for, at Dansk Psykolog Forening fremover vil skulle indstille det dobbelte antal personer som medlemmer og stedfortrædere i Psykolognævnet.

Det foreslås derfor, at psykologlovens § 17, stk. 3, nr. 4, ændres således, at Dansk Psykolog Forening fremover vil skulle indstille seks personer til beskikkelse som medlemmer af Psykolognævnet. Udvidelsen af antallet af stedfortrædere og indstillingen heraf vil følge direkte af psykologlovens § 17, stk. 5.

Der henvises til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af psykologlovens § 17, stk. 4, at medlemmerne, der beskikkes efter indstilling fra Dansk Psykolog Forening, jf. lovens § 17, stk. 3, nr. 4, skal have bestået kandidateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksamen, jf. lovens § 1, stk. 1. Et af medlemmerne, der beskikkes efter lovens § 17, stk. 3, nr. 4, skal have erfaring som børnesagkyndig.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at antallet af øvrige medlemmer udvides fra de nuværende seks til 12. Dette vil samtidig have den virkning, at antallet af stedfortrædere for disse medlemmer udvides tilsvarende. Som følge heraf foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 3, at Dansk Psykolog Forening fremover vil skulle indstille det dobbelte antal personer som medlemmer og stedfortrædere i Psykolognævnet.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, foreslås det, at psykologlovens § 17, stk. 4, 2. pkt., ændres således, at det fremover vil være to af de indstillede seks medlemmer og to af de indstillede seks stedfortrædere, der skal have erfaring som børnesagkyndig.

Da antallet af beskikkede psykologer foreslås fordoblet, foreslås antallet af psykologer med erfaring som børnesagkyndig således ligeledes fordoblet.

Der henvises til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af psykologlovens § 17 a, stk. 2, 1. pkt., at Psykolognævnet kan indhente sagkyndig bistand i forbindelse med sagsbehandlingen. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal der indhentes sagkyndig bistand, hvis et nævnsmedlem ønsker det.

Denne ordning administreres således, at hvis et af medlemmerne eller stedfortræderne på et nævnsmøde eller ved en skriftlig votering beder herom, skal der indhentes sagkyndig bistand.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås et nyt stykke indsat før stk. 1. i psykologlovens § 17 b, sådan at Psykolognævnet trods den foreslåede udvidelse af antallet af øvrige medlemmer og stedfortrædere ved afholdelse af møder i Psykolognævnet, herunder ved skriftlig votering i tilfælde hvor det ikke forekommer rimeligt at afvente et nævnsmøde, fortsat beklædes af syv medlemmer bestående af:

- formanden eller dennes stedfortræder,

- et af de to medlemmer eller stedfortrædere, der er beskikket efter fælles indstilling fra KL og Danske Regioner,

- et af de to medlemmer eller stedfortrædere, der er beskikket efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer,

- et af de to medlemmer eller stedfortrædere, der er beskikket efter fælles indstilling fra Børnerådet og Børns Vilkår, og

- tre af de seks medlemmer eller stedfortrædere, der er beskikket efter indstilling fra Dansk Psykolog Forening, og hvoraf mindst en person blandt de tre medlemmer eller stedfortrædere har erfaring som børnesagskyndig.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, som vil opretholde den hidtidige ordning med, at nævnet beklædes at syv medlemmer, foreslås det, at psykologlovens § 17 a, stk. 2, 2. pkt., ændres således, at det kun er medlemmer eller stedfortrædere, der deltager i det pågældende nævnsmøde eller den skriftlige votering, der kan fremsætte ønske om, at der skal indhentes sagkyndig bistand.

Forslaget vil medføre, at den nuværende ordning om, at det alene er medlemmer eller stedfortrædere, der deltager i det pågældende nævnsmøde eller den skriftlige votering, der kan anmode om indhentelse af sagkyndig bistand, opretholdes.

Der henvises til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter psykologlovens § 17, stk. 1, består Psykolognævnet af en formand og seks øvrige medlemmer. Formanden skal være dommer og beskikkes af social- og ældreministeren efter udpegning af vedkommende retspræsident, jf. lovens § 17, stk. 2.

Det fremgår af psykologlovens § 17, stk. 3, nr. 1-4, at de seks øvrige medlemmer af nævnet beskikkes af social- og ældreministeren således:

- et medlem beskikkes efter fælles indstilling fra KL og Danske Regioner.

- et medlem beskikkes efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.

- et medlem beskikkes efter fælles indstilling fra Børnerådet og Børns Vilkår.

- tre medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Psykolog Forening.

Det følger af psykologlovens § 17 b, stk. 1, 1. pkt., at Psykolognævnet er beslutningsdygtigt, når nævnets formand eller dennes stedfortræder og fire af nævnets øvrige medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede, dog således at mindst to af de tilstedeværende opfylder kravet i lovens § 1, stk. 1 (om at være uddannet som psykolog), og at mindst en af de tilstedeværende har erfaring som børnesagkyndig.

Det er således efter psykologlovens § 17, stk. 1, sammenholdt med lovens § 17 b, stk. 1, 1. pkt. forudsat, at alle nævnets medlemmer kan være til stede under et nævnsmøde eller deltage i skriftlig votering, men at nævnet ved forfald er beslutningsdygtigt, når betingelserne i lovens § 17 b, stk. 1, 1. pkt., er opfyldt.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at antallet af øvrige medlemmer udvides fra de nuværende seks til 12. Dette vil samtidig have den virkning, at antallet af stedfortrædere for disse medlemmer udvides tilsvarende. Hensigten med dette forslag er alene at udvide Psykolognævnets mødekapacitet og således ikke, at samtlige 12 øvrige medlemmer og formanden eller dennes stedfortræder skal kunne deltage i nævnsmøder eller skriftlig votering.

Det foreslås derfor, at psykologlovens § 17 b ved indsættelse af et nyt stykke før stk. 1. ændres således, at Psykolognævnet ved afholdelse af møder i nævnet, herunder ved skriftlig votering i tilfælde hvor det ikke forekommer rimeligt at afvente et nævnsmøde, fortsat beklædes af syv medlemmer bestående af:

- formanden eller dennes stedfortræder,

- et af de to medlemmer eller stedfortrædere, der er beskikket efter fælles indstilling fra KL og Danske Regioner,

- et af de to medlemmer eller stedfortrædere, der er beskikket efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer,

- et af de to medlemmer eller stedfortrædere, der er beskikket efter fælles indstilling fra Børnerådet og Børns Vilkår, og

- tre af de seks medlemmer eller stedfortrædere, der er beskikket efter indstilling fra Dansk Psykolog Forening.

Forslaget vil medføre, at den nuværende ordning med deltagelse af syv medlemmer ved afholdelse af møder i Psykolognævnet og ved skriftlig votering opretholdes.

Der henvises til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af psykologlovens § 17, stk. 1, at Psykolognævnet består af en formand og seks øvrige medlemmer. De nærmere betingelser og processer for beskikkelse fremgår af lovens § 17, stk. 2-4, som er beskrevet oven for i punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger. Det følger af lovens § 17, stk. 5, at der på tilsvarende måde som efter lovens § 17, stk. 2-4, beskikkes en stedfortræder for formanden og for de øvrige medlemmer.

Det følger af psykologlovens § 17 b, stk. 1, 1. pkt., at Psykolognævnet er beslutningsdygtigt, når nævnets formand eller dennes stedfortræder og fire af nævnets øvrige medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede, dog således at mindst to af de tilstedeværende opfylder kravet i lovens § 1, stk. 1 (om at være uddannet som psykolog), og at mindst en af de tilstedeværende har erfaring som børnesagkyndig.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at antallet af øvrige medlemmer udvides fra de nuværende seks til 12. Dette vil samtidig have den virkning, at antallet af stedfortrædere for disse medlemmer udvides tilsvarende. Hensigten med dette forslag er alene at udvide Psykolognævnets mødekapacitet og således ikke, at samtlige 12 øvrige medlemmer og formanden eller dennes stedfortræder skal kunne deltage i nævnsmøder eller skriftlig votering. Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det derfor, at psykologlovens § 17 b ved indsættelse af et nyt stykke før stk. 1 ændres således, at Psykolognævnet ved afholdelse af møder i nævnet, herunder ved skriftlig votering i tilfælde hvor det ikke forekommer rimeligt at afvente et nævnsmøde, fortsat beklædes af syv medlemmer bestående af:

- formanden eller dennes stedfortræder,

- et af de to medlemmer eller stedfortrædere, der er beskikket efter fælles indstilling fra KL og Danske Regioner,

- et af de to medlemmer eller stedfortrædere, der er beskikket efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer,

- et af de to medlemmer eller stedfortrædere, der er beskikket efter fælles indstilling fra Børnerådet og Børns Vilkår, og

- tre af de seks medlemmer eller stedfortrædere, der er beskikket efter indstilling fra Dansk Psykolog Forening.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 1 og 6, foreslås det, at det i psykologlovens § 17 b, stk. 1, 1. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 6, vil blive stk. 2, 1. pkt., præciseres, at det er et medlem eller en stedfortræder blandt de personer, der er indstillet af Dansk Psykolog Forening, der skal have erfaring som børnesagkyndig. Endvidere foreslås nogle få sprogmæssige redaktionelle ændringer uden indholdsmæssig betydning.

Forslaget vil medføre, at den hidtidige ordning om, at en psykolog med erfaring som børnesagkyndig skal deltage ved afholdelse af møder i Psykolognævnet eller ved skriftlig votering, for at nævnet er beslutningsdygtigt, opretholdes.

Der henvises til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det fremgår af psykologlovens § 17, stk. 6, 1. pkt., at formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse beskikkes for 4 år ad gangen. Den nuværende beskikkelsesperiode løber fra 1. juli 2017 til og med 30. juni 2021.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2021. Dette vil gøre det muligt at beskikke de nye medlemmer og stedfortrædere, som Psykolognævnet foreslås udvidet med, samtidig med starten på den nye beskikkelsesperiode, der løber fra 1. juli 2021 til 30. juni 2025.

Til § 3

Det fremgår af psykologlovens § 27, at loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Psykologloven er sat i kraft for Færøerne, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 20. juni 2018 af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v.

Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov