Skriftlig fremsættelse (26. januar
2021)
Beskæftigelsesministeren (Peter
Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om varsling af ferie m.v.
som følge af den genindførte
lønkompensationsordning i forbindelse med håndteringen
af covid-19
(Lovforslag nr. L 146)
Den 14. januar 2021 blev der indgået
en trepartsaftale om, at der med forlængelsen af
lønkompensationsordningen genindføres mulighed for,
at arbejdsgivere med forkortet varsel kan pålægge
lønmodtagere at afholde ferie m.v.
For at sikre hjemmel til, at arbejdsgiveren
vil kunne varsle ferie m.v. i overensstemmelse med aftalen,
foreslås det, at en arbejdsgiver, der er omfattet af
forslagets ordning, kan give meddelelse til lønmodtageren om
afholdelse af 1 feriedag m.v. med mindst én dags varsel pr.
lønkompensationsperiode. I perioden hvor de skærpede
restriktioner pt. løber - til og med 7. februar - vil det
gælde, at lønmodtagere skal bidrage med 1 feriedag
m.v. for de første 21 kalenderdage ordningen forlænges
med. Hvis restriktionerne forlænges yderligere, skal
lønmodtagere bidrage med 1 feriedag m.v. pr.
lønkompensationsperiode, svarende til 28 kalenderdage.
Det foreslås desuden, at
lønmodtageren kan vælge, om dagen skal afholdes som
optjent ferie, afspadsering eller anden opsparet frihed i
ansættelsesforholdet. Lønmodtageren vil endvidere
efter aftale med arbejdsgiveren kunne anvende opsparet frihed, som
lønmodtageren opnår ret til på et senere
tidspunkt i ansættelsesforholdet. Har lønmodtageren
ikke opsparet ferie, afspadsering eller anden frihed i
ansættelsesforholdet, vil arbejdsgiveren kunne varsle
feriedagen som tjenestefri uden løn.
Det foreslås endeligt, at
lønmodtageren højst kan pålægges at
afholde i alt 5 feriedage m.v. efter ordningen. Optjent ferie,
afspadsering, anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og
tjenestefrihed uden løn, der er afviklet efter den 17.
januar 2021 i lønkompensationsperioden, vil indgå i
opgørelsen efter dagene.
På grund
af den ekstraordinære situation, er der behov for, at
lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række
dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.
Lovforslagets
hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget
ikke har været sendt i høring, og at det ikke har
været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4
uger før den 1. januar eller den 1. juli.
Det foreslås derfor, at lovforslaget
træder i kraft hurtigst muligt og får virkning fra
ikrafttrædelsen.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.